Studieordning for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen

Transkript

1 to prøveformerskabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Rhetoric The 2008 Curriculum Justeret 2013, 2014 og 2015 Adjusted 2013, 2014 and 2015 Det Humanistiske Fakultet Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Københavns Universitet Faculty of Humanities Institute for Media, Cognition, and Communication University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen, er fastsat med hjemmel i 24 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 27 i bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), 38 i bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen, hører under Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling og under censorkorpset for Retorik. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Retorik er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point, hvoraf mindst 90 ECTS-point udgøres af det centrale fag inkl. speciale, og højst 30 ECTS-point udgør kandidattilvalget. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Retorik, der giver faglig undervisningskompetence i gymnasieskolen (gymnasieprofilen), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Retorik, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (gymnasieprofilen), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefag, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse. 2

3 Målet med kandidatuddannelsen i Retorik er at uddanne kandidater, der på humanistiskvidenskabelig grund er rustede til at arbejde på et højt professionelt niveau, så de kan varetage forsknings- og undervisningsopgaver samt jobfunktioner inden for mundtlig og skriftlig retorik. Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav Studerende med en bestået bacheloruddannelse i Retorik ved Københavns Universitet har ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Retorik i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse i Retorik. Stk. 2. Øvrige direkte adgangsgivende bacheloruddannelser fremgår af Stk. 3. Fakultetet kan optage andre ansøgere end de i stk. 1 og 2 fastsatte. Optagelse sker, hvis ansøgeren efter studienævnets vurdering har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med den adgangsgivende bacheloruddannelse, og fakultetet vurderer, at ansøger kan gennemføre uddannelsen. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Nordiske statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den adgangsgivende eksamen. Stk. 5. Fakultetet kan betinge en optagelse på kandidatuddannelsen af, at den studerende skal deltage i og bestå et suppleringsforløb på op til. Stk. 6. Suppleringsforløbet skal bestås enten inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter den studerendes studiestart. Stk. 7. Studienævnet fastsætter årligt optagelseskapaciteten på kandidatuddannelsen i Retorik. Optagelseskapaciteten offentliggøres hvert år senest 1 år før den gældende ansøgningsfrist på Stk. 8. Såfremt der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser, prioriteres efter fastsatte kriterier, der fremgår af 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Retorik pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at de studerende kan læse retorisk faglitteratur på engelsk, svensk og norsk. Tekster på tysk og fransk kan inddrages i forskellige fagelementer, men der stilles ikke krav om, at tekster på disse sprog skal indgå i pensum. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. Omregningen til normalsider skal anføres på samtlige hjemme- 3

4 opgaver, synopser o.l. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale omregnes 1 minuts spilletid til 1 normalside. Et enkelt fast billede (fx en plakat, en reklame eller en skærmside fra en hjemmeside) beregnes som 1 ns. Stk. 3. Ved den studerendes egen udskrift af taletekster svarer 2400 typeenheder til 5 ns. (1 ns. udskrift = 480 typeenheder). 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af alle retorikfagets fagelementer, der aflægges som mundtlig eller skriftlig prøve, lægges der vægt på den studerendes fremstilling og beherskelse af et godt (korrekt, klart og hensigtsmæssigt) dansk tale- og skriftsprog. Det indebærer, at den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgår i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation. Hvis der er et særligt fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. Ved specialer skrevet på engelsk gælder tilsvarende krav. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i retorik. På engelsk bruges Master of Arts (MA) in Rhetoric. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster, giver det ret til titlen cand.mag. i retorik med tilvalg i fx kulturformidling. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen giver en profil (Concentration), giver det ret til titlen cand.mag. i retorik med den valgte profil. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Kandidatuddannelsen i Retorik udbygger de teoretiske og praktiske kompetencer, som er opnået på bacheloruddannelsen i Retorik. Mens bacheloruddannelsen især har givet den enkelte studerende praktiske formidlingskompetencer til selv at udføre mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver, sikrer kandidatuddannelsen, at retorikkandidater tillige kan undervise og rådgive andre på højt akademisk niveau mht. hensigtsmæssig kommunikation og lede og koordinere kommunikationsprojekter i mange forskellige professionelle sammenhænge. Den vægt, der lægges på koblingen af kritisk-teoretisk viden med praktisk udøvelse, gør kandidaten egnet til beskæftigelse inden for kommunikation og udvikling i offentlige og private institutioner og organisationer, undervisningssektoren, på det private arbejdsmarked og til konsulentvirksomhed af forskellig art. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen i Retorik til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. Viden og forståelse En kandidat i Retorik har indgående og omfattende kendskab til retorisk teori kritisk indsigt i den retoriske tradition og fagets udvikling specialiseret viden, baseret på førende international forskning, inden for udvalgte områder af faget, såsom retorisk kritik, didaktik, argumentation, genrekundskab, stemmebrug og oplæsning forståelse af og evne til videnskabeligt funderet refleksion over retorisk viden samt evne til at identificere retorikvidenskabelige problemstillinger. Færdigheder Kandidaten kan 4

5 mestre retorikkens videnskabelige metoder og redskaber anskue og diskutere retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning forholde sig kritisk-reflekterende til retorisk faglitteratur og faglige problemstillinger udpege og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved bidrag til retorisk teori og praksis analysere og vurdere forskellige slags kommunikation i konkrete situationer gennemføre en undersøgelse af en afgrænset problemstilling i overensstemmelse med fagets videnskabelige teorier, principper og arbejdsmetoder bidrage selvstændigt til faglig problemanalyse og -løsning formidle sprogligt korrekt, klart, fagligt præcist, hensigtsmæssigt, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne påtage sig undervisnings- og rådgivningsopgaver med henblik på at udvikle deltagernes mundtlige og skriftlige fremstillingsevne, både mht. indhold og form planlægge, udføre og lede kommunikationsopgaver i jobfunktioner, der involverer analyse og produktion af formidlende og argumenterende tekster inden for mundtlige og skriftlige genrer overføre sine retoriske indsigter og fagbegreber til nye erhvervsmæssige sammenhænge, omsætte og på flere niveauer formidle dem forståeligt for andre identificere og analysere kommunikationsbehov og -problemer, også af kompleks og individuel art, og tilrettelægge strategier for deres løsning tage ansvar for sin egen faglige udvikling og specialisering løse arbejdsopgaver i samarbejde med andre. Kandidater i Retorik med gymnasieprofil vil specifikt have fortrolighed med fagets didaktiske problemstillinger og principper kunne varetage undervisning i retorik på gymnasialt niveau. Kandidater i Retorik med stemmebrugsprofil vil specifikt kunne fungere som talelærere i undervisning, der tager sigte på hensigtsmæssig stemmebrug i forskellige professionelle sammenhænge udføre oplæsningsopgaver inden for litterære tekster og medietekster hensigtsmæssigt samt varetage undervisning heri. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i Retoriks profiler Kandidatuddannelsen i Retorik indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere nedenfor: Kandidatuddannelsen i Retorik ( 10 a) Kandidatuddannelsen i Retorik med gymnasierettet profil ( 10 b) Kandidatuddannelsen i Retorik med stemmebrugsprofil ( 10 c). 10 a. Kandidatuddannelsen i Retorik Kandidatuddannelsen i Retorik (Master of Arts in Rhetoric) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Med undtagelse af to obligatoriske moduler (modul 1 og 13) kan den studerende sammensætte kandidatuddannelsen efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne. Den studerende kan dog kun aflægge projektorienteret forløb som enten Modul 12A eller 12B. 5

6 Stk. 2. Uddannelsen indeholder 75 ECTS-point inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Et tilvalg inden for Retorik udgøres af et. Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Retorik. Stk. 5. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 6. Kandidatuddannelsens strukturerede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. Den studerende skal være opmærksom på, at kun modulerne Den retoriske tradition og didaktik udbydes hvert år. argumentationslære, kritik og Skriftlige genrers retorik udbydes typisk hvert tredje semester og kan aktivt tilvælges ved fravælgelse af didaktik, emne 1, emne 2 eller et Tilvalgsmodul. Ønskes modulet Stemmebrugens didaktik, se 10 c. 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition 2. semester Modul 2: didaktik 3. semester Tilvalg Mobilitetsvindue 4. semester Modul 13: Speciale Modul 8: emne 1 Modul 9: emne 2 Tilvalg 30 ECTS-point Modul Titel ECTS-point Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Den retoriske 15 Første tradi- tion The Tradition trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul Modul Modul 4 Den retoriske tradition The Tradition didaktik Didactics didaktik Didactics kritik Criticism kritik Criticism argumentationslære Argumentation Theory 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse Oral exam, set subject, with preparation time 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) Fri hjemmeopgave eller fri mundtlig prøve med materiale, or oral exam,, with material

7 Modul Modul Modul Modul Modul 9 argumentationslære Argumentation Theory Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Stemmebrug og oplæsning Voice Production and Oral Interpretation Stemmeteori Theory of Voice Production Oplæsning og speak Oral Interpretation and Speak Bestået/ikkebestået Stemmebrugens didaktik Didactics of Voice Production Stemmebrugens didaktik Didactics of Voice Production emne 1 Special Topic 1 emne 1 Special Topic 1 emne 2 Special Topic 2 15 Frit (typisk første eller tredje) Bunden hjemmeopgave set subject 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Frit Frit Bunden mundtlig prøve med forberedelse og materiale Oral exam, set subject, with preparation time and material Konstituerende, 15 Andet ,5 Andet Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ingen Konstituerende, 7,5 Andet Aktiv undervisningsdeltagelse eller bunden mundtlig prøve med forberedelse Active student participation or oral exam, set subject, with preparation Ingen hhv. Ekstern 15 Tredje Tredje Bunden mundtlig prøve Oral exam, set subject Konstituerende, 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende. 15 Frit Frit Fri mundtlig prøve med materiale eller fri hjemmeopgave Oral exam, optional subject, with material or written home assignment, 15 Frit

8 Modul Modul Modul 12A Modul 12B Modul emne 2 Special Topic 2 emne 3 Special Topic 3 emne 3 Special Topic 3 Valgfrit emne Independent Study Valgfrit emne Independent Study Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Bestået/ikkebestået Projektorienteret forløb udvidet Academic Internship Extended Projektorienteret forløb udvidet Academic Internship Extended Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Frit Som ovenfor As above 15 Frit Frit Som ovenfor As above 15 Frit Frit Fri hjemmeopgave 15 Frit Frit Fri hjemmeopgave Ingen 30 Frit Frit Fri hjemmeopgave Konstituerende, 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10 b. Kandidatuddannelsen i Retorik med gymnasierettet profil Kandidatuddannelsen i Retorik med gymnasierettet profil (Master of Arts in Rhetoric with Concentration Aimed at the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag samt kandidatsidefaget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Med undtagelse af tre obligatoriske moduler (modul 1, 2 og 13) kan den studerende sammensætte uddannelsen efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4 og stk. 5. Stk. 2. Uddannelsen indeholder inden for det centrale fag. Stk. 3. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for i Retorik og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 4. Gymnasieprofilen indeholder ikke et mobilitetsvindue. 8

9 Stk. 5. Gymnasieprofilens strukturerede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. Den studerende skal være opmærksom på, at alle moduler normalt ikke udbydes hvert år, og at et modul normalt kun udbydes i enten efterårs- eller forårssemestret. 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition 2. semester Modul 2: didaktik 3. semester Valgfag 4. semester Modul 13: Speciale Kandidatsidefag Kandidatsidefag Kandidatsidefag 30 ECTS-point Modul Titel ECTS-point Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Den retoriske 15 Første tradi- tion The Tradition trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul Modul Modul Modul 5 Den retoriske tradition The Tradition didaktik Didactics didaktik Didactics kritik Criticism kritik Criticism argumentationslære Argumentation Theory argumentationslære Argumentation Theory Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse Oral exam, set subject, with preparation time 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Fri hjemmeopgave eller fri mundtlig prøve med materiale, or oral exam,, with material Bunden hjemmeopgave set subject, 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Frit Konstituerende, 9

10 Modul Modul Modul Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres emne 1 Special Topic 1 emne 1 Special Topic 1 Valgfrit emne Independent Study Valgfrit emne Independent Study Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Frit Bunden mundtlig prøve med forberedelse og materiale Oral exam, set subject, with preparation time and material 15 Frit Frit Fri mundtlig prøve med materiale eller fri hjemmeopgave Oral exam, optional subject, with material or take-home assignment, 15 Frit Frit Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Stk. 6. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere et modul på blandt de fagelementer, der er anført som. Hvis den studerende har emne 1 som, kan det ekstra fagelement også være emne 2. Det anbefales, at fagelementet aflægges på tredje semester, men det kan også placeres på første og andet semester. 10 c. Kandidatuddannelsen i Retorik med stemmebrugsprofil Kandidatuddannelsen i Retorik med stemmebrugsprofil (Master of Arts in Rhetoric with Concentration in Voice Production) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Med undtagelse af fire obligatoriske moduler (modul 1, 6, 7 og 13) kan den studerende sammensætte uddannelsen efter eget valg, herunder rækkefølgen af modulerne, jf. dog stk. 4, 6 og 7. Den studerende kan dog kun aflægge projektorienteret forløb som enten Modul 12A eller 12B, og Modul 12B kan ikke aflægges, hvis den studerende har mere end tilvalg uden for det centrale fag. Stk. 2. Uddannelsen indeholder 45 ECTS-point inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Et tilvalg inden for Retorik udgøres af et. Stk. 4. Modul 6, Stemmebrug og oplæsning, skal aflægges før modul 7, Stemmebrugens didaktik. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Retorik. Stk. 6. Kandidatuddannelsen i Retorik med stemmebrugsprofil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 7. Kandidatuddannelsens strukturerede studieforløb fremgår af følgende oversigt, der forudsætter, at den studerende starter i efteråret. Den studerende skal være opmærksom på, at Stemmebrugsprofilen, dvs. Modul 6 + 7: Stemmebrug og oplæsning + Stemmebrugens didaktik, kun udbydes hvert tredje semester. Det vil sige, at en studerende får mulighed for at følge modulet på enten 1., 2. eller 3. semester af sin KA-uddannelse. Skemaet viser et struktureret forløb, hvor Modul er 10

11 placeret på det 2. semester. Følger man Modul 6 og 7 på sit 1. semester, skal Modul 1: Den retoriske tradition følges på 3. semester. Følger man Modul 6 og 7 på det 3. semester, ligger mobilitetsvinduet på 2. semester. 1. semester Modul 1: Den retoriske tradition 2. semester Modul 6: Stemmebrug og oplæsning 3. semester Tilvalg Mobilitetsvindue 4. semester Modul 13: Speciale Modul 8: emne 1 Modul 7: Stemmebrugens didaktik Tilvalg 30 ECTS-point Modul Titel ECTS-point Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Den retoriske 15 Første tradi- tion The Tradition trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul Modul Modul Modul 5 Den retoriske tradition The Tradition didaktik Didactics didaktik Didactics kritik Criticism kritik Criticism argumentationslære Argumentation Theory argumentationslære Argumentation Theory Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres 15 Første Bunden mundtlig prøve med forberedelse Oral exam, set subject, with preparation time 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) 15 Frit (typisk første eller tredje) Fri hjemmeopgave eller fri mundtlig prøve med materiale, or oral exam,, with material Bunden hjemmeopgave set subject, 7-trins-skalaen Intern ved flere eksaminatorer 15 Frit Konstituerende, 11

12 Modul Modul Modul Modul Modul Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Stemmebrug og oplæsning Voice Production and Oral Interpretation Stemmeteori Theory of Voice Production Oplæsning og speak Oral Interpretation and Speak Stemmebrugens didaktik Didactics of Voice Production Stemmebrugens didaktik Didactics of Voice Production emne 1 Special Topic 1 emne 1 Special Topic 1 emne 2 Special Topic 2 emne 2 Special Topic 2 emne 3 Special Topic 3 emne 3 Special Topic 3 15 Frit Bunden mundtlig prøve med forberedelse og materiale Oral exam, set subject, with preparation time and material 15 Andet ,5 Andet Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen 7,5 Andet Aktiv undervisningsdeltagelse eller bunden mundtlig prøve med forberedelse Active student participation or oral exam, set subject, with preparation Bestået/ikkebestået Intern ved én eksaminator Intern ved én eksaminator hhv. Ekstern 15 Tredje Tredje Bunden mundtlig prøve Oral exam, set subject, Konstituerende og obligatorisk Konstituerende og obligatorisk 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 15 Frit Frit Fri mundtlig prøve med materiale eller fri hjemmeopgave Oral exam, optional subject, with material or take-home assignment, 15 Frit Frit Som ovenfor As above 15 Frit Frit Som ovenfor As above 12

13 Modul Modul 12A Modul 12B Modul Intern ved én eksaminator Valgfrit emne Independent Study Valgfrit emne Independent Study Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb udvidet Academic Internship Extended Projektorienteret forløb udvidet Academic Internship Extended Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Frit Frit Fri hjemmeopgave 15 Frit Frit Fri hjemmeopgave Bestået/ikkebestået 30 Frit Frit Fri hjemmeopgave Konstituerende, 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 11. Uddannelsens moduler Modul 1: Den retoriske tradition The Tradition Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har overblik over retorikkens historie ud fra udvalgte centrale teorier og fremstillinger fra og om den retoriske tradition kan på denne baggrund forholde sig til retorikkens kulturelle og samfundsmæssige funktion og betydning kan trække på indsigterne i den retoriske tradition i forbindelse med de øvrige moduler på studiet. 13

14 Den retoriske tradition (konstituerende og obligatorisk) (fagelement ) The Tradition (constituent and compulsory) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for den retoriske teoris udspring i den græsk-romerske antik og dens videre anvendelse i europæisk historie fremstille retoriske begreber og teorier, som de udvikles og udfoldes hos græsk-romerske retorikere og identificere senere perioders udviklinger af denne tradition redegøre for og reflektere over retorikkens kulturelle og samfundsmæssige betydning som afspejlet i den retoriske tradition nærlæse og diskutere en eller flere teoretiske tekster som led i den retoriske tradition under inddragelse af moderne sekundærlitteratur analysere og vurdere taler og andre eksempler på retorisk praksis ud fra traditionens teorier og begreber opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Der opgives et fælles pensum på 800 normalsider repræsenterende den retoriske tradition frem til ca Vægten lægges på græsk-romersk retorik. Der skal desuden være en passende spredning over tidsrummet fra antikken frem til ca Aristoteles, Cicero og Quintilian skal være repræsenteret. Primærteksterne består fortrinsvis af (uddrag fra) teoretiske tekster og i mindre omfang af ledsagende analysetekster (fx dialog, tale, brev, prædiken). Primærteksterne suppleres af videnskabelige artikler og uddrag af monografier og lærebøger, på originalsproget eller i oversættelse efter aftale med eksaminator. Det fælles pensum fastsættes, efter drøftelse med holdet, af underviseren senest midtvejs i kurset. Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse. Eksaminanden trækker før forberedelsen et spørgsmål stillet af eksaminator inden for pensum. Dialogen mellem eksaminator og eksaminand drejer sig om eksaminandens fremstilling og pensumopgivelser. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 40 minutter inkl. votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Forberedelsestiden er 40 minutter. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må medbringes til prøven. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Sagsfremstillingen ved selve eksaminationen skal være en fri fremstilling ud fra stikord og notater, som er udfærdiget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. 14

15 Modul 2: didaktik Didactics Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i hovedtendenser inden for moderne skrivepædagogik og undervisning i mundtlig fremstilling og forskellige undervisningsformer i relation til undervisningens formål har kendskab til den retoriske undervisningstradition har erfaringer mht. at tilrettelægge og evaluere undervisning i praktisk retorik kan varetage undervisnings- og rådgivningsopgaver, der i forskellige henseender og sammenhænge udvikler deltagernes mundtlige og skriftlige fremstillingsevne. didaktik (konstituerende, ; obligatorisk i den gymnasierettede profil) (fagelement ) Didactics (constituent, elective subject; compulsory in the Concentration Aimed at the Danish Upper-Secondary-School) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb med sigte på at udvikle deltagernes fremstillingsevne inden for et afgrænset område af mundtlig og skriftlig retorik i en bestemt pædagogisk sammenhæng selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for de didaktiske overvejelser og principper, der knytter sig til undervisningsforløbet, diskutere de indhøstede erfaringer og evaluere forløbet selvstændigt identificere og diskutere en didaktisk problemstilling i forbindelse med forløbet ud fra kendskab til moderne faglitteratur om skriveundervisning og undervisning i mundtlig fremstilling og til den klassiske retoriske undervisningstradition under inddragelse af det opgivne pensum opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion samt et praktisk undervisningsforløb. Der nedsættes læsegrupper og arbejdes i workshops om praktiske forløb. Der opgives et pensum på 500 ns., som tager udgangspunkt i den litteratur, der er lagt til grund for undervisningen og danner grundlag for den nærmere indkredsede hjemmeopgave. Pensum udgøres af moderne litteratur om skrivedidaktik og undervisning i mundtlig fremstilling med hovedvægt på faglitteratur, der behandler emnet ud fra praktiske erfaringer. Desuden skal indgå fremstillinger om den klassiske retoriske undervisningstradition. Pensumlisten, som skal være godkendt af underviseren, vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. 15

16 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Hjemmeopgaven skal tage udgangspunkt i et kort undervisningsforløb med sigte på udviklingen af bestemte færdigheder i skriftlig og/eller mundtlig fremstilling. Den skal rumme en begrundet redegørelse for undervisningsforløbet og dets sammenhæng. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Bedømmelsen omfatter kun hjemmeopgaven, derunder redegørelsen for undervisningsplanlægningen og -forløbet, ikke selve det faktiske forløb. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: ns. Ved gruppe på 2 deltagere ns, og ved gruppe på 3 deltagere ns. Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal de enkelte deltageres bidrag anføres. Op til 25 % (typisk indledning og konklusion) af opgaven må være fælles. Eksaminanden skal selv træffe aftale om det praktiske undervisningsforløb, som skal godkendes af underviseren. Det skal være på mindst 3 lektioner a 45 min., ved gruppeprøve med 2 deltagere mindst 5 lektioner, og med 3 deltagere mindst 7 lektioner. En attest på, at undervisningen har fundet sted, en undervisningsplan og relevant undervisningsmateriale samt eventuelle evalueringer og bekendtgørelser vedlægges som bilag. Bilagsmaterialet må kun fungere som dokumentation, der muliggør kontrol af fremstillingen i selve opgaven. Studerende på kandidatuddannelsen med gymnasieprofilen i retorik som centralt fag skal gennemføre et praktisk undervisningsforløb, der er relevant for gymnasial undervisning i retorik. Modul 3: kritik Criticism Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i moderne retninger og principper inden for retorisk kritik kan analysere, diskutere og vurdere retoriske produkter på et akademisk niveau. kritik (konstituerende, ) (fagelement ) Criticism (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan udfolde en retorisk kritik af et analysemateriale fra retorisk praksis placere fremtrædende teoretikere og deres bidrag i en faghistorisk sammenhæng og sætte dem i relation til væsentlige retninger og perioder i retorisk kritik 16

17 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser selvstændigt og dækkende redegøre for og evt. sammenligne forskellige teoretiske og kritiske begreber af relevans for faget, evt. gennem diskussion af en publiceret retorisk kritik sammenfatte de bidrag til den retoriske kritik, der gives i en eller flere af de opgivne tekster, og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved dem diskutere den praktiske relevans og anvendelighed af givne teorier og kritiske begreber i arbejdet med retorisk analyse og kritik opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion samt lejlighedsvis gruppearbejde. Der opgives et pensum på 700 ns. I pensum skal indgå teoretiske bidrag, retoriske kritikker samt et eksempelmateriale hentet fra retorisk praksis. Hovedvægten skal lægges på teorier om og eksempler på retorisk kritik efter 1965, bestående af videnskabelige artikler, uddrag af monografier, samleværker m.v., på originalsproget eller i oversættelse efter aftale med eksaminator. Faglitteratur før 1965 kan indgå. Pensum skal afspejle de emner, der er lagt til grund for undervisningen, og skal godkendes af eksaminator. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Fri hjemmeopgave eller B: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale. Eksaminanden aftaler ved begge prøveformer et emne inden for pensum med eksaminator. Prøveform A: Fri hjemmeopgave. Hjemmeopgaven kan være en teoretisk diskussion og/eller en retorisk kritik. Den godkendte pensumliste skal vedlægges hjemmeopgaven. De kilder herfra, som inddrages direkte i hjemmeopgaven, anføres sammen med de andre eventuelt anvendte kilder på opgavens litteraturliste. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: ns. Ved gruppebesvarelse på 2 deltagere ns. Hjælpemidler: Til prøven kan benyttes alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve (maks. 2 deltagere) med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve skal hver deltagers bidrag anføres. Op til 25 % af opgaven kan være fælles. Prøveform B: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis). Prøven tager udgangspunkt i en forud indleveret synopsis om et emne inden for pensum, og analysemateriale skal vedlægges synopsen. Prøven indledes af eksaminandens sagsfremstilling, som skal ske ud fra og i forlængelse af synopsen og ikke må have præg af oplæsning. I dialogen mellem eksaminator og eksaminand inddrages også andre dele af pensum. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Synopsen vægter 1/3 i bedømmelsen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. 17

18 Særlige bestemmelser Omfang: Synopsis er på 3-5 ns. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inklusive votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling. Hjælpemidler: Ud over synopsen og teksterne må kun medbringes en eventuel disposition med stikord på maks. 1 ns. til sagsfremstillingen, jf. Særlige bestemmelser. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Tekster til analyse ved eksamen må normalt ikke overskride 15 ns. Eksaminator kan dog acceptere tekster, der overskrider dette omfang. I sådanne tilfælde kan det aftales, at repræsentative uddrag af teksten vedlægges opgaven eller synopsen. Særlig om prøveform B: Audiovisuelt udstyr må anvendes under sagsfremstillingen. Det er eksaminandens eget ansvar at sørge for at udstyret er i eksamenslokalet, og at det fungerer. Der kan ikke påregnes tid til dette mellem eller under eksaminationer, så eksaminanden må træffe aftale om adgang til eksamenslokalet forud for eksaminationernes begyndelse. Modul 4: argumentationslære Argumentation Theory Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i argumentationsteorier af relevans for praktisk argumentation, dvs. argumentation med overordnet sigte på handling og beslutninger i det offentlige liv kan på dette teoretiske grundlag analysere og vurdere argumentationen i politisk debat og andre retoriske tekster inden for mundtlig og skriftlig kommunikation kan producere og rådgive om overbevisende kommunikation ud fra kriterier for god og hensigtsmæssig argumentation. argumentationslære (konstituerende, ) (fagelement ) Argumentation Theory (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt, dækkende og kritisk redegøre for og sammenligne forskellige argumentationsbegreber og argumentationsteorier af relevans for retorikfaget sammenfatte de bidrag til argumentationslæren, der gives i en eller flere af de opgivne tekster, og diskutere kendetegn, styrker og svagheder ved dem, set i et retorisk perspektiv diskutere den praktiske relevans og anvendelighed af givne argumentationsbegreber og -teorier for retorisk argumentation både mht. deskriptiv analyse og normativ vurdering, evt. i forbindelse med teksteksempler fra retorisk praksis opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. 18

19 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Der opgives et fælles pensum på 700 ns. med hovedvægt på retorisk argumentationsteori efter 1950 bestående af videnskabelige artikler, (uddrag af) monografier, samleværker og lærebøger m.v., på originalsproget eller i oversættelse efter aftale med eksaminator. Heriblandt skal Perelmans skrifter være repræsenteret. Andre betydelige skoledannelser inden for moderne argumentationsteori skal også indgå i pensum. Faglitteratur før 1950 kan indgå. Det fælles pensum fastsættes, efter drøftelse med holdet, af underviseren senest en måned før undervisningens ophør. Prøveform: Bunden hjemmeopgave. Der stilles to opgaver inden for pensum, hvoraf eksaminanden skal besvare den ene efter eget valg. Opgaverne kan inddrage et teksteksempel, der ikke er gennemgået i undervisningen (maks. 5 ns.), som skal behandles ud fra det opgivne pensum. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern prøve ved flere eksaminatorer. Omfang: Opgaven skal være ns., og eksaminanden har 3 døgn til sin rådighed. Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. Modul 5: Skriftlige genrers retorik The Rhetoric of Written Genres Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har en udviklet genreforståelse og kan vurdere tekster ud fra kendskab til væsentlig retorisk teori og forskning om skriftlige genrer producere tekster af professionel kvalitet, der indfrir den pågældende genres krav under hensyntagen til den konkrete situation. Skriftlige genrers retorik (konstituerende, ) (fagelement ) The Rhetoric of Written Genres (constituent, elective subject) Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt og kritisk redegøre for og diskutere moderne begreber, teorier og forskningsresultater vedr. skriftlige genrer, derunder deres strukturtræk, deres praktiske og sociale funktion og de processer, hvorved de frembringes og reciperes nærlæse og vurdere en eksempeltekst ud fra begreber, teorier og forskningsresultater i det opgivne teoretiske pensum 19

20 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser udarbejde et skriftligt artefakt af professionel kvalitet inden for en genre efter eget valg, der mht. indhold og form er hensigtsmæssigt i relation til genre og kommunikationssituation redegøre for og diskutere de valg, der er truffet under udarbejdelsen opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg til diskussion. Deltagerne holder i løbet af kurset hver et oplæg om det artefakt, som de har valgt at udarbejde, og om den pågældende genre. Artefaktet skal udarbejdes i løbet af kurset. Der opgives et fælles pensum på 450 normalsider. Mindst 350 ns. er moderne teori og forskning om skriftlige genrer, deres strukturtræk og funktioner, samt om skrive- og receptionsprocesser. Resten (dvs. op til 100 ns.) skal være eksempeltekster, der illustrerer eller problematiserer begreber og teorier i det øvrige pensum. En begrænset del af eksempelteksterne og de teoretiske tekster kan vedrøre fiktive (litterære) tekster. Uddrag af lærebøger kan indgå i begrænset omfang. Alle tekster opgives på originalsproget, eller i oversættelse efter aftale med underviseren. Op til 100 normalsider af det fælles teoretiske pensum kan den enkelte eksaminand efter aftale med underviseren udskifte med selvvalgte opgivelser i tilknytning til artefaktet og dets genre. Dette individuelle pensum kan inkludere eksempeltekster, der er relevante for artefaktet. Det fælles pensum fastsættes, efter drøftelse med holdet, af underviseren senest midtvejs i kurset. Prøveform: Bunden mundtlig prøve med forberedelse og med materiale. Materialet er en fri hjemmeopgave i form af et forud indleveret skriftligt artefakt inden for en selvvalgt genre. Til artefaktet skal vedlægges en kort redegørelse for genren og kommunikationssituationen. Før forberedelsen får eksaminanden udleveret et spørgsmål stillet af eksaminator inden for det samlede pensum. Selve eksaminationen falder i to dele: 1) en sagsfremstilling om det stillede spørgsmål efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand om sagsfremstillingen og de øvrige pensumopgivelser, 2) en dialog mellem eksaminator og eksaminand om det indleverede artefakt og dets udarbejdelse. Eksaminanden kan selv bestemme rækkefølgen af de to dele. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Der gives en samlet karakter, hvor prøvens to dele vægtes ligeligt i bedømmelsen, således at selve artefaktet og dialogen herom tilsammen vægter 50 % i bedømmelsen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: Artefaktet skal være 1-5 ns. pr. studerende. Varigheden af den mundtlige prøve er 45 minutter inklusive votering, hvoraf minutter til eksaminandens sagsfremstilling og ca. 15 minutter til dialogen herom samt minutter til dialogen om artefaktet. Forberedelsestiden er 45 minutter. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler må medbringes til prøven. Eksaminanden skal selv medbringe pensumteksterne. Sagsfremstillingen ved selve eksaminationen skal være en fri fremstilling ud fra stikord og notater, som er udfærdiget i forberedelsestiden. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppe- 20

21 Særlige bestemmelser prøve (maks. 3 deltagere) med individuel bedømmelse. Gruppeprøven vedrører kun udarbejdelsen af selve artefaktet, hvor hvert medlem skal angive sit bidrag på 1-5 ns. til det samlede produkt. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. Modul 6: Stemmebrug og oplæsning Voice Production and Oral Interpretation Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har indsigt i arbejdet med mundtlig fremstilling med særligt sigte på talestemmens teori og diagnosticering og/eller oplæsning viden om taleorganernes anatomi og funktion som forudsætning for professionelt virke som stemmelærer, og/eller teoretiske og praktiske erfaringer med hensigtsmæssig litteratur- og medieoplæsning. Stemmeteori (konstituerende, ; obligatorisk i stemmebrugsprofilen) (fagelement ) Theory of Voice Production (constituent, elective subject; compulsory in Voice Production Concentration) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan med inddragelse af pensum redegøre for talestemmens anatomi og funktion, herunder taleorganernes placering, opbygning og samarbejde, ved hjælp af latinsk og dansk nomenklatur stille en stemmediagnose detaljeret redegøre for de anatomiske forhold, der er relevante for stemmediagnosen diskutere talestemmens mulige fejlfunktioner diskutere talestemmens persuasive muligheder opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Holdundervisning med læreroplæg og diskussion af forskellige cases. Der opgives et fælles pensum på 250 ns. om stemmegivningens anatomi og talestemmens funktion og lydforhold. Det fælles pensum fastsættes af underviseren ved kursets begyndelse. 21

22 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave Eksaminanden aftaler en case (i lyd og evt. med billeder) med eksaminator og behandler denne case i en hjemmeopgave. Casen vedlægges som bilag. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern prøve ved én eksaminator. Omfang: 8-10 ns. ekskl. bilag i form af lyd og evt. billedoptagelse af casen (varighed 2-7 min.). Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Dette fagelement er en forudsætning for modul 7 Stemmebrugens didaktik. Studerende, der ønsker at aflægge alene dette fagelement af modulet, skal være opmærksomme på, at det i så fald skal kombineres med et KA-tilvalg på 7,5 ECTS-point på et andet fag end Retorik. Studerende, der aflægger eksamen ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. Oplæsning og speak (konstituerende, ; obligatorisk i stemmebrugsprofilen) (fagelement ) Oral Interpretation and Speak (constituent, elective subject; compulsory in Voice Production Concentration) 7,5 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan selvstændigt og dækkende redegøre for den kommunikative oplæsnings krav og problemstillinger inden for forskellige former for oplæsning (fx live oplæsning for et publikum, oplæsning til lydbog eller tv-dokumentar) diskutere oplæsningens samfundsmæssige betydning og funktion selvstændigt analysere og vurdere konkrete oplæsninger læse fiktive og ikke-fiktive tekster op, så tekstens mening og hensigt kommer tydeligt frem opfylde ovenstående i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Lærer- og studenteroplæg og praktiske øvelser. Der opgives et fælles pensum på 250 ns. om litteratur- og medieoplæsning. Heri kan indgå op til 50 ns. oplæsningstekster repræsenterende forskellige oplæsningssituationer og fiktive og ikke-fiktive teksttyper. Det fælles pensum fastsættes af underviseren ved kursets begyndelse. 22

23 Prøvebestemmelser Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A: Aktiv undervisningsdeltagelse eller B: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse. Den aktive deltagelse består i mindst 80 % fremmøde til undervisningen. Den studerende skal desuden inden for undervisningsforløbet løse en teori- og oplæsningsopgave inden for pensum efter aftale med underviseren. Opgaven fremlægges mundtligt i timerne. Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern prøve ved én eksaminator. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Særlige bestemmelser Prøveform B: Bunden mundtlig prøve med forberedelse. Der stilles et spørgsmål inden for pensum. Besvarelsen involverer oplæsning af et udpeget stykke tekst (evt. fra pensum). Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 30 min. inklusive votering samt 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan anvende alle hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Studerende, der ønsker at aflægge alene dette fagelement af modulet, skal være opmærksomme på, at det i så fald skal kombineres med et KA-tilvalg på 7,5 ECTS-point på et andet fag end Retorik. Studerende, der aflægger den bundne mundtlige prøve ved en senere eksamenstermin, skal selv kontakte eksaminator mhp. det gældende fælles pensum. Modul 7: Stemmebrugens didaktik Didactics of Voice Production Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført modulet, har kendskab til stemmegivning, diagnosticering og metodikker for stemmeundervisning kan undervise i hensigtsmæssig brug af stemmen som udtryksmiddel kan fungere som talelærer i forskellige professionelle sammenhæng. 23

24 Stemmebrugens didaktik (konstituerende, ; obligatorisk i stemmebrugsprofilen) (fagelement ) Didactics of Voice Production (constituent, elective subject; compulsory in Voice Production Concentration) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Eksaminanden kan selvstændigt stille en stemmediagnose for talestemmen og på baggrund heraf foreslå et stemmetræningsprogram selv demonstrere stemmetræningsprogrammets øvelser vejlede og give feedback i implementeringen af stemmetræningsøvelser. Holdundervisning med lærer- og studenteroplæg, undervisningsdemonstrationer med forsøgspersoner og praktiske øvelser Der opgives et pensum på 300 ns. praktisk orienteret stemmebrugslitteratur, herunder om forskellige metodikker. Pensum skal tage udgangspunkt i den litteratur, der er lagt til grund for undervisningen, og skal godkendes af eksaminator. Desuden kan pensum fra fagelementet Stemmeteori inddrages under eksaminationen. Prøveform: Bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Eksaminanden præsenteres for en forsøgsperson med den opgave at stille en stemmediagnose, skitsere et træningsprogram og interagere med personen herom. Denne undervisningssituation følges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand om forløbet med forsøgspersonen og pensum i øvrigt. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern prøve. Omfang: 45 minutter inkl. votering, hvoraf minutter til undervisningssituationen. Hjælpemidler: Eksaminanden kan ikke medbringe hjælpemidler til prøven. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. Dette modul kan kun aflægges af studerende, der har bestået fagelementet Stemmeteori fra modul 6 Stemmebrug og oplæsning. Modul 8: emne 1 Special Topic 1 Kompetencemål for modulet Studerende, der har gennemført emne 1, har specialiseret viden inden for et aspekt af retorikfaget eller om et emne af retorisk relevans kan anvende fagets teorier og metoder på et afgrænset emneområde. 24