et helt danmark konference april 2012 visioner for vækst

Transkript

1 et helt danmark konference april 2012 visioner for vækst 1

2 Et Danmark und fotos jens v. nielsen 2

3 er forandring De danske landdistrikter og yderområder er en helt særlig kvalitet for Danmark. Ud over de store vidder er der mange stedbundne kvaliteter og attraktioner. Viften af gode tilbud spænder fra naturperler og flotte landskaber til historiske monumenter, særlige håndværk eller gode vilkår for fødevareproduktion. Derudover rummer landdistrikter og yderområder en helt særlig ressource i form af de ca mennesker, der bor her. Iværksætterånd, virkelyst og fællesskab er værdier, der i særdeleshed kendetegner indbyggerne i landdistrikter og yderområder. De danske landdistrikter og yderområder er under hastig forandring i disse år. Stadig flere danskere vil fremover bo i eller omkring de større byer, og færre vil slå sig ned på landet og i vores landsbyer. Områderne er naturligvis meget forskellige og har forskellige potentialer og varierende udfordringer. Der er landsbyer, som er velfungerende bosætningsbyer for familier, der pendler til større byer i området. Der er øer, som har ambitioner om at være førende inden for for eksempel grøn energi, og der er områder og småbyer, hvor affolkningen er markant og udviklingen gået i stå. Det er tydeligt, at vi står med store udfordringer. Krisen har været hård ved landdistrikterne, og mange arbejdspladser er gået tabt. I mange kommuner er der også sket tilpasninger på serviceområdet, der har ændret på de vilkår, som borgerne lever under i land distrikterne. Nogle mindre byer og landsbysamfund i yderområderne bliver efterladt med halvtomme huse og faldende huspriser, større afstand til offentlige serviceydelser og dårlige boliger, der udlejes til husstande med meget små indkomster. Det er regeringens målsætning at holde fast i et Danmark, der hænger sammen. Det er vores ambition, at alle danskere, hvad enten de bor på landet eller i byen, har fornuftige vilkår og muligheder for et godt liv. Det er ikke det samme som, at vilkår og muligheder skal være ens. Tværtimod er det vigtigt at holde fast i forskelligheden og at bibeholde det karakteristiske ved de forskellige geografier og bosætninger. 3

4 Et Danmark und Regeringen har siden sin tiltræden taget en række væsentlige initiativer, som bidrager til at løfte denne målsætning. For blot at nævne nogle: Regeringen har fremrykket en række offentlige investeringer og derved skabt grundlag for etablering af mange nye arbejdspladser de kommende år. Arbejdspladser som kommer hele Danmark til gode. Regeringen har med et bredt energiforlig sikret et grønnere Danmark og mulighed for grønne job. Regeringen har stillet krav om, at fremtidige udbydere af bredbånd skal stille hurtigt mobilt bredbånd til rådighed i yderområderne og har dermed skabt forbedrede forudsætninger for f.eks. fjernundervisning og etablering af arbejdspladser. Regeringen har fremsat et forslag til en udligningsreform, der solidarisk medvirker til at understøtte udviklingen i hele Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har, siden det blev etableret, haft et særligt fokus på: At målrette de tilskudspuljer og forskningsmidler vi har mod effektive og jobskabende initiativer. At udbrede viden om, hvilke tiltag og projekter, der virker, sådan at alle landdistrikter får glæde af de mange gode erfaringer, som allerede er gjort forskellige steder. At gøre landdistrikterne mere synlige i samfundsdebatten, så vi får den nødvendige debat. At inddrage det lokale og frivillige engagement. 4

5 er forandring Det er min opgave at gøre opmærksom på landdistrikternes potentialer og udfordringer og løfte væsentlige politiske og praktiske udfordringer, hvor det er muligt og nødvendigt. Det er kommunernes opgave at have en politik for den lokale udvikling. Jeg vil på min side have et skarpt blik for eventuelle barrierer, der hæmmer den lokale vækst, og hjælpe med at håndtere det. Det er også min opgave at bidrage til, at der både i regeringens politik og i forhold til den lokale politik er en sammenhæng i indsatserne på de mange politikområder, som har betydning lokalt, for eksempel erhverv, miljø, energi, uddannelse, turisme, kultur, bolig og transport. De følgende sider er tænkt som et indlæg i debatten på konferencen Visioner for Vækst, hvor vi sætter fokus på vækst gennem etablering af varige arbejdspladser, digitalisering og uddannelse. Debatten kan bl.a kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Skal landdistrikterne være levende samfund med arbejdspladser, serviceudbud og bosætning for de borgere, der ønsker at bo naturnært? Skal landsbyerne være bosætningsbyer for de større byer, naturreservater eller skal det være turistdestinationer, som summer af liv i feriesæsonen, men ligger øde hen i andre perioder? Vil vi have et Danmark, der udvikler sig i flere forskellige hastigheder? Eller vil vi arbejde for at bevare erhvervsaktive lokalsamfund, der er attraktive at bo og investere i, eller skal vi acceptere, at landdistrikter affolkes med en ringere servicedækning som konsekvens? I hvor høj grad kan landdistrikterne selv bære udviklingen, og hvor skal staten træde til? Jeg ser frem til debatten. Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter 5

6 varige projekt mikromøller foto samsø energiakademi 6

7 arbejdspladser Regeringen prioriterer fastholdelse og etablering af nye job og gode rammebetingelser for erhvervslivet. Ud over kickstarten af dansk økonomi og fremrykning af offentlige investeringer, der også kommer landdistrikterne til gavn, har regeringen taget en række initiativer, som er mere målrettet landdistrikterne. Det drejer sig blandt andet om omprioritering af midlerne i Landdistriktsprogrammet og en udviklingspakke, der får betydning for de små og mellemstore virksomheder. Endeligt sætter regeringen ind med en ambitiøs vækststrategi. Mange af de traditionelle arbejdspladser i produktionen er mistet under krisen, og der er brug for at være innovativ for at kunne skabe nye job også inden for produktionen. Der er behov for at tage udgangspunkt i de lokale styrkepositioner, som blandt andet findes inden for fødevarer og råvarer, natur samt energi og miljø. Et godt erhvervsliv og et godt nærmiljø kan bane vejen for øget beskæftigelse, indkomster og vækst i lokalområder. Det er vigtigt at se lokale ressourcer såsom natur, kulturarv, historie, geografi m.v. i sammenhæng med erhvervsstrukturerne. Inden for områderne turisme og oplevelsesøkonomi, klimateknologi og fødevareproduktion vurderes landdistrikterne at have særlige erhvervsmæssige potentialer, som langt fra er fuldt udnyttet. 7

8 case varige arbejdspladser samsø bæredygtighed på mange fronter I 1998 blev Samsø udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi Ø, og siden er Samsø blevet selvforsynende med energi. Vedvarendeenergi-ø-projektet består blandt andet af: Moderne vindmøller, fjernvarmeanlæg på halm, mange private anlæg for jordvarme, solvarme og pillefyr. Endeligt er Samsø Energiakademi oprettet i 2006 og åbnet for kurser, workshops og besøgende i Nogle af projekterne har modtaget statsstøtte, men de fleste langsigtede investeringer i ren teknologi kommer fra øboerne selv. Møllerne ejes af et vindmøllelaug og af private ejere, og beboerne har investeret i varmeanlæg, der alene kører på lokalt produceret biomasse halm og træflis. Energikonsulenter har rådgivet de lokale husejere om energibesparende foranstaltninger, og lokale VVS-firmaer er blevet certificeret til at installere delvist statsstøttet grøn teknologi i virksomheder og private hjem. Den offentlige buskørsel er blevet erstattet af mere energi besparende tele-busser, hvor man bestiller bussen efter behov. Der er opnået 100 % selvforsyning af el fra vindmøller og ca. 70 % af varmeforbruget. Endelig er der kompenseret for hele transportforbruget ved havvindmøllernes elproduktion. Desuden er der planer om at få etableret et fælles gårdbiogasanlæg for at afgasse gylle fra gårde med stort dyrehold. Gassen skal bruges til elproduktion og varme. 8

9 projekt dagplejecykler foto samsø energiakademi 9

10 case varige arbejdspladser Is fra Skarø Is fra Skarø er en serie økologiske is fremstillet af rene, danske kvalitetsråvarer. Isen produceres på Skarø en lille ø med blot 37 beboere i det Sydfynske øhav og bliver tilbudt til det danske og internationale marked. Isen er baseret på birkesaft, som har nogle egenskaber, som gør den særdeles velegnet til at bruge i is. På Skarø tappes saften fra de ca. 40 birketræer, der vokser på øen. Udover birkesaft er sukkertang blevet en af de faste ingredienser i isen. Skarø is anvender kun økologiske råvarer i deres produkter. Råvarerne er så vidt muligt hentet hos lokale producenter på Fyn og på andre småøer, hvorved der spares på CO2 udledningen i forbindelse med transport. Det bidrager desuden til at opretholde eksistensgrundlaget for mindre, lokale landbrug. Britta tarp, indehaver af Skarø is foto alex tran 10

11 case varige arbejdspladser Cold Hawaii i Klitmøller Området omkring Klitmøller har særlige vind- og strømforhold, der kan minde om surferforholdene ved Hawaii. Surferne har derfor kaldt området Cold Hawaii. Surferne opdagede området allerede i 1980 erne, og i starten af 1990 erne begyndte danske surfere at bosætte sig der. Aktiviteterne har skabt et spændende miljø og givet nyt liv til byen. Der afholdes hvert år flere stævner, og byen har flere gange været vært ved DM i Wave og freestyle. Aktiviteten er et eksempel på en indsats, som har taget afsæt i de stedbundne naturværdier og unikke kulturmiljøer, og som har styrket turismen og fået flere til at bosætte sig i området. De fleste surfere kommer på kortere eller længerevarende besøg, men nogle af Klitmøllers godt 800 indbyggere er flyttet til på grund af de unikke surferforhold og har udviklet iværksættervirksomhed på stedet. world cup stævne klitmøller foto mette johnsen 11

12 digitale muligheder For de mennesker, der bor og driver virksomheder i landdistrikterne, er det helt afgørende, at der er en ordentlig mobil- og bredbåndsdækning. Netop i landdistrikterne har digitali sering særlig betydning. De digitale muligheder vedrører offentlig digital servicering som for eksempel kontakt til det offentlige, telemedicin, uddannelse i form af fjernundervisning, digitale jobs og iværksætteri, netbank, private services og lokale netværk. Regeringen har indgået aftale med KL, regionerne og mobilbranchen om at skabe bedre mobildækning, ligesom regeringen har en ambitiøs målsætning om, at alle husstande og virksom heder skal kunne få adgang til mindst 100 mbit senest i case digitale muligheder SE Fibernet skal styrke de lokale samfunds udvikling SE, tidligere Syd Energi, arbejder målrettet med udbredelse af bredbånd. Fiberbredbånd i yderområderne giver mulighed for gode hjemmearbejdspladser, videokonferencer, virtuel borgerservice, virtuelle biblioteker samt telemedicin, som kan sikre bedre sundheds produkter til dem, som bor langt fra de nye store centrale sygehuse og områder uden praktiserende læger. Etablering af fibernet vil også imødekomme det behov, flere og flere virksomheder har for at kunne kommunikere hurtigt og sikkert med kunder og samarbejdspartnere i ind- og udland. Det lynhurtige internet er baseret på andels tanken alle andelshavere skal have mulighed for det bedste fiberbredbånd. 12

13 case digitale muligheder VivaVARDE VivaVarde er et samarbejde mellem erhvervslivet, udviklingsrådene og Varde Kommune, som i fællesskab arbejder for at få flere indbyggere til Varde Kommune. Målsætningen er at øge befolkningstallet med indbyggere ved udgangen af Varde kkommunes forcer fremhæves og udvikles gennem et aktivt partnerskab, der er karakteriseret ved motivation, ejerskab og engagement. Partnernes forskellige kompetencer og netværk skal udnyttes og supplere hinanden og skabe det bedst mulige grundlag for en fælles indsats på 3 hovedområder: Den digitalt mest tilgængelige kommune, Den sundeste kommune, Den reneste kommune. eksempler på borgerideer Online lektiehjælp Online sygeundervisning Telerådhus 4gb forbindelse på skoler, forsamlingshuse og kroer Online borgerbetjening fibersalg via klubber geocoaching foto varde kommune 13

14 uddannelse Det generelle uddannelsesniveau i Danmark er stigende. Det gælder også for landdistrikterne, som dog gennemsnitligt ikke er på samme niveau som byerne. En sammenligning af landdistrikterne i de forskellige kommunetyper viser, at uddannelsesniveauet er højest i bykommunernes landdistrikter og lavest i yderkommunernes landdistrikter. Men i mange henseender er der stor forskel på kommunernes evne til at forberede de unge til videre uddannelse og det generelle uddannelsesniveau blandt kommunens borgere, jf. Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau (UNI-C, 2011). Regeringen har en ambition om, at 95 % af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse, og er meget opmærksom på, at der er en særlig udfordring i landdistrikterne. erhvervsskolen nordsjælland foto ole konstantyner 14

15 case uddannelse satellitskoler Projektet Udvikling med Udsigt blev iværksat i sommeren 2009 af Erhvervsskolen Nordsjælland i et tæt partnerskab med kommunerne Halsnæs, Helsingør, Gribskov og Frederikssund. Netop disse kommuner har et lavt uddannelsesniveau blandt unge sammenlignet med resten af hovedstadsregionen, og ved at oprette de såkaldte satellitskoler er det ambitionen, at uddannelsestilbuddet kommer tættere på eleverne. Formålet med projektet er at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsmodel. Med fleksible, lokale og tekniske erhvervsuddannelsesindgange skal unge og voksne, såvel ufaglærte som ledige, tilskyndes til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse, og dermed løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. De lokale skoler har løbende optag, hvilket betyder, at eleverne kan starte fra dag til dag, hvis der er en ledig plads. Projektet er forankret i et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner. Udvikling af uddannelser baseres på brugerdreven innovation med henblik på at afdække behov og barrierer i forhold til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. 15

16 Udarbejdelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2012 Layout Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere Fotos forside Jens V. Nielsen, Mette Johnsen Ministeriet for by, bolig og landdistrikter Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: