Høringssvar vedr. forundersøgelse for et boligområde mellem Randersvej, Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade

Transkript

1 Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus N d.20. januar 2015 Teknik og Miljø Kalkværksvej Aarhus C byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Høringssvar vedr. forundersøgelse for et boligområde mellem Randersvej, Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade Christiansbjerg Fællesråd, som repræsenterer hele Christiansbjerg, vil gerne komme med vores indsigelser, tanker og ønsker vedrørende projektet der omfatter området gældende lokalplan nr Bebyggelse Vi er som Fællesråd interesseret i at Christiansbjerg fremstår som en attraktiv bydel, med et aktivt fællesskab, grønne oaser og mulighed for at flere generationer kan have glæde af hinanden på forskellig vis. Vi ønsker at tiltrække ressourcestærke familier, studerende og andre, der kan bidrage positivt til at udvikle området fremadrettet. Vi ønsker også at Christiansbjerg skal indgå i kommunens planer om fornyelse, og herunder også lægge jord til forskelligt byggeri. Men vi ønsker samtidig, at det skal være byggeri der har et grønt islæt, er innovativt og CO2 neutralt, samtidig med, at det ikke er til gene for beboerne. Vi er opmærksomme på den udvikling Aarhus Ø er i igennem i øjeblikket og ønsker også, at Christiansbjerg udvikler sig på samme innovative måde. Derfor vil vi foreslå, at der anlægges en innovativ og grøn tilgang til projektet når dette skal udarbejdes. Vi er fortalere for, at der bygges, men der skal tænkes i helheder og ikke i penge. Vi vil derfor foreslå at der arbejdes med muligheden for brug af grønne vægge i byggeriet, at der fokuseres på CO2 neutralitet, 0 energi, genindvinding af varme f.eks., solceller på taget osv. Osv. Det vil være fantastisk at kunne skabe en oase i og omkring byggeriet, der kan forskønne området og samtidig også bidrage med noget nyt i forhold til byggemåder m.m. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, mangler Christiansbjerg beboelse til de ældre i området, der ikke længere har overskuddet til at vedligeholde en villa med have. Da de ældre meget gerne vil blive i området, ender de ofte med at forlænge deres tid i de større villaer. Hvis der blev mulighed for at disse ældre kunne flytte i en ældrebolig i området, vil de for det første have muligheden for at blive på Christiansbjerg som ønsket, samtidig med at der vil blive skabt plads til de unge familier der ønsker at bo i området. På nuværende tidspunkt er der mangel på boliger til salg til familier der ønsker at bebo området. Vi opfordrer der for meget kraftigt til, at de 2 plans huse der påtænkes at blive opført ud mod Kalmargade, opføres som ældreboliger. Der udover har vi et ønske om, at der laves boliger der både henvender sig til unge, familier samt til udlejning således at vi får en blandet befolkningsgruppe i det nye byggeri.

2 Trafik Vejadgangen til boligområdet planlægges at ske fra Kalmargade, Malmøgade samt Stockholmsgade. I Christiansbjerg Fællesråd arbejder vi meget på at forbedre trafiksikkerheden i området og ser derfor en uønsket større mængde trafik der vil genere den omkringlæggende beboelse på disse gader. Vi ønsker derfor at der bliver nedsat en gruppe til udarbejdelse af løsninger på den øget trafik. I dokumentet Rammeområde BO beskrives det, at der må etableres dagligvarebutikker i bebyggelsen. Påtænkes dette i byggeriet, vil det have store konsekvenser at der ikke bliver adgang fra Randersvej, i forhold til den mængde biler der vil køre ind i området. Vi ønsker derfor en afklaring på, om der vil blive placeret en dagligvarebutik i byggeriet. Afrunding Kommunen ønsker en fortætning af Aarhus med det stigende pres på boligmarkedet. Christiansbjerg Fællesråd ser på dette som en positiv strategi og ønsker at denne udvikling også skal være en del af Christiansbjerg. Vi har dog et ønske om at være en aktiv spiller i denne proces, hvor der bliver lyttet til Christiansbjergs ønsker for vores område. Vi ser at de nye byggerier der skyder op på Christiansbjerg bliver opført med en innovativ tilgang, hvor der bliver taget højde for trafik, parkering, sikkerhed, støj, naboer og befolkningen i de nye bebyggelser. Derfor anmoder vi Jer om at tage vores forslag i betragtning, og håber på, at vi kan være med i processen om at udvikle Christiansbjerg, så alle kan være stolte af det nye byggeri og tilfredse med den løsning, der bliver besluttet. Med venlig hilsen Christiansbjerg Fællesråd v/næstformand Mette K. Hagensen Brendstrupvej Aarhus N Respons om modtagelse kan tilsendes: m_hagensen@hotmail.com

3 Århus Markjorder

4 Ramme BO - Christiansbjerg Generelle rammer for anvendelsestypen 1 - Lav bolig Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål i form af lav boligbebyggelse med varierede bebyggelsesformer. Bebyggelsesformerne vil kunne omfatte fritliggende énbolighuse, dobbelthuse, forskellige former for tæt-lav boligbebyggelse, herunder rækkehuse og lignende, samt, når der er nævnt bebyggelsesregulerende bestemmelser herfor, også lave etageboliger. Området kan desuden anvendes til erhvervsformål og offentlige formål, som naturligt kan indpasses i boligområdet uden nævneværdige gener for omgivelserne. Erhverv omfatter butikker til lokal forsyning, servicevirksomheder og mindre fremstillingsvirksomheder m.v. For erhverv og offentlige formål gælder ved etablering, udvidelse eller ændret benyttelse, at belastningen af det lokale vejnet

5 ikke må forøges nævneværdigt. Der forudsættes endvidere en tilpasning til omgivelserne med særlig hensyn til bygningsstørrelse, udformning, parkering og adgangsforhold sådan, at områdets præg af boligområde ikke ændres nævneværdigt. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til dagligvarebutikker på op til m². Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som udgangspunkt vil nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m² ikke kunne etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning. Konkrete bestemmelser for rammeområdet Max. etageantal: 2 Max. bygningshøjde: 8.5m Max. bebyggelsesprocent: 30 for den enkelte ejendom Bebyggelsesprocenten for arealer til rækkehuse og lign. må dog være 40 for den enkelte ejendom. Noter For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Letbane i Århus-området etape 1 og tilhørende VVM-redegørelse. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009.

6 Bilag A Princip for disponeringen af området mellem Randersvej, Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade Områdets afgræsning Principperne som udstykningsplanen: Bygherren ønsker hertil er skrevet i blå kursiv. Afgrænsning Det giver god mening at se på hele området i en sammenhæng, grundet den naturlige afgrænsning omkringliggende veje danner. Det er dog uvist, om ejendommen, Randersvej 109 skal/kan indgå i planlægningen, da der endnu ikke er indgået aftale med ejeren herom. Udvikler ønsker at lave en samlet plan for hele området Vejadgange Der må ikke etableres vejadgang til området direkte fra Randersvej. Vejadgangen kan ske fra de øvrige veje Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade. Udvikler ønsker at etablere vejadgange til området fra Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade. Etageboliger 3½ etage Etagebolig 3 etager Malmøgade B:4 Tankstation Tankstation Bevaringsværdig bygning Bevaringsværdi 4 Bygningshøjder Langs Randersvej bør bebyggelsen være højest og trappe ned mod Kalmargade. Bebyggelsen bør etableres som etageboliger. Det er for at tilpasse sig til nabobebyggelsen. Nord og syd for området er etageboliger i primært 3½ etage (3 etager med udnyttet tagetage). Langs Kalmargade bør bebyggelsen være lavere end mod Randersvej. Dette er for at tilpasse sig til gadens eksisterende bebyggelse, der er i 1½-2 etager. Bebyggelsen nord for Malmøgade og syd for Stockholmsgade er i 3-3½ etage. Derfor kan bebyggelse langs disse gader etableres med en vis højde og stadig tilpasse sig den øvrige bebyggelse. Bebyggelsen bør dog i videst muligt omfang nedtrappe i højden fra bebyggelsen ved Randersvej til bebyggelsen ved Kalmargade for at sikre en god overgang mellem bebyggelserne langs disse veje/gader. Mod Randersvej ønsker udvikler at etablere etageboliger i 4 etager, der trapper ned mod Kalmarsgade. Langs Kalmargade påtænker udvikler at opføre rækkehuse i 2 etager. Bygningernes placering Bebyggelsen langs Randersvej bør etableres som etagebebyggelser med hovedfacaderne langs Randersvej. Dette er for at styrke afgrænsningen af gaderummet langs Randersvej. Bebyggelserne vil desuden fungere som støjskærm for den bagvedliggende bebyggelse. Udvikler påtænker at opføre bebyggelse som beskrevet ovenover. Bevaringsværdige bygninger Der er registreret 4 bevaringsværdige bygninger i området. Der skal ske en afklaring af, hvordan disse bygninger skal indgå i den videre planlægning. Kan bygningerne nedrives? Eller skal de fortsat bevares? Der bør foretages en ny registrering af bygningerne. En bevarelse af bygningerne langs Randersvej vil svække muligheden for at opføre etagebyggeri langs Randersvej, som beskrevet ovenover. Udvikler ønsker at nedrive alle bygningerne i området og bygge nyt. Kalmargade 12 B:4 115 Parcelhuse 1½-2 etager B:3 B:4 Stockholmsgade Randersvej 2C B:4 Rækkehuse 1½ etage Etageboliger 3½ etage McDonald s Tankstation Aldi Elektronik Bar Flügger Netto

7 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, den xx. måned Rev. dato: Husk revisionsdatoer Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 og senere ændringer hertil Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn. I Planafdelingen screener vi helhedsplaner, kommuneplantillæg, lokalplaner og andre administrative planer. Som udgangspunkt skal planer og prorammer, der er udarbejdet af en offentlig myndighed efter en lov eller som en administrativ bestemmelse, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser eller ligger til grund for myndighedens opgavevaretagelse screenes. Herefter træffer Planafdelingen afgørelse om, planen har en så væsentlig påvirkning på miljøet, at påvirkningen skal undersøges nærmere i en miljørapport. Vurderer Planafdelingen, at der ikke er krav om en miljørapport, begrunder Planafdelingen afgørelsen ud fra undersøgte emner og påvirkningens sandsynlighed, varighed og kumulativ konsekvens jf. bilag 2 i loven. Se også flowdiagram på næste side. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 29, 23. august 2015

8 Flowdiagram Foreløbing vurdering efter Habitatbekendtgørelsens 6 (bkg. 408). Er planens påvirkinng af Natura2000 området væsentlig? JA Miljøkonskevensvurdering efter Habitatbekendtgørelsens 6 (bkg. 408) NB. Konsekvensvurderingen kan indgå i miljørapporten. NEJ Kan planen påvirke et internationalt natur- beskyttelsesområde (Natura 2000)? 3, stk. 1 nr. 2 i MVL JA Indgår et konkret projekt i planen eller en anvendelse, jf. MVL s bilag 3 og 4? JA Er projektet omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (Bkg. 1184)? JA VVM-pligt efter planlovens 11g. Der udarbejdes en VVM-redegørelse. NEJ NEJ NEJ CBM (Lokalplanen kan udarbejden uden forudågende VVM - redegørelse. Ved efterfølgnede realisering af konkrete projekter i lokalplanområdet skal der tages stilling til evt. V VM-pligt.) Projektet er omfattet af bilag 2 i VVM bekendtgørelsen (Bkg. 1184). Projektet skal screenes. Påvirker projektet miljøet væsentligt? JA MVL Lov om miljøvurdering af planer og programmer NEJ (Lokalplanen kan udarbejdes uden VVM-redegørelse). (VVM-pligt medfører også pligt til miljøvurdering, da VVM-pligten er udtryk for en mulig væsentlig påvirkning på miljøet. Vær opmærksom på, at miljøvurdering efter MVL kan indeholde flere emner end VVM-redegørelsen. Sætter planen rammer for fremtidige tilladelser for anlæg, som ikke er på MVL s bilag 3 eller 4? ( 3, stk. 1., nr. 3) NEJ Ingen screening, da planen ikke er omfattet af! 2, stk. 1 i MVL JA Er der tale om et mindre område på lokalt plan jf. 3, stk. 2 i MVL. JA Medfører planen en væsentlig påvirkning på miljøet? ( 4, stk. 1 og 2, vurdering sker på baggrund af lovens bilag 2.) Husk høring er berørtemyndigheder 4, stk. 3. NEJ Ingen miljøvurdering ( 4, stk. 1) Afgørelse med begrundelse of f entliggøres med en klagevejlening ( 4, stk. 4) NEJ JA Krav om miljøvurdering iht. miljøvurderingsloven: Scoping og høring af berørte myndihgeder om planens indhold. Husk høring af berørte myndihgeder jf. 4, stk. 3 og 7 stk. 4 i MVL. Udarbejdelse af miljørapport. Høring i 8 uger. Efter høring udarbejdes en sammenfattende redegørelse (MVL s 9)

9 Vejledning til brug af skemaet: Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet bemærkninger. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og der er tale om et mindre områder på lokalt plan, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Det samme gælder, hvis planen muliggør en mindre ændring i eksisterende planer omfattet af bilag 3 og 4. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der udarbejdes en miljørapport og en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering.

10 Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af et boligområde mellem Randersvej, Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger Ansvar A. Kan projektgruppen udelukke, at planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område X I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj BYP via konfliktfliktsøgning i GIS NM vurderer B. Kan projektgruppen udelukke, at planen kan beskadige, ødelægge eller påvirke yngle og rastesteder for Bilag IV - arter Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. C. Er planen omfattet af lovens (nr af 10/ ) bilag 3 og/eller 4 X BYP Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, og er der tidsmæssig sammenfald, er der enten krav om VVM eller VVM screening. Væsentlighedsvurdering efter VVM og MV lovgivning skal være ens(dronninglundsagen tages i erindring kontakt VVM-teamet) Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivel- D. Andet, f.eks. Højhuspolitik X BYP

11 serne. Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanområdet ligger mellem Randersvej, Kalmargade, Malmøgade og Stockholmsgade. Det afgrænses mod syd og nord af etageboliger, mod vest af parcelhuse, mod sydvest af rækkehuse samt og mod øst af Randersvej og et centerområde. Området har en størrelse på ca. 1,2 ha og er beliggende i byzone. Det rummer i dag parcelhuse primært i 1½ plan. Afventer nærmere beskrivelse af projektet. Screening/scoping (step 2) 1. Natur- og naturbeskyttelse 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper Uden 3 vandløb, som vurderes under pkt NBL 15, 16, 17 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden eller nedstrøms) 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede

12 Screening/scoping (step 2) arter 1.5 Skov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) *vær opmærksom på, at rydning af skov skal anmeldes efter VVM-reglernes 2, pkt. 1D 1.6 Naturnetværk Økologiske forbindelser Spærringer Spredningskorridorer Muligt naturområde 1.7 Biologisk mangfoldighed herunder fauna og flora som ikke varetages under pkt. 1.1 til Særlige landskabsinteresser, rumlig oplevelse af landskabet 1.9 Særlige geologiske interesser og værdier 1.10 Særlige terrænforhold 1.11 Skovrejsningsområde 1.12 Skovrejsning ikke ønsket 1.13 Bynære landskaber 1.14 Bevaringsværdige beplantningse-

13 Screening/scoping (step 2) lementer 1.15 Vandløb generelt Herunder påvirkning af vandløb og vådområder 1.16 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) Evt. mulig placering af regnvandsbassin Okkerpotentielle områder 1.18 Andet 2. Overfladevand Normal situation (10 års hændelse jf. Spildevandsplanen) 2.1 Afledning af spildevand Vurder om planlægningen har konsekvenser på miljøet (sæt kryds i relevant rubrik til venstre) på baggrund af nedenstående punkter og begrund kryds : Området er omfattet af spildevandsplanens kloakoplande Typen af kloakopland Hvilket renseanlæg der afledes til Om områder er omfattet af udledningstilladelsen for renseanlægget 2.2 Afledning af overfladevand Vurder om planlægningen har konsekvenser på miljøet (sæt kryds i relevant rubrik til venstre)

14 Screening/scoping (step 2) på baggrund af nedenstående punkter og begrund kryds : Krav til regnvandshåndtering jf. spildevandsplanen/kloakoplandstypen Regnvandet tilsluttes eksisterende eller ny ledning/udledning v/ Aarhus Vand A/S, eller alternativt håndteres af grundejer ved udledning, nedsivning, opsamling eller andet (LAR-løsninger) Evt. krav til udformning af bassiner jf. Aarhus Kommunes retningslinjer Evt. krav til LAR-løsninger 2.3 Tilslutning til spildevandsledning Vurder om planlægningen har konsekvenser på miljøet (sæt kryds i relevant rubrik til venstre) på baggrund af nedenstående punkter og begrund kryds : Udtalelse fra Aarhus Vand A/S om tilslutningspunkt for spildevand og evt. krav om forsinkelse 2.4 Tilslutning til regnvandsledning Vurder om planlægningen har konsekvenser på miljøet (sæt kryds i relevant rubrik til venstre) på baggrund af nedenstående punkter og begrund kryds : Udtalelse fra Aarhus Vand A/S om til-

15 Screening/scoping (step 2) slutningspunkt for regnvand og evt. krav om forsinkelse 2.5. Regnvandsbassiner Der indhentes udtalelse fra Aarhus Vand A/S - herunder arealkrav til LP-delområder 2.5 Andet 3. Overfladevand Ekstrem situation 3.1 Planområdets følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra omgivelserne (øgede nedbørsmængder) 3.2 Omgivelsernes følsomhed/ robusthed overfor overfladevand fra planområdet (øgede nedbørsmængder) 3.3. Planområdets følsomhed/ robusthed overfor højere vandstand i havet Sikringsanlæg ift. Klimaændringer herunder skybrud og havvandsstigninger (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod over-

16 Screening/scoping (step 2) svømmelse). 3.5 Andet 4. Grundvand 4.1 Særlige drikkevandsinteresser (OSD, NFI og indvindingsoplade hertil) 4.2 Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk (Indvindingsopland) 4.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) Ved kryds i væsentlig negativ indsættes begrundelse her. Der peges mere konkret på risici afledt af planen. Formålet er enten at afdække mangler eller præcisere indhold i eventuel miljørapport. 4.4 Andet Fx grundvandssænkning, håndtering af overfladevand, erhvervsområde 5. Landbrug 5.1 Landbrug/husdyr m.v. 5.2 Lugtgenekriteriet 5.3 Andet

17 Screening/scoping (step 2) 6. Virksomheder 6.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. 6.2 Vibrationer 6.3 Luftforurening (støv og andre emissioner) Sikkerhed 6.4 Risikovirksomheder Vær opmærksom på afstand på 500 meter til risikovirksomheder jf. cirkulære nr Brand, eksplosion Aarhus Brandvæsen/ 6.6 Giftpåvirkning Vær opmærksom på kolonne 1½ (amoniak) jf. risikobekendtgørelsen 6.5 Andet 7. Jord 7.1 Jordforurening /BU og ND

18 Screening/scoping (step 2) 7.2 Jordhåndtering/flytning 7.3 Andet 8. Trafik CBM 8.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen 8.2 Støjgener fra veje og jernbaner CBM 8.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder 8.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området 8.5 Trafiksikkerhed CBM 8.6 Kumulative konsekvenser Det skal sikres, at man har vurderet på den kumulerede afledte trafikale påvirkning af planen og øvrige planer og projekter, som kan have en afledt trafikal belastning 8.7 Andet CBM CBM CBM CBM 9. Klimatiske forhold CBM

19 Screening/scoping (step 2) 9.1 Sol/ skyggevirkning CBM 9.2 Vindforhold CBM 9.3 Andet 10. Kulturarv CBM () Kulturmiljø 10.1 Udpegede kulturmiljøer x, da der ikke er udpegede kulturmiljøer i området. CBM() () 10.2 Potentielle kulturmiljøer x, da der ikke er fundet nogen interesser i området. () 10.3 Endnu ikke kendte kulturmiljøer x Afventer tilbagemelding fra kulturmiljøteamet. () 10.4 Andet Bevaringsværdige bygninger 10.5 Fredede eller bevaringsværdige bygninger (jf. Kommuneplan) Der er 4 bevaringsværdige bygninger i området. Afventer tilbagemelding fra kulturmiljøteamet Potentielt bevaringsværdige byg- Afventer tilbagemelding fra kulturmiljøteamet. CBM

20 Screening/scoping (step 2) ninger 10.7 Andet Oplevelsen af kirken 10.8 Exner Fredning X, da der ikke er fundet nogen interesser i området Kirkebyggelinje NBL 18 X, da der ikke er fundet nogen interesser i området Kirkeindsigtsområder X, da der ikke er fundet nogen interesser i området Andet CBM() () () () Forhistorisk Tid Arkæologiske værdier F.eks. på baggrund af svar fra Moesgård Museum. Afventer tilbagemelding fra museet Beskyttede sten- og jorddiger og beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e Andet x, da der ikke er fundet nogen interesser i området. CBM

21 Screening/scoping (step 2) 11. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse CBM 11.1 Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse 11.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning 11.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) x Afventer en nærmere afklaring af projektet. Afventer en nærmere afklaring af projektet. Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen næsten 1,8 km fra kysten. Mellem lokalplanområdet og kysten er eksisterende bebyggelse. Området kan dermed ikke ses fra kysten. Det vurderes derfor, at bebyggelsen ikke får en nævneværdig visuel indvirkning på oplevelsen af kystlandskabet Visuel påvirkning af skyline Byggerierne på Bjørnholms Allé 2 tilpasses stort set med højden i den eksisterende parcelhusbebyggelse mod Kalmargade og de eksisterende etagebebyggelser mod Randersvej. Afventer en nærmere afklaring af projektet Lys og/eller refleksioner Det vil indgå i lokalplanen, at der ikke må anvendes materialer elle belysning, som kan være til væsentlig gene Andet

22 Screening/scoping (step 2) 12. Ressourcer og affald CBM/ 12.1 Arealforbrug Jf. kommuneplanens målsætning 12.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) 12.3 Forbrug af andre materialer, råstoffer 12.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer x x x Som led i byomdannelsen vil der ske en fortætning, hvilket understøtter kommunes målsætning om at minimere arealforbruget og byfortætte. I lokalplanen er der ingen aktuelle planer om særlige tiltag vedr. lavenergi. Der stilles ikke særlige krav til materialer eller råstoffer. x Der forventes ikke indgå usædvanlige stoffer Genanvendelse af affald x Der forventes ikke særlige initiativer Andet 13. Befolkning og sundhed CBM/ 13.1 Tilgængelighed for offentligheden Afventer en nærmere afklaring af projektet Tilgængelighed for handicappede x Området indrettes som foreskrevet i bygningsreglementet.

23 Screening/scoping (step 2) 13.3 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet 13.4 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt 13.5 Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt Afventer en nærmere afklaring af projektet. Der indrettes opholdsareal som led i omdannelsen. Afventer en nærmere afklaring af projektet. Fx nærhed mellem boliger og grønne områder (maks. afstand 500 m) 13.6 Skole- og institutionskapacitet Udfyldes efter indhentning af oplysninger fra B&U Natstøj 13.8 Andet CBM/ CBM/ (fra B&U/BA) 14. Socioøkonomi / materielle goder CBM 14.1 Påvirkning af sociale forhold Afventer en nærmere afklaring af projektet. F.eks. fleksible og gode fysiske rammer og varierede bo- og livsformer jf. kommuneplanens målsætning 14.2 Beboersammensætning Afventer en nærmere afklaring af projektet. Variation i boligstørrelser, ejerforhold og lig-

24 Screening/scoping (step 2) nende 14.3 Påvirkning af erhvervsmæssige interesser F.eks. styrkelse, begrænsninger, udvidelsesmuligheder CBM/ 14.4 Andet 15. Tryghed CBM 15.1 Indretning af området F. eks. forskellige anvendelser, klare aflæselige enheder i bebyggelse og i udearealer, klar opdeling (privat/offentlig) og rimelig afstand til facader Adgangsveje F.eks. overskuelige adgangsveje med godt udsyn tæt på bebyggelse og uden for mange nicher og beplantning. Ikke for mange gennemgående stisystemer i området Overblik F. eks. godt udsyn fra bygninger til garager, skure og lignende samt til færdsels- og opholdsarealer Kontakt mellem mennesker F.eks. egnede arealer, der understøtter kontakt mellem beboere og brugere af området. CBM CBM CBM CBM Andet

25 Konklusion Ingen miljøvurdering Planer omfattet af bilag 3 og 4 Lokalplanen antages ud fra ovennævnte ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet og kendetegnes som et mindre område på lokalt plan. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelsen træffes på baggrund af kriterierne i bilag 2. Begrundelse: Afgørelsen begrundes, og der redegøres for de undersøgte relevante miljøpåvirkninger. Der skal inden endelig beslutning træffes være gennemført en høring af berørte myndigheder (interne og eksterne) i henhold til lovens 4, stk. 3. Hvis dette ikke er sket via forundersøgelsen til lokalplanen skal det gøres som en selvstændig høring. Begrundelsen for afgørelsen skrives ind i lokalplanens redegørelse i afsnittet om miljøvurdering. Krav om miljøvurdering: Lokalplanen antages ud fra ovennævnte screening at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ (eventuelt et 0-alternativ). Relevant alternativ/alternativer beskrives. Berørte myndigheder (interne og eksterne) skal høres om miljøvurderingens indhold dvs. om scopingens resultater og detaljeringsgrad i henhold til lovens 7, stk. 4. Emnerne kan beskrives herunder eller i et separat scoping dokument, som sendes til myndighederne. Emner som indeholdes i miljørapporten beskrives. Baggrundsmateriale Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen

26 Screeningen er udført af: Hvis der har været rådgivere involveret nævnes de her. ellers skrives navn, initialer og afdeling i skemaet herunder. Afdeling: Initialer: Navn: Planafdelingen (CBM): HK Helle Kallesø Mobilitet (CBM): Center for Miljø og Energi (): Natur Vandløb Spildevand Grundvand Landbrug Virksomheder Jord Aarhus Vand Beplantning mm. Aarhus Brandvæsen