1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus

Transkript

1 udarbejdet af HAKL juli

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Resume Det generelle billede Kursisternes arbejdsmarkedsstatus Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset Virksomhedsstørrelse Tilmeldingstidspunkt Grænseværdimåling Tilfredsstillende kvalitet skoler og kurser Skoler, som leverer tilfredsstillende kvalitet Kurser som fungerer tilfredsstillende Kvalitetsproblemer skoler og kurser Skoler som har kvalitetsproblemer Kurser som har kvalitetsproblemer a Placeringen af kurserne med dårlig respons i forhold til skole b Placeringen af kurserne med dårlig respons i forhold til FKB

3 2 Resume Analysen bygger på tilbagemeldinger fra kursister af de kursister, der har deltaget på et HAKL-kursus i % af kursisterne angiver i 2009, at de er ledige mod 11 % året før. Tilbagemeldingerne fra kursisterne er registreret på 442 af HAKL s 603 kursustitler, og på 92 forskellige skoler/udbydere. Virksomhedsbesvarelserne bygger på tilbagemeldinger fra virksomheder. Overordnet set viser analysen, at HAKL s kurser rammer de behov, der er på den del af arbejdsmarkedet, som HAKL uddannelsesdækker jf. afsnit 3. Kurserne opleves som relevante for både kursister og virksomheder, og kursisterne får mulighed for at anvende det tillærte ved varetagelse af nuværende eller nye arbejdsopgaver efter kursusdeltagelse. Kvaliteten på skolerne. På 7 skoler, Vestfyns Handelsskole, Medieskolerne i Viborg, Handelsfagskolen, Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium, Haderslev Handelsskole, Viden Djurs og Roskilde Handelsskole, har kursisterne givet en samlet tilbagemelding på kursusgennemførelsen, der kvalitetsmæssigt ligger over gennemsnittet for den samlede tilbagemelding for hele AMU-området jf. afsnit 5.1. Af de 7 skoler er 4 skoler, Vestfyns Handelsskole, Medieskolerne i Viborg, Haderslev Handelsskole og Viden Djurs gengangere fra den tilsvarende analyse, gennemført i På 3 skoler, Svendborg Erhvervsskole, Hansenberg og EUC Ringsted har kursisterne givet en tilbagemelding på skolernes samlede kursusgennemførelse, som indikerer, at der med stor sandsynlighed har været kvalitetsproblemer jf. afsnit 6.1. Kvaliteten på kurserne. På 76 af de 442 kursustitler har kursisterne givet en kvalitetsvurdering, der ligger over gennemsnittet for den samlede tilbagemelding for hele AMU-området jf. afsnit 5.2. På 26 af HAKL s kursustitler viser kursisternes (1.116 kursister) tilbagemelding, at der er stor sandsynlighed for, at der har været kvalitetsproblemer jf. afsnit 6.2. De kursister udgør et lille antal i forhold til det samlede antal kursister, som er

4 3 Det generelle billede Den gennemførte tilfredshedsmåling viser, at kvaliteten i leverancen af AMU kurser på HAKL s område ligger marginalt højere, end den samlede tilbagemelding for hele AMU-systemet. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til Meget tilfreds, og 1 svarer til Meget utilfreds, ligger den generelle tilfredshed med HAKL s kurser på 4,0 (Tilfreds), jf. figur 3.1. Variationen mellem de enkelte FKB er på HAKL s område ligger i spændet mellem et gennemsnit på 3,7 til 4,1. Kursisterne har udtrykt størst tilfredshed med kurser inden for FKB Detailhandel, FKB Finansiel rådgivning, FKB Finansiel rådgivning og forsikring, FKB Ledelse og FKBTurist og rejse. Mindst tilfredse med kurserne er kursisterne, som har gennemført kurser på FKB IKT-administration og vedligeholdelse. 60% Figur 3.1: 2008: Deltagerbesvarelse: Generel deltagertilfredshed for HAKL 50% 49% 40% 30% 28% 20% 17% 10% 5% 0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds 1% Meget utilfreds Ved ikke / ikke relevant Tilfredshedsmålingen viser, at virksomhederne er marginalt mere tilfredse på HAKL s område med leverancen af AMU-kurser, end virksomhederne er på hele AMU-området. Virksomhederne har udtrykt størst tilfredshed med kvaliteten af kurser inden for FKB Operativ retshåndhævelse, FKB Praktisk kirketjeneste og FKB Detailhandel. Mindst tilfredse er virksomhederne med kurser inden for FKB Produktion af trykt og digital kommunikation. 3.1 Kursisternes arbejdsmarkedsstatus Der er sket en markant ændring i kursisternes arbejdsmarkedsstatus, som følge af den økonomiske krise Danmark befinder sig i. I 2008 var 89 % af kursisterne i arbejde. Dette tal er nu faldet til 75 %, hvilket betyder, at hver fjerde kursist er ledig. Kursisternes arbejdsmarkedsstatus kan have en effekt på en række af de spørgsmål, som kursisterne stilles overfor i tilfredshedsmålingen. Fx kan der opstå usikkerhed ved spørgsmålet omkring, hvad kursisterne kan bruge det tillærte til i virksomheden. 3.2 Anvendelse af de opnåede kompetencer på kurset Ifølge kursisternes udsagn er det i de fleste tilfælde ledelsen, der har motiveret kursisten til at tage på kursus (46 %). Det til trods for, at tallet er faldet markant siden 2008, hvor det var ledelsen, der i 53 % af tilfældene opfordrede kursisterne til at deltage på kursus. Samtidig, er der sket en stigning i, hvor ofte det er kursisten selv, der tager initiativ til kursusaktiviteten. I 2008 var det 31 % af 4

5 kursisterne, mens det i 2009 var 40 % af kursisterne, der tog initiativ til at skulle på kursus. Denne tendens underbygges af, at 19 % af virksomhederne angiver, at det var kursisternes eget ønske at komme på kursus. Selvom der tegner sig et lidt andet billede af initiativtageren til kursistens kursusdeltagelse end tidligere, er det dog overvejende de samme argumenter som tidligere, virksomheden anvender som begrundelse for kursistens deltagelse. 72 % af virksomhederne (mod 79 % i 2008) svarer, at grunden til at medarbejderen deltog på kurset, enten var generel opkvalificering, som led i uddannelsesplanlægning, eller at medarbejderen skulle bestride nye arbejdsopgaver. Uagtet kursisternes og virksomhedernes bevæggrunde for kursusdeltagelse mener både virksomheder og kursister, at de kan bruge det lærte fremover. 71 % af kursisterne mener, at de i meget høj grad eller i høj grad kan bruge det lærte i virksomheden, mens 84 % af virksomhederne mener, at udbyttet af kurset i meget høj grad eller i høj grad svarede til virksomhedens behov. Endvidere svarer 74 % af de adspurgte virksomheder, at medarbejderen/medarbejderne i meget høj grad eller i høj grad har haft mulighed for at anvende udbyttet af kurset, mens 19 % svarer i nogen grad. 89 % af kursisterne svarede, at de enten var meget tilfreds eller tilfreds med kursets faglige indhold. 2 % af kursisterne var i 2009 utilfredse med kursets faglige niveau. Når kursisterne er utilfredse, skyldes det næsten altid, at niveauet på kurset opleves, som for lavt. (75 %). 3.3 Virksomhedsstørrelse 38 % af de virksomheder, der anvender HAKL s kurser, har 250 eller flere ansatte 20 % af virksomhederne har mellem ansatte, og 20 % har mellem ansatte. 3.4 Tilmeldingstidspunkt Det er typisk for kursisterne, at de tilmelder sig i meget god tid inden kursusstart. 79 % af kursisterne har tilmeldt sig senest 5 uger før kursusstart, hvilket betyder, at kursisterne i meget høj grad (49 %) eller i høj grad (41 %) har fået plads på det kursus, de har ønsket på det ønskede tidspunkt. 4 Grænseværdimåling Den overordnede tilbagemelding viser, at kvaliteten på HAKL s kurser fungerer tilfredsstillende jf. afsnit 3. I de efterfølgende afsnit har sekretariatet ved at indlægge nogle grænseværdier, identificeret de skoler og kurser, hvor kursisterne har vurderet kvaliteten, som enten bedre end gennemsnittet, eller dårligere end gennemsnittet. 5 Tilfredsstillende kvalitet skoler og kurser Kvalitetsmålingsværktøjet giver mulighed for, at analysere på to parametre; kursustitler og skoler. Ved at anvende parameteren Kursustitler er det muligt, at analysere på den enkelte kursustitel, uagtet om kurset har været gennemført på en eller flere skoler. Udsagnet som fremkommer ved denne analyse siger således noget om kursisternes tilfredshed med det specifikke kursus, som kursisten har deltaget på. Det er således kurset indhold, der er i centrum ved denne analyseform. Ved at anvende parameteren Skoler er det muligt at analysere på kursisternes oplevelse af kvaliteten på den enkelte skole, uagtet om skolen har gennemført en eller flere af HAKL s 603 forskellige kursustitler. Udsagnet, som fremkommer ved denne analyse, siger således noget om kursisternes tilfredshed med den specifikke skoles gennemførelsen af kurser. 5

6 Sekretariatet har valgt, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til Meget tilfreds, og 1 svarer til Meget utilfreds, at en gennemsnitlig aktivitet på mindst 3,7 indikere stor sandsynlighed for, at det målte område fungerer tilfredsstillende. Da HAKL, såvel som hele efteruddannelsesområdet, har et gennemsnit på 4,0 (Tilfreds), er det sekretariatets vurdering, at kvalitetsvurderingen af kurser og skoler bør ligge over gennemsnittet for at få særlig opmærksomhed. Derfor har sekretariatet valgt at kigge på både skoler og kurser, som har 4.0 eller derover i samlet tilfredshed. 5.1 Skoler, som leverer tilfredsstillende kvalitet Kursisterne har vurderet, at 61 forskellige skole har gennemført kursusaktiviteten tilfredsstillende, altså mindst 3,7 i gennemsnit. 7 af de 61 skoler har leveret en kursusaktivitet, som vurderes på et niveau, over af de 12 skoler leverede også i 2008 en kvalitet, som lå højere end gennemsnittet. De skoler, der har leveret en tilfredsstillende kvalitet, og en gennemsnitlig tilfredshed på over 4,0, kan ses i Tabel 5.1, hvor det også fremgår, hvor mange kursister tilbagemeldingerne bygger på. Tabel 5.1 Oversigt over skoler, der leverer en generel høj kvalitet Skolens navn Antal kursister (samlet karakter) Vestfyns Handelsskole Assens* 237 (4,3) Medieskolerne i Viborg* 67 (4,2) Handelsfagskolen * (4,1) Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium 138 (4,1) Haderslev Handelsskole* (4,1) Viden Djurs* (4,1) Roskilde Handelsskole (4,1) Skoler markeret med * var også repræsenteret i målingen foretaget i Yderligere 5 skoler har gennemført kurser, udviklet af HAKL, som vurderes på et niveau, over 4.0. men de er ikke godkendt til HAKL s udbud, og har derfor enten gennemført kursusaktiviteten på lånt godkendelse, eller gennemført aktiviteten på kurser, udviklet af HAKL, men tilkoblet FKB ere hos andre efteruddannelsesudvalg. De 5 skoler har ikke gennemført nævneværdig aktivitet, og er derfor ikke med i analysen. 5.2 Kurser som fungerer tilfredsstillende Kursisterne har vurderet, at kvaliteten på 298 forskellige kursustitler fungerer tilfredsstillende mod 269 i af de 298 kursustitler vurderes af kursisterne på et niveau, over den gennemsnitlige tilfredshed for hele efteruddannelsesområdet. De 76 kursustitler fordeler sig på 12 forskellige FKB ere på HAKL s område jf. Tabel 5.1. Aktiviteten på de enkelte kursustitler varierer meget, fra 41 kursister til kursister. Det er især kursustitler inden for FKB Administration, Ledelse, og Detailhandlen, som fungerer tilfredsstillende jf. Tabel 5.1. Tabel 5.1 Oversigt over kurser fordelt på FKB, hvor tilbagemeldingerne har været positiv FKB en navn Antal kursustitler 2768 Detailhandel Administration Ledelse Foto-, film-, tv- og redaktionel produktion Produktion af trykt og digital kommunikation Praktisk kirketjeneste Fælleskataloger Turist og rejse 1 6

7 2790 Handel og logistik Administration i sundhedssektoren Operativ retshåndhævelse, forebyggelse og 1 efterforskning 2619 Viden- og forretningsservice 1 Den højeste score, et HAKL-kursus har opnået, er 4,4 ud af 5. På HAKL s område har 3 kurser opnået 4,4 i gennemsnitkarakter. Det drejer sig om: Personregistrering, særlige opgaver (41 kursister) Trends og livsstil hos forbrugerne i detailhandlen (437 kursister) Grundlæggende principper for personregistrering (82 kursister) 6 Kvalitetsproblemer skoler og kurser Sekretariatet har valgt, på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til Meget tilfreds, og 1 svarer til Meget utilfreds, at en gennemsnitlig aktivitet på højst 3,4 indikere stor sandsynlighed for, at det målte område fungerer utilfredsstillende. Selvom der er gjort en del ud af kvalitetsproblemerne, viser analysen også, at det kun er 0,5 % af kursustitlerne, og sammenlagt kursister, som udgør denne del af analysen. For at sætte det i perspektiv skal de kursister holdes op i mod de kursister, som har deltaget i analysen. 6.1 Skoler som har kvalitetsproblemer På 3 skoler har kursisterne vurderet, at der er stor sandsynlighed for kvalitetsproblemer på de HAKL-kurser, som skolen har gennemført. Det drejer sig om Svendborg Erhvervsskole, Hansenberg og EUC Ringsted. Svendborg Handelsskole og EUC Ringsted er godkendt til FKB Detailhandel, mens Hansenberg er godkendt til FKB Produktion af trykt og digital kommunikation, og Administration og assistance i tandklinikken. Tabel 6.1 Oversigt over skoler med kvalitetsproblemer og skolernes aktivitet Samlet antal kursister Antal kursister som har vurderet kursus med dårlig Samlet antal kursustitler Kursustitler hvor der opleves dårlig kvalitet kvalitet Svendborg erhvervsskole Hansenberg EUC Ringsted 111 * 8 * * kan ikke oplyses pga. diskretionshensyn diskretionsgrænsen går på 35 kursister. Sekretariatet vil tage kontakt til de tre skoler og få deres forklaring på resultatet. 6.2 Kurser som har kvalitetsproblemer Kursisterne tilbagemeldinger i 2009 viser, at der på 26 forskellige kursustitler er stor sandsynlighed for kvalitetsproblemer. HAKL-sekretariatet har valgt at kigge nærmere på disse kurser for at se, om der er sammenhæng mellem de dårlige oplevelser, kursisterne har haft i forhold til FKB, mål eller skoler. De 26 forskellige kursustitler, hvor der er stor sandsynlighed for kvalitetsproblemer, bygger på tilbagemeldinger fra i alt kursister. Konkret i forhold til de 26 kursustitler bygger de på 7

8 tilbagemeldinger fra mellem 4 til 115 personer på de enkelte kursustitler, som har fået en vurdering, der giver anledning til at kigge på kvaliteten af skolens gennemførelse af kurserne. På 18 af de 26 kurser er aktiviteten meget lille mellem 4 og 30. Det gør det meget svært at sige noget konkret om, hvorledes kvaliteten kan højnes, fordi det enkelte udsagn fra den enkelte kursist får meget stor vægt. Tabel 6.2 Oversigt over kurser, som har fået dårlig respons fordelt på FKB Titel på kursus/fkb Antal tilbagemeldinger fra kursister (ud af)** 2792 Produktion af trykt og digital kommunikation Publicering og reg. af dig. kommunikationsprodukt.* Skoler, hvor der er stor sandsynlighed for kvalitetsproblemer på kursustitlen 102 (147) Tech College Aalborg Kodebaseret produktion af digital kommunikation Teknisk strukturering af dig. kommunikation Farvestyring tryktekniske karakteristika Håndtering af trykkeriets materialer* 53 (53) Hansenberg Papirfladens trykbarhed 53 (53) Hansenberg Brug af 3-kniv ifm. bogproduktion 4 (4) Københavns Tekniske Skole 104 (104) Tech College Aalborg, Aarhus Tech, BC Syd, Holstebro Handelsskole 80 (104) Tech College Aalborg, Københavns Tekniske Skole 53 (53) Hansenberg Brug af klæbebinder ifm. 4 (4) Københavns Tekniske Skole bogproduktion Design af CMS til webbaseret grafisk 7 (7) Københavns Tekniske Skole produktion Informationsorg. I dig. 2 (2) Københavns Tekniske Skole kommunikationsprodukter* Kontrol af trækstyrke ved limning 4 (4) Københavns Tekniske Skole Lys og komposition ved digital 6 (6) Københavns Tekniske Skole fotografering Skæring på programskæremaskiner 4 (4) Københavns Tekniske Skole Udskydning enkelte grafiske 10 (10) Aarhus Tech opgaver Valg af lim og materialer ifm. 4 (4) Københavns Tekniske Skole bogproduktion 2768 Detailhandel Driftsikring i detailhandlen 9 (9) Handelsfagskolen 2791 Administration Effektiv anvendelse af tekstbehandling 115 (334) Vejle Handelsskole, Erhvervsskolen Nordsjælland, Selandia Samarbejde om dokumenter 5 (8) Silkeborg Handelsskole, Århus Købmandsskole 2619 Viden- og forretningsservice Segmentering og fastlæggelse af målgrupper 14 (14) BEC Business 2676 Praktisk kirketjeneste Renholdelse af kirkens omgivelser 11 (11) AMU Fyn 2789 Turist og rejse Udvikling af oplevelsesprodukter 19 (19) Bornholms Erhvervsskoler, EUC Nord 2609 Foto-, film-, tv- og redaktionel produktion Test og klargøring til distribution Multimedie* 2796 IKT-administration og vedligeholdelse EDB og statistik for administrative funktioner Sikring af IKT-systemer i de adm. systemer 2623 Ledelse Planlægning af logistikfunktionen i ledelse* 9 (9) Københavns Tekniske Skole 8 (8) Københavns Tekniske Skole 22 (22) EUC Nordvest 52 (52) CPH West 8

9 Sitemanagerens styringsværktøjer 30 (30) CPH West * kurser som også i 2008 oplevede dårlig kvalitet ** I det tilfælde tallet i parentesen er højere end det første tal, betyder det, at en eller flere skoler har kunnet gennemføre det pågældende kursus i en fornuftig kvalitet. 6.2.a Placeringen af kurserne med dårlig respons i forhold til skole Med udgangspunkt i tabel 6.2 Oversigt over kurser med kvalitetsproblemer har HAKL-sekretariatet identificeret 18 forskellige skoler, der har præsteret dårlige resultater på de kurser, de har afholdt. Skolerne optræder samlet set 34 gange, fordi de 18 skoler kan optræde på flere kursustitler. Af de 18 skoler har 1 skole skilt sig ud ved at være nævnt på 11 forskellige kursustitler. Det drejer sig om Københavns Tekniske Skole. Fælles for tilbagemeldingerne fra Københavns Tekniske Skole er, at der er tale tilbagemeldinger fra to til ni deltagere. Det er sekretariatets indstilling, at der tages kontakt til skolen for en uddybende forklaring på situationen. På de tre kurser som Tech College Aalborg har gennemført, bygger tilbagemeldingerne på mellem 79 og 102 kursister. Da Tech College Aalborg deltager i arbejdet med at revidere kurserne inden for FKB Produktion af trykt og digital kommunikation, er det sekretariatets indstilling, at problemerne på kurserne blive søgt løst ved revision, og at der samtidig henstilles til skolen, at opmærksomhed på kvaliteten i leverancen til kursisterne øges. For de øvrige skoler tegner der sig et billede af, at kvalitetsvurderingen bygger på meget få tilbagemeldinger, og derfor er det sekretariatets indstilling, at kvalitetsvurderingen blot tages til efterretning. 6.2.b Placeringen af kurserne med dårlig respons i forhold til FKB Aktiviteten er placeret på 9 forskellige FKB er. 15 af de 28 kursustitler, hvor der er stor sandsynlighed for kvalitetsproblemer, findes under FKB 2782 Produktion af trykt og digital kommunikation, jf. tabel 6.2. Ud over FKB Produktion af trykt og digital kommunikation vurderer sekretariatet, at der ikke er sammenhæng mellem FKB og kurserne med dårlig respons. FKB Produktion af trykt og digital kommunikation var også ved sidste års måling det område med flest problemkurser. Referencegruppens indstilling ved den lejlighed var, at problemstillingen skulle have særlig opmærksomhed ved revision af kurserne i Dette arbejde er igangsat. 9