Studieordning for kandidatsidefaget i Retorik, 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for kandidatsidefaget i Retorik, 2008-ordningen Curriculum for the Minor at Master s Level in Rhetoric The 2008 Curriculum Rettet 2012 og 2015 Emended 2012 og 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition, and Communication University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatsidefaget i Retorik, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Studieordningen for kandidatsidefaget i Retorik, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Retorik. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatsidefaget i Retorik er normeret til 45 ECTS-point og indgår i en samlet kandidatuddannelse på i alt 120 ECTS-point. Stk. 2. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at kandidatsidefaget i Retorik kun omfatter fagelementer svarende til 30 ECTS-point. Stk. 3. Ligger det centrale fag uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 4. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatsidefaget er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen med særligt sigte på gymnasieundervisning i retorik. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive indskrevet på kandidatsidefaget i Retorik skal den studerende være indskrevet på kandidatuddannelsen i det centrale fag. Adgang til det centrale fags kandidatuddannelse fremgår af den respektive studieordning. Stk. 2. Endvidere skal den studerende have bestået det gymnasierettede BA-tilvalg i Retorik (45 ECTS-point). 2

3 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på et kandidatsidefag i Retorik pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at de studerende kan læse retorisk faglitteratur på engelsk, svensk og norsk. Tekster på tysk og fransk kan inddrages i forskellige fagelementer, men der stilles ikke krav om, at tekster på disse sprog skal indgå i pensum. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Omregningen til normalsider skal anføres på samtlige hjemmeopgaver, synopser o.l. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale omregnes 1 minuts spilletid til 1 normalside. Et enkelt fast billede (fx en plakat, en reklame eller en skærmside fra en hjemmeside) beregnes som 1 ns. Stk. 3 Ved den studerendes egen udskrift af tale svarer 2400 typeenheder til 5 ns. (1 ns. udskrift = 480 typeenheder). 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på staveog formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 10. Kapitel 5 Kompetenceprofil 8. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatsidefaget i Retorik udbygger de teoretiske og praktiske kompetencer, som er opnået på det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Retorik. Mens uddannelsen på BA-niveau især har givet den enkelte studerende praktiske formidlingskompetencer til selv at udføre mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver, sikrer kandidatsidefaget, at kandidaten kan undervise i gymnasieskolens retorikfag på et højt akademisk grundlag. Den vægt, der lægges på koblingen af kritiskteoretisk viden med praktisk udøvelse, gør kandidaten egnet til at udføre kommunkations- og rådgivningsarbejde af forskellig art også i andre professionelle sammenhænge. Viden En kandidat med retorik som sidefag har indgående kendskab til centrale dele af retorisk teori 3

4 kritisk indsigt i den retoriske tradition og kendskab til fagets moderne udvikling fortrolighed med fagets didaktiske problemstillinger og principper specialiseret viden inden for retorisk kritik, argumentation, genrer eller et retorisk emne. Færdigheder Kandidaten kan anskue og diskutere retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning forholde sig kritisk-reflekterende til retorisk faglitteratur og faglige problemstillinger udpege og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved bidrag til retorisk teori og praksis analysere, vurdere og give forslag til forbedringer af forskellig slags kommunikation i konkrete situationer og forskellige medier formidle sprogligt korrekt, klart, fagligt præcist, hensigtsmæssigt, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne varetage undervisning i retorik på gymnasialt niveau påtage sig tilsvarende undervisnings- og rådgivningsopgaver med henblik på at udvikle deltagernes mundtlige og skriftlige fremstillingsevne, både mht. indhold og form udføre kommunikationsopgaver i jobfunktioner, der involverer analyse og produktion af formidlende og argumenterende tekster inden for mundtlige og skriftlige genrer formidle retoriske indsigter og fagbegreber forståeligt for andre løse arbejdsopgaver i samarbejde med andre. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 9. Kandidatsidefaget i Retorik Kandidatsidefaget i Retorik er tilrettelagt således, at det placeres på kandidatuddannelsens første tre semestre. Med undtagelse af to obligatoriske moduler (modul 1 og 2) kan den studerende sammensætte tilvalget efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne. Stk. 2. Nedenfor er angivet det anbefalede studieforløb, der er under forudsætning af, at den studerende påbegynder kandidatsidefaget om efteråret. Den studerende skal være opmærksom på, at alle moduler normalt ikke udbydes hvert år, og at et modul normalt kun udbydes i enten efterårs- eller forårssemestret. 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition 2. semester Modul 2: Retorisk didaktik 3. semester Efter eget valg 4. semester Speciale på centralfaget Centralfag Centralfag Centralfag 30 ECTS-point 4

5 Modul Titel ECTS-point Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Den retoriske 15 Første tradition The Rhetorical Tradition Fagelement HRTK03311E 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 2 Fagelement HRTK03321E Modul 3 Fagelement HRTK03331E Modul 4 Fagelement HRTK03341E Modul 5 Fagelement HRTK03351E Den retoriske tradition The Rhetorical Tradition Retorisk didaktik Rhetorical Didactics Retorisk didaktik Rhetorical Didactics Retorisk kritik Rhetorical Criticism Retorisk kritik Rhetorical Criticism Retorisk argumentationslære Rhetorical Argumentation Theory Retorisk argumentationslære Rhetorical Argumentation Theory Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Modul 8 Retorisk emne 1 Special Topic 1 Fagelement HRTK03391E Retorisk emne 1 Special Topic 1 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse Oral exam, set subject, with preparation time 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Take-home assignment, optional subject 15 Frit (typisk tredje, evt. første) 15 Frit (typisk tredje, evt. første) 15 Frit (typisk tredje, evt. første) 15 Frit (typisk tredje, evt. første) 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Fri hjemmeopgave eller fri mundtlig prøve med materiale Take-home assignment, optional subject, or oral exam, optional subject, with material 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Bunden hjemmeopgave Take-home assignment, set subject 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 15 Frit Frit Bunden mundtlig prøve med forberedelse og materiale Oral exam, set subject, with preparation time and material 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Frit Frit Fri mundtlig prøve med materiale eller fri hjemmeopgave Oral exam, optional subject, with material or takehome assignment,optional subject 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 5

6 Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg i Retorik svarende til 60 ECTS-point bortfalder efter den studerendes eget valg enten Modul 1 Den retoriske tradition eller det valgfrie modul (modul 3, 4, 5 eller 8). Stk. 4. For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end Humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point, der vælges inden for dettes moduler 3, 4, 5 og 8 samt modul 9 Retorisk emne 2 (fagelement HRT03401E) i 2008-studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik (se denne). 10. Uddannelsens moduler Modul 1: Den retoriske tradition The Rhetorical Tradition Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har overblik over retorikkens historie ud fra udvalgte centrale teorier og fremstillinger fra og om den retoriske tradition kan på denne baggrund forholde sig til retorikkens kulturelle og samfundsmæssige funktion og betydning kan trække på indsigterne i den retoriske tradition i forbindelse med de øvrige moduler på studiet. Den retoriske tradition (konstituerende og obligatorisk) (fagelement HRTK03311E) The Rhetorical Tradition (constituent and compulsory) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for den retoriske teoris udspring i den græsk-romerske antik og dens videre anvendelse i europæisk historie fremstille retoriske begreber og teorier, som de udvikles og udfoldes hos græsk-romerske retorikere og identificere senere perioders udviklinger af denne tradition nærlæse og diskutere en eller flere teoretiske tekster som led i den retoriske tradition under inddragelse af moderne sekundærlitteratur analysere taler og andre eksempler på retoriske genrer ud fra traditionens teorier og begreber opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Der opgives et fælles pensum på 800 normalsider repræsenterende den retoriske tradition frem til ca Vægten lægges på græsk-romersk retorik. Der skal desuden være en passende spredning over tidsrummet fra antikken frem til ca Aristoteles, Cicero og Quintilian skal være repræsenteret. Primærteksterne består fortrinsvis af (uddrag fra) teoretiske tekster og i mindre omfang af ledsagende analysetekster (fx dialog, tale, brev, prædiken). Pri- 6

7 mærteksterne suppleres af videnskabelige artikler og uddrag af monografier og lærebøger, på originalsproget eller i oversættelse efter aftale med eksaminator. Det fælles pensum fastsættes, efter drøftelse med holdet, af underviseren senest midtvejs i kurset. Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Eksaminanden trækker før forberedelsen et spørgsmål stillet af eksaminator inden for pensum. Dialogen mellem eksaminator og eksaminand drejer sig om eksaminandens fremstilling og pensumopgivelser. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: 40 minutter inkl. votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Forberedelsestiden er 40 minutter.. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må medbringes til prøven. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Sagsfremstillingen ved selve eksaminationen skal være en fri fremstilling ud fra stikord og notater, som er udfærdiget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. Modul 2: Retorisk didaktik Rhetorical Didactics Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i hovedtendenser inden for moderne skrivepædagogik og undervisning i mundtlig fremstilling og forskellige undervisningsformer i relation til undervisningens formål har kendskab til den retoriske undervisningstradition har erfaringer mht. at tilrettelægge og evaluere undervisning i praktisk retorik kan varetage undervisnings- og rådgivningsopgaver, der i forskellige henseender og sammenhænge udvikler deltagernes mundtlige og skriftlige fremstillingsevne. Retorisk didaktik (konstituerende og obligatorisk) (fagelement HRTK03321E) Rhetorical Didactics (constituent; compulsory) Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb med sigte på at udvikle deltagernes fremstillingsevne inden for et afgrænset område af mundtlig og skriftlig retorik i en bestemt pædagogisk sammenhæng selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for de didaktiske overvejelser og principper, der knytter sig til undervisningsforløbet, diskutere de indhøstede erfaringer og evaluere forløbet 7

8 selvstændigt identificere og diskutere en didaktisk problemstilling i forbindelse med forløbet ud fra kendskab til moderne faglitteratur om skriveundervisning og undervisning i mundtlig fremstilling og til den klassiske retoriske undervisningstradition under inddragelse af det opgivne pensum opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion samt et praktisk undervisningsforløb. Der nedsættes læsegrupper og arbejdes i workshops om praktiske forløb. Der opgives et pensum på 500 ns., som tager udgangspunkt i den litteratur, der er lagt til grund for undervisningen og danner grundlag for den nærmere indkredsede hjemmeopgave. Pensum udgøres af moderne litteratur om skrivedidaktik og undervisning i mundtlig fremstilling med hovedvægt på faglitteratur, der behandler emnet ud fra praktiske erfaringer. Desuden skal indgå fremstillinger om den klassiske retoriske undervisningstradition. Pensumlisten, som skal være godkendt af underviseren, vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Hjemmeopgaven skal tage udgangspunkt i et kort undervisningsforløb med sigte på udviklingen af bestemte færdigheder i skriftlig og/eller mundtlig fremstilling. Den skal rumme en begrundet redegørelse for undervisningsforløbet og dets sammenhæng. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Bedømmelsen omfatter kun hjemmeopgaven, derunder redegørelsen for undervisningsplanlægningen og -forløbet, ikke selve det faktiske forløb. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns. Ved gruppe på 2 deltagere ns, og ved gruppe på 3 deltagere ns. Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal de enkelte deltageres bidrag anføres. Op til 25 % (typisk indledning og konklusion) af opgaven må være fælles. Eksaminanden skal selv træffe aftale om det praktiske undervisningsforløb, som skal godkendes af underviseren. Det skal være på mindst 3 lektioner a 45 min., ved gruppeprøve med 2 deltagere mindst 5 lektioner, og med 3 deltagere mindst 7 lektioner. En attest på, at undervisningen har fundet sted, en undervisningsplan og relevant undervisningsmateriale samt eventuelle evalueringer og bekendtgørelser vedlægges som bilag. Bilagsmaterialet må kun fungere som dokumentation, der muliggør kontrol af fremstillingen i selve opgaven. Studerende på kandidatsidefaget skal gennemføre et praktisk undervisningsforløb, der er relevant for gymnasial undervisning i retorik. 8

9 Modul 3: Retorisk kritik Rhetorical Criticism Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i moderne retninger og principper inden for retorisk kritik kan analysere, diskutere og vurdere retoriske produkter på et akademisk niveau. Retorisk kritik (konstituerende) (fagelement HRTK03331E) Rhetorical Criticism (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan placere fremtrædende teoretikere og deres bidrag i en faghistorisk sammenhæng og sætte dem i relation til væsentlige retninger og perioder i retorisk kritik selvstændigt og dækkende redegøre for og evt. sammenligne forskellige teoretiske og kritiske begreber af relevans for faget sammenfatte de bidrag til den retoriske kritik, der gives i en eller flere af de opgivne tekster, og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved dem diskutere den praktiske relevans og anvendelighed af givne teorier og kritiske begreber i arbejdet med retorisk analyse og kritik, evt. ved selv at udføre en retorisk kritik eller forholde sig til en publiceret retorisk kritik opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion samt lejlighedsvis gruppearbejde. Der opgives et pensum på 700 ns. I pensum skal indgå teoretiske bidrag, retoriske kritikker samt et eksempelmateriale hentet fra retorisk praksis. Hovedvægten skal lægges på teorier om og eksempler på retorisk kritik efter 1965, bestående af videnskabelige artikler, uddrag af monografier, samleværker m.v., på originalsproget eller i oversættelse efter aftale med eksaminator. Faglitteratur før 1965 kan indgå. Pensum skal afspejle de emner, der er lagt til grund for undervisningen, og skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Fri hjemmeopgave eller B: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Eksaminanden aftaler ved begge prøveformer et emne inden for pensum med eksaminator. Prøveform A: Fri hjemmeopgave. Hjemmeopgaven kan være en teoretisk diskussion og/eller en retorisk kritik. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. 9

10 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns. Ved gruppebesvarelse på 2 deltagere ns. Hjælpemidler: Til prøven kan benyttes alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 2 deltagere) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver deltagers bidrag anføres. Op til 25 % af opgaven kan være fælles. Prøveform B: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis). Prøven tager udgangspunkt i en forud indleveret synopsis om et emne inden for pensum, og analysemateriale skal vedlægges synopsen. Prøven indledes af eksaminandens sagsfremstilling, som skal ske ud fra og i forlængelse af synopsen og ikke må have præg af oplæsning. I dialogen mellem eksaminator og eksaminand inddrages også andre dele af pensum. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Synopsen vægter 1/3 i bedømmelsen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: Synopsis er på 3-5 ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inklusive votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Hjælpemidler: Ud over synopsen og teksterne må kun medbringes en eventuel disposition med stikord på maks. 1 ns. til sagsfremstillingen, jf. Særlige bestemmelser. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser Tekster til analyse ved eksamen må normalt ikke overskride 15 ns. Eksaminator kan dog acceptere tekster, der overskrider dette omfang. I sådanne tilfælde kan det aftales, at repræsentative uddrag af teksten vedlægges opgaven eller synopsen. Særlig om prøveform B: Audiovisuelt udstyr må anvendes under sagsfremstillingen. Det er eksaminandens eget ansvar at sørge for at udstyret er i eksamenslokalet, og at det fungerer. Der kan ikke påregnes tid til dette mellem eller under eksaminationer, så eksaminanden må træffe aftale om adgang til eksamenslokalet forud for eksaminationernes begyndelse. 10

11 Modul 4: Retorisk argumentationslære Rhetorical Argumentation Theory Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i argumentationsteorier af relevans for praktisk argumentation, dvs. argumentation med overordnet sigte på handling og beslutninger i det offentlige liv kan på dette teoretiske grundlag analysere og vurdere argumentationen i politisk debat og andre retoriske tekster inden for mundtlig og skriftlig kommunikation kan producere og rådgive om overbevisende kommunikation ud fra kriterier for god og hensigtsmæssig argumentation. Retorisk argumentationslære (konstituerende) (fagelement HRTK03341E) Rhetorical Argumentation Theory (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for og sammenligne forskellige argumentationsbegreber og argumentationsteorier af relevans for retorikfaget sammenfatte de bidrag til argumentationslæren, der gives i en eller flere af de opgivne tekster, og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved dem, set i et retorisk perspektiv diskutere den praktiske relevans og anvendelighed af givne argumentationsbegreber og -teorier for retorisk argumentation både mht. deskriptiv analyse og normativ vurdering, evt. i forbindelse med teksteksempler fra retorisk praksis opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Der opgives et fælles pensum på 700 ns. med hovedvægt på retorisk argumentationsteori efter 1950 bestående af videnskabelige artikler, (uddrag af) monografier, samleværker og lærebøger m.v., på originalsproget eller i oversættelse efter aftale med eksaminator. Heriblandt skal Perelmans skrifter være repræsenteret. Andre betydelige skoledannelser inden for moderne argumentationsteori skal også indgå i pensum. Faglitteratur før 1950 kan indgå. Det fælles pensum fastsættes, efter drøftelse med holdet, af underviseren senest en måned før undervisningens ophør. 11

12 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Der stilles to opgaver inden for pensum, hvoraf eksaminanden skal besvare den ene efter eget valg. Opgaverne kan inddrage et teksteksempel, der ikke er gennemgået i undervisningen (maks. 5 ns.), som skal behandles ud fra det opgivne pensum. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern censur. Omfang: Opgaven skal være ns., og eksaminanden har 3 døgn til sin rådighed. Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. Modul 5: Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har en udviklet genreforståelse og kan vurdere tekster ud fra kendskab til væsentlig retorisk teori og forskning om skriftlige genrer producere tekster af professionel kvalitet, der indfrir den pågældende genres krav under hensyntagen til den konkrete situation. Skriftlige genrers retorik (konstituerende) (fagelement HRTK03351E) The Rhetoric of Written Genres (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan selvstændigt og kritisk redegøre for og diskutere moderne begreber, teorier og forskningsresultater vedr. skriftlige genrer, derunder deres strukturtræk, deres praktiske og sociale funktion og de processer, hvorved de frembringes og reciperes nærlæse og vurdere en eksempeltekst ud fra begreber, teorier og forskningsresultater i det opgivne teoretiske pensum udarbejde et skriftligt artefakt af professionel kvalitet inden for en genre efter eget valg, der mht. indhold og form er hensigtsmæssigt i relation til genre og kommunikationssituation redegøre for og diskutere de valg, der er truffet under udarbejdelsen opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Deltagerne holder i løbet af kurset hver et oplæg om det artefakt, som de har valgt at udarbejde, og om den pågældende genre. Artefaktet skal udarbejdes i løbet af kurset. 12

13 Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Der opgives et fælles pensum på 450 normalsider. Mindst 350 ns. er moderne teori og forskning om skriftlige genrer, deres strukturtræk og funktioner, samt om skrive- og receptionsprocesser. Resten (dvs. op til 100 ns.) skal være eksempeltekster, der illustrerer eller problematiserer begreber og teorier i det øvrige pensum. En begrænset del af eksempelteksterne og de teoretiske tekster kan vedrøre fiktive (litterære) tekster. Uddrag af lærebøger kan indgå i begrænset omfang. Alle tekster opgives på originalsproget, eller i oversættelse efter aftale med underviseren. Op til 100 normalsider af det fælles teoretiske pensum kan den enkelte eksaminand efter aftale med underviseren udskifte med selvvalgte opgivelser i tilknytning til artefaktet og dets genre. Dette individuelle pensum kan inkludere eksempeltekster, der er relevante for artefaktet. Det fælles pensum fastsættes, efter drøftelse med holdet, af underviseren senest midtvejs i kurset. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse og med materiale. Materialet er en fri hjemmeopgave i form af et forud indleveret skriftligt artefakt inden for en selvvalgt genre. Til artefaktet skal vedlægges en kort redegørelse for genren og kommunikationssituationen. Før forberedelsen får eksaminanden udleveret et spørgsmål stillet af eksaminator inden for det samlede pensum. Selve eksaminationen falder i to dele: 1) en sagsfremstilling om det stillede spørgsmål efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand om sagsfremstillingen og de øvrige pensumopgivelser, 2) en dialog mellem eksaminator og eksaminand om det indleverede artefakt og dets udarbejdelse. Eksaminanden kan selv bestemme rækkefølgen af de to dele. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Der gives en samlet karakter, hvor prøvens to dele vægtes ligeligt i bedømmelsen, således at selve artefaktet og dialogen herom tilsammen vægter 50 % i bedømmelsen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: Artefaktet skal være 1-5 ns. pr. studerende. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inklusive votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling og ca. 15 minutter til dialogen herom samt minutter til dialogen om artefaktet. Forberedelsestiden er 45 minutter. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må medbringes til prøven. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Sagsfremstillingen ved selve eksaminationen skal være en fri fremstilling ud fra stikord og notater, som er udfærdiget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 3 deltagere) med individuel bedømmelse. Gruppeprøven vedrører kun udarbejdelsen af selve artefaktet, hvor hvert medlem skal angive sit bidrag på 1-5 ns. til det samlede produkt. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. 13

14 Modul 8: Retorisk emne 1 Special Topic 1 Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført Retorisk emne 1, har specialiseret viden inden for et aspekt af retorikfaget eller om et emne af retorisk relevans kan anvende fagets teorier og metoder på et afgrænset emneområde. Retorisk emne 1 (konstituerende) (fagelement HRTK03391E) Special Topic 1 (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan dækkende gøre rede for og diskutere en problemstilling inden for et emne af fx historisk, teoretisk eller analytisk og evt. praktisk art ud fra indgående indsigt i det pågældende emneområde og evt. diskutere, eksemplificere og demonstrere emnets praksisdimension forholde sig selvstændigt og kritisk til relevant faglitteratur sammenfatte og sammenligne teoretiske bidrag, der gives i de opgivne tekster, og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved dem opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Undervisningen vil typisk afvikles som holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Der kan også indgå praktiske øvelser og cases. Der opgives et pensum på ns., afhængigt af kursets art. Det skal tage udgangspunkt i den litteratur, der er lagt til grund for undervisningen, og skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Fri mundtlig prøve med materiale (synopsis) eller B: Fri hjemmeopgave. Prøveform A: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis). Eksaminationen tager udgangspunkt i en forud indleveret synopsis, hvor eksaminanden belyser en nærmere indkredset problemstilling inden for emnet. De nærmere retningslinjer for synopsens indhold og omfang fastsættes af eksaminator, som også skal godkende problemstillingen. Prøven indledes af eksaminandens sagsfremstilling, som skal ske ud fra og i forlængelse af synopsen og ikke må have præg af oplæsning. I dialogen mellem eksaminator og eksaminand inddrages også andre dele af pensum. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Synopsen vægter 1/3 i bedømmelsen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: Synopsis er på 3-5 ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inkl. votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. 14

15 Hjælpemidler: Ud over synopsen og teksterne må kun medbringes en eventuel disposition med stikord på maks. 1 ns. til sagsfremstillingen, jf. Særlige bestemmelser. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Prøveform B: Fri hjemmeopgave. Eksaminanden aftaler en problemstilling inden for pensum med eksaminator. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern censur. Omfang: ns., ved gruppe på 2 deltagere ns., og ved gruppe på 3 deltagere ns. Hjælpemidler: Til prøven kan benyttes alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 3 deltagere) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver deltagers bidrag anføres. Op til 25 % af opgaven kan være fælles. Kapitel 7 Merit og ækvivalensbestemmelser 11. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatsidefaget i Retorik. Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal forinden påbegyndelse heraf forhåndsgodkendes af Studienævnet. Ansøgninger om meritoverførsel til det retoriske emne, modul 8, skal dokumentere, at det fagelement, som ønskes meritoverført, har en retorikfaglig tilgang til det pågældende emne. 12. Prøver aflagt efter tidligere studieordningerne for gymnasiesidefaget i Retorik ækvivalerer med nærværende studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver overføres til den nye studieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. Stk. 2. Fagelementer fra det ½-årige sidefagsstudium i Retorik, 2005-ordningen, kan overføres efter følgende overgangsregler: 2005-ordningen 2008-ordningen 317 Skrivedidaktik () Retorisk didaktik () 318 Retorisk emne a () Retorisk emne 1 () idet dog følgende: 318 Retorisk emne, der har været udbudt inden for argumentationsteori (). ansøgning) Retorisk emne 1 (). Retorisk argumentationslære () eller (efter 318 Retorisk emne, der har været udbudt som Retorisk Retorisk kritik () kritik () 15

16 Kapitel 8 Prøver og bedømmelseskriterier 13. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved prøverne på kandidatuddannelsen. 14. Regler om eksamen, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet er fastsat af Studienævnet. 16. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes med en anden eksamensform end den ordinære prøve. 17. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. Fuldstændig opfyldelse af de faglige mål for de enkelte fagelementer giver karakteren 12 (tolv). Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen Bestået er opnået. Stk. 3. Alle prøver skal bestås, for at kandidatgraden kan opnås. 18. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kapitel 9 Tilmelding til fag og prøver 19. Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Tilmelding til fag og prøver sker på baggrund af uddannelsens strukturerede forløb. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Stk. 2. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Stk. 3. Fakultetet kan dispensere fra stk. 1, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Stk. 4. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Stk. 5. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. Kapitel 10 Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 20. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning.. Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke opfylder fakultetets studieaktivitetskrav. Gældende studieaktivitetskrav er at finde på 16

17 21. Den studerende skal senest have afsluttet sin kandidatuddannelse, herunder kandidatsidefaget, inden for maksimal studietid. Gældende maksimale studietider er at finde på Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, kan den studerendes indskrivning bringes til ophør. Kapitel 11 Dispensation og andre regler 22. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, når der foreligger usædvanlige forhold. 23. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt som ekstern prøve. Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af centralfag og tilvalg, jf. 1. Kapitel 12 Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 24. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er indskrevet på et kandidatsidefag den 1. september 2008 eller senere, jf. 4, stk Prøver på studieordninger udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen Stk. 2. Studerende på nævnte sidefagsstudieordninger i henhold til stk. 1, som ikke har bestået gymnasiesidefagsuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. juni 2008 Godkendt af Dekanen for det Humanistiske Fakultet d. 29. august Rettet af det Humanistiske Fakultet d. 14. december Rettet af det Humanistiske Fakultet d. 27. marts Ulf Hedetoft Dekan 17