Tag ansvar Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag ansvar 2020. Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar"

Transkript

1 Tag ansvar 2020 Radikale Venstres genopbygningsplan Tag ansvar

2 TAG ANSVAR Radikale Venstres økonomiske 2020-plan Med ti års fejlslagen økonomisk politik og en global krise er mange ting forandret. Forandringer, som kalder på reformer og nye løsninger, hvis vi skal udvikle velfærden og bevare velstanden. Radikale Venstre vil tage ansvar for en økonomisk politik, der er holdbar og troværdig, og som giver mulighed for at skabe et endnu bedre Danmark. Radikale Venstre foreslog allerede i 2009 en Genopbygningsplan2020, med mål om balance på de offentlige budgetter i 2020 og nye vækstinitiativer. Siden er der skabt bred enighed om at følge disse mål, og Radikale Venstre har fået gennemført væsentlige elementer af sin politik. Men der er stadig meget at gøre. Derfor lancerer vi en ny plan. Der skal skabes et alternativ til regeringens besparelser på uddannelse, forskning og velfærd, skatten skal omlægges så den virker, der skal findes penge til de sårbare og udsatte medborgere, og der skal sættes gang i vækstinitiativer. For Radikale Venstre er der ingen tabuer. Vi lytter. Også til økonomer. Vi peger på de løsninger, som virker. Og vi søger indflydelse, for at få dem gennemført.. Vi samarbejder. Vi tror. Vi stoler. Vi lytter. Vi kalder vores plan TAG ANSVAR 2020 fordi løsningerne kræver at man er villig til at gennemføre reformer, som nok kan være upopulære, men som skaber en stærkere økonomi til gavn for alle. 1

3 Radikale Venstres folketingsgruppe maj 2011 Indhold 1. TAG ANSVAR 2020 gør økonomien stærkere Vores mål Styr på strukturelle underskud i En holdbar økonomi Undgå mangel på arbejdskraft Sådan skaber planen vækst og beskæftigelse Radikale Venstres reformer Ændringer i efterlønnen Dagpengereformen En håndholdt beskæftigelsesindsats Ophævelse af skattestoppet og en Skat Der Virker Fleksjob og førtidspension International rekruttering flere gode medarbejdere Hurtigere igennem uddannelserne Andre forbedringer af økonomien Digitalisering af den offentlige sektor En tillidsreform Effektiviseringer Besparelser på forsvaret Oprydning i erhvervsstøtten Aldersbetingede ydelser og praktisk hjælp Bedre ligning og skærpet kontrol med multinationale selskaber Forbedringer i Det vil Radikale Venstre Vores Skole Ekstra 8 mia. kr. viden, uddannelser og globalisering Sådan kommer vi tættere på 95 pct.-målsætningen En langsigtet social plan for sårbare og udsatte Vores Sundhed En klimarevolution Vi stoler på udlændinge

4 4.8. Vækst Der Virker Disse VKO-aftaler slipper du for med den radikale plan...36 Tag Ansvar økonomisk overblik

5 1. TAG ANSVAR 2020 gør økonomien stærkere For Radikale Venstre er der ingen tabuer i arbejdet med at gøre økonomien stærk igen. Vores reformer afspejler 4 væsentlige mål, vi gerne vil nå i Vores mål Danmark har udsigt til en lang periode med underskud på de offentlige finanser. Der er underskud, så langt øjet rækker. Det viser prognoser fra både Finansministeriet og de uafhængige vismænd. Underskuddene skyldes at befolkningen bliver ældre og at der kommer færre unge til. Statsgælden øges og kaster enorme ubetalte renteudgifter af sig i fremtiden. Derudover har krisen lammet økonomien og skadet væksten. Mål 1 i Radikale Venstres plan: Der skal være balance mellem offentlige indtægter og udgifter i 2020 og økonomien skal være holdbar. Udsigterne for væksten i dansk økonomi er dystre. OECD spår at Danmark er blandt de vestlige lande med de laveste vækstrater i økonomien. Under krisen blev Danmark særligt hårdt ramt på væksten. Sammenligner vi os med Afrika, har kun Zimbabwe haft en lavere vækst de seneste år. Væksten skal i gang igen, og der skal findes svar på hvad Danmark skal leve af, nu hvor krisen er ved at være overstået. Mål 2 i Radikale Venstres plan: Væksten skal øges med 1 ekstra pct. point årligt med politiske initiativer. Krisen har været særlig hård ved de udsatte og sårbare borgere. Der er lavvande i satspuljen, som Folketinget fordeler til sociale formål, de offentlige ressourcer er få og kommunerne er ramt af nedskæringerne i deres budgetter. Mål 3 i Radikale Venstres plan: Der skal skabes et solidt økonomisk råderum til gennemførelse af en helhedsorienteret og sammenhængende Social 2015-plan med forpligtende mål for det sociale arbejde. Der skal være råd til at normalisere de ydelser, som er skåret ned for de mest udsatte medborgere. Viden og uddannelse er grundlaget for hele vores samfundsmodel, vores vækst og vores kamp mod social udstødelse. OECD har anbefalet, at medlemslandene ikke skærer på uddannelse og forskning, når man laver spareplaner under krisen. Det bliver for dyrt i det lange løb. Det råd lytter Radikale Venstre til. Mål 4 i Radikale Venstres plan: der skal skabes et solidt økonomisk råderum gennem reformerne til investeringer i folkeskolen, uddannelse og forskning. 4

6 1.2. Styr på strukturelle underskud i 2020 Radikale Venstre lancerede i 2009 et forslag om en ny økonomisk plan med balance på den offentlige saldo i For os er det vigtigt, at der kommer styr på underskuddene, så statsgælden ikke vokser sig så stor, at kommende generationer overtager et fallitbo. Siden har regeringen og den øvrige opposition taget målet til sig, og lanceret planer som lukker hullet i I TAG ANSVAR 2020 fastholder vi kravet om orden i økonomien. Radikale Venstres krav om en reform af efterlønnen og dagpengene, er imødekommet, og det bidrager med forbedringer på ca. 22 ½ mia. kr. til opfyldelsen af målet. Radikale Venstres reformer indeholder tiltag som øger beskæftigelsen. Folk der er arbejdsdygtige skal væk fra en tilværelse på overførsel og i arbejde. Det anser økonomer som det mest effektive middel til at sikre en stærk økonomi. Der kan skabes nye arbejdspladser, som øger væksten. Det bliver lettere for offentlige institutioner at rekruttere personale, og dermed hindres nedlæggelser af stillinger. Radikale Venstre ønsker reformer, som skaber langsigtede forbedringer. Derfor er vi imod offentlige besparelser på forskning og uddannelse. Viden og en veluddannet arbejdsstyrke er forudsætningen for vækst. Vi tror ikke på at løsningen i det lange løb øgede skatter. Det reducerer arbejdsudbuddet og hæmmer aktiviteten i samfundet. Figur 1 viser virkningen af Radikale Venstres omfattende reformprogram. Selv når udgifterne til de radikale forslag om flere penge til skole og uddannelse, den sociale indsats og forskning m.m. er trukket fra, så vil reformprogrammet skabe balance i de offentlige finanser. Den nederste kurve viser de prognosticerede underskud. Finansministeriet forventer et offentligt underskud på 47 mia. kr. i 2020 i fravær af reformer. 5

7 Figur 1 De offentlige underskud skal fjernes Strukturel saldo, pct. af BNP 2 Strukturel saldo, pct. af BNP 2 1 Sådan virker den radikale Genopbygningsplan Sådan vil det går med de offentlige budgetter, hvis der ikke gennemføres forbedringer Kilde: ØR maj 2011, PKP2011, KP2009, DREAM og egne beregninger En holdbar økonomi Radikale Venstres reformer sikrer holdbarheden i dansk økonomi. Med holdbarhed menes, at der er gennemsnitlig årlig balance mellem offentlige indtægter og udgifter i de næste årtier. Økonomien har aldrig været holdbar i VKO s regeringstid. Hvert år har Finansministeriet beregnet, at der er et såkaldt holdbarhedsproblem. Det betyder, at man har skønnet, at der i gennemsnit vil være et varigt underskud. I Konvergensprogrammet 2009 var holdbarhedsproblemet opgjort til 31 mia. kr. (-1,3 pct. af BNP), jf. figur 2 nedenfor. 6

8 Figur 2 Pct. af BNP 0,2 Økonomien har aldrig været holdbar under VKO ,2-0,4-0,6-0,8-1 -1,2-1,4 Holdbarhedsindikator Kilde: FM's årlige konvergensprogrammer 1.4. Undgå mangel på arbejdskraft Den demografiske udvikling vil i de kommende år reducere arbejdsstyrken mærkbart. Der bliver flere ældre, der skal forsørges, og færre personer i den erhvervsaktive alder til at finansiere velfærden. Både Finansministeriet og Vismændene anslår, at arbejdsstyrken vil blive reduceret med fuldtidspersoner frem mod 2020 jf. figur 3 nedenfor. Samtidig vil en ændret alderssammensætning af befolkningen betyde, at den gennemsnitlige arbejdstid bliver mindre. Der er altså udsigt til at både arbejdsstyrken og arbejdstiden reduceres over de næste 10 år. Dette vil bidrage negativt til udviklingen af Danmarks velstand. Også fagbevægelsen erkender mangelen på arbejdskraft. AE-rådet skønner, at der vil mangle medarbejdere frem mod 2020, hvoraf hver fjerde vil være offentligt ansat. En analyse fra FOA viser, at kommuner og regioner i de kommende år vil have behov for at ansætte flere i ældreplejen for at erstatte dem, som går på pension. Selv om problemstillingen med manglen på arbejdskraft er bredt anerkendt, så hævdes det ofte, at en efterlønsreform vil øge ledigheden og ikke beskæftigelsen. Der peges på, at Danmarks vækstudsigter er så lave, at der ikke vil være behov for den ekstra arbejdskraft, som en efterlønsreform vil give. Det er forkert. Arbejdsstyrken vil allerede fra 2011 skrumpe, og efterspørgslen efter flere vil tiltage med fornyet styrke i de næste 2-3 år, når konjunkturerne forbedres. 7

9 Uden reformer ville manglen på arbejdskraft således have store konsekvenser både i form af mindre velstand og mindre velfærd. Uden den nødvendige arbejdskraft, vil Danmark simpelthen blive fattigere, og velfærden vil blive truet. Figur 3 Tusinde 0 Manglen af arbejdskraften vil tiltage frem mod Arbejdsstyrken Kilde: DREAM, egne beregninger 1.5. Sådan skaber planen vækst og beskæftigelse Et centralt mål i Radikale Venstres plan er et mål om at øge væksten i Danmark med 1 pct. ekstra om året. Målet skal sidestilles med med andre økonomiske mål for offentlige finanser og holdbarhed. En vækst på 1 pct. svarer til at velstanden øges med 18 mia.kr. om året. Det er det samfundskagen vokser med og dermed stiller os alle bedre. Radikale Venstres reformer bidrager til vækst og beskæftigelse, fordi reformerne øger arbejdsudbuddet med mindst personer frem mod Og der bliver efterspørgsel efter denne arbejdskraft. De jobs, der gik tabt under krisen kommer ikke igen. Men der bliver skabt nye jobs i takt med at konjunkturerne normaliseres og efterspørgslen efter varer og serviceydelser fra udlandet stiger. Virksomheder vil investere og skabe nye arbejdspladser, når de ved, at der er vished for at der er planer for at håndtere mangelen på arbejdskraft. Men der skal føres en stærk erhvervspolitik for at sikre arbejdspladser og vækst. Radikale Venstres erhvervspolitik spiller på tre strenge: 8

10 Bedre generelle rammebetingelser for erhvervsvirksomheder gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet, og letter skatten på arbejde. Massiv satsning på forskning og uddannelse Danmarks første nationale innovationsstrategi med strategisk atsning på styrkepositioner i danske virksomheder. Læs mere i det radikale udspil Vækst Der Virker og afsnit 4.8 nedenfor. 9

11 2. Radikale Venstres reformer Radikale Venstre fremlægger et omfattende reformprogram, skaber balance på de offentlige finanser i 2020, skaber holdbarhed og øger arbejdsudbuddet. Tabel 1 viser virkningen af de enkelte reformer. Underskuddet udgør 47 mia. kr. i Gevinsten fra Radikale Venstres reformer udgør 57 mia. kr. Derfor er der råd til at øge de offentlige bevillinger til forskning og uddannelse med 8 mia. kr. i Radikale Venstre vil investere i forskning og uddannelse, fordi det ruster Danmark til fremtiden. Uden viden ingen vækst. Tabel 1 Provenuet fra Radikale Venstres reformer og øvrige tiltag Mia kr HBI Saldoproblem Ny Globaliseringspulje II 8 8 Finansieringsbehov Tilbagetrækningsreform Dagpengereformen 4 ½ 4 ½ Håndholdt beskæftigelsesindsats 3 3 Udenlandsk rekrutteringsreform 3 2 Skat Der Virker 3 3 Fleksjobreform 1 ½ 1 ½ Hurtigere igennem uddannelserne 1 1 Reformer i alt Oprydning i erhvervsstøtten 5 5 Regelforenklinger og IT-effektiviseringer 5 5 Besparelser på forsvar 2 2 Reduktion i aldersbetingede ydelser mm 2 2 Bedre ligning i SKAT 2 2 Fastlåsning af beløbsgrænser i Besparelse fra uændret ressourcer til off. service i Effektiviseringer og besparelser i alt Forbedringer i alt Note: HBI= Holdbarhedsindikatoren. Det angivne holdbarhedsproblem på 31 mia. kr. (-1,3 pct. af BNP) er før eksklusiv virkningen af Genopretningsplanen i tilbagetrækningsreformen 2.1. Ændringer i efterlønnen Radikale Venstre indgik den 13. maj 2011 en aftale med VKO om en reform af efterlønnen. Med aftalen får Radikale Venstre gennemført væsentlige elementer af sin økonomiske politik og sikret et stort og klingende milliardbidrag til den slunkne statskasse. 10

12 Aftalen medfører en samlet forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr. i Samtidig øges beskæftigelsen med personer frem mod 2020, jf figur 4 nedenfor. Med aftalen sikres det, at raske og rørige menneskers brug af efterlønnen reduceres. Til gengæld tages der hensyn til, at folk, der er nedslidte og har brug for en tidlig tilbagetrækning, kan få adgang til seniorførtidspension. Figur 4 Tusinde personer 2830 Udvikling i beskæftigelsen ved tilbagetrækningsreformen ca personer ekstra Forløb uden reformer Forløb med tilbagetrækningsreform Kilde: DREAM, egne beregninger Hovedelementerne i aftalen er: Velfærdsaftalen fremrykkes, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 år til 62 år i perioden , og folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i perioden 2018 til Fra 2023 vil efterlønsalderen dermed være ved 64 år. Pensionsmodregningsregler skærpes, så efterlønsordningen får en klarere social profil. Personer med en pensionsopsparing på under kr. vil således få en lidt højere efterlønsydelse, mens folk med store opsparinger vil få mindre ud af at gå på efterløn i forhold til i dag. 11

13 Danskerne får mulighed for at få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit i Vælger man det, så melder man sig samtidig ud af efterlønsordningen. Radikale Venstres seniorpolitik gennemføres, så der tages hånd om nedslidte borgere, og arbejdspladser indfører bedre rammer for seniorer. Radikale Venstre har længe talt for en afvikling af efterlønsordningen, fordi den er dyr og holder folk, der er i stand til at arbejde, væk fra arbejdsmarkedet. For hver person, der fortsætter i arbejde frem for at gå på efterløn, forbedres statskassen med kr. årligt. Alternativet til en tilbagetrækningsreform er nedskæringer på vigtige velfærdsområder som skoler, ældreomsorg og det sociale område. Samtidig viser undersøgelser, at de ældre medarbejdere i høj grad både kan og vil fortsætte på arbejdspladserne. Debatten har været fyldt med mange myter om, at folk på efterløn er nedslidte og ude af stand til at arbejde. Faktum er, at det kun er en begrænset del af folk på efterløn, der ikke er i stand til at arbejde. Og den gruppe bliver stadig mindre. Det har både Vismændene og Arbejdsmarkedskommissionen konstateret. Analyser fra SFI viser, at i de 4 sidste år inden efterlønsalderen er dem, der går på efterløn, kun lidt mere syge end dem, der ikke går på efterløn. En analyse fra 2009 viser, at blot 6 pct. af efterlønsmodtagerne er så nedslidte, at de ville kunne opnå førtidspension på baggrund af objektive kriterier. I 2005 vurderede vismændene, at kun 11 pct. af efterlønsmodtagerne ville kunne få førtidspension. Seniorførtidspension Radikale Venstre har med aftalen været med til at sikre, at der tages hånd om dem, der er så nedslidte, at de ikke kan arbejde. Der er etableret en særlig seniorførtidspension. Personer i den relevante aldersgruppe, der er nedslidte og ønsker førtidspension, vil kunne søge om seniorførtidspension. Derefter skal kommunen træffe afgørelse om sagen inden for seks måneder med afsæt i allerede kendte sammenhænge mellem sygdomsforløb og erhvervsaktivitet. Seniorpolitik Ved forhandlingerne om senere tilbagetrækning stillede Radikale Venstre krav til en styrket indsats for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Der lykkedes at få tilslutning til, at lempe modregningen i folkepensionsydelser for erhvervsaktive pensionister ved at fordoble bundfradraget fra til kr. Desuden nedsættes beskæftigelseskravet for optjening af opsat pension fra til 750 timer om året. Tiltagene vil få mange flere seniorer til at vælge jobmarkedet til. Ultimo 2009 modtog ca mennesker efterløn. Det svarer til næsten 47 pct. af alle dagpengeforsikrede i aldersgruppen år. Og hvert år vælger ca mennesker at skifte arbejdsmarkedet ud med en tilværelse på efterløn. Med den netop indgåede tilbagetrækningsaftale, har Radikale Venstre sikret, at tilgangen til efterlønnen mindskes, og at vi får gavn af flere erfarne medarbejdere på arbejdsmarkedet. 12

14 Radikale Venstre vil styrke arbejdsmiljøet Radikale Venstre vil som et supplement til aftalen om tilbagetrækning styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Vi vil lægger vægt på at nedslidning på arbejdspladsen forebygges. Derfor afviser Radikale Venstre regeringens planlagte besparelser på Forebyggelsesfonden, som udgør over 200 mio. kr. af fondens årlige ramme på 350 mio. kr. Vi mener tværtimod, at forebyggelsesindsatsen skal styrkes, og vil tilføre fonden ekstra 350 mio. kr. (inklusiv annulleringen af besparelserne). En del af pengene skal anvendes til et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere kræver Radikale Venstre at besparelserne i VKO s såkaldte Genopretningsplan på Branchearbejdsmiljørådene fjernes. Færre på efterløn Ultimo 2009 modtog ca mennesker efterløn. Det svarer til næsten 47 pct. af alle dagpengeforsikrede i aldersgruppen år. Og hvert år vælger ca mennesker at skifte arbejdsmarkedet ud med en tilværelse på efterløn. Med den netop indgåede tilbagetrækningsaftale, har Radikale Venstre sikret, at tilgangen til efterlønnen mindskes, og at vi får gavn af flere erfarne medarbejdere på arbejdsmarkedet Dagpengereformen Radikale Venstre ønsker at fastholde de nye regler om maksimalt to år på dagpenge. Det er et tidligere radikalt reformforslag. Reformen medfører forbedringer på de offentlige finanser i 2020 på knap 4,5 mia. kr. og beskæftigelsen forventes at stige med ca personer. Radikale Venstre ønsker ikke at folk på dagpenge skal gå ledige i lang tid. Dagpengereformen sender et signal om at få forkortet ledighedsperioderne. Radikale Venstre støtte til ændringerne i dagpengeperioden ledsages derfor af et krav om at øge beskæftigelsesindsatsen. Radikale Venstre foreslår konkret en håndholdt indsats, jf. nedenfor. Det er erfaringen fra lignende reformer op gennem 1990 erne, at forkortelser af dagpengeperioden virker. Folk kommer hurtigere i arbejde, fordi søgeaktiviteten øges, og der sikres hurtigere afklaring af jobønsker blandt ledige. Ændringerne har først fuld virkning i 2013, hvor ledigheden er aftagende og manglen på arbejdskraft igen tager til blandt andet i lyset af den demografiske udvikling. Arbejdsmarkedskommissionen dokumenterer, at kun meget få vil miste dagpengeretten, når dagpengeperioden afkortes til 2 år, fordi jobindsatsen ligger tidligere i forløbet. Bl.a. vil A-kasser og jobcentre gøre en ekstraordinær indsats for dem, der risikerer at miste dagpengeretten En håndholdt beskæftigelsesindsats I dag bruges der mange ressourcer i beskæftigelsesindsatsen men de bruges ikke altid specielt meningsfuldt eller effektivt. Der tales ofte om ledige, der bliver pisket rundt i et bureaukratisk system, sagsbehandlere uden tid til at tale med borgerne, og absurde aktiveringskurser uden virkning. Radikale Venstre ønsker en reform, der tilbyder jobsøgende en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den jobsøgende får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Kravet er, at indsatsen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige skal have relevante 13

15 aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Det skal sikre, at man hurtigst muligt kan lægge en meningsfuld plan, der sætter den jobsøgende på kurs mod arbejdsmarkedet. Forslaget baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført, og som vismændene har regnet på. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. Samtidig skal den aktive beskæftigelsesindsats generelt gøres langt mindre bureaukratisk. For nyligt beregnede Københavns Kommune, at man i 2010 brugte i omegnen af 10 mio. kr. svarende til hele 20 årsværk blot på at sætte sig ind i lovændringer på beskæftigelsesområdet. Det er afgørende, at de offentlige ressourcer bliver brugt på at skabe resultater og ikke bare papirarbejde. Radikale Venstre har allerede bidraget til at presse regeringen i den retning, men der skal gøres meget mere. Derfor vil vi fortsat arbejde for, at borgere, kommuner, a-kasser og virksomheder kan slippe for unødigt bøvl, besvær og bureaukrati. Det handler eksempelvis om, at der ikke skal udfyldes flere blanketter end højst nødvendigt. Og så skal blanketterne kunne udfyldes, indsendes og udveksles digitalt Ophævelse af skattestoppet og en Skat Der Virker Radikale Venstre vil omlægge skatten, så den kommer til virke bedre. Vi vil lette skatten på arbejde for alle, fordi der bliver for mere arbejdskraft i fremtiden. Og vi vil finansiere lettelserne krone-for-krone gennem bl.a. ophævelse af skattestoppet, indførelse af højere afgifter på usunde fødevarer og cigaretter, forurening og fråds med energien. Omlægningen gør økonomien stærkere, fordi arbejdsudbuddet øges svarende til ca personer. Og omlægningen gør Danmark sundere fordi forbruget af cigaretter og alkohol falder. Danmark bliver grønnere, når det koster dyrt at forbruge for meget energi og forurene i naturen. Skatten bliver mere retfærdig når der ikke gives ekstra skattelettelser til de rigeste boligejere udover dem som VKO allerede har givet. Det radikale forslag til omlægning af skatten kræver opgør med veletablerede tabuer. Skattestoppet skal kunne diskuteres åbent, for alle økonomer er enige om at det ikke kan fortsætte. I realiteten fastholder det en høj skat på arbejde, fordi skattestoppets reduktion af boligskat og nedsættelse af afgifter på forbrug skal finansieres. Skattestoppet koster ekstra 1 mia. kr. for hvert år der går, og ingen har anvist finansiering af det efter Radikale Venstre foreslår at ophæve skattestoppet i Herefter skal ejendomsværdiskatten blot følge udviklingen i boligpriserne. Det svarer til at skattestoppets lettelser frem mod 2016 fastholdes, mens nye lettelser i boligskat og afgifter sløjfes fra De 4 mia. kr. gives tilbage i lettelse af skatten på arbejde. Radikale Venstre foreslår konkret følgende lettelser på 10,7 mia. kr. i skatten på arbejde: Færre skal betale topskat. Grænsen for, hvornår man betaler topskat, hæves med kr., så almindelige lønmodtagere ikke betaler det, der i gamle dage blev kaldt direktørskat. Hver tredje 14

16 lærer, hver femte sygeplejerske og hver tiende pædagog betaler topskat i dag. Med Radikale Venstres forslag vil antallet af topskatteydere falde fra knap personer til ca personer. Beskæftigelsesfradraget øges fra det nuværende 4,25 pct. til 6,25 pct. og forhøjes med kr. Det svarer til en skattelettelse på ca kr. om året for 3,2 mio. lønmodtagere. Der indføres en jobbonus til dem på kanten af arbejdsmarkedet. Personer, der har været ledige længe og svært ved at komme i beskæftigelse modtager et ekstra skattefradrag, så man får noget ekstra ud af lønnen. Multimedieskatten afskaffes. Multimedieskatten på arbejdsgiverbetalte telefoner og computere medfører et stort tab af hjemmearbejdspladser og reducerer antallet af nye it-investeringer. Det betyder, at Danmark mister produktivitet. Desuden bebyrder multimedieskatten arbejdsgivere med ekstra administrationsarbejde samtidig med, at der lægges beslag på medarbejdernes tid og fleksibilitet. Herudover vil Radikale Venstre: øge pensionstillægget, så pensionister også får noget ud af ændringerne. Pensionstillægget øges med kr. før skat, svarende til knap kr. efter skat. Radikale Venstre foreslår en fordobling af værdien af den grønne check, så den udgør kr. pr person og 600 kr. pr. barn. anvende 3 mia. kr. på grønne renoveringer af boliger, jf. afsnit 4.2. og til en ny storstilet innovationsstrategi for danske virksomheder, jf. afsnit 4.6. Læs mere i Radikale Venstres udspil Skat Der Virker. Det øgede arbejdsudbud som følge af omlægningen øger beskæftigelsen med personer. Det styrker de offentlige finanser varigt med 3 mia. kr. i Fleksjob og førtidspension Radikale Venstre ønsker, at der bliver gennemført en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Da reglerne for fleksjob blev vedtaget i 2001 var målet, at fastholde de mest udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Det er ikke sket. Tværtimod. Fleksjobordningen har nemlig vist sig ikke at være målrettet de svageste borgere. De 5 pct. fleksjobansatte, der havde de højeste indkomster i 2009, havde således en gennemsnitlig indkomst på kr. årligt og arbejdsgiverne modtog i gennemsnit kr. i tilskud. Dermed var 15

17 tilskuddet til dem næsten dobbelt så stort som til de fleksjobbere, der tjente mindst og altså må betragtes som mere udsatte. Samtidig er fleksjobordningen indrettet, så det ikke kan betale sig at komme tættere på arbejdsmarkedet hverken for den ansatte eller arbejdsgiveren, så bliver statstilskuddet nemlig mindre og timetallet sættes op. Det giver en skæv incitamentsstruktur, der arbejder helt modsat intentionerne i ordningen. Radikale Venstre foreslår derfor, at tilskuddet til fleksjobordningen omlægges så de, der har den mindste arbejdsevne, får det største tilskud og så det altid kan betale sig at arbejde mere. Vi foreslår, at tilskuddet til fleksjobbet falder, jo mere fleksjobmodtageren tjener, dog ikke helt så meget som lønnen stiger. Endelig vil vi iværksætte en indsats for at modtagere af ledighedsydelse ikke bliver langtidsledige. Forslaget vil forbedre de offentlige finanser med omtrent 1 ½ mia. kr. i Førtidspensionen skal også reformeres. I dag er det en endestation, og derfor er det bekymrende, at hver tiende nye førtidspensionist er under 30 år. Vi foreslår, at der indføres en ny ydelse - udviklingsydelsen - der gives i en midlertidig periode. Personer på udviklingsydelse skal være i behandling med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er der ved ydelsens udløb stadig et arbejdsmarkedsperspektiv, forlænges perioden. Ellers tilkendes en permanent førtidspension. I særligt oplagte tilfælde skal der fortsat kunne tilkendes permanent førtidspension med det samme International rekruttering flere gode medarbejdere Dygtige medarbejdere er en forudsætning for, at Danmark kan skabe vækst og velstand fremover. Allerede i dag har mange virksomheder svært ved at finde de fornødne folk, og problemet bliver kun værre i de kommende år, hvor arbejdsstyrken skrumper. Derfor vil Radikale Venstre styrke dansk økonomi ved at forbedre mulighederne for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Når virksomhederne ansætter eksperter og særligt kvalificeret arbejdskraft, skabes der også flere jobs i andre sektorer som service og fremstilling. Vores rekrutteringsreform vil øge beskæftigelsen med arbejdspladser årligt. Radikale Venstre har derfor lanceret 11 konkrete forslag, der skal styrke både tiltrækningen og fastholdelsen af kvalificerede medarbejdere udefra. Det drejer sig om følgende tiltag: Effektiv certificering af udenlandske uddannelser. Arbejdet med at godkende udenlandske uddannelser skal strømlines. I dag er det ofte alt for besværligt at få klar besked, om en udenlandsk uddannelse lever op til de danske krav. Kortere sagsbehandlingstider. De fastsatte sagsbehandlingstider på 1 måned for erhvervsophold skal overholdes. I dag kan det tage op til næsten 6 måneder at få greencard ophold. Uddannelse i Danmark skal give automatisk greencard. I dag er der alt for mange fra udlandet, der har taget en videregående uddannelse i Danmark, men må forlade landet allerede efter 6 måneder. Derfor skal færdiggørelsen af en videregående uddannelse, der er normeret til mindst 3 år, automatisk udløse en 16

18 opholds- og arbejdstilladelse, uanset hvilket land man kommer fra på samme betingelser som med greencard. Lavere beløbsgrænse til jobkort. Alle, der kan finde sig et job i Danmark med en årsindkomst på over kr., skal frit kunne rejse ind, arbejde og opholde sig i Danmark. Beløbsgrænsen nedsættes gradvist fra kr. i takt med, at arbejdsløsheden forsvinder. Lettere og enklere greencard. Fremover skal man kun have 60 point for at opnå greencard i stedet for de nuværende 100 point. Og så skal kriteriet om tilpasningsevne fjernes, fordi det slet ikke har relevans. Til gengæld skal sprogkriteriet udvides til at omfatte flere sprog, med henblik på at opdyrke nye eksportmuligheder. Vækststipendier til udenlandske studerende. Radikale Venstre vil give 100 ekstra vækststipendier årligt til udenlandske studerende, der læser på vækstuddannelser med stor efterspørgsel i erhvervslivet f.eks. IT, ingeniør, økonomi, jura og farmakologi. Bedre mulighed for rekruttering uden for EU. Når jobcenteret efter 4 uger stadig ikke kan finde den arbejdskraft, som virksomheden har brug for, så skal virksomheden også have mulighed for at søge medarbejdere fra lande uden for EU. Væk med positivlisten. Ordningen om positivlisten skal afskaffes, fordi den er uigennemskuelig, bureaukratisk og ubetydelig. I stedet vil vi satse på at sikre forbedrede muligheder gennem greencardordningen og jobkort, der allerede i dag er de to mest anvendte ordninger. Flere internationale skoler. Radikale Venstre vil sikre, at udlændinge, der kommer til Danmark, også kan finde skoler til deres børn. Målet er, at der skal være en international folkeskole i hver af de 5 største byer i Danmark. Styrkelse af Work in Denmark ude i verden. Netværket af danske ambassader rundt omkring i verden skal inddrages som en del af Work in Denmark kampagnen, så de aktivt kan hjælpe danske virksomheder med at opsøge veluddannede udlændinge. Velkomstpakke og trivselspakke. Disse to pakker skal styrke fastholdelsen af de internationale medarbejdere ved at sikre, at både de og deres familier falder godt til i Danmark. Det handler både om at få styr på det praktiske med ophold, skat og skoler, og om familiernes trivsel i lokalmiljøet. Læs mere i vores udspil, Rekruttering der virker. 17

19 2.7. Hurtigere igennem uddannelserne Radikale Venstre afviser regeringen og Dansk Folkepartis forringelser af SU en. Vi mener der er langt bedre måder at få unge til at komme hurtigere igennem deres uddannelse. Radikale Venstre har, som forligspart i Velfærds- og globaliseringsaftalen, medansvar for målsætningen om at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse. Store dele af de løbende udmøntninger af globaliseringspuljen er afsat til at fremme dette mål. Herunder både tiltag for bedre vejledning, for at fastholde unge i uddannelse og for at understøtte, at unge hurtigere gennemfører en uddannelse. Det sidste har en direkte effekt på samfundsøkonomien, fordi unge der gennemfører hurtigere, også indtræder hurtigere på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre vurderer, bl.a. på baggrund af succesfulde forsøg på visse uddannelsesinstitutioner, at der fortsat er et potentiale for at unge kommer hurtigere igennem uddannelse. Vi foreslår, at potentialet realiseres gennem en bred vifte at tiltag, som kan tilskynde motiverede unge til at påbegynde og gennemføre deres uddannelse hurtigere. Bedre mulighed for sommerkurser til unge som ønsker at gennemføre deres studier hurtigere end normeret. Tilsvarende skal der være bedre mulighed for at indhente det forsømte, når en studerende er blevet forsinket på studierne, uanset om forsinkelsen skyldes arbejde, graviditet, en dumpet eksamen eller andet. Flere årlige optag. Flere studieretninger har allerede indført optag på studierne flere gange årligt. Denne mulighed bør være til stede på flere studieretninger. Studiestartslån, så studerende ikke skal arbejde ekstra for at finansiere deres studiestart med de ekstra udgifter, som studiestart medfører. 10 SU-klip i bonus til hurtige studerende. Studerende som gennemfører et studie på normeret tid eller hurtigere skal modtage en bonus på op til 10 studieklip. Såfremt den studerende har studiegæld bruges bonussen til at nedbringe denne. Mødepligt. Flere uddannelsesforløb med mødepligt. Det besluttes lokalt. Afskaf værnepligten. Unge skal ikke forsinkes unødigt i deres studiestart pga. tvungen militærtjeneste. Gymnasieelever skal kunne tyvstarte på universitetet. Vi vil gøre det muligt for gymnasielever at følge enkelte fag på universitetsniveau på universitetet hvis de har evnerne og lysten til det. Disse fag skal så kunne overføres, når de engang optages på universitetet på det relevante studie. 18

20 3. Andre forbedringer af økonomien 3.1. Digitalisering af den offentlige sektor Radikale Venstre vil gennemføre effektiviseringer ved at indføre flere digitale løsninger i borgernes kontakt med kommuner og stat. Offentlige medarbejdere i Danmark er i direkte kontakt med borgere og virksomheder ca. 250 mio. gange årligt i forbindelse med sagsbehandling eller serviceydelser. Typisk finder borgerkontakten sted på traditionelle platforme så som fysiske henvendelser, telefonsamtaler og brev- og korrespondance. Traditionel borgerkontakt er imidlertid forbundet med meget større omkostninger end digitale selvbetjeningsløsninger, som man fx kender fra SKATs selvbetjening, hvor selvhjulpne brugere varetager egne sagsbehandlinger på digitale platforme. Radikale Venstre ønsker en IT-handlingsplan i samarbejde mellem stat, regioner, som bl.a. indeholder faste målsætninger for overførsel af offentlig borger- og virksomhedskontakt til digitale platforme. Med mio. årlige henvendelser fra borgere og virksomheder er kommunerne den instans inden for det offentlige, hvor der findes størst besparelsespotentiale i digitalisering. På trods af at hovedparten af den kommunale borger- og virksomhedskontakt egner sig til digitalisering, udnyttes endnu kun 3-5 pct. af potentialet. På det statslige område forekommer årligt mio. borger- og virksomhedskontakter. Selvom hovedparten af området er velegnet til digitalisering, er blot pct. af potentialet realiseret i dag. Radikale Venstre vil digitalisere mindst 95 pct. af de offentlige borger- og virksomhedskontakter inden udgangen af Vi vil have en offensiv kanalstrategi, hvor flere og flere ansøgninger og anmeldelser kun kan aflevere digitalt. Og vi vil sikre, at oplysninger som borgere og virksomheder har afgivet en gang til det offentlige genanvendes, så de ikke skal indrettes igen. Det vil indbringe en årlig samfundsøkonomisk besparelse på mindst 2,25 mia. kr. i En tillidsreform Radikale Venstre har lanceret en Tillidsreform, med krav om regelforenklinger og øgede frihedsgrader overalt i den offentlige sektor. De ansatte i kommunerne bruger al for meget tid på at kontrollere og dokumentere deres arbejde. Dermed udnyttes fagligheder og personaleressourcer ikke godt nok. De offentligt ansatte FTF ere bruger alene 60 mio. timer på kontrol og dokumentation om året. Og socialrådgiverne i børne- og ungeforvaltningerne dokumenterer så ivrigt, at der kun er 11 minutter i timen tilbage til at tale med børnene og deres familier. Med tillidsreformen sættes jagten ind på papirtigre. Folkeskolelærerne, pædagogerne og hjemmehjælperne skal mødes af tillid til, at de kan bruge deres faglighed uden komplicerede kontrolsystemer. Vi stiller derfor krav om, at der luges ud i overflødige regler og dokumentationskrav. 19

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst

FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst 11-0770 - JKRO - 23.08.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 FTF s vurdering af Regeringens plan: Holdbar vækst Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af

Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere