Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit"

Transkript

1 Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215

2 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet af mange. Nogle mener ligefrem, at det er verdens bedste. Trods dette er der løbende diskussioner om pensionssystemets indretning, og der er nu tilmed nedsat en pensionskommission. Den flotte vurdering af det danske pensionssystem kan ses som et godt halvlegsresultat. Det er der to grunde til: Danmark har været tidligt ude af startblokken med at opbygge et robust pensionssystem, som kan levere rimelige og holdbare pensioner på kort og lang sigt. Dette sikres gennem offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner samt andre private pensionsordninger. Vi har også gennemført reformer for at sikre, at der er råd til de offentlige pensioner. Vi har dermed forberedt os på, at der bliver flere ældre, og at levetiden stiger. Mange lande er ikke nået langt i denne proces, og står med dybe og vanskelige problemer på pensionsområdet. Selvom vi i denne sammenligning står godt, er det ikke et udtryk for, at vores system er perfekt eller problemløst. Det danske pensionssystem befinder sig i en modningsproces. Lidt forenklet kan man sige, at vi er på vej fra et en-strenget til et fler-strenget pensionssystem. I dag er pensionerne i en overvejende grad offentlige og skattefinansierede. De obligatoriske private pensioner vil efterhånden spille en stigende rolle. Det skyldes især styrkelsen af arbejdsmarkedspensionerne siden starten af 199erne. Hertil kommer andre former for pensionsopsparing. Kort sagt, flere sparer mere op til pension. Selvom disse ændringer har været fremsynede, er de ikke et resultat af en samlet plan. Det har været en løbende proces med ændringer og tilpasninger undervejs. Derfor er der god grund til at gøre status. Virker indretningen og samspillet mellem de forskellige pensionsformer hensigtsmæssigt? Er der den rette balance i systemet? Er der uhensigtsmæssigheder eller huller? Hvordan vil situationen se ud, når pensionssystemet er fuldt modnet? Der er mange spørgsmål, og da det tager lang tid for ændringer på pensionsområdet at slå fuldt igennem, er det vigtigt med rettidig omhu. Samtidig er det vigtigt med stabile rammer og troværdighed. Borgerne skal have rimelig sikkerhed omkring de pensioner, de kan se frem til. Det er afgørende for den enkelte, at konsekvenserne af ændringer i opsparingen eller tidspunktet for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet er rimeligt klare. Begge beslutninger skal planlægges i god tid, og tillid og troværdighed er af stor betydning.

3 2 Det danske pensionssystem 1. Pensionssystemet mål og indretning At sikre rimelige pensioner for ældre medborgere er en central opgave for velfærdssamfundet. Derfor vurderes velfærdssamfund også ofte på vilkårene for de ældre medborgere. Et grundlæggende formål med et pensionssystem er, at det skal opfylde minimumskrav til levestandarden i alderdommen for alle ældre uanset deres arbejdsmarkedshistorik eller andre forhold. Et andet hovedformål er, at pensionen sikrer, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke er forbundet med et markant fald i levestandarden. Dette kræver en pension, der står i et rimeligt forhold til indkomsten i arbejdslivet. Det første formål handler primært om fordeling, mens det andet handler om pensionernes dækningsgrader. At sikre rimelige levevilkår for ældre medborgere rejser derfor også nogle forsikringsmæssige aspekter. Levevilkårene for ældre afhænger af mange forhold, som kan ændre sig med alderen. Pensionen skal vare hele livet. Det rejser et fundamentalt spørgsmål hvordan sikrer man sig, at pensionen slår til gennem hele livet, når man ikke ved, hvor længe det varer? Familiesituationen kan også ændre sig. Hvordan sikrer man sine efterladte ægtefælle/ samlever og børn ved dødsfald? Helbredsvilkårene kan ligeledes ændre sig med store konsekvenser for ens behov og økonomi. Det danske pensionssystem Indretningen af pensionssystemet skal således tilgodese tre formål: fordeling, dækningsgrader og forsikring. Det danske system er opbygget omkring tre strenge eller søjler, jf. figur 1. Den første søjle indeholder de offentlige pensioner. Velfærdssamfundet sikrer en pension for alle. Denne pensionsrettighed gælder resten af livet, og pensionens størrelse afhænger af indkomst- og formueforhold. De offentlige pensioner er finansieret via skatterne. Hertil kommer ATP, der er lovpligtig og omfatter en meget stor del af befolkningen. Den anden søjle består af arbejdsmarkedspensionerne. De er baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, men de er obligatoriske for den enkelte, der er omfattet af overenskomsten. Bidragene betales gennem arbejdslivet, og danner sammen med afkastet heraf grundlaget for den senere pension (inklusiv eventuelle forsikringsarrangementer). Den tredje søjle indeholder den private opsparing, der er individuel og dermed frivillig for den enkelte. Dette kan være opsparing i skattebegunstigede pensionsordninger, hvor midlerne er bundet. Det kan også være opsparing uden for pensionssektoren i form af bl.a. værdipapirer og friværdi i bolig mv.

4 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 3 Arbejdsdelingen i det danske pensionssystem er således, at de offentlige pensioner tilgodeser velfærdssamfundets mål om at sikre en vis levestandard for alle ældre medborgere. Arbejdsmarkedspensionerne har til hovedopgave at sikre, at pensionen står i et rimeligt forhold til ens indkomst som erhvervsaktiv. Den private opsparing giver den enkelte mulighed for at øge forbrugsmulighederne yderligere og tilpasse til individuelle behov. I alle tre søjler er der også indeholdt forsikringselementer. Figur 1. Det danske pensionssystem Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Offentlige pensioner ATP Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner Individuel pensionsopsparing Fri opsparing

5 4 Det danske pensionssystem 2. De offentlige pensioner en sikring mod lav indkomst Grundstenen i det offentlige pensionssystem er folkepensionens grundbeløb. Folkepensionen er en rettighed for alle og udbetales fra folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetaling af grundbeløbet forudsætter dog, at man ikke har en høj erhvervsindkomst og opfylder krav til opholdstid i landet. Grundbeløbet kan suppleres af offentlige tillægsydelser, der alle er afhængige af indkomstforhold, men også kan afhænge af formueforhold og individuelle behov, jf. tabel 1. Tabel 1: Offentlige pensionsydelser kriterier for tildeling Ydelser Erhvervsindkomst Anden indkomst Formue Behovsbestemt Folkepensionens grundbeløb X Folkepensionens pensionstillæg X X Ældrecheck X X X Varmetillæg X X X Boligydelse og helbredstillæg X X X X Kilde: Se for nærmere dokumentation. De offentlige pensioner er en rettighed for alle. Det kaldes også for en tilsagnsbaseret ordning, da man har et tilsagn om en pension fra det offentlige. Den enkelte borger kender således i princippet den pension, man i fremtiden vil modtage fra det offentlige. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der politisk kan komme ændringer af regler og beløb for de offentlige pensioner. De offentlige pensioner finansieres af skatter. Der er her to afgørende aspekter. Den enkeltes rettigheder er ikke knyttet til ens skattebetalinger. Skattefinansierede offentlige pensioner indebærer derfor omfordeling. Den anden afgørende egenskab er, at pensionerne til dagens ældre hovedsageligt betales via skatter pålagt dagens erhvervsaktive. Forskellige generationer er dermed bundet sammen. Veludbyggede offentlige pensioner stiller krav om modsvarende skatteindtægter. Skatter har negative incitamentseffekter som reducerer den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed også de samlede skatteindtægter. Denne negative effekt skal sættes i forhold til fordelene ved de veludbyggede offentlige pensioner.

6 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 5 Den første søjle i pensionssystemet indeholder ud over de skattefinansierede pensionsydelser også ATP. Det skyldes, at ATP er en lovbaseret ordning, der omfatter lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster. Da ATP er obligatorisk, individuel, bidragsbaseret og reguleres af arbejdsmarkedets parter, har ordningen imidlertid på mange punkter samme egenskaber som en arbejdsmarkedspension. Offentlige pensioner giver en god økonomisk sikring i alderdommen De offentlige pensioners primære opgave er således fordelingspolitisk. De offentlige pensioner er tilgængelige for alle med det formål at sikre rimelige levevilkår for alle ældre i samfundet. Dette forstærkes af tillæg målrettet de økonomisk svageste pensionister. Hvorvidt de fordelingspolitiske mål nås kan vurderes ud fra forskellige undersøgelser. Et pejlemærke er antallet af personer, der har en indkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse i et enkelt år, jf figur 2. Som det fremgår ligger andelen kun omkring 1 procent for aldersgrupper på 65 år eller derover. Figur 2. Andel af ældre i lavindkomstgruppen Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, >75 Alder Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: Se for nærmere dokumentation. Bruges den officielle fattigdomsgrænse som målestok, er der endnu færre over 65 år, der er omfattet. En stor del af denne gruppe, der falder under grænsen, har ikke boet i landet længe nok til at modtage den fulde pensionsydelse - såkaldte brøkpensionister. Samlet må det konkluderes, at de offentlige pensioner er et værn mod dårlige økonomiske vilkår for de ældre.

7 6 Det danske pensionssystem 3. Arbejdsmarkedspensioner Arbejdsmarkedspensioner er aftalt som led i et ansættelsesforhold eller ved kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. I den offentlige sektor samt på bl.a. LO/DA området er arbejdsmarkedspensionerne fastlagt ved kollektiv overenskomst. På andre områder har nogle virksomheder indgået aftaler om en pensionsordning som led i ansættelsesforholdet. Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne tog fart i begyndelsen af 199erne. I 1991 blev arbejdsmarkedspensioner indført på LO/DA området, og den andel af lønnen der indbetales til pension bidragssatserne er i flere omgange hævet til aktuelt 12 pct. af bruttolønnen. Størrelsen af bidragssatserne afhænger af det konkrete ansættelsesforhold, og der er dermed variation i, hvor stor en andel af lønnen, de enkelte lønmodtagere sparer op. Fx er bidragssatsen 17 pct. for personer med lange videregående uddannelser i den offentlige sektor hvor dog ikke alle lønelementer/tillæg er pensionsgivende. Arbejdsmarkedspensioner er frivillige i den forstand, at de er aftalt som del af en overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. For den enkelte lønmodtager er deltagelse obligatorisk. Med udbredelse af arbejdsmarkedspensioner er der således kommet et betydeligt obligatorisk eller tvunget element i pensionsopsparingen. Det er begrundet i, at mange ellers vil undlade at spare op til pension, samt at det offentlige ikke kan forventes at kunne yde pensioner, der giver en tilstrækkelig dækningsgrad. Mange af arbejdsmarkedspensionerne er fortsat under opbygning. Først efter 24 vil alle lønmodtagere gå på pension med en arbejdsmarkedspension, der er opbygget gennem hele arbejdslivet og på basis af de nuværende bidragssatser. For en LO-arbejder, der har indbetalt et pensionsbidrag på 12 pct. i hele arbejdslivet, kan udbetalingen fra den private pensionsordning fx udgøre ca kr. om året jf. figur 3. Det vil imidlertid tage endnu længere tid, inden det gælder for alle årgange af pensionister, at de kan trække på en arbejdsmarkedspension, der er opbygget gennem hele arbejdslivet. En afgørende egenskab ved arbejdsmarkedspensionerne er, at de er bidragsbaserede og individuelle. Det vil sige, at den enkeltes bidrag sammen med det løbende afkast tilskrives en individuel konto, som udgør pensionsformuen, der danner grundlag for de udbetalte pensioner. For den enkelte er der således en klar sammenhæng mellem indbetalinger og rettigheder. Selvom indbetalingerne er obligatoriske, er der ikke tale om en skat, da indbetalingerne netop tilskrives en individuel konto, der danner grundlag for ens pension.

8 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 7 En stor del af arbejdsmarkedspensionerne kommer til udbetaling som livsvarige alderspensioner, det vil sige, en pensionsydelse resten af livet. Desuden indeholder arbejdsmarkedspensioner også forsikringsdækninger, såsom ægtefælledækning og børnepension ved dødsfald og dækning ved invaliditet før pensionsalderen. Bidragsbaseret pensionsopsparing har den fordel, at man herved får et markedsafkast af sin pensionsopsparing. Afkastet skal ses i forhold til usikkerheden. Markedsafkastet på obligationer og aktier kan svinge meget, med konsekvenser for pensionsformuen og dermed de fremtidige pensioner. Betydningen af opsparing og lønniveau for ens pension er illustreret i figur 3 for forskellige indkomstgrupper og bidragsniveauer. Arbejdsmarkedspensionerne medvirker til at sikre en pension, der står i rimeligt forhold til ens erhvervsindkomst. Dette sker direkte ved at bidragene er udmålt som en andel af ens indkomst. Selvom der er forsikringselementer knyttet til arbejdsmarkedspensionerne, så vil de som udgangspunkt give pensioner som afhænger af indkomsterne gennem arbejdslivet. Dette understreger, at den fordelingsmæssige virkning af pensionssystemet primært kommer fra indretningen af de offentlige pensioner. Figur 3. Årlig pensioner bidrag gennem et helt arbejdsliv kr. 215-niveau 25. kr. 215-niveau Lavere lønnet LO-arbejder Funktionær Ved en 9 pct. bidragssats Ved en 12 pct. bidragssats Ved en 15 pct. bidragssats Kilde: Se for nærmere dokumentation.

9 8 Det danske pensionssystem 4. Individuel opsparing til pension De private individuelle pensionsordninger giver den enkelte fleksibilitet og mulighed for at tilpasse pensionen til sin egen situation. Den frivillige pensionsopsparing er skattebegunstiget under forudsætning af, at opsparingen er bundet til pension. For nogle grupper er det nødvendigt at foretage individuel opsparing, hvis forbrugsmulighederne skal være uændrede efter pensionstidspunktet. Det gælder fx for personer, der ikke har været omfattet af en arbejdsmarkedspension i deres arbejdsliv, og som derfor har behov for individuel opsparing til pension for at sikre rimelige forbrugsmuligheder som pensionist. Det gælder også for selvstændige. Personer med høje indkomster kan også have et ønske om at spare yderligere op for at sikre sig at samlede pension står i et rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Individuel opsparing til pension kan ske ved indbetalinger til pensionsordninger, opsparing i egen virksomhed, almindelig fri opsparing i værdipapirer eller oparbejdelse af friværdi i ejerbolig. De skattemæssige vilkår for opsparing til pension er imidlertid meget forskellige på tværs af opsparingsmuligheder. Beskatningen afhænger således af, om opsparingen sker i pensionsordninger, hvor opsparingen er bundet indtil pensionstidspunktet, eller i fri opsparing. Også for den fri opsparing er der stor forskel mellem fx opsparing i værdipapirer eller ved oparbejdelse af friværdi i ejerbolig, jf. figur 4, der viser skattesatser på afkastet af forskellige opsparingsformer. De forskellige skattemæssige vilkår for privat opsparing påvirker både opsparingsniveauet og sammensætningen af den private opsparing. Disse problemstillinger vedrører hele befolkningens opsparing til pension.

10 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 9 Figur 4. Skattesatser for bunden pensionopsparing og øvrig opsparing Pct Pensionsopsparing Fri opsparing Maks. Maks. Min. Min. Pensionsafkast Ejerbolig Aktieindkomst Renteindkomst Pct Kilde: Se for nærmere dokumentation. Der har gennem tiderne været forskellige skattebegunstigelser af pensionsopsparingen. Ud over en relativ lav beskatning af afkastet af pensionsopsparing har fradraget for indbetalinger også ofte haft en større værdi end værdien af den efterfølgende beskatning på udbetalingstidspunktet. Modstykket til skattebegunstigelserne har været, at opsparingen har været bundet til pension. Skattereformer mv. har medført, at disse skattebegunstigelser af pensionsopsparing er nedbragt til et væsentligt lavere niveau i dag. Der er også øvre grænser for, hvor store beløb, der årligt kan indsættes på individuelle skattebegunstigede ordninger. Argumentet for sådanne grænser har været, at der ikke er behov for at understøtte en meget stor pensionsopsparing for personer med meget høje indkomster. Omvendt kan sådanne grænser giver problemer for fx selvstændige med indkomster, der kan svinge meget fra det ene år til det andet. Effekten af skattebegunstigelser afhænger af, i hvor høj grad den enkelte reagerer på de økonomiske incitamenter. Fordelen ved denne type pensionspolitik er, at man giver den enkelte en fleksibilitet og mulighed for tilpasning til egen situation. Man kan også se det som en fleksibel mulighed for, at den enkelte kan supplere den tvungne opsparing. Ulempen er, at man ikke på denne måde kan sikre sig, at alle får sparet op til pension. Der er også en mulighed for, at man giver skattebegunstigelser til nogle, der ville have sparet op under alle omstændigheder.

11 1 Det danske pensionssystem 5. Den samlede pensionsdækning Det overordnede billede af pensionernes niveau og sammensætning kan illustreres ved at betragte såkaldte dækningsgrader. Med dækningsgrad forstås den samlede disponible indkomst som pensionist set i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Desto mindre dækningsgrad, jo lavere er pensionen set i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Dækningsgraden er et relativt mål, dvs. pensionen ses i forhold til tidligere erhvervsindkomst. En lavere dækningsgrad ved en højere indkomst er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med en lavere pension i kroner. Dækningsgrader kan opgøres på mange måde. Et eksempel er vist i figur 5 for nybagte folkepensionister, dvs. gruppen af 66 årige i 212. Den samlede pension er sat i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv inden pensionering, konkret den indkomst de pågældende havde i gennemsnit som årig. Befolkningen er opdelt i ti indkomstgrupper (gruppe 1 er de 1 pct. med de laveste disponible indkomster, gruppe 1 er de 1 pct. med de højeste disponible indkomster). Den gennemsnitlige dækningsgrad er faldende med indkomsten som erhvervsaktiv. Dækningsgraden falder fra tæt på 1 pct. for lavindkomstgruppen til et niveau omkring 65 pct. for den halvdel af de erhvervsaktive med de højeste indkomster. Det gennemsnitlige niveau for dækningsgraden er høj i international sammenligning. Den høje dækningsgrad for grupper med lav indkomst er et resultat af de offentlige pensioners fordelingsrolle. En dækningsgrad tæt på 1 pct. for de laveste indkomster, har en enkel forklaring. Pensionistgruppen med de laveste indkomster udgøres overvejende af personer, der har modtaget overførselsindkomst i en stor del af den erhvervsaktive alder. En dækningsgrad tæt på 1 pct. er udtryk for, at de offentlige pensioner ligger på niveau med de sociale ydelser for personer i den erhvervsaktive alder uden beskæftigelse. Arbejdsdelingen mellem offentlige og private pensioner fremgår også tydeligt af figur 5. For lavindkomstgrupper og grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet udgør de offentlige pensioner således den væsentligste del af pensionen. I takt med højere indkomster spiller de private pensioner en større rolle på grund af dels større privat pensionsopsparing og dels mindre offentlige pensioner.

12 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 11 Der er her alene set på dækningsgrader for unge pensionister. Andre analyser viser, at de offentlige pensioner for alle indkomstgrupper spiller en større rolle senere i livet i takt med, at de private pensioner slipper op. Offentlige pensioner spiller også i gennemsnit en større rolle for enlige end for par. Der er også klare kønsforskelle, hvor kvinder generelt modtager mere i offentlige pensioner end mændene. Dette hænger sammen med forskelle i arbejdsmarkedstilknytning, lønniveau m.m., men også kvindernes længere gennemsnitlige levetid i forhold til mændenes. Figur 5. Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige pensionister, 212 Pct (Lav) (Høj) Kapitalindkomst mv. Private pensioner Offentlige ydelser Pct Kilde: Se for nærmere dokumentation.

13 12 Det danske pensionssystem Danmark har været tidligt ude af startblokken med at opbygge et robust pensionssystem, som kan levere rimelige og holdbare pensioner på kort og lang sigt. Dette sikres gennem offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner samt andre private pensionsordninger.

14 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Arbejdsmarkedspensioner under indfasning Dækningsgraderne og sammensætningen vist i figur 5 giver et øjebliksbillede af pensionsdækningen for dem, der går på pension i dag. Arbejdsmarkedspensionerne er som nævnt fortsat under opbygning. I en lang årrække vil der helt automatisk ske ændringer. Flere og flere vil gå på pension med en pensionsformue skabt på basis af bidrag til en arbejdsmarkedspension gennem hele arbejdslivet. Det betyder, at flere fremover kan gå på pension med en rimelig dækningsgrad i forhold til deres erhvervsindkomst. Det betyder reelt også, at de offentlige finanser aflastes når flere har en større pensionsopsparing, vil de offentlige pensionsudgifter blive reduceret. Dette forstærkes af reformer, der øger tilbagetrækningsalderen. Figur 6 illustrerer den forventede udvikling. Udbetalinger fra bidragsbaserede pensionsordninger havde ikke den store betydning i starten af 198erne. Pensionerne var overvejende offentlige pensioner. Siden er der sket en gradvis, men markant stigning i udbetalingerne fra de bidragsbaserede pensionsordninger. Aktuelt er disse udbetalinger samlet set noget lavere end de offentlige pensioner, men fremadrettet kan de forventes at blive større end de offentlige pensioner. Offentlige pensioner vil dog stadig spille en væsentlig rolle for fremtidens pensionister. Figur 6. Offentlige pensioner samt udbetalinger fra bidragsbaserede pensioner Pct. af BNP 12 Pct. af BNP Offentlige pensioner (inkl. boligydelse) Bidragsbaserede pensioner Kilde: Se for nærmere dokumentation.

15 14 Det danske pensionssystem 7. Pensionspolitiske udfordringer Hovedprincipperne for pensionssystemet er rimeligt klare. Fordelingsopgaven varetages gennem skattefinansierede offentlige pensioner, mens bidragsbaserede arbejdsmarkedspensioner sikrer pensionernes dækningsgrader i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Øvrige former for opsparing bunden og ikke-bunden giver den enkelte mulighed for at tilpasse pensionen til egen situation og behov. Udfordringen er at finde den rette balance mellem pensionssystemets mange elementer. Der er en række pensionspolitiske udfordringer, herunder vedrørende de skattemæssige vilkår for pensionsopsparingen. Den dominerende udfordring er imidlertid samspillet mellem pensionisters private og offentlige indkomster. Denne udfordring kan forenklet illustreres ved hjælp af figur 7. Udgangspunktet for den politiske stillingtagen til behovet for offentlige pensioner er den enkelte pensionists evne til at forsørge sig selv via private pensioner skabt gennem opsparing. Figuren illustrerer, at de offentlige pensioner dels medvirker til at give et løft i pensionen for alle (grundbeløbet) og dels er målrettet de økonomisk dårligst stillede pensionister for at sikre, at ingen pensionister har en samlet pension under det politisk fastsatte mindstekrav. Hovedspørgsmålet er, hvornår den private pension og folkepensionens grundbeløb skal suppleres op med offentlige tillægsydelser. Det er et fordelingspolitisk spørgsmål. For at nå den samfundsmæssige ønskede minimumspension gives der målrettede tillæg til folkepensionen. Men tillæggene skal netop målrettes til de økonomisk dårligst stillede pensionister, ellers ville det medføre højere offentlige udgifter. Det rejser en række spørgsmål om indretningen af de offentlige tillæg. Hvor store skal tillæggene være? Ved hvilket niveau er de private pensioner så høje, at pensionstillæggene skal reduceres? Hvor hastig skal denne reduktion være i takt med stigende private indkomster? Tillæggene udfases, som følge af modregning af private pensioner; hvis man har mere selv, så får man mindre fra det offentlige. Det har to afgørende konsekvenser, nemlig i forhold til incitamenter og i forhold til forsikring. For en person med et niveau for den private pension lidt under eller i modregningsintervallet, vil en øget opsparing give anledning til modregning. Med andre ord, hvis man sparer mere op til pension, får man mindre i pension fra det offentlige. En krones ekstra privat pension giver ikke en krones forøgelse i den samlede pension. Dette kan opfattes som en form for beskatning. Samme effekt fremkommer, hvis man fx. overvejer at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Et års senere tilbagetrækning er ensbetydende med et

16 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 15 års yderligere indbetaling til arbejdsmarkedspensionen, og samtidig begynder man at trække på den et år senere. Begge dele øger den private pension og kan derfor give anledning til modregning. Kort sagt, modregningen kan mindske incitamenterne til opsparing og tilskynde til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 7. Skitse for samspil mellem offentlige og private pensioner (1. kr.) Samlet pension Udfasning af ældrecheck og pensionstillæg Samlet pension Privat pensionsudbetaling Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Privat pensionsudbetaling Kilde: Se for nærmere dokumentation. Hensynet til fordeling skaber således et incitamentsproblem. Dette er et dilemma uden perfekt løsning. Udstrækkes udfasningen af tillæggene, så de først helt bortfalder ved en højere pension, vil modregningen blive mindre skarp. Til gengæld vil flere blive berørt. De offentlige udgifter til pensioner vil også stige, hvilket skal finansieres via skattestigninger eller besparelser på andre områder. Gennemføres udfasningen hurtigere, så tillæggene bortfalder ved et lavere niveau for private pensioner, så bliver modregningen skarpere. De offentlige udgifter til pensioner vil falde, men indkomstforskelle kan blive forøget. Der er to andre vigtige implikationer omkring samspillet. For det første bliver betydningen af tillæggene og dermed modregningsproblemerne større, når flere står uden væsentlig pensionsopsparing. En stor restgruppe uden en væsentlig pensionsopsparing kan af den grund udgøre en udfordring. For det andet er regler for samspillet mellem private og offentlige pensioner en af hovedårsagerne til mange regler og dermed et kompliceret pensionssystem.

17 16 Det danske pensionssystem 8. Understøtter pensionssystemet opsparing og senere tilbagetrækning? Pensionsreglerne i bred forstand påvirker beslutninger om tilbagetrækning og pensionsopsparing. Noget af dette er tilsigtet. Et eksempel herpå er, at afkastet af bunden pensionsopsparing er lavere beskattet end afkastet på anden fri opsparing. Målet er her at give et tilskud, der øger gevinsten ved at foretage pensionsopsparing. I modsat retning trækker, at den effektive beskatning af pensionsudbetalinger ofte kan være væsentligt højere end værdien af de fradrag, man fik ved indbetalingen til pensionsordningen. Den høje effektive beskatning af pensionsudbetalinger afhænger derfor både af beskatningen og aftrapningen af de offentlige ydelser til pensionister i takt med stigende private indkomster. Det er vigtigt at vurdere både de tilsigtede og utilsigtede adfærdseffekter af pensionsreglerne. For de tilsigtede som fx den relativt lave beskatning af afkastet af bunden pensionsopsparing er det vigtigt at kende nettoeffekten heraf på opsparingen og dennes sammensætning. Det kan så holdes op i mod de tabte skatteindtægter. For de utilsigtede er det vigtigt at vurdere omfanget og konsekvenser, for at tage stilling til om de i et vist omfang skal modvirkes. Pensionssystemet påvirker således incitamenter og dermed adfærd via en række kanaler. Det afgørende for disse effekter er, hvordan de økonomiske muligheder påvirkes af forskellige beslutninger. Hvad får den enkelte reelt ud af at spare mere op, eller trække sig tilbage et år tidligere eller senere? I praksis er det svært at udregne den præcise effekt for den enkelte af øget opsparing eller senere tilbagetrækning. Der er mange aspekter at tage hensyn til. Der er typisk effekter fra beskatning men også modregningseffekter. Det sidste refererer til både de offentlige pensioner, men også andre ydelser rettet mod ældre, der afhænger af indkomst og formueforhold. For at vurdere effekterne af ændret opsparing eller tilbagetrækningsalder, skal der således tages stilling til hvilke offentlige ydelser man vil kunne modtage afhængig af ens fremtidige situation som pensionist? Svaret afhænger ikke alene af fremtidig privat pension/formue, men også boligform, samlivsform og helbred. Generelt er tilskyndelsen til at spare op og arbejde lavest for personer med relativt lave indkomster, og den effektive skattesats kan være ganske høj. Dette hænger netop sammen med, at personer med relativt lave indkomster ikke får høje fradrag for indbetalinger til

18 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 17 pensionsordninger, samtidig med at deres private indkomster efterfølgende som pensionist kan blive omfattet af høje effektive skattesatser, jf. figur 8. Et eksempel på en beregning af de effektive skattesatser på pensionsudbetalinger er vist i figur 8 for en enlig pensionist, der bor i en lejebolig. Selvom figuren er kompliceret, er den forenklet ved at se bort fra mange forhold, fx. personlige tillæg (varmehjælp og helbredstillæg). Figuren viser, hvorledes den såkaldte effektive skat på en krones ekstra pensionsudbetaling afhænger af niveauet for ens pensionsudbetalinger og dermed den forudgående pensionsopsparing. Den effektive skat afhænger også af ens øvrige situation, når det drejer sig om behovsbestemte ydelser som boligydelse, helbredstillæg mv. Med effektiv skat menes, at der ud over de faktiske skatter er taget hensyn til aftrapningen af offentlige ydelser. For at komplicere billedet yderligere, så har alderen på opsparingstidspunktet også betydning. Det skyldes, at man ved en tidlig indbetaling har glæde af den lave afkastbeskatning i mange år. For personer i lejebolig er den effektive beskatning ofte generelt højere end for boligejere, da lejere kan modtage en indkomstafhængig boligydelse. Figuren understreger tydeligt behovet for nærmere at vurdere, hvordan indretningen af regler for skatter og offentlige ydelser påvirker incitamenterne til opsparing og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover illustreres det, at reglerne er komplicerede. Figur 8. Tilskyndelsen til pensionsopsparing målt som effektiv skattesats for enlig med lejerbolig (høj pct. = lav tilskyndelse) 215 Pct. 75 Boligstøtte Pct Grøn Check Ældrecheck 4 Pensionstillæg Topskat Pensionsudbetaling (1. kr.) Kilde: Se for nærmere dokumentation.

19 18 Det danske pensionssystem Der er mange spørgsmål, og da det tager lang tid for ændringer på pensionsområdet at slå fuldt igennem, er det vigtigt med rettidig omhu.

20 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Indkomstsikring for pensionister Diskussionen om incitamenter handler om frivillige beslutninger opsparing eller tilbagetrækning der kan have betydning for pensionen. Imidlertid kan forhold uden for egen kontrol have betydning for fx arbejdsindkomst og dermed bidrag til arbejdsmarkedspension. Det kan være arbejdsløshed eller sygdom, der giver afbræk i arbejdslivet og dermed mindre indbetalinger til pension. Den lavere pension kompenseres imidlertid i mange tilfælde af øgede offentlige pensioner og ydelser. Her virker modregningen modsat og beskytter eller forsikrer den samlede pension imod hændelser, som mindsker den private pension. Det gælder også i forhold til udsving i afkastet på pensionsformuen og hændelser i pensionistlivet som ændret helbred, at ægtefællen går bort, eller at man lever så længe, at den private pension ikke slår til. Figur 9 sammenligner pensionen for en LO-arbejder i tre forskellige situationer: fuldtidsbeskæftigelse gennem hele arbejdslivet, ufrivilligt fravær i form af arbejdsløshed i 1 år eller frivilligt fravær i form af deltidsbeskæftigelse i 1 år. Den samlede pension er stort set den samme i de tre tilfælde. Med fuldtidsbeskæftigelse udgør den private pension en større andel end i de to andre tilfælde, hvor lavere privat pension kompenseres af en større offentlig pension. Figuren peger også på en pensionspolitisk udfordring. Situationen med arbejdsløshed er ufrivillig, mens deltid ofte er en frivillig beslutning. De to tilfælde behandles pensionsmæssigt ens. Dette rejser både spørgsmål om incitamenter men også rimelighed. Figur 9. Ændring i nettoindkomst ved arbejdsløshed og deltid, for en LO-arbejder Indeks = fuld tid Indeks = fuld tid Privat pension Offentlig pension Samlet pension Fuld tid Deltid i 1 år Arbejdsløs i 1 år Kilde: Se for nærmere dokumentation.

Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet af mange. Nogle mener ligefrem, at det er verdens bedste. Trods dette er der løbende

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Basispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension

Basispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension Basispension Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension Oktober 2012 Penge- og Pensionspanelet har nedsat et udvalg for

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne

Læs mere

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr

her rykt af Herrmann & Fisc øbenhavn. T , K Pensions A p r i l T E M A CVR-nr Pensions April 2012 TEMA Tag stilling til din pension om op til ca. 67.000 kr. Beløbet kan udbetales skattefrit i perioden fra 2. april til 1. oktober 2012. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du ønsker

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24.

Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. Konsekvenser af skattereformen for rådgivning og produktudvikling Administrerende direktør, Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen 24. november 2009 Konsekvenser for skatten Bundskatten sænkes 1,5 procentpoint

Læs mere

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere