Tilladelse efter vandløbsloven og okkerloven til etablering af vådområdeprojekt - Flade Sø

Transkript

1 Naturstyrelsen, Thy Att. Henrik Schjødt Kristensen Søholtvej Thisted Plan- og Miljøafdelingen 9. juni 2016 BrevID.: Medarbejder: jaaj Tilladelse efter vandløbsloven og okkerloven til etablering af vådområdeprojekt - Flade Sø Naturstyrelsen Thy har ansøgt Thisted kommune om tilladelse efter hhv. Vandløbsloven og Okkerloven til at gennemføre et vådområdeprojekt ved Flade Sø. Projektet medfører bl.a. at der foretages en gennembrydning af Roddenbjergdiget, hvor der etableres nye gennemløb, og der etableres en fordelingsø i Flade sø. Projektet kræver derfor tilladelse efter vandløbsloven. Projektet er en del af den statslige vådområdeindsats. Afgørelse Thisted Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbslovens 1 17, 18 og 21 samt 3, 4 og 5 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. 2 til etablering af vådområdeprojekt Flade sø. Tilladelsen gives i henhold til projektbeskrivelsen med de nedenfor nævnte vilkår. Der meddeles samtidig tilladelse efter okkerlovens 3 til sænkning af vandstanden i Flade sø. Der er i tilladelsen fastsat vilkår om afværgeforanstaltning. Ydermere dispenseres der fra Naturbeskyttelseslovens 3 3 og 16 efter Naturbeskyttelseslovens 65 til gennemførelse af projektet. Dispensationerne fremgår af separate afgørelser. Naturstyrelsen har gennemført en VVM screeningen og truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVMpligtigt. Afgørelsen er vedlagt som bilag. Projektet udføres af Naturstyrelsen og finansieres med statslige og EU-midler. Godkendelsen er meddelt på grundlag af de oplysninger og på de betingelser, som fremgår af de følgende afsnit. Beliggenhed af projektet fremgår af vedlagte bilag 2. 1 LBK nr af 08/12/ LBK nr af 16/12/ LBK nr af 08/12/2015 Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup teknisk@thisted.dk CVR

2 Projektets formål Det overordnede formål med projektet er at reducere kvælstofudledningen til Limfjorden og samtidig genskabe og gerne øge naturindholdet i Flade sø. I forundersøgelsen, udarbejdet af Rambøll, er der opstillet følgende delmål med projektet. at reducere kvælstofudledningen for at bidrage til at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer fra vandmiljøet (Limfjorden). Målsætningen er ifølge oplægget, at projektet kan tilbageholde 90 tons kvælstof pr. år. at forbedre naturforholdene i projektområdet med gunstige betingelser for padder, fugle, dyr og flora, især for Bilag IV-arter og ynglende vandfugle. at bevare de eksisterende naturværdier herunder Natura 2000 området Ørum Sø og Hvidbjerg Å. at bevare den nuværende stormflodssikring af arealerne øst for det tilbagetrukne dige mellem Flade Sø og Kastet Å. at respektere de rekreative værdier i området, herunder sejlads på Kastet Å. Oplysninger Følgende oplysninger har ligget til grund for meddelelse af denne tilladelse. Forundersøgelse Vådområde Flade Sø. Rambøll 2013 Notat vedr. tekniske anlæg 12. januar 2014, NST. VVM screening af 12. juni 2014 Ansøgning af 22. januar 2014 Notat vedr. ændring af højvandslukke, januar 2016, Rambøll Skitse af Tærskel af stryg i Lorkær grøft, januar 2015, NST. Notat vedr. fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt, DTU Aqua. Nuværende forhold Rambøll har udarbejdet en forundersøgelse af vådområdeprojektet, der bl.a. beskriver de nuværende forhold i projektområdet. Der er medtaget beskrivelser af de nuværende forhold i det omfang, at der sker ændringer og/eller, at forholdene vurderes væsentlige i forhold til meddelelse af denne tilladelse. Afvandingsmæssige forhold Afvandingen af Ørum Sø sker gennem Kastet Å, som er en gravet kanal, der ud for Flade Sø følger den oprindelige landkanal, der blev udgravet i forbindelse med tørlægningen af søerne tilbage sidst i det 19. århundrede. Kastet Å har en bundbredde på 15 m med en bundkote fra 0,7 m til 1,0 m. Ved Tåbel Bro er der en sluse med sidehængte sluseport i 5 åbninger, som lukker, når strømmen ind mod Roddenbjerg Sø er tilstrækkelig til at lukke portene. Vandsluget i slusen er 15,00 m. Slusen vedligeholdes af Thisted Kommune. Afvandingen af Flade Sø sker gennem et rørlagt udløb Ø 1,00 m med en indløbskote på 0,35 m og med udløb nedstrøms slusen i Tåbel Bro. Udløbet er forsynet med højvandslukke. Der er ifølge det oplyste fra lodsejerne ingen dræn i engene omkring Flade Sø. Der er kun i det nordøstlige hjørne af søen et lille dyrket opland, der tilfører lidt kvælstofholdigt vand via en åben grøft. 2

3 På engene nord og syd for Flade Sø er der dele af den tidligere landkanal, der er bevaret, men afvandet med grøfter til søen. Da der ikke er dyrket opland bag kanalen, kan de bevares uændret. Arealanvendelse Søerne Ørum og Flade Sø ejes af I/S Ørum Sø og er således i privat eje. Der drives kommercielt fiskeri i Søerne, hvor hovedparten af fangsten sker i Kastet Å, hvor der er en ålekiste med en passage over åen. Søfladen ejes af Ørum I/S, mens fiskeretten i Flade Sø tilhører Naturstyrelsen, som sælger fiskekort til søen. På grund af den ringe biologiske tilstand i Flade Sø er der næppe større mængder af fisk eller ænder og gæs, der giver området større værdi til jagt og fiskeri. Der fanges dog en del sandart i Flade Sø og der sælges fiskekort til søen. I Kastet Å bedrives der lystfiskeri efter almindelige arter som skalle, brasen og især aborre, og der kan gøres gode fangster af aborre. Engene uden om søerne afgræsses eller anvendes til høslet. Dele af arealerne er dog under tilgroning på grund af manglende pleje. Tekniske anlæg Stormflodsdiget Diget afgrænser projektområdet mod øst og syd. Med en lidt højere maksimal vandstand i fremtiden i Flade Sø kan der være risiko for erosion af digefoden ved samtidig storm fra vest, som typisk vil være sammenfaldende med høj vandstand i Nissum Bredning og dermed i søen. Det kan være nødvendigt at sikre diget, hvor terrænet ved diget ligger under kote + 1,0 m. Stormflodssikringen af landtangen mellem Flade Sø og Nordsøen sker ved sandfodring og kystbe - skyttelse. Arbejdsvejen på tangen er hævet over Flade Sø og beskyttet af enge og klitter. Projektet vil ikke få konsekvenser for landtangens stabilitet. Ålekisten i Kastet Å Ved det projekterede udløb fra Flade Sø er der i dag en ålekiste hen over Kastet Å. Ålekisten går på tværs af vandløbet og spænder ca. 45 meter fra bred til bred. Anlægget består primært af en trækonstruktion placeret på et fundament af beton. Ålekisten er forankret med ca. 10 stk. wirer til vandløbsbredden opstrøms. Når Ålekisten er i funktion, sænkes ristene ned i vandet og spærrer derved for vandring af ål mv. som fanges i nedsænkende ruser. 3

4 Projektforslag - resume Overordnet vil projektet forsøge at genetablere den oprindelige tilstand ved, at lede vand fra Hvidbjerg Å - systemet gennem Flade Sø. Der etableres et nyt indløb fra Kastet Å til Flade Sø, samt et nyt fraløb fra Flade Sø til Kastet Å. Kastet Å tildækkes delvist, så 95 % af vandstrømmen løber igennem Flade Sø. I Flade Sø etableres der en 6 ha stor fordelingsø, og ved udløbet i søen etableres et stenrev. Ved afløbet fra Flade Sø graves en ny kanal til udløbet i Kastet Å. I tilløbet Lorkær grøft etableres der et stryg som afværgeforanstaltning for okkerudvaskning. Oversigt over de anlægstekniske tiltag findes på bilag 1. Opfyldning af Kastet Å Der foretages en delvis lokal opfyldning af Kastet Å, som efterlader en 2 m bred sejlrende, med en topkote på opfyldningen på +0,65 m, svarende til den beregnede median maksimum vandstand i Ørum Sø. Ved fremtidige afstrømninger efter ekstremregn vil afstrømningen kunne ske hen over opfyldningen direkte til Kastet Å og dermed kunne aflaste indløbet til Flade Sø. Se figur 1 og bilag 1. Denne løsning medfører at ca. 5 % af den nuværende vandmængde, der løber i Kastet Å på årsbasis, fortsat vil løbe gennem kanalen. Flade Sø vil derfor med denne løsning modtage 95 % af vandet og dermed af kvælstoftilførslen til Kastet Å. Opfyldningen af Kastet Å udføres med 20 m effektiv længde af kanalen, som skal erosionssikres på bund og sider med sten. Oversiden afdækkes med muld og tilsås med græs, idet den nedstrøms skråning skal erosionssikres med sten fra terræn til kote 0,50 m. Den kun delvist opfyldning af Kastet Å giver mulighed for fortsat sejllads med mindre både og kanoer. Figur 1. Skitse af opfyldning af Kastet å. Opbygning af ind-og udløb til Flade Sø Indløbet og udløbet gennem diget udføres af U-formede tunnelelementer, der samles til firkant-tunnel på byggepladsen. Beregningerne viser, at en 10 m bred åbning vil give samme middelvandstand i hhv. Flade -og Ørum Sø og give den ønskede fordeling af vandføringen. 4

5 Ind- og udløb udføres af to tunnelrør med en indvendig bredde på 5,00 m og højde på 2,00 m med en bundkote på 0,70 m. Tunnelelementerne har 0,30 m tykke vægge og bund. De placeres på et 0,20 0,30 m tykt afrettet lag af knust stenmateriale. Konstruktionsbredden af det samlede indløb er derfor 11,20 m og højden inkl. stenlaget er 2,80 m. Figur 2. viser et foto fra monteringen af en firkantselementtunnel. Skitse af ind- og udløb gennem diget er vist på bilag 4. Figur 2. Montering af tunnelelement. Indløbet skal bestå af op til 20 elementer á 2,40 m = 48 m. Mod Flade Sø skal der udføres ca. 10 m fløjmure med faldende højde og mod Kastet Å udføres ca. 7 m fløjmure. Fløjmurene udføres i en vinkel 30 væk fra tunnelaksen, så siderne på kanalen til en bundkote i ca. -1, 0 m kan erosionssikres med sten på den sidste strækning. Udløbet fra Flade Sø skal bestå af 15 elementer á 2,40 m = 36,0 m. Mod Flade Sø skal der udføres ca. 7 m fløjmure med faldende højde og mod Kastet Å udføres også ca. 7 m fløjmure. Fløjmurene udføres i en vinkel 30 væk fra tunnelaksen, så siderne på kanalen til kote ca. -1,0 m kan erosionssikres med sten på den sidste strækning. Indløbet i Flade sø er placeret, så vandet kan ledes mod nord til et naturligt dybt område, væk fra udløbet og så det ikke berører odderfristedet. Udløbet er placeret syd for det naturlige rev som fyldes yderligere op, så en direkte strømning mellem indløb og udløb minimeres. Samtidigt er der et naturligt dybdepunkt i søen mod udløbet, som uddybes yderligere med oppumpning af sand til øen. Kanal ved fraløb, Flade sø. Fra Flade sø til udløbsbygværket skal der gennem engen graves en ca. 200 m lang kanal i et let snoet forløb med en bundbredde på 15 m og en bundkote på - 0,8 m. De nærmeste 10 m til fløjmurene 5

6 udføres med stensikring af skråningen, resten af kanalen udføres med naturlig skråning med anlæg 1:1,5. På forsiden af diget udføres en 4 m bred passage for kvæg og maskiner over tunnelrøret. Fra udløbet til Kastet Å graves en kanal med en bundbredde på 15 m og en bundkote på -1,0 m. Kanalen graves gennem den eksisterende markvej, som omlægges til digets bagside. Kanalens sider erosionssikres op til kote +1,0 m. Der nedlægges ikke sten og grus inde i røret som vist på figur 2, da røret ikke skal have karakter af et vandløb med stor fysisk variation. Etablering af spjæld ved ind -og udløb /Sikring mod stormflod Indløbet gennem stormflodsdiget til Flade Sø sikres ved, at der ved indløbet og udløbet etableres spjæld, der skal lukkes manuelt med et håndhjul. se figur 3. hhv. Indløbet og udløbet opdeles i 4 spjæld. Figur 3. Eksempel på spjæld Spjældene vil normalt stå åbne og sikre uhindret passage for vand, fauna og evt. både og kanoer. Ved varsling af stormflod ved Thyborøn over et af Kystdirektoratet fastsat niveau, skal de 4 spjæld lukkes manuelt. Der skal aftales en ansvarlig for varsling og lukning og en procedure for tilbagemelding til Kystdirektoratet, når spjældene er lukkede og kan genåbnes. Spjældene placeres mod Flade Sø, så vandtrykket på spjældene presser dem mod tunnelelementerne. Betjening af spjældene sker fra kote + 2,0 m, så selv efter et gennembrud fra havet vil det i en periode være muligt at lukke spjældene, hvis dette ikke er sket på grundlag af varslingen. Kontraklapper og sluser skal dimensioneres for det vandtryk, som svarer til den vandstand, som digerne er dimensioneret for. Kystdirektoratet skal oplyse vandstanden. Etablering af ø og vandfordeling i Flade sø For at sikre en tilstrækkelig fordeling af vandet fra Kastet Å i Flade Sø og dermed en tilstrækkelig kvælstofomsætning etableres en fordelingsø, der har til formål at tvinge det tilledte vand rundt i hele søen. Øen har et areal på m2. 6

7 Øen etableres som en flad ø af sand til kote + 0,8 med en tolerance på +/- 0,25 m med naturlige former. Placeringen af øen er valgt ud fra dels modelleringer i MIKE21 og dels ud fra bathymetrien i den eksisterende Flade Sø. Det vil sige, at øen placeres på det laveste sted i søen, hvor bundkoten er mellem -2,0 m og 1,5 m for at begrænse materialeforbruget. Øen med revet er formet, så den tvinger vandet fra indløbet rundt i søen. Der regnes med at pumpe sandede materialer op fra søbunden vest for øen med en gravedybde på 1 1,5 m afhængigt af tykkelsen af sandlagene. Se bilag 3 for oppumpningsområde. Ved en oppumpning af sand fra dette område vil der kunne skabes mere varierede bundforhold i den fremtidige Flade Sø, hvilket vil skabe bedre vilkår for en varieret fiskebestand i Flade Sø. Sedimentspildet til søen kan reduceres, hvis det først indpumpede sand med dozer skubbes til øens kanter som et lavt dige, så sandet efterfølgende pumpes ind i et bassin, hvor der kan foregå en sedimentation af de finere partikler, inden vandet løber tilbage til søen. En kunstig ø af sandmaterialer vil være stærkt udsat for erosion fra bølgerne i søen. Øen er derfor udformet med naturlige former, hvor der kan indstille sig en ligevægt med bølgepåvirkningen. Bredderne opbygges med et fladt anlæg på 1:40 fra kote 1,0 m til oversiden i ca. +0,8 m. Under kote 1,0 m kan anlægget være 1:10. Mod nord og vest udformes kysten som en bugt, der afgrænses af stenrev, der vil virke som høfder, der begrænser sandvandringen rundt om øen, så de to eksponerede strande mod vest og nord kan etablere en kyst i ligevægt mellem stenrevene. Bagsiden mod øst vil være mindre eksponeret over for bølgepåvirkning. Øen er som udgangspunkt vist ret bred ( m) for at tillade nogen erosion, uden at den mister sin funktion. Øen er vist på Figur 4. Syd for den fremtidige ø oppumpes der sand til kote 0,5 m, således at der skabes et lavvandet område mellem øen og diget. Dette sker med henblik på at minimere en sydvestlig strømning om øen og dette vil dermed medvirke til at sikre, at der ikke sker en direkte strømning mellem ind- og udløb i Flade Sø. Figur 4. Skitse af fordelings-ø med strand og rev under kote 0,0 m 7

8 Tilgroning af øen vil være uønsket. Opbygning af sand fra søbunden betyder, at der ikke tilføres frø eller rødder. Et årligt højvande til ca. +0,60 m vil også reducere opvæksten på de lave arealer. Afværgeforanstaltninger Bådepladserne (Fritidsfiskere) ved det nuværende udløb i den sydlige ende af søen vil være udsat for hyppigere oversvømmelser. Det foreslås, at der i forbindelse med udgravningen af kanalen til udløbet etableres en terrænhævning til kote +1,50 m ved kanalen, som kan anvendes som en fremtidig bådplads med adgang til søen ad den nye kanal. Stormflodsdiget skal sikres mod erosion, idet der ved påfyldning foran diget skal sikres en eng i kote + 1,00 m med jævnt fald mod søen. Nord for indløbet, hvor der tidligere er udført erosionssikring med sten og fiberdug, kan det være nødvendigt med erosionssikring med sten eller ekstra bredde på engen. Jord til påfyldningen kan tages fra overskudsjorden, der fremkommer ved udgravningen af kanalen gennem engen til udløbet. Etablering af stryg i Lorkær grøft Figur 5. principskitse af længdeprofil Stryget etableres som afværgeforanstaltning og har til formål at hindre øget okkerudvaskning til Flade Sø i perioder, hvor vandstanden i søen er lav. Tærskel og stryg er 8 m lang og 4 m bred og anlægges i den eksisterende grøft. Det etableres ved afgravning af muldlag, udlægning af geotekstil og ovenpå dette natursten i størrelsen ca mm. Tværprofilet skal være som den eksisterende grøft. Tærskelen er i den NØ ende af anlægget og overkant færdig grøftebund anlægges i kote -0,10 DVR90. Fra tærsklen anlægges stryg med et fald på 10 o/oo ud mod søen. Muldjorden lægges tilbage langs grøftekanten, så anlægget falder naturligt ind i terrænet. Placering af stryg findes på bilag 5. 8

9 Etablering af stenrev foran indløb Der etableres et stenrev foran/vest for udløbet i Flade sø. Se placering på bilag 3. Stenrevet anlægges med en længde på 40 meter og en bundbredde på 6 meter. Toppen af stenrevet vil ligge i kote 1,0 m. Der anvendes ca. 200 m 3 store sten, der anlægges på grusmaterialer adskilt af fiberdug Nedtagning af ålekiste i Kastet Å Ålekisten fjernes i sin heldhed for at give plads til det nye udløb fra Flade sø. Alle elementer, dvs. trækonstruktion, beton, wire mv. fjernes og bortskaffes. Vandløbets brinker genetableres om nødvendigt. Naturstyrelsen Thy har lavet aftale med I/S Ørum og Flade Søer om fjernelse af ålekisten. Kanobroer På begge sider af diget ved både ind- og udløb skal der konstrueres broer ved brinken til Flade sø og Kastet Å, så op- og nedstigning i kanoerne er muligt. Broerne skal have følgende mål: Længde 5 meter, bredde 1 meter og 0,5 meter over vandspejlets sommerkote. Se bilag for yderligere beskrivelse. Vilkår Tilladelsen skal udnyttes og arbejdet være udført inden tre år fra den dato, tilladelsen er meddelt. Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og der ikke er indkommet klager. Projektet skal udføres som beskrevet i vedlagte forundersøgelsen, samt ovenstående projektforslag. Ved etablering af stryget i Lorkær grøft skal udvaskning og transport af sand, jord og okker til den nedstrøms liggende vandløbsstrækning og Flade Sø begrænses mest muligt. Bygherren afholder under anlægsarbejdet løbende tilsyn med, at vilkårene overholdes. Bygherren kontakter de berørte lodsejere. Der skal efter etablering foretages en opmåling af samtlige nye bygværker i projektet samt strømløbet gennem Flade Sø. Opmålingen skal foretages med en nøjagtighed på +/- 2 cm. Opmålinger skal leveres i vex format, til brug i VASP. Opmålingen skal ske efter anvisning fra Thisted kommune. Bygherre er selv ansvarlig for søgning af ledningsoplysninger i LER Målestationerne, der er opsat i hhv. Flade og Ørum søer, skal logge vandstanden i minimum 5 år efter gennemførelse af projektet. Data skal stilles til rådighed for Thisted kommune. Sænkning af vandstanden i Flade Sø må ikke give anledning til en væsentlig udledning af okker i Søen. Hvis der efter projektets gennemførelse observeres en større udledning af okker end antaget, skal der foretages tiltag således, at okkerudledningen begrænses og derved ikke udgør nogen risiko for fisk mv. i søens bredzone. Bygherre er ansvarlig for evt. skader som følge af projektets gennemførelse. Bygherre er ansvarlig for fremtidig vedligeholdelse og drift af samtlige nye anlæg omfattet af denne tilladelse. 9

10 Fremtidig tilstand og konsekvenser Vandstands- og afvandingsmæssige konsekvenser I forundersøgelsen er der foretaget dynamiske vandspejlsberegninger i beregningsmodellen MIKE11 for perioden Ud fra disse dynamiske resultater kan de modellerede vandspejle vises for hhv. de eksisterende og projekterede forhold. Desuden er der beregnet karakteristiske vandspejle for Ørum Sø og Flade Sø. Forskellen mellem de eksisterende og projekterede forhold i vandspejlsforholdene i hhv. Ørum og Flade sø ses af nedenstående tabel. Tabel 1. Oversigt over karakteristiske vandspejle I Ørum sø ses den største forskel mellem eksisterende og projekterede vandstandsforhold ved højvandshændelser. Her ses et fald på imellem 8-15 cm i vandstand. Dette skyldes bufferkapaciteten i Flade sø. På årsbasis ses et gennemsnitligt fald på 6 cm med de mindste udsving om sommeren. I Flade Sø er der under de eksisterende forhold en meget lille variation i vandspejlet. Dette skyldes det begrænsede opland på ca. 6 km 2 inkl. søens egne 5 km 2. Ved at lade næsten den fulde vandføring fra Hvidbjerg Å løbe til Flade Sø, skabes der den samme dynamik, som der i dag ses i Ørum Sø og Kastet Å. I Flade Sø er det eksisterende sommervandspejl i ca. kote 0. Med det projekterede udløb bliver vandspejlet sænket med ca. 8 cm ved en årsmiddel afstrømning i forhold til de eksisterende forhold. Da der skabes samme dynamik som i Ørum Sø betyder det dog også, at de maksimale vandspejle ved eksempelvis en medianmaksimum hændelse stiger med 35 cm og at de omgivende enge oversvømmes hyppigere. Det nye udløb vil overordnet sænke vandstanden i Flade Sø i forhold til den aktuelle målte vandstand. Naturstyrelsen Thy har i forbindelse med forundersøgelsen opsat vandstandsstationer i hhv. Ørum og Flade søer. Målingerne viser, at vandstanden i perioden oktober 2012 til marts 2016 er steget i både Flade og Ørum søer. (se bilag 6) Sammenholder man disse målinger med det projekterede vandstandsfald i hhv. Ørum og Flade sø, så minimeres projektets betydning for vandstanden i de to søer. Afvandingsforholdene i Kastet å forventes at afspejle forholdene i hhv. Ørum og Flade sø, men vil som i dag primært afhænge af vandstanden i Nissum Bredning. 10

11 Kastet Å bliver ved en projektrealisering reduceret til et mindre vandløb, som kun får en lille del af vandføringen ved en normal afstrømning. I de projekterede forhold ledes der i gennemsnit 5 %, ca. 200 l/s af den samlede vandføring til Kastet Å. Den vil således ikke få stillestående vand, men en langsom udskiftning med en strømhastighed på ca. 1 cm/sek. Til belysning af de eksisterende og fremtidige vandspejle i Hvidbjerg Å er der beregnet vandspejle på 3 lokaliteter opstrøms Ørum sø, som fremgår af Figur 6 og Tabel 2. Vandspejlet ved hhv. st og 6070 er stort set uændret ved projektets gennemførelse og forskellene på hhv. 4 og 5 cm ved medianmaksimum vurderes ikke at være væsentlige og ligger indenfor modellens usikkerhed. Ved st m ca. 700 m opstrøms i Hvidbjerg å vil sænkningen være ca. 5 cm ved årsmiddel og op til cm ved en medianmaksimum og 10 års maksimum hændelse. Sammenholder man igen denne vandstandssænkning med den generelle vandstandsstigning i de senere år i Ørum sø, vurderes projektet ikke at have en væsentlig effekt på vandstanden i Ørum sø. Figur 6. Placering af stationer i Hvidbjerg å Tabel 2. Beregnede vandspejle i Hvidbjerg å for de eksisterende og projekterede forhold Beskyttede naturtyper Der henvises til separate afgørelser af 9. juni 2016 vedr. dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og

12 Natura 2000 og Bilag IV Projektet ligger umiddelbart op ad i Natura 2000-område nr. 27: Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø habitatområde nr. 27 og tæt på Natura 2000-område nr. 28: Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø habitatområde nr. 28 og fuglebeskyttelsesområde nr. 23. DN-Thy påklagede afgørelsen på baggrund af flere forhold heriblandt, at der efter deres vurdering sker en forringelse af områdets botaniske værdi og tilstand omkring både Ørum Sø og Flade Sø. Derudover vurderede DN-Thy, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag til, at konkludere, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter i væsentlig grad. De henviser bl.a. til en manglende vurdering ift. bilag IV-arterne spidssnudet frø, strandtudse, stor vandsalamander, markfirben, flagermus og birkemus. Naturstyrelsen Thy afviste i denne forbindelse, at lave vurderingen af arterne (ud over odder, stor vandsalamander og lampretterne), da disse ikke er registrerede i projektområdet. Dog konkluderes det, på baggrund af forundersøgelsen, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rastesteder for de arter der er på habitatdirektivets bilag IV. Naturstyrelsen har endvidere vurderet 4, at habitatnaturtyperne rundt om Ørum Sø ikke vil blive påvirket i væsentlig grad af projektet og at projektet vil forbedre yngle- og fourageringsmulighederne for eksempelvis måger, terner, ande- og vadefugle i området. I et notat udarbejdet af DTU Aqua den 24. november 2015 fremgår at ud fra en helhedsbetragtning med afvejning af de fordele, der er beskrevet vedrørende vådområdeprojektet, vil DTU Aqua ikke fraråde, at projektet gennemføres. Dette notat er udarbejdet særligt med henblik på påvirkningen af fisk herunder lampretter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 27. Naturstyrelsen har efterfølgende udtalt, at projektet er forelagt for Julie Dahl Møller, der er ekspert på birkemus ved et møde den Her blev konklusionen, at det ikke skønnes nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger for birkemusen, samt at: 1. Hele det store dige (over 4 km langt med top i kote 5,5, m med store skræntflader på begge sider) kan fungere som overvintringssted. 2. Ændringerne i vandspejlssvingningerne generet af projektet er så små i forhold til digets dimensioner, at musen vil kunne tilpasse sig. 3. Anlægsarbejdet vil foregå i sommerhalvåret, hvor musen er mobil. Konklusion På baggrund af ovenstående vurderer Thisted Kommune ikke, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter har nogen væsentlig indflydelse på arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget eller at projektet vil forringe den økologiske funktionalitet for de bilag IV-arter, der potentielt findes i området. Kommuneplan Projektområdet er i kommuneplanen udpeget som økologisk forbindelseslinje, landskabeligt interesseområde og stille- og mørkeområder. I disse områder skal hensynet til natur, landskab og muligheden for at opleve stille- og ødeområder vægte højt, og der må ikke gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensynene for de pågældende områder. Samtidig må projekter ikke forhindre, at der på længere sigt kan ske en udbygning af de økologiske forbindelseslinjer inden for det udpegede område. I stille- og mørkeområder bør der ikke opføres tekniske anlæg eller udføres aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 4 På baggrund af de seneste to kortlægninger af habitatnaturen. 12

13 Thisted Kommune vurderer at projektet ikke vil påvirke naturen og landskabet negativt og kun have en meget kortvarig påvirkning på stille- og mørkeområdet under udførelsen af projektet. Målsætning og tilstand for Kastet å Kastet Å er iht. Vandplan målsat til God økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er moderat økologisk tilstand og målsætningen er dermed ikke opfyldt. Kastet Å er stærkt reguleret og bærer præg af påvirkning fra søerne opstrøms. Der er begrænset fald i vandløbet og en lav fysisk variation. Dette er medvirkende til vandløbets tilstand. Der er i dag to selektive spærringer i vandløbet, ved henholdsvis Tåbel Bro under Aggervej, hvor der findes højvandsklapper, samt 100 meter opstrøms, hvor der findes en ålekiste. De selektive spærringer er ikke udpeget i udkast til vandplan 1.2 Limfjorden. Højvandsklapperne ved Aggervej lukker automatisk i ved højvande i fjorden, og er derfor afgørende for vandføringen igennem Kastet å. Højvandsklapperne hindrer til dels saltvand fra Limfjorden at trænge op i systemet. I perioder med stiende vandstand i fjorden, og inden klapperne lukker, vil der kunne trænge saltvand op i systemet, helt op til Roddenbjerg sø. Dette påvirker tilstanden i Kastet å negativt, og vil potentielt kunne hindre målopfyldelse. Vandudskiftningen i Kastet Å vil på en delstrækning blive mindre som følge af den reducerede vandføring. Strækningen med den reducerede vandføring, fra indsnævringen til udløbet fra Flade sø, bør evt. klassificeres som stærkt modificeret i næste vandplanperiode. Kastet å vurderes ikke at kunne opfylde målsætningen om god økologisk tilstand i dag, ej heller efter projektets gennemførelse. Projektet vurderes således ikke at have nogen væsentlig negativ indflydelse på målopfyldelse i vandløbet. Målsætning og tilstand for Flade Sø Projektet medfører væsentlige ændringer i søens vandstande og dynamik. Som følge af projektet vil sommervandstanden blive væsentlig lavere og der vil komme større udsving i vandstanden sommer/vinter. Der ud over vil søen få tilført en større mængde næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor. Flade Sø er målsat til God økologisk tilstand i Vandplan , men lever pt. ikke op til målsætningen. Den nuværende økologiske tilstand er i kategorien Dårlig. Undersøgelser har vist, at sigtdybden i Flade Sø er faldet med 9 % fra 1985 til I perioden 2005 til 2012er dækningsgraden af bundvegetation faldet fra 4 % til 0,79 %. Undervandsvegetationen er nu næsten ikke tilstedeværende hvilket indikerer, at søen er i ubalance. Flade Sø har med mellemrum oplevet opblomstringer af algen Prymnesium parvum som er giftig for fisk. Algen trives bedst ved en salinitet mellem 8-34 og temperaturer mellem 15 og 26 C. Falder saliniteten til under 1 reduceres væksten af algen kraftigt. 13

14 Ved gennemførelse af projektet ændres opholdstiden i søen fra de nuværende 857 dage til 29 dage. Det vil medføre en større gennemstrømning i søen, hvilket vil bringe saliniteten ned fra ca. 5 til omkring nul. Det forventes derfor, at Flade Sø vil opnå en vandkvalitet tilsvarende Ørum Sø. Når saliniteten sænkes til ca. nul vil det eliminere opblomstringerne af den giftige brakvandsalge Prymnesium parvum, som kan medføre fiskedød. Undgås disse hændelser med fiskedød, vil den forstyrrelse af fiskebestanden og dermed den økologiske balance undgås, og der vil være mulighed for en mere stabil udvikling i søen. Der må også forventes en forbedring af sigtdybden i søen, hvilket kan medvirke til at bundvegetationen igen får en større udbredelse, som vil bidrage til en væsentlig bedre tilstand i søen og forbedre de fysiske forhold. Målsætning og tilstand for Ørum Sø Projektet medfører en mindre og ikke væsentlig vandstandsændring i Ørum sø. Ændringerne i vandstand samt ændringerne i søens dynamik forventes ikke at have nogen væsentlig negativ eller positiv effekt for søen. Ørum sø er målsat til God Økologisk tilstand i Vandplan , men lever pt. ikke op til målsætningen. Den nuværende økologiske tilstand er i kategorien Dårlig Okker Okkerklassificeringen i projektområdet ses af nedenstående figur 7. Området omkring Ørum sø er overvejene uden risiko for okkerudledning, bortset fra den sydvestlige del, hvor risikoen er middel. Vandspejlsforholdene omkring Ørum Sø ændres kun i relativt begrænset omfang og der er ingen risiko for okkerudledning for størstedelen af arealerne rundt om søen. I den sydvestlige del er der en middel risiko for udledning af okker, men da vandspejlsforholdene kun ændres i begrænset omfang, vurderes det ikke give anledning til udledning af okker. I Flade Sø sænkes vandspejlet ved årsmiddel ca cm. Drændybden på de omkringliggende enge øges derfor lidt, hvilket kan give anledning til en iltning af eventuelle aflejringer af pyrit i de øvre jordlag. Risikoen for okkerudledning er jf. kortet over okkerklassificering vurderet til middel. Der foregår i dag en større udledning af okker fra vandløbet Lorkær Grøft, som løber til Flade Sø fra nord. Der vil med en sænkning af vandstanden i Flade sø være en risiko for at udledningen af okker stiger fra dette opland. Der skal, som en del af projektet, etableres et stryg i Lorkær grøft. Stryget etableres som afværgeforanstaltning og har til formål at opretholde den nuværende vandstand opstrøms i vandsystemet. Med en korrekt etablering vurderes der ikke at være en væsentlig ændring i okkerudvaskningen fra Lorkær grøft. Fra den øvrige del af oplandet vil en sænkning af vandstanden i Flade sø kunne medføre en udvaskning af ferrojern og svovlsyre, såfremt der findes pyrit i de øverste jordlag. Engene er ikke drænet og afvanding sker ved overfladeafvanding og infiltration, hvilket vil betyde, at eventuelt frigivet jern og svovlsyre først og fremmest vil have betydning for engene. Projektet indebærer ikke nye grøfter eller dræn i engene. 14

15 Som følge af de kortvarige oversvømmelser af engen må det forventes, at ferrojernet i nogen grad kommer i kontakt med iltet vand og dermed kan udfældes som okker. Tilføres der opløst ferrojern til Flade Sø, vil det kunne udfældes på fiskenes gæller og på smådyr og blokere for ilttilførslen, hvilket kan kvæle dem. Den efterfølgende udsivning af vandet med et muligt indhold af okker fra engene til søen vil ske langsomt i forhold til gennemstrømningen af vandet fra Hvidbjerg Å. Der vil ske en stærk opblanding af det eventuelt udsivende vand, som betyder, at indholdet af okker i Flade Sø kan holdes på et lavere niveau, selv om der skulle frigives lidt mere okker fra engene. Figur 7. Okkerklassificering i projektområdet. Det vurderes, at fordi drændybden kun øges lidt om sommeren og engene omkring Flade Sø ikke er drænede, vurderes risikoen for udledning af okker til Flade Sø at være begrænset. Da der vil ske en betydelig opblanding af det udsivende vand med vandet fra Hvidbjerg Å, vil der derfor ske fortynding til et niveau, der ikke vurderes at kunne skade fisk mv. Regulativ for Hvidbjerg å. Som følge af projektet skal der foretages en ændring i det gældende regulativ for Hvidbjerg å - Systemet. Flade Sø vil blive en del af Hvidbjerg å systemet og skal optages i regulativet. Kastet å vil i sin helhed forblive som en del af regulativet, og fortsat være offentligt. Yderligere oplysninger Fredningsnævnet for Nordjylland meddelte den 21. december 2015 dispensation fra fredningen af hedeog klitarealer mellem Lyngby og Flade Sø. Kystdirektoratet er i gang med en større restaurering af Roddenbjergdiget. Begge parter er informerede om projekternes sammenfald og de koordinerer indbyrdes, hvordan det praktisk kommer til at forløbe. 15

16 Godkendelse Vandløbsloven Det fremgår af vandløbslovens 17, at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ved regulering af et vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. Det fremgår endvidere af 18, at sænkning af vandstanden i eller tørlægning af søer må kun foretages efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Med baggrund i ovenstående meddeles der godkendelse til projektet. Godkendelsen gives i medfør af 17 og 18 i vandløbsloven, samt 19 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. Naturbeskyttelseslovens 3 og 16 Der henvises til separat afgørelse af 9. juni 2016 vedr. dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og 16 Okkerloven Udgrøftning og dræning i okkerpotentielle områder, hvorved grundvandstanden sænkes skal godkendes af kommunalbestyrelsen jf. lovens 3. Undtaget er dog projekter, der er omfattet af vandløbslovens kapitel 6 vedr. regulering. Med baggrund i ovenstående meddeles der godkendelse til projektet. Godkendelsen gives i medfør af 3 i Okkerloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen på 4 uger er udløbet. VVM screening Projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11f og 11k om infrastrukturanlæg (Miljøministeriets Bek. nr af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Der skal derfor foretages en vurdering af om projektet er VVM pligtigt. På baggrund af en VVM-screening konkluderer Naturstyrelsen, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet. Naturstyrelsen har derfor vurderet, at projektet ikke er VVM-pligtig, og kan gennemføres uden udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM redegørelse (se tilhørende VVM screening). Thisted museum Hvis der findes spor af fortidsminder under jordarbejde, skal arbejdet standses. Fundet skal straks anmeldes til Thisted Museum, Tlf Jf. museumslovens 5 27, stk. 2. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til samme museum. 5 LBK nr. 08/04/

17 Økonomi Omkostninger til projektets gennemførelse afholdes af bygherre (Naturstyrelsen). De samlede anlægsomkostninger til gennemførelse af projektet er anslået til ca. 13. mio. ex moms. Forventet tidsplan for anlægsarbejdet Anlægsarbejdet med udførelse af ind- og udløb skal gennemføres i en periode, hvor stormflodshændelser er usandsynlige, dvs. fra marts til september. Af hensyn til transport af elementerne frem til indbygningsstedet skal arbejdet desuden udføres i en tør periode. Til præfabrikering af tunnelelementerne skal der regnes med ca. 2 mdr. fra ordre til det første gennemløb er klar til montage. Selve montagen af et gennemløb kan udføres på to dage, men inden da skal der graves ud og udlægges et stenlag. Efterfølgende skal der udlægges membran og diget retableres, og de øvrige jordarbejder skal udføres. Dette kan bedst gennemføres i august september, så ordren til entreprenøren skal kunne gives i maj for at give tid til elementproduktionen. Alternativt kan gennemløbene etableres i maj juni med ordre i marts. Der skal regnes med 4 mdr. fra ordre til aflevering, hvoraf arbejdet ved Flade Sø vil tage to mdr. Fordelingsøen kan udføres af en anden entreprenør, der er specialist i sandsugning og transport af sand. Dette arbejde kan udføres uafhængigt af de andre arbejder, men perioden oktober til marts vil være mindre egnet på grund af storme og is på søen. Øen vil kunne etableres på 2 mdr. med en måneds forberedelse for entreprenøren Offentlige høringer mv. I henhold til vandløbsloven og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering skal reguleringsprojekter sendes i offentlig høring i minimum 4 uger. Projektforslaget, dvs. forundersøgelsen udarbejdet af Rambøll, blev sendt i høring ved lodsejerne i perioden 11. november til 11. december Projektforslaget blev annonceret på kommunes hjemmeside den 3. november 2015 Den 3. februar 2016 blev forundersøgelsen med bilag sendt i supplerende høring ved de klageberettigede organisationer. Thisted Kommune har ikke modtaget nogen kommentarer til projektet i forbindelse med ovenstående høringer, og der er således ikke fremkommet oplysninger, der ændrer på kommunens vurdering af sagen. Offentliggørelse Afgørelsen offentligøres på kommunes hjemmeside den 9. juni Klagevejledning Vandløbsloven I henhold til Vandløbslovens 84 kan Kommunens afgørelse, bortset fra afgørelser om erstatning og andre økonomiske spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 17

18 Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af: 1. den afgørelsen er rettet til 2. enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald og 3. en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen (Thisted kommune). En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrreglerne på Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Fritagelse for benyttelsespligt I helt særlige tilfælde kan en borger fritages for benyttelsespligten. En begrundet ansøgning skal sendes med til Klagenævnet. Hvis borgeren bevilges fritagelse, så skal kommunen foretage indtastningen i klageportalen på vegne af borgeren. Evt. søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal jf. miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, eller en eventuel klage er afgjort. Okkerloven Kommunalbestyrelsens godkendelser efter 3, stk. 2, kan inden 4 uger efter afgørelsens meddelelse påklages til miljø- og fødevareministeren af: 1) den, til hvem afgørelsen er rettet, 2) Danmarks Naturfredningsforening, 3) Danmarks Sportsfiskerforbund, 4) Dansk Landbrug, 5) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og 6) enhver dambruger, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Udgrøftning eller dræning, der er knyttet til kommunalbestyrelsens godkendelser efter 3, stk. 2, må ikke påbegyndes, før klagefristen er udløbet, eller, hvis godkendelsen rettidigt er påklaget, før miljø- og fødevareministerens afgørelse foreligger. Kommunalbestyrelsen skal underrette de nævnte klageberettigede om godkendelser efter 3, stk

19 Klagen indgives til kommunalbestyrelsen, der videresender denne til miljø- og fødevareministeren ledsaget af en udtalelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Kommunalbestyrelsen skal straks give ansøgeren underretning om, at afgørelsen er påklaget. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte mig på telefon eller jaaj@thisted.dk Med venlig hilsen Jakob Almind Jørgensen Biolog Kopi af denne afgørelse er sendt til Lodsejerne i projektområdet Naturstyrelsen Thy Naturstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Nordvest att. Jørn Schjøtler Dansk Ornitologisk Forening DOF Nordvestjylland att. Jan Kristensen Dansk Botanisk Forening Vester Vandet Naturbeskyttelsesforening Nationalpark Thy Thisted Museum Danmarks Sportsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark Dansk Landbrug Yderligere bilag til denne afgørelse kan ses på under Tilladelser efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven Yderligere bilag Forundersøgelse Vådområde Flade Sø. Rambøll 2013 VVM screening af 12. juni 2014 Ansøgning af 22. januar 2014 Skitse af Tærskel af stryg i Lorkær grøft, januar 2015, NST. Notat vedr. fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt, DTU Aqua. Notat vedr. kanoovergang. 19

20 Kortbilag 1. Oversigt, Tekniske anlæg 20

21 Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup teknisk@thisted.dk CVR

22 Kortbilag 2. Oversigtskort 22

23 Kortbilag 3. Tekniske anlæg 23

24 Kortbilag 4. Skitse af ind- og udløbsbygværk 24

25 Kortbilag 5. Placering af stryg i Lorkær grøft 25

26 Kortbilag 6. Vandstandsmålinger i Ørum og Flade sø. 26