Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015
|
|
- Alexander Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum Justeret 2008 Adjusted 2008 Rettet 2015 Emended 2015 Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for Media, Cognition, and Communication Faculty of Humanities University of Copenhagen
2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Enkeltstående tilvalg på BA-niveau i Film- og Medievidenskab (Stand-Alone Electives at BA Level in Film and Media Studies), 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet i enkeltstående tilvalgsmoduler i Film- og Medievidenskab består af tre moduler Modul I, Modul II og Modul III, hver på 15 ECTS-point. Den studerende sammensætter selv modulerne af et eller flere af de fagelementer, der er omfattet af denne ordning. Fagelementerne har forskellig årsværksvægt - 5; 7,5; 10 og 15 ECTS-point hvilket giver sig udtryk i de faglige mål ved eksamen. For studerende, der ønsker at tage hele deres tilvalg (45 ECTS-point) efter denne ordning, er den eneste mulige kombination af fagelementer 5 + 7,5A + 7,5B + 10B + 15B. Denne kombination sikrer, at eksamensbekendtgørelsens krav om, at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur, overholdes. Den studerende har dog også mulighed for blot at tage ét eller flere af tilvalgets fagelementer. Fagelementerne udfyldes med emner efter den studerendes eget valg. Til grund for den studerendes studium af emnet kan ligge et kursus udbudt på kandidatuddannelserne ved Afdeling for Film- og Medievidenskab, men den studerende kan også vælge at selvstudere emnet. Det er en forudsætning for, at den studerende kan deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, at disse ikke er overtegnede. 2
3 Udstyrskrævende emner inden for AV-formidling kan kun vælges som valgfri emner af studerende, der har bestået fagelementerne Udstyrsintroduktion til webproduktion og Udstyrsintroduktion til videoproduktion på grundfagsstudiet i Film- og medievidenskab. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, hvoraf 135 ECTS-point er grundfag. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Studerende, der er indskrevet på grundfag i Film- og Medievidenskab, må højst bestå 15 ECTSpoint fra denne studieordnings modul I, II eller III. Modul IV må kun aflægges af studerende, der i forbindelse med meritoverførsel ikke har plads inden for uddannelsens normering til et normalt tilvalgsfagelement. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget, plus eventuel propædeutik, førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven, inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab omfatter studier i medier og kommunikation med eksempler fra alle typer af medier. Tilvalgsstudiet sigter mod at udvikle videnskabelig kompetence på området medier og kommunikation, herunder at sætte den studerende i stand til at forbinde teori og praksis i forbindelse med løsning af konkrete informations-, kommunikations- og kulturformidlingsopgaver. Tilvalget er tværmedialt og inkluderer alle typer af medier: computermedier, radio, trykte medier, reklame, tv, film, video, osv. Der arbejdes systematisk med en række tværfaglige tilgange til det medievidenskabelige felt såvel fra humaniora som fra samfundsvidenskaberne. Studiet beskæftiger sig både med nationale og internationale medieforhold og perspektiver. Der tilstræbes frihed og fleksibilitet for den enkelte studerende inden for de rammer, som studieordningen afstikker, og der kræves en høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af studiet. 3
4 1.6.2 Kompetencemål En studerende, der har gennemført et eller flere fagelementer på det enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog En stor del af de lærebøger og tekster, som anvendes på uddannelsen, er på engelsk. Der er dog ingen specifikke, formelle sprogkrav. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der er fastsat af studienævnet selv Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 4
5 1.12 Øvrige bemærkninger Studerende, der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for, at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om, at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. For studerende, der ønsker at tage hele deres tilvalg (45 ECTS-point) efter denne ordning, er den eneste mulige kombination af fagelementer således 5 + 7,5A + 7,5B + 10B + 15B. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg Tilmelding til fag og prøver Fakultetet sikrer, at den studerende er tilmeldt fag og prøver svarende til 30/60 ECTS-point henholdsvis hvert halve/hele studieår på det relevante studietrin, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra tidligere studieår. Fakultetet sikrer desuden tilmelding til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hvis den studerende ikke består den ordinære prøve. Fakultetet kan dispensere fra ovenstående, såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder. Såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser til et fagelement, anvender fakultetet lodtrækning. Fakultetet har ansvar for at sikre, at ingen studerende bliver studietidsforlænget på grund af en afvist tilmelding. Tilmelding til valgfag og tilvalg er bindende. Den studerende tilmelder sig selv til 3. prøveforsøg, med mindre fagelementet er en forudsætning for et efterfølgende fagelement. I dette tilfælde tilmelder fakultetet til 3. prøveforsøg. 5
6 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Det enkeltstående tilvalg i Film- og Medievidenskab omfatter fagelementerne : Valgfrit emne 5 (fagelementkode ) Elective Subject 5 Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave eller fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 7,5A (fagelementkode ) Elective Subject 7,5A Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave eller fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 7,5B (fagelementkode ) Elective Subject 7,5B Antal ECTS-point: 7,5. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave eller fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Valgfrit emne 10A (fagelementkode ) Elective Subject 10A Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 10B (fagelementkode ) Elective Subject 10B Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Valgfrit emne 15A (fagelementkode ) Elective Subject 15A Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Intern censur. 6
7 Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfrit emne 15B (fagelementkode ) Elective Subject 15B Antal ECTS-point: 15. Prøveform: Fri eller bunden hjemmeopgave, fri mundtlig sagsfremstilling med materiale eller bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Supplerende fagelementer (af varierende ECTS-point og prøvebestemmelser, jf. under 2.3 nedenfor) 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Der er ingen tvungen rækkefølge for afviklingen af fagelementerne. Under hensyntagen til, at mindst 15 ECTS-point af hele tilvalget skal være med ekstern censur; at højst 15 ECTS-point af hele tilvalget må være bedømt med bestået/ikke-bestået; at der kun kan aflægges eksamen i hvert enkelt fagelement én gang, kan studerende, der ønsker at tage et helt tilvalg (45 ECTS-point) efter denne ordning, frit sammensætte fagelementerne i tre moduler: Modul I: Valgfrie emner (15 ECTS-point) Modul II: Valgfrie emner (15 ECTS-point) Modul III: Valgfrie emner (15 ECTS-point) Modul IV: Supplerende fagelementer (af varierende ECTS-point og prøvebestemmelser, jf. under 2.3 nedenfor) Studieordningen sikrer en studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng med grundfaget. Det normale studieforløb ser ud som følger: 5. semester Modul I: Valgfrie emner 6. semester Modul II: Valgfrie emner 15 ECTS 15 ECTS BA-Projekt Modul III: Valgfrie emner 15 ECTS 15 ECTS 7
8 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I, II og III: Valgfrie emner: Kompetencemål: En studerende, der har gennemført modul I, II og/eller III: Valgfrie emner, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Fagelementer: Valgfrit emne 5 (5 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 5 (5 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 5 er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 5, kan - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 400 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. 8
9 Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 8-12 normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 5-10 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 10 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 20 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 5 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. Valgfrit emne 7,5A (7,5 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 7,5A (7,5 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 7,5A er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 7,5A, kan - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan 9
10 - selvstændigt behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 8-12 normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 10 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 20 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 5 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. 10
11 Valgfrit emne 7,5B (7,5 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 7,5B (7,5 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 7,5B er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 7,5B, kan - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på 8-12 normalsider. 11
12 C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 10 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 20 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 5 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. Valgfrit emne 10A (10 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 10A (10 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 10A er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 10A, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Pensum: Til prøveformerne A, B og C opgiver den studerende 800 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. 12
13 Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censur: Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 13
14 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. Valgfrit emne 10B (10 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 10B (10 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 10B er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 10B, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling. Pensum: Til prøveformerne A, B og C opgiver den studerende 800 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 600 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. 14
15 Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling 15
16 eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. Valgfrit emne 15A (15 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 15A (15 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 15A er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 15A, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse og behandle et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Pensum: Til alle prøveformer opgiver den studerende 1200 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 900 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censur: Prøven er med intern censur. 16
17 Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. 17
18 Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. Valgfrit emne 15B (15 ECTS-point) (fagelementkode ) Elective Subject 15B (15 ECTS credits) Formålet med Valgfrit emne 15B er at give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et emne inden for enten Filmvidenskab eller Medievidenskab eller i et emne, som kombinerer Filmvidenskab og Medievidenskab. Kompetencemål: En studerende, der har gennemført Valgfrit emne 15B, kan - identificere og opstille problemstillinger og gøre dem til genstand for en analyse; - anvende relevante teorier og metoder på et film- og/eller medievidenskabeligt emne efter eget valg; - forholde sig bevidst og kritisk til de anvendte teorier og metoder; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Undervisnings- og arbejdsformer: Den studerende har mulighed for at deltage i kurser på fagets kandidatuddannelser, såfremt disse ikke er overtegnede. Den studerende følger faget på lige fod med andre studerende og følger de arbejdsformer, kurset lægger op til. Faglige mål: Eksaminanden kan - selvstændigt afgrænse et problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder og et eller flere af dets videnskabelige hovedområder; - anvende relevante teorier og metoder i forhold til et udvalgt emne; - formidle en videnskabeligt studeret problemstilling i overensstemmelse med praksis for akademiske fremstillinger. Pensum: Til prøveformerne A, B og C opgiver den studerende 1200 normalsider litteratur. Til prøveform D opgiver den studerende 900 normalsider litteratur. Ved alle andre prøveformer end fri hjemmeopgave skal opgivelserne skrives på særlige pensumblanketter, der skal godkendes af eksaminator og afleveres til instituttets eksamensledelse. Fristen for aflevering meddeles ved opslag. Ved fri skriftlige hjemmeopgaver er opgivelserne identiske med hjemmeopgavens litteraturliste, som skal opfylde pensumkravet. De samme tekster kan ikke tælle som opgivelser til eksamen i mere end ét fagelement. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Fri hjemmeopgave. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist. C. Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. D. Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 18
19 A. Fri hjemmeopgave: Prøven har form af en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. B. Bunden hjemmeopgave med tidsfrist: Prøven har form af en besvarelse af 1 ud af 3 udleverede spørgsmål, som er skriftligt formuleret af eksaminator, og som den studerende har 1 uge til at besvare. Opgavens udleveringsdato og fristen for aflevering meddeles ved opslag på instituttet. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang på normalsider. C: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (uden forberedelse): Prøven har form af en besvarelse af et imellem eksaminator og eksaminand på forhånd aftalt emne. Den studerende giver en sagsfremstilling på maksimalt 15 minutter efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Hjælpemidler er ikke tilladt. Dog kan den studerende medbringe en skriftlig disposition for den mundtlige fremlæggelse. Den må højst være på 1 normalside og skal ikke indleveres på forhånd, men kan medbringes til eksamen. En kopi af den skal i givet fald afleveres ved eksaminationens begyndelse til såvel eksaminator som censor. Særlige bestemmelser: Materialet er skriftligt og skal lægge op til og/eller kontekstualisere den mundtlige sagsfremstilling. Det kan være forfattet af den studerende selv eller bestå af andre relevante tekster. Det må maksimalt have et omfang på 10 normalsider. Materialet må ikke have karakter af et manuskript for den mundtlige præsentation, og det indgår ikke i den samlede bedømmelse. D: Bunden mundtlig sagsfremstilling med egenproduceret materiale med forberedelse: Den bundne mundtlige sagsfremstilling har form af en teoretisk perspektivering og diskussion af det egenproducerede materiale. Ved prøvens begyndelse trækker eksaminanden ét spørgsmål blandt flere mulige, som eksaminator har udarbejdet på baggrund af det egenproducerede materiale. Efter forberedelse indledes eksaminationen med eksaminandens fremstilling. Sagsfremstillingen må maksimalt vare 15 minutter. Den efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Omfang: 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Hvis materialet er skriftligt, kan det medbringes til både forberedelsen og eksaminationen. Andre typer materiale kan hverken medbringes til forberedelse eller eksamination. Noter udarbejdet under forberedelsestiden må dog altid gerne medtages til eksaminationen. Derudover er hjælpemidler ikke tilladt. Særlige bestemmelser: Materialet er produceret af den studerende selv. Det kan f.eks. være en videoproduktion, en hjemmeside, et radioprogram, et manuskript (alternativt en del af et større manuskript), en formidlingsartikel eller en empirisk undersøgelse. Arten og omfanget af materialet aftales med eksaminator. For skriftligt materiale gælder dog, at det maksimalt må have et omfang på 10 normalsider, også hvis det er udarbejdet af en gruppe. Fristen for aflevering af materialet meddeles ved opslag. Materialet tæller med 50 % vægt i den samlede bedømmelse. Gruppeprøvebestemmelser: Den mundtlige prøve kan kun aflægges individuelt, men materialet kan produceres i grupper på 2-5 personer. Materialet er i så fald et fælles gruppearbejde, og det enkelte gruppemedlems bidrag skal derfor ikke markeres. Ved den bundne mundtlige sagsfremstilling eksamineres hvert gruppemedlem for sig. På baggrund af det egenproducerede materiale udarbejder eksaminator et antal spørgsmål, hvoraf eksaminanden skal trække ét. Instituttet kan kun stille av-udstyr til rådighed i begrænset omfang, og fortrinsvis til flere studerende, der arbejder sammen i grupper. 19
20 Modul IV: Supplerende fagelementer Kompetencemål for modulet: Modulet giver den studerende: Viden om og forståelse af et udvalgt emne med forståelse for dets betydning i en bredere faglig sammenhæng. Færdigheder i at give en reflekteret og selvstændig analyse af væsentlige problemstillinger inden for et fagligt område at formidle et fagligt stof og en faglig diskussion på en klar og veldokumenteret måde i overensstemmelse med akademiske normer. Kompetencer i at indplacere det valgte emne i en relevant teoretisk sammenhæng og forholde sig til de metoder, der anvendes på det pågældende felt. Pensum: For de supplerende fagelementer findes regler for pensum i Tillæg om pensum til studieordningen, hvortil henvises. Supplerende frit emne 1 (2,5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10291E) Supplementary Free Topic 1 (2.5 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: I henhold til beskrivelserne af de udbudte kurser eller individuel vejledning. Faglige mål: Eksaminanden kan fordybe sig i det valgte emne på egen hånd indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst forholde sig kritisk til kildemateriale og teoretiske skoler redegøre for den valgte problemstilling i overensstemmelse med anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Omfang: 6-8 normalsider. Eksaminationssprog: Dansk eller efter aftale med eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hjælpemidler: Eksaminanden kan benytte alle hjælpemidler. 20
21 Supplerende frit emne 2 (2,5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10292E) Supplementary Free Topic 2 (2.5 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer, faglige mål samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 1, dog: Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt efter 7-trins-skalaen. Supplerende frit emne 3 (2,5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10293E) Supplementary Free Topic 3 (2.5 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer, faglige mål samt prøvebestemmelser som under Supplerende frit emne 1, dog: Bedømmelse: Ekstern prøve bedømt efter 7-trins-skalaen. Supplerende frit emne 4 (5 ECTS-point) (fagelementkode HFMB10301E) Supplementary Free Topic 4 (5 ECTS credits) Undervisnings- og arbejdsformer: I henhold til beskrivelserne af de udbudte kurser eller individuel vejledning. Faglige mål: Eksaminanden kan fordybe sig i det valgte emne på egen hånd indsætte det valgte emne i en teoretisk kontekst forholde sig kritisk til kildemateriale og teoretiske skoler redegøre for den valgte problemstilling i overensstemmelse med anerkendte konventioner for akademiske fremstillinger. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Syge-/omprøve: Samme som netop ovenfor. Bedømmelse: Intern prøve ved én eksaminator bedømt Bestået/Ikke bestået. Omfang: 8-10 normalsider. Eksaminationssprog: Dansk eller efter aftale med eksaminator. Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Hjælpemidler: Eksaminanden kan benytte alle hjælpemidler. 21
Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017
Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereGodkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Østeuropastudier 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereDet Humanistiske Fakultets Uddannelser
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Medier og Kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015
Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013
Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen
Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016
Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereThe study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen
Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereModerne Indien og Sydasienstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum
Læs mere28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum
28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010.
Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereInterim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus
Læs mereStudieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen
Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,
Læs mereStudieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier
Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Literature and Culture The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordisk litteratur og kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStuderende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.
'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen
BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,
Læs mereArabisk til samfundsfaglige studier,
Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. religionsvidenskab, 2016-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i religionsvidenskab, 2016-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen
Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Roots of Europe 2014-ordningen Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Indhold
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the elective studies in Persian language and literature The 2007 Curriculum
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Persisk sprog og kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereStudieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier
Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen
Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Film Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended
Læs mereFilm- og Medievidenskab,
Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns
Læs mereCentralasien- og Afghanistanstudier,
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum
Læs mereMasteruddannelse ved Center for Afrikastudier
Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDansekultur og procesledelse
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereDet Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger
Læs mereStudieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004
Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in German Studies The 2007 Curriculum Justeret 2010 Studienævnet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereTilvalgsstudieordning i Lingvistik Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Linguistics The 2007 Curriculum
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Lingvistik 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Tilvalgsstudieordning i Lingvistik 2007 Faculty
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen
Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereTværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen.
6NDEHORQIRU 6WXGLHRUGQLQJIRUWLOYDOJVVWXGLHWSn%$QLYHDXL 0XVHRORJL HWWY UKXPDQLVWLVNWLOYDOJYHG(WQRORJLRJ.XQVWKLVWRULH RUGQLQJHQ XQGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI &XUULFXOXPIRUWKH(OHFWLYH6WXGLHV LQ0XVHRORJ\DQLQWHUGLVFLSOLQD\VWXG\
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Scandiavian
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE
STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og
Læs mereStudieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Tyrkisk 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004
Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Tyrkisk 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the BA-programme in Turkish The 2005 Curriculum Revideret 2007 Rettet 2010,
Læs merekandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen
Studieordning for kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen Justeret 2008 Rettet 2009 Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee
Læs mereStudieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereStudieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Translation Studies The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereHA(jur.)-studiet 2012
HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i Mellemøstens sprog og samfund 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i Mellemøstens sprog og samfund 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen
kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mere