Farmakognosi G 1.6. Kompendium. Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy)

Transkript

1 G 1.6 Kompendium Skolen for Medicinsk Urteterapi (The Danish School of Phytotherapy) 2. udgave 1998 Ken Lunn Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning m.m. Side 1

2 Indledning Ordet farmakognosi stammer fra det græske pharmakon, som betyder droge, og gignosco, som betyder lære. Faget farmakognosi, som helhed betragtet, inkluderer; fytokemi, botanisk morfologi og taxonomi, og analyse. På dette modul interesserer vi os kun for faget som et identifikationseller analyseværktøj, når vi skal bestemme en plantedroge og/eller undersøge dens indholdsstoffer. I mange fytoterapeutiske sammenhænge beskriver ordet farmakognosi kun dette aspekt af faget. Som fytoterapeut bruger man farmakognostiske færdigheder til kvalitetskontrol af indkøbte og/ eller indsamlede urter samt til genkendelse af ukendte urtedroger/urtepræparater. Indsamling af urter Et af de mest afgørende aspekter for kvaliteten af urtedrogen, er indsamling og efterbehandling. Dette aspekt er en kunst, og det er meget omfattende at tilegne sig viden om, hvordan alle de forskellige urter bør behandles. Hvis man følger nogle generelle regler, kan man imidlertid sikre sig, at man ikke kommer helt galt afsted. Hvornår Blade eller blade og blomster Indsamles i tørt vejr, efter at duggen er tørret. Hvis man også skal have blomster med, bør indsamlingen ske tidligt på eftermiddagen. Blomster Indsamles lige før bestøvning i tørt vejr. Indsamling bør ske tidligt på eftermiddagen. Frugt Indsamles, når den er moden. Frø Indsamles i tørt vejr, når frøene er fuldt udviklede. Bark Indsamles i tørt vejr fra fuldvoksne træer. Rødder og jordstængler Enårige planter (annuals) indsamles umiddelbart efter, at planten har blomstret. Toårige planter (biennials) indsamles efterår eller vinter efter første års dyrkning. Flerårige planter (perennials) indsamles efterår eller vinter af det andet eller tredje år. Tørring Vandindholdet i friske plantedroger kan udgøre op til 80% af vægten. For at være stabile, skal tørrede planters vandindhold være <10% (mindre end 10%). Over denne grænse, begynder enzymer i urterne at blive aktive, med det resultat, at de aktive indholdsstoffer kan ændres. Det er derfor vigtigt at behandle og tørre urterne straks efter indsamling. Tørringsprocessen varierer afhængigt af hvilken plantedel, det drejer sig om. Som regel er langsom tørring ved lave temperaturer den bedste måde at sikre sig imod, at urten beskadiges. Der finder fortsat kemiske forandringer sted i urten, så længe den har en fugtighedsprocent på over 10. Derfor Side 2

3 er tørringsprocessen en balance mellem hastighed og temperatur. Delvis tørring i marken umiddelbart efter indsamling kan være umagen værd, især hvis pakning og transport af urterne kan betyde, at disse kan komme tilskade. Det gælder f.eks. Labiatae arter, som har tynde sarte blade. Kunstig tørring, ved brug af en tørringsovn, er en anden metode til behandling af urterne. Tørringsovnen består af en rist, som giver fri gennemstrømning af luft, hvor urterne ligger. Luften drives igennem et varmeapparat, som har en termostatisk kontrolmekanisme. Tørringstemperaturen er normalt 40º- 60º C for bark og rødder, og 30º- 40º for blade og blomster. I den farmaceutiske industri anvendes specielle tørringsprocesser; vakuumtørring og dehumidifying (affugtning). I begge processer sker tørring uden varme, hvilket betyder en god kvalitet af tørrede urter med et maksimalt indhold af termolabile indholdsstoffer (indholdsstoffer, der ikke kan tåle varme), f.eks. æteriske olier. Opbevaring Ved valg af opbevaringsform, er der flere forskellige faktorer at tage hensyn til. Luftfugtighed, lys, insekter, varme og luft er alle faktorer, som influerer på urternes holdbarhed, og som kan være årsag til kemiske ændringer. Derfor skal opbevaringsformen vælges ud fra, at den skal beskytte mod ovenstående faktorer. Sædvanligvis bør urter ikke opbevares direkte i plastikposer, da disse kan trække æterisk olie ud af urterne. Cellofan eller vokspapir anbefales. Man kan evt. lægge poser med urter i en plastikkasse, eller et glas, som kan lukkes tæt. Selvfølgelig skal enhver pakke have en seddel med urtens navn og indsamlings-, eller indkøbsdato skrevet på. Kvaliteten af råvarer Urtedroger, som råvare, findes i forskellige kvaliteter, og der kan være både naturskabte og menneskeskabte grunde til ringe kvalitet af urtedrogen. Forfalskning Aromatiske urter, som videresælges efter, at indholdet af æterisk olie er blevet udtrukket. Tilsætning af kartoffelstivelse i roddroger som fortynding. Befængthed Bakterier og svampe, især hvis urtedrogen har været opbevaret fugtigt. I tilfælde heraf, har urterne en bestemt muggen lugt. Dyr findes tit i urtedroger. Mest almindelig er møbelbillen (Anobium spp.), som findes i rødder og bark. Undersøgelse af en prøve, taget fra bunden af emballagen, giver størst mulighed for at finde døde biller. Man kan også finde små huller i urterne. Hvis man finder befængte urter, vær da opmærksom på, at andre urter på lager ikke smittes. Generel kvalitet Urtene skal, naturligvis, præcist svare til det, man har bestilt. Urter, der indeholder æterisk olie, skal have en frisk lugt. Tørrede urter skal beholde deres farve. Brune eller mørke pletter på urteblade er ensbetydende med problemer i tørringsprocessen. (Husk! tørrede urter, der p.g.a. absorption fra omgivelserne begynder at indeholde >10% vand, bliver ustabile p.g.a. aktivering af planteenzymer.). Side 3

4 Undersøgelse af urtedroger Der kan anvendes forskellige redskaber i undersøgelsen af urtedroger. De mest almindelige og nemmest tilgængelige for fytoterapeuter, er de makroskopiske og mikroskopiske undersøgelsesmetoder. Andre former for undersøgelsesredskaber, som kan findes beskrevet i 'Trease and Evans Pharmcognosy', f.eks; kromatografi, specialiseret mikroskopi (ultraviolet, mørkefelt, elektron) og spektografi, er for omfattende til at være af praktisk interesse for fytoterapeuter. Makroskopisk analyse Makroskopisk analyse kan anvendes til at analysere kvaliteten af urtedroger, eller til analyse og identifikation af urtedroger/urteblandinger. Til analyse anvendes monografiske beskrivelser som målstok. Monografier findes i bl.a. BHP 1983 & I nogle tilfælde, hvor urtedrogen består af hele plantedele, kan man også anvende morfologiske beskrivelser, som findes f.eks. i floraer. Duft og smag Duft og smag er to af de vigtigste redskaber i farmakognosi. Urternes smag og duft kan være meget karakteristisk for den enkelte urtedroge. Men, det er vigtigt at huske, at man altid skal være forsigtig, og, hvis man ønsker sig et langt liv, aldrig smage på urter eller urteblandinger, som man ikke har forkundskab til. Husk, at man indenfor fytofarmacien anvender urter, som er dødelige i meget små mængder, f.eks. Aconitum napellus radix. Mikroskopisk analyse Mikroskopisk analyse anvendes ligesom makroskopisk analyse til analyse af kvaliteten af urtedroger, eller til analyse og identifikation af urtedroger. Som identifikationsredskab kan mikroskopi anvendes i tilfælde, hvor urtedrogen ingen morfologiske karakteristika har, f.eks. pulveriseret droge. Mikroskopi er et meget nøjagtigt redskab til identifikation og bekræftelse af urtedrogers ægthed, og kan anvendes i sidste fase af identifikationen af en ukendt urtedroge. Til analyse bruger man et lysfelt mikroskop, der kan indstilles op til 600 ganges forstørrelse. Analyse med reagenser En reagens er et stof, som anvendes til at påvise tilstedeværelsen af et andet stof. Indenfor farmakognosi bruges der mange forskellige reagenser, som er omtalt i appendix I & II. Nogle reagenser bruges også i forbindelse med mikroskopi. Systematisk undersøgelse af urtedroger/blandinger: Overordnet undersøgelse Tag en prøve af urten. Prøven skal inkludere noget pulveriseret urtedroge fra bunden af emballagen. Første spørgsmål ved undersøgelse af enkelte eller blandede urtedroger: Indeholder prøven en eller flere urter? Hvilke plantedele findes der i prøven? Prøv evt. at beskrive morfologiske karakteristika. Lugt til urten, bemærk friskhed og olieindhold. Har prøven en karakteristisk duft/lugt? (urteduft, muggen lugt, osv.). Er der tegn på befængthed? Side 4

5 Er der tydelige tegn på forringet kvalitet? (pletter på bladene, mug på plantedele) Kan jeg genkende urten/urterne i prøven? Erfaring og praksis er det bedste redskab til dette. Smag evt. på urterne (kun i tilfælde, hvor man er 100% sikker på, at urten/urteblandingen ikke indeholder giftige urter). Hvis prøven består af flere urter (hvis det f.eks. er en terapeutisk urtethe), er der så en logisk terapeutisk sammenhæng mellem de forskellige urter? Anvend reagens analysemetoder, hvis indikeret fra ovenstående resultater. Mikroskopisk undersøgelse Pulveriser en lille mængde af prøven og si den igennem en fin sigte. Placér en lille del af pulveret på glasset med en pensel. Eller Skær en sektion af et karakteristisk stykke af urtedrogen og placér den på glasset. Anvend evt. reagenser. Placér dækglasset ovenpå. Analysér og sammenlign evt. med farmakopé eller atlas beskrivelser/tegninger. Vær opmærksom på særlige karakteristika; bicellers mønstre, stivelseskornets form, hår, tilstedeværelse af pollenkorn (som indikerer, at urtedrogen er, eller indeholder, blomster/blomsterdele), organiske krystaller osv. (se appendix IV). Side 5

6 Appendix I - Analysemetoder Analyser uden brug af reagenser Fede, æteriske olier Pres en mængde af den pulveriserede prøve mellem filterpapir. En olieplet, som ikke forsvinder ved forsigtig opvarming, er tegn på, at prøven indeholder fede olier. Æterisk olie giver en olieplet, som forsvinder ved opvarmning, dog farver den æteriske olie papiret. Saponiner Lav et vandudtræk af prøven i et reagensglas og ryst glasset. Tilstedeværelse af skum er tegn på indhold af saponiner. Analyser ved anvendelse af reagenser Garvestoffer (taninner) Garvestoffer findes i planter med astringerende egenskaber. Lav et 1:5 vandekstrakt af urtedrogen og tilsæt langsomt ferrichlorid opløsning til ca. 20 ml af udtrækket i et reagensglas med en pipette. Tilstedeværelsen af garvestoffer vises ved en blåfarvning af blandingen, som bliver til olivengrøn ved fortsat tilsætning af reagensen. Antrakinoner Lav et 1:5 vandekstrakt af urtedrogen. Filtrer igennem filterpapir og hæld 3 ml af filtratet i et reagensglas. Tilsæt 3 ml æter og ryst glasset. Lad vandopløsning og æteropløsning udskille i glasset og tilsæt med en pipette 1 ml ammoniakopløsning til æterdelen. Ryst glasset igen. Ved tilstedeværelsen af antrakinoner bliver vandopløsningen farvet lyserød. Mikroskopisk analyse ved anvendelse af reagenser Generel monteringsmedium (fortyndet glycerol) Anvend glycerolopløsning til montering af præparater, hvor der ikke bruges reagenser. Opløsningen udtørrer ikke og er dermed bedre end vand som monteringsmedium. Ligniner Lignin findes i plantecellevægge af træagtige plantedele. Monter sektionen/pulveret i officiel phloroglucin opløsning og vent ca. 2 minutter. Fjern evt. ikke afdampet opløsning med filterpapir. Tilsæt forsigtigt 1 dråbe saltsyre, vent 2 minutter og tilsæt 1 dråbe fortyndet glycerol. Dæk med dækglas. Cellevæg, som indeholder lignin, bliver lyserød eller rød. Stivelse Stivelseskorn findes i planternes opbevaringsorganer. Formen er meget karakteristisk og kan være et nyttigt analyseredskab. Monter sektionen/pulveret i vand og dryp jodopløsning over. Stivelseskornene farves af jod- Side 6

7 opløsningen. Kalciumoxalat (trichomer) Kalciumoxalat krystaller findes i mange former og kan være et nyttigt analyseredskab. Monter sektionen/pulveret i chloralhydrat og kog forsigtigt uden at brænde præparatet (chloralhydrat afgiver giftig damp). Dæk med dækglas. Denne behandling gør planternes cellevægge gennemsigtige, og kan også anvendes til at gøre det nemmere at se trichomer (hår). Oliekirtler og andre 'kraftige celler' Disse celler kan være meget svære at analysere, fordi de udgør en meget lille del af præparatet. Anvendelsen af kaliumhydroxid opløsning ødelægger de svagere celler og gør dermed de andre celler mere synlige. Monter sektionen/pulveret i kaliumhydroxid opløsning. Dæk med dækglas. Side 7

8 Appendix II - Reagens fremstillingsmetoder Bemærk! Brug kun destilleret vand til fremstilling af reagenser. Phloroglucin oplysning Opløs 1g phloroglucin i tilstrækkeligt etanol (90%), således at du får 100ml af opløsningen. Saltsyre (HCl) 35% - 38% vægt/vægt af HCl (11,5M opløsning). Dette stof er meget ætsende, og afgiver ætsende røg. Ferrichlorid (jern III klorid) Opløs 1,7g Ferric III chlorid i tilstrækkeligt vand, således at du har i alt 100ml af opløsningen. Opløsningen indeholder ca. 6,0% vægt/volumen af FCl 3. Iod opløsning Opløs 2g jod og 3g kalium iodid i tilstrækkeligt vand, således at du har i alt 100ml af opløsningen. Chloralhydrat Opløs 50g chloralhydrat i 20ml vand. Opvarm hvis nødvendigt. Ammoniakopløsning Som reagens bruges ammoniakopløsning 10-25%. Ether (æter) Fortyndet glycerol Fortynd1 del glycerol med 2 dele vand. Kaliumhydroxid opløsning Opløs 5g kaliumhydroxid i 100ml vand. Side 8

9 Appendix III - Referenceværker om farmakognosi British Herbal Pharmacopoeia 1990 Vol I Forlag: British Herbal Medicine Association ISBN Trease & Evans' Pharmacognosy, - 14th ed. William Charles Evans Forlag: Bailliére Tindall ISBN V British Herbal Pharmacopoeia 1983 Forlag: British Herbal Medicine Association ISBN Podered Vegetable Drugs. An Atlas of Microscopy for use in the Identification and Authentication of some Plant Materials Employed as Medicinal Agents B. P. Jackson & D. W. Snodon Forlag: Stanlet Thornes ISBN Side 9

10 Appendix IV - Mikroskopiske karakteristika Fig 1. Bicellemønstre omkring stomata a) Diacytiske. Bicellernes fælles væg udgår fra rygsiden af stomas læbeceller. b) Paracytisk. Bicellerne ligger parallelt med stomas læbeceller. c) Anisocytisk. Stoma med tre eller flere biceller, hvoraf den ene er tydeligt mindre end de andre. d) Anomocytisk. Stoma er omgivet af typiske biceller. Fig 2. Trichomer med kirtler (kirtelhår) Antallet af Antal af celler celler i kirtlen i stilken a 1 1 Eksemple ksempler Atropa belladona, Primula veris, Digitalis spp. b 1 2 Digitalis spp., Salvia off. c Atropa belladona, Datura inoxia, Digitalis lanata (bladranden) d 2 1 Digitalis lanata e Flere 1 A. belladonna, Datura stramonium, Mentha piperita. f 1 Grenede Hyoscyamus muticus (Egyptisk bulmeurt) Side 10

11 Fig 3. Trichomer uden kirtler (hår) a) Stjerneformede; Hamamelis spp. b) Symphytum officinalis, folia. c) Plantago lanceolata. d) Chamomilla recutita, flos. Fig 4. Kalciumoxalat krystaller a-c) Tetragonal prismer d) Monoklinisk rafphide krystaller i en celle e) Monoklinisk prisme Fig 5. Eksempler på pollenkorn Side 11

12 Appendix V - Latinske betegnelser anvendt i farmakognosi Plantedele Cortex... Bark Flores (Flos.)... Blomst Folia (Fol.)... Blade Fructus (Fruct.)... Frugt Herba... Hele den overjordiske plantedel Lignum (Lign.)... Træ Radix (Rad.)... Rod Rhizome (Rhiz.)... Jordstængel Semen (Sem.)... Frø Succus... Saft Stipites (Stipes.)... Stilk Tuber (Tub.)...Rodknold Side 12

13 Sikkerhedsdata for kemikalier med markeringspligt Ammoniakopløsning 10-25% Ether (æter) Ferrichlorid (ferric III chlorid) Iod Saltsyre >25% Chloralhydrat Phloroglucin Kaliumhydroxid Appendix Side 13