Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit"

Transkript

1 Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215

2 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet af mange. Nogle mener ligefrem, at det er verdens bedste. Trods dette er der løbende diskussioner om pensionssystemets indretning, og der er nu tilmed nedsat en pensionskommission. Den flotte vurdering af det danske pensionssystem kan ses som et godt halvlegsresultat. Det er der to grunde til: Danmark har været tidligt ude af startblokken med at opbygge et robust pensionssystem, som kan levere rimelige og holdbare pensioner på kort og lang sigt. Dette sikres gennem offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner samt andre private pensionsordninger. Vi har også gennemført reformer for at sikre, at der er råd til de offentlige pensioner. Vi har dermed forberedt os på, at der bliver flere ældre, og at levetiden stiger. Mange lande er ikke nået langt i denne proces, og står med dybe og vanskelige problemer på pensionsområdet. Selvom vi i denne sammenligning står godt, er det ikke et udtryk for, at vores system er perfekt eller problemløst. Det danske pensionssystem befinder sig i en modningsproces. Lidt forenklet kan man sige, at vi er på vej fra et en-strenget til et fler-strenget pensionssystem. I dag er pensionerne i en overvejende grad offentlige og skattefinansierede. De obligatoriske private pensioner vil efterhånden spille en stigende rolle. Det skyldes især styrkelsen af arbejdsmarkedspensionerne siden starten af 199erne. Hertil kommer andre former for pensionsopsparing. Kort sagt, flere sparer mere op til pension. Selvom disse ændringer har været fremsynede, er de ikke et resultat af en samlet plan. Det har været en løbende proces med ændringer og tilpasninger undervejs. Derfor er der god grund til at gøre status. Virker indretningen og samspillet mellem de forskellige pensionsformer hensigtsmæssigt? Er der den rette balance i systemet? Er der uhensigtsmæssigheder eller huller? Hvordan vil situationen se ud, når pensionssystemet er fuldt modnet? Der er mange spørgsmål, og da det tager lang tid for ændringer på pensionsområdet at slå fuldt igennem, er det vigtigt med rettidig omhu. Samtidig er det vigtigt med stabile rammer og troværdighed. Borgerne skal have rimelig sikkerhed omkring de pensioner, de kan se frem til. Det er afgørende for den enkelte, at konsekvenserne af ændringer i opsparingen eller tidspunktet for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet er rimeligt klare. Begge beslutninger skal planlægges i god tid, og tillid og troværdighed er af stor betydning.

3 2 Det danske pensionssystem 1. Pensionssystemet mål og indretning At sikre rimelige pensioner for ældre medborgere er en central opgave for velfærdssamfundet. Derfor vurderes velfærdssamfund også ofte på vilkårene for de ældre medborgere. Et grundlæggende formål med et pensionssystem er, at det skal opfylde minimumskrav til levestandarden i alderdommen for alle ældre uanset deres arbejdsmarkedshistorik eller andre forhold. Et andet hovedformål er, at pensionen sikrer, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ikke er forbundet med et markant fald i levestandarden. Dette kræver en pension, der står i et rimeligt forhold til indkomsten i arbejdslivet. Det første formål handler primært om fordeling, mens det andet handler om pensionernes dækningsgrader. At sikre rimelige levevilkår for ældre medborgere rejser derfor også nogle forsikringsmæssige aspekter. Levevilkårene for ældre afhænger af mange forhold, som kan ændre sig med alderen. Pensionen skal vare hele livet. Det rejser et fundamentalt spørgsmål hvordan sikrer man sig, at pensionen slår til gennem hele livet, når man ikke ved, hvor længe det varer? Familiesituationen kan også ændre sig. Hvordan sikrer man sine efterladte ægtefælle/ samlever og børn ved dødsfald? Helbredsvilkårene kan ligeledes ændre sig med store konsekvenser for ens behov og økonomi. Det danske pensionssystem Indretningen af pensionssystemet skal således tilgodese tre formål: fordeling, dækningsgrader og forsikring. Det danske system er opbygget omkring tre strenge eller søjler, jf. figur 1. Den første søjle indeholder de offentlige pensioner. Velfærdssamfundet sikrer en pension for alle. Denne pensionsrettighed gælder resten af livet, og pensionens størrelse afhænger af indkomst- og formueforhold. De offentlige pensioner er finansieret via skatterne. Hertil kommer ATP, der er lovpligtig og omfatter en meget stor del af befolkningen. Den anden søjle består af arbejdsmarkedspensionerne. De er baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, men de er obligatoriske for den enkelte, der er omfattet af overenskomsten. Bidragene betales gennem arbejdslivet, og danner sammen med afkastet heraf grundlaget for den senere pension (inklusiv eventuelle forsikringsarrangementer). Den tredje søjle indeholder den private opsparing, der er individuel og dermed frivillig for den enkelte. Dette kan være opsparing i skattebegunstigede pensionsordninger, hvor midlerne er bundet. Det kan også være opsparing uden for pensionssektoren i form af bl.a. værdipapirer og friværdi i bolig mv.

4 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 3 Arbejdsdelingen i det danske pensionssystem er således, at de offentlige pensioner tilgodeser velfærdssamfundets mål om at sikre en vis levestandard for alle ældre medborgere. Arbejdsmarkedspensionerne har til hovedopgave at sikre, at pensionen står i et rimeligt forhold til ens indkomst som erhvervsaktiv. Den private opsparing giver den enkelte mulighed for at øge forbrugsmulighederne yderligere og tilpasse til individuelle behov. I alle tre søjler er der også indeholdt forsikringselementer. Figur 1. Det danske pensionssystem Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 Offentlige pensioner ATP Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner Individuel pensionsopsparing Fri opsparing

5 4 Det danske pensionssystem 2. De offentlige pensioner en sikring mod lav indkomst Grundstenen i det offentlige pensionssystem er folkepensionens grundbeløb. Folkepensionen er en rettighed for alle og udbetales fra folkepensionsalderen og resten af livet. Udbetaling af grundbeløbet forudsætter dog, at man ikke har en høj erhvervsindkomst og opfylder krav til opholdstid i landet. Grundbeløbet kan suppleres af offentlige tillægsydelser, der alle er afhængige af indkomstforhold, men også kan afhænge af formueforhold og individuelle behov, jf. tabel 1. Tabel 1: Offentlige pensionsydelser kriterier for tildeling Ydelser Erhvervsindkomst Anden indkomst Formue Behovsbestemt Folkepensionens grundbeløb X Folkepensionens pensionstillæg X X Ældrecheck X X X Varmetillæg X X X Boligydelse og helbredstillæg X X X X Kilde: Se for nærmere dokumentation. De offentlige pensioner er en rettighed for alle. Det kaldes også for en tilsagnsbaseret ordning, da man har et tilsagn om en pension fra det offentlige. Den enkelte borger kender således i princippet den pension, man i fremtiden vil modtage fra det offentlige. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der politisk kan komme ændringer af regler og beløb for de offentlige pensioner. De offentlige pensioner finansieres af skatter. Der er her to afgørende aspekter. Den enkeltes rettigheder er ikke knyttet til ens skattebetalinger. Skattefinansierede offentlige pensioner indebærer derfor omfordeling. Den anden afgørende egenskab er, at pensionerne til dagens ældre hovedsageligt betales via skatter pålagt dagens erhvervsaktive. Forskellige generationer er dermed bundet sammen. Veludbyggede offentlige pensioner stiller krav om modsvarende skatteindtægter. Skatter har negative incitamentseffekter som reducerer den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed også de samlede skatteindtægter. Denne negative effekt skal sættes i forhold til fordelene ved de veludbyggede offentlige pensioner.

6 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 5 Den første søjle i pensionssystemet indeholder ud over de skattefinansierede pensionsydelser også ATP. Det skyldes, at ATP er en lovbaseret ordning, der omfatter lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster. Da ATP er obligatorisk, individuel, bidragsbaseret og reguleres af arbejdsmarkedets parter, har ordningen imidlertid på mange punkter samme egenskaber som en arbejdsmarkedspension. Offentlige pensioner giver en god økonomisk sikring i alderdommen De offentlige pensioners primære opgave er således fordelingspolitisk. De offentlige pensioner er tilgængelige for alle med det formål at sikre rimelige levevilkår for alle ældre i samfundet. Dette forstærkes af tillæg målrettet de økonomisk svageste pensionister. Hvorvidt de fordelingspolitiske mål nås kan vurderes ud fra forskellige undersøgelser. Et pejlemærke er antallet af personer, der har en indkomst under den såkaldte lavindkomstgrænse i et enkelt år, jf figur 2. Som det fremgår ligger andelen kun omkring 1 procent for aldersgrupper på 65 år eller derover. Figur 2. Andel af ældre i lavindkomstgruppen Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, >75 Alder Pct. 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kilde: Se for nærmere dokumentation. Bruges den officielle fattigdomsgrænse som målestok, er der endnu færre over 65 år, der er omfattet. En stor del af denne gruppe, der falder under grænsen, har ikke boet i landet længe nok til at modtage den fulde pensionsydelse - såkaldte brøkpensionister. Samlet må det konkluderes, at de offentlige pensioner er et værn mod dårlige økonomiske vilkår for de ældre.

7 6 Det danske pensionssystem 3. Arbejdsmarkedspensioner Arbejdsmarkedspensioner er aftalt som led i et ansættelsesforhold eller ved kollektiv overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. I den offentlige sektor samt på bl.a. LO/DA området er arbejdsmarkedspensionerne fastlagt ved kollektiv overenskomst. På andre områder har nogle virksomheder indgået aftaler om en pensionsordning som led i ansættelsesforholdet. Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne tog fart i begyndelsen af 199erne. I 1991 blev arbejdsmarkedspensioner indført på LO/DA området, og den andel af lønnen der indbetales til pension bidragssatserne er i flere omgange hævet til aktuelt 12 pct. af bruttolønnen. Størrelsen af bidragssatserne afhænger af det konkrete ansættelsesforhold, og der er dermed variation i, hvor stor en andel af lønnen, de enkelte lønmodtagere sparer op. Fx er bidragssatsen 17 pct. for personer med lange videregående uddannelser i den offentlige sektor hvor dog ikke alle lønelementer/tillæg er pensionsgivende. Arbejdsmarkedspensioner er frivillige i den forstand, at de er aftalt som del af en overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. For den enkelte lønmodtager er deltagelse obligatorisk. Med udbredelse af arbejdsmarkedspensioner er der således kommet et betydeligt obligatorisk eller tvunget element i pensionsopsparingen. Det er begrundet i, at mange ellers vil undlade at spare op til pension, samt at det offentlige ikke kan forventes at kunne yde pensioner, der giver en tilstrækkelig dækningsgrad. Mange af arbejdsmarkedspensionerne er fortsat under opbygning. Først efter 24 vil alle lønmodtagere gå på pension med en arbejdsmarkedspension, der er opbygget gennem hele arbejdslivet og på basis af de nuværende bidragssatser. For en LO-arbejder, der har indbetalt et pensionsbidrag på 12 pct. i hele arbejdslivet, kan udbetalingen fra den private pensionsordning fx udgøre ca kr. om året jf. figur 3. Det vil imidlertid tage endnu længere tid, inden det gælder for alle årgange af pensionister, at de kan trække på en arbejdsmarkedspension, der er opbygget gennem hele arbejdslivet. En afgørende egenskab ved arbejdsmarkedspensionerne er, at de er bidragsbaserede og individuelle. Det vil sige, at den enkeltes bidrag sammen med det løbende afkast tilskrives en individuel konto, som udgør pensionsformuen, der danner grundlag for de udbetalte pensioner. For den enkelte er der således en klar sammenhæng mellem indbetalinger og rettigheder. Selvom indbetalingerne er obligatoriske, er der ikke tale om en skat, da indbetalingerne netop tilskrives en individuel konto, der danner grundlag for ens pension.

8 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 7 En stor del af arbejdsmarkedspensionerne kommer til udbetaling som livsvarige alderspensioner, det vil sige, en pensionsydelse resten af livet. Desuden indeholder arbejdsmarkedspensioner også forsikringsdækninger, såsom ægtefælledækning og børnepension ved dødsfald og dækning ved invaliditet før pensionsalderen. Bidragsbaseret pensionsopsparing har den fordel, at man herved får et markedsafkast af sin pensionsopsparing. Afkastet skal ses i forhold til usikkerheden. Markedsafkastet på obligationer og aktier kan svinge meget, med konsekvenser for pensionsformuen og dermed de fremtidige pensioner. Betydningen af opsparing og lønniveau for ens pension er illustreret i figur 3 for forskellige indkomstgrupper og bidragsniveauer. Arbejdsmarkedspensionerne medvirker til at sikre en pension, der står i rimeligt forhold til ens erhvervsindkomst. Dette sker direkte ved at bidragene er udmålt som en andel af ens indkomst. Selvom der er forsikringselementer knyttet til arbejdsmarkedspensionerne, så vil de som udgangspunkt give pensioner som afhænger af indkomsterne gennem arbejdslivet. Dette understreger, at den fordelingsmæssige virkning af pensionssystemet primært kommer fra indretningen af de offentlige pensioner. Figur 3. Årlig pensioner bidrag gennem et helt arbejdsliv kr. 215-niveau 25. kr. 215-niveau Lavere lønnet LO-arbejder Funktionær Ved en 9 pct. bidragssats Ved en 12 pct. bidragssats Ved en 15 pct. bidragssats Kilde: Se for nærmere dokumentation.

9 8 Det danske pensionssystem 4. Individuel opsparing til pension De private individuelle pensionsordninger giver den enkelte fleksibilitet og mulighed for at tilpasse pensionen til sin egen situation. Den frivillige pensionsopsparing er skattebegunstiget under forudsætning af, at opsparingen er bundet til pension. For nogle grupper er det nødvendigt at foretage individuel opsparing, hvis forbrugsmulighederne skal være uændrede efter pensionstidspunktet. Det gælder fx for personer, der ikke har været omfattet af en arbejdsmarkedspension i deres arbejdsliv, og som derfor har behov for individuel opsparing til pension for at sikre rimelige forbrugsmuligheder som pensionist. Det gælder også for selvstændige. Personer med høje indkomster kan også have et ønske om at spare yderligere op for at sikre sig at samlede pension står i et rimeligt forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Individuel opsparing til pension kan ske ved indbetalinger til pensionsordninger, opsparing i egen virksomhed, almindelig fri opsparing i værdipapirer eller oparbejdelse af friværdi i ejerbolig. De skattemæssige vilkår for opsparing til pension er imidlertid meget forskellige på tværs af opsparingsmuligheder. Beskatningen afhænger således af, om opsparingen sker i pensionsordninger, hvor opsparingen er bundet indtil pensionstidspunktet, eller i fri opsparing. Også for den fri opsparing er der stor forskel mellem fx opsparing i værdipapirer eller ved oparbejdelse af friværdi i ejerbolig, jf. figur 4, der viser skattesatser på afkastet af forskellige opsparingsformer. De forskellige skattemæssige vilkår for privat opsparing påvirker både opsparingsniveauet og sammensætningen af den private opsparing. Disse problemstillinger vedrører hele befolkningens opsparing til pension.

10 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 9 Figur 4. Skattesatser for bunden pensionopsparing og øvrig opsparing Pct Pensionsopsparing Fri opsparing Maks. Maks. Min. Min. Pensionsafkast Ejerbolig Aktieindkomst Renteindkomst Pct Kilde: Se for nærmere dokumentation. Der har gennem tiderne været forskellige skattebegunstigelser af pensionsopsparingen. Ud over en relativ lav beskatning af afkastet af pensionsopsparing har fradraget for indbetalinger også ofte haft en større værdi end værdien af den efterfølgende beskatning på udbetalingstidspunktet. Modstykket til skattebegunstigelserne har været, at opsparingen har været bundet til pension. Skattereformer mv. har medført, at disse skattebegunstigelser af pensionsopsparing er nedbragt til et væsentligt lavere niveau i dag. Der er også øvre grænser for, hvor store beløb, der årligt kan indsættes på individuelle skattebegunstigede ordninger. Argumentet for sådanne grænser har været, at der ikke er behov for at understøtte en meget stor pensionsopsparing for personer med meget høje indkomster. Omvendt kan sådanne grænser giver problemer for fx selvstændige med indkomster, der kan svinge meget fra det ene år til det andet. Effekten af skattebegunstigelser afhænger af, i hvor høj grad den enkelte reagerer på de økonomiske incitamenter. Fordelen ved denne type pensionspolitik er, at man giver den enkelte en fleksibilitet og mulighed for tilpasning til egen situation. Man kan også se det som en fleksibel mulighed for, at den enkelte kan supplere den tvungne opsparing. Ulempen er, at man ikke på denne måde kan sikre sig, at alle får sparet op til pension. Der er også en mulighed for, at man giver skattebegunstigelser til nogle, der ville have sparet op under alle omstændigheder.

11 1 Det danske pensionssystem 5. Den samlede pensionsdækning Det overordnede billede af pensionernes niveau og sammensætning kan illustreres ved at betragte såkaldte dækningsgrader. Med dækningsgrad forstås den samlede disponible indkomst som pensionist set i forhold til den disponible indkomst som erhvervsaktiv. Desto mindre dækningsgrad, jo lavere er pensionen set i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Dækningsgraden er et relativt mål, dvs. pensionen ses i forhold til tidligere erhvervsindkomst. En lavere dækningsgrad ved en højere indkomst er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med en lavere pension i kroner. Dækningsgrader kan opgøres på mange måde. Et eksempel er vist i figur 5 for nybagte folkepensionister, dvs. gruppen af 66 årige i 212. Den samlede pension er sat i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv inden pensionering, konkret den indkomst de pågældende havde i gennemsnit som årig. Befolkningen er opdelt i ti indkomstgrupper (gruppe 1 er de 1 pct. med de laveste disponible indkomster, gruppe 1 er de 1 pct. med de højeste disponible indkomster). Den gennemsnitlige dækningsgrad er faldende med indkomsten som erhvervsaktiv. Dækningsgraden falder fra tæt på 1 pct. for lavindkomstgruppen til et niveau omkring 65 pct. for den halvdel af de erhvervsaktive med de højeste indkomster. Det gennemsnitlige niveau for dækningsgraden er høj i international sammenligning. Den høje dækningsgrad for grupper med lav indkomst er et resultat af de offentlige pensioners fordelingsrolle. En dækningsgrad tæt på 1 pct. for de laveste indkomster, har en enkel forklaring. Pensionistgruppen med de laveste indkomster udgøres overvejende af personer, der har modtaget overførselsindkomst i en stor del af den erhvervsaktive alder. En dækningsgrad tæt på 1 pct. er udtryk for, at de offentlige pensioner ligger på niveau med de sociale ydelser for personer i den erhvervsaktive alder uden beskæftigelse. Arbejdsdelingen mellem offentlige og private pensioner fremgår også tydeligt af figur 5. For lavindkomstgrupper og grupper med en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet udgør de offentlige pensioner således den væsentligste del af pensionen. I takt med højere indkomster spiller de private pensioner en større rolle på grund af dels større privat pensionsopsparing og dels mindre offentlige pensioner.

12 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 11 Der er her alene set på dækningsgrader for unge pensionister. Andre analyser viser, at de offentlige pensioner for alle indkomstgrupper spiller en større rolle senere i livet i takt med, at de private pensioner slipper op. Offentlige pensioner spiller også i gennemsnit en større rolle for enlige end for par. Der er også klare kønsforskelle, hvor kvinder generelt modtager mere i offentlige pensioner end mændene. Dette hænger sammen med forskelle i arbejdsmarkedstilknytning, lønniveau m.m., men også kvindernes længere gennemsnitlige levetid i forhold til mændenes. Figur 5. Gennemsnitlige dækningsgrader for 66-årige pensionister, 212 Pct (Lav) (Høj) Kapitalindkomst mv. Private pensioner Offentlige ydelser Pct Kilde: Se for nærmere dokumentation.

13 12 Det danske pensionssystem Danmark har været tidligt ude af startblokken med at opbygge et robust pensionssystem, som kan levere rimelige og holdbare pensioner på kort og lang sigt. Dette sikres gennem offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner samt andre private pensionsordninger.

14 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Arbejdsmarkedspensioner under indfasning Dækningsgraderne og sammensætningen vist i figur 5 giver et øjebliksbillede af pensionsdækningen for dem, der går på pension i dag. Arbejdsmarkedspensionerne er som nævnt fortsat under opbygning. I en lang årrække vil der helt automatisk ske ændringer. Flere og flere vil gå på pension med en pensionsformue skabt på basis af bidrag til en arbejdsmarkedspension gennem hele arbejdslivet. Det betyder, at flere fremover kan gå på pension med en rimelig dækningsgrad i forhold til deres erhvervsindkomst. Det betyder reelt også, at de offentlige finanser aflastes når flere har en større pensionsopsparing, vil de offentlige pensionsudgifter blive reduceret. Dette forstærkes af reformer, der øger tilbagetrækningsalderen. Figur 6 illustrerer den forventede udvikling. Udbetalinger fra bidragsbaserede pensionsordninger havde ikke den store betydning i starten af 198erne. Pensionerne var overvejende offentlige pensioner. Siden er der sket en gradvis, men markant stigning i udbetalingerne fra de bidragsbaserede pensionsordninger. Aktuelt er disse udbetalinger samlet set noget lavere end de offentlige pensioner, men fremadrettet kan de forventes at blive større end de offentlige pensioner. Offentlige pensioner vil dog stadig spille en væsentlig rolle for fremtidens pensionister. Figur 6. Offentlige pensioner samt udbetalinger fra bidragsbaserede pensioner Pct. af BNP 12 Pct. af BNP Offentlige pensioner (inkl. boligydelse) Bidragsbaserede pensioner Kilde: Se for nærmere dokumentation.

15 14 Det danske pensionssystem 7. Pensionspolitiske udfordringer Hovedprincipperne for pensionssystemet er rimeligt klare. Fordelingsopgaven varetages gennem skattefinansierede offentlige pensioner, mens bidragsbaserede arbejdsmarkedspensioner sikrer pensionernes dækningsgrader i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Øvrige former for opsparing bunden og ikke-bunden giver den enkelte mulighed for at tilpasse pensionen til egen situation og behov. Udfordringen er at finde den rette balance mellem pensionssystemets mange elementer. Der er en række pensionspolitiske udfordringer, herunder vedrørende de skattemæssige vilkår for pensionsopsparingen. Den dominerende udfordring er imidlertid samspillet mellem pensionisters private og offentlige indkomster. Denne udfordring kan forenklet illustreres ved hjælp af figur 7. Udgangspunktet for den politiske stillingtagen til behovet for offentlige pensioner er den enkelte pensionists evne til at forsørge sig selv via private pensioner skabt gennem opsparing. Figuren illustrerer, at de offentlige pensioner dels medvirker til at give et løft i pensionen for alle (grundbeløbet) og dels er målrettet de økonomisk dårligst stillede pensionister for at sikre, at ingen pensionister har en samlet pension under det politisk fastsatte mindstekrav. Hovedspørgsmålet er, hvornår den private pension og folkepensionens grundbeløb skal suppleres op med offentlige tillægsydelser. Det er et fordelingspolitisk spørgsmål. For at nå den samfundsmæssige ønskede minimumspension gives der målrettede tillæg til folkepensionen. Men tillæggene skal netop målrettes til de økonomisk dårligst stillede pensionister, ellers ville det medføre højere offentlige udgifter. Det rejser en række spørgsmål om indretningen af de offentlige tillæg. Hvor store skal tillæggene være? Ved hvilket niveau er de private pensioner så høje, at pensionstillæggene skal reduceres? Hvor hastig skal denne reduktion være i takt med stigende private indkomster? Tillæggene udfases, som følge af modregning af private pensioner; hvis man har mere selv, så får man mindre fra det offentlige. Det har to afgørende konsekvenser, nemlig i forhold til incitamenter og i forhold til forsikring. For en person med et niveau for den private pension lidt under eller i modregningsintervallet, vil en øget opsparing give anledning til modregning. Med andre ord, hvis man sparer mere op til pension, får man mindre i pension fra det offentlige. En krones ekstra privat pension giver ikke en krones forøgelse i den samlede pension. Dette kan opfattes som en form for beskatning. Samme effekt fremkommer, hvis man fx. overvejer at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Et års senere tilbagetrækning er ensbetydende med et

16 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 15 års yderligere indbetaling til arbejdsmarkedspensionen, og samtidig begynder man at trække på den et år senere. Begge dele øger den private pension og kan derfor give anledning til modregning. Kort sagt, modregningen kan mindske incitamenterne til opsparing og tilskynde til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 7. Skitse for samspil mellem offentlige og private pensioner (1. kr.) Samlet pension Udfasning af ældrecheck og pensionstillæg Samlet pension Privat pensionsudbetaling Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb Privat pensionsudbetaling Kilde: Se for nærmere dokumentation. Hensynet til fordeling skaber således et incitamentsproblem. Dette er et dilemma uden perfekt løsning. Udstrækkes udfasningen af tillæggene, så de først helt bortfalder ved en højere pension, vil modregningen blive mindre skarp. Til gengæld vil flere blive berørt. De offentlige udgifter til pensioner vil også stige, hvilket skal finansieres via skattestigninger eller besparelser på andre områder. Gennemføres udfasningen hurtigere, så tillæggene bortfalder ved et lavere niveau for private pensioner, så bliver modregningen skarpere. De offentlige udgifter til pensioner vil falde, men indkomstforskelle kan blive forøget. Der er to andre vigtige implikationer omkring samspillet. For det første bliver betydningen af tillæggene og dermed modregningsproblemerne større, når flere står uden væsentlig pensionsopsparing. En stor restgruppe uden en væsentlig pensionsopsparing kan af den grund udgøre en udfordring. For det andet er regler for samspillet mellem private og offentlige pensioner en af hovedårsagerne til mange regler og dermed et kompliceret pensionssystem.

17 16 Det danske pensionssystem 8. Understøtter pensionssystemet opsparing og senere tilbagetrækning? Pensionsreglerne i bred forstand påvirker beslutninger om tilbagetrækning og pensionsopsparing. Noget af dette er tilsigtet. Et eksempel herpå er, at afkastet af bunden pensionsopsparing er lavere beskattet end afkastet på anden fri opsparing. Målet er her at give et tilskud, der øger gevinsten ved at foretage pensionsopsparing. I modsat retning trækker, at den effektive beskatning af pensionsudbetalinger ofte kan være væsentligt højere end værdien af de fradrag, man fik ved indbetalingen til pensionsordningen. Den høje effektive beskatning af pensionsudbetalinger afhænger derfor både af beskatningen og aftrapningen af de offentlige ydelser til pensionister i takt med stigende private indkomster. Det er vigtigt at vurdere både de tilsigtede og utilsigtede adfærdseffekter af pensionsreglerne. For de tilsigtede som fx den relativt lave beskatning af afkastet af bunden pensionsopsparing er det vigtigt at kende nettoeffekten heraf på opsparingen og dennes sammensætning. Det kan så holdes op i mod de tabte skatteindtægter. For de utilsigtede er det vigtigt at vurdere omfanget og konsekvenser, for at tage stilling til om de i et vist omfang skal modvirkes. Pensionssystemet påvirker således incitamenter og dermed adfærd via en række kanaler. Det afgørende for disse effekter er, hvordan de økonomiske muligheder påvirkes af forskellige beslutninger. Hvad får den enkelte reelt ud af at spare mere op, eller trække sig tilbage et år tidligere eller senere? I praksis er det svært at udregne den præcise effekt for den enkelte af øget opsparing eller senere tilbagetrækning. Der er mange aspekter at tage hensyn til. Der er typisk effekter fra beskatning men også modregningseffekter. Det sidste refererer til både de offentlige pensioner, men også andre ydelser rettet mod ældre, der afhænger af indkomst og formueforhold. For at vurdere effekterne af ændret opsparing eller tilbagetrækningsalder, skal der således tages stilling til hvilke offentlige ydelser man vil kunne modtage afhængig af ens fremtidige situation som pensionist? Svaret afhænger ikke alene af fremtidig privat pension/formue, men også boligform, samlivsform og helbred. Generelt er tilskyndelsen til at spare op og arbejde lavest for personer med relativt lave indkomster, og den effektive skattesats kan være ganske høj. Dette hænger netop sammen med, at personer med relativt lave indkomster ikke får høje fradrag for indbetalinger til

18 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit 17 pensionsordninger, samtidig med at deres private indkomster efterfølgende som pensionist kan blive omfattet af høje effektive skattesatser, jf. figur 8. Et eksempel på en beregning af de effektive skattesatser på pensionsudbetalinger er vist i figur 8 for en enlig pensionist, der bor i en lejebolig. Selvom figuren er kompliceret, er den forenklet ved at se bort fra mange forhold, fx. personlige tillæg (varmehjælp og helbredstillæg). Figuren viser, hvorledes den såkaldte effektive skat på en krones ekstra pensionsudbetaling afhænger af niveauet for ens pensionsudbetalinger og dermed den forudgående pensionsopsparing. Den effektive skat afhænger også af ens øvrige situation, når det drejer sig om behovsbestemte ydelser som boligydelse, helbredstillæg mv. Med effektiv skat menes, at der ud over de faktiske skatter er taget hensyn til aftrapningen af offentlige ydelser. For at komplicere billedet yderligere, så har alderen på opsparingstidspunktet også betydning. Det skyldes, at man ved en tidlig indbetaling har glæde af den lave afkastbeskatning i mange år. For personer i lejebolig er den effektive beskatning ofte generelt højere end for boligejere, da lejere kan modtage en indkomstafhængig boligydelse. Figuren understreger tydeligt behovet for nærmere at vurdere, hvordan indretningen af regler for skatter og offentlige ydelser påvirker incitamenterne til opsparing og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derudover illustreres det, at reglerne er komplicerede. Figur 8. Tilskyndelsen til pensionsopsparing målt som effektiv skattesats for enlig med lejerbolig (høj pct. = lav tilskyndelse) 215 Pct. 75 Boligstøtte Pct Grøn Check Ældrecheck 4 Pensionstillæg Topskat Pensionsudbetaling (1. kr.) Kilde: Se for nærmere dokumentation.

19 18 Det danske pensionssystem Der er mange spørgsmål, og da det tager lang tid for ændringer på pensionsområdet at slå fuldt igennem, er det vigtigt med rettidig omhu.

20 - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Indkomstsikring for pensionister Diskussionen om incitamenter handler om frivillige beslutninger opsparing eller tilbagetrækning der kan have betydning for pensionen. Imidlertid kan forhold uden for egen kontrol have betydning for fx arbejdsindkomst og dermed bidrag til arbejdsmarkedspension. Det kan være arbejdsløshed eller sygdom, der giver afbræk i arbejdslivet og dermed mindre indbetalinger til pension. Den lavere pension kompenseres imidlertid i mange tilfælde af øgede offentlige pensioner og ydelser. Her virker modregningen modsat og beskytter eller forsikrer den samlede pension imod hændelser, som mindsker den private pension. Det gælder også i forhold til udsving i afkastet på pensionsformuen og hændelser i pensionistlivet som ændret helbred, at ægtefællen går bort, eller at man lever så længe, at den private pension ikke slår til. Figur 9 sammenligner pensionen for en LO-arbejder i tre forskellige situationer: fuldtidsbeskæftigelse gennem hele arbejdslivet, ufrivilligt fravær i form af arbejdsløshed i 1 år eller frivilligt fravær i form af deltidsbeskæftigelse i 1 år. Den samlede pension er stort set den samme i de tre tilfælde. Med fuldtidsbeskæftigelse udgør den private pension en større andel end i de to andre tilfælde, hvor lavere privat pension kompenseres af en større offentlig pension. Figuren peger også på en pensionspolitisk udfordring. Situationen med arbejdsløshed er ufrivillig, mens deltid ofte er en frivillig beslutning. De to tilfælde behandles pensionsmæssigt ens. Dette rejser både spørgsmål om incitamenter men også rimelighed. Figur 9. Ændring i nettoindkomst ved arbejdsløshed og deltid, for en LO-arbejder Indeks = fuld tid Indeks = fuld tid Privat pension Offentlig pension Samlet pension Fuld tid Deltid i 1 år Arbejdsløs i 1 år Kilde: Se for nærmere dokumentation.

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet

Social- og Integrationsministeriet Social- og Integrationsministeriet Høringssvar om Kommissionens Hvidbog om Pensioner 07.03.2012 har læst Kommissionens Hvidbog om pensioner med stor interesse. Vi bakker op om langt de fleste af hvidbogens

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester

HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut. HD Finansiel rådgivning, 8 Semester 1 HD afhandling, Erhvervsøkonomiske institut HD Finansiel rådgivning, 8 Semester Presset på det fremtidige pensionssystem. En analyse af pension i fremtiden. Forfatter : Jacob Modigh Vejleder: Torben Henning

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

KAPITEL II OPSPARING

KAPITEL II OPSPARING Dansk Økonomi forår 2008 KAPITEL II OPSPARING II.1 Indledning Opsparing kan forøge velfærden Fokus på husholdningernes opsparing I sidste ende er formålet med al økonomisk aktivitet at kunne forbruge.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning

KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER. II.1 Indledning KAPITEL II EFTERLØN OG PENSIONSALDER II.1 Indledning Historisk høje stigninger i restlevetiden for ældre I alle vestlige lande stiger levetiden blandt ældre væsentligt hurtigere, end det tidligere er set.

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere