Fødevarer er mere end mad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødevarer er mere end mad"

Transkript

1 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne bioaktive stoffer er i fuld gang i laboratorierne. Forbruget af forsøgsdyr til disse undersøgelser er aftaget, fordi forskerne nu kan bruge cellekulturer til undersøgelserne. Af Stig Purup og Bodil Pedersen Det er gammel viden, at modermælk styrker babyens immunforsvar, og at den nyfødte kalv skal have råmælk fra koen. Og kloge koner og medicinmænd har gennem årene samlet viden om helbredende urter. I den gængse ernæringslære fokuserer vi imidlertid først og fremmest på indholdet af proteiner, mineraler og vitaminer, når vi taler sunde fødemidler. Men mange planter og mælkeprodukter har som tilgift en gavnlig virkning på menneskers og dyrs sundhed, som ikke kan forklares ud fra indholdet af næringsstoffet. I dag betegner vi disse stoffer, som har en eller flere specielle virkninger på dyr eller mennesker, for bioaktive stoffer. Jagten på de bioaktive stoffer er i fuld gang i laboratorierne, og forskerne er i stand til systematisk at teste en lang række stoffers virkning. Både positiv og negativ effekt Bioaktive stoffer kan både have positive og negative virkninger for dyrs og menneskers sundhed. Mange stoffer ser ud til at have en forebyggende effekt på adskillige sygdomme, herunder kræft og hjerte-karsygdomme. Cellevækst (rel.til basalmedium) Tarmceller: Ko 3079 Ko 3322 Ko 3144 Komælk indeholder bioaktive stoffer, der stimulerer tarmcellernes vækst. Af fi guren fremgår, at mængden af bioaktive stoffer varierer fra ko til ko - og endvidere af hvor længe det er siden, koen har kælvet. Eksempler på bioaktive stoffer, der med stor sandsynlighed har positive virkninger på mennesker og dyr, er konjugeret linolsyre (CLA), som findes i mælkefedt, og planteøstrogener. Bioaktive stoffer findes naturligt i planter og mælkeprodukter, men de kan også komme udefra. Det gælder f.eks. mælk, som indeholder spor af dioxiner, rester af sprøjtemidler i afgrøder og de giftige mykotoksiner, som dannes af svampe, når korn opbevares fugtigt. Fotos af humane tarmceller, hvortil der er tilsat bioaktive stoffer i form af komælk. Fotoet t.v. er taget efter 24 timer, hvor tarmcellerne sat sig fast på bunden af brønden. Fotoet t.h. er taget efter 72 timer og viser, at cellerne er vokset meget. Det betyder, at mælken har stimuleret de humane tarmceller til at vokse. I dag kender vi en del bioaktive stoffer, men der er stor sandsynlighed for, at der findes mange flere, og der er lang vej endnu, inden vi har klarlagt, hvordan forskellige bioaktive stoffer og koncentrationen af dem virker på mennesker og dyr. De bioaktive stoffer har også stor kommerciel interesse. Den farmaceutiske og bioteknologiske industri har stor interesse i at screene for nye stoffer med biologisk aktivitet i f.eks. mælk, serum, vævsekstrakter, grøntsager og i planteekstrakter fra medicinalplanter. Jagten på bioaktive stoffer Ved Danmarks JordbrugsForskning er vi i gang med at teste og screene forskellige bioaktive stoffer og klarlægge deres virkning på f.eks. kræft og sårheling i mave-tarmkanalen. Vi leder bl.a. efter bioaktive stoffer i bl.a. mælk og serum, som påvirker tarmcellernes funktion. Med andre ord stoffer, som fremmer sårhelingen og dermed kan give en sundere

2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b E R N Æ R I N G S B I O L O G I 11 mave-tarmkanal hos mennesker og husdyr. Dette er interessant, da sygdomme i mave-tarmkanalen hører til nogle af de hyppigste årsager til sygdom og død. Mennesker, som gennem lange periode får medicin, der f.eks. indeholder acetylsalicylsyre eller smertestillende gigtmidler (NSAID), kan få beskadiget mave-tarmkanalen. For op imod halvdelen af disse patienter medfører behandlingen mave-erosioner og udvikling af mavesår. Idet NSAID hører til de mest anvendte præparater i den vestlige verden, er dette et voksende problem. I forhold til medicin, men også mere generelt i relation til fødevarer og tilsætningsstoffer i fødevarer, er det derfor oplagt at teste, hvordan forskellige bioaktive stoffer påvirker forholdene i mave-tarmkanalen. Celler som forsøgsdyr Af gode grunde kan vi ikke i større udstrækning teste de bioaktive stoffer på mennesker, selv om det menneskelige helbred i mange tilfælde er målet. Men set i lyset af de mange kræfttilfælde, der forekommer i vores del af verden, kan vi ikke vente i ti år for at erfare, om der f.eks. findes bioaktive stoffer i gulerødder med forebyggende effekt. Dyreforsøg er en mulighed, men ikke altid en realistisk mulighed i forhold til de mange bioaktive stoffer, vi ønsker at undersøge. Derfor tester vi de bioaktive stoffer på cellekulturer i laboratorier. I praksis foregår det ved, at vi tilsætter bioaktive stoffer til en opløsning af levende celler, f.eks. tarmceller fra et dyr eller kræftceller fra et menneske. Cellernes reaktion på de bioaktive stoffer giver os et vigtigt fingerpeg om, hvordan cellen vil reagere, hvis den stadig sad i tarmen på en gris eller var en kræftcelle hos et menneske. Vi studerer derfor, om de bioaktive stoffer får cellerne til at vokse eller brede sig, om de ødelægger cellerne eller ikke ser ud til at have nogen indflydelse overhovedet. Det sidste kan også være et værdifuldt resultat. Test af bioaktive stoffer Når man tester bioaktive stoffers påvirkning af cellekulturer foregår dette i cellekulturplader, der typisk har 24 eller 96 små brønde med plads til 0,2 ml væske i hver. Først fyldes celleopløsningen i brøndene. Efter for eksempel 24 timer har cellerne sat sig fast på i bunden af brøndene. Herefter tilsættes en opløsning af bioaktive stoffer til cellerne, og efter en periode, der kan variere fra nogle få minutter og op til fl ere dage, måles cellernes respons på de bioaktive stoffer. Cellernes reaktion på det bioaktive stof Mængden af DNA stiger, hvilket betyder at der er dannet fl ere celler Cellernes DNA nedbrydes, eller cellemembranen bliver utæt Cellerne fl ytter sig (migrerer) og lukker hurtigt et bart område, når vi skraber i brønden Cellernes dannelse af messenger-rna ændres, hvilket betyder en ændret syntese af protein Cellerne løsner sig eller falder af underlaget dvs. vedhæftningen til underlaget er nedsat Ingen reaktion Mulig tolkning Betyder, at stoffet fremmer væksten af vævet. Er der tale om kræftvæv, er det en negativ effekt Betyder, at stoffet hæmmer væksten eller virker giftigt på vævet Kan betyde, at stoffet fremmer sårheling Kan betyde, at stoffet påvirker aktiviteten af generne og dermed dannelsen af proteiner Kan betyde, at stoffet virker giftigt Kan være et vigtigt resultat. Kan f.eks. betyde, at det bioaktive stof ikke er kræftfremkaldende Mange fordele Brug af cellekulturer har flere fordele. Især er vi i stand til at screene og teste mange koncentrationer af blandinger eller specifikke stoffer på samme tid i celler fra forskellige væv. Vi kan f.eks. have kulturer med celler isoleret fra mave-, tarm- eller brystvæv, og teste, hvilke der er mest følsomme over for et bioaktivt stof.

3 12 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b E R N Æ R I N G S B I O L O G I Bioaktive stoffer i mælk og grønsager Ved Danmarks JordbrugsForskning bruger vi cellekulturer til at fi nde ud af, hvilke bioaktive stoffer der har effekt på mennesker og dyrs sundhed. Vi har gennemført en undersøgelse, som viste tydelige forskelle i somælks indhold af vækststimulerende stoffer. Disse forskelle har muligvis betydning for væksten af pattegrisene, og kan måske være med til at forklare forskelle i dødeligheden hos smågrise. Kalve fodres også med mælk de første dage efter fødslen, men langt størstedelen af komælken anvendes til mælk og mælkeprodukter, som vi mennesker konsumerer. Vi undersøger derfor, hvordan de bioaktive stoffer dannes og udskilles i koens yver. Det er efterhånden velkendt, at et højt dagligt indtag af frugt og grøntsager beskytter mod kræft og hjerte-kar sygdomme. For at forklare denne gavnlige effekt af frugt og grøntsager er der primært blevet fokuseret på vitaminer, antioxidanter og planteøstrogener, men den beskyttende effekt er endnu ikke klarlagt. Et stort indtag af f.eks. gulerødder synes at medføre en mindsket risiko for kræft. Denne sammenhæng er søgt forklaret ved gulerødders indhold af stoffet beta-karoten, men andre stoffer i gulerødder kan være mere interessante i forklaringer af gulerødders positive egenskaber. Stoffet falcarinol har vist sig at have en vækststimulerende effekt i lave doser og en væksthæmmende effekt i høje doser, hvorimod der ikke kunne påvises nogen effekt af beta-karoten. Resultaterne er meget interessante, da netop falcarinol har vist sig at være giftigt for en række forskellige kræftceller i kulturer. Måske kan falcarinol derfor være med til at forklare den gavnlige effekt af gulerødder på vores helbred. Om forfatterne Stig Purup er seniorforsker ved Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks Jordbrugs- Forskning. Tlf Bodil Pedersen er kommunikationsmedarbejder ved Danmarks Jordbrugs- Forskning. 1,5 1,5 1,25 Cellevækst ( rel. til basal medium) 1,25 1 0,75 0,5 0,25 Cellevækst ( rel. til basal medium) 1 0,75 0,5 0, ,001 0,005 0, 01 0, 05 0, 1 0, ,001 0, 01 0, Falcarinol (µg/ml) β-carotene (g/ml) Effekt af falcarinol og β-karoten på vækst af epithelceller i bioassay. Figuren viser at falcarinol har et bifasisk respons mens β-karoten ikke har nogen effekt i de tilsatte koncentrationer. Cellevæksten er vist relativt til vækst af celler uden tilsætning af stoffer (stiplet linie). Endvidere har anvendelsen af cellekulturer den umiddelbare fordel, at den ikke afhænger af forsøgsdyr, og dermed giver metoden mulighed for at begrænse brugen af forsøgsdyr. Resultaterne fra forsøgene med bioaktive stoffer tilsat celler i kulturer kan dog ikke kan stå alene, men giver et fingerpeg om, hvilke stoffer der er værd at kigge nærmere på. Efter undersøgelserne i cellekulturer skal komponenterne prøves på dyr, der er en meget mere kompleks størrelse end enkelte celler. Vi har således stadig brug for forsøgsdyrene, men vi behøver kun bruge dyrene, når vi har gode indicier på, at vi har et interessant stof. Friske celler fra dyr Cellerne, som vi bruger til at teste de bioaktive stoffer på, får vi flere steder fra. Vi køber cellelinier i de såkaldte cellebanker. Cellerne stammer da fra enkelte dyr eller mennesker. Cellerne er som oftest opformeret og dyrket i kulturer i længere tid og kan i nogle tilfælde ændre sig, så de f.eks. bliver mindre følsomme for tilførte stoffer. Alternativet til cellelinier er primære cellekulturer, dvs. kulturer af celler, som dyrkes umiddelbart efter isolering fra dyr eller mennesker. Sådanne primære celler er tættere på den naturlige situation, og cellerne må derfor anses for at reagere mere naturligt på forskellig behandling, da de ikke er påvirket af længere tids dyrkning i laboratoriet. Ved Danmarks Jordbrugs- Forskning har vi isoleret celler fra forskellige væv fra både kalve og køer, men også fra grise, der fysiologisk set er meget lig mennesker. For tiden arbejder vi på at isolere tarmceller fra smågrise, som vi håber at kunne anvende som en model for den menneskelige tarmkanal. Vi har også mulighed for at isolere tarmceller fra dyr, som er fodret på forskellig vis og undersøge, om tarmcellerne har udviklet sig forskelligt og har forskellig følsomhed over for bioaktive stoffer.

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Hvorfor er antioxidanter sunde?

Hvorfor er antioxidanter sunde? 24 MEDICIN Hvorfor er antioxidanter sunde? Antioxidanter fra frugt og grønt er godt for vores helbred. At disse stoffer er gavnlige, skyldes dog måske slet ikke, at de virker som antioxidanter. De har

Læs mere

-et spørgsmål om fedt

-et spørgsmål om fedt Liv -et spørgsmål om fedt Af Ole G. Mouritsen Jeg forsker i modellering af komplekse, molekylære fænomener. Hvad behager? Eller sagt på anden måde: Jeg forsker i fedtstoffer, og resultaterne kan bruges

Læs mere

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer?

Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? 26 MILJØ Verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier. Nogle af disse kemikalier er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og baggrunden for dette virker ikke altid helt logisk. Forfatteren

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer

Læs mere

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser

TEMA-rapport fra DMU. De gode, de onde og de grusomme bakterier. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser TEMA-rapport fra DMU De gode, de onde og de grusomme bakterier Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 33/2000 De gode, de onde og de grusomme bakterier Bjarne Munk Hansen Anne Winding

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY 1 INDHOLD I denne brochure får du først en introduktion til de tre væsentligste faktorer inden for sportsernæring; kulhydrat, væske og protein. Alle Maxims produkter

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård.

Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Hørehandicap Teksten er stillet til rådighed fra hjemmesiden: www.hoerelse.info, der redigeres af Castberggård. Høreproblemer Øret er et meget fintfølende og kompliceret organ - et komplekst system, hvor

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

amning en håndbog for sundhedspersonale

amning en håndbog for sundhedspersonale amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 amning en håndbog for sundhedspersonale 2009 Amning en håndbog for sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 ISBN (trykt version):

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Udvikling af et plantebeskyttelsesmiddel - fra opfindelse til anvendelse

Udvikling af et plantebeskyttelsesmiddel - fra opfindelse til anvendelse Udvikling af et plantebeskyttelsesmiddel - fra opfindelse til anvendelse Evaluering i drivhuset af midlernes virkning. (BCS Imagebank 00044351) 10 år efter opfindelsen og omfattende forskning kan midlet

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale 2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale

Læs mere