Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger"

Transkript

1 Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der ingen tvivl om, at kommissionens medlemmer har været på en meget stor og ikke let opgave. Inden man bedømmer resultatet, er det væsentligt at være opmærksom på, at kommissionen har skullet levere løsninger indenfor nogle snævre politisk bestemte rammer. Kort ridset op: Sikre bedre natur og miljø, øge landbrugets produktion og mulighed for indtjening, og det uden at regeringen skulle have penge op af lommen. Er Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger nok til at stoppe tilbagegangen i naturens mangfoldighed? Der er helt klart positive forslag i anbefalingerne, eksempelvis en styrket naturbeskyttelse, en naturfond til opkøb af landbrugsjord for at få skabt sammenhæng i naturen. Ligeledes at man vil fokusere på den lokale belastning af naturområder, en forbedring af mulighederne for, at landbruget kan få støtte til naturpleje, et incitament til bevarelse af biotoper er også et hårdt tiltrængt forslag, og ikke mindst regelforenklinger, som kan komme både landbruget og naturen tilgode. Men spørgsmålet er, om de politisk bestemte rammer er så snævre, at tiltagene er utilstrækkelige til at vende udviklingen, ikke mindst for naturen, som har været i markant tilbagegang de seneste årtier. Ingen økonomisk analyse En væsentlig mangel ved kommissionens arbejde er fraværet af en tilbundsgående økonomisk analyse af de totale omkostninger ved intensiv landbrugsproduktionen og værdien af en anden udnyttelse af dele af landet. Eksempelvis hvilket økonomisk potentiale, der havde været i at etablere store sammenhængende naturområder, som kunne understøtte øgede turistindtægter, at have rent drikkevand, et uforurenet havmiljø, rene åer og søer, naturområders

2 positive betydning for klimaet og ikke mindst bevarelsen af en rig og varieret natur for eftertiden. Det er langtfra givet, at det er et økonomisk aktiv for Danmark at have verdens mest intensive landbrugsproduktion, og det er derfor en svaghed ved kommissionens anbefalinger, at regeringen ikke ønskede den problemstilling belyst. Det er ikke kun et problem for naturen, men også økonomisk, da man risikerer at satse på en landbrugsproduktion, som fylder så meget, at det forhindrer andre tiltag, som kunne gavne samfundsøkonomien. Baggrundsmateriale (1) Konsekvenser for den globale natur Der lægges også op til, at kødproduktionen kan øges ifølge kommissionens anbefalinger. Det vil imidlertid kræve meget store arealer til produktion af dyrenes foder, hvilket har alvorlige konsekvenser ikke kun for den danske natur, men også internationalt. Foderproduktion til danske husdyr lægger i Sydamerika beslag på et areal på størrelse med Sjælland. Det ødelægger regnskov, øger CO2- udledningen og truer sjældne dyre- og plantearter. Yderligere bliver der brugt sprøjtemidler, som er forbudt i EU. Det dokumenterer en ny dansk rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. Rationalet synes at være, at andre så vil producere kødet med en større miljøbelastning. Men det er ikke et holdbart argument, da man dermed kan skubbe ethvert ansvar fra sig, så længe der er nogen, som er værre end en selv. En sådan tilgang er også i strid med forurener- betaler- princippet, og det er derfor uheldigt, at regeringen i sit opdrag til kommissionen ikke ønskede de konsekvenser belyst. (2) Forurener- betaler- princippet Set i lyset af ovenstående, er det påfaldende, at forurener- betaler- princippet ikke er nævnt med et eneste ord i kommissionens anbefalinger. Princippet har til formål at sikre, at virksomheder selv skal betale for forureningsbegrænsende tiltag og opretning efter miljøskader - offentlig støtte er konkurrenceforvridende. Forurener- betaler- princippet skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven indgå i administrationen. Herved sikres det, at den, der forurener, ikke opnår konkurrencemæssige fordele ved at blive friholdt for miljøomkostninger. Da kommissionens anbefalinger lægger op til, at landbruget ikke påføres omkostninger i forbindelse med natur- og miljøbeskyttelsen, bør det udredes, om en sådan tilgang ikke er i strid med PPP (polluter pays principle) og EU- lovgivningen. (6) Godt tiltag med naturfond Det er til gengæld positivt, at der foreslås oprettet en uafhængig naturfond det kan blive et væsentlig supplerende virkemiddel til at sikre sammenhæng i naturen og sikre handling, uafhængigt af de politiske vinde. Men de 300 millioner, som kommissionen anbefaler regeringen årligt at putte i en naturfond, synes at være et meget lille beløb, set i forhold til udfordringen med at få skabt fremgang for naturen. Alene minimumsmålsætningen om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2020 nærmer sig hastigt. Hvis det mål skal nås, skal der enten en væsentlig skærpet lovgivning til eller adskillige milliarder til opkøb af jord og pleje af eksisterende natur. Det bliver derfor altafgørende, at betydelige private midler ender i fonden. Det vil muligvis kunne stimuleres ved, at

3 virksomheder kan forbedre deres Co2- regnskab mod at kunne dokumentere, at der købes jord op til permanent natur og Co2- deponering. Det er dog væsentligt, at de områder, som sikres permanent, primært skal have den funktion, at biodiversiteten styrkes således at naturen har fortrinsret i områderne. De glemte overdrev Vandmiljø og ådale er nævnt i rapporten, mens der ingen fokus er på naturtypen overdrev. Dette tiltrods for, overdrevene er den naturtype, som er mest truet og rummer flest rødlistede arter udover skovene. Det er uforståeligt, at kommissionen ikke har taget den problemstilling op, da grunden til at overdrevene og deres rødlistede arter har det så dårligt er, at de er blevet trængt og overset i den hidtidige miljøregulering. Overdrevene er truet af afdrift af pesticider og næringsstoffer fra de omkringliggende marker og ammoniak fra luften. 76 % af dem er negativt påvirket af næringstoffer. Der er forslag, som indirekte kan have en positiv betydning, men da overdrevene arealmæssigt er så pressede, er det problematisk, at der ikke gives konkrete svar på, hvordan kvaliteten og arealet øges. (3-4) Utilstrækkelig udtagning af jord Et af kommissionen virkemidler er, at der udtages 1800 ha årligt udover de ca 3200 ha, som i dag udtages. Det er bekymrende uambitiøst, og står slet ikke mål med behovet. Sætter vi det tal lidt i perspektiv, og forsigtigt sætter tabet af brakken til ha, vil det tage 55 år alene at udligne det tab. Det skal man se i lyset af, at tabet af brakken kom oven i årtier med tab af natur til opdyrkning, næringstofforurening samt infrastruktur og byudvikling. Grundlaget for at vurdere, hvad der skal til for at vende udviklingen, vil jeg også sætte spørgsmål ved. Mig bekendt findes der ingen viden om den reelle arealudvikling det vil sige, at vi faktisk ikke ved, om vi taber eller øger naturarealet. Grunden hertil er, at man primært fokuser på ny natur, men bekvemt nok ikke på, hvad der forsvinder. Der er dog indicier, som peger på, at der mistes natur, da det dyrkede areal ikke falder i takt med afgivelse af landbrugsjord til vådområder, by og industriområder samt infrastruktur. Det indikerer, at når der afgives landbrugsjord, er det på bekostning af anden inddragelse af ekstensivt drevne arealer, ubeskyttet skov, levende hegn m.v. Yderligere kan der stilles spørgsmål ved, om de 3200 ha reelt er ny natur kigger man nærmere på de områder, der regnes med, rummer de ofte natur i forvejen i en vis udstrækning kan der altså være tale om dobbelt bogføring. Derudover er en del af de 3200 ha næringsbelastede, da deres funktion er at fjerne næringsstoffer fra landbrugsdriften og deres biodiversitetsmæssige værdi er derfor begrænset. Skal biodiversiteten styrkes, er det væsentligt, at man fokuserer på at udtage de dårligste jorder op til skov og 3- områder og forhindre, at de fortsat belastes med næringsstoffer. Der ligger et stort og overset potentiale i at udtage tørre og sandede jorder, da de udvikler sig til god natur væsentligt hurtigere end de våde, grundet deres dårlige evne til at holde på vand og næringsstoffer. (3) Målrettet regulering En mere målrettet regulering i forhold til tabet af næringsstoffer vil helt klart være et godt tiltag, og kan det føre til beskyttelseszoner omkring de naturbeskyttede 3- arealer vil det være et vigtigt skridt i den rigtige retning.

4 Men fastholder man et næsten lige så stort areal under plov og samtidig forventer at kunne øge produktionen nogle steder, vil det kræve et meget omfattende og dyrt kontrolsystem. Myndighederne vil stå med tusindvis af arealer, drænudledning og bedrifter, som overskrider naturens smertegrænse og som vil skulle reducere udledningen. Måske burde man overveje et mere jordnært tiltag til en start, som kan iværksættes øjeblikkeligt. En noget for noget model, hvor landmanden tager jord ud af drift mod at kunne benytte den udtagne kvælstofkvote på den resterende del af marken, hvor udbyttepotentialet er størst. Det er en forholdsvis enkel ordning på bedriftsniveau, som naturligt vil flytte intensiv drift væk fra de dårlige jorder, spare driftsomkostninger og øge udbyttet og muligheden for at producere brødhvede. De ubeskyttede skove Det er meget positivt, at kommissionen har fået skovene med, og at der anbefales en revision af naturskovstrategien med henblik på varig beskyttelse af oprindelig skov og udlæg af meget mere urørt skov både i offentlige og private skove. Det haster dog meget med en indsats - gamle veterantræer og skov fældes stadigvæk i de kommunale og statslige skove. Ca ha af skovene er ikke pålagt fredskovpligt, hvilket betyder, at de ofte ikke er omfattet af nogen form for beskyttelse og kan inddrages til intensiv landbrugsdrift eller bebyggelse m.v. Arealerne svinger fra artsfattigt nåleskov til meget rige biotoper, der aldrig har været under plov - beskyttelsen af disse skove er fortsat en uafklaret problemstilling, som regeringen bør tage stilling til snarest mulig. (5) Den biologiske mangfoldighed Regeringens største udfordring bliver dog at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. I den sammenhæng nærmer 2020 sig med hastige skridt. Om så alle kommissionens tiltag blev iværksat imorgen, synes det ikke at være realistisk at vende udviklingen i tide også fordi kommissionens tiltag er så langsigtede. Det er fint med langsigtede planer, men vi står i en situation, hvor tilbagegangen i naturen er så fremskreden, at handling er påkrævet. Hvis regeringen skal gøre sig håb om at vende udviklingen, bør den parallelt med det videre arbejde med kommissionens anbefalinger og Naturplan Danmark iværksætte en målrettet udtagning af landbrugsjorder omkring de naturbeskyttede arealer, få beskyttet gammel skov og sikre en rentabel naturpleje. Det kræver politisk mod at lovgive til naturens fordel og forståelse hos finansministeriet for, at det er billigere at beskytte frem for at genoprette det tabte. Konklusion anbefalingerne kan ikke stå alene Konklusionen er, at kommissionen er kommet med mange gode og fornuftige bud på tiltag, som kan gavne både natur og landbrug men også, at naturens tilbagegang er så markant, at kommissionens anbefalinger ikke kan stå alene, hvis tilbagegangen af biodiversiteten skal være stoppet inden De kommende måneder vil vise, om regeringen på naturfronten vil adskille sig fra tidligere regeringer eller om naturen igen taber til kortsigtede økonomiske interesser.

5 Baggrundsmateriale: (1). Økonomi og Miljø Library/Publikationer/Rapporter/Milj%F8%202012/Trykt/Trykt%20rapport/Resume_Endeligt.pdf (2). DCA rapport, nr. 20, (3). DMU, Natur og Miljø (4). 3_beskyttede_naturarealer.pdf (5). Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove (6).

Naturplan. og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk. Uoprettelige skader. praktisk økologi 3 / 2012

Naturplan. og fotografier: peder størup, naturbeskyttelse.dk. Uoprettelige skader. praktisk økologi 3 / 2012 Naturplan Danmark har mere end noget andet land i Europa svigtet naturen og landskabet de seneste årtier og dette til trods for, at de fleste danskere har en opfattelse af, at vi er verdensmestre i naturbeskyttelse.

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Regeringens naturpakke

Regeringens naturpakke Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD): Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Dagens program for EU-støtte og vanplaner

Dagens program for EU-støtte og vanplaner Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008

Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET

Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET Høring på Christiansborg 9. november 2010 TRANSPORTKORRIDORER I HOVEDSTADSOMRÅDET TRANSPORTKORRIDORERNE I HOVEDSTADSOMRÅDET Folketingets vedtagelse 4. juni 2010 Folketinget noterer sig, at formålet med

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5 Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1

Naturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade 12 1216 København K fvm@fvm.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Bilag 5 - Faktaark artikel 68 Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Workshop Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse El- og fjernvarmesektoren skifter til vedvarende energi Andel af produktion af vedvarende energi i el- og fjernvarme ift. forbrug, 2000-2020 Andel

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Carsten Rahbek Professor and Centerleader Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MIU HØRING OM BIODIVERSITET

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse

Læs mere

SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB

SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Til Skanderborg Kommune Rådhuset Adelgade 44 8660 Skanderborg Skovby Vandværk Skovby 25. maj 2012 SKOVBYSKOVEN ET LOKALT GRØNT PARTNERSKAB Projektforum Galten-Skovby og Skovby Vandværk anmoder hermed Skanderborg

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Fra top-downtil bottom-up

Fra top-downtil bottom-up Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Formandsberetning 2012

Formandsberetning 2012 Formandsberetning 2012 I 2010 bestemte Fredningsnævnet, at Svartingedalen efter vores ønske skulle fredes. Pga erstatningens størrelse skal sagen også behandles i Natur- og Miljøklagenævnet, som besøgte

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere