Fytokemi & fytofarmakologi G 1.2

Transkript

1 Fytokemi & fytofarmakologi G 1.2 Kompendium. Vol. II Ken Lunn Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 2. udgave 1999 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning m.m. Fytokemi & fytofarmakologi Side 1

2 Indhold Forord vol II...7 Astringerende urter...8 Fordøjelsesastringerende urter...9 Quercus robur L Hamamelis virginiana L Filipendula ulmaria L...11 Polygonum bistorta L Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck)...12 Agrimonia eupatoria L Luftvejsastringerende urter (slimhæmmende/slimhindestyrkende urter)...13 Sambucus nigra L Euphrasia spp...13 Plantago lanceolata L Glechoma hederacea L Hydrastis canadensis L...15 Ephedra sinica Stapf...16 Astringerende urter til det kvindelige forplantningssystem (urter indikeret i menorrhagia).17 Capsella bursa-pastoris (L.) Medic...17 Lamium album L Alchemilla vulgaris L Trillium erectum L Emollierende urter...20 Fordøjelsesemollierende urter...20 Althaea officinalis L. (radix)...21 Symphytum officinale L Glycyrrhiza glabra L Rumopfyldende laksantia (laksativa)...23 Linum usitatissimum L Ulmus fulva Michaux...24 Plantago psyllium L. (semen)...24 Udvortes emollierende urter...24 Stellaria spp Symphytum officinale L. (radix)...25 Aloe vera...25 Oleum hyperici...26 Antiseptiske/desinficerende urter...27 Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter...27 Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som indeholder æterisk olie...27 Juniperus communis L Thymus vulgaris L Allium sativum L Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl.)...29 Peumus boldus Molina...29 Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som ikke indeholder æterisk olie...30 Arctostaphylos uva ursi (L.) Spreng...30 Calluna vulgaris L Luftvejsantiseptiske/desinficerende urter...31 Thymus vulgaris L...31 Inula helenium L Allium sativum L Udvortes antiseptiske/desinficerende urter...32 Thymus vulgaris L...32 Baptisia tinctoria R. Br Calendula officinalis L Phytolacca decandra...33 Fytokemi & fytofarmakologi Side 2

3 Indhold Stimulerende urter...34 Fordøjelsesstimulerende urter...36 Gentiana lutea L Artemisia absinthium L Humulus lupulus L Aromatiske bitterurter...38 Mentha x piperita L Angelica archangelica L Afføringsstimulerende urter (aperienta)...39 Taraxacum officinalie Wiggers (radix)...40 Rumex crispus L...40 Laksantia (laksativa)...40 Juglans cinerea L Cassia senna L. & C. angustifolia Vahl...41 Rhamnus purshiana DC (Frangula purshiana (DC) A. Grey ex J.C. Cooper)...42 Hepatika...42 Taraxacum officinale Wiggers (radix)...42 Rumex crispus L...43 Koleretika & kolagoga...43 Mentha x piperita L Taraxacum officinale Wiggers (radix)...44 Diuretika...44 Osmotisk aktive diuretika...45 Osmotisk aktive diuretika (ion forstyrrende)...45 Taraxacum officinale Wiggers...45 Ononis spinosa L...46 Osmotiske aktive diuretika (med osmotisk aktive indholdsstoffer)...47 Zea mays L Agropyron repens Beauvais...47 Hjertekredsløbsbetingede diuretika...48 Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link)...48 Camellia (Thea) sinensis, Coffea arabica & spp. og Theobroma cocao...48 'Iritationsbetingede' diuretika...49 Juniperus communis L Thymus vulgaris L Agathosma betulina (Berg.) Pillans...50 Arctostaphylos uva-ursi Spreng...50 Calluna vulgaris L Hypertensiva...50 Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link)...50 (Glycyrrhiza glabra)...50 Kredsløbsstimulerende urter...50 'Centralt' kredsløbsstimulerende urter...51 Capsicum minimum Roxb 'Perifert' kredsløbsstimulerende urter...51 Zingiber officinale Roscoe...51 Zanthoxylum clava-herculis L Achillea millefolium L Rosmarinus officinalis L...54 Ginkgo biloba L Ekspektorerende urter...55 Ekspektorerende urter som indeholder æterisk olie...55 Thymus vulgaris L Inula helenium L Allium sativum L Ekspektorerende urter med 'refleks/overført' virkning...56 Glycyrrhiza glabra L Marrubium vulgare L Fytokemi & fytofarmakologi Side 3

4 Indhold Primula veris L Verbascum thapsus L Urter med cilia stimulerende virkning...58 Carum carvi L Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill...58 Pimpinella anisum L Luftvejsstimulerende urter...59 Zingiber officinale Roscoe...59 Nervestimulerende urter...59 Avena sativa L...59 Rosmarinus officinalis L Anti-depressiva...60 Avena sativa L...60 Verbena officinalis L Hypericum perforatum L Lymfestimulerende urter L Galium aparine L...62 Thyroidea stimulerende urter...63 Fucus vesiculosus L Emmenagoga...63 Achillea millefolium L Artemisia vulgaris L Leonurus cardiaca L Beroligende og afslappende urter...65 Fordøjelsesberoligende/afslappende urter (karminativa)...65 Karminativa fra Umbelliferae (Skærmblomstfamilien)...66 Carum carvi L Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill...67 Pimpinella anisum L Karminativa fra Labiatae (Læbeblomstfamilien)...67 Melissa officinalis L Mentha x piperita L Øvrige karminativa...68 Zingiber officinale Roscoe...68 Cinnamomum zeylanicum Blume...68 Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.)...69 Atropa belladonna L:...70 Anti-emetika...70 Zingiber officinale Roscoe...70 Matricaria recutita L Mentha x piperita L Urinvejsspasmolytika...70 Hyoscyamus niger L Hypotensiva...71 Crataegus oxyacanthoides Thuil L Valeriana officinalis L Achillea millefolium L Viburnum opulus L Luftvejsspasmolytika...74 Datura stramonium L Lactuca virosa L Euphorbia hirta L Inula helenium L Ammi visnaga (L.) Lamarck...75 Anti-tussiva...76 Verbascum thapsus L Prunus serotina Ehrh Fytokemi & fytofarmakologi Side 4

5 Indhold Nerveberoligende urter...76 Valeriana officinalis L Humulus lupulus L Passiflora incarnata L Lactuca virosa L Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.)...78 Lavandula spp...78 Melissa officinalis L Tilia spp Hypnotika...79 Valeriana officinalis L Humulus lupulus L Passiflora incarnata L Analgetika...80 Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.)...80 Tanacetum parthenium (L.) Schultz Bipont. (Chrysanthemum parthenium Bernh.) Salix spp Livmoderspasmolytika...80 Viburnum prunifolium L. (samt V. opulus)...80 Urter som indeholder tropan alkaloider...83 Hyoscyamus niger L Datura stramonium L Atropa belladonna L Styrkende urter...85 Inflammationshæmmende urter til fordøjelsessystemet...86 Calendula officinalis L Dioscorea villosa...86 Anti-hepatotoksiske urter...87 Cynara scolymus L Carduus marianus L. (Silybum marianum L. Gaerbn)...89 Nyrestyrkende urter ('trophorestoratives')...89 Parietaria diffusa Mert. & Koch...90 Alchemilla arvensis Scop Hjertekarstyrkende urter...90 Crataegus oxyacanthoides ThuilL Leonurus cardiaca L Avena sativa L Venestyrkende urter...91 Hamamelis virginiana L Aesculus hippocastanum L Udvortes inflammationshæmmende urter...92 Calendula officinalis L Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.)...92 Nervestyrkende urter...93 Avena sativa L...93 Verbena officinalis L Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.)...93 Urter til immunsystemet...94 Echinacea spp...94 Binyrestyrkende urter ('adrenal agents')...95 Glycyrrhiza glabra L Borago officinalis L Kvindelige hormonregulerende urter...95 Vitex agnus-castus...95 Alchemilla vulgaris L Chamaelerium luteum L. A. Grey...96 Partusforberedende urter...96 Mitchella repens L Fytokemi & fytofarmakologi Side 5

6 Indhold Rubus idaeus L. (folia)...97 Mandlige hormonregulerende urter...97 Serenoa serrulata Hook, f Turnera diffusa Willd., var. aphrodisiaca Urb...98 Fytokemi & fytofarmakologi Side 6

7 Forord Vol II I dette bind (Vol II) foretages en klassifikation af lægeplanter baseret på planternes farmakologiske egenskaber og terapeutiske anvendelse. Udgangspunktet er, at de omtalte lægeplanter kan klassificeres efter hovedegenskaber, herunder angivet som; astringerende, emollierende, antiseptisk/desinficerende, stimulerende, beroligende/afslappende og styrkende. Indenfor hver kategori er der foretaget yderligere klassificering ud fra lægeplanternes mere særegne egenskaber. Denne klassifikation er baseret på lægeplanternes farmakologiske hovedvirkning i relation til specifikke organsystemer. Klassifikationen eksemplificeres ved kortfattede beskrivelser af de enkelte lægeplanters indholdsstoffer og farmakologiske aktivitet. Bemærk, at de opstillede lister over indholdsstoffer ikke er fuldstændige. Nærværende klassifikation af lægeurterne illustrerer for det første, at der er en sammenhæng mellem specifikke grupper af indholdsstoffer og de egenskaber, urterne besidder. Desuden vil man opdage, at lægeplanter med lignende egenskaber ofte er botanisk beslægtede. Det er dog vigtigt at huske, at opdelingen er 'kunstig'. Flere af urterne optræder i mere end én gruppe, ligesom der findes urter, som er vanskelige at placere i dette klassificeringssystem. Ikke desto mindre er klassifikationen et nyttigt redskab, som er med til at bygge bro mellem lægeplanternes fytokemi/farmakologi og deres terapeutiske anvendelse. Systemets opbygning er at sammenligne med et træ, hvor lægeplanter med lignende karakteristika er samlet på samme gren, og hvor planter med mere specifikke ligheder endvidere er samlet på samme kvist. God læselyst. Ken Lunn, København udgave: Tak til Line E. Poulsen for udarbejdelse af index over urterne. Bemærk. Lægeplanter, som omtales i dette bind, kan være omfattet af Lægemiddellovens 12. Fytokemi & fytofarmakologi Side 7

8 Astringerende urter Kapiteloversigt Astringerende urter Fordøjelsesastringerende urter Quercus robur L. Hamamelis virginiana L. Filipendula ulmaria L. Polygonum bistorta L. Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck) Agrimonia eupatoria L. Luftvejsastringerende urter (slimhæmmende/slimhindestyrkende urter) Sambucus nigra L. Euphrasia spp Plantago lanceolata L. Glechoma hederacea L. Hydrastis canadensis L. Ephedra sinica Stapf. Astringerende urter til det kvindelige forplantningssystem (urter indikeret i menorrhagia) Capsella bursa-pastoris (L.) Medic Lamium album L. Alchemilla vulgaris L. Trillium erectum L. Som beskrevet i bind I, er astringerende egenskaber i lægeplanter forbundet med tilstedeværelsen af indholdsstoffer, kaldet garvestoffer (tanniner), som kan udfælde proteiner. I terapeutisk sammenhæng er garvestoffernes astringerende virkning på kroppens slimhinder med til at skabe en form for barriere af astringeret væv. Den terapeutiske værdi er, at de virker beskyttende eller styrkende på slimhinden. Garvestoffernes astringerende virkning på slimhinderne medfører: Forhøjet tonus Nedsat cellulær sekretion Nedsat permeabilitet Nedsat følsomhed i nerveender i slimhinden En inflammationshæmmende virkning Betegnelsen 'astringerende' anvendes i forbindelse med de fleste organsystemer, uden at der er tale om en direkte astringerende virkning på det omtalte organsystems slimhinde. Dette gælder dog ikke fordøjelsessystemet, hvor virkningen skyldes garvestoffernes direkte kemiske effekt på proteinerne i slimhindestrukturen. I de tilfælde, hvor urtens astringerende aktivitet ved oral indtagelse har en tydelig indvirkning på f.eks. luftvejene, er der tale om en 'refleksbetinget' eller 'overført' virkning. Ved 'overført' virkning forstås, at de forskellige slimhinders fysiologiske status, herunder slimhinderne i luftvejene, fordøjelseskanalen og livmoderen, indbyrdes påvirker hinanden. Ved at anvende urter, der virker mildt astringerende på mavetarmkanalens slimhinde, initieres en respons i andre organer. Derforuden vil lægeplanternes eventuelle øvrige egenskaber udøve deres virkning andre steder i organismen. Fytokemi & fytofarmakologi Side 8

9 Forklaringen på slimhindernes indbyrdes påvirkning kunne tænkes at være en fysiologisk medieret 'overført' eller refleksbetinget respons mellem slimhinderne. De fleste slimhinder har således fælles embryologisk oprindelse i endoderm. I slimhindernes udviklede tilstand som en del af menneskets organstruktur, kunne denne fælles oprindelse stadig have en betydning, og måske forklare fænomenet. Selvom nogle fysiologier er overbeviste om, at det forholder sig sådan, skal det dog understreges, at ovenstående betragtninger endnu ikke videnskabeligt bevist. Ikke desto mindre er fænomenet velkendt blandt fytoterapeuter. Den 'overførte' virkning gælder ikke kun 'astringerende' urter, men også urter, som indeholder saponiner, hvor virkningen imidlertid er 'stimulerende'. Astringerende urter Fordøjelsesastringerende urter Tanninholdige lægeplanters direkte terapeutiske effekt på mavetarmkanalen består i en forøgelse af slimhindens integritet samt en blodstillende virkning, som er nyttig ved de sygdomstilstande, hvor der i en eller anden grad forekommer blødninger, f.eks. i behandlingen af blødende mavesår samt i visse tilfælde af colitis (tyktarmsbetændelse). I sygdomstilstande, hvor der forekommer diarré, kan de astringerende midlers virkning på slimhinden forhindre sekretionen af væske tilbage i lumen, og derved kan de reducere diarrésymptomerne. Det er dog også vigtigt at behandle årsagen til problemet. Midler med astringerende virkning på fordøjelsessystemet kan også have en mild karminativ virkning. Det har i den forbindelse været fremført, at garvestofindholdet kunne være medvirkende til at reducere sensitiviteten af nervereceptorerne i mavetarmkanalen, således at den reflektoriske peristaltiske proces 'beroliges'. Denne teori er siden blevet udvidet til også at omfatte, at en sådan effekt kunne være bidragende til at reducere mavesyresekretionen, som delvist stimuleres af nervereceptorer i maven. Garvestofindholdet i planterne menes således at bevirke en funktionel hæmning af syreproduktionen ved at desensibilisere de nervereceptorer, der initierer mavesekretionens gastriske fase. Astringerende midler har ligeledes en betændelseshæmmende effekt. Denne virkning er dog indirekte, dvs. et resultat af garvestoffernes beskyttende virkning på slimhinderne. Det er værd at huske Hamamelis virginiana og Filipendula ulmaria i denne sammenhæng. Den inflammationshæmmende virkning af H. virginiana er endnu ikke forklaret, mens F. ulmaria's særegne inflammationshæmmende egenskaber skyldes plantens indhold af salicylater. De fire hyppigst anvendte fordøjelsesastringerende urter er: Potentilla tormentilla Polygonum bistorta Agrimonia eupatoria Filipendula ulmaria Her er de angivet i rækkefølge efter styrken af planternes astringerende egenskaber, med de kraftigst virkende først på listen. I terapeutisk praksis er det imidlertid vigtigt at huske, at ordination af urter med kraftig astringerende virkning kan forringe mavetarmkanalens næringsoptagelse, hvis de anvendes over længere perioder. Fytokemi & fytofarmakologi Side 9

10 Astringerende urter Quercus robur L. Anvendte dele: cortex Garvestoffer (15-29%) phlobatannin gallesyre ellagitannin Q. robur hører til blandt de kraftigst astringerende urter. Da denne plante (som er et træ), farmakologisk set, stort set kun har astringerende effekt, betegnes den som et 'rent' astringerende middel. Urten anvendes sjældent indvortes pga. dens meget stærkt astringerende virkning, men kan dog anvendes i kortere perioder i tilfælde af meget voldsom diarré. Udvortes anvendes den i behandlingen af hæmorider. Hamamelis virginiana L. Anvendte dele: cortex Garvestoffer (8%) hamamelitannin (hydroliserbare) (75%) d-gallocatechin (kondenserede) l-epicatechin gallat (kondenserede) l-epigallocatechin (kondenserede) Flavonoider glykosider af kaempferol og quercetin Æterisk olie (ca. 0,5%) hexan-2-ol hexanol α & β iononer euginol safreol sesquiterpener Fede olier (ca. 0,6%) Saponiner H. virginiana har en signifikant astringerende virkning, som hovedsageligt skyldes indholdet af hamamelitannin, som findes i urtedrogen, dels på krystalform og dels som amorfe stoffer. Urten har også antiinflammatoriske egenskaber, men dette er der endnu ikke redegjort for farmakologisk. Urten anvendes mest udvortes i behandlingen af hæmorider. Den kan dog bruges indvortes i behandlingen af sygdomme, hvor diarré er et symptom. Fytokemi & fytofarmakologi Side 10

11 Astringerende urter Filipendula ulmaria L. Anvendte dele: herba Garvestoffer, primært rugosin-d Flavonol glykosider (0,1%), primært; quercetin spiraeosid avicularin hyperisid Fenol glykosider, primært; spiraein (primoverosider af salicylaldehyd) monotropitin (primoverosider af salicylaldehyd) Æterisk olie (0,2%) som indeholder primært; salicylaldehyd (75%) methyl salicylat (1,3%) Plantens farmakologiske astringerende virkning på fordøjelseskanalen kan forklares ved tilstedeværelsen af garvestoffer. Dens astringerende virkning betragtes som en mildt styrkende effekt på slimhinderne. Planten har endnu en fordøjelsesrelateret indikation som syredæmpende middel, hvilket imidlertid endnu ikke kan forklares farmakologisk. Indholdet af salicylater giver i øvrigt F. ulmaria en mild inflammationshæmmende virkning, som giver denne urt nogle særlige terapeutiske kvaliteter. F. ulmaria anvendes ofte, hvor kombinationen af plantens astringerende, inflammationshæmmende og syredæmpende egenskaber, gør den særligt velegnet i behandlingen. Polygonum bistorta L. Anvendte dele: radix Garvestoffer (15-20%) hovedsageligt catechiner Rubia rødt (anthrakinon glykosid) Emodin (antrakinonstof) (spor) Stivelse 30% Bitterstoffer Indholdet af tanniner forklarer hovedparten af plantens egenskaber. Endvidere har urten en emollierende virkning, som skyldes det store indhold af stivelse. Som et relativt kraftigt virkende astringerende middel, er denne plante specielt indikeret i tilfælde, hvor forstyrrelser af fordøjelseskanalens slimhinde som følge af betændelsestilstande, der påvirker floraen i mavetarmkanalen, giver flatulente symptomer. Det er interessant at bemærke, at indholdsstoffet rubia rødt ofte anses for at have en afslappende virkning på den glatte muskulatur. Denne virkning kunne også tænkes at spille en rolle for plantens særlige indikationer som astringerende middel ved flatulente symptomer. Fytokemi & fytofarmakologi Side 11

12 Astringerende urter Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck) Anvendte dele: radix Garvestoffer (op til 20%) hovedsageligt kondenserede catechol garvestoffer phlobophener (polymer produkter af kondenserede tanniner) Rødt pigment (tormentil rødt) Bitterglykosider Æterisk olie (spor) Plantens astringerende virkning skyldes det høje indhold af tanniner. Den anvendes som generelt stærkt astringerende middel. Ligeledes udviser P. erecta milde anti-bakterielle egenskaber, hvilket kan tænkes at spille en rolle for dens anvendelse i visse typer infektiøs diarré, idet det store indhold af garvestoffer kan virke direkte på bakteriens cellevæg og derved dræbe cellen. Agrimonia eupatoria L. Anvendte dele: herba Garvestoffer (op til 3-21%) kondenserede og hydroliserbare garvestoffer (ellagitannin) Flavonoider apigenin luteolin quercetin quercitrin Bitterstoffer Diverse vitaminer er blevet isoleret fra bladene A. eupatoria er et mildt astringerende middel, som har en styrkende virkning på tarmslimhinden. Planten bør overvejes i mindre alvorlige tilfælde af mavetarmforstyrrelser, i behandlingen af børn, og ved problemer med tarmslimhinde-integritet. Urtens indhold af bitterstoffer, som virker mildt fordøjelsesstimulerende, gør den endvidere velegnet i behandlingen af generel fordøjelsesatoni. Fytokemi & fytofarmakologi Side 12

13 Astringerende urter Luftvejsastringerende urter (slimhæmmende/slimhindestyrkende urter) Urterne i dette afsnit har en astringerende virkning på luftvejene. Dette er formentlig en 'overført/ refleksbetinget' virkning, som skyldes indholdsstoffernes astringerende effekt på mavetarmslimhinden. Det er ikke altid garvestoffer, som har denne virkning. Polyfenoler og flavonoider kan også virke mildt astringerende, som det f.eks. er tilfældet med Glechoma hederacea. Urterne, som omtales i dette afsnit, kan anvendes i behandlingen af luftvejslidelser, karakteriseret ved overproduktion af slim og/eller hypersensitivitet af slimhinderne. Sambucus nigra L. Anvendte dele: flores Flavonoider glykosider af quercetin og kaempferol Æterisk olie (0,3%) Fedtsyrer (66%) Alkaner (7%) S. nigra er midlet par-excellance i behandlingen af virusinfektioner i luftvejene, hvor infektionen ledsages af luftvejskatar. Planten har to vigtige egenskaber, som gør den særligt velegnet til disse sygdomstilstande. For det første har den en luftvejsastringerende virkning, og for det andet er planten et diaforetisk (sveddrivende) middel. Dette gør den specielt egnet i den tidlige behandling af virusinfektioner i luftvejene, idet den forårsager en mild febertilstand. Euphrasia spp Anvendte dele: herba Flavonoider quercitrin quercetin rutin Iridoider aucubin (0,05%) Garvestoffer (ca. 12%) kondenserede og hydroliserebare Æterisk olie (0,2%) 'Caffeic acid' Alkaloider Bitterstoffer Fytosteroler β sitosterol stigmasterol Harpiksstoffer C vitamin E. spp. har fra langt tilbage i historien været anvendt som slimhindestyrkende middel. Urten kategoriseres som et middel med astringerende virkning på slimhinderne i de øvre luftveje. Virkningen formodes at være forårsaget af en 'overført/refleksbetinget' virkning fra fordøjelsesslimhinden. Man kan forestille sig, at dens indhold af aucubin, i de mængder som findes i E. spp., virker som en mild Fytokemi & fytofarmakologi Side 13

14 Astringerende urter slimhinde-irritant, hvorved den gør fordøjelsesslimhinden mere følsom overfor øvrige påvirkninger. Planten kan også anvendes udvortes som et øjenskyllemiddel i behandlingen af konjunktivitis. I denne sammenhæng kunne den bakteriehæmmende virkning af 'caffeic acid' spille en rolle. Plantago lanceolata L. Anvendte dele: folia Alkaloider (spor) Aminosyrer Flavonoider, bl.a.: apigenin baicalein scutellarein Iridoider aucubin derivater Garvestoffer (4%) Saponiner Steroider P. lanceolata kombinerer to vigtige egenskaber. Den er således både luftvejsastringerende og mildt emollierende. Virkningen formodes at skyldes en 'overført/refleksbetinget' virkning. Man bør overveje at anvende planten i behandlingen af tilstande, hvor der forekommer luftvejsirritation, f.eks. hæshed ledsaget af alvorlig hoste, asthma eller bronchitis. Ligesom E. spp. indeholder planten tanniner og aucubin. P. lanceolata er indikeret i behandlingen af luftvejskatar, som f.eks. sinuitis (bihulebetændelse) og allergisk rhinitis (høfeber), hvor der er behov for at styrke og lindre slimhinden samt behov for at afspænde luftvejene. Fytokemi & fytofarmakologi Side 14

15 Glechoma hederacea L. Anvendte dele: herba Flavonoider flavonol glykosider hyperosid isoquercitrin rutin flavon glukosider luteolin diglucosid cosmosyin Steroider β-sitosterol Terpenoider Æterisk olie terpenoider og sesquiterpener Bitterstoffer Polyfenol stoffer garvestoffer (pyrogallol) og pseudotanniner Saponiner Astringerende urter G. hederacea er en slimhæmmende plante, der bedst beskrives som en slimhindetonic. Dens virkning som astringerende middel er relativt mild og skyldes polyfenolerne og flavonoiderne. Som det gælder for de øvrige urter med astringerende virkning på luftvejene, menes denne virkning at skyldes en 'overført/refleksbetinget' virkning fra mavetarmslimhinden. Den astringerende virkning understøttes i øvrigt af plantens ekspektorerende og antiinflammatoriske egenskaber. Undersøgelser har således vist, at G. hederacea har en signifikant antiinflammatorisk virkning, som menes at skyldes flavonoiderne og triterpenerne. Planten er egnet i behandlingen af kroniske luftvejssygdomme, hvor den terapeutiske vægt ønskes lagt på en styrkende 'tonic' effekt. Hydrastis canadensis L. Anvendte dele: radix cum rhizoma Alkaloider isokinolin (2,5-6%) hydrastin berberin berberastin canadin Fedtsyrer Æterisk olie H. canadensis har været urtemedicinens mest anvendte urt som slimhindemiddel (astringerende/ styrkende) til luftvejssystemet. Det store forbrug af planten har truet arten, og nu er man begyndt at dyrke planten i stedet for at indsamle den i naturen. Planten findes i den østlige del af USA og Canada. De ældre planter har den bedste kvalitet af indholdsstoffer, hvilket forklarer hvorfor producenterne har været tilbageholdende med at dyrke planten. Der skal således investeres over flere Fytokemi & fytofarmakologi Side 15

16 år, før man får et udbytte. Plantens aktivitet skyldes hovedsagligt indholdet af isokinolin alkaloiderne; berberin og hydrastin, som har en række farmakologiske virkninger (se Vol. I). Dens astringerende/styrkende virkning på slimhinderne er ikke videnskabeligt dokumenteret, men ikke desto mindre anerkendt blandt fytoterapeuter og forhandlere, der oplever et stigende forbrug hvert år, når pollentallene stiger. Urten anvendes også i behandlingen af lidelser i fordøjelsessystemet samt ved menstruationsforstyrrelser. Ephedra sinica Stapf. Anvendte dele: herba Alkaloider (aminoalkaloider) (1,25%) l-efedrin d-ψ-efedrin l-n-methyl-efedrin d-n-methyl-efedrin d-ν-ψ-methyl-efedrin nor-d-ψ-efedrin l-nor-efedrin Ovennævnte alkaloider omtales normalt som efedrin og pseudoefedrin. Disse stoffers farmakologiske aktiviteter er omtalt i Vol. I. E. sinica kombinerer to meget væsentlige egenskaber; en astringerende/styrkende virkning på slimhinderne og en bronkieudvidende effekt. Pseudoefedrin hæmmer produktionen af slim/katar ved sammentrækning af blodkarrene i slimhinden. Efedrin stimulerer det sympatiske nervesystem, hvilket forklarer den bronkieudvidende virkning. Med disse egenskaber er urten velegnet i behandlingen af bronchitis, astma og allergibetinget rhinitis. Det er vigtigt at være opmærksom på, at urten stimulerer det sympatiske nervesystem og har en hypertensiv virkning. Astringerende urter Fytokemi & fytofarmakologi Side 16

17 Astringerende urter Astringerende urter til det kvindelige forplantningssystem (urter indikeret ved menorrhagia) Disse urter har en hæmmende virkning på opbygningen af og/eller blødninger fra endometriet. Virkningen formodes, som tidligere nævnt, at være en 'overført/refleksbetinget' virkning fra mavetarmslimhinden. Forplantningssystemet har dog kun delvis embryologisk oprindelse i endoderm, i modsætning til luftvejs- og fordøjelsessystemet. L. album anvendes i øvrigt som douche i behandlingen af leucorrhoea (udflåd). Her er der tale om en direkte slimhindeastringerende virkning på skedens slimhinde. Capsella bursa-pastoris (L.) Medic Anvendte dele: herba Aminer, bl.a. histamin, tyramin og krystalliske alkaloider Flavonoider, frie og som glykosider quercetin hesperitin luteolin diosmetin Æterisk olie (0,02%) Kamfor (største komponent) Glukosinolater Alkaloider (ukendt/e type/r) C. bursa-pastoris har været undersøgt for forskellige farmakologiske virkninger, og planten har dokumenteret effekt på diuresis, hjerteaktivitet, CNS aktivitet og den glatte muskulatur. Dens virkning på livmoderens slimhinde beskrives som 'anti-hæmoragisk'. Den farmakologiske forklaring på denne aktivitet er endnu ikke fastlagt, men tyramin er et dokumenteret 'uteroaktivt' stof. De ukendte alkaloider har ligeledes været omtalt som mulige indholdsstoffer med indvirkning på livmoderens fysiologi. Trods den uklare farmakologi, anvendes C. bursa-pastoris i behandlingen af tilstande, hvor menorrhagia er et væsentligt symptom. Lamium album L. Anvendte dele: herba Farvestoffer (hovedsageligt catechiner) Aminer histamin tyramin cholin methylamin Flavonoider (baseret på kaempferol) Alkaloid lamiin Saponiner Slimstoffer L. album er et traditionelt anvendt astringerende middel til det kvindelige forplantningssystem. Urten anvendes direkte på slimhinden i vagina som douche i behandlingen af leucorrhoea, og ind- Fytokemi & fytofarmakologi Side 17

18 Astringerende urter vortes som astringerende middel til livmoderslimhinden i tilfælde, hvor menorrhagia er et symptom. Farmakologisk set, er der tale om en hhv. direkte og 'overført' astringerende virkning. Det er interessant, at både C. bursa-pastoris og L. album viser lignende karakteristika, ligesom de har flere af deres indholdsstoffer til fælles. Bl.a. er tyramin, som før beskrevet, et kendt 'uteroaktivt' stof. Alchemilla vulgaris L. Anvendte dele: herba Garvestoffer (hydrolyserbare) (6-8%) Æterisk olie Salicylater Saponiner Fytosteroler Denne plantes astringerende egenskaber skyldes indholdet af garvestoffer. Dog er der, som før beskrevet, tale om en 'overført' virkning på livmoderen. A. vulgaris har ligeledes hormonregulerende egenskaber, som imidlertid er vanskelige at dokumentere, selvom den anerkendes som sådan af mange praktiserende fytoterapeuter. Man har ment, at virkningen skyldes stimulering af ovarierne, hvilket kunne involvere fytosterolerne. A. vulgaris har en generelt 'tonende' og styrkende virkning på livmoderen. Den finder derfor anvendelse i behandlingen af mange livmoderrelaterede problemer, som f.eks. menorrhagia, dysmenorrhoea og andre menstruelle forstyrrelser. Urten kommer også i betragtning som adjuvans (adjuverende middel) i behandlingen af problemer relateret til det kvindelige forplantningssystem. Trillium erectum L. Anvendte dele: rhizoma Saponin glykosider trillin trillarin (Steroide saponiner (diosgenin derivater) fundet i andre arter, T. erectum er endnu ikke undersøgt) Garvestoffer Fede olier Stivelse Harpiksstoffer Ligesom mange andre traditionelt anvendte lægeplanter indenfor fytoterapien, har T. erectum endnu ikke været under den videnskabelige lup vedrørende dens farmakologiske aktivitet. Men, som an- Fytokemi & fytofarmakologi Side 18

19 dre af urterne i dette afsnit, er der tale om garvestoffer samt en mulig 'uteroaktiv' virkning, som kunne skyldes steroide saponiner. T. erectum anvendes i behandlingen af menorrhagia, især hvor denne skyldes hormonforstyrrelser. Her kan der igen være tale om de steroide saponiner. Planten er specifikt indikeret i behandlingen af menorrhagia i overgangsalderen i forbindelse med depression. Astringerende urter Fytokemi & fytofarmakologi Side 19

20 Emollierende urter Emollierende urter Kapiteloversigt Emollierende urter Fordøjelsesemollierende urter Althaea officinalis L. (radix) Symphytum officinale L. Glycyrrhiza glabra L. Rumopfyldende laksantia (laksativa) Linum usitatissimum L. Ulmus fulva Michaux Plantago psyllium L. (semen) Udvortes emollierende urter Stellaria spp. Symphytum officinale L. (radix) Aloe vera Et emollierende middel defineres som et stof med en lindrende og beskyttende virkning på hud og slimhindevæv. Farmakologisk set, er der hovedsageligt tale om de urter, som indeholder slimstoffer. Slimstoffer er, som omtalt i Vol. I, langkædede polysakkaridforbindelser, som danner en kolloid substans, når de blandes med vand. I planter er slimstoffer egnet til optagelse og oplagring af vand. Hvis man tilsætter væske til tørre plantedele, som indeholder slimstoffer, opsuger de således væsken og danner en slimet masse (selvfølgelig afhængigt af mængden af urter og væske). Den primære effekt af de blødgørende urter skyldes, at de beklæder huden eller slimhinderne, idet de danner en barriere, hvorved enhver form for irritation i forbindelse med inflammationstilstande afhjælpes, og helingsprocessen fremskyndes. Som nævnt, virker de fleste urter i denne kategori emollierende pga. deres forholdsvis høje indhold af slimstoffer. En undtagelse er urten Glycyrrhiza glabra, som også omtales i dette kapitel. Bemærk, at slimstoffer ligeledes er ansvarlige for virkningen af rumopfyldende laksantia.' Disse midler omtales ligeledes i dette afsnit, idet deres virkning skyldes slimstofferne, ligesom de også har en emollierende virkning. Fordøjelsesemollierende urter Emollierende urters specifikke terapeutiske egnethed i behandlingen af sygdomstilstande i fordøjelsessystemet, består i, at de beskytter fordøjelseskanalen mod dens egne fordøjelsessekretioner. Dette er til en vis grad nødvendigt i forbindelse med de fleste af de sygdomstilstande, der forårsager inflammation i fordøjelseskanalen. Man kan dog også anvende astringerende midler, der jo som bekendt også beskytter slimhinden. Valget mellem astringerende og emollierende urter er afhængigt af slimhindens status, samt behandlingsstrategien. Fytokemi & fytofarmakologi Side 20

21 Emollierende urter Althaea officinalis L. (radix) Anvendte dele: radix Slimstoffer (25-35%) galacturon syre glucuron syre rhamnose Asparagin (2%) Stivelse Pektin Fenol syrer 'caffeic acid' 'ferulic acid' 'syringic acid' A. officinalis er et hyppigt anvendt middel i behandlingen af inflammationstilstande i den øvre fordøjelseskanal. Plantens siges at have en 'rent' emollierende virkning. Egenskaberne skyldes det høje indhold af slimstoffer. A. officinalis har også mildt bakteriehæmmende egenskaber samt en hypoglykæmisk effekt. Symphytum officinale L. (radix) Anvendte dele: radix Slimstoffer Alkaloider (pyrrolizidin typen) (0,3%) symphytin symlandin echimidin intermidin lycopsamin myoscorpin acetylcopsamin acetylintermidin lasiocarpin heliosupin viridiflorin echiumin Garvestoffer (procatechol typen) (2,4%) Triterpener sitosterol & stigmasterol (fytosteroler) steroide saponiner isobaueranol Allantoin (0,75-2,55%) Karotin (0,63%) S. offiicinale har i mange år været anvendt som et emollierende middel, der samtidig har en helende/regenererende virkning på slimhinden. Foruden indholdet af slimstoffer, indeholder S. officinale et stof kaldet allantoin. Det er allantoin, som har en celleprolifererende (vækststimulerende) virkning, idet stoffet fremmer cellevækst. Det siges ligeledes, at stoffet stimulerer den cellulære kollagenproduktion, et fundamentalt aspekt ved vævets regenerationsevne. Fytokemi & fytofarmakologi Side 21

22 I de senere år er der opstået stridigheder omkring anvendelsen af S. officinale, idet pyrrolizidinalkaloiderne (PA erne) menes at reducere leverfunktionen og bidrage til dannelsen af levertumorer. Omhyggelig analyse af forskningsresultaterne, der beskriver den hepatotoksiske og cancerogene effekt af S. officinale, har imidlertid påvist fundamentale fejl ved de teknikker, som har ledt frem til disse påstande. Det kan ikke udelukkes, at PA erne kan have en hepatotoksisk/tumorfremmende virkning, hvis de administreres i tilstrækkeligt høje doser og som isolerede indholdsstoffer. At konkludere, at S. officinale må være hepatotoksisk, fordi den indeholder hepatotoksiske PA ere, er imidlertid et udtryk for dårlig videnskab. De væsentligste beviser for S. officinales hepatotoksiske og cancerogene effekt stammer fra forskning' udført af Culvenor et al. og Hirono et al. Culvenors arbejde fokuserede på effekten af isolerede PA ere, mens Hironos forskning undersøgte virkningen af hele planten (han testede Russisk Kulsukker og ikke S. officinale). En undersøgelse af de statistiske data, offentliggjort i forskningsrapporterne, blev senere udført af Pembury ved The Doubleday Institute. Disse afslørede følgende: I Culvenors forsøg, ville mængden af administrerede PA ere, hvor man observerede den hepatotoksiske virkning, svare til, at et menneske konsumerede 8 gange sin egen kropsvægt af S. officinale blade. Ligeledes svarede mængden af Kulsukker, der i Hironos forsøg skulle konsumeres for at opnå den påviselige toksiske effekt, til 24 gange den menneskelige kropsvægt. Mange fytoterapeuters anstrengelser for at genoprette denne plantes renommè som et sikkert terapeutisk middel, der har været anvendt i århundreder, både som lægemiddel og som fødemiddel, har desværre kun haft begrænset succes. Anvendelsen af S. officinale radix og/eller folia er forbudt i mange lande, også i Danmark. Glycyrrhiza glabra L. Anvendte dele: radix cum rhizoma Pentacykliske triterpenoide saponiner glycyrrhizinsyre (eng. Glycyrrhiz(in)ic acid) (2-6%) Flavonoider 1% Polysakkarider Bitterstoffer Til forskel fra de øvrige urter i dette afsnit skyldes G. glabra's emollierende virkning saponinerne, som derforuden udviser inflammationshæmmende og ekspektorerende aktivitet. Saponinerne indvirker endvidere på niveauet af visse hormoner. Urtens specifikke farmakologi er beskrevet i Vol I. G. glabra er en af de hyppigst anvendte lægeurter mod ulcus ventriculi (mavesår). Kliniske undersøgelser har vist, at glycyrrhizinsyre og glycyrrhetinsyre reducerer helingstiden for mavesår, tilsyneladende ved at forøge slimproduktionen i maveslimhinden. Det er interessant, at særlige præparater, som kun indeholder 3 % af det normale glycyrrhizin indhold, også har vist sig effektive i behandlingen af mavesår og sår på tolvfingertarmen. Planten har endvidere aldosteronlignende egenskaber og kan forårsage natriumretention, hvilket på længere sigt kan medføre hypertension. Dette bør huskes i enhver behandlingssammenhæng. G. glabra har været anvendt terapeutisk i mere end 3000 år, og følgeligt tilskrives mange helbredende egenskaber denne lægeplante. Dens anvendelse som emollierende middel til fordøjelsessystemet er grundigt undersøgt, og mange farmaceutiske præparater er udviklet som følge heraf. Man bør ikke anvende Glycyrrhiza glabra, hvis patienten tager MAO-hæmmende midler. Fytokemi & fytofarmakologi Side 22 Emollierende urter

23 Emollierende urter Rumopfyldende laksantia (laksativa) Den engelske betegnelse for disse urtepræparater, bulk laxatives, beskriver meget fint deres virkningsmekanisme. Slimstofferne i planterne absorberer vand og danner en tyktflydende, klæbrig masse, der øger den fækale volumen og udfylder tarmen. Udover denne virkning har disse præparater en slimhindebeskyttende effekt, som tidligere beskrevet under slimstofholdige urter. Den afførende virkning af disse urter er meget blidere end virkningen af de quinonholdige planter, men de virker langsommere, og resultatet ses som regel først efter 2-3 dages behandling. Dog er transittiden gennem mavetarmsystemet øget. Fordi virkningen af rumopfyldende laksantia er afhængig af evnen til at opsuge vand og danne en masse inde i tarmsystemet, anvendes de oftest som tør-præparater. Det er dog vigtigt, at klienten drikker rigeligt med væske ved indtagelsen af præparatet for at sikre sig mod forstoppelse af spiserøret. Præparaterne må aldrig anvendes i tilfælde af mavetarmobstruktion. Eftersom rumopfyldende laksantia fremmer transit-tiden i fordøjelseskanalen, kan deres anvendelse ændre absorbtionen af farmaceutiske præparater. I den senere tid har der været diskussion om disse præparaters indflydelse på tarmfloraen. Det menes, at indholdet af polysakkarider virker nærende på tarmfloraen, og således kan være medvirkende til at understøtte en genetablering og afbalancering af denne. Effekten af disse præparater ses efter en til to dage. Foruden den afførende virkning, er midlerne emollierende, hvorfor de ofte anvendes i behandlingen af inflammationstilstande, hvor der er nedsat afføringsaktivitet. Linum usitatissimum L. (semen) Anvendte dele: semen Slimstoffer (3-6%) galactose (8-12%) arabinose (9-12%) rhamnose (13-29%) xylose (25-27%) Fede olier (30-45%) triglycerider af linolen syre, linol syre og 'oleic acid' Protein (25%) Steroler Triterpener Cyanogene glykosider (0,1-1,5%) L. usitatissimum anvendes både hele og i knust tilstand. Virkningen skyldes det høje indhold af slimstof i frøenes epidermis, samt indholdet af cellulose i frøenes testa. Der har været tale om en eventuel toksisk virkning af de cyanogene glykosider (som omdannes til blåsyre, se Vol I). I praksis skal der 100 g L. usitatissimum til for at opnå en toksisk effekt. Dette sker imidlertid kun i et optimalt kemisk miljø (ph mellem 4 og 6). Mavens sure miljø hæmmer aktiviteten af linimarase, et enzym, der omdanner cyanogene glykosider. Derforuden er processen langsom, og kroppen kan nå at følge med ved nedbrydning af blåsyren. Fytokemi & fytofarmakologi Side 23

24 Ulmus fulva Michaux Anvendte dele: cortex Slimstoffer Polymerer af alternerende D-galakturonsyre og L-rhamnose Stivelse Garvestoffer U. fulva's generelle emollierende virkning anvendes ikke kun ved forstyrrelser i fordøjelsessystemet, men også udvortes til sårbehandling. Urten virker på hele fordøjelseskanalen, og dosering samt administration (indgivelsesmåde) kan ændres afhængigt af lokalisationen af den ønskede effekt. F.eks. vil U. fulva, som har stået i blød i flere timer og derved opsuget vand, have sin hovedvirkning i spiserøret og maven. Som rumopfyldende laksantia bør urten anvendes som kapsler, hvortil der indtages rigeligt med vand. Plantago psyllium L. (semen) Anvendte dele: semen Slimstoffer (20-30%) forgrenede polysakkaridkæder opbygget af et kædeformet xylose-skelet med grene af arabinose, xylose og 2-O-(galakturonsyre)-rhamnose Fede olier Iridoider (spor) aucubin P. psyllium er et af de mest anvendte rumopfyldende laksantia. Planten anvendes endvidere som middel mod diarré. Denne farmakologiske virkning er et resultat af urtens evne til at opsuge væske i fordøjelsessystemet. Ved indtagelse af urten bør væskemængden naturligvis nøje beregnes udfra hvilken effekt, man ønsker at opnå. Anvendelse i længere perioder (>2 uger) af P. psyllium har vist sig at nedsætte serum kolesteroltallet, dog er nedsættelsen kun på 5%. Urten har blodsukkernedsættende egenskaber og bør ikke anvendes i de tilfælde af diabetes mellitus, hvor kontrolleringen af insulin doseringen er vanskelig. P. psyllium findes på markedet under flere forskellige navne. Nogle præparater er tilsat ekstrakter af antrakinonholdige urter, for at fremme den afføringsstimulerende virkning. Emollierende urter Udvortes emollierende urter Disse lægeplanter anvendes til at beskytte beskadiget hud, hvor de indvortes emollierende urter, som bekendt, tilsvarende anvendes til beskyttelse af slimhinder. Når huden dækkes af et tyndt lag slimstoffer, beskyttes læsionen mod infektion og eventuelle smerter lindres. Virkningen af tre af de omtalte urter i dette afsnit skyldes indholdet af slimstoffer. Den fjerde, Hypericum perforatum, har som olieudtræk en række forskellige egenskaber, bl.a. inflammationshæmmende, beskyttende og antimikrobielle. H. perforatum indeholder ikke slimstoffer og har derfor ikke emollierende egenskaber som de øvrige urter nævnt i dette afsnit. Virkningen er dog meget lig den emollierende, hvorfor den alligevel nævnes i denne sammenhæng. Fytokemi & fytofarmakologi Side 24

25 Emollierende urter Stellaria spp Anvendte dele: herba Slimstoffer Saponiner S. media er rig på slimstoffer, hvilket forklarer plantens emollierende virkning. Traditionelt anvendes urten som kløestillende middel ( anti-pruritic ), og som forebyggende middel imod ardannelse. Den virker udmærket sammen med Matricaria recutita aetheroleum i behandlingen af eksem. Symphytum officinale L. (radix) Anvendte dele: radix Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelsesemollierende urter. S. officinale er velkendt som udvortes middel i behandlingen af bl.a. knoglebrud. Nicholas Culpepper skrev følgende om planten;...virkningen er meget kraftig, og koges rødderne i en gryde sammen med stykker af afskåret kød, så heles de igen... Desværre er virkningen ikke slet så kraftig, som Culpepper antyder, også selvom det engelske navn er Knitbone. Urten anvendes som antiinflammatorisk middel ved sår og skinnebenssår samt i tilfælde, hvor dannelsen af nyt cellevæv i huden er påkrævet. Virkningen skyldes plantens indhold af slimstoffer og allantoin. Aloe vera Anvendte dele: se teksten Slimstoffer Steroler Garvestoffer Lipider A. vera er bedst kendt for dens emollierende virkning, som skyldes plantens meget høje indhold af slimstoffer. Præparater af A. spp., fremstillet af A. barbadensis og A. ferox, produceres på to forskellige måder, hvilket giver to produkter med meget forskellige egenskaber. Det ene præparat fremstilles af saften af skårne planteblade (saften produceres i bladene fra det pericykliske område). Dette giver et præparat med et højt hydroxyanthracen (kinonstof) indhold (>28%), som har en afføringsstimulerende virkning ved indvortes brug. Ved den anden fremstillingsmetode produceres A. vera gel, hvis anvendelse er bedst kendt pga. kosmetiske firmaers markedsføring af produktet. A. vera gel har et højt mukopolysakkarid-indhold (slimstoffer), som giver den emollierende virkning. Gel en er fremstillet af parenkymatøse celler fra plantens blade. Erfaring med brug af A. vera har vist, at stelen fra den friske plante er den bedste (og billigste) del af urten at anvende til udvortes brug. Den kan bruges til brandsår, solskoldning og almindelige sår. Helingsprocessen i hudens væv øges ved anvendelse af Aloe vera. Fytokemi & fytofarmakologi Side 25

26 Oleum hyperici Anvendte dele: flores Følgende indholdsstoffer findes i planten, men ikke nødvendigvis i oliepræparatet. Antrakinon derivater hypericin protohypericin Flavonoider flavonoler flavoner Garvestoffer (8-9%) Æterisk olie (0,05-0,9%) Oleum hyperici produceres ved kold maceration i sollys af blomster fra H. perforatum i oleum (100g flos./250ml olie; oliven eller mandel).ved fremstillingsprocessen farves olien rød. Farven kommer fra små kirtler, som findes i store mængder på blomsternes kronblade. Kirtlerne indeholder det røde dianthron-pigment, hypericin (kendt pga. nyere forskning i H. perforatum s virkning på E-retro-viruser). Nogle forskningsanalyser af olien har imidlertid vist, at olien ikke indeholder hypericin men hyperforin, som virker inflammationshæmmende, samt flavonoider og xanthoner. Udvortes anvendes Oleum hyperici ved sår, brandsår, inflammation og kvæstelser, hvor den lindrer smerten og fremmer helingstiden. Emollierende urter Fytokemi & fytofarmakologi Side 26

27 Antiseptiske/desinficerende urter Antiseptiske/desinficerende urter Kapiteloversigt Antiseptiske/desinficerende urter Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som indeholder æterisk olie Juniperus communis L. Thymus vulgaris L. Allium sativum L. Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl.) Peumus boldus Molina Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som ikke indeholder æterisk olie Arctostaphylos uva ursi (L.) Spreng Calluna vulgaris L. Luftvejsantiseptiske/desinficerende urter Thymus vulgaris L. Inula helenium L. Allium sativum L. Udvortes antiseptiske/desinficerende urter Thymus vulgaris L. Baptisia tinctoria R. Br. Calendula officinalis L. Phytolacca decandra Desinficerende urter kan kategoriseres på grundlag af arten af aktive indholdsstoffer, som udviser de desinficerende egenskaber. Den første gruppe omfatter de æterisk olie- og harpiks-holdige urter. Den anden gruppe omfatter nogle urter, hvis desinficerende egenskaber skyldes særlige indholdsstoffer. Det menes, at planter danner æteriske olier og harpiksstoffer som beskyttelse mod infektion og/ eller insektangreb. Fytokemisk set, er det tit terpener eller fenol forbindelser, som viser sig at være aktive i denne sammenhæng. Fytokemi & fytofarmakologi Side 27 Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter Som tidligere nævnt, indeholder urter med antiseptisk virkning oftest æteriske olier. I denne gruppe finder vi imidlertid to af de særlige undtagelser; Arctostaphylos uva-ursi og Calluna vulgaris. Den antiseptiske virkning skyldes for disse urters vedkommende kinonstoffer (se Vol I, hydrokinoner). Trods de forskellige virksomme stoffer er farmakologien stort set ens; ved udskillelse i urinvejene virker stofferne lokalt antiseptiske. Nogle af urterne i dette afsnit har også diuretiske egenskaber. Dette skyldes indholdet af stoffer, som under udskillelsen virker mildt pirrende/irriterende på urinvejene, hvilket medfører en mild diuretisk effekt (se også 'irritationsbetingede' diuretika). Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som indeholder æterisk olie Denne gruppe består af planter, som har et særligt højt indhold af æteriske olier. Efter optagelse fra mavetarmkanalen, udskilles den æteriske olie hovedsageligt af kroppen via luftvejene og urin-

28 Antiseptiske/desinficerende urter vejene, hvor den udøver sin antiseptiske/desinficerende virkning. Juniperus communis L. Anvendte dele: fructus Æterisk olie (0,2-3%) monoterpener (58%) Flavonoider amentoflavon quercetin apigenin Garvestoffer pranthocyanidiner gallocatechin De tørrede bær af J. communis indeholder en æterisk olie, som har en stærk antiseptisk virkning. Ligesom mange af urinvejsdesinficerende urter, som indeholder æterisk olie, har J. communis en signifikant diuretisk virkning. Denne egenskab skyldes monoterpenen terpinen-4-ol, som fremmer glomerulusfiltrationshastigheden. Uheldigvis er dette stof også et kraftigt irriterende stof, som kan medføre beskadigelse af nyrevævet. Urten er derfor kontra-indikeret i behandlingen af hvilken som helst form for nyresygdom. Den æteriske olie forårsager desuden livmodersammentrækninger, og planten blev ofte brugt illegalt af abortkvaksalvere ('back street abortionists') til at fremkalde abort hos gravide kvinder. Ikke overraskende, er planten også kontra-indikeret under graviditet. På trods af ovenstående påmindelser om forsigtighed, er J. communis særdeles effektiv i behandlingen af kronisk blærebetændelse. Men, på grund af plantens indvirkning på nyrevævet, bør den imidlertid ikke ordineres i perioder på mere end højst seks uger. Thymus vulgaris L. Anvendte dele: folia et flores cum folia Æterisk olie (0,8-2,6%) fenol forbindelser (20-80%) thymol carvacrol Flavonoider Garvestoffer Saponiner T. vulgaris indeholder æterisk olie, som findes i alle plantens dele. Koncentrationen af olien varierer dog signifikant, afhængigt af plantens vækstbetingelser. Sørg derfor altid for at sikre dig, at den tørrede urt, du køber, har en fyldig og stærk duft. Oliens vigtigste bestanddele er to usammensatte fenol forbindelser; thymol og carvacrol. Det er disse stoffer, som er ansvarlige for den antiseptiske virkning. Thymol, som menes at spille den største rolle i denne sammenhæng, optages dårligt fra mavetarmkanalen. Ved terapeutisk anvendelse af T. vulgaris som indvortes antiseptisk middel, er det derfor ofte nødvendigt at benytte en dosering, der ligger i den høje ende af standard dosis. Fytokemi & fytofarmakologi Side 28