Indberetning nr. 8/2006

Transkript

1 21-mands-udvalget vedrørende Færøerne FÆU alm. del - Bilag 76 Offentligt Rigsombudsmanden på Færøerne Tórshavn den 20. september Indberetning nr. 8/2006 Sammenfatning - Seneste Gallup-undersøgelse viser, trods fremgang for Republikanerne, uændret støtte til det siddende landstyre. - På 60 års dagen - den 14. september - for folkeafstemningen i 1946 offentliggør Republikanerne Gallup undersøgelser, der understøtter det synspunkt, at Færøerne selv skal fastlægge sin udenrigs- og sikkerhedspolitik samt i øvrigt skal have den øverste myndighed på Færøerne. - Strategien: Vision 2015 konkretiseres vedrørende Globalisering og Administrative reformer. I visionsarbejdet opstilles bl.a. som mål, at antallet af kommuner reduceres fra de nuværende 34 til 7 inden Der sættes også datoer på, hvornår Færøerne skal have afklaret sine relationer til en række internationale organisationer. - Tidligere lagmand Jógvan Sundstein, Folkeflokken, giver både ros og ris til det færøske forfatningsarbejde. Ros for formuleringerne om folk og nation og frihedsrettigheder, ris for en upraktisk udformning af regler om Lagtingets lovgivende virksomhed samt regler om udskrivelse af nyvalg til Lagtinget. - Lagtingets udlandsudvalgs besøg den august 2006 hos folketingets 21-mandsudvalg vedr. Færøerne, samt hos udenrigsminister Per Stig Møller karakteriseres som præget af høflighed og god tone. - De færøske overenskomstforhandlinger startes op. - Nedlæggelse af radaren på Sornfelli og i forbindelse hermed gennemførelse af personalereduktioner ved Færøernes Kommando. - Færøernes økonomi er præget af fremgang det seneste års tid efter 3-4 års lavkonjuktur. Nationalbanken skønner, at der i 2005 har været et overskud på betalingsbalancen på ca. 300 mio. kr. svarende til 3% af det færøske BNP. Gallup-undersøgelse Den 13. september 2006 blev der offentliggjort en vælgeranalyse. Den viser et stort set uændret billede i forhold til det seneste lagtingsvalg i Der ville efter undersøgelsen fortsat være 21 mandater bag den nuværende landstyrekoalition. Postboks 12 Telefon: E-post: riomfr@fo.stm.dk CVR nr FO-110 Tórshavn Telefax: V-tal

2 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Lagtingsvalg januar 2004 i %. Vælgerundersøgelse sept i %. Ændring i forhold til seneste valg i % Lagtingsmedlemmer ved seneste valg Folkeflokken 20,6 20,9 +0,3 7 7 Lagtings- Ændring i medlemmer antal lagtings ved vælgerundersøgel- medlemmer sen Sambandspar- 23,7 23,2-0,5 7 7 tiet Socialdemo- 21,8 20,6-1,2 7 7 kraterne Selvstyrepar- 4,6 2,6-2, tiet Republikanerne 21,7 27,0 + 5, Centerpartiet 5,2 5,7 +0,5 2 2 Morskabspartiet 2,4 0-2,4 0 0 Republikanerne(Tjóðveldisflokkurin) ville med 27% af stemmerne blive det største parti og gå et mandat frem til 9 mandater. Der er tale om en fremgang på 5,3 %. Hvis der var valg nu, havde selvstyrepartiet skulle aflevere deres ene mandat i Lagtinget til republikanerne. Gallup-undersøgelse om sikkerhedspolitik Gallup har udført endnu en vælgerundersøgelse for Republikanerne (Tjóðveldisflokkurin). Undersøgelsen sigter på at afklare færingernes holdning til, hvem der skal afgøre sikkerhedspolitiske spørgsmål vedr. Færøerne - Danmark eller Færøerne. Der er tillige spurgt om, hvilket parti den adspurgte normalt stemmer på. Hvem skal afgøre sikkerhedspolitiske spørgsmål vedr. Færøerne? Fordeling over partier: Danmark Færøerne Ved ikke Folkeflokken Socialdemokraterne Centerpartiet Sambandspartiet Republikanerne Selvstyrepartiet Totalt Undersøgelsen er foretaget op til Republikanernes højtideligholdelse af 60 års dagen den 14. september 2006 for afholdelse af folkeafstemningen i 1946 om færøsk selvstændighed. Som bekendt resulterede folkeafstemningen i et snævert flertal for løsrivelse blandt de afgivne gyldige stemmer, idet 48,65% stemte for løsrivelse, 47,23% for regeringens forslag om selvstyre, og 4,12% af stemmene var ugyldige. Et flertal i Lagtinget bestående af Folkeflokken og en enkelt socialdemokrat erklærede, at Færøerne nu umiddelbart måtte betragtes som en selvstændig stat. Regeringen erklærede heroverfor, at en sådan ensidig handling ikke kunne anerkendes, Kongen opløste Lagtinget,

3 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 3 der blev udskrevet nyvalg og optaget forhandlinger mellem Danmark og Færøerne om en hjemmestyrelov, som så efterfølgende blev gennemført i I to helsides annoncer i de færøske aviser Sosialurin og Dimmalætting offentliggør republikanerne resultaterne af yderligere to Gallup-undersøgelser. Spørgsmål: Hvem skal have den øverste myndighed på Færøerne? Danmark Færøerne Ved ikke 6% 81% 13% I kommentarerne til Gallup-undersøgelsen anføres det i annoncen: Hvad siger færingerne til selvstændighed i dag? Som forholdene er under hjemmestyret, ligger den øverste myndighed hos de danske myndigheder. 60 år efter folkeafstemningen er spørgsmålet om Færøernes fremtidige stilling fortsat en kastebold mellem de politiske partier i Lagtinget. Hvis vi nu gjorde som i 1946 og spurgte folket om denne kastebold, hvad siger så vælgeren? Svaret er helt klart. Efter vælgerundersøgelsen tvivler den færøske vælger ikke på, at den øverste myndighed på Færøerne skal ligge hos det færøske folk. Spørgsmål: Skal Færøerne drive sin egen udenrigspolitik? Nej Ja Ved ikke 9% 69% 22% I kommentarerne til ovennævnte resultat anføres det i annoncen: For 60 år siden havde færingerne just samme må,l som i dag kaldes internationalisering og globalisering. Dette drejer sig kort sagt om at drive sin egen udenrigspolitik. At skabe gode relationer og godt samarbejde med de lande, som vi har behov for at samarbejde med. Det kan vi ikke i dag, idet andre udfører opgaven. Andre varetager udenrigspolitikken. Hvis vi nu gjorde som i 1946 og spurgte folket om denne sag, hvad siger så vælgeren? Svaret er soleklart. I overensstemmelse med vælgerundersøgelsen ønsker langt den største del af færingerne, at vi skal varetage vor egen udenrigspolitik. Lagtinget tilsluttede sig i 2005, at udenrigspolitik ikke kan overtages, men skal forblive dansk. Formanden for Lagtingets Udlandsudvalg, Johan Dahl (Sambandspartiet), er af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt, at Færøerne fører sin egen udenrigspolitik uafhængigt af den danske, og udtaler til den færøske avis Dimmalætting den 18. september 2006: Vi har al den indflydelse som vi har behov for, og nu efter at fuldmagtsloven er gennemført har vi alle muligheder for at lave aftaler med andre lande. Arbejdet med Vision 2015 Generelt Som omtalt i tidligere indberetninger iværksatte lagmanden et stort anlagt strategiarbejde for det færøske samfund i forbindelse med Olaj-talen Der er tale om et omfattende arbejde, særligt

4 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 4 set i relation til de relativt beskedne administrative resurser, som den færøske centraladministration har. Arbejdet har været organiseret i 24 strategigrupper, som hver har fået til opgave at udforme konkrete delmål for udviklingen af det færøske samfund inden for en række emneområder. Der er tale om en stor spredning i emner. Som eksempler kan nævnes : Forskning, udvikling og innovation, Varetagelse af internationale opgaver, Infrastruktur, Miljø, og Selvstyre. Der er udpeget 144 medlemmer i alt til strategigrupperne, hvoraf den største del kommer fra landsstyrets administration. På et stormøde med deltagelse af politikere og embedsmænd den 11. september 2006 blev oplæg fra to af de mere centrale strategigrupper præsenteret. Det drejer sig om strategigruppen vedrørende Globalisering - varetagelse af internationale arbejdsopgaver samt gruppen der beskæftiger sig med Den administrative struktur. Begge strategigrupper har beskæftiget sig med helt centrale politikområder, hvorfor der vil blive fremhævet og på enkelte punkter kommenteret på - hovedpunkterne i gruppernes anbefalinger. Helt generelt kan det oplyses, at ingen af grupperne tager sit udgangspunkt i Færøernes retlige og faktiske stilling i rigsfællesskabet. Således kan det nævnes, at selvom udenrigspolitik er en opgave for rigsmyndighederne, er dette ikke nævnt af strategigruppen vedr. varetagelsen af de internationale opgaver. Den anden gruppe, som skal omtales nærmere, nemlig gruppen vedr. den administrative struktur, forholder sig heller ikke til rigsmyndighedernes arbejdsopgaver i relation til Færøerne eller til arbejdsdelingen mellem færøske og danske myndigheder, selvom rigsmyndighederne fortsat varetager ikke ubetydelige opgaver på Færøerne. Imidlertid, uanset hvor neutralt og hvor konstaterende strategigrupperne har beskrevet den eksisterende opgavefordeling mellem rigsmyndighederne på den ene side og de færøske myndigheder på den anden side, vil strategigrupperne risikere at udsætte sig for politisk kritik. En kritik for alene gennem selve beskrivelsen at anerkende og fastlåse Færøernes rigsretlige stilling. Da medlemmerne af strategigrupperne overvejende er centralt placerede færøske embedsmænd, er en vis forsigtighed på dette punkt forståelig. Strategigruppen vedr. varetagelse af internationale opgaver Hovedbudskabet fra strategigruppen er, at frihandel og internationalisering er helt afgørende for Færøerne. Derfor skal barrierer for fri bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft fjernes eller begrænses så meget som gørligt. Der er i strategiarbejdet generelt lagt vægt på, at de mål, der opstilles skal være operationelle. Som konkrete delmålsætninger angives: Medlemskab af EFTA i år Overordnet samarbejdsaftale med EU om de fire friheder og andre spørgsmål i Medlemskab eller observatørstatus i WTO i Indgåelse af flere dobbeltbeskatningsaftaler i perioden frem til Associeret medlemskab i FAO i Associeret medlemskab i UNESCO Observatørstatus i OECD 2010.

5 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 5 Skærpet udenrigspolitisk profil i de internationale organisationer, hvor Færøerne allerede deltager i arbejdet. Det gælder: Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd, NAFO, NEAFC, IWC, Arktisk Råd m.v. Herudover skal barrierer i den færøske skatte- og afgiftslovgivning for færøsk virksomhed i udlandet fjernes, ligesom det samme skal være tilfældet vedr. udenlandsk virksomhed på Færøerne. En koordineret eksportfremme samt indsats for at tiltrække udenlandske virksomheder til Færøerne etableres i Udviklingsbistanden skal op på 0,25% af det færøske BNP i Færøske repræsentationer og udsendte diplomater. Der sigtes mod, at Færøerne får faste repræsentationer, som tager sig af personlige, erhvervsmæssige og politiske opgaver i udvalgte lande og i internationale organisationer. Der skal udsendes medarbejdere til lande, hvor det har betydning for færøsk økonomisk eller politisk interessevaretagelse. Udsendte medarbejdere skal, hvor det er muligt, dække mere end ét land eller mere end én international organisation. Færøerne ønsker at anvende/udvikle? konsulære tjenester i 2007, som først og fremmest skal tage sig af erhvervsmæssige spørgsmål (der sondres i papiret ikke mellem honorære konsuler og konsuler i øvrigt). Formanden for strategigruppen vedr. varetagelse af internationale opgaver er lagmandsdirektør Marjun Hanusardóttir. Kritik af strategigruppens arbejde Efter fremlæggelsen af strategigruppens anbefalinger var der en debat, under hvilken Høgni Hoydal betegnede gruppens udspil som hjemmestyreagtigt og uambitiøst, samt præget af, at gruppen ikke ønskede at komme i et modsætningsforhold til det siddende landsstyre. Han anførte endvidere, at flere af de barrierer og vanskeligheder som eksisterer vedr. samhandel og aftaler med andre lande, ikke ville have eksisteret, såfremt den rigsretlige stilling for Færøerne havde været afklaret (læs: At Færøerne havde været selvstændigt). Han savnede endvidere en analyse af, hvor Færøerne befandt sig i forhold til EU, EFTA og EØS. Marjun Hanusardóttir svarede, at strategigruppen ikke havde været afskåret fra at behandle Færøernes rigsretlige stilling. Strategigruppen vedrørende samfundets opbygning Denne strategigruppe har departementschefen for landsstyreområdet for finansanliggender Petur Alberg Lamhauge som formand. Gruppen tager sit udgangspunkt i behovet for at tilpasse lovgivning og administration til et land med ca indbyggere. Gruppen sætter ord på den allerede vedtagne privatiseringspolitik, ligesom den konkret foreslår, at der sker en sammenlægning af kommuner, så antallet reduceres til 7. Herudover foreslår den indkomstskatten sænket. Gruppen foreslår endvidere, at det offentlige afskaffer støtteordninger som virker konkurrenceforvridende og bremser vækst. Gruppen opstiller følgende konkrete mål vedr. støtteordninger : 1. Det offentliges besparelser, som hidrører fra afskaffelse af støtteordninger, skal anvendes til at sænke indkomstskatterne. 2. Momsfritagelse til formål, som påvirker erhvervslivet i landet ( boligbyggeri, ombygning m.v.) afskaffes. 3. Støtteordninger skal fremgå af finansloven frem for at gennemføres i form af fradrag og fritagelser.

6 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 6 4. Støtteordninger som garanteret mindsteløn og dagstøtteordninger, skal afskaffes gradvist. 5. Sømandsfradraget skal gradvist afskaffes og være helt væk i Rentestøtten skal afskaffes gradvist. 7. Landbostøtteordningen skal gradvist afskaffes. Kritik af gruppens forslag I den efterfølgende debat blev forslagene om afskaffelsen af støtteordninger mødt med meget voldsom kritik, særlig fra formanden for Færøernes fiskeriforening, Òli Jacobsen, som simpelthen krævede, at spørgsmålet om afskaffelse af støtteordninger blev taget af dagsordenen. Lagmanden lagde, i den debat, der fulgte præsentationen af strategigruppens forslag, afstand til forslagene om afskaffelse af støtteordningerne. Kommunesammenlægninger De færøske medier har gennem et stykke tid omtalt mulighederne for gennemførelse af frivillige kommunesammenlægninger. Således har også landsstyremand Jacob Vestergaard (Folkeflokken), landstyreområdet for indenlandsanliggender, bebudet, at han vil fremsætte et forslag til lagtingslov indeholdende regler for afholdelse af folkeafstemninger i kommunerne om sammenlægning. Lørdag den 9. september 2006 gennemførtes en vejledende folkeafstemning om sammenlægning af Gøte og Leivík kommuner. I begge kommuner var der et pænt flertal for sammenlægning, henholdsvis 84,8% og 60,8%. Lagtingets udenlandsudvalgs besøg i København Lagtingets Udlandsudvalg havde møder med folketingets 21-mandsudvalg vedr. Færøerne, samt udenrigsminister Per Stig Møller den august Det fremgik af de færøske mediers omtale af møderne, at bl.a. frihandelsaftalen med Island, færøsk medlemskab af EFTA og af Nordisk Ministerråd, samt den færøske udviklingsbistand havde været diskuteret. Af pressens omtale fremgår, at såvel de færøske som de danske parlamentarikere var glade for det gode samarbejde og den gode tone mellem de færøske og danske parlamentarikere. Det fremgik dog også, at Islandsaftalen er strandet i Justitsministeriet, at et egentligt medlemskab af Nordisk Ministerråd strider mod grundloven, og endelig at Schweiz er forbeholden overfor et færøsk medlemskab af EFTA. Det sidste spørgsmål om Schweiz stilling til et færøsk EFTA-medlemskab, har lagmanden efterfølgende kommenteret med, at hans indtryk fra de sonderinger han havde haft er, at der fra Schweiz side stilles en række tekniske og afklarende spørgsmål. Der er imidlertid ikke lagmandens indtryk, at Schweiz har gjort sin stilling op som værende negativ. Høgni Hoydal (Republikanerne) blev i Dimmalætting den 31. august 2006 citeret for, at oplysningerne vedr. færøsk medlemskab af Nordisk Ministerråd, som kom frem på mødet svarer til indholdet i de 87 svar, som han allerede har fået fra statsministeren om samme spørgsmål.

7 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 7 Nationalbankens status over færøsk økonomi Nationalbanken har netop offentliggjort publikationen Kvartalsoversigt, kvartal, hvor der i en artikel gøres status over den færøske økonomi medio Ifølge Nationalbanken har der det seneste års tid været fremgang i færøsk økonomi efter 3-4 års lavkonjunktur. De centrale indikatorer for færøsk økonomi viser en moderat opgang i aktiviteten siden sommeren Lønudbetalingerne er vokset mærkbart inden for de fleste erhverv, beskæftigelsen er steget og arbejdsløsheden er faldet. Der var i 2005 fortsat overskud på betalingsbalancen. Færøerne har i de seneste mange år gennemgående haft store overskud på betalingsbalancen - ofte på over 10 pct. af BNP. I 2005 skønnes overskuddet at have været ca. 300 mio. kr. (svarende til ca. 3 pct. af BNP). Faldet i overskuddet skyldes, at handelsbalancen blev svækket efter et fald i vareeksporten og en stigning i vareimporten. Den økonomiske fremgang afspejles i de offentlige finanser. Landskassen havde i 2005 et underskud på godt 200 mio. kr. svarende til ca. 2 pct. af BNP. Underskuddet var stort set som budgetteret og karakteriseres af Nationalbanken som moderat set i lyset af den økonomiske stagnation. Oplysningerne for 1. halvår 2006 tyder på, at landskassen kommer tæt på balance, idet indtægterne fra skatter og afgifter har overrasket positivt. Der er ifølge Nationalbanken udsigt til, at den økonomiske fremgang fortsætter i de kommende år. Det skyldes bl.a., at havbrugserhvervet gradvist vil blive genopbygget, og at der er udsigt til en stigende byggeaktivitet. Der planlægges således et omfattende boligbyggeri i Tórshavn-området, og en større udvidelse af lufthavnen er under forberedelse. Udsigterne er dog ikke uden nedadrettede risici. Et højt fangsttryk for især torsk og kuller betyder, at fiskeriet kan blive svækket, og efter et par år med pæne prisstigninger på fisk er der risiko for et prisfald. Se artiklen om Færøernes økonomi på Nationalbankens hjemmeside Det færøske forfatningsarbejde Den 23. august 2006 afholdt den færøske forfatningskommission (Stjórnarskipanarnevndin) en pressekonference for at berette om status for arbejdet. Formanden for forfatningskommissionen, rektor for det færøske universitet Jóan Pauli Joensen oplyste, at arbejdet er i en god gænge, man er kommet langt med formuleringen af selve lovparagrafferne, ligesom man er godt i gang med at skrive bemærkninger til lagtingslovforslaget. Forfatningskommissionens arbejde kan følges på kommissionens hjemmeside Der bruges ikke betegnelsen grundlov om forfatningen, men betegnelsen Stjórnarskipan der vel nærmest kan oversættes til regeringsordning, styrelsesordning eller forfatning. I den engelske oversættelse anvender man betegnelsen constitution. Efter at den nuværende landstyrekoalition trådte til er navnet ændret fra grundlov til Stjórnarskipan. Formanden sagde herom, at uanset hvad barnet hedder eller ikke, så er der tale om en konstitution for Færøerne, da navnet efter hans opfattelse ikke spiller nogen rolle. Næstformanden Kári á Rógvi oplyste, at der efter hans opfattelse ikke var noget i vejen for, at Færøerne kunne have en egen forfatning ved siden af den eksisterende danske grundlov. Hans argu-

8 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 8 mentation er følgende: Amerikanske delstater har egen forfatning indenfor rammerne af den amerikanske forbundsforfatning. Det samme er tilfældet i Tyskland, hvor delstaterne også har egen forfatning. Endvidere argumenterer han med, at både Island og Norge indførte egne grundlove på et tidspunkt, hvor de endnu ikke var blevet selvstændige. På denne baggrund finder han, at man også på Færøerne kan vedtage sin egen forfatning på et tidspunkt, hvor man endnu ikke har opnået selvstændighed. En indførelse af en selvstændig færøsk forfatning, mener han tillige er en god forberedelse til en senere færøsk selvstændighed. Om den mulige konflikt mellem den danske grundlov og den nye færøske konstitution anførte Joán Pauli Joensen: At så længe vi er i et rigsfællesskab med Danmark, så har vi selvfølgelig den danske grundlov, som måske i nogle tilfælde er overordnet den færøske konstitution. Han tilføjede: Danskerne vil aldrig sende et krigsskib til Færøerne med den begrundelse, at vi får vor egen konstitution, som fastlægger hvorledes fremgangsmåden skal være, hvis vi ændrer vor nuværende status. Såvel formanden som næstformanden gav udtryk for, at en færøsk grundlov kan eksistere ved siden af den tilsvarende danske grundlov. Forholdet mellem Danmark og Færøerne skal i fremtiden baseres på en aftale i henhold til bestemmelsen i forfatningsudkastets 94 efter hvilken : Færøerne efter aftale kan være i fællesskab (på færøsk: Samveldi) med andre lande og riger. Danmark nævnes ikke specifikt i teksten, som det land, der efter aftale vil kunne samarbejdes med, men man må gå ud fra, at det er Danmark, der i første række tænkes på. Formanden redegjorde for præamblen til forfatningsudkastet, der i dansk oversættelse starter således: Vi, folket på Færøerne, stadfæster denne vor forfatning. Den skal danne grundlaget for vor regering og være den pagt, der skal sikre vor frihed, sikkerhed og velstand. Forfatningen forudsættes vedtaget ved en folkeafstemning. Efter det nu foreliggende udkastets 77 er: Den færøske ret er den øverste appelinstans på Færøerne. Der er altså ingen omtale af Højesteret. Efter 17 skal folkekirken ledes efter gammel sæd og skik. Der var lagt op til spørgsmål og diskussion efter indlæggene. Folkekirkens status gav anledning til en del spørgsmål af afklarende karakter. Af svarene fra formanden fremgik, at man fra kommissionens side sigtede mod at opretholde status quo i en overtaget folkekirke. Det fremgik endvidere, at formanden påregner, at arbejdet i kommissionen afsluttes til tiden, d.v.s. inden udgangen af Forslaget afleveres til lagmanden senest 31. december 2006, som herefter må tage stilling til, hvorledes den videre politiske behandling skal ske. Dagbladet Sosialurin skriver den 25 august 2006 i en leder om det færøske forfatningsarbejde: Den danske grundlov er ikke mere gældende, end at vi, om de færøske vælgere ønsker det, kan løsrive os fra Danmark. Den danske grundlov er fra en helt anden tid og helt forældet på nogle områder, på den baggrund kan det kun være godt med en færøsk forfatning. Der har ikke været særlig megen debat om Stjórnarskipan i de færøske medier, men blandt de få indlæg der har været skal fremhæves et indlæg af 4. september 2006 af tidligere lagmand Jógvan Sundstein (Folkeflokken). Han giver udtryk for stor tilfredshed med præambelen ( Vi, folket på Færøerne, ---- ) som han mener ikke kunne skrives bedre, ligesom der efter hans opfattelse ser ud til at være politisk enighed om formuleringerne i de indledende bestemmelser og bestemmelserne om frihedsrettigheder. De bestemmelser, der drejer sig om den egentlige færøske styrelsesordning ( ) får en række særdeles kritiske kommentarer af teknisk/saglig karakter med på vejen. Han kritiserer speci-

9 Rigsombudsmanden på Færøerne Side 9 fikt forfatningsudkastets meget begrænsede adgang til opløsning af Lagtinget og udskrivning af nyvalg (efter 49 kræves, at 75% af Lagtingets medlemmer stemmer for udskrivelse af nyvalg, lagmandens eksisterende adgang til at udskrive lagtingsvalg ophæves dermed). Jógvan Sundstein kritiserer ligeledes den tidsmæssigt yderst snævre adgang til fremsættelse af lovforslag, som i realiteten begrænser adgangen til at fremsætte lovforslag til månederne august og september, med mindre at der er tre fjerdedeles flertal for at fravige hovedreglen. Endelig kritiserer han, at love først kan træde i kraft til næste Olavsøka d.v.s. 29. juli, som han finder særdeles upraktisk, også her med mindre at der er tre fjerdedeles flertal for at fravige hovedreglen. Det samme flertal skal der til, såfremt man ønsker at give en lov tilbagevirkende kraft. Start på overenskomstforhandlinger Fagforbundet, Starvsmannafelagið (Funktionærforbundet), har ved overenskomstforhandlingernes start over for landsstyreområdet for finansanliggender lagt op til at gøre overenskomsterne flerårige. Sidste år blev der indgået en kun et-årig overenskomst, som først faldt på plads efter en strejke, der bl.a. omfattede rutebådene til Suðuroy og Sandoy, samt færøsk TV og radio. Starvsmannafelagið lægger op til, at forhandlingerne foregår samtidigt for såvel landstyre, kommuner og det færøske energiselskab S.E.V. under henvisning til, at det alligevel er landsstyreområdet der lægger linien i overenskomstforhandlingerne. Kravsudvekslingen har endnu ikke fundet sted, men det forventes, at der vil blive rejst krav om forhøjede arbejdsgiverbidrag til pensioner, særligt efter at Føroya Tele ved de seneste forhandlinger gik med til en forøgelse af bidraget til 15,5%. Spørgsmålet om samtidige forhandlinger blev modtaget positivt af arbejdsgiversiden, som har påtaget sig at undersøge, om det vil være muligt. Personalereduktion på Færøernes Kommando Den 6. september 2006 modtog 51 ansatte ved Færøernes Kommando besked om, at de ikke længere skal være ansat ved Færøernes Kommando. De, hvis kontrakter ikke udløber, tilbydes enten anden ansættelse inden for forsvaret eller ydes bistand til at finde et arbejde udenfor forsvaret. Personalereduktionen, der er en konsekvens af forsvarsforliget, som indebærer en lukning og nedtagning af radaren på Sornfelli, har længe været ventet. Færøernes Kommando videreføres med en reduceret bemanding på 24 personer, fortsat ledet af en chef med rang af kommandør. Planlægningen af ny bydel i Tórshavn Den færøske erhvervsmand Jákup á Dul Jacobsen er kommet længere med sine planer om et blandet byggeri med butikscenter, kontorbyggeri, idrætscenter, boliger, og et hotel og konferencecenter. Jákup á Dul Jacobsen samarbejder med Jysk Sengetøj og ejer mere end 100 butikker i Europa og Canada. Borgmesteren i Tórshavn, Heðin Mortensen, oplyser til den færøske avis Dimmalætting, at byrådets medlemmer er positivt stemt over for planerne, og forventer at kunne give endelig grønt lys for byggeplanerne der i alt omfatter ca kvadratmeter i løbet af et par måneder. Den nye bydel forventes at stå færdig i 2012 og på det tidspunkt give plads til 400 familier. Med venlig hilsen Søren Christensen