Med lov skal man land bygge

Transkript

1 Med lov skal man land bygge 03020

2 Manifest 1/3 DANMARK SKAL HAVE EN NY, GRØN GRUNDLOV Verdenssamfundet og herunder Danmark står over for en økonomisk, økologisk og politisk krise. Det er ikke tale om en forbigående konjuktur, men en grundlæggende systemkrise. Finansfolk og politikere maner til vækst og forsøger at få gang i hjulene, men virkeligheden er at de traditionelle udviklingsmiddel for vækst er kommet til kort, de gamle svar dur simpelthen ikke længere. Der er grænser for hvor meget vi kan forbruge og effektivisere, og siden midten af forrige århundrede er de rige landes BNP været nedadgående og landenes gældsætning eksploderet. En liberalisering af finanspolitikken og international pengestrøm har de seneste årtier lagt et tåget slør over økonomien, hvor spekulation og forventninger til afkast har genereret en kunstig vækstboble hvor luften for alvor er ved at fise ud. Den økonomiske krise hænger dybt sammen med den økologiske krise, hvor kortsigtet profit og grådighed har drevet rovdrift på jordens resurser og bæreevne. Finanskrise, klimakrise, olie og råstof samt fødevarekrise spiller en selvforstærkende rolle. De afspejler alle den globale økonomi der nu overskrider sine naturgivne grænser med 135%, og omkostningerne ved denne kurs kommer til at koste Danmark og resten af verden dyrt. Denne dystre realitet har langsomt gået op for verdens ledere og politikere, som gennem internationale konferencer har forsøgt at blandt andet nedbringe co2 udledningen. Målet fra Kyoto aftalen med at reducere det globale udslip af drivhusgasser med 5,2 % i forhold til 1990 og frem til i dag er allerede oversteget med 50% (herunder Kina og USA ikke regnet med). Senere har en række FN klima konferencer forsøgt at nå nogle konkrete mål men hvor resultaterne trækker i langdrag. Den seneste ambition med at lave en kontrolleret opvarmning af jorden på 2 grader er også allerede stærk tvivlsom, da det ser ud til at vi i 2017 allerede har brugt co2 budgettet for 2035, hvilket betyder at absolut alt vi foretager os efter 2035 skal ha en co2 udledning på nul. Både internationalt og nationalt vægrer politikere sig for at skride til handling og er bekymret for kortsigtede økonomiske konsekvenser, markedsandele og det næste valg. Danmark og resten af verden står over for en kolossal udfordring uden sidestykke i verdenshistorien. Alle ved at noget må gøres og en stor del af kundskaben, som kan gøre en forskel, ligger lige foran os. Man kan jo spørge sig selv hvis teknologien ligger der og alle er enige om at noget skal gøres, hvorfor sker der så ikke noget? Det er som alle er blevet grebet af en magtesløshed ved opgavens størrelse. Vi har ikke tid til at verdenssamfundet bliver enige med sig selv om hvordan verdens udfordringer skal løses. Den bedste måde at skabe forandring på er at selv gå forrest og være et forbillede. Danmark kan ikke ændre verden. Men vi kan beslutte os for at blive det foregangsland, der viser verdenen, at et co2-neutralt samfund også er et konkurrencedygtigt, og et godt sted at leve. Derfor skal Danmark have en ny, grøn grundlov der tilrettelægger for en bæredygtig samfund i balance med jordens resurser og begrænsninger.

3 Manifest 2/3 MED LOV SKAL MAN LAND BYGGE (HVOROFOR) For at Danmark skal imødekomme den ambitiøse plan om at blive et bæredygtig samfund skal der ske en større kulturel omstilling af Danmark. Det er ikke mangel på gode ideer og løsninger, men i høj grad en omstillingsparat samfundsmodel og politisk handlekraft. En af omstillingens største udfordringer er at skabe en enighed og fælles konsensus, og det kræver en høj grad af national og lokal motivation, tillid og deltagelse. Når et nyt land skal tegnes og bygges har man altid startet med en grundlov. Vi foreslår at gøre det samme. Vi ønsker at børste støvet af grundloven fra 1849 og bruge det politiske værktø,j der ligger i grundloven, til at skabe en moderne og fremadrettet grøn grundlov. At ændre grundloven er en større politisk proces og den sværeste lov at ændre. Først skal folketinget vedtage en grundlovsændring, derefter skal den siddende regering udskrive valg. Efter valget skal folketinget igen vedtage ændringen. Til sidst skal vælgerne spørges og der afholdes en folkeafstemning, hvor mindst 40 af de stemmeberettigede skal stemme ja. Den omstændighed og grundige proces der ligger i grundloven er et værdifuldt politisk værktøj, som sikrer en bred offentlig debat og folkelig deltagelse der i sidste ende undgår en topstyret beslutningsproces. Grundloven har på denne måde muligheden for at mobilisere et helt land om ét spørgsmål bliver loven vedtaget har forslaget opbakning af store dele landets befolkning. En afstemning kan på den måde være et vigtig led i en landsdækkende holdning og kulturændring af det danske samfund som er en af de vigtigste succeskriterier for at en grøn omstilling. Grundloven har også en stor symbolsk værdi da den traditionelt betragtes som den højeste lovgivning i det danske rige. Grundloven er på mange måder en del af den danske identitet og noget vi værner stærkt om. Danmarks svar på en nationaldag er grundlovsdagen, og har en samlende karakter. En ændring af grundloven vil med sikkerhed skabe en stor offentlig debat om indholdet og virkningen, og er langt hen ad vejen også et opgør om hvilken planet vi ønsker at overgi til den næste generation. En ny grundlov gælder ikke kun de klimaudforinger vi står overfor, men det handler også om at løsne op i den nuværende systemkrise vi befinder os i. En bæredygtig grundlov vil gøre op med en vækstdrevet økonomi der er løsrevet fra en begrænset råstofkapital i naturen, og skabe en vækstramme hvor vækst og bæreevne går hånd i hånd. Politisk giver grundloven et målrettet Danmark der forpligter de folkevalgte og ikke mindst giver politikere et bredt mandat til at foretage sig de nødvendige beslutninger, uden at tøve. Grundloven giver en robusthed og forudsigbarhed, hvor skiftende regeringer ikke uden videre kan ændre love der blev vedtaget af tidligere regeringer (i hvert fald ikke hvis det samlet set skader miljøet). En forudsigbarhed er også vigtig for det internationale og nationale marked, der kan begynde at producere grønne løsninger som imødekommer den danske politik og marked. Danmark har på en række områder allerede startet en omstilling og sammenlignet med resten af verden gør Danmark det godt. Vi ønsker at forsætte i det spor og fremskynde den udvikling der allerede er i gang. I København arbejder man målrettet på at blive co2 neutral inden 2025 som den eneste hovedstad i verden. Hvis København kan, kan resten af Danmark også!

4 Manifest 3/3 HVORDAN KAN VI TEGNE ET NYT DANMARK Vi ønsker at bruge lejligheden med denne konkurrence til at ikke blot lave en informationsfilm/visionsfilm. Vi ønsker at bruge konkurrencen og det valgte medie til at lave en kampagnefilm, der kan ændre den danske grundlov. Vi ønsker at bruge den eksponering og opmærksomhed som filmen kan få til at nå bredt ud med budskabet om at ændre grundloven. I et hvert budskab og opfordring til større forandringer og handlingsmønster vil man blive mødt med spørgsmålet; Kan det lade sig gøre? Hvad skal jeg give afkald på? Det bliver for dyrt? Hvad betyder det for mig? Det er her arkitekten kommer ind i billedet. I filmen vil vi sandsynliggøre at det er muligt, og at en grøn grundlov kan være med til at bane vej for et bæredygtigt Danmark. En grundlovsændring peger ikke på én løsning, men skaber et rammeværk hvori mange bæredygtige løsninger kan opstå. For at komme med nogle konkrete bud vil en række eksperter inden hver sit felt udtale sig om hvad en grøn grundlov vil betyde for deres fagområde. Deres budskab vil i filmen blive omsat til tegning og billeder, hvor arkitekten visualiserer ekspertens ord og dets konsekvenser. Eksperters udtalelser vil blive klippet sammen i en diskuterende form, hvor summen af ideer og visioner til sidst vil blive sammensatt til et nyt Danmarks kort. Målet er ikke at tegne ud en hver eneste detalje, men snarere sandsynliggøre og formidle at det er muligt og at en grundlovsændring vil have positive konsekvenser for Danmark. Filmen har til formål at ændre grundloven, og er et vigtig skridt i den kulturændring der skal til for at tilrettelægge for et bæredygtig Danmark. Tiden for informationskampagner er forbi- nu må vi skride til handling! I ét eksempel landbrugseksperten hvad en grøn grundlov betyder for landbruget, herunder hvad et bæredygtig landbrug vil være og hvad det vil udløse af fysiske og strukturelle forandringer? Hvordan ser et landbrug ud der ikke forurener atmosfæren og grundvandet? Hvordan kan vi dyrke jorden og tilføre den næringsstoffer uden skade det omkringliggende miljø og bruge fosfor og andre ikke fornybare resurser? Gror vi de rigtige ting på de danske marker og kan kød produktion og landbrug indgå i en effektiv symbiose? Hvordan kan vi på bedst mulig måde skabe kortrejst og næringsrig mad til den Danske befolkning?

5 SYNOPSIS Vi har ikke behov for flere bæredygtige teknologier eller løsninger, lige nu. Vi kender dem alle og ved at de kan gøre en forskel. Vi har hverken tid eller kommer videre med gode intentioner. Der skal handles. Det hele ligger lige foran os. Nu skal det bare implementeres. Denne film foreslår en ny bæredygtig grundlov, og diskuterer de muligheder og konsekvenser som kommer i kølvandet. Den tager fat i grundlovens symbolske værdi og samlende effekt for hele landet, og danner rammerne om vores politikere, beslutningstagere og medborgere, og bringer dem sammen omkring ét fælles spørgsmål, hvad betyder det for Danmark med en bæredygtig grundlov?. Det er første gang nogensinde at det tankeeksperiment formidles i ord og kommunikeres gennem billeder. Filmet inde i byerne, ude i forstæderne, ude landskabet, langs motorvejene, markerne og ved havet, peger filmen på de mange muligheder som en ny bæredygtig grundlov åbner op for. Den peger på de mange potentialer der ligger i at tage den nødvendige beslutning for vore fremidige generationer. Genremæssigt er det en kampagnefilm, som formidler budskabet om behovet for ændringen af grundloven. Det er en krydsning mellem propaganda og dokumentar, hvor tidligere tiltag, faktuelle tilstande og nuværende udvikling samt eksisterende politiske aftaler og ambitioner danner rammerne for filmens fortælling og vision. Parallelt med interviewsene udfoldes informationerne visuelt gennem animeret infografik og collager som gradvist gengiver et nyt danmark, fra flere betragtningsvinkler på landsplan, regional- og byniveau. Det talte ord og de animerede billeder understøtter hinanden i en parallel fælles fortæling. Eller sagt på en anden måde, der tegnes mens der fortælles. Målet er at skabe en film som rammer bredt og mobiliserer landets beslutningstagere samt borgere til at tage beslutningen om at blive det bæredygtige foregangsland for hele verden. En række af landets førende beslutningstagere, forskere, planlæggere, arkitekter, fagspecialister, økonomer og jurister giver deres bud, og tegner gennem ord og billeder en ny bæredygtig fremtid. Og de giver indblik i den handlingslammelse der har ramt hele verden, og det katastrofale alternative scenarie, hvis vi ikke griber til handling.

6 -3, 7% Sk og CO2 Transport 27,1% En landbrugsekspert fortæller hvordan hun mener at en bæredygtig grundlov vil påvirke produktionen af fødevarer... 2 Størstedelen af landbruget er i dag højt specialiseret og fokuseret på kødproduktion og dyrefoder... 3 Fødevarer genererer meget koldioxid både under produktionen og når de transporteres til byerne... 4 Dagens fødevareproduktion skaber monokulturelle landskaber og biologisk affald forurener omgivelserne... 5 En bæredygtig grundlov vil medføre at transport vil udgøre en større del af varens pris... 6 Produktionen vil blive koncentreret tæt på de store byer, og biologisk affald vil kunne sælges som energi... 9 Eksempel på hvordan et sammenfattende kort over Danmark kan se ud i filmens slutning. Ses også på forsiden. og -c o2 1 Sk Vores STORYBOARD illustrerer en sekvens i filmen: CO2 Landbrug 16,2% CO2 Landbrug + Transport 7 De dele af landet med lav befolkningstæthed vil renaturaliseres og få sin biodiversitet tilbage... 8 De nye naturområder vil forbruge koldioxid og kortere transporter vil nedsætte mængden af drivhusgasser.