Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatte- og Velfærdskommissionen. Den offentlige sektor"

Transkript

1 Skatte- og Velfærdskommissionen Den offentlige sektor Baggrundsrapport marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Den offentlige sektors struktur Udgifter Real økonomisk fordeling Funktionel fordeling Ansvarsområder og arbejdsdeling mellem selvstyre og kommuner Indtægter Offentlig beskæftigelse Erhvervsengagement Offentlige Finanser Likviditet Finanspolitisk holdbarhed Referencer...29 Dette notat er udarbejdet i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde, og indgår som en del af baggrundsmaterialet for kommissionens arbejde. Fuldmægtig Michael Rudy Schrøder har haft ansvaret for udarbejdelsen af notatet. For yderligere information om Skatte- og Velfærdskommissionens opgaver og arbejde henvises til 2

3 1. Indledning I Skatte og Velfærdskommissionens Baggrundsrapport fra maj 2010 blev den offentlige sektor i Grønland overordnet beskrevet. I dette baggrundsnotat vil den offentlige sektor blive beskrevet og præsenteret i detaljer. Den offentlige sektor i Grønland er opbygget efter de samme principper som de skandinaviske velfærdsmodeller. Den offentlige sektor stor og indeholder flere elementer af omfordeling. Den offentlige sektor er dominerende for hele landets økonomi. Omkring 60 % af de samlede udgifter i landet er offentlige udgifter og omkring 80 % af de samlede udgifter i produktion kan henføres til offentlige udgifter. Det kan kun lade sig gøre pga. indtægterne fra bloktilskud fra Danmark. Gennem de seneste år har udviklingen været, at de offentlige udgifter er vokset, mens de offentlige indtægter er stagneret. Indtægterne fra bloktilskuddet er låst fast ved lov, mens indtægter fra skatter og afgifter har været præget af den lave økonomiske aktivitet i samfundet. Endvidere er de største virksomheder i Grønland ejet af Selvstyret. Disse virksomheder drives som aktieselskaber efter et arms-længde-princip, for at sikre, at virksomhederne agerer som private, profitmaksimerende selskaber. Det har også den konsekvens, at når der refereres til den offentlige sektor i nærværende baggrundsnotat, så er de selvstyreejede virksomheder ikke inkluderet i den definition. Gennem servicekontrakter søger Selvstyret at få aktieselskaberne til at levere ydelser der gavner samfundet. I kontrakterne kompenseres virksomhederne for de omkostninger der er forbundet med at levere de ydelser der er specificeret i kontrakterne. De seneste år er finanslov er godkendt med underskud på DAU saldoen og det har været med til at udhule likviditeten. I 2008 var likviditeten over 2 mia. kr., men pga. underskud på DAU og ekstraordinære udbetalinger til Royal Greenland i 2009 budgetteres der med omkring 674 mio. kr. ved udgangen af I lyset af den offentlige sektors dominerende rolle i økonomien, både som primusmotor og garant, er det vigtigt, at landskassen til enhver tid er solid. Derfor har Selvstyret en målsætning om at have minimum 600 mio. kr. i landskassen. Grønland oplever ligesom mange andre især vestlige lande, at de ældre om nogle år vil udgøre en stigende del af befolkningen. Derfor er der behov for, at der allerede nu tages initiativer der sikrer at der er holdbarhed på de offentlige finanser. Det blev senest belyst i Økonomisk Råds rapport, hvor der også peges på nødvendigheden af strukturelle ændringer i den offentlige sektor for at sikre finanspolitisk holdbarhed. Se rapport fra Økonomisk Råd 2010 på for en nærmere diskussion af de finanspolitiske holdbarhedsproblemer. I Strukturudvalgets betænkning blev det foreslået, at den offentlige sektor blev omstruktureret, og det har indtil videre betydet, at de 18 gamle kommuner er slået sammen i 4 storkommuner, og at handicapområdet er flyttet fra Selvstyret til kommunerne. 2. Den offentlige sektors struktur Den offentlige sektor omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikkemarkedsmæssige offentlige tjenester til kollektivt forbrug, foretager omfordelinger af samfundets 3

4 indkomster og formuer, samt generelt søger at fremme den økonomiske udvikling. Finansieringen af den offentlige sektor sker hovedsageligt gennem tilskud og opkrævning af skatter og afgifter, samt, i mindre grad, gennem salg af varer og tjenester eller brugerbetaling, f. eks. i daginstitutioner. Den offentlige sektor i Grønlands kan opdeles i tre delsektorer: 1. Den kommunale sektor - samlet betegnelse for de 4 storkommuner 2. Selvstyret 3. Den statslige sektor i Grønland - omfatter kun aktiviteter, der varetages og finansieres direkte af den danske stat Strukturudvalget I 2009 blev de 18 kommuner slået sammen til 4 nye storkommuner. Intentionen var at give større kommuner bedre muligheder for at løse større opgaver og koncentrere viden i centrale kommunale enheder. Det vil også gøre det lettere at udnytte personalets faglige kompetencer bedst muligt og måske lettere at tiltrække personale. Dette skete på baggrund af Strukturudvalgets betænkning fra 2006, hvor der anbefaledes en ny indretning af den offentlige sektor. Hovedformålet var at skabe mere service og mindre administration. Dette kunne ifølge Strukturudvalget opnås ved at gøre kommunerne større for derved at høste nogle stordriftsfordele. Derudover blev det anbefalet at kommunerne skulle overtage en række ansvarsområder fra Selvstyret. Strukturudvalget vurderede, at de anbefalede ændringer i byrde- og opgavefordelingen ville skabe en større gennemskuelighed til gavn for borgerne, administrationen og det politiske system. Strukturudvalget leverede i sin betænkning en lang liste med anbefalinger, hvoraf nogle udvalgte er præsenteret nedenfor: Antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer bør ikke overstige 17 Der skal være fælles ledelse på tværs af faggrænser (i kommunerne) Der skal være øget brug af videokonferencer I takt med at opgaver og ansvar overdrages til kommunerne skal administrationen i Selvstyret mindskes tilsvarende Oprettelse af lokale servicecentre, hvor borgerne har adgang til hele den offentlige administration ved brug af internettet Forenkling af lovgivningen så krav, rettigheder og kompetencer for borgere, kommuner og Selvstyre kommer til at fremstå tydeligere Skatte og inkassoområdet centraliseres i Selvstyret Døgninstitutioner, handicapområdet, offentlige pensioner, barselsdagpenge, boligsikring, børnetilskud og underholdsbidrag overdrages til kommunerne Arealmyndigheden over det åbne land overdrages til kommunerne El-, varme- og vandforsyning, havnene, boligområdet og anlægsområdet overdrages til kommunerne Forhandling af kontrakter om tilskud til vareforsyning, skibstrafik og lufttrafik overdrages til kommunerne De 4 storkommuner er ved at konsolidere sig og anbefalingerne fra Strukturudvalget bliver løbende vurderet. I november 2010 blev der underskrevet en aftale om overdragelse af handicapområdet til kommunerne. Arbejdet med at overflytte flere opgaver til kommunerne pågår gennem forhandlinger mellem kommunerne og Selvstyret. Det er vigtigt, at kommunerne har det nødvendige overskud i administrationen, førend de kan påtage sig yderligere ansvar. 4

5 Opbygningen af den offentlige sektor i Grønland er inspireret af den danske og flere af de gældende love og regler er kopieret fra Danmark. Dette er naturligt set i lyset af det historisk, tætte forhold mellem Grønland og Danmark. Det giver også en fordel ved rekruttering fra Danmark og den danske opbygning bygger på en masse erfaringer og løbende tilpasninger gennem tiden. Men disse overvejelser er set fra en anden synsvinkel end den grønlandske, og som det også fremgår af Strukturudvalgets betænkning, bør man overveje at revidere bekendtgørelser, cirkulærer og regulativer for at mindske detailstyringen og sikre en mere effektiv og korrekt sagsbehandling. Ved at simplificere og tydeliggøre de gældende regler øges kvaliteten af den offentlige sagsbehandling, hvilket er et problem i den offentlige administration i Grønland i dag. Det er svært at tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, for at administrere det til tider komplicerede regelsæt. De offentlige selskaber Et særligt træk ved den offentlige sektor i Grønland er det store offentlige engagement i erhvervslivet. Det offentlige engagement i den private sektor sker gennem en af følgende tre selskabsformer: 1. Selskaber, der er en del af offentlig sektor. Herunder regnes selskaber, der har mindre end 50 % af deres driftsudgifter dækket salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radio (KNR). 2. Offentlige selskabslignende enheder (kvasiselskaber). Offentlige selskabslignende enheder er organiseret under Selvstyret, og mere end 50 pct. af driftsudgifterne dækkes gennem salg af varer og tjenesteydelser. I den selvstyrende sektor betragtes henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen) og Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) som offentlige kvasiselskaber. 3. Offentlige selskaber. Disse selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoritet, og er som regel organiseret som privatretlige enheder. Eksempler på sådanne selskaber er Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S, Tele Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, A/S Boligselskabet INI, Great Greenland A/S samt KNI Pisiffik A/S. Det offentlige engagement i erhvervslivet skyldes, at det har været et politisk ønske, at levere de samme ydelser i bygder og yderdistrikter, som findes i større byer. Uden aktivt offentligt engagement ville ingen eller få af disse ydelser blive leveret i dag. Ovenstående opdeling er baseret på Grønlands Statistiks standarder og er sammenlignelig med den opdeling der anvendes i Danmarks Statistik. I forhold til finansloven gælder der dog en anden opdeling, hvor henholdsvis Nukissiorfiit (Energiforsyningen), Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), Asiaq/Misissueqqaarnerit (Grønlands Forundersøgelser) og Kalaallit Nunaata Radio (KNR) tæller med som nettostyrede virksomheder. 3. Udgifter For at beskrive den offentlige sektors størrelse, anvender de offentlige udgifter i forhold til den samlede produktion målt ved bruttonationalproduktet (BNP). Ved at sammenligne de offentlige 5

6 udgifter med samtlige udgifter i økonomien (BNP) fås et relativt udtryk for, hvor stor den offentlige sektor er som også er sammenligneligt på tværs af lande. I Grønlands tilfælde, er denne metode derimod ikke helt passende, fordi Grønlands samlede økonomiske aktivitet ikke kan beskrives ved kun at se på BNP. På grund af bloktilskud fra Danmark og betalinger fra EU er værdien af de samlede indkomster væsentligt større end værdien af den samlede produktion i landet. Derfor er det relevant også at sammenligne de offentlige udgifter i forhold til disponibel bruttonationalindkomst, dbni. Dette svarer til BNP plus bloktilskud fra staten, betalinger fra EU m.v. 1 Ved at bruge denne metode får man et bedre indtryk af de faktiske prioriteringer, der ligger bag den offentlige sektors størrelse. Tabel 1: Den offentlige sektors størrelse, målt i offentlige udgifter ift. BNP og disponibelt BNI i Danmark og Grønland Offentlige udgifter Offentlige udgifter i GL, mio. kr Offentlige udgifter i DK, mio. kr Som procent af BNP i GL Som procent af BNP i DK Som procent af dbni i GL Som procent af dbni i DK Kilde: Grønlands Statistik ( Realøkonomisk fordeling af offentlige udgifter efter sektor, transaktion og tid ) og Danmarks Statistik (NAT01 + OFF16) Enhed: Procent NB: Offentlige udgifter er her sat til samlede Drifts- og Kapitaludgifter. Dette begreb går igen i både Grønlands Statistik og Danmarks Statistik. Der medtages kun tal frem til 2006, da det er de nyeste tal Grønlands Statistik kan levere Tabel 1 viser, at de offentlige udgifter, som andel af BNP, er større i Grønland end i Danmark. I tabellen er der også opgjort offentlige udgifter som procent af dbni. Når man sammenligner de offentlige udgifter i forhold til dbni, er forskellen mellem den danske og grønlandske offentlige sektor reduceret til få procentpoint. Dog ligger Grønland en anelse højere gennem hele perioden. Det grønlandske samfund er inspireret af den danske velfærdsmodel, med en stor offentlig sektor og størrelsen af den offentlige sektor er også sammenlignelig. Den grønlandske offentlige sektors størrelse er i høj grad betinget af det økonomiske tilskud fra Danmark. Uden tilskud (når man sammenligner offentlige udgifter med BNP) er den offentlige sektors størrelse meget dominerende og internationalt langt fra lande som Grønland normalt sammenligner sig med. Det er usandsynligt, at den offentlige sektor kunne have samme størrelse, hvis bloktilskuddet bortfaldt. Danmark er kendt for at have en stor offentlig sektor og Grønland har en offentlig sektor, der er lige så stor eller større. Hvis man lavede en tilsvarende sammenligning med andre lande end Danmark vil resultatet, at Grønland har en meget stor og dominerende offentlig sektor, være endnu mere udtalt. 1 Bruttonationalindkomsten, BNI, angiver et lands samlede indkomster og beregnes på baggrund af BNP korrigeret for lønninger betalt af danske arbejdsgivere til udenlandske lønmodtagere, formueindkomster til eller fra udlandet (betalinger af "udlandsgælden" eller spekulationsindtægter) samt produktions- og importskatter fra udlandet. Ved beregning af disponibelt BNI inkluderes direkte økonomisk overførsler i form af tilskud, som f. eks bloktilskuddet. 6

7 3.1 Real økonomisk fordeling De offentlige udgifter kan opdeles på flere forskellige poster afhængig af, den realøkonomiske fordeling. Man skelner i denne opgørelsesform mellem anvendelse til at levere ydelser eller til borgerne/virksomheder, som selv køber de varer og tjenester de har behov for. Tabel 2 - Realøkonomisk fordeling af offentlige udgifter, udvalgte poster Aflønning af ansatte Forbrug af fast realkapital Forbrug i produktionen Salg af varer og tjenester Konsum i alt Renter m.v Subsidier Andre løbende overførsler Løbende overførsler i alt Driftsudgifter i alt (konsum + løbende overførsler) Kapitaludgifter i alt Drifts- og kapitaludgifter i alt Kilde: Grønlands Statistik Enhed: kr., årets priser Tabel 2 viser, at det samlede konsum i 2008, dvs. midler til levering af offentlig service, var på 6,3 mia. kr. Heraf var udgifter til aflønning af ansatte for 3,5 mia. kr. og 3,1 mia. kr. til forbrug i produktionen, de klart største poster. Der blev i 2008 brugt 1,9 mia. kr. i overførsler, hvoraf størstedelen blev udbetalt til borgerne gennem sociale overførsler, som f.eks. pension, dagpenge og andre sociale ydelser. Det svarer til til hver borger om året. Der blev brugt 500 mio. kr. på subsidier til virksomheder. Tabel 3 Ændringer i de offentlige udgifter, udvalgte poster, Nominel ændring Nominel vækst Real vækst Konsum i alt Løbende overførsler i alt

8 Driftsudgifter i alt Kapitaludgifter Drifts- og kapitaludgifter i alt (samlede udgifter) Kilde: Grønlands Statistik Enhed: kr., procent * Det grønlandske forbrugerprisindeks er anvendt til at beregne den reale vækst Tabel 3 viser at der har været en real vækst på 2 % i de samlede offentlige udgifter over perioden fra 2003 til 2008 og at der har været et realt fald i kapitaludgifterne i samme periode. Det offentliges driftsudgifter har haft en real stigning på 3 % har det drevet de samlede udgifter til en stigning på 2 %. Fordi kapiteludgifternes andel af de samlede drifts- og kapitaludgifter er lille, har faldet på 6 % kun begrænset effekt på de samlede drifts- og anlægsudgifter. Tabel 4 Udvalgte poster i de offentlige udgifter som andel af de samlede offentlige udgifter Grønland Offentligt konsum 70,3 71,3 69,9 70,3 72,1 72,6 Sociale overførsler 14,6 14,8 15,2 14,8 14,9 15,0 Subsidier 8,0 7,6 8,4 7,1 6,7 5,8 Danmark Offentligt konsum 51,9 52,5 53,3 54,1 55,2 56,0 Sociale overførsler 37,2 37,2 37,1 36,8 36,1 35,7 Subsidier 4,5 4,4 4,5 4,6 4,7 4,6 Kilde: Danmarks Statistik Tabel 4 viser, at i Grønland udgør det offentlige konsum 72,6 % af de samlede offentlige udgifter i 2008, hvilket er væsentligt mere end det offentlige konsums andel af udgifterne i Danmark. Det ses også, at niveauet af subsidier, der gives i Grønland, er nedadgående, fra omegnen af 8 % til omkring 6 % af de samlede offentlige udgifter. Det er dog stadig højere end i Danmark, hvor subsidiers andel af de samlede offentlige udgifter er konstant omkring 4,5 %. Endelig er det værd at bemærke, at andelen af sociale overførsler er mindre i Grønland. Af tabellen kan man således udlede, at den grønlandske offentlige sektor hovedsagligt yder tilskud til borgerne i form af ydelser, såsom infrastruktur, skoler, hospitaler og lign. Andelen af direkte tilskud til borgerne er lille og på den måde foretager den offentlige sektor mange valg på vegne af borgerne. Offentlige investeringer En del af de offentlige udgifter går til investeringer i f. eks. vandkraft og byggeri og anlæg. Andre investeringer er indirekte gennem engagementet i de offentlige selskaber, og kunne for eksempel være, når Royal Arctic Line A/S (RAL) investerer i nye skibe. Disse investeringer er foretaget alene med sikkerhed i RAL s aktiver, men da Selvstyret ejer 100 % af RAL, så er der tale om en indirekte offentlig investering. Derfor er det meget svært at opgøre de samlede offentlige investeringer. I det efterfølgende bliver kun direkte offentlige investeringer beskrevet. Af tabel 2 ovenfor kan man se, at der har været et fald i de direkte offentlige investeringer (kapitaludgifter) set i forhold til 2003, men sammenligner man med 2007 er billedet lidt anderledes: De samlede direkte offentlige investeringer steg med 85 mio. kr. til 555 mio. kr. i Det svarer til en stigning på 18,1 pct. Den største del af kapitaludgifterne dækker faste nyinvesteringer, dvs. 8

9 udgifter til opførelse af nye bygninger og anlæg samt til køb af bygninger, transportmidler og maskiner mv. Der har ikke været en egentlig trend i de offentlige investeringer, der har svinget imellem 450 mio. kr. og 580 mio. kr. i den 6-årige periode. Ud over disse investeringer har Selvstyret ydet lån til Nukissiorfiit til opførsel af vandkraftværk i Sisimiut på 360 mio. kr. i 2008 og I 2010 ydes der lån for 308 mio. kr. til vandkraftværk i Ilulissat. Endelig har de offentligt ejede selskaber i de seneste år øget deres gæld betydeligt for at finansiere investeringer i f. eks. søkabel der sikrer hurtigere internet. 3.2 Funktionel fordeling De offentlige udgifter kan også fordeles efter, hvilke områder udgifterne går til. Denne fordeling kaldes den funktionelle fordeling. Denne fordeling giver et bredere overblik over, hvordan de offentlige udgifter er politisk prioriteret. Tabel 5 Offentlige udgifter fordelt på funktioner, procent Generelle offentlige tjenester Forsvar Offentlig orden og sikkerhed Økonomiske anliggender Miljøbeskyttelse Boliger og offentlige faciliteter Sundhedsvæsen Fritid, kultur og religion Undervisning Social beskyttelse Andre poster I alt Kilde: Grønlands Statistik Enhed: procent 1: Udøvende og lovgivende organer, 4: Landbrug, Brændstof og energi, Råstofudvinding og bygge- og anlægsvirksomhed, Transport og kommunikation., 10: Sygdom og invaliditet, Alderdom, Familie og børn, Arbejdsløshed, Bolig og Sociale ydelser. Tabel 5 viser, at fordelingen af de offentlige udgifter er nogenlunde konstant over tid. Dog har der i perioden været en stigning på et par procent point i udgifter til Undervisning. Dette følger hovedsagligt fra den igangsatte uddannelsesplan. 9

10 Omkring 45 % af de samlede offentlige udgifter fordeles på disse to poster fordeles på Social beskyttelse 2 og Undervisning 3, mens Sundhedsvæsenet der står for 13 % af de samlede udgifter. Generelle offentlige tjenester og Økonomiske anliggender bruger hvert år 11 % af de offentlige udgifter. Disse dækker blandt andet over udgifter til centraladministrationen og udgifter til tilskud til forskellige varer (især brændstof og el) samt udgifter til drift, anlæg og vedligeholdelse af infrastrukturen. 3.3 Ansvarsområder og arbejdsdeling mellem selvstyre og kommuner Den offentlige sektor i Grønland udgøres hovedsagligt af Grønlands Selvstyre og kommunerne. Desuden varetager den danske stat fortsat en række offentlige opgaver i Grønland. Grønlands Selvstyre blev indført den 21. juni 2009 efter en forudgående folkeafstemning om godkendelse af selvstyreaftalen med den danske stat. Selvstyreaftalen indebærer, at Grønland fremover ved hjemtagelse af sagsområder fra staten selv skal finansiere udgifterne til varetagelsen af disse sagsområder. Førhen medførte hjemtagelse af sagsområder en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten, som svarede til de udgifter staten havde anvendt til at varetage området for Grønland. Sagsområder der i henhold til selvstyreaftalen kan hjemtages er eksempelvis råstofområdet, retsplejen, arbejdsmiljø samt finansiel regulering og tilsyn. Finansministeriet har skønnet, at staten anvender over 300 mio. kr. årligt på de områder, som Selvstyret kan overtage, hvoraf langt hovedparten af udgifterne anvendes til retsplejen i form af driften af politivæsen og anstalter i Grønland samt retsvæsenet. Efter indførslen af Selvstyret er råstofområdet hjemtaget. I selvstyreaftalen ligger det fast, at Grønland fortsat vil modtage et årligt bloktilskud fra staten. Selvstyreaftalen indebærer, at bloktilskuddet fra Danmark under selvstyreordningen er fastlåst realt til mio. kr. i dansk 2009 pris- og lønniveau. Beløbet reguleres i takt med pris- og lønniveauet i Danmark. Endvidere ligger det fast, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre, dog således at udviklingen i statens tilskud vil være påvirket af størrelsen af de offentlige indtægter, som måtte komme fra råstofaktiviteter. Statens tilskud til Selvstyret reduceres med et beløb, der svarer til halvdelen af de råstofindtægter, som i det pågældende år ligger over 75 mio. kr. (beløbet pris- og lønreguleres). Såfremt der på et tidspunkt sker en reduktion i de årlige råstofindtægter (udover niveauet på de første 75 mio. kr.), vil bloktilskuddet blive øget med et beløb svarende til halvdelen af reduktionen. Hvis statens tilskud til Grønlands Selvstyre reduceres til nul kroner som følge af indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, bortfalder tilskuddet også for efterfølgende år, og der skal således herefter ikke betales tilskud til Selvstyret, medmindre andet aftales mellem parterne. Hvis statens tilskud til Selvstyret reduceres til nul kroner som følge af, at danske offentlige myndigheder eller deres selskaber m.v., foretager salg af ejerandele i råstofselskaber eller andele i råstoftilladelser i Grønland, bortfalder tilskuddet dog ikke. 2 Social beskyttelse dækker over sociale overførsler i forbindelse med alderspension, sygdom og invaliditet, arbejdsløshed samt udgifter til boligsikring m.m. 3 Undervisning dækker udgifter til folkeskolen, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser m.m. 10

11 Med indgangen til år 2009 blev der, som tidligere nævnt, gennemført en Strukturreform. Ved gennemførslen af Strukturreformen blev det aftalt, at de nye storkommuner ikke skulle overtage opgaver fra Selvstyret i 2009, da dette år skulle anvendes til at gennemføre en sammenlægning af de kommunale forvaltninger. I 2010 blev det aftalt, at, fra 1. januar 2011 overtager kommunerne ansvaret for handicapforsorgen. Desuden arbejdes der pt. på en overdragelse af området for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR) samt vidtgående specialundervisning, hvor overdragelsen ligeledes forventes at blive med virkning fra 1. januar Ved overdragelse af opgaver fra Selvstyret til kommunerne, så overføres de afsatte midler til formålet i finansloven til kommunerne gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Indtægter og udgifter i Selvstyret og kommunerne Grønlands Selvstyre har i Finansloven for 2010 budgetterede udgifter for i alt mio. kr. i Af disse budgetterede udgifter anvendes mio. kr. på driftskonti, 867 mio. kr. på lovbundne konti, 1571 mio. kr. på tilskudskonti og 758 mio. kr. på anlægskonti. I finansloven for 2010 udgør Selvstyrets budgetterede indtægter i alt mio. kr. for Af disse indtægter udgør statens bloktilskud mio. kr. i 2010, mens indtægter fra EU i form af partnerskabsaftalen om uddannelse og salg af fiskerirettigheder udgør 324 mio. kr. De direkte og indirekte skatteindtægter er budgetteret til henholdsvis 892 og 809 mio. kr. Provenuet fra de direkte skatteindtægter vedrører hovedsageligt landsskatten på 11 %, mens hovedparten af provenuet for de indirekte skatteindtægter udgøres af indførselsafgifter fra primært alkohol og tobak. Indtægter fra statens bloktilskud, EU samt de direkte og indirekte skatter udgør dermed 91 % af Selvstyrets samlede indtægter. De resterende 9 % vedrører primært indtægter fra boligområdet samt renter og afdrag fra udlån. Af kommunernes regnskaber for 2009 fremgår det, at de samlede udgifter i kommunerne udgjorde mio. kr. for Af disse udgifter blev der anvendt 595 mio. kr. til administration, 787 mio. kr. på socialområdet, mio. kr. til kultur og undervisningsområdet, 395 mio. kr. til anlægsområdet, mens de resterende 349 mio. kr. blev anvendt til forsyningsområdet, teknik og miljø samt området for erhverv og arbejdsmarked. Endvidere fremgår det af kommunernes regnskaber for 2009, at kommunernes samlede indtægter i 2009 udgjorde mio. kr. Af disse indtægter udgjorde skatteindtægterne i form af kommunal skat, fælleskommunal skat samt selskabs- og udbytteskat godt mio. kr., mens det kommunale bloktilskud fra Selvstyret til kommunerne udgjorde 834 mio. kr. De resterende indtægter i kommunerne på 200 mio. kr. udgjordes primært af indtægter fra kapitalafkast på boliger og øvrige indtægter i form af takstbetalinger fra borgerne for institutionspladser mv. Man kan yderligere opdele de offentlige udgifters funktionelle fordeling på selvstyre og kommuner. Dermed får man et mere detaljeret billede af arbejdsdelingen mellem Selvstyret og kommunerne. 11

12 Figur 1 Fordelingen af de offentlige udgifter Kommunerne Selvstyre % Andre poster Social beskyttelse Undervisning Fritid, kultur og religion Sundhedsvæsen Boliger og offentlige faciliteter Miljøbeskyttelse Økonomiske anliggender Offentlig orden og sikkerhed Forsvar Generelle offentlige tjenester Kilde: Grønlands Statistik, Offentlige finanser 2008, 2009:2 Figur 1 viser, at størstedelen af kommunernes udgifter anvendes til Social beskyttelse, og 20 % af Selvstyrets udgifter gik til samme kategori. Både kommuner og selvstyre bruger over 20 % af deres samlede udgifter på Undervisning. Det er kommunerne, der står for driften af folkeskolen, mens Selvstyret har ansvaret for de videregående uddannelser. Ideen bag denne opdeling, er at folkeskolen skal løse lokale opgaver, hvor kommunerne har en fordel, mens de videregående uddannelser skal hænge sammen på landsplan. Det er kun Selvstyret, der har udgifter til sundhedsvæsenet. Endelig bemærkes det, at alle udgifter til Forsvar dækkes af den danske stat, hvorfor hverken kommuner eller Selvstyret har udgifter til dette. Opgavefordeling mellem Selvstyret og kommunerne For de opgaver der løses i Selvstyret og kommunerne gælder der, at nogle af opgaverne udelukkende er placeret i den ene enhed, mens andre opgaver i et vist omfang varetages af begge parter. Grønlands Selvstyre varetager opgaver inden for en række områder, som er typisk statslige opgaver. Endvidere løses en række opgaver af Grønlands Selvstyre, som i mange andre lande ikke løses fra centralt regi, men som følge af landets lille befolkningsstørrelse, så kan det være hensigtsmæssigt at varetage opgaven fra centralt regi. Opgaver der udelukkende varetages af Grønlands Selvstyre omfatter opkrævning af skatter, inddrivelse af restancer til det offentlige, sundhedsvæsenet, råstofområdet og kontrakter inden for området for infrastruktur. 12

13 Kontrakter inden for området for infrastruktur i Selvstyret omfatter bl.a. lufthavnsvæsen, havne, SAR-beredskab, el-, vand- og varmeforsyning samt bankforsyning, vareforsyning og godstransport til bygder og yderdistrikter, hvor det gælder, at Grønlands Selvstyre indgår kontrakter med leverandører om levering af disse ydelser, som skal sikre, at hele befolkningen i et vist omfang har adgang til disse ydelser uanset bosted. Leverandørerne der indgås kontrakt med kan være såvel nettostyrede virksomheder som helt eller delvist selvstyreejede virksomheder samt private leverandører. Opkrævning af skatter og inddrivelse af restancer til det offentlige blev tidligere varetaget af kommunerne, men som led i strukturreformen af kommunerne blev opkrævningen af skatter overført til Selvstyret med virkning fra 1. januar 2007, mens området for inddrivelse af restancer til det offentlige blev overført året efter. For skole- og uddannelsesområdet, herunder førskoleområdet, varetager kommunerne driften af vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner og tilsvarende institutioner, som varetager pasning af børn i førskole- såvel som skolealderen. Endvidere varetager kommunerne driften af hele folkeskolen undtagen efterskoler. Endelig varetager kommunerne driften af skolehjem. Den resterende del af skole- og uddannelsesområdet varetages af Selvstyret. For dette område varetager Selvstyret således driften af efterskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Desuden finansierer Selvstyret lovbundne udgifter for uddannelsesområdet i form af stipendier og børnetillæg mv. til studerende samt kollegier. Endvidere gælder der, at Selvstyret i dag varetager området for pædagogisk og psykologisk rådgivning (PPR) samt vidtgående specialundervisning, men som skrevet tidligere, så forventes disse områder overdraget til kommunerne med virkning fra 1. januar For den øvrige del af kultur, kunst og folkeoplysning gælder der, at Selvstyret har ansvaret for Kirken i Grønland, Grønlands Nationalteater, Det Grønlandske Landsbibliotek, Grønlands Radio KNR og de grønlandske højskoler. Kommunerne har ansvaret for driften af de kommunale biblioteker, museer, idræts- og svømmehaller samt området for fritids- og aftenskoleundervisning for voksne. Endvidere gælder der, at både Selvstyret og kommunerne yder tilskud til en række aktiviteter inden for kunst, kultur og idræt. For det sociale område gælder der, at fordelingen af opgaverne og varetagelsen af området mellem Selvstyret og kommunerne er forholdsvis kompleks. Således er området for den sociale indsats i forhold til socialt udsatte personer og familier, herunder børn og unge, formelt set en kommunal opgave, men Selvstyret har især i de senere år afsat flere og flere midler og styrket denne indsats i eget regi. De afsatte midler i Selvstyret anvendes bl.a. til tilskud til familie- og krisecentre, familiehøjskoler, tiltag for personer der har været udsat for seksuelt misbrug, tiltag for plejefamilier og diverse andre aktiviteter rettet mod omsorgssvigt. I forhold til den sociale indsats for udsatte børn og unge, så er det udelukkende kommunerne, som afholder udgifterne til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, hvor det kan være anbringelse i plejefamilie, de landsdækkende børn og unge institutioner drevet af Selvstyret eller på en privat institution. Som skrevet tidligere, så overgår området for handicapforsorgen fra Selvstyret til kommunerne med virkning fra 1. januar Det kommunale bloktilskud blev i forbindelse med overdragelsen forhøjet med 371 mio. kr., hvilket kommunerne skal anvende til at finansiere udgifterne til handicapforsorgen i Grønland og Danmark, herunder de landsdækkende handicapinstitutioner i 13

14 Grønland. I lighed med de landsdækkende børn og unge institutioner, så varetages driften af handicapinstitutionerne fortsat af Selvstyret, men kommunerne finansierer begge institutionstyper. Finansieringen foretages 50/50 % gennem reduktion af kommunernes bloktilskud og ved takstbetaling fra den anbragte persons hjemkommune. Område Finansieringsandel - Administration Selvstyret/Kommunerne Barselsdagpenge 90/10 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Børnetilskud 100/0 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Boligsikring 60/40 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Kommunerne kompenseres for deres udgifter gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud. Alderspension 90/10 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Førtidspension, gammel ordning 90/10 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Førtidspension, Ny ordning 50/50 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning men korrigeres også i bloktilskuddet, hvor kommunerne kompenseres for 80 % af deres Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge.* udgifter. 100/0 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. Revalidering 50/50 Kommunen sender månedlig refusionsanmodning. *: Underholdsbidrag omfatter i denne forbindelse kun de tilfælde, hvor faderskabet til barnet ikke er fastslået eller hvor den ene forælder er afgået ved døden. Tabellen ovenfor viser de refusionsordninger der findes mellem Selvstyret og kommunerne. For den øvrige del af det sociale område gælder der, at kommunerne varetager området for offentlig hjælp og arbejdsmarkedsydelse, som er ydelser til personer ramt af arbejdsløshed. Desuden varetager kommunerne området for ældreforsorg i form af hjemmehjælp, driften af plejehjem og andre bosteder for ældre. For de lovbundne udgifter til det sociale område gælder der, at finansieringen af disse ydelser mellem Selvstyret og kommunerne er fastsat i henhold til den gældende lovgivning for området, men hovedparten af ydelserne finansieres af Selvstyret. 14

15 Således finansierer Selvstyret udgifterne til børnetilskud i 100 % omfang. For underholdsbidrag, hvor faderskabet til barnet ikke er fastslået eller hvor den ene forælder er afgået ved døden, da er det ligeledes Selvstyret som finansierer disse udgifter. For underholdsbidrag, hvor faderen ikke overholder sin betalingsforpligtigelse, da påhviler det imidlertid kommunen at finansiere udgiften. Ydelser til barselsdagpenge og alderspension finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 90/10 %. For førtidspension gælder der, at der er to ordninger for finansieringen af dette område. Det omfatter den gamle ordning, som finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 90/10 %. Den gamle ordning omfatter de førtidspensionister, som blev tilkendt ret til førtidspension inden den 1. januar Personer der er blevet tilkendt førtidspension efter denne dato er omfattet af den nye ordning for førtidspension, hvor udgifterne finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 50/50 %. Den nye ordning blev indført som følge af, at det forekom der foregik en form for kassetænkning i visse kommuner, hvor der blev arbejdet for, at personer på offentlig hjælp med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet overgik til førtidspension. Eftersom Selvstyret finansierede 90 % af udgifterne til førtidspensionen og kommunerne finansierede udgifterne til offentlig hjælp, så var det hensigtsmæssigt for kommunerne, at disse personer overgik fra offentlig hjælp til førtidspension. Den nye ordning finansieres reelt set stadig i forholdet 90/10 % mellem Selvstyret og kommunerne da det kommunale bloktilskud forhøjes med et beløb der svarer til kommunernes udgifter udover den gamle 50/50-ordning. Den enkelte kommune modtager derfor deres andel af stigningen i det kommunale bloktilskud, som er fastlagt på baggrund af sammensætningen af befolkningen i kommunen. For de to ordninger for førtidspension skal der gælde, at udgifterne til den gamle ordning skal falde over tid, mens udgifterne til den nye ordning omvendt skal stige. I praksis forekommer det imidlertid, at det særligt i de senere år har været vanskeligt for kommunerne at administrere de to ordninger. Således er der eksempelvis flere kommuner, som har kommet til at placere nytilkomne førtidspensionister under den gamle ordning, hvilket har resulteret i nogle utroværdige regnskabstal. Det har medført, at det har svært at foretage en korrekt regulering af kommunernes bloktilskud på baggrund af forbruget under de to ordninger. Endelig gælder der for førtidspension, såvel som alderspension, at kommunerne har mulighed for at tildele personlige tillæg til den enkelte pensionist. De personlige tillæg kan fx omfatte tilskud til køb af briller eller et tillæg, som sikrer, at pensionisten har et bestemt månedligt beløb til rådighed at leve for efter de faste udgifter er betalt. Satserne for både alders- og førtidspension reguleres efter udviklingen i forbrugerpriserne fra Grønlands Statistik. Den automatiske regulering af disse satser blev indført for satserne for alderspension med virkning fra 1. juli 2007, mens det for satserne for førtidspension blev indført med virkning fra 1. juli Reguleringen blev indført i forbindelse med en forhøjelse af disse satser efter de havde været uændrede siden For boligsikring gælder der, at ydelsen finansieres mellem Selvstyret og kommunerne i forholdet 60/40 %, men kommunerne kompenseres for deres andel af udgifterne gennem en forhøjelse af det kommunale bloktilskud, så reelt set er det Selvstyret der finansierer området for boligsikring 100 %, 15

16 og den nuværende ordning har dermed karakter af omfordeling af midler fra kommuner med store udgifter til boligsikring til kommuner med færre udgifter til boligsikring. Alle de ovenfor beskrevne lovbundne ydelser for det sociale område administreres og udbetales af bopælskommunen. Efter udbetalingen fremsender bopælskommunen på månedsbasis en refusionsanmodning til Selvstyret for den del af udgifterne til de lovbundne ydelser, som det påhviler Selvstyret at finansiere. Der forekommer, at være områder hvor der er mulighed for at skabe en administrativ forenkling. Det gælder ikke mindst området for førtidspension. Desuden gælder der, at Selvstyret har begrænsede muligheder for at kontrollere, at de begæringer der fremsendes til Selvstyret med anmodning om refusion er korrekte. Selvstyret og kommunerne har således forskellige økonomisystemer. I dag fremsender kommunerne registrantlister til Selvstyret, hvor der på papir står, hvor meget den enkelte person har modtaget af en given ydelse, som der nu anmodes om refusion for. For teknik og miljøområdet omfatter kommunernes driftsopgaver brandvæsenet, veje, kloakker, senrydning og renovation mv. Det er Selvstyret, som varetager den overordnede planlægning af natur og miljøområdet, herunder affaldsplanlægning og naturbeskyttelse af levende ressourcer mv. For erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet gælder der, at både Selvstyret og kommunerne yder erhvervsstøtte og foretager andre erhvervs- og beskæftigelsesfremmende tiltag. Endvidere afholder kommunerne udgifterne til arbejdsmarkedsydelse, som svarer til dagpenge i Danmark. Endelig driver kommunerne vejlednings- og introduktionscentrene, Piareersarfiit, som bl.a. fungerer som arbejdsmarkedskontor, uddannelsesvejledning og afholdelse af diverse kurser, som skal sikre parathed i forhold til arbejdsmarkedet eller videreuddannelse. Selvstyret yder et tilskud på halvdelen de samlede udgifter til driften af Piareersarfiit, mens kommunerne finansierer den anden halvdel af udgifterne. For anlægsområdet gælder der, at finansieringen af en række anlægsopgaver er placeret 100 % i Selvstyret eller kommunerne, mens en række andre anlægsopgaver finansieres mellem parterne i forholdet 50/50 %. Overordnet set gælder der, at for områder Selvstyret har ansvaret for, da er det Selvstyret, som har ansvaret for at finansiere anlægsopgaver tilknyttet disse områder. For de kommunale ansvarsområder gælder der tilsvarende, at for en række områder, da påhviler det selv kommunerne at finansiere anlægsopgaver tilknyttet disse områder, men for en række områder, da kan Selvstyret gennem tilskud finansiere op til halvdelen af anlægsudgiften. Det gælder fx institutioner for ældre i form af plejehjem mv., hvor Selvstyret finansierer halvdelen af anlægsudgiften, mens det påhviler kommunen at finansiere den anden halvdel og den efterfølgende drift af institutionen. Det kommunale bloktilskud Størrelsen af det kommunale bloktilskud afklares gennem årlige forhandlinger mellem de grønlandske kommuners landsforening (KANUKOKA) og Departementet for Finanser, som fra Selvstyrets side varetager de økonomiske relationer med kommunerne. I sidste instans er det Inatsisartut, som fastsætter størrelsen af det kommunale bloktilskud gennem vedtagelse af finansloven og tillægsbevillinger. 16

17 Det væsentligste element og hovedindholdet i forhandlingerne om det kommunale bloktilskud udgøres af økonomisk kompensation til kommunerne for udgifter til de opgaver, som kommunerne bliver pålagt at udføre som følge af de love Inatsisartut vedtager, som har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Endvidere omfatter det afregning af kommunernes udgifter til de lovbundne udgifter for førtidspension og boligsikring. Desuden reguleres det kommunale bloktilskud for den halvdel af udgifterne til driften af de landsdækkende børn og unge institutioner samt handicapinstitutioner i Selvstyret, som finansieres af kommunerne gennem reduktion af kommunernes bloktilskud. Disse forhold er nævnt i det foregående afsnit. Ved bloktilskudsforhandlingerne for 2010 og 2011 har Selvstyret endvidere anvendt det kommunale bloktilskud som et finanspolitisk styringsinstrument, hvor Selvstyret har foretaget en finanspolitisk stramning ved at nedsætte det kommunale bloktilskud med 30 mio. kr. fra 2010 og igen yderligere 8 mio. kr. fra En af årsagerne til at Selvstyret har foretaget denne stramning overfor kommunerne er, at kommunerne fra 2009 har gennemført en strukturreform med forventede medfølgende rationaliseringsgevinster. Desuden gælder der, at bloktilskuddet fra staten udgør over halvdelen af Selvstyrets indtægtsgrundlag, og med selvstyreaftalen ligger det fast, at bloktilskuddet fra staten reguleres med udviklingen i de danske priser og lønninger. Dette i modsætning til kommunernes indtægtsgrundlag, som hovedsageligt udgøres af de løbende skatteindtægter, hvorfor udviklingen i kommunernes samlede indtægter i større grad afspejler den realøkonomiske fremgang i samfundet. Og med de seneste års økonomiske krise i Danmark, så har pris- og lønreguleringen af statens bloktilskud udgjort 1,6 % for 2010 og 1,1 % for 2011, hvilket er noget lavere end udviklingen i priser og lønninger i Grønland i den tilsvarende periode. Med nedsættelserne af bloktilskuddet til kommunerne blev det tilsigtet, at Selvstyret og kommunerne oplevede en nogenlunde ensartet udvikling i deres indtægter. Kommunerne har desuden bidraget til den ekstraordinære uddannelsesindsats gennem en nedsættelse af det kommunale bloktilskud. Kommunernes bidrag til den ekstraordinære udgjorde 12,3 mio. kr. i 2006 stigende til 77,7 mio. kr. fra Endelig gælder der, at det kommunale bloktilskud gerne nedsættes når Inatsisartut vedtager ny lovgivning for skatteområdet. Det er som følge af udformningen af skattesystemet, hvor ca. 75 % af de samlede skatteindtægter fra personskatter, den fælleskommunale skat samt selskabs- og udbytteskatten i dag tilfalder kommunerne, mens kun 25 % af skatteindtægterne tilfalder Landskassen gennem landsskatten på 11 %. Det medfører, at vedtager Inatsisartut fx at indføre en øget beskatning af fri bil, så tilfalder ca. 75 % af skatteprovenuet fra den øgede beskatning kommunerne. For at Inatsisartut har mulighed for at føre en effektiv skattepolitik, så nedsættes kommunernes bloktilskud tilsvarende det merprovenu kommunerne modtager i skatteindtægter som følge af den øgede beskatning af fri bil. Det kommunale bloktilskud blev således nedsat med 6 mio. kr. fra 2010 som følge af kommunale merindtægter ved indførsel af øget beskatning af fri bil. Tilsvarende gælder det ved forhøjelse af satserne for fx alders- og førtidspension, hvor Selvstyret og kommunerne finansierer udgifterne i forholdet 90/10 %, at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende det merprovenu kommunerne modtager i skatteindtægter som følge af forhøjelsen af satserne. Skatteudligning og fordeling af det kommunale bloktilskud 17

18 Den økonomiske udligning mellem kommunerne i Grønland foretages gennem udligning af personskatter, fordelingen af det kommunale bloktilskud samt fordelingen af provenuerne for den fælleskommunale skat og selskabs- og udbytteskatten. Udligning af personskatter foretages ved at kommunerne modtager/afgiver i det omfang deres indkomstgrundlag er mindre end 90% af gennemsnittet/over 115% af gennemsnittet. Indkomstgrundlag beregnes ved en kommuneskat på 20, som er den lavest mulige skatteprocent. I 2010 udgør skatteprocenten 25 % i Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia, mens den udgør 27 % i Kommune Kujalleq og Qaasuitsup Kommunia. Udligningsordningen for personskatter medfører, at Kommuneqarfik Sermersooq årligt afgiver omkring 78 mio. kr. til udligningsordningen, hvoraf Qaasuitsup Kommunia modtager omkring 75 mio. kr., mens Kommune Kujalleq modtager de resterende 3 mio. kr. Qeqqata Kommunia befinder sig i det interval, hvor den hverken bidrager eller modtager. Udligningen af personskatter mellem kommunerne foretages med en vis forsinkelse, idet de baserer sig på de senest realiserede tal. Skatteudligningen for fx 2012 vil således basere sig på de realiserede skatter i Dermed gælder det, at hvis der er en kraftig nedgang i skatteindtægterne i en given kommune så slår det igennem i kommunens skatteindtægter med det samme, men denne kommune modtager først en kompensation for nedgangen i skatteindtægterne ved udligningen af personskatter 3 år efter. Det kommunale bloktilskud samt provenuerne for den fælleskommunale skat og selskabs- og udbytteskatten fordeles efter samme metode. Det indebærer, at disse fordeles efter kommunens relative befolkningstal vægtet med kommunens relative forsørgerbyrde. Forsørgerbyrden beregnes ved summen af børn og unge under 18 år og antallet af ældre over 65 år i forhold til antallet af personer i den arbejdsduelige alder mellem 18 år og 64 år. Dermed oplever en kommune en stigning i fordelingen af midlerne, når børn, unge og ældre flytter til kommunen. Det skyldes, at både folketallet og forsørgerbyrden vil stige. En kommune oplever omvendt en nedgang ved fordelingen af midlerne, når der flytter en person til kommunen, som er i den arbejdsduelige alder. Midlerne stiger som følge af et højere folketal, men denne stigning mere end modsvares af en samtidig reduktion i midlerne som følge af en lavere forsørgerbyrde. Det kommunale bloktilskud har gennem de senere år udgjort i størrelsesordenen 800 mio. kr., mens provenuerne for den fælleskommunale skat på 6% samt selskabs- og udbytteskatten udgør henholdsvis omkring 425 mio. kr. og 100 mio. kr. årligt. Dermed fordeles der i alt omkring mio. kr. årligt mellem kommunerne efter denne metode. Det medfører, at en kommune modtager omkring kr. mere årligt, når en person i alderen 0-17 eller over 65 år flytter til kommunen, mens kommunen tilsvarende mister omkring kr. årligt, når en person i alderen år flytter til kommunen. I nedenstående tabel 1 fremgår forsørgerbyrden for kommunerne med udgangspunkt i befolkningstallet pr. 1. januar Det er angivet som indekstal, hvor indeks 100 er lig med forsørgerbyrden for Grønland samlet set. 18

19 Tabel 7 - Forsørgerbyrden i kommunerne Pr. 1. januar 2010 Indeks Kommune Kujalleq 105,3 Kommuneqarfik Sermersooq 88,2 Qeqqata Kommunia 100,5 Qaasuitsup Kommunia 111,6 Grønland - i alt 100,0 Med udgangspunkt i ovenstående tabel 1 og den beskrevne fordelingsmåde af det kommunale bloktilskud samt provenuerne for den fælleskommunale skat og selskabs- og udbytteskatten, så gælder det, at Kommuneqarfik Sermersooq modtager væsentligt mindre pr. borger end de tre andre kommuner ved fordelingen af midlerne. Den lave forsørgerbyrde i Kommuneqarfik Sermersooq har baggrund i den store koncentration af tilkaldt arbejdskraft i Nuuk by. 4. Indtægter Den offentlige sektor har to primære indtægtskilder: Indkomst- og formueskatter samt overførsler fra udlandet, dvs. bloktilskud fra Danmark og overførsler fra EU. Tabel 8 Realøkonomisk fordeling af offentlige indtægter, udvalgte poster, 2008 Staten Kommuner Selvstyre Samlet offentlig sektor Bruttorestindkomst Udtræk af indkomst fra offentlige kvasi-selskaber Renter samt udbytter Produktions- og importskatter Løbende indkomst- og formueskatter Andre løbende overførsler i alt Driftsindtægter i alt Kapitalindtægter i alt Drifts- og kapitalindtægter i alt Kilde: Grønlands Statistik Anm.: De kommunale indtægter i form af løbende overførsler og kapital indtægter består alene af overførsler og indtægter fra Selvstyret, og derfor er de ikke talt med i de samlede offentlige indtægter. Enhed: kr. Tabellen ovenfor viser, den realøkonomiske fordeling af samtlige de offentlige indtægter fordelt på realøkonomiske poster og mellem stat, kommune og selvstyre. Det ses, at de fleste indtægter i det offentlige ender i landskassen, mens omkring 3,8 mia. kr. går direkte i de kommunale kasser heraf er omkring 1,8 mia. kr. kommunalt bloktilskud fra Selvstyret, hvorfor de samlede offentlige indtægter ikke summer på tværs af offentlige enheder. Tabel 9 Fordeling af provenu på skattetyper, kr. % Personlig indkomstskat ,0 Selskabsskatter mv ,3 Arbejdsmarkedsbidrag ,7 Skat af formue, ejendom mv ,4 Afgifter på varer og tjenesteydelser ,6 I alt ,0 19

20 Kilde: Skatte- og Velfærdskommissionen, Baggrundsrapport, maj 2010 og Skattestyrelsen Tabellen ovenfor viser fordelingen af skatteprovenuet i Det offentlige skatteprovenu består hovedsagligt af personlig indkomstskat, dernæst kommer der også et bidrag fra afgifter på varer og tjenester. De offentlige indtægter er baseret på arbejdsindsats og beskatning heraf er en væsentlig faktor i det personlige incitament til at arbejde. Et særlig karakteristika ved den grønlandske offentlige sektor, er, at så stor en del af indkomsterne, gennem bloktilskuddet, er uafhængige af den generelle økonomiske udvikling i landet. Det giver sikkerhed i urolige tider og gør det muligt, at opbygge en stor offentlig sektor. 5. Offentlig beskæftigelse Den samlede beskæftigelse i Grønland er i høj grad påvirket af den offentlige sektor. Dette er gennem direkte ansættelse i den offentlige sektor, men også gennem ansættelse i et af de offentligt ejede selskaber. Tabel 10 - Antal årsværk i Grønland fordelt på udvalgte brancher Antal årsværk i alt i Grønland Fiskeri Råstofudvinding Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv Offentlig administration, forsvar og socialforsikring Andre kollektive, sociale og personlige serviceaktiviteter Andel af offentligt ansatte i Grønland 49 % 44 % 44 % 45 % 44 % Andel af offentligt ansatte i Danmark 30 % 31 % 31 % 30 % 30 % Kilde: Grønlands Statistik Enhed: Årsværk og procent Tabel 10 viser, at der var årsværk i Grønland i 2006, og at der heraf var beskæftigede årsværk i den offentlige sektor. Dermed er det offentlige 2,5 gange så stor som den næststørste branche: Handel og reparationsvirksomhed og der er næsten 10 gange så mange ansatte som i Fiskeri. Der har været en stigning i antal årsværk i Grønland i alt på 3,6 % fra 2002 til 2006, mens antallet af beskæftigede i det offentlige har været konstant i perioden. Stigningen i beskæftigelse stammer fra en positiv udvikling i de private sektorer. Det skal nævnes, at ansatte i f. eks. Royal Greenland A/S indgår i branchen Handel og reparationsvirksomhed, selvom man ville forvente, at de fandtes under Fiskeri. Grunden hertil, er at Royal Greenland A/S er registreret som en engrosvirksomhed i GER-registeret, hvorfor Grønlands Statistik placerer ansatte i Royal Greenland A/S under Handel og reparationsvirksomhed. Andre ansatte i selvstyreejede virksomheder er at finde i en kategori, der svarer til virksomhedens branche, selvom de er ejet af Grønlands Selvstyre. Tabel 10 viser også, at den offentlige sektor i Grønland er meget større end den danske, når man måler det i procent af den samlede beskæftigelse. Andelen af ansatte i den offentlige sektor i 20

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. januar 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del)

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE C DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Kim Lykke / L7 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud Bilag b) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på socialområdet samt af de specialiserede undervisningstilbud December 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 AFRAPORTERING

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer indhold forord...4 rapportens opbygning...5 indledning...6 en samfundsgavnlig udnyttelse af grønlands råstoffer...8

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering

Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 Det specialiserede socialområde - redskaber til styring og prioritering Juni 2009 I tabeller kan afrunding medføre, at

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 1. INDLEDNING...6 2. FLERE SKAL MED I FÆLLESSKABET...8 3. BEDRE VELFÆRD FOR PENGENE... 16 4. ØGET VELSTAND OG FLERE

Læs mere

Tag ansvar 2020. Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar

Tag ansvar 2020. Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar Tag ansvar 2020 Radikale Venstres genopbygningsplan Tag ansvar TAG ANSVAR 2020 - Radikale Venstres økonomiske 2020-plan Med ti års fejlslagen økonomisk politik og en global krise er mange ting forandret.

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Forslag. Lov om Grønlands Selvstyre

Forslag. Lov om Grønlands Selvstyre Forslag til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Nyt kapitel 3. juni 2014 1. Indledning Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 videreføres de økonomiske rammer i kommunerne til udvikling af den borgernære service

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Juni 2010

Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring Juni 2010 Specialundervisning i folkeskolen

Læs mere

Mulighedernes samfund

Mulighedernes samfund Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag November 2007 VK Regeringen III 2 Mulighedernes samfund Regeringsgrundlag VK Regeringen III November 2007 2 Indhold Side 1. Mulighedernes samfund... 5 2. Fortsat

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere