En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
|
|
- Troels Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen Side 1 af National vision for folkeoplysningen Kulturministeren lancerer en ny vision for folkeoplysningen, som er udarbejdet i dialog med parterne på området. Formålet med visionen er at udvikle og gentænke folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv, så den kan være med til at give svar på aktuelle udfordringer, appellere til nye generationer og fortsat skabe rammer for, at mennesker mødes, dannes og engagerer sig aktivt i fælleskaber. Samfundet forandrer sig, og globalisering og øget konkurrence har sat vores demokrati under pres. Folkeoplysningen har tidligere vist, at den kan inspirere samfundsudviklingen og værdidebatten, og det er der brug for igen. Visionen indeholder forskellige kerneværdier, der er tænkt som en overordnet fælles ramme for hele folkeoplysningsfeltet både det frivillige foreningsliv og voksenundervisningen. Forventningen er, at folkeoplysningsaktørerne i samarbejde med kommunerne vil følge op på visionen og omsætte værdierne til konkret handling med udgangspunkt i deres lokale virkelighed og lokale udfordringer. Sådan er visionen et bidrag til den værdidiskussion, som foregår i samfundet i disse år. Processen Processen med at udarbejde en vision for folkeoplysningsområdet blev igangsat med et arbejdsseminar i begyndelsen af marts 2014, hvor kulturministeren og en række aktører fra Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd og idrættens organisationer deltog. Efterfølgende holdt ministeren en konference for en bredere kreds i slutningen af april med udgangspunkt i et første udkast til en vision formuleret af professor Lars Bo Kaspersen. Efterfølgende har ministerens udkast til en endelig vision været sendt i høring. Baggrund Folkeoplysningens overordnede projekt er at kæmpe for, at alle får mulighed for selv at definere, hvilken samfundsmæssig retning de stræber efter. Folkeoplysningsområdet gør allerede i dag et stort og vigtigt arbejde, men visionen kan være med til at tydeliggøre de fælles værdier og videreudvikle den mangfoldighed af aktiviteter, som folkeoplysningen allerede rummer i dag.
2 En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved
3 EN NATIONAL VISION FOR FOLKEOPLYSNINGEN I DANMARK Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade København K
4 01 // En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Folkeoplysningsbegrebet og folkeoplysningsaktiviteter har lange rødder tilbage i den danske og europæiske historie. Disse forbindelser, som især relaterer sig til 1800-tallets sociale mobilisering i Danmark, vidner om historisk kontinuitet i kraft af nogle særlige idéers sejhed og vedvarende betydning. Sideløbende med det borgerlige-liberale demokrati udviklede Danmark et civilsamfundsbaseret forenings- og organisationsdemokrati. Grundloven stadfæstede forsamlingsfriheden og borgernes ret til dannelse af foreninger, og staten anerkendte disse som repræsentanter IRU IRUVNHOOLJH V ULQWHUHVVHU, GHQ IRUVWDQG ÀN 'DQPDUN HW dobbeltdemokrati. af civile og politiske frihedsrettigheder, herunder mindretalsbeskyttelse. Dermed er folkeoplysningen også et vidnesbyrd om tilstedeværelsen af nogle særlige værdier og værdier muliggør identitet. Netop derfor er folkeoplysningen både som idé og som en praksis et vigtigt bidrag til at skabe sammenhæng i en hastigt forandret verden. Folkeoplysningens kerneværdier har betydning for bl.a. den demokratiske dannelse og demokratiets fortsatte udvikling, hvilket fører det hen til nødvendigheden af at udvikle en ny fremadrettet vision for folkeoplysningen i Danmark en vision som er forpligtet på fremtiden men også en vision, der er inspireret af fortiden og forankret i de historisk udviklede erfaringer. Verden står ikke stille, og det gør folkeoplysningen heller ikke. Såvel folkeoplysning som en række folkeoplysningsaktiviteter har med tiden udviklet sig i samspil med de samfundsmæssige forandringer. Denne evne til at holde fast i sine rødder og sin identitet, og alligevel være tilpasningsdygtig, har kendetegnet folkeoplysningen i de sidste hundrede og halvtreds år. Dette skulle gerne fortsætte, men det kræver imidlertid, at vi gør mere end blot at tilpasse os. Meget tyder nemlig på, at de igangværende samfundsmæssige forandringer udfordrer folkeoplysningen mere radikalt end tidligere og angriber folkeoplysningens kerneværdier: dannelse, demokratisk læring og beskyttelse Den udbredte konsensus om, at Danmark presses af globaliseringen, skaber en situation, hvor nogle politiske beslutninger fremstår som nødvendige og uden alternativer. Overordnede diskussioner om samfundsmæssige værdier i bredere forstand som eksempelvis at debattere dannelse og de forpligtende fællesskaber med henblik på styrkelse af demokratiet er næsten forsvundet fra den politiske dagsorden. Samfundsværdier er blevet til værdi målt i økonomiske termer. Denne vision præsenterer centrale fokuspunkter, som er grundlæggende og skal og kan være drivende for fremtidens folkeoplysningsprojekt. Folkeoplysningen har en forpligtelse til at udbrede behovet for stillingtagen til budskabet og samtidig selv gå i spidsen. Folkeoplysningens aktører forventes at bringe diskussionen videre og via det daglige folkeoplysningsarbejde bidrage til, at ideerne og visionen kommer ud i foreningerne og kommunerne.
5 02 // En national vision for folkeoplysningen i Danmark Kerneværdierne folkeoplysningens svar på de nye samfundsudfordringer I det følgende præsenteres en vision for folkeoplysningen. Visionen udtrykkes i form af nogle kernepunkter. En realisering af visionen er ensbetydende med, at disse kerneværdier får udbredelse og i et længere perspektiv en gennemgribende betydning, således at disse fokuspunkter bidrager til at sætte en ny dagsorden for samfundsdebatten i Danmark. Med andre ord tilstræber folkeoplysningen at leve op til sin egen historiske selvforståelse: erkende, at enhver samfundsdebat handler om diskussionen om fx meningen med samfundet og Danmarks plads i Europa, og at enhver borger kan ytre sig i denne kamp. Denne folkeoplysningsvision må derfor ses som et bidrag til den kamp om retning, der foregår i Danmark (og andre steder) i disse år. Folkeoplysning handler om, at alle aktive demokratiske borgere og medborgere har mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber. Folkeoplysningens overordnede formål er at arbejde for retten til, at mennesker både individuelt og i fæl- retning de tilstræber, hvad de ønsker at kæmpe for, samt hvilke værdier der muliggør, at de kan realisere deres forståelse af det gode liv. Folkeoplysningsprojektet forstår ordet værdi som en kampplads, hvor hvad værdi betyder, herunder hvilke værdier borgerne tilstræber. Folkeoplysningen vil og kan bidrage til den igangværende værdikamp ved at arbejde for en bredere forståelse af værdibegrebet, således at værdi ikke kun forstås i økonomiske og rationelle termer. Det rationelle og økonomisk dominerede sprog kan sige noget om fx det økonomiske grundlag for samfundet, men det kan ikke udtrykke vores fornemmelser og forståelse som mennesker, fx hvorfor vi vælger at gå fra A til B. Der er også brug for den æstetiske dimension den sensitive fornemmelse. Den skal folkeoplysningen være med til at formidle ikke kun i egne rækker, men også bredere i samfundsdebatten. Det rationelle og det æstetiske sprog skal supplere hinanden. Folkeoplysningen skal og kan skabe rammer for, at mennesker kan mødes og dyrke fælles interesser, udfordre sig selv og hinanden, lære nyt, udfolde sig som hele mennesker både fysisk, psykisk og kulturelt samt indgå i ligeværdig samtale i dialog og dermed en fælles lære- og dannelsesproces. Det kan være en borger, der har lyst til at lave en skaterbane til byens unge eller til at igangsætte en madfestival med lokalt producerede varer. Engagement og samtale er forudsætningen for udviklingen af forpligtende fællesskaber, og dermed for foreningsaktiviteter, der kan bidrage til menneskers realisering af det gode liv. Et centralt aspekt i folkeoplysningstraditionen og i folkeoplysningsprojektet er beskyttelsen af mindretallet og bidraget til, at mindretal kan forene sig om fælles værdier og aktiviteter. Folkeoplysningen i Danmark er historisk den bevægelse, der har sat mindretalsrettigheder på dagsordenen som et centralt princip. Det er fortsat afgørende at sikre, at mindretallet har ret til og mulighed for at samles i forpligtende fællesskaber, fx om en friskole, i foreninger for børn og unge eller i forældrebestyrelser.
6 03 // En national vision for folkeoplysningen i Danmark I lyset af de forandringer, det danske demokrati gennemløber i disse år, er det folkeoplysningens opgave at bidrage til, at alle borgere får mulighed for at styrke kvaliteten af vores demokrati. Derfor er det en vigtig del af folkeoplysningsprojektet, at folk får mulighed for at blive aktive, handlende medborgere, der tager del i og styrker det repræsentative demokrati og det nære demokrati i civilsamfundet eller lokalt. Folkeoplysningen skal og kan gøre det muligt, at den aktive borger via foreningsarbejde og foreningsdeltagelse øger sin indsigt og erkendelse og tilstræber at basere sine holdninger på viden og ikke fordomme. Derved giver folkeoplysningen grundlag for selvstændige og myndige borgere med vilje og mulighed for at gøre en forskel. Folkeoplysningen kan være et vigtigt element i kam- ning. Lokale folkeoplysningsaktører kan være afgørende for at mobilisere lokalsamfundet og skabe aktiviteter, der fastholder og udvikler lokalområder og landdistrikter, fx i form af kultur-, natur- og fritidsaktiviteter. Aktiviteterne skal fortsat tage afsæt i aktørernes eget idégrundlag og egen tilrettelæggelse. Folkeoplysningsprojektet må være sig bevidst om, hvilken betydning folkeoplysningen har haft og stadig har for udviklingen af dansk identitet. Omdrejningspunktet for den danske identitet set i et folkeoplysningsperspektiv er særlige danske demokratitraditioner, som vi kan være stolte af. Samtidig skal vi erkende, at dansk identitet som et livsfundament vokser ud af Danmarks forankring i Europa og den europæiske kulturarv. Derfor er det vigtigt, at folkeoplysningsprojektet er udadskuende og ikke ekskluderende. Vi er også europæiske borgere i både juridisk og kulturel forstand. Folkeoplysningen understøtter, at vi som danske demokratiske statsborgere og med vores danske identitet kender vores styrke og begrænsning. Et lokalt dansk folkeoplysningsprojekt kan ikke løse globale problemer, og derfor må folkeoplysningen bidrage til, at vi også tænker os som verdensborgere, der søger globale løsninger. De mange teknologiske forandringer udfordrer folkeoplysningen på en række niveauer, som folkeoplysningen må tage op. Eksempelvis udfordrer de sociale medier store dele af folkeoplysningens traditionelle organisations- og fællesskabsstrukturer, bl.a. det fysiske møde, som fortsat er en central værdi for folkeoplysningen. Et andet eksempel angår Danmarks stigende digitalisering, som kan være udfordrende for mange mindre foreninger; men samtidig kan teknologien på længere sigt gøre det lettere at drive en forening og dermed være foreningsaktiv. Opgaven bliver at klæde foreningerne på, så de kan bruge teknologien mest hensigtsmæssigt. Folkeoplysningen skal være selvkritisk. Folkeoplysningen skal selv vurdere, om organisationsformer, aktiviteter og ressourcer anvendes bedst muligt og mest bæredygtigt i folkeoplysningens ånd.
En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereKulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk. København, 18-06-2014. National vision for folkeoplysningen
Kulturministeriet anp@kum.dk jop@kum.dk København, 18-06-2014 National vision for folkeoplysningen DFS takker for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til national vision for folkeoplysningen,
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereHovedtema 2018 AT BYGGE BRO
Hovedtema 2018 AT BYGGE BRO KULTURMØDET MORS Kulturmødet blev ved sin begyndelse i 2013 kaldt for den nødvendige diskussion af daværende kulturminister Marianne Jelved. Kulturmødets ambition er fortsat,
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereDet nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030
Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45
Læs mereDit bibliotek. sammen kan vi mere.
Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereIdrætspolitik - kommissorium
Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereRektorprofil for Det frie Gymnasium 2016
Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal
Læs mereEuropaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereCHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE
CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereKulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør
Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum en hilsen fra Helsingør Kulturpolitik for Helsingør Kommune mål og handleplaner Find kulturpolitikken her: http://www.helsingor.dk/politik-og-indflydelse/strategier-og-politikker/vores-vej/
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFrivilligstrategi i Holbæk Kommune
Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs merePolitik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version
Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereForslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel
Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereVi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.
Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereJob- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereAftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk
Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på
Læs mereFolkeoplysning & foreningernes rolle
Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereIndledning. Hjernen. Når barnet fødes er hjernen yderst potent. To processer går i gang:
T YTwT T YTT T YTT T YTT TRYGHED BØRN FORANDRER VERDEN GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG OG FRITID FRITID EG ÆRING Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6 årige. Vi vil være
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereLovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,
Læs mereNordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID
Nordiske Lærerorganisationers Samråd BØRNS LÆRING OG RET TIL MENINGSFULD FRITID 2 3 INDLEDNING Nationale og internationale organisationer, professionelle faggrupper og uafhængige opinionsdannere arbejder
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereKvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter
Kvalitet i folkeoplysningen Hvad er det? Deltagerhæfte: Præsentation af kvalitetsparametre og -aspekter Dansk Folkeoplysnings Samråd 2018 Materialet er udviklet af: Stine Hohwü-Christensen, DFS Helle H.
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereKultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune
Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mere