Maabjerg bioenergy. Krystalkuglen kaldte på kreativiteten 4. Viser vejen ind i fremtiden 12. Vi skal tænke på vores efterkommere 23

Transkript

1 Maabjerg bioenergy Krystalkuglen kaldte på kreativiteten 4 Viser vejen ind i fremtiden 12 Vi skal tænke på vores efterkommere 23 Verdens største vil hjælpe nye kolleger på vej 42

2 Ny vin på gamle flasker Af Jørgen Udby Adm. direktør Maabjerg BioEnergy Drift A/S Maabjerg BioEnergy er på mange måder banebrydende. Anlægget er moderne og usædvanligt stort. Men en af de mest positive nyheder er det meget tætte samarbejde mellem landbrug og energiforsyningen. For ti år siden var det lokale landbrug skarpt opdelt mellem eksempelvis pelsdyravl og produktion af husdyr, men skærpede miljøkrav gjorde det nødvendigt for landmændene at finde fælles fodslag. I Maabjerg BioEnergy er landbruget i dag forenet i ønsket om at bevare høj produktivitet og samtidig beskytte miljøet ved at bruge biogasproduktionen som renseanlæg for gylle. I forsyningsselskaberne har Maabjerg BioEnergy samtidig både styrket og udbygget det i forvejen gode samarbejde mellem Struer Forsyning og Vestforsyning. Og rundt om bordet har både forsyningsselskaber og landbrug lært at trække på hinandens bedste ideer og kompetencer. Det er en af de største sidegevinster ved Maabjerg BioEnergy, og det er også vejen frem for blandt andet bioethanol-projektet, der bygger videre på samarbejdet. Men i alt det nye er der alligevel noget, som er helt ved det gamle. Maabjerg BioEnergy giver ikke blot en stor klima- og miljøgevinst. Ved at producere el og varme på en stabil forsyning af lokale brændsler, er vi uafhængige af fremtidige stigninger i olieprisen eller udtømning af naturgas-lagrene. Høj forsyningssikkerhed og en fornuftig og stabil prisudvikling er ingen nyhed i Holstebro og Struer. Det har vi samarbejdet om siden etableringen af Måbjergværket, ligesom det har været den bærende kraft i Maabjerg Bioenergy, og også vil være det i det nye Maabjerg Energy Concept. Tekst: Dagbladet Holstebro Fakri Koleilat Jesper Markussen Morten Munk Strægaard Ninna Pirchert Hans Krabbe MAXEffekt PR & Kommunikation Thomas Maxe Foto: Morten Stricker Klaus Holsting (portræt af Connie Hedegaard) Jens Bach Miklas Njor Thomas Maxe Layout/grafisk arbejde: Prepress Holstebro Annette Krogh Hansen Tryk: Vinderup Bogtrykkeri/ Vestjysk Rotation Oplag: Udgivet af: Maabjerg BioEnergy

3 Indhold 4 8 Krystalkuglen kaldte på kreativiteten Tidslinie Malermesterens innovative knægt Viser vejen ind i fremtiden Vi skal turde sætte overliggeren højt Det kan blive rigtig stort Biogas erstatter naturgas Nej, det lugter ikke... Vi skal tænke på vores efterkommere Når æstetik og gylletanke skal gå op i en højere enhed 32 Unikt samarbejde banede vej for biogas-eventyret Et standardanlæg - bare meget større Energicenter får stor betydning for klimaet i Nordvestjylland Der er penge i skidtet Verdens største vil hjælpe nye kolleger på vej 34 42

4 Krystalkuglen kaldte på kreativiteten Da en fosfor-rapport truede med at lægge en dæmper på produktionen, gik lokale kræfter sammen om at skabe Maabjerg BioEnergy. En omskrivning af det gamle ordsprog med, at det er nød, der lærer den nøgne kvinde at spinde, har ført til, at Holstebro i dén grad er sat på verdenskortet, når det kommer til bioenergi. Der er tit det med idéer, at de fødes af noget, der sker i omverdenen, som ser anderledes ud, eller som hæmmer tingene, siger adm. direktør Jørgen Udby om en rapport fra Miljøstyrelsen, der påpegede, at der var en meget stor fosforbelastning i Nissum Fjord, og at det samme var gældende i Limfjorden. Situationens truende alvor gjorde, at Alan Lunde fra landbrugscentret Heden & Fjorden tog kontakt til Jørgen Udby, som dengang var teknisk direktør i Holstebro Kommune. Så satte vi os sammen og begyndte at diskutere, hvad det her kom til at betyde for os. Mig som miljømyndighed og ham som repræsentant for erhvervet, husker Jørgen Udby. Gassen gik af De stigende krav om beskyttelse af vandmiljøet og de såkaldte harmoniregler, som landbruget var blevet underlagt, og som stillede krav om, at landmændene skulle sikre, at de kunne komme af med gødningen på forsvarlig vis, var i forvejen med til at sætte en klemme på erhvervet. Det, vi kunne læse af rapporten, var, at hvis ikke vi gjorde noget, skulle der ske en reduktion af produktionen med 25 procent. Sådan så krystal- Biogasbranchen havde sine succeser hist og pist, men anlæggene kørte generelt set med dårlig økonomi. Og selv kunne vi heller ikke få økonomien til at hænge sammen. Jørgen Udby, adm. direktør i Maabjerg BioEnergy Drift A/S. 4

5 Jørgen Udby forsikrer om, at slutresultatet på trods af udfordringer undervejs er blevet et biogasanlæg, hvor der ikke er gået på kompromis med noget. Foto: Morten Stricker. kuglen ud dengang, og set i det lys var der ikke langt til beslutningen om at gå sammen om at lave et renseanlæg, der hed Maabjerg BioEnergy. Der fakta energien i tal Projektet er født som et miljøprojekt med det formål at begrænse udledningen af næringsstoffer til vandløb og fjorde. Derudover skulle det medvirke til, at beskæftigelsen i landbruget og følgeerhvervet kunne opretholdes lokalt og slutteligt udnytte biomasseressourcen til gavn for samfundets energibalance og klimaet. Det er lykkedes at fastholde målsætningerne gennem hele projektforløbet. var faktisk temmelig kort, fortæller Jørgen Udby, der selv var med til at etablere biogasbranchen i Danmark tilbage i Samtidig var den politiske vilje stadigt voksende på området. Men grundet forskellige bureaukratiske forhindringer blev vejen dog noget længere, end det oprindeligt var tiltænkt, og følelsesmæssigt har det også til tider været en rutsjebanetur for de involverede parter. Biogasbranchen havde sine succeser hist og pist, men anlæggene kørte generelt set med dårlig økonomi. Og selv kunne vi heller ikke få økonomien til at hænge sammen på trods af, at vi egentlig havde en god forsyningssituation. Det handlede simpelthen om, at afregningsprisen på gassen var for lav, og det var også medvirkende til, at vi over nogle omgange kørte lidt i tomgang i løbet af de ti år, hvor processen stod på, fortæller Jørgen Udby. Fortsættes... 5

6 Hvis ikke vi gjorde noget, skulle der ske en reduktion af produktionen med 25 procent. Sådan så krystalkuglen ud dengang. Jørgen Udby, adm. direktør i Maabjerg BioEnergy Drift A/S. Overset ressource Aha-oplevelsen kom, da man blev enige om at nedsætte en taskforce-gruppe, som skulle prøve at gennemanalysere projektet endnu en gang. Her stod det nemlig pludseligt klart, at gruppen rent faktisk havde fundet en hidtil overset ressource nærmere betegnet en fiberressource. For at begrænse fosforen på marker og i vandløb havde vi tilrettelagt anlægget sådan, at det separerede væskefraktionen og fiberfraktionen fra hinanden. Og der fandt vi ud af, at fiberfraktionen ikke fremgik nogen steder i nationalregnskabet på trods af, at den repræsenterer en anseelig værdi for samfundet, fordi det netop er en energiressource, siger Jørgen Udby. Taskforce-rapporten blev dog ikke umiddelbart taget for gode varer af Folketinget og i ministerierne, som besluttede at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe for nidkært at gennemgå tallene. Et par måneder senere ringede de, og jeg kan huske, at det var en stor dag, for formanden for gruppen spurgte, om de måtte have lov til at bruge vores regnestykker, smiler Jørgen Udby. Så var den ligesom hjemme, og det måtte de selvfølgelig gerne. Det endte med at give et løft i afregningsprisen på biogas på op til 77 øre, hvilket var nok til, at vores projekt havde en fornuftig økonomi, og at vi dermed kunne gå videre med det, siger han. Rapporten fra taskforce-gruppen viste sig dermed at have afgørende betydning for Maabjerg BioEnergys eksistensgrundlag, og politikerne viste deres velvilje overfor beregningerne ved at beslutte at betale lidt tilbage til biogasprojekter og dermed også til Maabjerg BioEnergy. Den samlede investering i projektet beløber sig i omkring 400 millioner kroner, og blandt andet har EU-projektet ECOSTILER støttet projektet med 28 millioner kroner. værd at vide om maabjerg bioenergy Omdanner ca tons biomasse / år til ren energi - varme og el. Producerer årligt 17,8 millioner kubikmeter biogas. Total investering på 398 mio. kr. Nettogevinst på 45 mio. kr./år. Energiudnyttelsen svarer til varme- og elforbrug i / boliger. Reducerer klimabelastning med tons CO2 / år. Reducerer kvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 tons/år. Bevarer 300 arbejdspladser i landbrug og fødevareerhverv. Giver en samfundsøkonomisk gevinst på 1 mia. kr. Kilde: 6

7 Alt er lidt større hos Maabjerg BioEnergy. Her er det en håndværker i sin fulde mandshøjde ved siden af en varmeveksler. Foruden de høje ståltanke, som kan ses på lang afstand, har Maabjerg BioEnergy en række lagertanke i beton. De er gravet ned, så de ikke syner af så meget. 5

8 Maabjerg BioEn : De første idéer om et biogasanlæg bliver tegnet på en krøllet serviet. Landmændene sætter sig på 51 procent af aktierne i det nye selskab. 2003: Grundejerforeningerne i Ellebækområdet protesterer mod det kommende biogasanlæg. De er bekymrede for lugtgener. Efter et besøg på Holstebro Centralrenseanlæg bliver de beroliget. 2004: Maabjerg BioEnergy bliver en del af EU-projektet ECOSTILER. EU har støttet anlægget med ca. 28 mio. kr. Struer Forsyning kommer med i fællesskabet omkring Maabjerg BioEnergy. Folketinget går i gang med at se på nødvendige lovændringer for at kunne håndtere biogas til energiformål. Bl.a. er man nødt til at opdatere husdyrgødningsloven. Men et folketingsvalg kommer i vejen. 2005: Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen beder om at få sat farten op på biogasområdet. En måde senere mangler kun afgiftsforholdene tilbage. Det skal afklares med EU, som skal give Danmark lov til at fritage biogas for afgifter. Sagen bliver kastet rundt mellem generaldirektorater og kommissærer. 2007: Der bliver endelig indgået et energiforlig, og planerne for Maabjerg BioEnergy bliver genoptaget. 2006: Maabjerg Bio- Energy skulle oprindeligt have været i gang nu, men i februar sker der så endelig et gennembrud i Skatteministeriet, og afgiftsfritagelsen falder på plads. I løbet af foråret begynder forhandlingerne om det energiforlig, som har været gældende indtil I juni er man meget tæt på en aftale, men forhandlingerne går trægt, og da valgrygterne begynder at køre, går de helt i stå. 8

9 ergy - Tidslinje fremtiden... Fremtiden: Maabjerg BioEnergy spiller en central rolle i Maabjerg Energy Concept. Omdrejningspunktet er en bioethanolfabrik, som skal opføres på nabogrunden. Om alt går vel kan produktionen begynde i 2016, og så vil Maabjerg BioEnergy kunne øge sin kapacitet fra de nuværende 17,8 mio. kubikmeter biogas til ca. 100 mio. kubikmeter. Planen er, at gassen skal renses og afsættes via naturgasnettet. 2012: 10. januar ankommer det første læs gylle sammen med fire helt nye lastvognstog, der skal køre i pendulfart for at fylde lagertankene. I marts begynder den første prøve-produktion af biogas. 18. juni 2012: Maabjerg BioEnergy bliver officielt indviet. 2011: 6. juni ankommer den 95 meter høje skorsten, og tre dage senere er der rejsegilde. I august bliver der indgået en aftale med Arla, som skal levere tons ostevalle til biogasanlægget. I løbet af efteråret bliver driftspersonalet ansat. 2010: I juni måned bliver der endelig skrevet under på papirerne. Nu skal byggeriet i gang! 16. august 2010 tager daværende Fødevareminister Henrik Høegh det første spadestik. 2009: I foråret går Maabjerg BioEnergy i EU-udbud for at finde en totalentreprenør. Som følge af finanskrisen trækker landbruget sig fra ejerkredsen, så det er Vestforsyning og Struer Forsyning, der nu står som bygherre på biogasanlægget. I juli måned beslutter Maabjerg BioEnergy at annullere det første EU-udbud. Det bliver for dyrt og for besværligt at lade en totalentreprenør stå alene med hele opgaven, så den bliver et par måneder senere udbudt igen i 13 delentrepriser. 9

10 Malermesterens innovative knægt Hitte-på-somme Alan Lunde har været central i skabelsen af Maabjerg BioEnergy fra dag 1 men næste projekt har allerede grebet ham i kraven. Tag lige dele Gårdmand Bjørn, Georg Gearløs og Fætter Højben. Kør elementerne en tur gennem blenderen, og du har det miks, der hedder Alan Lunde. Gårdmand Bjørn, fordi malermestersønnen fra Østerbro i København stik mod alle prognoser blev landmand og agronom i Jylland. Georg Gearløs, fordi fyren har en umættelig trang til at fifle med mekanik og elektronik. Og Fætter Højben, fordi Alan Lunde og Co. en sen fredag eftermiddag i 2002 havde en mere end normalt heldig hånd fakta alan lunde Født på Østerbro i København som søn af en malermester. 58 år, gift med Mette, sammen har de to piger på 28 og 25 år. Interesserer sig for musik men ikke som udøvende. Landmand og agronom. Konsulent hos Heden og Fjorden. I et år udlånt til Vestforsyning med titel af Chefkonsulent. med et møde i Holstebro. Mere om det senere. Lige nu går Alan Lunde rundt og er godt, gammeldags glad indeni. Det skyldes åbningen af det Maabjerg BioEnergy, der ikke har været ude af hans tanker en eneste dag i de sidste 10 år. Jeg har det så godt med det. Vi har opnået det, vi sagde til alle vores naboer. Nemlig at vi ville bygge et anlæg, der både tog sig godt ud og som ikke lugtede. Det har altid været vigtigt for mig, især fordi jeg stod for meget af den direkte kontakt med naboerne rundt om, forklarer Alan Lunde. Hans rolle har været konsulentens, fordi han ved en bunke om både biologi, teknik og elektronik. Men det stod nu ikke skrevet i stjernerne, at den unge Lunde skulle ende som vestjysk projektmager i den helt store stil. Jeg er en af de få københavnerdrenge, der har fået en landmandsuddannelse. Men jeg var hverken stærk eller rig nok til at blive bonde, indrømmer Lunde, der i stedet blev agronom. Som knægt byggede han forstærkere, og Alan Lunde har altid været fascineret af at kombinere teknik og biologi. I firserne og halvfemserne puslede Lunde og hans ligesindede så intensivt med helt nye teknologier, at havde han boet i et andet land, kunne han have været kendt på linje med Microsoft-skaberen Bill Gates. Tror vi nok. Sikkert er det, at agronomen Lunde var første mand med det, vi i dag kalder en browser. Han vidste det bare ikke. Siden engagerede han sig i Struer Bredbånd. Og Discovery Channel kom på besøg, da Lunde og legekammeraterne havde fundet ud af, at både dyrlæger, planteavlskonsulenter og landmænd med stor fordel kunne bruge tv i den daglige drift. 10

11 Kimen til Maabjerg BioEnergy blev lagt af den tidligere Egvad-borgmester Kent Skaaning, der havde et biogasanlæg på sin svinefarm. Men ideen blev forfinet på mødet i Holstebro i det sene efterår Vi havde samlet nogle minkfolk, landmænd, byrådsmedlemmer, Jørgen Udby og NOMI s Palle Meng. Jørgen Udby var god til at se mulighederne, hvor jeg mere så begrænsningerne. Men jo mere, vi arbejdede med det, jo sikrere blev jeg på, at der var noget i det, beretter Alan Lunde. Resten er historie, som man siger. Og i dag er Alan Lunde allerede godt gift med det næste projekt. Større. Mere krævende. Men det passer tænkeren Lunde godt. Det handler såmænd om en bioethanolfabrik, gerne på en mark lige i nærheden.. Det fælles mål er, at det skal være så godt som muligt for alle interessenter. Lagkagen skal være så stor som mulig, og så skal den deles på en fair måde. Det handler om at tænke i helheder og at finde synergierne. Sådan har det været med Maabjerg BioEnergy, og det er en utrolig god måde at arbejde på. Jeg er en af de få københavnerdrenge, der har fået en landmandsuddannelse. Men jeg var hverken stærk eller rig nok til at blive bonde. Alan Lunde, chefkonsulent 11

12 4

13 Viser vejen ind i fremtiden Den tidligere miljø- og klima- og energiminister Connie Hedegaard åbner Maabjerg BioEnergy og ser store eksportmuligheder i anlægget. Dem, der hører om det rundt om i verden, vil tænke: Hør, kan man virkelig det? Og er det måske noget for os? Om alt går vel tager de så telefonen Connie Hedegaard, EU-kommisær og tidligere mangeårig parlamentariker med ministererfaring fra blandt andet FN s klimakonference i København i 2009, er ikke i tvivl om værdien af, at Maabjerg BioEnergy rykker først på et område af greentech-tænkningen, der kan blive en værdifuld niche for Danmark. Der er jo tale om en helt ny teknologi, hvor man har knækket koden og viser, at det kan lade sig gøre. Mange vil efterspørge noget lignende. Projektet har været godt forberedt i årevis, og det holder alt, hvad det lover. Naturligvis er der eksportmuligheder i det, siger Connie Hedegaard. Hvor stort potentialet er, vil vise sig, mener Connie Hedegaard, der står for den officielle åbning af anlægget. Nu skal det stå sin prøve. Det kommer i gang, og det er helt centralt. Dernæst er det afgørende, at der kommer rentabilitet i det. Der er tale om en investering på 400 millioner kroner, og den skal kunne tjene sig hjem. Giv det nu et par år. Så kan vi bedre tale om, hvor stort det kan blive, siger EU-kommisæren. Fast ligger det dog, at Maabjerg BioEnergy har bevågenhed fra både ind og udland. Men anlægget spiller også en betydelig rolle for det nordvestjyske område. Man har fået noget, man er stolt af og gerne vil vise frem, og den slags er helt elementært. I årevis har udenlandske delegationer besøgt Vestas i stor stil. Nu står Holstebro og Nordvestjylland pludselig med noget unikt, man kan vise frem. Det er vigtigt at udnytte den fokus, det giver, fordi en række andre, interessante teknologier udspringer af det her. Jeg synes, det er højst interessant, at husdyrproduktionen nu også kommer med et bud på bæredygtighed. På den måde viser Maabjerg BioEnergy vejen ind i fremtiden, siger Connie Hedegaard. Dermed rammer hun det centrale. Maabjerg BioEnergy byder ind med løsningen på et meget stort miljøproblem: Hvad gør vi med affaldet fra husdyrproduktionen? Kan man gøre noget nyttigt med det og samtidig få økonomi i det, er det interessant langt ud over vores egne grænser. fakta connie hedegaard Født den 15. september 1960 i Holbæk EU-kommisær Miljøminister og klima- og energiminister Minister for FN s klimakonference (COP15) 2009 Cand.mag. i litteraturvidenskab og historie Journalist, Berlingske Tidende Chef for Radioavisen

14 vi skal turde sætte overliggeren højt Store visioner, kloge hoveder og modige politikere kan bane vejen for et grønt energieventyr i Nordvestjylland. Endnu mens Maabjerg BioEnergy er ved at fejre den officielle indvielse, og anlægget er ved at blive kørt op på fuld kraft, er næste skridt ved at blive forberedt. Biogasanlægget kommer til at spille en hovedrolle i et nyt stort projekt kaldet Maabjerg Energy Concept. Foruden biogas er en af de største brikker en stor fabrik, der skal fremstille bioethanol af halm. Planerne er præsenteret for borgmestrene i Holstebro og Struer. Forstod det gjorde de ikke. Hvert fald ikke første gang. Men da kommunerne er eneaktionærer i Struer Forsyning og Vestforsyning, var borgmestrene i Struer og Holstebro nødt til at blive taget i ed, hvis el-selskaberne skulle skyde penge i planerne om at lave et bioraffinaderi, hvor man både kan lave biogas, bioethanol og bruge stort set alle restprodukter, og dermed både gøre det rentabelt og lave et vaskeægte verdensgennembrud for 2-generations bioethanol verdensplan. Borgmestrene var med andre ord nødt til at forstå det.»efter at have fået det forklaret et par gange, var jeg ikke i tvivl om, at det var noget, som vi burde forsøge,«fortæller Holstebros borgmester H.C. Østerby (S) om dengang han sidste år blev informeret om planerne. Biogasanlægget var dengang i fuld gang med at blive opført - netop med el-selskaberne som hovedbagmænd. Og spørger man Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj, så var ideen med at koble det samme med en bioethanol-produktion på mange måder logisk.»men også meget teknisk. Og dengang var det jo bare en god idé, som vi reelt ikke vidste om kunne holde.«i slutningen af april viste de første, grundige modelberegninger sig dog så lovende, at visionen ikke bare lever i bedste velgående. Bio-giganten Novozymes købte sig også ind i selskabet Maabjerg BioEnergy, der nu består af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S og Nomi I/S samt DONG Energy A/S og Novozymes A/S. Når man ved, at det tog det meste af 10 år fra idé til færdigt værk at lave Maabjerg BioEnergy, kan det lyde vel lovligt optimistisk at håbe på, at en nyopført bioethanolfabrik i Måbjerg kan begynde at levere 2. generations bioethanol baseret på halm allerede i 2016.»Man skal forstå, at vi som samfund i den samme periode er blevet meget mere bevidste om, at der er behov for en grøn omstilling. Der er næppe nogen, der mener det modsatte i dag. Det betyder også, at samfundet på en hel anden måde er gearet til det,«siger Struers borgmester Niels 14

15 Viggo Lynghøj. Om det så lige bliver i 2016, at en ethanolfabrik står klar, er ikke så afgørende. Det er til gengæld afgørende, at den kommer.»vi vil gerne være kendt for grøn omstilling, og grøn energi er noget af det, vi i fremtiden skal leve af i Nordvestjylland. Med Maabjerg Energy Concept har vi turdet sætte overliggeren meget højt, og det er jeg stolt af. Det er båret af, at nogle meget kloge hoveder har tænkt nogle meget store tanker, men også nogle politikere og forsyningsselskaber, der har sagt ja til at investere den fornødne kapital i den nødvendige udvikling af både vores egn og vores erhvervsliv,«siger H.C. Østerby.»For mig at se, er der en sammenhæng mellem det vi har gang i nu, og dengang man målrettet lavede en kultursatsning i Holstebro. Vi skal turde tage de store skridt, og tænke visionært også når det ser vanskeligt ud.«fakta Bliver planerne til virkelighed, og holder beregningerne hele vejen til mål, vil det kunne generere op mod 2000 arbejdspladser. Nogle på en bioethanolfabrik. Mange i følgeerhverv, i transportsektoren, byggesektoren, og den slags beregninger giver smil på læberne hos politikerne.»så må al snak om Udkantsdanmark da forstumme,«siger Niels Viggo Lynghøj.»Vi har set mange arbejdspladser i industrien forsvinde. Men her har vi mulighed for et nyt eventyr. Noget der kan sætte os på verdenskortet. Hvor vi kan blive førende. For Struer kan jeg se rigtig mange fordele. Blandt andet kan vi blive udskibningshavn for ethanol, hvilket vil give et endnu større boost til kommunen.«østerby i Holstebro er enig:»det her er vores guldæg. Det er denne type virksomheder og vækst, som vi skal leve af frem over.«bioethanol Bioethanol er sprit lavet af biomasse til brug som biobrændstof. Det bruges i ren form eller til at blande i benzin som brændstof. Siden 2001 har al dansk benzin været iblandet 5 procent bioethanol. Almindelige benzinbiler kan køre med op til 15 procent. Bioethanol i benzinen. Specielle flexifuel-biler eller ombyggede biler kan køre på langt højere koncentrationer. Energiindholdet i bioethanol er stadig ikke så højt som i benzin; ved høje ethanolprocenter kører bilen procent kortere på literen. I EU er målsætningen at 10 procent af brændstoffet til transport i 2020 udgøres af biobrændstoffer, herunder ethanol. Bioethanol kan fremstilles af sukker- og stivelsesholdige planter. Denne form forkaldes 1. generation og er kendetegnet ved en relativt simpel produktion og at den baserer sig på råvarer der også kunne være udnyttet som fødevarer, hvilket har mødt kritik, da en stor del af verdens befolkning sulter. Og 1. generations bioethanol er blevet kritiseret for at øge priserne på eksempelvis majs der også tjener som fødevare for befolkningen især i mindre udviklede lande. 2. generations bioethanol produceres af cellulosen i restprodukter; f.eks. halm, træspåner eller majsstængler, og udnytter dermed den del af fødevarerne, som ellers ikke ville blive brugt. 15

16 Det kan blive rigtig stort På direktionsgangene i Vestforsyning og Struer Forsyning smiler man over, at det, der begyndte som en stor - men også dyr idé - nu måske viser sig at holde vand.»jeg har lært, at man skal kaste sig ud i nogle projekter en gang i mellem. Vi har lavet projekter, som vi har tabt penge på, og vi har lavet projekter, som har været en god forretning. Lykkes det at sammensmelte Nordeuropas største biogasanlæg, som heldigvis allerede kører, med en produktion af 2-generations bioethanol til en rentabel pris, så har vi noget helt unikt,«siger bestyrelsesformand i Vestforsyning Arne Lægaard. Hvor unikt oplevede han, da Maabjerg Energy Concept, som samarbejdet mellem de lokale forsyningsselskaber, NOMI, DONG og Novozymes er blevet døbt, deltog på en messe i Bella Center.»Det her er for alvor noget, som vækker opsigt. Det viser også, at vi ikke bare taler om tingene, men også at tør handle og tage de nødvendige chancer i begyndelsen, hvor ingen rigtig ved, om det kan bære eller ej. Nu har vi så to koncerner i form af DONG og Novozymes med og tegningen til et projekt, der ser ud til at kunne bære igennem. Det kan blive rigtig stort,«siger Lægaard. Så meget produceres der Fuldt kørende vil Maabjerg Energy Concept kunne producere 73 millioner liter bioethanol af halm og 99 millioner kubikmeter biogas om året. 76 millioner kubikmeter biogas vil blive renset og opgraderet til 47 millioner kubikmeter VE-gas, som afsættes til naturgasnettet. Mens det tilhørende kraftvarmeværk (Måbjergværket) vil producere knap MWh el og fossilfri fjernvarme til ca husstande i Holstebro og Struer. Der ud over vil anlægget fungere som referenceanlæg, som kan danne grundlag for eksport af dansk know-how. Penge mange penge I anlægsfasen vil Maabjerg Energy Concept få en samfundsøkonomisk gevinst på tre milliarder kroner, svarende til arbejdspladser. I driftsfasen vil der årligt være en gevinst på 1,6 milliarder kroner og arbejdspladser. Det kommunale skatteprovenu i anlægsfasen anslås til 500 millioner kroner. I driftsfasen vil det kommunale skatteprovenu årligt være cirka 250 millioner kroner. 16

17 ENTREPRENØRER Rasmus Færchs Vej Holstebro - Tlf. : NIELS EBBESENSVEJ HOLSTEBRO T

18 biogas erstatter naturgas Måbjergværket byder sin nye nabo velkommen og skifter nu naturgas ud med biogas De seneste 20 år har forbrugere i Holstebro og Struer fået el og varme fra Måbjergværket. I mange år har værket været et grønt fyrtårn i energibranchen, fordi man er helt uafhængig af kul og olie. Nu er Maabjerg BioEnergy, et af Europas største biogasanlæg, bygget på nabogrunden. Afdelingsleder Ove Hauris Jespersen fra DONG fakta måbjergværket Det var Holstebro og Struer kommuner, der tog initiativ til opførelse af Måbjergværket, som har været i drift siden januar I dag er værket ejet af DONG Energy A/S. Måbjergværket er et biomassefyret kraftvarmeanlæg med kedler til forbrænding af affald, halm, flis og naturgas. Naturgassen bliver nu skiftet ud med biogas. Værket leverer i dag 28 MW el, svarende til forbruget i ca husstande, og 84 MJ/s fjernvarme, svarende til forbruget i ca husstande. Fjernvarmen leveres via Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer I/S der drives af Vestforsyning Varme A/S og Struer Forsyning Fjernvarme A/S. Det kostede i sin tid ca. 600 millioner kroner at opføre Måbjergværket. I dag ville det koste over en milliard kroner at opføre et tilsvarende værk. Energy, som ejer Måbjergværket, byder sin nabo hjerteligt velkommen. Måbjergværket var oprindeligt et af landets første og største biomassefyrede kraftvarmeværker. Nu får vi med Maabjerg BioEnergy endnu et aktiv for området både med bidrag til den grønne energi og til beskæftigelsen. Det bliver et helt energimekka herude, og vi er stolte af at være en del af det, siger Ove Hauris Jespersen. Måbjergværkets energiproduktion er baseret på affald, halm, flis og en mindre mængde gas. Det er faktisk ikke på kolde vinterdage, men om sommeren, at man supplerer med den største mængde gas, for her er biokedlen normalt slukket. Og med Maabjerg BioEnergy kan naturgassen nu erstattes af en årlig levering af 3,5 millioner kubikmeter biogas. 18

19 Det bliver et helt energimekka herude, og vi er stolte af at være en del af det, siger Ove hauris Jespersen. Måbjerg Energy Concept I første omgang var det planen, at Måbjergværket skulle aftage biogasanlæggets restprodukt, fibrene fra gyllen, som bruges i biogasanlægget. Det bliver dog nu afsat til en underleverandør, som sørger for, at gyllefibrene bliver spredt på landbrugsjord, hvor den gør nytte som gødning. Nu arbejder vi så med planerne om Maabjerg Energy Concept. Det betyder en kombination af flere teknikker, og at Måbjergværket kan komme til at se helt anderledes ud. Det er vigtigt at vente med yderligere investeringer til vi ved, hvad Måbjerg Energy Concept ender med, så vi undgår at investere forkert. Det skal gøres rigtigt første gang, så vi får et kraftvarmeværk, der holder i mange år, siger Ove Hauris Jespersen. Maabjerg BioEnergy og Måbjergværket er ikke bare forbundet med en gasledning. De har også papir på hinanden de næste 20 år, og det er Ove Jespersen kun glad for. Synergi er fantastisk, når det opstår, og kan føre til nye løsninger. I sidste ende handler både Måbjergværket og Maabjerg BioEnergy om at sikre en stabil energiforsyning til lavest mulig pris, og så er det optimalt, når vi kan arbejde sammen, siger han. 19

20 Nej, det lugter ikke Allerede inden første spadestik var der lagt en strategi for at sikre lugtfri biogas-produktion Idéen til Maabjerg BioEnergy blev født som pennestrøg på en serviet for mere end 10 år siden. Og lige fra første færd var det et fælles projekt mellem landbruget og energiselskaberne. Og der var specielt to ting, som man fra starten gav hinanden håndslag på: Det skal være et visuelt flot anlæg og det må ikke lugte! Alan Lunde var dengang konsulent hos landbrugscenter Heden & Fjorden. Og han erkender, at han havde gået og stukket lidt til kommunen og Vestforsyning: Det undrede mig, at der var så skrappe krav til landbruget, når kommunen samtidig kunne få lov at have et stinkende renseanlæg inde midt i byen, fortæller Alan Lunde Det fik han nogle gode snakke med Avi Gaye om. Sidstnævnte var dengang nytiltrådt vand- og miljøchef hos Vestforsyning. Vi havde et rigtig godt samarbejde, og jeg fulgte interesseret Avis arbejde med en omfattende renovering af renseanlægget på Bisgårdmark. Det var netop ud fra dogmet om, at det skulle være visuelt flot, og det måtte ikke lugte. Det var det princip, som dannede grundlag for, at Maabjerg BioEnergy fik en egentlig lugtstrategi, husker han. Forberedt på klager Vi vidste godt, at folk ville frygte, at det ville lugte. Men når det kunne lade sig gøre at fjerne lugten fra det gamle renseanlæg, så var vi ikke spor i tvivl om, at det også kunne lade sig gøre i et nybygget biogasanlæg, siger Alan Lunde. Undervejs i projektet kom der da også voldsomme indsigelser. Det var grundejerforeningerne i Ellebækområdet, som frygtede lugt fra det nye biogasanlæg. Men Alan Lunde og Avi Gaye fik dem efterhånden beroliget efter en rundvisning på det renoverede renseanlæg. Lugtstrategien er tænkt ind i alle kroge af Maabjerg BioEnergy: Lige fra tanken på gyllelastbilerne til den lukkede hal, hvor de læsser af. Alan Lunde, chefkonsulent 20

21 Lugtstrategien er tænkt ind i alle kroge af Maabjerg BioEnergy: Lige fra tanken på gyllelastbilerne til den lukkede hal, hvor de læsser af. Og hele processen foregår jo i et lukket system. Ud over det, så er anlægget forsynet med en 95 meter høj skorsten, så hvis der alligevel skulle slippe lidt luft ud, så er det nok drevet til Herning eller Viborg, inden det falder ned i næse-højde, siger Alan Lunde med et glimt i øjet. fakta lugtfrit anlæg Maabjerg BioEnergys lugtstrategi dækker hele vejen fra gylletank til gasmotor. Allerede ved opsamling hos landmanden sørger en speciel indretning i tankbilen for at mindske lugtgener. Ved aflæsning på biogasanlægget kører tankbilen ind i en hal, og porten bliver lukket. I aflæsningshallen er der undertryk, så luften kun kan slippe ud gennem rensefiltre. De kan håndtere ca kubikmeter luft i timen. Også lagertankene har undertryk, og selve processen på anlægget foregår i lukkede systemer. Den smule dunst, som kommer ud af anlægget, forsvinder op gennem den 95 meter høje skorsten. Dermed bliver lugten bogstaveligt talt spredt for alle vinde, inden den rammer vores næser. Den færdige biogas er fuld af svovlbrinte. Det er en stærkt ætsende luftart, som kan skade gasmotorer, og så stinker svovlbrinte ganske forfærdeligt. Derfor bliver gassen renset. 21

22 ENTREPRENØRER Entreprenør Erling Jensen A/S har opført Maabjerg BioEnergy i hovedentreprise. Ivan Jakobsen Entreprenørfirma A/S FARVERVEJ STRUER TLF MOBIL AFTAGERE/ LEVERANDØRER Vinderup Varmeværk Vinderup Varmeværk A.m.b.a Sevelvej 67 A 7830 Vinderup Tlf Fax vinderup@fjernvarme.net CVR DK

23 »Jeg er stadig i lære,«siger forbrugeren, Birger Føgh (forrest) om sit bestyrelsesarbejde, som han er glad for. Han var dog i opposition, da der på et tidspunkt var planer om at trække 75 millioner kroner ud af forsyningsselskabet til Struer Hallerne. Forbruger: vi skal tænke på vores efterkommere Struer Forsynings forbrugerrepræsentant, Birger Føgh, har inviteret bestyrelsesformanden og direktøren for Struer Forsyning til kaffe og en snak om den bio-energi, der også kommer forbrugerne i Struer til gode. fakta struer forsyning Struer Forsyning, der er ejet af Struer Kommune, forsyner sine kunder med el, vand og varme. Struer Forsynings fjernvarme-afdeling leverer varme til cirka 5000 forbrugere i Struer by, Hjerm, Bremdal, Vejrum og Humlum. Struer Forsyning el-afdeling leverer strøm til cirka 6000 forbrugere i Struer by. Der leveres vand til cirka 4800 forbrugere, der bor syd for Oddesundbroen med undtagelse af Hjerm, Humlum og Livbjerggaard. Forsyningsselskabet klarer spildevandet i hele kommunen for 8000 forbrugere - eller husstande.»vi skal tænke på vores efterkommere. Det er da for egoistisk bare at tænke på os selv.«sådan lyder det fra 70-årige Birger Føgh, mens han skænker lidt mere kaffe i gæsternes krus. Snakken går på, hvad det betyder for forbrugerne, at noget af den energi, der blandt andet skal bruges på at varme Birger Føghs hus op og sørge for strøm til hans kaffemaskine, snart vil komme fra bio-energi. Birger Føgh er en af de forbrugere, der får vand, varme og strøm fra Struer Forsyning, og den store investering i Maabjerg BioEnergy kommer forbrugerne i Vinderup, Holstebro og altså også i Struer til gode. Birger Føgh, der er pensionist efter et langt arbejdsliv som afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, bor sammen med sin kone, Lis, i et hus på 215 kvadratmeter med både kælder, stue og førstesal på Bjerggade i Struer. Huset ligger - som vejnavnet antyder - højt, og fra stuevinduerne og terrassen lige uden for betages gæsten af den storslåede udsigt ud over lystbådehavnen. I det fjerne kan parret følge med i, om Venø-færgen sejler til tiden. Parret har boet i huset gennem 15 år, og udgiften til strøm, varme og det vand, der både kommer ind og går ud af huset igen, løber op i en samlet regning på knap kroner om året. Heraf udgør fjernvarmen den største post på godt kroner. Fortsættes... 23

24 »Tag endelig en bolle,«siger værten og peger på fadet med de lune boller, som Lise har bagt og stillet frem til gæsterne. Birger Føgh har nemlig - på journalistens opfordring - inviteret både formanden og direktøren for Struer Forsyning til formiddagskaffe. De tre herrer kender godt hinanden i forvejen. Birger Føgh har i de seneste to et halvt år siddet som den ene af de to forbrugervalgte medlemmer af bestyrelsen for forsyningsselskabet. De to gæster nikker samtykkende til Birgers Føghs ord om, at miljøvenlig energi er mere end velkommen hos forsyningsselskabet.»bio-energien fortrænger noget af den naturgas, som vi også bruger,«forklare direktøren, Knud Schousboe, mens de to andre gumler løs på bollerne, der på tallerkenen har fået selskab af både smør, røget mørbrad og hjemmelavet marmelade.»kraftvarmen udgør 85 til 90 procent af vores energiforbrug, og den er billig. Naturgassen er dyr - omkring fem gange så dyr, så det er godt, at bioenergier erstatter noget af den dyre naturgas,«tilføjer den socialdemokratiske bestyrelsesformand, Ole Agergaard Olsen, da han har fået tygget af munden. Knud Schousboe må dog konstatere, at forbrugerne ikke skal glæde sig til en lavere varmeregning. På grund af den energiaftale, som politikerne på Christiansborg for nylig har indgået, skal hver husstand indstille sig på at skulle betale et par tusinde kroner mere for energien om året.»men stigningen bliver da i det mindste mindre med bio-energien,«indskyder Birger Føgh. Win-win-situation Hele vejen rundt om køkkenbordet er der enighed om, at Maabjerg BioEnergys indtog i energiforsyningen er godt for miljøet. Ole Agergaard drejer hovedet og kigger gennem regndisen ud over fjorden og konstaterer:»det er en rigtig win-win-situation. Dels er bioenergien med til at sikre, at prisen ikke stiger, og 24

25 Regningen for varme, vand og strøm udgør en større og større andel af vores budget, og derfor er bio-energien mere end velkommen i Struer Forysning. Det hersker der enighed om rundt om bordet hos Knud Schousboe, Ole Agergaard Olsen og Birger Føgh. Foto: Johan Gadegaard. samtidigt gør den noget godt for miljøet.«han tilføjer, at Struer Forsyning som en af kommunens største spillere i forhold til CO2-udslip også har den største forpligtelse til at være med på at spare mest muligt på de fossile brændstoffer.»da man i sin tid byggede Måbjergværket, sikrede man billig varme i 20 år. Med de nye bio-anlæg sikrer vi billige og miljørigtig varme de næste 20 år,«filosoferer Ole Agergaard. Forsyningsdirektøren peger på en andel fordel ved bio-energien. Nemlig som et erhvervsprojekt:»en stor del af vores kunder er afhængige af landbruget, og bio-projektet holder en hånd under landbrugserhvervet,«forklarer han. Mens bunden på den lille, buttede termokande går i vejret, og den sidste kaffe hældes op i krusene, går snakken om, at Struer Forsyning har bidraget med fem millioner kroner. Om at bioenergiens perspektiv er endnu større med det næste step, nemlig bioethanolen. Her har Knud Schousboe været projektleder og tovholder for den del af projektet, der drejer sig om omstilling af Måbjergværket til at kunne fortsætte med at forsyne fjernvarmekunderne med varme, fortsat producere el og forsyne bioethanolfabrikken med damp. Et stort projekt med en investering på 800 millioner kroner.»bioethanol-projektet er en klimalandvinding af de helt store,«mener Knud Schousboe og peger på, at bioethanolen også vil komme til at række en hjælpende hånd til havnen i Struer, når bioethanolen skal sejles væk, og halmen eventuelt skal sejles til havnen. Men hvordan har alle de andre forbrugere det mon med bio-energien?»jeg håber da også, at det betyder noget for de andre forbrugere,«siger Birger Føgh.»Vi bilder os ind, at vi ved noget om, hvad forbrugerne mener, men det gør vi faktisk ikke,«lyder det fra direktøren, der bebuder en ny forbrugerundersøgelse blandt forsyningsselskabets kunder. 25

26 Når æstetik og gylletanke skal gå op i en arkitektonisk helhed A2 Arkitekterne i Nupark har løbende været involveret i Maabjerg BioEnergy-projektet siden starten. Det har gjort det nemmere at tegne stregerne til biogas-anlægget. Nogle vil mene, at det må være ingeniørerne der tager styrepinden, når et stort biogas-anlæg skal opføres. Og så må det bagefter være arkitekternes opgave at få opført nogle bygninger til at huse anlægget. Sådan har det dog på ingen måde været i arbejdet med Maabjerg BioEnergy. Næsten siden begyndelse har A2 Arkitekterne i Nupark været en del af processen, og det har i sidste ende været med til at skabe et meget bedre resultat, både visuelt, funktionelt og økonomisk.»hvis vi kommer ind for sent, kan vi kun bestemme make-uppen. Her har vi fået lov til at være med til også at bestemme formen, og det har givet et meget bedre resultat,«siger arkitekt Freddy Quist. Et af de tydeligste eksempler på, hvad det har givet at have arkitekterne med i udviklingsprocessen, er anlæggets størrelse. Ifølge ham ville byggeriet være blevet væsentlig større, hvis ikke de som arkitekter havde været inde over.»havde ingeniørerne været alene om at sætte stregerne, så ville anlægget fylde to hele marker. Vores opgave var at få teknikken til at fungere sammen med resten,«forklarer Freddy Quist. Benspænd og tilgængelighed Alice Højmark Storgaard har sat rigtig mange af arkitektfirmaets streger, når det kommer til biogasanlægget ved Struer Landevej. Hun er rigtig tilfreds med resultatet. Ikke kun fordi det er lykkedes at bygge et industrianlæg, der fak- 26

27 tisk er flot at se på, men også fordi man er lykkedes med at løse rigtig mange funktionaliteter. En af opgaverne var at gøre anlægget tilgængeligt, så både ansatte og gæster kan færdes på stedet relativt problemfrit, hvilket arkitekten synes er lykkedes.»der er en forventning om, at man vil få mange besøgende på stedet, lige fra børnehaver til japanske forretningsfolk i jakkesæt, og det skulle stedet kunne håndtere. Så der var noget pædagogik i arkitekturen, så folk ikke bliver i tvivl om, hvordan de skal bevæge sig rundt,«forklarer Alice Højmark Storgaard. Selv om det måske havde været nemmere at få et helt blankt stykke papir, hvor der ikke skulle tages højde for tankanlæg, maskiner, rørledninger og tilgængelighed, så er hun ikke ked af den opgave, hun fik.»arkitekter kan godt lide nogle små benspænd, så det gjorde det bare mere interessant, at der var alle de her funktioner, som skulle tages med. Hvis der ikke er den slags udfordringer, så bliver arkitektur hurtigt kedeligt,«forklarer Alice Højmark Storgaard. Både i materiale- og farvevalg har man langt hen ad vejen forsøgt at tilstræbe et look, der kan lede tankerne hen på henholdsvis landbrug og energi, som er nøglen til hele biogas-projektet. Arkitekter kan godt lide nogle små benspænd, så det gjorde det bare mere interessant, at der var alle de her funktioner, som skulle tages med. Arkitekt Alice Højmark Storgaard 27

28 Et standardanlæg bare meget større Maabjerg BioEnergy nyder godt af sin størrelse. Det gør det nemmere at regulere de følsomme processer Går man rundt blandt virvaret af rørledninger, maskiner og de 100 km el-kabel, som er trukket rundt på Maabjerg BioEnergy, får man indtryk af, at det er meget kompliceret at fremstille biogas. Det er det sådan set også, men alligevel er der nu ikke så 28

29 Biogasanlægget er baseret på en kompliceret teknologi, men der er ingen hokus-pokus, siger projektchef Poul Lyhne. Biogas dannes alle steder, hvor der er biologisk materiale under iltfrie forhold. Så i stedet for at lade råvarerne ligge i det fri og udvikle varme, så beholder vi råvarerne i et iltfrit, lukket system, hvor vi i stedet tilsætter varme. Så dannes der biogas. Poul Lyhne, projektchef meget hokus-pokus ved anlægget. Det fortæller Vestforsynings projektchef Poul Lyhne, som har været med til at designe teknikken. Procesanlægget er helt standard, som man ser det på andre biogasanlæg. Forskellen ligger i, at vi arbejder i storskala. Det giver bedre basis for at systematisere kontrolprocessen f.eks. har Maabjerg BioEnergy ansat sin egen laborant og så giver den store volumen bedre mulighed for at regulere processen, siger han. Biogassen bliver dannet ved en naturlig rådneproces. Hvis gylle bliver spredt på en mark, vil den udvikle varme, mens det biologiske materiale rådner. I et biogasanlæg bliver processen vendt om. Biogas dannes alle steder, hvor der er biologisk materiale under iltfrie forhold. Så i stedet for at lade råvarerne ligge i det fri og udvikle varme, så beholder vi råvarerne i et iltfrit, lukket system, hvor vi i stedet tilsætter varme. Så dannes der biogas, forklarer Poul Lyhne. Processen er inddelt i tre trin: Først hydrolyse, hvor materialet bliver nedbrudt. Så sker der en syredannelse, og til sidst dannes der metan og CO2. Metan er den kemiske betegnelse for biogas. Undervejs skal man føre nøje kontrol med temperaturen, som skal ligge mellem 30 og 60 grader. Og der bliver løbende udført målinger for at Fortsættes... 29

30 holde øje med ph-værdien og niveauet af kul- og kvælstof. En af vores udfordringer er, at gylle fra især svin og mink har et højt indhold af ammoniak, som bliver mere og mere giftigt, jo mere vi varmer det op. Syren fungerer som mad for de bakteriekulturer, som danner grundlag for rådneprocessen, og hvis der er mere syre, end de kan spise, så dør processen. Derfor skal der tages prøve hver dag, forklarer Poul Lyhne. Når anlægget er på fuld styrke, skal det producere 2000 kubikmeter gas om dagen. Det lyder måske af meget, men det kunne sagtens have været højere. Gylle består af mere end 90 procent vand, så det giver faktisk ikke så meget gas ca. 25 kubikmeter gas pr. kubikmeter gylle. Hvis man puttede en kubikmeter rent fedt i anlægget, ville det give 1100 kubikmeter gas, så det gælder om at finde en så fed blanding som muligt, siger Poul Lyhne og tilføjer i samme åndedrag, at man ikke for enhver pris kan optimere gasproduktionen. Et af formålene med Maabjerg BioEnergy er at servicere landmændene, der har brug for at få renset gyllen, så vi kan ikke bare vælge frit. Samtidig er der lagt den restriktion på anlægget, at man ikke vil tilføre lokalområdet fosfor eller nitrat udefra. Så man kan ikke bare importere f.eks. slagteriaffald for at få mere biogas, siger Poul Lyhne. Populært sagt kan Maabjerg BioEnergy lave biogas af alt, hvad der kan spises eller har været spist af dyr eller mennesker, som Poul Lyhne taktfuld beskriver det. Alligevel er man nødt til at adskille gylle og slam fra renseanlægget i to separate linjer. Slam må ikke blive blandet sammen med den gylle, som skal retur til landbruget, da slammet kan indeholde medicinrester, sæbe og vaskestoffer. Så vi må håndtere det særskilt, forklarer Poul Lyhne. fakta fakta produktion Når Maabjerg BioEnergy er nået op på fuld kraft, vil anlægget årligt producere ca. 18 millioner kubikmeter biogas. Biogasanlægget skal selv bruge ca. 7 millioner kubikmeter biogas til at drive gasmotorer. Fjernvarmekunder hos Vinderup Varmeværk får også ca. 7 millioner kubikmeter, mens Måbjergværket aftager de restende ca. 3,5 millioner kubikmeter biogas. Gassen kommer fra i alt næsten tons råvarer: Gylle: tons Valle fra Holstebro Flødeost (Arla): tons Pulp fra Karup Kartoffelmelfabrik: tons Spildevandsslam: tons Et af formålene med Maabjerg BioEnergy er at servicere landmændene, der har brug for at få renset gyllen, så vi kan ikke bare vælge frit. Poul Lyhne, projektchef Teknikinteresserede kan med fordel tilmelde sig en rundvisning via Maabjerg BioEnergy s hjemmeside: 30

31 Produktionshallen er en labyrint af rør og ledninger. I alt er der trukket mere end 100 km el-kabel på anlægget. Aflæsning af gylle foregår i en lukket hal. Det mindsker lugtgener. TRANSPORT Volvo Truck Center Danmark A/S, Nørrebrogade 50, Holstebro - Tlf.: VM Tarm a/s

32 Unikt samarbejde banede vej for biogas-eventyret Esben Brødbæk og Poul Pettersson var blandt foregangsmændene til biogas-projektet, der fik landbrug og forsyningsselskaber til at arbejde sammen om et fælles mål.»det er ikke ret tit, at man har set sådan et samarbejde komme op at stå, hvis det da overhovedet er sket før,«siger Esben Brødbæk, der sad i Holstebro- Struer Landboforenings bestyrelse, da man i sin tid begyndte at snakke om biogas i det nordvestjyske. Han var sammen med blandt andet Poul Petters- Når mink- og svineavler Esben Brødbæk kigger ud over markerne ved sin gård, kan han i horisonten skimte Maabjerg BioEnergy stikke op over nogle trætoppe. På en forårsdag med høj sol er det et smukt syn, men det er samtidigt også et vidnesbyrd om resultatet af et samarbejde, hvis lige sjældent er set i danmarkshistorien. For at lykkedes, var man nemlig nødt til at sænke paraderne og arbejde sammen. En disciplin, der ikke bare er sjælden mellem landbrug og forsyningsselskab, men også internt i landbruget, hvor svineavl, kvægbrug, minkavl og planteavl begravede stridsøksen for i samlet flok at kunne løfte opgaven. 32

33 »Det er ikke ret tit, at man har set sådan et samarbejde komme op at stå, hvis det da overhovedet er sket før. Esben Brødbæk son en af foregangsmændene, da man i starten af årtusindet begyndte at snakke om etableringen af et biogas-anlæg. Og det, at de forskellige landbrug kunne finde sammen, var mindst lige så usædvanligt som samarbejdet mellem landbrug og forsyningsselskaber, ikke mindst fordi, at pelsdyravlerne ikke havde den samme status som de andre dele af landbruget.»pelsdyravlerne har altid været set som lidt af en parasit hos de andre landmænd. Der er jo både smede og håndværkere blandt pelsdyravlerne, så de har aldrig været så velsete hos de andre. Men det har været afgørende for hele arbejdet med Maabjerg BioEnergy,«forklarer Poul Pettersson, der dengang var formand for Holstebro Pelsdyravlerforening. Uden samarbejde intet biogasanlæg»umiddelbart var ideen om et biogasanlæg ikke noget for os, slet ikke alene, men det lød interessant. Derfor tog vi den videre til Martin Merrild, der var formand for landboforeningen, og spurgte, om det ikke var noget for dem. Han sagde; Du er ikke rigtig klog, men jeg skal prøve at sætte et møde op, og det blev startskuddet,«fortæller Poul Pettersson. Siden fandt både Holstebro-Struer Landboforening, Holstebro Pelsdyravlerforening, Vestforsyning og Struer Forsyning sammen, og projektet fik ben at gå på. Helt nemt var samarbejdet ikke, for især landmændene var usikre på, om de nu kunne stole på forsyningsselskaberne. Derfor sikrede man sig også i starten, at man sad på den bestemmende andel af aktierne.»vores helt store bekymring var, at de to forsyningsselskaber ville køre os ud på et sidespor, men det vidste sig jo ikke at være tilfældet. Jo længere, vi kom med projektet, jo mere tillid fik vi til hinanden og ikke mindst Vestforsyning-direktør, Jørgen Udby, som ydede en kæmpe indsats,«fortæller Poul Pettersson. Ingen af de to foregangsmænd er i tvivl om, at den tillid og det unikke samarbejde, man trods uenigheder undervejs, fik op at stå, har været helt afgørende for, at Maabjerg BioEnergy i dag står på grunden nord for Holstebro.»Vi kunne ikke gøre det uden dem, og de kunne ikke gøre det uden os. Samarbejdet er årsagen til at vi er nået så langt, og her bagefter kan vi kun være glade for, at vi ikke gav op, heller ikke når vi var rygende uenige,«siger Esben Brødbæk. 33