Referat Naturgruppen. Medlemmer:

Transkript

1 Referat Naturgruppen Mødedato: Torsdag den 26. november 2015 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Julefrokost efter mødet kl Medlemmer: Deltagere: Ebbe Kanneworff (Danmarks Naturfredningsforening Helsingør) Helle Øelund (Danmarks Naturfredningsforening Helsingør) Jørgen Hansen (Dansk Ornitologisk Forening, DOF Nordsjælland) Mogens Aarslef Hansen (Lokal Agenda 21 forening, Helsingør) Poul Erik Pedersen (Friluftsrådet Nordsjælland) Søren Hansen (Nordsjællands Landboforening) Jens Bjerregaard Christensen (Naturstyrelsen Nordsjælland) Ebbe Nielsen (Tikøb Jagtforening) Bente Nielsen (Dansk Vandrelaug) Nikolaj Brejl (Nordsjællands Park og Vej) Anne-Marie Møldrup (Center for Teknik, Miljø og Klima) Annemarie Westh Jepsen (Center for Teknik, Miljø og Klima) Johannes Hecht-Nielsen (Formand for udvalget for Teknik, Miljø og Klima) Morten Weile (Center for Teknik, Miljø og Klima) Fraværende: Jens Bjerregaard Christensen Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen og Helsingør kommune Beskyttelsen af Øresund Bidragsfordeling i forbindelse med kystbeskyttelse Friluftsrådets friluftsstrategi, årets friluftskommune Frivillige til naturpleje Jagt og regulering af skadevoldende vildt på kommunale jorde Kløverstier Kommende fredninger Nationalparken Kongernes Nordsjælland Opdatering af kommissoriet for Naturgruppen Planerne om et nyt stadion Orientering fra Naturgruppen Orientering fra Helsingør kommune...17

2 16. Møder i Eventuelt...19 Bilagsliste...20

3 Naturgruppen Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Dagsordenen blev godkendt.

4 Naturgruppen Mødedato Side Godkendelse af referat Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Referatet blev godkendt. En opfølgning på adgangen forbi Hotel Marienlyst: Center for Teknik, Miljø og Klima er i dialog, foreløbigt med den fungerende direktør for hotellet. Vi har besigtiget (uden direktøren, da han var syg) og skrevet et notat om vanskelighederne ved at se, hvor man må gå, når man kommer fra Grønnehave Strand og fra Strandalleen. Og håber på at komme videre i dialogen med hotellets direktør og/eller ejere.

5 Naturgruppen Mødedato Side Samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen og Helsingør kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24009 Naturgruppen Indledning/Baggrund Poul Erik Pedersen, Friluftsrådet, på vegne af DN, Agenda 21, DOF og Friluftsrådet Vi er blevet orienteret om, at kommunen har en partnerskabsaftale/samarbejde med Naturstyrelsen. Hvad er intensionerne og hvad er der kommet ud af det? Indstilling Annemarie Westh Jepsen: Helsingør Kommune deltager i nogle forberedende møder til et projekt med Naturstyrelsen, svarende til Gang i Fredensborg, sammen med Gribskov og Halsnæs kommuner. Hvis det bliver politisk vedtaget at gå videre med projektet, kan vi invitere en projektansvarlig til et møde i Naturgruppen, hvis det ønskes.

6 Naturgruppen Mødedato Side Beskyttelsen af Øresund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/19557 Naturgruppen Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN, på vegne af DN, DOF, Friluftsrådet og Agenda 21 Hvordan går det med beskyttelse af Øresund, jf. Borgmesterens forslag? Indstilling Annemarie Westh Jepsen: Brevet fra borgmesteren har afventet beslutning om Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Der er ikke direkte relation, men det er et spørgsmål om politisk fokus. Johannes Hecht-Nielsen: Den kommende konference i februar kunne sætte gang i forespørgslen igen.

7 Naturgruppen Mødedato Side Bidragsfordeling i forbindelse med kystbeskyttelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23946 Naturgruppen Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN, på vegne af DN, DOF, Friluftsrådet og Agenda 21 Hvordan forestiller man sig bidragsfordeling i forbindelse med kystbeskyttelse af nordkysten og benyttelse (grundejere ved kysten, 300m ind i landet og resten af os borgere (=kommunen)? Indstilling Johannes Hecht-Nielsen: Det er stadig uafklaret. Det er sikkert at lodsejerne i 1.række skal betale. Ellers kommer staten ikke med. Der er en mulighed for, at den enkelte kommune kan vælge at medtage alle grundejere indenfor 300m fra kysten. Spørgsmålet om, hvor meget kommunerne kan/skal bidrage med er stadig usikkert. Det afventer juridisk afklaring. JH-N s holdning er at selvfølgelig skal kommunerne bidrage. Det hele trækker lidt ud, måske først på plads henad Men det skal nok lykkes at få det økonomiske på plads. Der er nu afsat 1 medarbejder i Gribskov kommune, ½ i Halsnæs og ½ i Helsingør til projektet.

8 Naturgruppen Mødedato Side Friluftsrådets friluftsstrategi, årets friluftskommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 10/5455 Naturgruppen Oplæg om kommunale friluftsstrategier.pptx Indledning/Baggrund Poul Erik Pedersen, Friluftsrådet Friluftsrådet ønsker at fremlægge Friluftsrådets Friluftsstrategi i en kort Power Point version. Det skyldes bl.a. at næste års konkurrence omkring Årets Friluftskommune har temaet Friluftsstrategien set i den kommunale planlægning. Mere end 25 kommuner har lavet eller er godt i gang med en kommunal friluftsstrategi, heraf 4-6 kommuner, som kan sammenlignes med Helsingør kommune. Friluftsrådet og KL er i gang med at planlægge en konference om emnet i Indstilling Poul Erik Pedersen: Konferencen i 2016 lægges i Kolding. At søge om at blive årets friluftskommune giver god anledning til samarbejde på tværs i kommunen. Poul Erik gennemgik en powerpoint, som er vedlagt referatet. Morten Weile: Findes der eksempler på kommuner, der har indarbejdet det i kommuneplanen i stedet for selvstændig strategi? Poul Erik Pedersen: ja. Mogens Aarsleff Hansen: Agenda 21 strategi har ikke gavn af at være implementeret i kommuneplanen. Den er ikke tydelig. Foreslår en selvstændig strategi. Poul Erik Pedersen: man kunne starte med at spørge borgerne om de vil være med i en proces og efterlyse gode ideer til friluftsstrategi. Og gerne både brug af ordet sundhed og friluftsliv, i stedet næsten kun sundhed, i kommuneplanen. Johannes Hecht-Nielsen: Sammenhængen med sundhed er med til at legalisere, at vi bruger krudt på idræt og friluft. Helle Øelund: foreslår mere konkrete initiativer om sundhed. F.eks. etablering af cykelstier, så man kan cykle ud og se ud over Esrum sø, nu hvor udsigten er ved at komme tilbage nogle steder.

9 Naturgruppen Mødedato Side Frivillige til naturpleje Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23955 Naturgruppen Indledning/Baggrund Mogens Aarsleff Hansen, Agenda 21 KOMMUNALE TOVHOLDERE FOR GRUPPER AF FRIVILLIGE. Vil Helsingør Kommune i forbindelse med den nye Naturstrategi og kommende kommuneplaner sikre, at vi får et højt niveau for pleje af fredninger og naturområder? Som supplement til kommunens egen indsats og de eksisterende egentlige foreninger kunne det i praksis bl.a. sikres ved at bruge modellen fra Færgevejskilen. Her er en kommunal medarbejder tovholder for en gruppe af frivillige, og gruppens medlemmer bruger alene tid på "arbejde i marken", samt få status- og planlægningsmøder. Agenda 21 vil evt. gerne medvirke som "fødselshjælper". Indstilling Mogens Aarsleff Hansen: Kunne der være andre naturområder, hvor frivillige kunne komme ud og gøre noget? Johannes Hecht-Nielsen: Vi kan godt være tovholdere, men frivillige kan være svære at finde. Annemarie Westh Jepsen: at drive det i gang er den store udfordring. Vi vil gerne bakke op om frivillige, der vil lave naturpleje, men har ikke ressourcer til selv at sætte det i gang. Nikolaj Brejl: Frivillige må gerne henvende sig til Nikolaj, som nu sidder i Nordsjællands Park og Vej. Helle Øelund: Hvad med flygtninge og kogræsserlaug? Annemarie Westh Jepsen: der findes frivillige organisationer der laver noget sammen med flygtninge kunne der være samarbejde der? Johannes Hecht-Nielsen: Agenda 21 kunne finde de frivillige. Nikolaj Brejl laver en ny liste over mulige kommunale områder, der kunne bruges til kogræsserlaug og sender til Naturgruppen.

10 Naturgruppen Mødedato Side Jagt og regulering af skadevoldende vildt på kommunale jorde Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23935 Naturgruppen Indledning/Baggrund Ebbe Nielsen, Tikøb Jagtforening Jagt på kommunale jorde, herunder regulering af skadevoldende vildt. Indstilling Ebbe Nielsen: Kunne regulering af f.eks. rågeunger og skabede ræve komme på hjemmesiden med henvisning til jægerne? Hvis man henvender sig til Dyrenes Beskyttelse, får man alligevel at vide, at man kan henvende sig til lokal jagtforening. Kunne der komme jagt på kommunale arealer? Kunne i øvrigt godt bruge frivillige til drivere, hvis jagt på kommunale områder. Kolding kommune stiller arealer til rådighed til 2 gange om året til jagt. Nikolaj Brejl: Måske mulighed for jagt på Flynderupgårds jorder op til Kongevejen? Det skal undersøges. Vi har 2 steder, hvor vi tidligere har søgt om tilladelse til bekæmpelse af rågeunger. Det skulle i givet fald gøres hvert år. Ebbe Nielsen sender et forslag til Anne-Marie Møldrup om, hvad der kunne stå på hjemmesiden. Så tager vi stilling. Helle Øelund: Dagens artikel om flere rotter og fælder? Annemarie Westh Jepsen: Svært at udnytte de elektroniske fælder beregnet til kloak pga. nye regler for opsætning i kloakkerne. Derfor bruges der gift igen. En mulighed, at en af kommunens rottemænd får en rørlægger uddannelse, så han kan sætte fælder op i kloakrørene. Johannes Hecht-Nielsen: Det kommer i TV Lorry i aften.

11 Naturgruppen Mødedato Side Kløverstier Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/4687 Naturgruppen Powerpoint om Kløverstier - HELSINGØR.pptx Indledning/Baggrund Bente Nielsen, Dansk Vandrelaug Nordsjælland Vil kommunen overveje Kløverstier igen? Indstilling Bente Nielsen: Ansøgningsfrist forlænget til september 2016 om støtte til at få lavet kløverstier og formidling. Når der kommer nye med til DVL s vandreture, så giver de udtryk for overraskelse over den gode natur, der findes lige uden for dørene. Anne-Marie Møldrup: hvis vi får et oplæg til stierne inklusiv, hvad man skal opleve undervejs, og beskrivelser af oplevelserne, så kan vi nok finde ressourcer til at søge om støtte til skilte og foldere og få dem lavet. Men vi har ikke ressourcer til selv at planlægge kløverstierne. Poul Erik Pedersen: Vender tilbage med et konkret forslag til et kløverstisystem.

12 Naturgruppen Mødedato Side Kommende fredninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/26150 Naturgruppen Brev om forslag til fredning af Keldsø fra DN.pdf DN-Notat om fredning af Keld Sø.pdf Kortbilag med kommunegrænse Indledning/Baggrund Jørgen Hansen, DOF, på vegne af DN, Friluftsrådet, Agenda 21 og DOF Hvad er status mht. fredningen af Keld Sø, og har Helsingør kommune på nuværende tidspunkt gjort sig nogle tanker om hvordan en eventuelt fredning kan bruges mht. friluftsliv og naturtiltag? Søren Hansen, Nordsjællands Landboforening De kommende fredninger i Helsingør og lidt ind i Gribskov kommuner. Indstilling Johannes Hecht-Nielsen: Vi går med i rejsningen af fredningen af Keldsø under forudsætning af, at Gribskov kommune går med. De vil først have et møde med lodsejerne, før de tager stilling. Søren Hansen: Hvad gør man i Helsingør for at inddrage lodsejerne? Johannes Hecht-Nielsen: Vi vil netop gå med for at sikre lodsejernes ret til at være med i processen. Oplægget til fredning, som har været bilag til dagsordenspunktet i byrådet, er vedlagt som bilag. Ebbe Kanneworff: Det er en status quo fredning. Hvis man stopper pumpen, vil kun 8 ha gå ud af græsning. Men det står ikke nogen steder. Det vil ellers være en god ide at lave sjapvandsområder.

13 Naturgruppen Mødedato Side Nationalparken Kongernes Nordsjælland Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 09/3586 Naturgruppen Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN, på vegne af DN, DOF, Friluftsrådet og Agenda 21 Hvordan går det med Nationalparken? Indstilling Johannes Hecht-Nielsen: Det forventede møde på regerings niveau om Kongernes Nordsjælland i denne uge (24/11) er blevet udsat.

14 Naturgruppen Mødedato Side Opdatering af kommissoriet for Naturgruppen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23724 Naturgruppen forslag til revideret kommissorium Indledning/Baggrund Annemarie Westh Jepsen, Center for Teknik, Miljø og Klima Et forslag til revideret kommissorium for Naturgruppen er vedlagt til godkendelse i Naturgruppen. Indstilling Annemarie Westh Jepsen: Kommissoriet er opdateret med navne osv. Vi har tilføjet, at væsentlige ændringer skal godkendes af udvalget for Teknik, Miljø og Klima. Johannes Hecht-Nielsen: tilføj et årligt møde med TMK udvalget, da det er en aftale med Naturgruppen. Med denne tilføjelse blev kommissoriet godkendt af Naturgruppen. Det stod ikke i det gamle kommissorium, at ændringer skulle godkendes af udvalget. Så kommissoriet er endeligt godkendt, da det ikke indeholder væsentlige ændringer ud over hvad der i forvejen er aftalt med Naturgruppen.

15 Naturgruppen Mødedato Side Planerne om et nyt stadion Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18539 Naturgruppen Indledning/Baggrund Helle Øelund, DN, på vegne af DN, DOF, Friluftsrådet og Agenda 21 Hvor langt er man med Stadionplanerne? Indstilling Helle Øelund: Er 50 millioner kr. et realistisk beløb til renovering? Johannes Hecht-Nielsen: ja til 1. division. Et stort antal siddende og en række faciliteter, varme i banen og lys m.m. Der var et møde i går med drøftelser. Måske vil man vil pege på en anden beslutning. Man kan godt beslutte en placering i år, men der sker ikke noget før Ting kan ændre sig inden da. Eget forslag i Kvistgård er vist stadig med i drøftelserne. Det uheldige er at det er privat, hvor noget udlægges til boliger, så man skal ud og købe. Men infrastrukturen er bedst her.

16 Naturgruppen Mødedato Side Orientering fra Naturgruppen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Søren Hansen: Vi har indsendt bemærkninger 1 døgn for sent til planstrategien. Håber det kommer med. Johannes Hecht-Nielsen: det er ikke som klagefrister, så det kommer nok med. Søren Hansen: Status for klagesagen i Borsholm? Johannes Hecht-Nielsen: den ligger nok stadig i Natur- og Miljøklagenævnet. Helle Øelund: Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, at den lille sti fra stien rundt om Gurre Sø ned til Peter Beiers bro, kan ikke lukkes med mindre den lukkes helt, med et hegn, så han ikke selv kan gå der. Svar til planstrategien: alle, der har sendt svar til planstrategien, sender til de andre i Naturgruppen. Mogens Aarsleff: 2 frugtlunde, doneret af Agenda 21, og plantet af skolebørn. Jørgen Hansen: er ikke kommet videre med rovfugle pælene i Vestkilen, men det kommer. Ebbe Nielsen: der er kommet sygdom i minkfarmene. Fanger færre mink i fælderne, men ved ikke, om der er sammenhæng. Har ikke set en syg mink endnu.

17 Naturgruppen Mødedato Side Orientering fra Helsingør kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Johannes Hecht-Nielsen: kommunen uddeler Miljøprisen den 8-12 kl. 12. Alle er velkomne. Anne-Marie Møldrup: vi fortsætter arbejdet med revision af naturplejeplanen med inddragelse af videnspersoner om naturen i kommunen, selv om regeringen ikke ønsker det grønne danmarkskort i kommuneplanen. Nikolaj Brejl: Er virksomhedsoverdraget til Nordsjællands Park og Vej, som er et 60 selskab, ejet af Helsingør og Fredensborg kommuner. Søren Hansen: Tanker om et større forsynings selskab? Johannes Hecht-Nielsen: vi ser på det, men ved det ikke endnu. Der er generelt tendenser mod større kommunesamarbejder efter kommunalreformen.

18 Naturgruppen Mødedato Side Møder i 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indledning/Baggrund Møder i 2016 foreslås som sædvanlig til sidste torsdag i februar, maj, september og november, dvs. 25. februar, 26. maj, 29. september, 24. november, fra kl , med julefrokost i forlængelse af mødet den 24. november. Indstilling Godkendt

19 Naturgruppen Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Naturgruppen Indstilling Mogens Aarsleff: Udsendt materiale om bibeplantninger. Ebbe Kanneworff: kunne landbruget lave mere randzone til bier. Og vejbeplantning til bier? Slåning af grøftekanter? Sender punkt til næste møde.

20 Naturgruppen Mødedato Side 20 Bilagsliste 6. Friluftsrådets friluftsstrategi, årets friluftskommune 1. Oplæg om kommunale friluftsstrategier.pptx (310500/15) 9. Kløverstier 1. Powerpoint om Kløverstier - HELSINGØR.pptx (310510/15) 10. Kommende fredninger 1. Brev om forslag til fredning af Keldsø fra DN.pdf (310648/15) 2. DN-Notat om fredning af Keld Sø.pdf (310642/15) 3. Kortbilag med kommunegrænse (310643/15) 12. Opdatering af kommissoriet for Naturgruppen 1. forslag til revideret kommissorium (294542/15)

21 Bilag: 6.1. Oplæg om kommunale friluftsstrategier.pptx Udvalg: Naturgruppen Mødedato: 26. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

22 Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

23 Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 1. Samarbejde på tværs af forvaltninger 1. Kombinationen af friluftsliv og klimatilpasninger 1. Gode eksempler på friluftsprojekter fra andre kommuner 1. Friluftsstrategierne - hvad er det og hvordan arbejder andre kommuner med dem 1. Friluftsstrategi for Hørsholm kommune 2

24 Hvad er friluftsliv? Friluftsliv er noget, vi gør udenfor, frivilligt og i fritiden, og som ikke foregår i hjemmet, på arbejdspladsen eller på sportspladsen. Friluftsliv medfører ofte fysisk aktivitet og naturoplevelser, og er lystbetonet det er noget, man gør fordi man har lyst til det. Eksempler Stille naturoplevelser (fx se på fugle, gå vandreture) Fysiske aktiviteter (fx løbe o-løb, køre mountainbike) Støjende aktiviteter (fx jagt, motocross, vandski) Til vands, til lands og i luften (fx windsurfing, svæveflyvning) 3

25 Eksempler på friluftsorganisationer Danmarks civile Hundeførerforening Danmarks Cykle Union Danmarks Fritidssejler Union Danmarks Idræts Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Skiforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Amatørfiskerforening Dansk Autocamper Forening Dansk Automobil Sports Union Dansk Camping Union Dansk Cyklist Forbund Dansk Faldskærms Union Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Forening for Rosport Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Golf Union Dansk Islandshesteforening Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kennel Klub Dansk Land Rover Klub 4 Dansk Naturist Union Dansk Orienterings Forbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ride Forbund Dansk Sejlunion Dansk Svæveflyver Union Dansk Vandrelaug Dansk Vandski Forbund Danske Baptisters Spejderkorps DGI Danske Naturister Danske Tursejlere De grønne pigespejdere De Gule Spejdere Det Danske Spejderkorps DK CAMP Havkajakroerne KFUM Spejderne i Danmark Kongelig Dansk Aeroklub Modelflyvning Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark

26 Samarbejde på tværs af forvaltninger Friluftsliv kan med fordel indgå i mange af kommunens udvalg og fagcentre. Ved at fokusere på tværgående indsatser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, trafik mv. kan der opnås flere synergieffekter. Fx kan et klimatilpasningsprojekt beskytte grundejere mod oversvømmelse og samtidig skabe et rekreativt område. Gennem tværsektorielt samarbejde kan der skabes relationer mellem natur, miljø, friluftsliv og sundhed. Borgerne kan få bedre mulighed for at dyrke friluftsliv, hvilket giver livskvalitet, sundhed og velvære. Fx har skolerne behov for grønne omgivelser, for at eleverne kan lære om naturen og studere planter og dyr i det fri. Her kan naturforbedring kombineres med formidling. 5

27 Friluftsliv og klimatilpasninger 6

28 Gode eksempler på friluftsprojekter Hedebostien Naturrum i gammel mølle Find vej i. Fra råstofgrav til friluftsområde Dykkerlokaliteter 7

29 Hedebostien fra fjord til bugt 8

30 Naturrum i Egebjerg mølle 9

31 Vang granitbrud Bornholms friluftscenter 10

32 Skabelse af et kunstigt rev I Svendborg Kommune har man grebet opgaven an på en ny og anderledes måde. Man planlægger at sænke den gamle Ærøsund færge i Øhavet og dermed skabe et kunstigt rev, men også skabe en dykkerattraktion med en kulturhistorisk dimension - som et levende undervandsmuseum der fortæller lokalhistorien. Sønderborg Kommune har anlagt et stenrev ved Middelgrund, ved at genbruge sten der er gravet op i forbindelse med udgravninger fra en motorvej samt donationer fra lokale landmænd 11

33 Kommunal friluftsstrategi 12

34 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Ved at fokusere på tværgående indsat ser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, kan der opnås flere synergieffekter. 13

35 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Friluftsliv og ophold i natur og grønne områder kan forebygge en række livsstils relaterede sygdomme så som stress, depressioner, overvægt, type 2 diabetes og hjerte kar sygdomme. Opholdet har i sig selv en stress reducerende virkning ved påvirkning af puls, blodtryk og muskelspændinger samt positiv indflydelse på humør og helbred. (Skov & Landskab, 2005) Ældre mennesker, der tilbringer tid udendørs, har bedre helbred, sover bedre, har færre tegn på depressioner, bedre koncentrationsevne, mere stabilt blodtryk og mindre knogleskørhed end ældre, der ikke er så meget ude. Raske mennesker med god kondition giver færre udgifter for kommunen og er derfor værd at investere i. 14

36 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Bosætning Gode vilkår for friluftslivet har indflydelse på kommunens image og tiltrækningskraft på nye borgere og erhverv. Grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange danskere adgangen til rekreative områder er (efter jobmuligheder) den næst vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune. Gennem et stort udbud af friluftsarealer og en stor andel grønne områder, god natur og sundt miljø kan kommunen tiltrække økonomisk stærke borgere og skabe økonomisk vækst og arbejdspladser på baggrund af nye erhvervsmuligheder. 15

37 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Bosætning Turisme 16 Natur, naturoplevelser og friluftsmuligheder er en væsentlig faktor, når turister vælger destination. Lystfiskeri i Danmark generere en omsætning på 2,9 milliarder kroner.

38 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Bosætning Turisme Balance mellem benyttelse og beskyttelse Friluftsliv indebærer i varierende grad en forstyrrelse af netop den natur, der er en afgørende forudsætning for værdien af naturoplevelsen. Derfor er balancen mellem friluftsliv og beskyttelse af naturen. Balance kan opnås ved at sikre udvikling af friluftslivet i de robuste områder og formidling af naturbeskyttelse og fokus på stille naturoplevelser i sårbare områder. Fornuftig planlægning og fleksibel natur forvaltning er et værktøj til at opnå balancen. En differentiering i intensiteten af faciliteter er et eksempel på dette. Faciliteter styrer benyttelsen. Børn der lærer om naturen og bruger naturen er sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. 17

39 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Klimatilpasningsplaner og klimatilpasnings projekter kan samtænkes med idéer, der kan forbedre de rekreative forhold både i byer og på landet. Stier på diger Sundhed Bosætning Sejlads og vandleg i vandreservoir Turisme Balance mellem benyttelse og beskyttelse Skovrejsning Klimatilpasning Grønne tage 18

40 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Fordi kommunerne ikke planlægger strategisk for friluftsliv. Det bliver ad hoc projekter lidt ad gangen. Fordi det hjælper embedsmændene med at få friluftsprojekter accepteret. Fordi det giver større mulighed for økonomisk tilskud fra fonde. Kun 18% af kommuneplanerne rummer afsnit om friluftsliv (set i forhold til ønsket om det på 66%). Kun 70% af kommuneplanerne rummer retningslinjer for rekreative stier. 19

41 Hvad kan friluftsstrategien rumme? Mål, visioner og handlingsplaner for: Stille oplevelser, støjende friluftsaktiviteter Faciliteter, aktiviteter Stier og støttepunkter Friluftsliv, natur og formidling i: - By, åben land, skov, kyst 20

42 Hvad kan friluftsstrategien rumme? 21

43 Hvad kan friluftsstrategien rumme? Eksempler på målsætninger: Kommunen vil have øje for nye friluftsformer, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv. Kommunen vil bidrage til at udbygge et nyt friluftstema omkring heste og turridning. Søsporten skal have et løft med faciliteter og adgang til kyst og strand. Vi vil være Danmarks førende havkajakområde. 22

44 Hvordan kan borgerne bidrage? Spørg dem om behov eller ønsker Mangler der ridestier i kommunen? Hvor kan du lufte din hund uden snor? Hvor kan man tænde bål i kommunen? Hvor meget skov er der i kommunen? Hvor kan man løbe orienteringsløb? Er der behov for at mountainbikespor i kommunen? Kender du et godt sted til et fugletårn? Hvor er den nærmeste løberute? 23

45 Kom med dine gode idéer Skal den nedlagte jernbane omdannes til en cykelsti? Skal den gamle færge omdannes til et kunstigt rev? Skal der være et havnebad i havnen? Hvad kan vi bruge den nedlagte skole til? Hvilke aktiviteter bør der være i den gamle grusgrav? Kan det gamle fyr omdannes til et naturrum? Er der interesse for et græsningslaug? 24

46 Borgermøde om Lilleådalen 25

47 Indledende overvejelser om strategien Helsingørmotorvejen deler kommunen op i to: en østlig del præget af by og kyst. en vestlige del præget af åbent land og skov. Hvordan er adgangsforholdene til det åbne land, skov og kysten? Hvad er visionen for friluftsliv i kommunen? Hvad er målet for friluftsliv på Sjælsø, det åbne land, skovene, kysten, byen? Er naturformidlingen god nok? Retningslinjer for friluftsliv i kommende planlægning, fx grønt nærhedsprincip osv. 26

48 Hvad får man? Et dokument der kan koordinere og integrere eksisterende aktiviteter og politikker. Et dokument der giver en udviklingsretning. Et dokument der kan koordinere og integrere friluftsliv i nye aktiviteter og politikker. Det handler om at formulere en strategi, gennem en dialogbaseret og inkluderende proces, der kan guide og koordinere fremtidige handlinger og beslutninger. 27

49 Ressourcer Kommunale friluftsstrategier skal ikke nødvendigvis ledsages af penge. Strategien skal ikke gennemføres straks. Det er langsigtede mål og visioner. Strategien tages frem, når mulighederne for at implementere den melder sig. Strategien skal ligge i baghovedet og huskes, når andre projekter iværksættes. 28

50 Få hjælp i Friluftsrådets nye publikation Friluftsrådet har udgivet en publikation, der giver gode råd og ideer til processen frem mod en kommunal friluftsstrategi. Kommunale friluftsstrategier gode råd og ideer til processen Friluftsrådet har også udgivet to publikationer med gode råd om indholdet i friluftsplanlægningen. Friluftsliv, Inspiration til politik, plan og praksis Friluftsplanlægning 29

51 Tak for opmærksomheden 30

52 Bilag: 9.1. Powerpoint om Kløverstier - HELSINGØR.pptx Udvalg: Naturgruppen Mødedato: 26. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

53 Velkommen til Kløverstier - introduktion Kløverstier til Helsingør 26. november 2015

54 Hvad er Kløverstier? Et nyt stikoncept, der skal oprettes i hele landet. Et frilufts- og motionskoncept, der er udviklet af Friluftsrådet i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Firmaidrætsforbund og 10 pilotkommuner. En Kløversti består af fire ruter, der alle udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Hver af de fire ruter har en bestemt længde og en bestemt farve. Længder: 2,5 km; 5 km; 7,5 km og 10 km eller derover. Farver: grøn, blå, rød og sort inspireret af alpint skiløb. 2

55 Hvad er Kløverstier? Stierne ligger alle i byer eller i bynære områder. Det er nye, afmærkede ruter, der typisk etableres på eksisterende veje og stier. Der skal være interessepunkter, som brugerne af stierne kan læse om undervejs. Interessepunkterne kan være alt fra middelalderborge, slotte, ruiner eller historiske myter men også skoler, shelters og kirker kan være gode interessepunkter. Interessepunkterne skal beskrives med sjove historier, billeder eller videoer på Endomondo (mobilapplikation) og i en brochure. 3

56 Fakta om Kløverstiprojektet Projektet er finansieret af Nordea-fonden og Udlodningsmidler til Friluftsliv med tilsammen 6,5 mio. kr. Kløverstiprojektet ledes af et partnerskab mellem DGI, DIF, Dansk Firmaidrætsforbund og Friluftsrådet og har øverst en styregruppe med repræsentanter fra de fire organisationer og Nordea-fonden. Projektet ledes dagligt i Friluftsrådet Kløverstikonceptet er udviklet i tæt samarbejde med 10 pilotkommuner 4

57 Der er åbnet 49 Kløverstier i 34 kommuner: Jylland: 16 kommuner 20 stier 5 Aalborg (Nørresundby) Hjørring (Hjørring, Løkken og Hirtshals) Rebild (Øster Hornum) Thisted Morsø Kommune (Nykøbing) Skive Kommune (Lem) Lemvig Kommune (Gudum) Norddjurs (Grenaa) Syddjurs (Kolind) Ringkøbing-Skjern Hedensted (Hornsyld) Vejle (Nørremarken og Søndermarken) Vejen (Holsted) Kolding Tønder (Løgumkloster og Bredebro) Aabenraa

58 Der er åbnet Kløverstier i 34 kommuner: Fyn: 4 kommuner 8 stier 6 Middelfart Nordfyn (Bogense, Søndersø og Otterup) Kerteminde (Kerteminde, Munkebo og Langeskov) Svendborg

59 Der er åbnet Kløverstier i 34 kommuner: Sjælland og øer: 14 kommuner 21 stier 7 Allerød (Lillerød og Lynge) Rudersdal (Dyrehaven) Tårnby (Vestamager) Brøndby (Brøndby og Brøndby Strand) Vallensbæk Ishøj Glostrup Høje-Taastrup (Hedehusene og Høje-Taastrup) Solrød Odsherred (Hørve) Kalundborg (Kalundborg, Høng, Ubby og Reersø) Slagelse (Slagelse og Korsør) Næstved (Fuglebjerg) Lolland (Søllested)

60 I øjeblikket arbejder mange nye kommuner med Kløverstier: Syddjurs Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Næstved Kommune Tønder Kommune Lemvig Kommune Guldborgsund Kommune Århus Kommune Hirtshals Kommune Hvidovre Kommune Gribskov Kommune 8

61 Krav til Kløverstier 1. Kløverstierne består af 4 ruter med hver sin farve 2. Grøn rute skal være 2,5 km Blå rute skal være 5 km Rød rute skal være 7,5 km Sort rute skal være 10 km eller længere Alle 4 ruter skal udspringe samme sted fra en central plads eller et andet knudepunkt i byen Det skal være et naturligt samlingspunkt i byen som for eksempel et torv, en plads, idrætshal eller lignende. 9

62 Krav til Kløverstier - fortsat 3. De 4 ruter i en Kløversti skal have mindst muligt sammenfaldende forløb for at sikre de mest spændende og alsidige valg for brugerne Kløverstierne må dog gerne være sammenfaldende med andre rekreative ruter som for eksempel Sundhedsspor, Spor i Landskabet eller andre lokale stier. 4. Planlægningen af Kløverstier skal ske på baggrund af en borgerinddragende proces De lokale borgere, foreninger, klubber, skoler og institutioner ved, hvad der rører sig, hvilke tilbud der trænger til nyt liv, hvilke lokale historier der kan fortælles, hvilke aktivitetstilbud skolerne har brug for, og hvilke lokale natur- og kulturseværdigheder institutionerne gerne vil besøge. Lokale turismeorganisationer og virksomheder som for eksempel hoteller har typisk også kendskab til efterspørgslen efter rekreative muligheder i lokalområdet. 10

63 Krav til Kløverstier - fortsat 5. Kløverstierne skal have en passende mængde interessepunkter Der skal være mest mulig spændende formidling undervejs, samtidig med at brugervenligheden i både de trykte og elektroniske medier skal sikres. Interessepunkterne kan formidles gennem tekst, fotos og film, som der bør være et passende forhold mellem. Mængden af interessepunkter vil afhænge af lokale forhold. Et vejledende antal er: 11 Grøn rute (2,5 km) : 4-6 interessepunkter Blå rute (5 km) : 5-7 interessepunkter Rød rute (7,5 km) : 6-8 interessepunkter Sort rute (> 10 km) : min. 10 interessepunkter

64 Krav til Kløverstier - fortsat 6. Kløverstiernes indhold skal være af høj kvalitet og skal revideres og opdateres minimum en gang om året Interessepunkter på Kløverstierne kan være aktivitets- og bevægelsesmuligheder, oplevelsesmuligheder, natur- og kulturseværdigheder, friluftsfaciliteter, historiske steder, steder af lokal betydning og meget andet. Interessepunkterne skal være spændende for både lokale brugere af stierne og besøgende ude fra, og deres indhold skal formidles på en ny måde. Der skal minimum en gang om året etableres nye interessepunkter, eller de eksisterende skal opdateres i forhold til den formidling, der er knyttet til dem i form af tekst, fotos eller film. 12

65 Krav til Kløverstier - fortsat 7. Formidling af Kløverstierne og deres seværdigheder skal som minimum ske gennem Endomondos mobil applikation og en trykt folder Ruter og interessepunkter oprettes i Endomondos mobil applikation og på med ruter på kort samt tekst, billeder og film. Det er valgfrit, om man ønsker at fremhæve ruterne (få dem til at fremtræde øverst på listen over anbefalede ruter) for 1000,- kr. per kløverrute per år (inkl. moms). I alt 4000,- kr. per Kløversti per år. Der skal udarbejdes en trykt folder i fast skabelon i Kløverstiernes design med kort, tekst og billeder. 13

66 Elektronisk formidling Projektet har indgået et samarbejde med Endomondo, således at Kløverstierne bliver en del af Endomondo som anbefalede ruter. Endomondo er et forum hvor man på en sjov, social og motiverende måde, via sin mobiltelefon, kan tracke løbeture, cykelture og andre sportsgrene. Fra den 14. oktober 2011 vil man også kunne finde vej på Kløverstierne og læse, se og høre om seværdigheder undervejs på ruterne. Kommunerne oploader selv ruteforløb og beskrivelser/billeder/film. Kløverstierne bliver mod betaling af et lille beløb fremhævet som de øverst anbefalede et år ad gangen. Endomondo er et dansk firma med 12 mio. brugere på verdensplan. I Danmark er der ca registrerede brugere. 14

67 Krav til Kløverstier - fortsat 8. Kløverstikonceptets skilteprogram og designmanual skal anvendes Designmanualen er fleksibel og tillader indpasning i lokale skilteprogrammer. Der er frit leverandør- og producentvalg. Det er vigtigt at sikre ensartethed i vejvisningen i både den fysiske skiltning, i den trykte folder og i Endomondo. Alle ruter skal kunne tilgås fra begge retninger. 9. Sponsorlogoer og reklameskilte må ikke anvendes i Kløverstifolderen eller opsættes på Kløverstiernes faste installationer som pæle, informationsskilte og formidlingstavler 10. Alle ruter (forløb og indhold) skal inden endelig etablering godkendes i Friluftsrådet Når ruteforløbene og interessepunkterne er vedtaget i kommunen, skal de fremsendes til godkendelse i Friluftsrådet. 15

68 Krav til Kløverstier - fortsat 11. Kløverstierne skal være færdigetablerede inden udgangen af september 16 16

69 Events på Kløverstierne Pinsetur, nytårstur, sjov for borgere Årlig Kløverstidag Skolernes motionsløb Guidede ture med naturvejledere Udfordre borgerne gennem Endomondo De lokale foreninger kan flytte deres aktiviteter ud på Kløverstierne Skolerne kan bruge formidlingen i deres undervisning Institutioner kan gå tur på Kløverstierne Osv. 17

70 Hvad koster det? kr. til indkøb af skilte, pæle, stolper, maling, infostandere o. lign. Arbejdstid til nedgravning af pæle mv. Arbejdstid til projektledelse i forvaltningen 1.000,- kr. per rute per år hvis de skal promoveres hos Endomondo (4.000,- kr. per Kløversti) Økonomisk tilskud ,- kr. i tilskud til skilte, pæle, osv. til 1. Kløversti á 4 ruter, ,- kr. til 2. Kløversti á 4 ruter og ,- kr. til 3. Kløversti á 4 ruter. 18 Tilskud til foldere og åbningsarrangementer kr. per Kløversti

71 Hvad nu? 1. Beslut om det er det I ønsker, nedsæt projektgruppe og en koordinator. 2. Afhold brainstormmøde (a la Hvad skal Kløverstierne bruges til her i vores bydel? ) 3. Fastlæg hvor Kløverstierne skal udspringe fra 4. Indsend projektbeskrivelse med tidsplan og finansieringsplan til Friluftsrådet 5. Involver lokale borgere og foreninger i fastlæggelse af ruteforløb og valg af interessepunkter 6. Osv 19

72 Hvor kan man finde mere information? find fakta, oplæg, projektbeskrivelser, manualer, pressemeddelelser mv. Følg Kløverstierne på Facebook ( Hos Friluftsrådet projektleder Dorte Tegtmeier, tlf , Hos kredsbestyrelserne Hos dem der har etableret Kløverstier find kontaktoplysninger til de ansvarlige på ovenstående hjemmeside Hos partnerskabsorganisationerne find kontaktoplysninger på ovenstående hjemmeside 20

73 21

74 22

75 23

76 24

77 25

78 26

79 27

80 28

81 29

82 30

83 Tak for i dag 31

84 Bilag: Brev om forslag til fredning af Keldsø fra DN.pdf Udvalg: Naturgruppen Mødedato: 26. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

85 Dato: 28. maj 2015 Til: Helsingør og Gribskov kommuner Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Invitation til samarbejde om fredningssag for Keld Sø med omgivelser Danmarks Naturfredningsforening (DN) har gennem mange år haft et ønske om at få fredet landskabet syd for Hellebjergvej mellem Plejeltvej og Villingerødvej. Landskabet fremtræder i dag sammenhængende og med en stor landskabelig skønhed. Centralt i landskabet ligger den afvandede Keld Sø, hvis østlige del er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mens den vestlige del gennem en årrække har ligget brak med kvægafgræsning og en genopdyrkningsaftale. DNs vision er, at der lægges en landskabsfredning på området, som sikrer landskabet imod udsigtshæmmende tilplantning, skæmmende byggerier og tekniske anlæg samt råstofgravning. Her ud over er det oplagt at undersøge muligheden for at udtage den tidligere søbund (ca. 32 ha) permanent af landbrugsdriften samt vurdere offentlighedens muligheder for adgang i området med henblik på at forbedre denne hvis der er behov for det. DN forventer at forberede en fredningssag i løbet af de næste par måneder, og vil i den forbindelse invitere Gribskov og Helsingør til at samarbejde om fredningen. Vedlagt et kort over området med omtrentlig afgrænsning af det kommende fredningsområde. Med venlig hilsen Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder , bbi@dn.dk

86 2

87 Bilag: DN-Notat om fredning af Keld Sø.pdf Udvalg: Naturgruppen Mødedato: 26. november Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

88 Dato: 6. august 2015 Birgitte Bang Ingrisch, , Notat om fredningssag for Keld Sø Baggrund DN har gennem mange år ønsket det store sammenhængende landskab mellem Hellebjergvej, Plejeltvej, Klostermarksvej og Villingsrødvej fredet. Området har store både landskabelige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, og udgør en vigtig naturmæssig og rekreativ brik imellem andre fredede eller på anden måde beskyttede områder. Mod vest ligger Snævret Skov, mod nord er der direkte sammenhæng med Ruslandsfredningen og mod øst støder området op til Havreholm og videre østpå Klosterris Hegn. DN har truffet beslutning om at rejse en fredningssag for ca. 270 ha med det formål at sikre områdets store værdier og kvaliteter for fremtiden. Der er pt. ingen akutte trusler imod området, men DN ved at der erfaringsvist kan opstå ønsker hos lodsejere og myndigheder, som gør det vanskeligt at bevare områdets fredningsværdier. Samtidig er vi bekendte med at området, som er afvandet sø, flere steder er vandlidende, og dermed i risiko for yderligere dræning hvis ikke den nuværende naturtilstand sikres og evt. forbedres. Landskabet Keld Sø området er et større sammenhængende uforstyrret landskab. Det er en stor kvalitet, da åbne landskaber ofte fremtræder fragmenteret af bebyggelser og infrastruktur, som større vejanlæg, elmaster og andre tekniske anlæg, der kan forstyrre landskabsoplevelsen. Det åbne ådals- og sølandskab ved Keldsø danner en naturmæssig og landskabelig kontrast til de omgivne højere beliggende skovlandskaber og tørre hede- og overdrevslandskaber. Landskabet er præget af særlige terrænformer overvejende dannet af smeltevandfloder ved isens afsmeltning i sidste istid. Ved senere havstigninger trængte havet ind i smeltevandsdalene og dannede fjorde langt ind i landskabet. Ved Keldsø ses stenalderfjordens afgrænsning stadig i terrænformerne, ved den tidligere kystskrænt, der er beliggende i Keldsø's sydlige del. Ved senere landhævninger blev Keldsø afsnøret, og den øvrige stenalderfjord tørlagt. Vandløbene Keldsø Å, Esrum Å, Gurre Å og Pandhave Å banede sig vej fra Gurre Sø og Esrum Sø, til Kattegat gennem de lavtliggende dalstrøg. Keldsø er i dag under afdræning men den tidligere søafgrænsning erkendes fortsat i landskabet. Områdets fugleliv Området er et stort fladt engområde. En del af dette område er tidvist oversvømmet især i vinter og forårsmånederne. Det tiltrækker mange vandfugle som op til 270 sangsvaner, 1400 af forskellige arter gæs og ænder, som overvintrer, raster og fouragerer på denne optimale biotop. Endvidere overvintrer en del rovfugle i omegnen, disse rovfugle fouragerer på det store engområde, det gælder især fjeldvåge, blå kærhøg, musvåge, vandrefalk og duehøg.

89 I forårstiden, når den store nordgående strøm af fugle trækker hen over området, raster endnu flere svaner, gæs, ænder og rovfugle. Og det er et af de få steder i Nordsjælland, hvor flokke af traner slår sig blivende ned på engene. Områdets naturpotentiale Områdets enge, moser, overdrev, småsøer og vandløb danner stor variation i landskabet. Samtidig gør landskabets åbne karakter Keld Sø til et naturmæssigt værdifuldt alternativ til nabolandskabernes anderledes tilgroede karakter, og giver raste- fouragerings- og ynglemuligheder til en lang række truede arter af fugle. Sættes der med tiden mere vand på den tørlagte Keld Sø, vil dette understøtte området som hot spot for fuglelivet. Keldsø-området er endvidere vandringszone for hjortevildt, herunder blandt andet flokke af krondyr. Områdets kulturhistoriske interesser Der er inden for fredningsområdet gjort adskillige offerfund fra bronzealderen. Umiddelbart nord for fredningsområdet, inde i Ruslandsfredningen ligger Hellebjerg, der som navnet indikerer, har været et helligt sted. Områdets rekreative værdier Stier inden for fredningsområdet knytter flere steder an til stier uden for fredningsområdet. Den berømte internationale pilgrimsrute som går fra højt oppe i Sverige til Santiago de Compostella i Spanien krydser således hen over fredningsområdet på en strækning mellem Havreholm i øst og Esrum i vest. Det er i dag ikke muligt at krydse området fra Ruslandsfredningen i nord ned og ramme pilgrimsstien, men med etableringen af kun ca. 200 meter ny sti kan man sammenbinde det nordlige stisystem med pilgrimsstien, og dermed øge den rekreative anvendelse betragteligt. Forslag til fredningsbestemmelser 1 Fredningens formål Formålet med fredningen er - at sikre og forbedre det nuværende egnskarakteristiske åbne landskab ved Keld Sø, der med enge, moser, overdrev, småsøer og vandløb danner stor variation i landskabet, - at sikre og øge den biologiske mangfoldighed i området og forbedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv, - at beskytte de geologiske terrænformer og sikre deres formidling, - at sikre områdets kulturspor, - at fastholde offentlighedens ret til færdsel samt sikre og forbedre adgangsmulighederne gennem et fastlagt stisystem og - at sikre mulighed for naturpleje. 2 Bevaring af området Området skal bevares i den nuværende tilstand, med mindre en tilstandsændring er påbudt eller tilladt i de følgende bestemmelser eller tillades ved dispensation. Dog er fredningen ikke 2

90 til hinder for, at der kan ske naturgenopretning i området med gendannelse af den naturlige hydrologi, herunder gendannelse af hele eller dele af Keld Sø og Keld Sø enge. Fredningsnævnets godkendelse erstatter ikke nødvendige tilladelser eller dispensationer, som skal indhentes ved andre myndigheder. 3 Arealernes drift og anvendelse Landbrugsdriften kan foregå som hidtil. Dog må der ikke tilplantes med eksempelvis juletræer, pyntegrønt, frugttræer, vildtremiser og lignende og der må ikke dyrkes flerårige udsigtshæmmende afgrøder som eksempelvis elefantgræs og energipil. Den tidligere søbund, der er angivet med særlig signatur på fredningskortet, skal henligge udyrket og må ikke oppløjes, gødskes, sprøjtes eller kalkes. Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 må ikke omlægges og må ikke gødskes, sprøjtes eller kalkes. Haver kan, uanset ovennævnte bestemmelser, udnyttes som hidtil og herunder tilplantes eller omlægges på sædvanlig vis, men havearealerne må ikke udvides. Afskærmende beplantning omkring skæmmende driftsbygninger er tilladt. Der må ikke etableres nye læhegn. Eksisterende læhegn må vedligeholdes ved enkelte genplantninger med hjemmehørende løvtræarter. Historiske læhegn skal bevares til de forgår af sig selv. Eksisterende løvtræsarealer skal opretholdes. 4 Bebyggelse Der må ikke opføres ny selvstændig bebyggelse, herunder ridehaller, skure, boder, jagthytter, transformerstationer, drivhuse og lignende. Drivhuse og skure i eksisterende haver er dog tilladt. Tilbygning til og udvendig ombygning af eksisterende bygninger kræver godkendelse af fredningsnævnet med hensyn til størrelse samt udformning inkl. materiale- og farvevalg. Bygninger som er nødvendige for landbrugsdriften kan opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse efter forudgående godkendelse af fredningsnævnet for så vidt angår byggeriets udformning, størrelse og placering. Fredningen er ikke til hinder for anbringelse af sædvanlige læskure for får, kreaturer og lignende efter fredningsnævnets godkendelse af udformning, størrelse og placering. 5 Faste konstruktioner og anlæg Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner som f.eks. tårne, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer og master. Der må ikke føres luftledninger over arealerne. Der må kun etableres sædvanlig nedadrettet belysning og kun i tilknytning til boliger og driftsbygninger. Udenfor have- og gårdspladsarealer må der ikke anbringes campingvogne eller lignende, og teltslagning må ikke finde sted. Etablering af sportsanlæg som golfbaner, skydebaner, motorbaner, ridebaner og landingsbaner for fly og helikoptere mv. er ikke tilladt. 3

91 Der må alene opsættes sædvanlige landbrugshegn til husdyrbrug (trådhegn på hegnspæle), som tillader vildtet at bevæge sig frit over arealerne. Hegnene skal holdes i jordfarver og usædvanlig hegning er ikke tilladt, herunder fx blafrehegn og træhegn (hestehegn). Der må opsættes informationstavler til formidling af fredningen på foranledning af plejemyndigheden og med placering efter aftale med lodsejeren. Der må ikke anlægges nye veje eller ændres belægning på eksisterende veje. Almindelig vedligeholdelse af mark- og skovveje med eksempelvis sten, brædder eller grus er tilladt. Nye stier, som efter fredningen er tilladt, kan etableres. Fredningen er ikke til hinder for etablering af de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med pleje, anlæg af stier mv., f. eks. stenter, drikkeanlæg, fangfolde og lignende. Der må ikke etableres nye grøfter eller dræn. Eksisterende dræn og grøfter kan fastholdes og vedligeholdes men må ikke intensiveres. Vandløbsbygværket under broen ved Villingerødvej, Keldsø Å, må ikke ændres for større vandgennemstrømning (vandsluget). Der må ikke etableres permanent oplag af maskiner i det åbne land. 6 Terrænændringer mv. Terrænændringer herunder råstofindvinding er ikke tilladt. Dog kan der ske terrænændringer som led i en naturgenopretning (jf. 2), eller som mindre terrænændringer i forbindelse med byggeri og anlæg efter fredningsnævnets godkendelse. 7 Offentlighedens adgang Offentlighedens adgangs- og opholdsret i området følger af de almindelige bestemmelser i gældende love, og eksisterende veje og stier er således åbne for offentlighedens færdsel til fods eller cykel, jf. naturbeskyttelseslovens 26. Eksisterende stier, som vist med særlig signatur på fredningskortet, må ikke nedlægges og offentlighedens adgang ikke hindres. Fredningsnævnet kan godkende, at stiers og vejes nuværende trace kan ændres, hvis der er særlige samfundsmæssige begrundelser, og hvis den samlede stiforbindelse gennem landskabet opretholdes. Senest 1 år efter fredningens gennemførelse skal den på fredningskortet angivne nye sti etableres på plejemyndighedens foranledning. 8 Plejemyndighed og plejeplaner Plejen tilrettelægges så den opfylder fredningens formål. Gribskov og Helsingør kommuner er plejemyndighed på de private og kommunalt ejede arealer, mens Naturstyrelsen er plejemyndighed på de statsejede arealer. Plejemyndigheden udarbejder en plejeplan over det fredede område senest 1 år efter fredningens gennemførelse. Den første plejeplan skal gælde for højst 5 år, de senere for højst 10 år. Plejeplanen skal redegøre for plejeforanstaltninger og anlægsarbejder samt eventuelle detailændringer i almenhedens adgangsret. Plejeplanen skal udmønte fredningens formål, og kan ud over initiativer til natur- og landskabspleje indeholde forslag til etablering af primitive publikumsforanstaltninger, f.eks. borde, bænke, affaldskurve og stenter, samt opsætning af sædvanlige husdyrhegn og læskure til dyr. 4

92 Der skal gives grundejere, forpagtere og Danmarks Naturfredningsforening ret til at udtale sig om forslaget til plejeplan. Såfremt der er uenighed om indholdet af plejeplanen, forelægges de specifikke uenigheder for fredningsnævnet til afgørelse, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn, for tiden bekendtgørelse nr. 802 af 21/06/ Jagt Jagt er tilladt i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lov om jagt og vildtforvaltning. Der må ikke opdrættes eller udsættes vildt. 10 Særbestemmelser Nåletræer på matr.nr. 2 a Havreholm By, Hornbæk skal afdrives når de er hugstmodne, dog senest 6 år efter fredningens gennemførelse. Der må ikke genplantes efter hugst. Det enligt stående fuldkronede markante løvtræ på matr.nr. 1 i Esrumkloster, Esbønderup må ikke fældes eller beskæres. Inden for kronens projektion (kronebredden), dog mindst 30 m i diameter, må der ikke sprøjtes, gødes og jordbehandles. 11 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. Naturbeskyttelseslovens 50, stk Retsvirkning Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende. Det har som konsekvens at søbunden i den tørlagte Keld Sø ikke må opdyrkes så længe sagen verserer. 5