Mål og indholdsbeskrivelse Askov-Malt SFO 2014.

Transkript

1 Mål og indholdsbeskrivelse Askov-Malt SFO

2 Fakta. Den ældste del af Askov-Malt skole er fra SFO er fra SFO i Askov- Malt er for alle børn fra 0.klasse til og med 6.klasse. I 2013 er der indført rullende skolestart. Personalet i SFO består af en SFO leder, souschef, 5 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. Heraf har en pædagog en AKT baggrund (adfærd, kontakt og trivsel) og en pædagog har en læringsvejleder baggrund. SFO er funktionsopdelt. Mad værksted. Kreativværksted. Ude værksted. Lege værksted. Idræts sal. Værested for de ældste børn i SFO. Børnene tjekker ind på touch skærme. Børnene må færdes i alle SFO lokaler samt på: Torvet Legeplads og sportsplads. Skolegårde. Skolens faglokaler efter undervisning og ifølge med en voksen, eller med aftale med en voksen, som føre tilsyn. Rullende skolestart (rullende SFO start) Rullende skolestart vil foregå 3 gange i løbet af et skoleår. August. November. Marts. Fritidspædagogik. Det pædagogiske arbejde tager afsæt i erkendelsen af at SFO har en væsentlig rolle i børnenes udvikling, læring dannelse og trivsel, samt i fritidspædagogikkens grundlæggende værdier: fællesskab, venskab, leg, medbestemmelse, valgfrihed, selvforvaltning, fordybelse og mangfoldighed. Fritidspædagogikken fokuserer på at opbygge positive og inkluderende sociale fællesskaber, hvor børn i tryghed kan undersøge, afprøve, erfare og lære i samvær med andre og derved udvikle selvforståelse, forståelse for andre mennesker og for omverdenen. Gennem deltagelse og samspil i sociale fællesskaber øver børn sig på aktivt borgerskab. De lærer om samfundets spilleregler, og om de kulturelle værdier, herunder de demokratiske værdier og processer. Det handler om at skabe plads til børnenes indflydelse og selvbestemmelse, så de har mulighed for at bidrage aktivt, træffe valg og handle under hensyntagen til andre. Der arbejdes med aktiviteter i forskellige læringsmiljøer, der veksler mellem pædagogiske tilrettelagte aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Alt sammen i læringsmiljøer som giver dem mulighed for at lære at forholde sig til andre og verden, tage stilling, træffe selvstændige valg, og kunne handle derpå. SFO er et socialt læringsmiljø. Barnet skal udvikle sine sociale ressourcer i fællesskab med andre. Samtidig skal barnet bevare egne styrker og personlighed, med særlig fokus på at opbygge selvværd. Selvværd er at blive elsket for den man er og ikke kun for det man gør. Et barn i god trivsel, er et barn der hviler i sig selv, som kan klare modgang, fungere i et større fællesskab, magte ydre krav og forventninger. 2

3 Barnet lære egne potentialer at kende og træne sit temperament, sådan at det tilpasses den situation, barnet befinder sig i. Barnet skal lære at sætte sig i andres sted og som udgangspunkt tro på det bedste i andre. Menneskesyn. Det grundlæggende forebyggelsesarbejde er baseret på helhed og sammenhæng i forhold til hele barnets liv/familie, dagtilbud/skole og fritid. Barnet skal ses og forstås ud fra de sammenhænge og relationer, hvor det befinder sig og udvikler sig i. Vores menneskesyn er baseret på ligeværdighed, anerkendelse, mangfoldighed og vigtigheden af, at være en del af fællesskabet. Der tages udgangspunkt i styrkerne, ressourcerne og potentialet i det enkelte barn, for dermed at skabe mest mulig rum for læring samt personlig og social udvikling. Børn i udsatte positioner sikres deltagelse i fællesskabet ved fokuserede indsatser. Dette grundlæggende syn danner baggrund for vores møde med børn og forældre. Pædagogisk grundlag i Askov-Malt SFO. Læring via leg og bevægelse er fundamentet for vores udviklingsfokus i Askov-Malt SFO. Derfor er vores vision: Askov-Malt SFO En SFO i bevægelse. Vi er certificeret som en leg og bevægelses SFO, der dagligt skaber læring og udvikling gennem forskellige lege og bevægelses aktiviteter. SFO er et lære og værested, hvor barnet kan udvikle erkendelse og lyst til at lære, og hvor børns evner og lyst til at indgå i livslang læring fremmes. Robusthed og vedholdenhed er 2 kerneværdier, som for børnene har afgørende betydning for på sigt at kunne begå sig i det samfund de bliver en del af. Derfor har værdierne en central betydning i det pædagogiske arbejde. I SFO skal børnene ses og høres for de forskellige individer de er. Der skal lægges vægt på, at børnene har medindflydelse og kan træffe valg. De kan slappe af, være sammen med andre i fællesskab på tværs af alderstrin og deltage i forskellige aktiviteter. I SFO lærer barnet at blive menneske mellem mennesker. Det er særligt de personlige relationer mellem børn og voksne og børnene imellem, der er i centrum, og at der er tid, rum og plads til det børnene er optaget af. I SFO kommunikerer vi positivt og arbejder bevidst med den anerkendende tilgang. At blive set, mødt og forstået har indflydelse på trivsel og udvikling. Vi skal stå ved og tage ansvar for egne handlinger. Vi skal lære, at ærlighed kan betale sig. Vi skal respektere forskellige meninger og forskelligheder generelt. I hvert værksted arbejdes der med vores lærings mål, så de udfordre tilpas i forhold til det enkelte barnets nærmeste udviklingszone. ( målene er beskrevet senere i dokumentet). Kommunikation. Girafsprog. SFO arbejder med girafsprog som er en kommunikationsmetode der bevarer dialogen i samtaler. En giraf er dyret med det største hjerte og det største overblik. Girafsprog er et konfliktredskab. Et af målene for girafsprog er at kunne skelne mellem udtrykkene: følelser, ønsker, behov. For at kunne kalde sig en rigtig giraf skal man efterstræbe følgende: Opnå: Lytte til egne behov, ønsker og følelser og lære at udtrykke dem. Iagttage den andens behov, følelser og ønsker. Bevare dialog, bl.a ved at spørge ind til, hvad den anden mener, hvis vedkommende ikke udtrykker sine behov, ønsker og følelser. Undgå: Angribe, den anden. 3

4 Forsvare sig mod det, den anden siger. Trække, sig ud af samtalen eller lukke den og afvise den anden. Beskrivelse af pædagogens rolle. Alle voksne er rollemodeller. Barnet spejler sig i det de voksne gør. Voksne skal være motiverende og bevidste om deres kommunikation. Fokus: At det er naturligt for os, at tænke innovativt på tilgange og metoder i mødet med det enkelte barn. De voksne arbejder ud fra følgende værdier: Anerkendelse. Opmuntring. Værdsættelse. Nærvær. Ærlighed. Positiv livsindstilling. Omsorg. Imødekommenhed. Refleksion over egen praksis. Ressourceorienteret. Inklusion Arbejdsformer og læringsrum. Personalets rolle i de 3 læringsrum Læringsrum 1 Læringsrum 2 Læringsrum 3 Vi er tydelige voksne autoriteter der selv praktiserer de egenskaber, vi ønsker fremmet hos børnene. Vi guider og støtter børnene i at bruge de erfaringer, de har tilegnet sig. Vi deltager aktivt i børnenes leg og hjælper med at aflæse de skrevne og uskrevne normer i social samspil. Børnene bruger selvstændigt de erfaringer og den viden, de har tilegnet sig, såvel i forhold til sig selv som i forhold til andre. Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Den voksne går bag barnet Vores tilgang til barnet er: Barnet indeholder ressourcer og egenskaber. Hvert barn skal mødes som et særligt barn. Vi tilbyder os. Vi handler på dårlig trivsel. Vi sætter os ind i barnets netværk, for at kende barnet. Vi vejleder/ deltager sammen med barnet. Vi giver muligheder frem for begrænsninger. Vi følger barnets initiativer, interesser og kompetencer. 4

5 Samarbejde. Et velfungerende samarbejde er med til at styrke barnets trivsel. Et ligeværdigt samarbejde, hvor respekten for hinandens synspunkter og perspektiver er vigtig. Med de mange samarbejdspartnere, som børn, forældre, pædagoger og lærere møder i det daglige, er det vigtigt at have afklaret de forskellige interessenters ansvar og roller. Et gensidigt samarbejde i hverdagen skal sikre barnets udvikling. Forældrene inddrages i børnenes liv i SFO en i forhold til trivsel og den forbyggende indsats. Pædagoger og forældre er gensidigt forpligtede til at informere om forhold, der har betydning for barnets trivsel, så en mulig forebyggende indsats iværksættes. Informationer om dagligdagen og arrangementer formidles via forældre intra. Forældresamarbejde. Skolebestyrelsen tager del i SFO`en, da SFO er en ligeværdig del af skolens virksomhed og derfor omfattet af de almindelige regler for folkeskolens formål paragraf. Skolelederen har det administrative og pædagogiske ansvar for ordningen, mens skolebestyrelsen varetager tilsynet. Forældremøder. I indskolingen og i de aldersblandet stamklasser, holdes et samlet forældremøde med pædagoger, som hver bidrager med orientering omkring trivsel og tiltag i forhold til de forskellige årgange. Fra 3. årgang og opefter præsenterer en pædagog SFO ved de forældremøder, hvor det er relevant. Forældresamtaler. SFO holder løbende ved behov forældresamtaler. Forældrene har via skoleintra altid adgang til at orientere sig i forhold til deres barn/børns trivsel og læring i SFO. I orienteringen indgår målskemaet 1. Styrkeskemaet er et internt redskab som middel til at opfylde målene 2. Målskemaet har fokus på lærings mål, som er beskrevet i dette materiale. Skemaet danner grundlag for at se det hele barn ud fra et læringsperspektiv. Samarbejde mellem lærer og pædagog. Med udgangspunkt i de kommunale værdier skal pædagoger og lærere i et tæt samarbejde skabe det bedste miljø for børnene. Formålet med samarbejdet er at sikre det enkelte barns optimale vilkår for læring og trivsel samt at skabe sammenhæng og tryghed for børnenes udvikling både i skole og SFO. Et tværfagligt tema, bestående af inklusionsvejledere (lærer) og AKT vejleder (pædagog) arbejder med forebyggelse, trivsel og udvikling. Et netværk som arbejder alsidigt og innovativt i sikringen af handleplaner for børn, som af en eller anden årsag, i en kortere eller længere periode befinder sig i en udsat position. 3 SFO har 4 pædagoger som udover timer i SFO også har timer ind i skolen i den understøttende undervisning. Pædagoger og lærere har i fællesskab udviklet følgende samarbejdsværdierne: Læring, anerkendelse, fællesskab, ansvarlighed og glæde. Værdierne danner grundlag for vores samarbejde på alle niveauer og i alle sammenhænge. Pædagoger og pædagogmedhjælpere arbejder samtidig i SFO team. Der arbejdes specifik med en TRM model 4, som dokumentation og refleksion over egen praksis i forhold til vores mål og herunder temaerne, som metode og middel til at opfylde målet. Sundhed, ernæring, krop og bevægelse. Udtryk, musik og drama. 1 Bilag. Læringshjul. 2 Bilag. Styrker. 3 Bilag. Procedure for børn der ikke er i trivsel. 4 Bilag. TRM model. 5

6 Værksted, natur og teknik. Medier og kreativitet. Inklusion i et fritidsperspektiv. Inklusion handler om at skabe et udviklende fællesskab for den enkelte og fællesskabet. Inklusion bygger på gensidighed og det fælles ansvar. I en inkluderende kultur forholder vi os til, hvordan deltagelse for alle muliggøres. Vi reagerer på de små tegn tidligt med henblik på at ruste til fremtidige krav. Vi arbejder med de udfordringer, der måtte være i mødet mellem barnet og dets omgivelser. Vi er hele tiden parate til at ændre metoder og organisering for at kunne inkludere. Barnet med særlige behov og forudsætninger af fysisk, psykisk eller social karakter skal sikres udvikling og passende udfordringer i SFO ved, at der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang med særlig fokus på inklusion. Positiv og tæt forældresamarbejde er en forudsætning for sammenhæng i barnets læring. Inklusion er en faglig målsætning for velfærdsprofessionerne i stræben efter at skabe inkluderende lærings-og udviklingsmiljøer, hvor alle har ret til at være aktive deltagere. Definition af et barn i udsat position. Et barn som i kortere eller længere perioder har særlige behov i forhold til sin udvikling. Et barn som er truet i sin udvikling, hvis det ikke på en professionel måde mødes på sine særlige behov. Barn med forskellige handicaps. Barn fra belastede familieforhold ( i en periode eller permanent) Barn med forsinket udvikling Barn der opfattes som skæve, nørdede eller lignende. Barn der har svært ved sociale relationer. Barn med anden etnisk kulturel baggrund, hvis dette giver særlige besværligheder. Barn der mistrives. Definition af barn med særlige forudsætninger. Et barn med intellektuel potentiale, tænker nuanceret og er abstrakt i sin tankegang. Et barn med særlig interesse for specifikke faglige områder. Et barn med udprægede kreative evner og potentiale, hvor de kan udvise stor intuition og særlig forudsætninger for optræden af en slags. Et barn med særlige lederegenskaber, hvor de udstråler autoritet og en forståelse for kammeraternes situation og velfærd. Et barn med særlige forudsætninger indenfor idræt, mestrer fysisk udfoldelse i høj grad og er intellektuel som gennemsnittet. Kendetegn for barn med særlige forudsætninger. Bevidst og årvågen gennem barndommen. Opmærksom på mange fænomener. Højt aktivitetsniveau. Avanceret udvikling. Ivrigt observerende. Ekstrem nysgerrig. God hukommelse. Tidlig og veludviklet ordforråd. 6

7 Lærer hurtigt. Kan tænke og ræsonnere abstrakt. Følsom. Perfektionist. På møder og sammen med relevante ressourcepersoner iværksættes handlinger, der tilgodeser barnet. For at afdække tiltag og udvikling vil vi bl.a. bruge nogle af følgende relevante metoder. Talecirklen 5, børneinterview 6, anerkendelsestrappen 7 og ressourceprofil og handleplan, 8 SIPA 9 samt Blive klog på mig 10 Metoderne vil vi bruge til at afdække problemstillinger og udfordringer i relationer mellem voksen/voksen, voksen/barn, barn/barn. Bliv klog på mig. Skema som børnene udfylder med deres forskellige interesser. Deres livret, kæledyr m.m. Skemaet bliver brugt til at børnene nysgerrigt forholder sig til hinandens interesser og derigennem skabe mulighed for at indgå i et fællesskab. Venner. I perioder skal børnene finde et, af de andre børn at lege med, som de ellers ikke plejer at lege med. Børnene hjælpes og guides til at finde hinanden og få øje på eventuelle fælles interesser og leg. Visuelle skemaer. I perioder kan det for et barn være en god ide, at have enkelte og tydelige rammer for dets muligheder for det sociale og relationelle samvær i fællesskabet samt mulighederne for leg og aktiviteter. Mulighederne er beskrevet via billeder. På den måde tydeliggøres og forenkles barnets valg og gør det nemmere at begribe, hvis det for barnet er vanskeligt at dagen i forhold til at være i trivsel. Differentieret fællesskab. Vi giver mulighed for at deltage og være i forskellige fællesskaber. Samtidig tilrettelægger vi rammer for fællesskaber med et specifikt formål. Drenge/piger, store/små m.m. Opgaver/aftaler. En opgave eller aftale som at være den der tømmer opvaskemaskinen, eller dækker frugtbord kan i en periode være det, som kan være med til at gøre, at barnet trives og på ny får overskud til at indgå i fællesskaber. 5 Bilag. Talecirklen. 6 Bilag. Børneinterview. 7 Bilag. Anerkendelsestrappen. 8 Bilag. Ressource og handleplan. 9 Bilag. Reflekterende inklusionsredskab. 10 Bilag. skema Blive klog på mig 7

8 Det teoretiske grundlag. Martin Seligmans 24 Styrker. Vi besidder alle de 24 styrker. Ifølge Seligman er 5 af disse styrker vores nøgle styrker. Nøglestyrkerne er en del af os fra fødslen en del af vores personlighed og den vi er som menneske. Formål: Vi giver barnet indblik i, hvad de forskellige styrker betyder og hjælper med at finde frem til deres nøglestyrker. Styrkerne er et pædagogisk redskab til at hjælpe barnet med at få sat ord på det barnet er god til og derved at arbejde med at udvikle selvværd og selvtillid. Når der arbejdes med barnets styrker arbejdes der også med barnets svagheder. Som når en styrke som humor kan blive til sarkasme, eller når mod bliver til dumdristighed. Derfor gælder det også om at lære barnet at skrue op og ned for dets styrker, så de er tilpas i situationen. Vi arbejder forskellig med styrkerne, alt efter alder og det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Styrkerne er samtidigt et gensidigt udgangspunkt og grundlag for vores skole-hjem samtaler. Et fælles sprog og et positivt afsæt via styrkerne, i forhold til en forældresamtale øger muligheden for, at vi efterfølgende sammen kan sætte fokus på de udviklingspunkter, der måtte være 11. Flow. 11 Helle Fisker & Gry Bastiansen. Positiv Psykologi og styrketræning. 8

9 Flow er for barnet en mental tilstand af koncentration, engagement og fordybelse. Når barnet er i flow er al opmærksomhed fokuseret og fastholdt på en bestemt aktivitet eller leg. En oplevelse af at tidsfornemmelsen forsvinder og barnet befinder sig 100% fordybet i det, som barnet er i gang med 12. Flow tilstand forudsætter 5 grundlæggende opmærksomhedspunkter: 1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål. 2. Feedback og løbende tilbagemeldinger om hvordan barnet klare sig. 3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden side. 4. Fjerne distraherende faktorer. 5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for aktiviteter og lege. Antonovsky. Læreprocesser -> Følelsen af sammenhæng forudsigelighed -> begribelighed belastningsbalance -> håndterbarhed delagtighed/deltagelse -> meningsfuldhed I stedet for at bruge alle resurserne på at forhindre folk i at falde i floden og drukne, er det bedre at give dem mulighederne for at lære at svømme i den.(aaron Antonovsky) Begribelighed barnet, som har en høj grad af begribelighed, forstår hvad der sker omkring sig. Barnet har forventninger til at dagen er forudsigelig, og når barnet alligevel støder på overraskelser kan sådanne hurtigt bringes ind i en forståelig sammenhæng. Håndterbarhed barnet, som har en høj grad af håndterbarhed, har tiltro til at de altid kan handle. Barnet kender udstrækningen af sine egne evner og kompetencer, og har tiltro til at der altid vil være ressourcer til rådighed for at kunne klare opgaverne. Meningsfuldhed Barnet, som har en høj grad af meningsfuldhed, føler at tingene er værd at engagere sig i. Barnet føler sig delagtiggjort og som en vigtig del af helheden. Meningsfuldhed er en meget stærk motivationsfaktor Knoop, H.H & Lyhne J.(red) (2005). Et nyt læringslandskab Flow. Intelligens og det gode læringsmiljø. Dansk Psykologisk Forlag. 13 Kjeld Fredens, Tommy J. Johnsen og Peter Thybo. Sundhedsfremme i hverdagen. 9

10 Læring. Børn er nysgerrige og motiverede for at lære. Derfor er SFO et læringsrum, som kendetegnes ved mangfoldighed i aktivitets-og legemuligheder i de fysiske miljøer og ikke mindst i fællesskabernes sammensætning. Der er en relativ høj grad af frihed selv-og medbestemmelse og den mængde sammenhængende og uforstyrrede tid, som børn har til rådighed i SFO, giver dem mulighed for at opnå fordybelse. Disse betingelser muliggør og fremmer mange forskellige læreprocesser både formelle, som er de målrette og planlagte. Men også de uformelle, som er de spontane og uden bestemte mål. Forskellige læreprocesser som tilsammen bidrager til børnenes udvikling og læring. Læring skabes i meningsfulde sammenhænge og relationer med andre børn og voksne. Formålet med læring i SFO er hovedsagelig at bidrage til børnenes læring, dannelse, personlig og sociale udvikling. Læring er alsidig og mangfoldig. Derfor tilbydes forskellige aktiviteter med et forskelligt læringsfokus. I vores arbejde med læring, er vi bevidste om at skabe rammer for læring med et specifikt mål. Overordnet arbejdes der med læring på 2 niveauer. Læring som bygger på udvikling af selvtillid og viden. Og læring som bygger på de sociale og relationelle kompetencer, der udvikler selvværd. Målene for hvad barnet skal lære i SFO. Kunne lege. Udvikle relationelle kompetencer. Udvikle sociale kompetencer og trives i fællesskaber. Kriterier for opfyldelse af målene. Se vedlagte bilag vedr. Mål skema og mål skema på individuel elev niveau 14. Metoder. Den overordnede ramme for indholdet i værkstederne er ud fra målene at skabe aktiviteter som implicit rummer temaerne: Sundhed, ernæring, krop og bevægelse. Udtryk, musik og drama. Værksted, natur og teknik. Medier og kreativitet. Mad værksted. Askov Malt SFO er en del af en sundhedsaktiv skole, og der har i den forbindelse udarbejdet en folder, der fortæller om vores kostpolitik. Folderen kan læses på skolens hjemmeside. Sunde, mætte og udhvilede børn fungerer bedst i såvel sociale som i indlæringsmæssige sammenhænge, og det har derfor stor betydning, hvad børnene spiser hen over dagen. For at børnene skal få det bedste ud af deres dagligdag, er det vigtig for os, at arbejdet med kosten foregår i dialogen, i et tæt og positivt forældresamarbejde 14 Individuel mål skema. 10

11 Gode vaner indarbejdes fra barnsben. Det er et fælles ansvar at støtte børnene i at få de gode vaner præsenteret. Det betyder for dagligdagen i SFO, at vi tilbyder sund morgenmad hver morgen til dem, der har behov for det. I løbet af dagen er det forældrenes ansvar, at madpakken er så stor og så god, at den giver sund energi til hele den tid, barnet skal tilbringe på skolen. Vi tilbyder lejlighedsvis en lille eftermiddagssnack. Indholdet kan variere, derfor kan det ikke regnes som en erstatning for et fuldt eftermiddags måltid. Derfor ser vi gerne at børnene medbringer eftermiddagsmad/frugt. I forbindelse med fester og traditioner vil vi også af og til servere noget mad og ønsker ligeledes her at leve op til at være en del af en sundhedsaktiv skole. Vi er bevidste om, at kosten er et fælles ansvar og vi er altid klar til en snak om, hvordan børnene trives bedst hele dagen. Udover at koble aktiviteterne på målene, så supplere værkstedet den faglige læring, når der skal måles ingredienser af, læses opskrifter eller skrives indkøbslister m.m. Idræts sal og Ude værksted. Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. Det er vigtigt at de bruger kroppen og oplever glæde ved det. Både i forhold til den frie leg og mere tilrettelagte fysiske udfordringer. Det er også væsentligt at de befinder sig i et miljø, der lægger vægt på en aktiv livsstil. Kroppen er ikke bare et fysisk redskab, men også en måde at sanse og kommunikere med verden på. I kroppen lageres erfaringer, følelser og viden. Derfor skal børn støttes i at udforske, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen. De skal have stimuleret alle sanser gennem brug af forskellige materialer og redskaber. Det er vigtigt, at børn får erfaringer med forskellige former for kropslig nærhed og tryghed, men også at de lærer at forstå og respektere egne og andres kropslige reaktioner, grænser og integritet. Er man tryg ved sin krop og kender dens styrker og muligheder, har man et godt fundament til at mestre verden. Der skal arbejdes målrettet med fysiske aktiviteter, der inkluderer alle børn aktiviteter der fremmer børnenes motorik og fysiske aktivitetsadfærd, samt en sundhedsadfærd, der bygger på børns fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Der skal arbejdes med en sundhedspædagogisk indsats, der skal rumme demokratiske tilgange og være med til at sikre børn en sund og aktiv hverdag, hvor krop og bevægelser er et væsentligt omdrejningspunkt. Bevægelsesglæde er et vigtigt incitament for trivsel og udvikling af sunde bevægelsesvaner. Glæden eller lysten til bevægelse opstår i leg og bevægelsesmæssige situationer, hvor barnet oplever tryghed, motivation og udfordringer, der giver mulighed for fordybelse og mestringsfølelse. Vi har derfor fokus på følgende: Sociale udvikling. Emotionel udvikling. Sansemotorisk udvikling. Fysisk udvikling. Kognitiv udvikling Bilag 10. Askov-Malt SFO: Bevægelsespolitik. 11

12 Kreativ værksted. Skabe et kreativt miljø, via kunstneriske processer der udvikler børnenes kreativitet, evnen til at skabe nyt, finde usædvanlige løsninger på ideerne/udfordringer. At barnet styrkes i at udvikle handlingskompetence i balancen mellem voksenorganiserede og selvvalgte ideer. Skabe et åbent værksted, hvor kreativitet og fantasi kan videreføres, lære færdigheder og bevidstgøre værdierne i egne og andres arbejde. Motivation og ideer er som drivkraft for indholdet. Vi vil skabe rum for at værkstedet er for alle børn. Vi vil både arbejde inde i værkstedet og på legepladsen/ skolegården. Vi vil forsøge at motivere børnene med forskellige aktiviteter i bred skala. Børnene fastholdes i de valg de træffer og at de projekter de sætter i gang gøres færdige. Lege værksted. Legen er en selvstyrende aktivitet, som er altafgørende for barnets udvikling og er derfor en central del af fritidspædagogikken. Legen er barnets måde at indtage verden på. I legen sker der bearbejdelse og forståelse af den verden, som barnet er en del af. I legen er der mulighed for at eksperimentere, ræsonnere, bruge nysgerrigheden og prøve sig selv af i forskellige situationer og i samspil med andre børn og voksne. De lærer at lege gennem konflikter, etablere venskaber, vælge til og fra mellem diverse aktiviteter, og ved at være aktive medskabere af eget fritidsliv. Det er i legen, at barnet lærer at navigere i det sociale rum, finder ud af regler, grænser og kompromisser, prøver nye idéer af og eksperimenterer med virkeligheden. Her udfoldes fantasi og fordybelse, imens hverdagslivet øves. Legen prioriteres højt, fordi barnet gennem leg oplever, erkender og udvikler sig til hele og selvstændige mennesker. Leg karakteriseres ved at være en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet. Til forskel fra andre aktiviteter kan legen ikke bestemmes og reguleres udefra. Det er barnet og kun barnet, den legende, der råder over legen, dens indhold og form. Legen er en autotelisk virksomhed. Det betyder, at målet (telos) ligger i virksomheden, i selve legen. Barnet leger ikke for at lære og heller ikke for at fremstille et produkt. Legen er som at lade som om, det er evnen til at agere inden for en fiktiv verden. Den psykiske forudsætning for at kunne lade som om er forestillingsevnen og fantasien. For at kunne lege skal barnet kunne være sammen med andre og opbygge selvstyrede regellege uden at bryde sammen, når uenigheder opstår. Lære at skabe en konstruktiv kontakt til andre legende børn. Kunne give, afvente og gå på kompromis. Sige pyt, når noget udfordrer ens temperament. Fantasi. 12

13 Fantasien er evnen til at bearbejde, omforme og overskride virkeligheden. Fantasien er en del af forestillingsevnen, som overvejende henter sit stof fra billeder, sansninger, fornemmelser, stemninger, indtryk og drømme. Heri ligger blandt andet kimen til kreativitet og den abstrakte tænkning. I legen øver barnet sig i at forholde sig søgende, udforskende og skabende i forhold til dets omgivelser. Hermed skabes i legen alternative muligheder til det her og nu givne og kendte. Mesterlære. Aldersintegration giver mangfoldighed og læringspotentiale, bl.a. fordi barnet spejler sig i hinanden og lærer af hinanden. De forskelligartede fællesskaber på tværs af alder og køn er et miljø, hvor børn har mulighed for at udvikle sig personligt og socialt. Sammenhængende læring. I deres dagligdag bærer børnene de erfaringer og den læring, som sker i SFO med ind i skolen. Sammen med fritidspædagogikkens fokus på fællesskabets værdier og børnenes trivsel, er det med til at skabe et godt læringsmiljø i skolens sociale rum som helhed. Dette understøtter de læreprocesser, som finder sted i undervisningstiden, SFOén er desuden med til at understøtte børnenes bearbejdning og læring af skolestof, når noget af det de lærer i undervisningen, kommer i spil i praktiske situationer i SFO ens hverdag. Projektforløb. I skoleåret 2015 vil vi arbejde med 1 projektforløb. 3 uger i marts/april. I marts/april køre projekt tirsdage, onsdage og torsdage. Evalueres i form af en SMTTE model 16 på det første personalemøde efter endt projektforløb. Målet/indholdet med projektet laves inden projektet går i gang. Værested for de ældste børn i SFO. Et område som er indrettet efter ønske fra de ældste SFO børn. Klub stemning og alternative lege/aktivitets muligheder. Et forsøg på at imødekomme de behov der måtte være, for at det fortsat kan være attraktivt at komme i SFO. 16 Bilag. SMTTE 13

14 Bilag 1. Kriterier for udfyldelse af Mål skema. Kriterierne skal vurderes i forhold til de 3 mål for hvad barnet skal lære i SFO. Cirklerne skraveres med følgende farver, alt efter hvad barnet kan. Grøn = Kan Gul = Kan næsten Rød = Kan ikke endnu Lege. Udvikle relationelle kompetencer. Udvikle sociale kompetencer og trives i et fællesskab. Kunne lege. 1. Kan barnet komme ind i en leg med andre på en positiv måde. 2. Har barnet ideer til lege og bruger sin fantasi. 3. Kan barnet fordybe sig i legen. 4. Kan barnet inddrage andre i sin leg og give plads til andre. Udvikle relationelle kompetencer. 1. Kan barnet udvise empati. 2. Kan barnet knytte bånd/relationer til andre børn. 3. Kan barnet bede om hjælp. 4. Kan barnet håndtere frustration og styre sine impulser. Udvikle sociale kompetencer og trives i et fællesskab. 1. Kan barnet lytte til andre og vente på tur uden at afbryde. 2. Kan barnet bidrage/komme med ideer til løsninger af sine konflikter. 3. Kan barnet sige pyt og komme videre. 4. Kan barnet deltage i aktiviteter/lege sammen med andre uden at komme i vanskeligheder. 14

15 Barnets navn CPR Nr. Dato Årgang/klasse Lege Udvikle relationelle kompetencer Udvikle sociale kompetencer og trives i et fællesskab. - KAN - KAN NÆSTEN - KAN IKKE ENDNU 15

16 Bilag 2. De 24 styrker. Vores afsæt er, at finde ind til det enkelte barns 5 nøglestyrker. Det gøres ved: Præsentere det enkelte barn for alle 24 styrker. Barnet vælger herefter sine 5 nøglestyrker ud. Udvælgelsen sker i mere eller mindre grad med hjælp af pædagogen, alt efter barnets alder og kompetencer. Barnets 5 nøglestyrker vil blive hængt op i den gruppe barnet er tilknyttet, så barnet dagligt konfronteres med styrkerne og på den måde får ejerskab til dem. Samtidig vil de primære voksne omkring det enkelte barn, ud fra deres kendskab til barnet vælge de 5 nøglestyrker, vi tænker beskriver det enkelte barns kompetencer, samt vælge 2 styrker, vi tænker barnet kunne have gavn af at øve sig i. Fokus på barnets nærmeste udviklingszone. Procedure for udfyldelse af styrkeskema. 1. Navn på barnet. 2. Dato for udfyldelse. 3. Årstal for udfyldelse. 4. Gruppe. 5. Der sættes et grønt kryds ved de 5 styrker, som vurderes til at være barnets nøglestyrker. 6. Det sættes et rødt kryds ved de 2 styrker, som vurderes til at være de styrker, barnet vil have gavn af at øve sig i. 7. Kommentar og opmærksomhedspunkter. Før hver forældresamtale i SFO, vil vi sende skemaet over personlige styrker hjem til forældrene og bede dem om at finde de 5 styrker, de mener er barnets 5 nøglestyrker, samt de 2 styrker barnet kunne have gavn af at øve sig i. 16

17 Personligt styrkeskema 5 grønne kryds for nøglestyrker. 2 røde kryds for styrker, barnet med fordel kan øve sig i. Viden og Visdom 1 Nysgerrighed 2 Videbegærlighed 3 Åbenhed 4 Kreativitet og opfindsomhed 5 Social intelligens 6 Visdom-perspektiv Sæt X MOD 7 Mod 8 Vedholdenhed 9 Autenticitet-ærlighed Medmenneskelighed og kærlighed 10 Venlig og betænksom 11 Kærlighed Retfærdighed 12 Samarbejde og loyalitet 13 Fair og rimelig 14 Lederskab Selvbeherskelse 15 Selvkontrol 16 Omtanke 17 Beskedenhed Transcendens 18 Værdsættelse af skønhed 19 Taknemmelighed 20 Optimisme-håb 21 Åndelighed 22 Tilgivende 23 Humor 24 Vitalitet-begejstring 17

18 Navn: Dato: Årstal Gruppe: Kommentar og opmærksomhedspunkter: 18

19 Bilag 3. Askov Malt Skole/SFOs procedure ved børn, der ikke er i trivsel. Individuel bekymring - tages op på et teammøde 1. Læreren/pædagogen, der gør sig bekymringen, har ansvar for at sætte barnet på som et punkt på dagsordnen til teammøde. Der udveksles gode råd og forslag til handlemuligheder og de afprøves. Husk en tidshorisont. Teamet / SFO og evt. Drivhuset 2. Ved fortsat bekymring skrives en praksisfortælling, problemstillingerne omkring barnet drøftes på teammødet hvor personen, der indkalder søger for, at både SFO og skole er repræsenteret. Tovholder udpeges. Tovholderen er den, der er højest på anerkendelsestrappen. Hvis der er en tovholder for både SFO og Skole, har de et fælles ansvar i forhold til kontakt til hjemmet. Ud fra praksisfortællingen arbejdes der med SIPA, for at finde nye handlemuligheder. Mål og handlinger skrives ind i handleplanen og ressourceprofilen, husk at være nysgerrig på barnets eget perspektiv. Drivhuset hjælper gerne med udfyldelsen. Handleplanen findes på Fællesnettet. Aftal deadline for ønsket effekt husk at evaluere. Drivhuset modtager handleplanen og ressourceprofilen. Forældrene indkaldes til møde. Forud for mødet er handleplanen/ressourceprofilen sendt til forældrene. Forældrenes tilføjelser føres ind i forældredelen, og de underskriver. Drivhuset deltager efter aftale. Handleplanen lægges i elevarkivet på skolens kontor og i mappen på SFOs kontor. Teamet / SFO og evt. Drivhuset 3. På teammødet Skole/SFO efter 1. evaluering: Ved stadig bekymring vurderes nye handlemuligheder. Arbejde igen med SIPA for at finde nye handlemuligheder. Handleplanen tilrettes. Aftal igen evalueringstidspunkt for ønsket effekt. Ved alle ændringer ny forældreunderskrift. Samme procedure som i pkt. 2 prik 5. Drivhuset 4. Efter 2. Evaluering og fortsat bekymring sættes eleven på dagsordnen til kommende Udvidet Drivhus møde, hvor Drivhuset, psykologen og tovholder aftaler justeringer i handleplanen evt. indstilling til PPR eller lign. 19

20 Bilag 4. TRM metode til refleksion over udvikling af læringsledelse. (team refleksions model) Model til dokumentation af læringstemaer. En beskrivelse af en given situation fra praksis. Eksempel: Med afsæt i en positiv situation, hvor noget fungere, for efterfølgende at dykke ned i egen praksis for at, undersøge om et planlagt tiltag kan fastholde det som jeg så lykkes i afsættet. ELLER.. En udfordrende situation, som af en eller anden årsag ikke lykkes efter hensigten Den undersøgende. Forholder sig til/beskriver og præsentere inden analysen: Hvilket øjebliksbillede vil jeg gerne undersøge. Hvad er mit fokus for undersøgelsen. Hvad/Hvilken situation vil jeg gerne belyse. Hvad er mit læringsrum s perspektiv. Den undersøgende. Præsentere og fortæller: Hvad så jeg så i min undersøgelse? 20

21 Team medlemmerne spørger ind til undersøgelsen. Forslag til spørgsmål til den undersøgende: Hvilke overvejelser... Hvordan oplevede du... Hvad var det der gjorde, at du... Hvad blev du klogere på... Hvad oplevede du dit valgte læringsrums perspektiv førte til... Hvad ville der være sket i undersøgelsen, hvis du havde valgt et andet læringsrums perspektiv? Den undersøgende. Præsenter og ydtre sig: Hvilke reflektioner har præsentationen og spørgsmålene givet mig? Hvad vil jeg være opmærksom på? Den undersøgende og alle team medlemmerne. Ytre sig om: Fælles afrunding og konstruktion af eventuel ny praksis. 21

22 Bilag 5. Talecirklen Formålet med talecirklen er at arbejde med refleksion og supervision i et team med henblik på at skabe inspiration til at forbedre praksis og få skabt udvikling. Talecirklen består af en fokusperson, der ejer et dilemma eller en problemstilling, og en gruppe der er cirklens reflekterende og inspirerende team. Fokuspersonen fremlægger dilemmaet eller problemstillingen. ( max. 3 minutter) og slutter med at stille et spørgsmål til cirklens team. Spørgsmålet skal være konkret og specifikt. Eks: jeg oplever at Henrik ikke leger sammen med de andre børn. Fortæl derefter om Henrik, dine oplevelser med ham og kom med eksempler. Afslut med at stille det konkrete spørgsmål: Hvordan får jeg Henrik til at være mere sammen med de andre børn? Alle reflekterer i 1 min i stilhed. Hvert medlem svarer nu med én sætning. Vær også konkret og specifik samt kortfattet. Det kan være et udsagn, et spørgsmål eller en undren. Sig pas når du som reflekterende person ikke har mere at tilføje. Fokusperson lytter og skriver ned hvad det reflekterende team inspirerer med. Fokuspersonen er her dirigent. Undlad dialog samt kommentar på spørgsmål, udsagn eller undren. Når runden er slut får fokuspersonen ca. 1 min til at reflektere over hvilke brugbare elementer der kan bruges fra det reflekterende teams inspiration. Det fortæller fokuspersonen til teamet. Vær også her konkret og specifik, derved sikres, at der er noget at skabe handling på. 22

23 Det aftales at fokuspersonen giver en tilbagemelding for udviklingen omkring dilemmaet eller problemstillingen senest på næste møde. Bilag 6. Børneinterview- Askov Malt SFO Barnets navn:...klasse...dato... Leg: Hvem leger du med? Er der nogen, du godt kunne tænke dig at lege mere med? Ser du nogen gange, nogen der går rundt alene og ikke har nogen at lege med? Hvordan opfører en god kammerat sig? Er du en god kammerat? Faciliteter/aktiviteter: Hvad vil du helst lave, når du er i SFO? Inde? Ude? Er der plads til de vilde lege? Er der steder man kan slappe af? Er der noget, du synes, vi skal gøre mere af/have mere af (legetøj)?

24 De voksne: Hvilke voksne snakker du med? Føler du, de voksne lytter til dig og tager dig alvorligt? Synes du, de voksne skælder meget ud? Er der noget de voksne kan gøre for, at du har det bedre, når du er I SFO? Interesser: Hvad intersserer dig/ hvilke interesserer har du? (fodbold, heste, tegnefim, computer osv) Skalering: (fra en skala på 1-10) 1.) Hvordan har du det i SFO? Hvordan kan det være du siger det? Hvad skal der til for at det bliver 10? 2.) Hvordan har du det i skolen? Hvordan kan det være du siger det? Hvad skal der til for at det bliver 10? 3.) Hvordan har du det hjemme? Hvordan kan det være du siger det? Hvad skal der til for at det bliver 10? 4.) Hvordan har du det i fritiden? (venner, fritidsintereser) Hvordan kan det være du siger det? Hvad skal der til for at det bliver 10? 24

25 De 24 Styrker: Nysgerrighed, videbegærlighed, åbenhed, kreativitet, social intelligens, visdom, mod, vedholdenhed, ærlighed, venlighed, kærlighed, samarbejde, fair, lederskab, selvkontrol, omtanke, beskedenhed, værdsættelse af det skønne, taknemmelighed, håb, åndelighed, tilgivende humor, begejstring. Hvilke styrker er dine 5 topstyrker? I dialog med barnet findes frem til barnets 5 topstyrker.(streges over med grøn tusch) Nogle styrker du skal øve dig i? I dialog med barnet findes frem til 2 styrker barnet skal øve sig i. (streges over med rød tusch) 25

26 Bilag 7. Anerkendelsestrappen. 26

27 Bilag 8. Ressourceprofil og handleplan Principper Forældrene er deltagere i et forpligtende samarbejde fra starten. Der udarbejdes ensartet ressourceprofil i hele Vejen Kommune for alle elever, hvor skolen skal have ekstern supervision fra konsulenter, psykologer etc. (se under punkt 7 i skema for ressourceprofil). Ved mindre specifikke problemstillinger aftales det med eksterne fagpersoner om der skal udarbejdes en ressourceprofil. o Målsætningen for ressourceprofilen er at få indsigt i de problemer eleven er i, således at der kan iværksættes en pædagogisk indsats med det samme. o Ressourceprofilen skal følge det gule indstillingsskema til psykologenheden. Den pædagogiske handleplan skal tage udgangspunkt i elevens styrkesider, en anerkendende tilgang. Der arbejdes med handleplaner i teamet. o Der skal foreligge dokumentation for tiltag der er afprøvet i klassen, og for at handleplanen er fulgt. Såfremt eleven går i SFO og SFO ikke er en del af teamet, skal en vurdering herfra med for, at få så nuanceret et billede af eleven som muligt. Elevplanen tænkes ind i handleplanen. Uddannelsesplanen tænkes ind ved de ældste elever, eventuelt i samarbejde med UUvejlederen. 27

28 Ressourceprofil Ressourceprofil (status) Navn: Udfyldt af: Dato: 1. Styrkeområder: Sociale funktioner. Personlige karakteristika (selvtillid, selvværd, ansvarlighed, selvstændighed m.m.) Faglige funktioner. Hvad er barnet god til? Hvad kan barnet lide at beskæftige sig med? Hvad er barnet interesseret i? Til hvem har barnet positive relationer (eks: forældre, lærer/pædagog, jævnaldrene)? 2. Behov: Hvilke specielle behov har barnet? Hvad skal der til, for at barnet fungerer godt? Hvilke behov har barnet i forhold til de fysiske omgivelser, de voksne, de andre børn, struktur, tid etc. 3. Barnets selvopfattelse, motivation og arbejdsvaner: Udfyldes i samarbejde med barnet 4. Vanskeligheder: Beskriv de sammenhænge hvor barnet er i vanskeligheder. I hvilke sammenhænge går det mindre godt? I hvilke sammenhænge går det godt? Prøv i beskrivelsen at se sagen fra barnets side 28

29 5. Ressourcepersoner Internt: Hvilke ressourcepersoner har været rådgivende undervejs i forløbet? Det kunne være: Skolelederen, læsevejlederen, koordinatoren for specialpædagogisk bistand, pædagogisk servicecenter, IT - vejlederen, AKTvejlederen etc. 6. Ressourcepersoner Eksternt: Hvilke ressourcepersoner har været rådgivende undervejs i forløbet? Det kunne det være: Læsekonsulenten, psykologen, socialrådgiveren, AKT- konsulenten, IT konsulenten, tale/høre konsulenten, PLC konsulent, fysioterapeut, etc. 7. Forældrenes kommentar: Til ressourceprofilen Handleplan Mål: Korte, få og præcise pædagogiske mål (2-4) Skab enighed mellem elev, forældre og team om målene. (Eksempler) 1. Færre konflikter med lærerne og eleverne 2. Forældre som aktiv ressource i forhold til at nå mål 3. Lave lektier 9. Inkluderende læringsmiljø: (Tiltag) Hvilke former for undervisningsdifferentiering og holddannelser har været forsøgt? På hvilken måde tages der hensyn til eleven i problemer? Hvilke alternative undervisningsformer har været anvendet(eks: bordopstilling, lektieaftaler, fokuspunkt, forskellige måder at lærer på) 17 Handleplanen tager udgangspunkt i begreber fra SMTTE-modellen, se mere på EMU(klik her, hold ctrl nede) 29

30 10. Hvad vil vi gerne se? (Tegn) Hvordan indsamles dokumentation for tegn løbende? Aftal hvad der skal skrives, fotograferes eller optages. (Eks: antal konflikter i forhold til i sidste uge, støtter forældrene barnet i for at kunne opfylde mål, hvor ofte er der lavet lektier) 11. Rollefordeling: Hvem gør hvad? (se afsnit om Inkluderende læringsmiljø, en tovholder på hvert tiltag) - forældre - pædagoger/lærere - leder - barnet - andre 12. Evaluering: Hvordan? Med hvem? Hvornår? Hvilke tiltag virker godt? Hvilke tiltag skal stoppes? Vurder om der skal laves en ny handleplan? 13. Eventuel kommentar fra forældre: Forældrene skal have mulighed for at kommentere handleplanen. Forældreunderskrift Dato 30

31 Bilag 9. Refleksionsguide metode til skabelse af inkluderende praksis for elever/børn. SIPA model: Askov-Malt. Afklaring af rammer og mål Hvilken fortælling, kort rids af rammen? Hvad er jeg nysgerrig på at udforske? Hvad undrede jeg mig over? Hvordan skabes udsatte positioner? Fra en tænkning om et barn med vanskeligheder til et barn i vanskeligheder en udsat position. Fra et psykologisk til et systemisk/sociologisk perspektiv. Positioner kan ændres. Hvad skete der? Er der i fortællingen en udsat position? A:Hvordan og hvorfor er positionen udsat? Hvis der ikke er tale om en udsat position B: Hvordan og hvorfor er positionen ikke udsat? Hvad ville kunne have ført til en evt. udsat position? vvvvvcgggggghhhcjjjlk Hvad giver adgang til deltagelse? Hvad giver adgang til meningsfuld deltagelse? Hvor i fortællingen, er det at den udsatte inviteres ind til at være en del af et fællesskab? Skabes der i fortællingen andre invitationer ind, til at være en del af et fællesskab? Hvordan ses det, at der gives adgang til deltagelse? Hvilke handlinger skaber adgang til deltagelse? Hvilken adfærd skaber adgang til deltagelse? Hvordan kan det ses, at der er tale om adgang til deltagelse (aktiv) og ikke bare at være med (passiv)? Hvordan ser det ud fra barnets /børnenes perspektiv? Foretage perspektivskifte, hvad er på spil for barnet/børnene? Hvordan vil barnet/børnene have oplevet sin position i fortællingen? Hvad vil barnet kunne fortælle? Hvilken værdi vil det have, at spørge ind til den gode grund for den eventuelle handling? Hvilken viden vil det tilføre analysen af fortællingen, ved at inddrage barnets/børnenes perspektiv? Hvad invitere barnet os til at se? 31

32 Hvilke dilemmaer befinder de professionelle sig i? Hvad er dilemmaet? Dilemmaer Hvilke valg som skal modsætninger, træffes? der på sin vis er uløselige, men hele tiden kræver stillingtagen. Hvad er vigtigst lige nu? Hvad kan jeg udsætte/vende tilbage til? Hvilke muligheder har jeg for at søge hjælpe hos mine kolleger? Hvilke pædagogiske og organisatoriske handlingsalternativer findes der? Hvordan skabes forankring såvel som forandring i den pædagogiske praksis? Hvad kunne have skabt en anden fortælling? Hvilke nye tiltag kunne der med fordel iværksættes? Hvilke refleksioner har det skabt, i forhold til min egen tilgang og praksis? Hvad skal der til for at holde fast i de gode fortællinger? Evaluering Hvilke nye opmærksomhedspunkter/læring tager jeg med mig videre? 32

33 Bilag 10. (Billede af barnet) Jeg hedder: Jeg bor sammen med: Vi har husdyrene: Min ynglings mad er: Mit ynglings dyr er: Når jeg leger ude, elsker jeg at: Når jeg leger inde, elsker jeg at: I min fritid går jeg til: Mit ynglings legetøj er: Jeg er god til: SKAL VI LEGE? 33

34 Bilag 11. Individuel mål skema. Navn: årgang/klasse Dato. Mål: Kunne lege. Have kammerater og venner. Kunne være sammen med andre børn som er forskellig fra én selv, på en god måde. Kriterier Jeg vurderer Kunne lege. 1. Jeg spørger på en god måde om jeg må være med og overholder legens regler? 2. Jeg har ideer og fantasi til lege? 3. Jeg bruger meget tid i legen og forstyrres ikke af hvad de andre laver. 4. Jeg giver plads til dem der spørger om de må være med og er åben for deres ideer til legen? Kriterier Jeg vurderer Have kammerater og venner. 1. Jeg respekterer det som betyder noget for det andet barn.? 2. Jeg har gode venner.? 3. Jeg kan bede om hjælp når noget er for svært at løse selv? 4. Jeg ved hvad der er godt at gøre for mig selv når jeg bliver vred eller ked af det? Kriterier Jeg vurderer Kunne klare at være sammen med flere børn på en gang, som er forskellig fra én selv. 1. Jeg kan lytte og vente til det bliver min tur.? 2. Jeg har ideer til at løse konflikter/uenigheder, når jeg er sammen med flere børn,? 3. Jeg kan sige pyt og glemme det der skete og ikke længere tænke på det? 4. Jeg kan være med i aktiviteter og lege med andre uden at blive ked af det eller gal? 34

35 2 stjerner og 1 ønske i forhold til at opnå målene og styrker, som kan være hjælp til ønsket

36 Bilag 12. Bevægelsespolitik. En SFO med aktive og alsidige lege og bevægelses tilbud. Engagerede voksne, som påtager sig opgaven. Formål. Vision Når forældre og andre kommer ind i SFO en skal de kunne fornemme på kulturen, at her er der meget leg og bevægelse Værdigrundlag. Tryghed Vedholdenhed, tålmodighed. Vi bliver ved med at sætte lege i gang både nye lege og gamle lege, så alle børn har mulighed for at blive trygge i/ved aktiviteten. Motivation Fællesskab, glæde. Vi vil skabe flow ved tilpas forstyrrelse. Opleve glæde ved at være med. Udfordringer Vi vil arbejde med nærmeste udviklingszone. Nuzo. Mål og indsatser. Mål: Vi vil skabe bevægelsesappetit. Indsatser for at nå målet: Vi vil sætte emnet leg og bevægelse på dagsorden til fælles personalemøde, som et fast punkt. Vi vil have leg og bevægelses ambassadører. Voksne som agerer tovholdere. Vi vil have periodevis legepatruljer. Børn som agerer leg og bevægelsesassistenter. Vi vil skabe lege og bevægelses miljøer i vores lokaler. Grupperum, uderum, torvet, gymnastiksalen. Hvilken mål gruppe Alle børn. prioriteres. Vi prioriterer forskellige grupper, alt efter indhold og mål for den enkelte leg /bevægelse. Vi differencerer ud fra køn, rummelighed, alder. Vi er særlig opmærksom på at ramme børn, som ikke almindeligvis er med i leg og bevægelse. Vi tilrettelægger som udgangspunkt for disse børn, leg og bevægelses muligheder i egen gruppe og basislokale. Succeskriterier. Når børnene deltager i aktiviteter. Når vi vækker en interesse hos de børn, som ikke har deltaget før. Når vi ser at flere voksne kommer med ideer og sætter lege i gang. Organisatoriske Alle tiltag og ideer med relevans for leg og bevægelse, skal så vidt rammer/ressourcer muligt imødekommes positivt. personalemæssigt, Plads til mangfoldige voksne, som bidrager på forskellig vis til leg og økonomisk, tid m.m. bevægelse. Så vidt muligt en fast voksen på torvet og i gymnastiksalen. Afsætte et beløb, som på 2-4 forskellige tidspunkter af året skal anvendes til tilkøb af øvrige leg og bevægelses kompetente konsulenter/instruktører, som kan bidrage med alternative aktiviteter. 36

37 Dokumentation/ evaluering. Intra Billeder. Løbende dialog på fælles personalemøder. Team møder. Forankring og opfølgning. Ambassadører Punkt på fælles personalemøder Forældremøder. At vi starter med at lege inden vores møder. Samarbejdspartnere. Forældre. Idrætsforeninger Højskolen Musikskolen Efterskolen. 37

38 Bilag 13. SMTTE modellen som redskab til værdisætning. Beskrivelse og vurdering. SMTTE modellen kan anbefales som redskab til fælles værdisætning, beskrivelse og vurdering, fordi den: Skaber klarhed over, hvad man vil arbejde målrettet med. Kan bruges til beskrivelse af læreproces/udviklingsplan. Gør det enklere at planlægge og evaluere sammen. Udvikler kompetencer undervejs. Stimulerer til systemisk og kreativ tænkning. Kan bruges som rettesnor, når organisationen skriftligt skal redegøre for, hvad den vil forbedre. Forslag til disposition, værdisætning, vurdering og udvikling. Sammenfattende er det erfaringen, at SMTTE modellen er en god ramme for værdisætning og vurdering, fordi den kan bruges på alle planer i organisationen. Desuden kan den også bruges som rammesætning for en handleplan for den enkelte medarbejder eller mindre teams. Styrken herved er, at modellen kan medvirke til at skabe sammenhæng mellem de forskellige niveauer, hvilket syntes at være en udfordring, som forestår mange steder. Uddybende beskrivelse af SMTTE-modellen: Sammenhæng: Hvor er vi? Baggrund, forudsætninger og rammer, som vi må tage hensyn til, når vi skal sætte mål. Hvad er situationen, og hvad er det mest vigtig at gøre noget ved? Hvad har fået os til at være optaget af det, vi vil arbejde med at udvikle? Hvilke ressourcer kan vi trække på i det videre arbejde? Hvorfor er det vigtigt at bruge tid og kræfter på netop det valgte område? Hvilke værdier og prioriteringer ligger bag? Hvordan er situationen nu? 38