Dagsorden for møde i Naturfagligt Udvalg Tirsdag den 16. februar 2016

Transkript

1 Dato: 19. februar 2016 Til: NFU Sekretær: Therese Nissen, Dagsorden for møde i Naturfagligt Udvalg Tirsdag den 16. februar 2016 Tid: Kl. 13:30 17:00 Sted: Masnedøgade 20, mødelokalet i kælderen Forventede deltagere: Claus Lindegaard, Flemming Thorning-Lund, Hans Baagøe, Janne Aaris- Sørensen, Kaj Raunsgaard Pedersen, Merian Skouw Haugwitz, Peter Esbjerg, Peter Geertz- Hansen, Sten Asbirk. Afbud: Anita Pedersen, Jesper Fredshavn, Peter Friis Møller, Frederik Møller, Anders Fischer, Chr. Ebbe Mortensen, Jens Peder Jeppesen. Fra Sekretariatet: Therese Nissen (referent), Frida Dorph-Pedersen (praktikant), Michael Leth Jess. 1. Godkendelse af referat af sidste NFU-møde Formanden orienterer 3 nye medlemmer i NFU Anita Pedersen, Jens Peder Jeppesen og Anders Fischer. Hanne Hübertz og Gunnar Larsen er overgået til ressourcepersoner Henrik Knuth-Winterfeldt er udtrådt af NFU grundet sygdom. Dagsorden udsendt fra 1. følgegruppemøde i projektgruppen om naturnationalpark. Deltog på ekskursionen i Gribskov d sammen med afdelingerne, NIRAS, skovriderne og Sekretariatet. Tre ekskursioner til projektområderne hhv. Gribskov, Silkeborg Nordskov og Almindingen. NIRAS afleverer rapport i maj. 2.1 Dagsorden for 1. følgegruppemøde om naturnationalpark. 3. Sekretariatet orienterer Sagsfremstilling: Sekretariatet orienterer om aktuelle sager og tiltag mv. Der henvises i øvrigt til DN Torsdag. Punktet refereres normalt ikke.

2 4. Rewilding i lyset af andre pludselige ændringer af flora og fauna. Kl. 14:00 15:15 Sagsfremstilling: Introduktion (handel og uheld samt visse former for biologisk bekæmpelse), reintroduktion (jvf. eghjorten; men det kunne også være flytning af planter eller insekter til et genetableret habitat), og rewilding, der ofte knyttes til større dyr, men reelt ligger i forlængelse af reintroduktion, men ofte omfatter langt mere vidtrækkende overvejelser. Peter Esbjerg ridser punktet op. NFU skal: tage en snak om hvordan NFU ser på de tre muligheder for introduktion af nye arter til den danske natur. 4.1 fra NFU-møde d DNs holdning til reintroduktion af arter. 4.2 IUCN guidelines for reintroduktion: C. Rahbeks et al: Rewilding is the new Pandora s box in Conservation. Current Biology. Hvad regulerer de arter der kommer til landet? Washington Konventionen beskytter mod flytning af arter. På planteområdet gælder Lov om Planteskadegørere, som specificerer en lang række skadevoldere, som ikke må forefindes på planter som im- og eksporteres. Dog kan man ikke på forhånd vide, om der kan forekomme andre helt nye skadegørere, og heller ikke om en ny planteart kan komme til at optræde invasivt. Dermed er det et problem at planteområdet ikke i alle henseender er reguleret. Den nuværende regulering og regulativer skal styrkes, da de er tænkt godt, men ikke fungerer optimalt. Vi har glemt at passe på vores natur, og derfor taber vi arter. Vi skal ikke sætte de store fremmede græssere ud, da de kan medføre væsentlige problemer, og deres gavnlige effekt er måske usikker. Endelig hører visse slet ikke til i DK. Der er gået elite i biodiversiteten, så den ikke målrettes den naturpleje som er nødvendig. Store græssere som fænomen er samlet i én gruppe, men der skelnes ikke mellem forskellige græssere, og man fokuserer ikke nok på vilde græssere kontra tamme plejekreaturer. Rewilding er mange forskellige ting, og kan både være introduktion af græssere, men også naturpleje af områder for at sikre en-flere arters overlevelse. Det er SÅ vigtigt at der er forskel på reintroduktion og introduktion. Meget vigtigt at der er 100 % styr på definitionerne. Meget vigtigt, hvis DN skal på banen ift. dette emne. Diskussionen vedrørende udsætning af store græssere i DK: DK er alt for lille til sådanne forsøg. Udsætningen af disse vil let medføre, at de nedgræsser arter, de skal fremme. Der er meget lidt faktuel biologi i snakken, og der går for meget føle-føle i snakken. Mindre manipulationer kan tillades, fx flytning af hasselmus fra en skov til en anden i nærheden. Det er den eneste måde for at få den til at overleve. Store græssere kan skabe biotoper for arter, som ellers ville uddø. De kan også være med til at sikre vores kulturlandskaber. 2

3 Giver det mening eller ej er det bare et PR stunt eller er der noget biologisk at hente i det. NFU vil over det næste ½ år udarbejde et notat hvad definitionerne dækker over, og hvordan man ser på de forskellige definitioner. Kombinationen af klimaforandringerne og den menneskelige aktivitet dette er en meget vigtig at få med i notatet. Arter flytter sig med ændring i temperatur og nedbør. Derudover skal der tages højde for de marine forhold af arter der bliver flyttet via ballastvand. Hvem vil udarbejde notatet? Hans, Merian, Peter E. Skal der eventuelt udarbejdes to dokumenter? Et notat om selve definitionen, og et for arter, der kan skulle hjælpes inden for en årrække. Det, der skal kunne stoppe en reintroduktion er, at man ikke ved nok. Det skal belyses hvad vi ikke ved, og hvor vigtigt det er om vi har den viden eller ej. Visse spørgsmål, der ikke kan besvares, er så vigtige at have en viden om, og det gør, at man ikke kan udsætte en art. Andre spørgsmål man ikke kan besvare, kan være af mindre relevans ift. udsætning. Konklusion: NFU er generelt meget forbeholdne overfor enhver ikke naturlig introduktion, dvs. introduktion af helt nye arter som ikke skyldes naturlig indvandring. I forhold til reintroduktion er det svært at opstille helt generelle retningslinjer, og der bør som udgangspunkt tages stilling fra sag til sag. Der er væsentlig forskel på indenlands flytning/spredning af arter, som eksempelvis hasselmus og klokkefrø, der kan være truede pga. fragmenteringen af levesteder, og reintroduktion af f.eks. bæver og urfugl, der stammer fra bestande udenfor DK, og er tilpasset forholdene der. Da Danmark som udgangspunkt er et kulturlandskab er NFU som udgangspunkt skeptisk overfor rewildering med store græssere. Udsætning af store græssere under hegn kan dog være et dyrehave-alternativ til anden naturpleje med kendte græssere. PAUSE Kl. 15:15 15:30 5. Regeringens naturpakke Kl. 15:30 16:00 Sagsfremstilling: Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen begynder i løbet af foråret en naturpakke. DNs naturpolitik er udgangspunktet ift. indspil til naturpakken. Som udgangspunkt er DN forsigtige med at gå efter det vi kan få i stedet for det der er behov for. Michael Leth Jess indleder snakken. NFU skal: diskuterer hvad NFU ser som det vigtigste pakken skal indeholde. 5.1 Oplæg om naturpakken af MLJ. 5.2 Faktaark - Op og ned om åben natur og natur i agerlandet MLJ Naturpakken kommer inden sommerferien, og vil bl.a. indeholde en serviceeftersyn af Naturplan Danmark. 3

4 Ved sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet er der kommet et meget stort ministerium. Departementerne kommer til at lave politik og styrelserne kommer til at udføre den. Tre linjer i naturplanen: Skov, friluftsliv og landmanden som naturforvalter. Landmanden som naturforvalter: Hvilke incitamenter skal der til? Kunne vi ikke flytte noget af den natur der ligger i vejen for landbruget (erstatningsnatur)? Erstatningsnatur: hvad skal den snak gå ud på? Vandhuller der opstår pga. ødelagte dræn og noget man selv har gravet. Naturen kommer jo ikke i løbet af natten! Friluftsliv: flere mennesker ud i naturen, flere socialt udsatte ud i naturen. Feel good del af pakken. Skov: En længere snak om hvor gør vi bedst noget for biodiversiteten? Det ser ud til, at vi kan klare alt ved bare at gøre noget for skovene. Hegning af større skovområder a la reservater. Det vil passe landbruget godt, hvis alt naturinitiativ kommer til at være i skovene. Der skal være fokus på både offentlig og privat skov. Hvis NST holder op med at drive produktionsskov, hvor finder de så pengene til at lave gode projekter i deres skove. Gennemgået DNs indspark til naturpakken se bilag 5.1. Ønske fra Sekretariatet kan NFU udarbejde forsvaret for småbiotoperne i det åbne land? NFU De små vandløb og naturnetværket bør have den højeste prioritet. DN må ikke tale biodiversiteten ned i skovene. Dialogen med landbruget er ikke umulig, og der er nogen der gerne vil gøre noget for naturen. Især de store gl. landbrug og godserne har overskud til at lade naturen ligge eller opgradere den. De kan også se en mulighed i at få flere penge i deres jagter. NFU udarbejder et 1-2 siders skriv om forsvaret for småbiotoperne. 6. DN's anvendelse af og forhold til forskere Kl. 16:00 16:30 Sagsfremstilling: I forlængelse af en uafklaret HB-disussion. Bl.a. har nævnelse af et navn i en kronik i Politiken affødt kritik fra et HB-medlem. HB har fundet det nyttigt, at netop de faglige udvalg diskuterer principper. Peter Esbjerg ridser punktet op. NFU skal: tage en snak om emnet. : 6.1 Kronik Naturen er det hele, naturligvis (Politiken d. 2. februar 2016) Ift. kronikken, så er det uheldigt at afsenderne kritiserer en forsker på med navns nævnelse i kronikken. Det er altid OK at gå efter gå efter et forskningsresultat. Det skal DN altid være 4

5 obs på. Uagtet de politiske dønninger, er det vigtigt, at NFU (DN) kan trække på resultater fra forskere. Det er uheldigt at nogen i HB mener, at visse forskere ikke må kritiseres. DN er enige med at have respekt for forskere, men når de bliver politiske i deres udfald, så skal DN melde fra. Det er bekymrende at denne snak overhovedet kan komme op i HB. Det vil være et problem, hvis HB hvori der sidder forskere (ift. deres arbejde i en gruppe), ikke vil kunne modtage kritik. Problemet er at nogle forskergrupper bekriger hinanden på en meget grim/grov måde. DN har brug for at kunne støtte sig op af forskere, men vil kunne være uenige i deres udmeldinger, især når dette bliver for politiserende. DN vil ikke trækkes ind i diskussionerne. 7. NFU-medlemmerne orienterer Kl. 16:30 16:45 Hurtig runde blandt de tilstedeværende. Punktet refereres ikke. 8. Eventuelt 5