Irettesættelse og straf

Transkript

1 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der var, er det samme som det, der kommer, det, der skete, er det samme som det, der vil ske; der er intet nyt under solen (Præd 1,9). Intet nyt under solen? Dette er specielt rigtigt, når det gælder Guds profeters liv og arbejde. De blev ofte kaldt til at komme med advarsler og irettesættelser til mennesker, der burde have vidst bedre. Lydige mod deres kald blev de fleste af profeterne udsat for stærk modstand eller til og med straffet af de åndelige ledere, som burde have været de første til at lytte til dem. Det er ikke overraskende, at Jesus sagde: Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod (Matt 23,29-30). I denne uge vil vi begynde at se på Jeremias prøvelser. Hans arbejde synes udelukkende at bestå af irettesættelser og straf: han kommer med en irettesættelse, og lederne straffer ham. Ugens tekster Jer 17,5-10 Jer 17,1-4 Jer 11,18-23 Joh 3,19 Jer 12,1-6; 14,

2 SØNDAG 18. OKTOBER 2015 De to veje Fra de første kapitler i Første Mosebog til de sidste kapitler i Johannes Åbenbaring giver Bibelen os valget mellem kun to måder at leve på: enten følger vi Herren med hele vores hjerte og sjæl, eller også gør vi det ikke. Mange har fundet Jesu udtalelse vanskelig at acceptere: Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder (Luk 11,23). Dette er en stærk og entydig udtalelse om en åndelig virkelighed, der er større, end den i første omgang ser ud til at være, eller hvad sund fornuft måske ville fortælle os. Her møder vi den store strids tema på det mest grundlæggende plan. Og alligevel siger Jesus egentlig ikke noget nyt eller overraskende. Det har altid været på denne måde. Jer 17,5-10 Hvilke vigtige åndelige principper finder vi her, især i lyset af den store strid mellem Kristus og Satan? Den umiddelbare sammenhæng for disse vers er sandsynligvis Judas kortvarige politiske affærer. Herren ønskede, at de skulle forstå, at deres eneste hjælp fandtes hos Gud, ikke hos politiske eller militære magter. Det ville de senere komme til at indse; men da var det for sent. Selv om Gud benytter andre mennesker til at hjælpe os, må vi til syvende og sidst sætte vores lid til ham alene. Vi kan aldrig med sikkerhed kende andre menneskers motiver; vi kan altid vide, hvad Guds planer for os er. Med god grund advarer Jeremias 17,9 om menneskehjertets svigefuldhed. Den hebraiske tekst siger, at hjertet er mere bedragerisk end alt. Selv om de fysiske følger af synd er skrækkelige, er de ikke nær så slemme som de moralske og åndelige følger. Problemet er, at da vores hjerte er så bedragerisk, kan vi ikke helt og fuldt vide, hvor slemt det egentlig står til. Jeremias skulle snart selv komme til at opleve, hvor onde menneskers hensigter kan være. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at have større tillid til Gud, end vi har haft indtil nu? Er der lige nu situationer i dit liv, hvor det er betydningsfuldt, at du handler i tro og gør, hvad der er rigtigt i Guds øjne? 37

3 MANDAG 19. OKTOBER 2015 Judas synd Jeremias opgave var slet ikke let. Måske er der nogle mennesker, der finder en pervers glæde i at udpege andres synder; men de fleste af os ville synes, at det er en meget lidt tiltalende opgave, især på grund af den reaktion, den oftest fremkalder. Når der gives en irettesættelse, vil nogle mennesker angre og ændre deres liv; men det er ikke tilfældet for de fleste, især ikke hvis irettesættelsen er meget direkte og kraftig. Og Jeremias ord var netop som alle profeternes budskaber meget direkte og barske. Jer 17,1-4 Hvilke advarsler giver Jeremias folket? Billedet af synden indridset i hjertet er særlig barskt. Det viser, hvor dybt ødelæggelsen går. Tanken er ikke kun, at synden er skrevet som med en pen, men den er indgraveret i hjertet, ridset ind med et værktøj. Dette bliver endnu barskere, når vi husker Herrens ord til Judas forfædre: når du adlyder Herren din Gud og holder hans befalinger og love, der står skrevet i denne lovbog, og vender om til Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl (5 Mos 30,10; sml. med Sl 40,8 og Jer 31,33). De skulle elske Gud og adlyde hans lov med deres hjerte; nu er deres synd overtrædelsen af Guds lov (1 Joh 3,4) ridset ind i deres hjerte. De mennesker, der hævder, at de har fået Guds lov betroet, bør ikke smigre sig med, at de ikke vil få Guds retfærdighed at føle, fordi de udadtil viser ærbødighed for budene. Ingen bør nægte at tage imod irettesættelse, når de gør det onde, eller beskylde Guds tjenere for at være for nidkære, når disse søger at rense lejren for ondt. Gud hader synd og opfordrer dem, der hævder, at de holder hans lov, til at afstå fra al uretfærdighed. (Ellen White, Profeter og konger, s. 202). Til at tænke over Synd indgraveret i hjertet? Dette er en skræmmende tanke. Hvad fortæller dette billede om, hvor dybt og intenst arbejdet med at rense vores hjerter må være? Hvad er den eneste måde, hvorigennem dette kan opnås? 38

4 TIRSDAG 20. OKTOBER 2015 En advarsel til Jeremias Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde (Joh 3,19). Det triste ved Jeremias historie er, at den modstand, han mødte, kom fra netop dem, Gud gennem ham forsøgte at frelse. Herren ønskede at spare dem for deres visse undergang. Men tit ønsker mennesker ikke at høre det, de har brug for at høre; for det går imod deres syndige og fordærvede ønsker. Jer 11,18-23 Hvad sker der her? Hvad minder nogle af billederne os om? I det gamle Israel kunne personer, som profeterede falsk i Herrens navn, få dødsstraf. Men i dette tilfælde er der intet, der tyder på, at Anatots indbyggere mente, at Jeremias var en falsk profet. De ønskede kun at lukke munden på ham. De ønskede ikke at høre det, han havde at sige. Selv om teksten ikke siger noget direkte om, hvordan de planlagde at slå ham ihjel, mener nogle forskere, at de kan have tænkt på at forgifte ham. Som vi så tidligere, var Anatot Jeremias hjemby, og indbyggerne afviste hans budskab i så stor grad, at de ønskede at slå ham ihjel. Men dette var kun begyndelsen på en langt mere omfattende afvisning fra alle bortset fra en lille rest blandt hans egne landsmænd. Alt dette, også billedet med et lam der intetanende føres til slagtning, får os selvfølgelig til at tænke på Jesu offer. På en måde var Jeremias et billede på Jesus, ikke i profetisk forstand som offerdyrene, men ved at han ligesom Jesus mødte stor modstand netop fra dem, han kom for at hjælpe. Denne situation i Jeremias liv minder i høj grad om, hvad Jesus tidligt i sit arbejde også blev udsat for (Luk 4,4-30). Til at tænke over Hvornår hørte du sidst noget, du vidste, var rigtigt, men som du ikke ønskede at høre? Hvad var din første reaktion? Hvorfor må vi i disse situationer lære at tage korset op og følge Jesus? 39

5 ONSDAG 21. OKTOBER 2015 En klagesang I de første kapitler i Jeremias Bog havde Gud advaret profeten om, at hans opgave ikke ville blive let. Jeremias fik ved sit kald at vide, at Judas konger, stormænd, præster og folk ville angribe ham (Jer 1,19). Selv om han også fik at vide, at Herren ville være med ham og redde ham, og at hans modstandere ikke ville overvinde ham, har advarslen om, at størstedelen af hans eget folk ville kæmpe imod ham, givetvis ikke været særlig velkommen. Men Jeremias var endnu ikke klar over, hvor slemt det skulle blive, og da prøvelserne kom, var han forståeligt nok både vred og såret. Jer 12,1-4 Selv om Jeremias taler om sin egen situation, hvilket universelt emne kæmper han med i disse vers? Hvordan er profetens holdning over for dem, der har såret ham? Hvad fortæller dette os om, hvor menneskelig selv en af Guds mest trofaste tjenere var? Jer 12,1 er fyldt med gammeltestamentlige lovudtryk: de hebraiske ord for ret, anklage og gå i rette med er alle hentet fra datidens retssprog. Profeten, som er oprørt over det, han udsættes for, kommer med en anklage imod Herren. Hans klage er selvfølgelig meget almindelig: hvorfor går det tilsyneladende de onde godt, mens han, Jeremias, som kun ønsker at gøre Guds vilje, møder så mange prøvelser? Her ser vi også Jeremias menneskelighed. Han ønsker, at de, der har behandlet ham dårligt, skal straffes. Her taler han ikke som teolog; han taler som et syndigt menneske, som har brug for nåde, og der ligesom Job og mange andre af Guds trofaste tjenere ikke forstår, hvorfor disse ting sker for dem. Hvorfor skulle Jeremias, Guds tjener, kaldt til at forkynde Guds sandhed for et oprørsk folk, udsættes for sine egne bysbørns forræderiske sammensværgelser? Jeremias stolede på Gud; men han forstod slet ikke, hvorfor det gik, som det gjorde. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at stole på Gud på trods af alt det, der sker, som slet ikke giver mening for os? 40

6 TORSDAG 22. OKTOBER 2015 En desperat situation Jer 14,1-10 Hvad sker der? Hele landet var ramt af tørke; enhver by og landsby led under den. De fattige og de rige led sammen. Ikke engang de vilde dyr kunne udholde manglen på vand. Stormændene ventede ved byporten på deres tjenere i håbet om, at de havde fundet vand; men kilderne var udtørrede. Der var intet vand, og uden vand kunne livet ikke fortsætte. Lidelserne blev værre for hver dag, der gik. Folket iklædte sig sørgeklæder og gik med blikket sænket. Indimellem ville de pludselig knæle og råbe i desperat bøn. I en tid med en sådan naturkatastrofe var det skik at besøge templet i Jerusalem (Joel 1,13-14; 2,15-17) for at faste og bringe særlige ofringer til Gud. Jeremias så folkets iver; men han vidste godt, at de ikke søgte Herren, de ønskede kun vand. Dette gjorde profeten endnu mere bedrøvet. Jeremias bad også, ikke om vand, men om Guds nåde og nærværelse. Jeremias forstod også, at dette kun var begyndelsen på de vanskeligheder, der skulle komme. Gud så folkets hjerter og vidste, at hvis han fjernede tørken, ville deres anger også forsvinde. Folket gjorde alt for at ændre på deres situation. De rejste til Jerusalem, bad, fastede, klædte sig i sæk og bragte ofre; men de glemte det afgørende: sand omvendelse, ægte anger. De var kun interesseret i at fjerne konsekvenserne, ikke selve problemet, deres synd og ulydighed. Jer 14,11-16 Hvordan skal vi forstå disse vers? Du må ikke bede om lykke for dette folk, sagde Gud til Jeremias, selv om Jeremias tidligere havde været et godt eksempel på forbøn: Selv om vore synder vidner imod os, må du, Herre, gribe ind for dit navns skyld (Jer 14,7). Selv om vi opfordres til at bede uophørligt (1 Thess 5,17), åbenbarer Herren, som kender alt fra begyndelsen til enden, i dette tilfælde over for Jeremias, hvor syndige og frafaldne disse mennesker var. Gud kender selvfølgelig menneskenes hjerter, og han kender også fremtiden; det gør vi ikke. Derfor mister Det Nye Testamentes opfordring til at bede, selv for vores fjender, ikke sin gyldighed i denne situation. 41

7 FREDAG 23. OKTOBER 2015 Læs Ellen White Jeremias kæmpede med et spørgsmål, som vi alle stiller. Hvordan forklarer vi det onde? Men måske er dette i virkeligheden problemet. Vi kan ikke forklare noget, som er uforklarligt, og som til og med kan betegnes som meningsløst. I denne forbindelse skrev Ellen White: Det er umuligt at forklare syndens oprindelse med henblik på at give en grund til dens eksistens Synden er en ubuden gæst, og ingen kan forklare, hvorfor den kom. Den er mystisk og uforklarlig. At undskylde den er det samme som at forsvare den. Hvis der kunne findes en undskyldning for den eller en årsag til, at den eksisterer, ville den ophøre at være synd. (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s ). Udskift ordet synd med ondskab, og citatet giver stadigvæk mening: Det er umuligt at forklare det ondes oprindelse med henblik på at give en grund til dets eksistens Det onde er en ubuden gæst, og ingen kan forklare, hvorfor det kom. Det er mystisk og uforklarligt. At undskylde det er det samme som at forsvare det. Hvis der kunne findes en undskyldning for det eller en årsag til, at det eksisterer, ville det ophøre at være ondskab. Når tragedier rammer, hører vi tit mennesker sige, eller vi selv tænker: Jeg forstår det ikke. Det giver ingen mening. Der er en god grund til, at vi ikke forstår; for det er nemlig uforståeligt. Hvis vi kunne forstå det, hvis det gav mening, hvis det passede ind i en eller anden logisk og fornuftig plan, ville det jo ikke være så ondt; det ville ikke være så tragisk, for det ville have en fornuftig hensigt. Hvor er det vigtigt, at vi husker, at ondskab, ligesom synd, ofte ikke kan forklares. Men vi har korsets virkelighed, som viser os Guds kærlighed og godhed på trods af den uforklarlige ondskab, som synden fører til. Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk grundigt over tanken om, at ondskab og lidelse ikke giver mening, at de ikke har nogen fornuftig eller god forklaring. Hvorfor er det bedre på denne måde? Tænk over det. Der sker en frygtelig tragedie måske er det et lille barn, der dør på grund af en frygtelig sygdom efter lang tids lidelse. Ønsker vi virkelig at tro, at der findes en god og fornuftig begrundelse for dette? Er det ikke bedre at tilskrive det de forfærdelige og onde følger af at leve i en syndig verden? Drøft dette i klassen. 42

8 DIALOG TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Mødet med dagligdagen Uddybende spørgsmål Jeremias er kendt som en mand, der beder for andre. Daniels bøn i Dan 9 er en forbøn, inspireret af Jeremias profetier. Find eksempler på forbøn fra Jeremias Bog og andre bibelske bøger. Find eksempler på begivenheder fra ugens løb, der virker meningsløse. Del dem med din klasse. Er der en forklaring på alle begivenheder, eller findes der virkelig meningsløse begivenheder? - Hvis Gud suverænt bestemmer alt, kan der så være noget frit valg for mennesker? Hvis menneskers valg ændrer Guds plan, hvordan kan vi så holde fast ved troen på, at det er Gud, der styrer verdens gang? Hvorfor beder vi for andre (hvis vi gør det!)? Gør det nogen forskel? - Synes du, at I i jeres menighed beder for lidt offentligt sammen for andre mennesker? Hvordan mener du, at fælles bøn for andre bedst kan organiseres? Kom med konkrete forslag! Personligt kristenliv Hvad betyder det personligt for dig, at Gud giver dig frihed til at vælge? Hvordan udøver du denne frihed i dit liv? Tænk over, hvem du beder for dagligt. Jeremias bad også for mennesker, som bekæmpede ham. Hvem mere kunne du inddrage i din bedeliste? Baggrund Forholdet mellem Guds suverænitet og menneskelig frihed har været et afgørende teologisk problem ned gennem kirkens historie, og de forskellige synspunkter rækker fra den ene til den anden yderlighed. Det svar, der gives, afhænger også af synet på menneskets natur. Pelagius (4. årh.) fx opfattede menneskets situation og natur som så uberørt af syndefaldet, at han anså det for at have evne til selv at vælge Gud på samme måde som Adam oprindeligt kunne. Augustin (død 430) mente derimod, at mennesket var så bundet, at det syndede hele tiden, og at det også som omvendt kristen var bundet. Calvin fremhævede Guds suverænitet så stærkt, at han hævdede, 43

9 DIALOG TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 at nogle mennesker er forudbestemt til frelse, andre til fortabelse, et syn, der i realiteten udelukker menneskelig frihed. Adventister står i reformatoren Arminius tradition. Med ham har vi understreget, at vi godt nok er bundet og afhængig af Guds nåde; men at Guds Ånd virker på det uomvendte menneske, så Gud i sin nåde derved giver os muligheden for a vælge ham, når han åbenbarer sig for os. Vi har også lagt vægt på den store strid mellem godt og ondt. Dette perspektiv indebærer, at mange begivenheder er onde og meningsløse i den periode, hvor synden dominerer, altså mellem syndefald og Jesu genkomst. Vores opgave er at stille os på Kristi side i denne kamp for det gode. Gud er altså suveræn, men har valgt for en tid at uddelegere sin magt og give os muligheden for at vælge. På dommens dag vil alle blive stillet til regnskab for deres valg. NOTER 44

10 NOTER TIL SABBATTEN 24. OKTOBER