Tag ansvar Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag ansvar 2020. Radikale Venstres genopbygningsplan. Tag ansvar"

Transkript

1 Tag ansvar 2020 Radikale Venstres genopbygningsplan Tag ansvar

2 TAG ANSVAR Radikale Venstres økonomiske 2020-plan Med ti års fejlslagen økonomisk politik og en global krise er mange ting forandret. Forandringer, som kalder på reformer og nye løsninger, hvis vi skal udvikle velfærden og bevare velstanden. Radikale Venstre vil tage ansvar for en økonomisk politik, der er holdbar og troværdig, og som giver mulighed for at skabe et endnu bedre Danmark. Radikale Venstre foreslog allerede i 2009 en Genopbygningsplan2020, med mål om balance på de offentlige budgetter i 2020 og nye vækstinitiativer. Siden er der skabt bred enighed om at følge disse mål, og Radikale Venstre har fået gennemført væsentlige elementer af sin politik. Men der er stadig meget at gøre. Derfor lancerer vi en ny plan. Der skal skabes et alternativ til regeringens besparelser på uddannelse, forskning og velfærd, skatten skal omlægges så den virker, der skal findes penge til de sårbare og udsatte medborgere, og der skal sættes gang i vækstinitiativer. For Radikale Venstre er der ingen tabuer. Vi lytter. Også til økonomer. Vi peger på de løsninger, som virker. Og vi søger indflydelse, for at få dem gennemført.. Vi samarbejder. Vi tror. Vi stoler. Vi lytter. Vi kalder vores plan TAG ANSVAR 2020 fordi løsningerne kræver at man er villig til at gennemføre reformer, som nok kan være upopulære, men som skaber en stærkere økonomi til gavn for alle. 1

3 Radikale Venstres folketingsgruppe maj 2011 Indhold 1. TAG ANSVAR 2020 gør økonomien stærkere Vores mål Styr på strukturelle underskud i En holdbar økonomi Undgå mangel på arbejdskraft Sådan skaber planen vækst og beskæftigelse Radikale Venstres reformer Ændringer i efterlønnen Dagpengereformen En håndholdt beskæftigelsesindsats Ophævelse af skattestoppet og en Skat Der Virker Fleksjob og førtidspension International rekruttering flere gode medarbejdere Hurtigere igennem uddannelserne Andre forbedringer af økonomien Digitalisering af den offentlige sektor En tillidsreform Effektiviseringer Besparelser på forsvaret Oprydning i erhvervsstøtten Aldersbetingede ydelser og praktisk hjælp Bedre ligning og skærpet kontrol med multinationale selskaber Forbedringer i Det vil Radikale Venstre Vores Skole Ekstra 8 mia. kr. viden, uddannelser og globalisering Sådan kommer vi tættere på 95 pct.-målsætningen En langsigtet social plan for sårbare og udsatte Vores Sundhed En klimarevolution Vi stoler på udlændinge

4 4.8. Vækst Der Virker Disse VKO-aftaler slipper du for med den radikale plan...36 Tag Ansvar økonomisk overblik

5 1. TAG ANSVAR 2020 gør økonomien stærkere For Radikale Venstre er der ingen tabuer i arbejdet med at gøre økonomien stærk igen. Vores reformer afspejler 4 væsentlige mål, vi gerne vil nå i Vores mål Danmark har udsigt til en lang periode med underskud på de offentlige finanser. Der er underskud, så langt øjet rækker. Det viser prognoser fra både Finansministeriet og de uafhængige vismænd. Underskuddene skyldes at befolkningen bliver ældre og at der kommer færre unge til. Statsgælden øges og kaster enorme ubetalte renteudgifter af sig i fremtiden. Derudover har krisen lammet økonomien og skadet væksten. Mål 1 i Radikale Venstres plan: Der skal være balance mellem offentlige indtægter og udgifter i 2020 og økonomien skal være holdbar. Udsigterne for væksten i dansk økonomi er dystre. OECD spår at Danmark er blandt de vestlige lande med de laveste vækstrater i økonomien. Under krisen blev Danmark særligt hårdt ramt på væksten. Sammenligner vi os med Afrika, har kun Zimbabwe haft en lavere vækst de seneste år. Væksten skal i gang igen, og der skal findes svar på hvad Danmark skal leve af, nu hvor krisen er ved at være overstået. Mål 2 i Radikale Venstres plan: Væksten skal øges med 1 ekstra pct. point årligt med politiske initiativer. Krisen har været særlig hård ved de udsatte og sårbare borgere. Der er lavvande i satspuljen, som Folketinget fordeler til sociale formål, de offentlige ressourcer er få og kommunerne er ramt af nedskæringerne i deres budgetter. Mål 3 i Radikale Venstres plan: Der skal skabes et solidt økonomisk råderum til gennemførelse af en helhedsorienteret og sammenhængende Social 2015-plan med forpligtende mål for det sociale arbejde. Der skal være råd til at normalisere de ydelser, som er skåret ned for de mest udsatte medborgere. Viden og uddannelse er grundlaget for hele vores samfundsmodel, vores vækst og vores kamp mod social udstødelse. OECD har anbefalet, at medlemslandene ikke skærer på uddannelse og forskning, når man laver spareplaner under krisen. Det bliver for dyrt i det lange løb. Det råd lytter Radikale Venstre til. Mål 4 i Radikale Venstres plan: der skal skabes et solidt økonomisk råderum gennem reformerne til investeringer i folkeskolen, uddannelse og forskning. 4

6 1.2. Styr på strukturelle underskud i 2020 Radikale Venstre lancerede i 2009 et forslag om en ny økonomisk plan med balance på den offentlige saldo i For os er det vigtigt, at der kommer styr på underskuddene, så statsgælden ikke vokser sig så stor, at kommende generationer overtager et fallitbo. Siden har regeringen og den øvrige opposition taget målet til sig, og lanceret planer som lukker hullet i I TAG ANSVAR 2020 fastholder vi kravet om orden i økonomien. Radikale Venstres krav om en reform af efterlønnen og dagpengene, er imødekommet, og det bidrager med forbedringer på ca. 22 ½ mia. kr. til opfyldelsen af målet. Radikale Venstres reformer indeholder tiltag som øger beskæftigelsen. Folk der er arbejdsdygtige skal væk fra en tilværelse på overførsel og i arbejde. Det anser økonomer som det mest effektive middel til at sikre en stærk økonomi. Der kan skabes nye arbejdspladser, som øger væksten. Det bliver lettere for offentlige institutioner at rekruttere personale, og dermed hindres nedlæggelser af stillinger. Radikale Venstre ønsker reformer, som skaber langsigtede forbedringer. Derfor er vi imod offentlige besparelser på forskning og uddannelse. Viden og en veluddannet arbejdsstyrke er forudsætningen for vækst. Vi tror ikke på at løsningen i det lange løb øgede skatter. Det reducerer arbejdsudbuddet og hæmmer aktiviteten i samfundet. Figur 1 viser virkningen af Radikale Venstres omfattende reformprogram. Selv når udgifterne til de radikale forslag om flere penge til skole og uddannelse, den sociale indsats og forskning m.m. er trukket fra, så vil reformprogrammet skabe balance i de offentlige finanser. Den nederste kurve viser de prognosticerede underskud. Finansministeriet forventer et offentligt underskud på 47 mia. kr. i 2020 i fravær af reformer. 5

7 Figur 1 De offentlige underskud skal fjernes Strukturel saldo, pct. af BNP 2 Strukturel saldo, pct. af BNP 2 1 Sådan virker den radikale Genopbygningsplan Sådan vil det går med de offentlige budgetter, hvis der ikke gennemføres forbedringer Kilde: ØR maj 2011, PKP2011, KP2009, DREAM og egne beregninger En holdbar økonomi Radikale Venstres reformer sikrer holdbarheden i dansk økonomi. Med holdbarhed menes, at der er gennemsnitlig årlig balance mellem offentlige indtægter og udgifter i de næste årtier. Økonomien har aldrig været holdbar i VKO s regeringstid. Hvert år har Finansministeriet beregnet, at der er et såkaldt holdbarhedsproblem. Det betyder, at man har skønnet, at der i gennemsnit vil være et varigt underskud. I Konvergensprogrammet 2009 var holdbarhedsproblemet opgjort til 31 mia. kr. (-1,3 pct. af BNP), jf. figur 2 nedenfor. 6

8 Figur 2 Pct. af BNP 0,2 Økonomien har aldrig været holdbar under VKO ,2-0,4-0,6-0,8-1 -1,2-1,4 Holdbarhedsindikator Kilde: FM's årlige konvergensprogrammer 1.4. Undgå mangel på arbejdskraft Den demografiske udvikling vil i de kommende år reducere arbejdsstyrken mærkbart. Der bliver flere ældre, der skal forsørges, og færre personer i den erhvervsaktive alder til at finansiere velfærden. Både Finansministeriet og Vismændene anslår, at arbejdsstyrken vil blive reduceret med fuldtidspersoner frem mod 2020 jf. figur 3 nedenfor. Samtidig vil en ændret alderssammensætning af befolkningen betyde, at den gennemsnitlige arbejdstid bliver mindre. Der er altså udsigt til at både arbejdsstyrken og arbejdstiden reduceres over de næste 10 år. Dette vil bidrage negativt til udviklingen af Danmarks velstand. Også fagbevægelsen erkender mangelen på arbejdskraft. AE-rådet skønner, at der vil mangle medarbejdere frem mod 2020, hvoraf hver fjerde vil være offentligt ansat. En analyse fra FOA viser, at kommuner og regioner i de kommende år vil have behov for at ansætte flere i ældreplejen for at erstatte dem, som går på pension. Selv om problemstillingen med manglen på arbejdskraft er bredt anerkendt, så hævdes det ofte, at en efterlønsreform vil øge ledigheden og ikke beskæftigelsen. Der peges på, at Danmarks vækstudsigter er så lave, at der ikke vil være behov for den ekstra arbejdskraft, som en efterlønsreform vil give. Det er forkert. Arbejdsstyrken vil allerede fra 2011 skrumpe, og efterspørgslen efter flere vil tiltage med fornyet styrke i de næste 2-3 år, når konjunkturerne forbedres. 7

9 Uden reformer ville manglen på arbejdskraft således have store konsekvenser både i form af mindre velstand og mindre velfærd. Uden den nødvendige arbejdskraft, vil Danmark simpelthen blive fattigere, og velfærden vil blive truet. Figur 3 Tusinde 0 Manglen af arbejdskraften vil tiltage frem mod Arbejdsstyrken Kilde: DREAM, egne beregninger 1.5. Sådan skaber planen vækst og beskæftigelse Et centralt mål i Radikale Venstres plan er et mål om at øge væksten i Danmark med 1 pct. ekstra om året. Målet skal sidestilles med med andre økonomiske mål for offentlige finanser og holdbarhed. En vækst på 1 pct. svarer til at velstanden øges med 18 mia.kr. om året. Det er det samfundskagen vokser med og dermed stiller os alle bedre. Radikale Venstres reformer bidrager til vækst og beskæftigelse, fordi reformerne øger arbejdsudbuddet med mindst personer frem mod Og der bliver efterspørgsel efter denne arbejdskraft. De jobs, der gik tabt under krisen kommer ikke igen. Men der bliver skabt nye jobs i takt med at konjunkturerne normaliseres og efterspørgslen efter varer og serviceydelser fra udlandet stiger. Virksomheder vil investere og skabe nye arbejdspladser, når de ved, at der er vished for at der er planer for at håndtere mangelen på arbejdskraft. Men der skal føres en stærk erhvervspolitik for at sikre arbejdspladser og vækst. Radikale Venstres erhvervspolitik spiller på tre strenge: 8

10 Bedre generelle rammebetingelser for erhvervsvirksomheder gennem reformer, der øger arbejdsudbuddet, og letter skatten på arbejde. Massiv satsning på forskning og uddannelse Danmarks første nationale innovationsstrategi med strategisk atsning på styrkepositioner i danske virksomheder. Læs mere i det radikale udspil Vækst Der Virker og afsnit 4.8 nedenfor. 9

11 2. Radikale Venstres reformer Radikale Venstre fremlægger et omfattende reformprogram, skaber balance på de offentlige finanser i 2020, skaber holdbarhed og øger arbejdsudbuddet. Tabel 1 viser virkningen af de enkelte reformer. Underskuddet udgør 47 mia. kr. i Gevinsten fra Radikale Venstres reformer udgør 57 mia. kr. Derfor er der råd til at øge de offentlige bevillinger til forskning og uddannelse med 8 mia. kr. i Radikale Venstre vil investere i forskning og uddannelse, fordi det ruster Danmark til fremtiden. Uden viden ingen vækst. Tabel 1 Provenuet fra Radikale Venstres reformer og øvrige tiltag Mia kr HBI Saldoproblem Ny Globaliseringspulje II 8 8 Finansieringsbehov Tilbagetrækningsreform Dagpengereformen 4 ½ 4 ½ Håndholdt beskæftigelsesindsats 3 3 Udenlandsk rekrutteringsreform 3 2 Skat Der Virker 3 3 Fleksjobreform 1 ½ 1 ½ Hurtigere igennem uddannelserne 1 1 Reformer i alt Oprydning i erhvervsstøtten 5 5 Regelforenklinger og IT-effektiviseringer 5 5 Besparelser på forsvar 2 2 Reduktion i aldersbetingede ydelser mm 2 2 Bedre ligning i SKAT 2 2 Fastlåsning af beløbsgrænser i Besparelse fra uændret ressourcer til off. service i Effektiviseringer og besparelser i alt Forbedringer i alt Note: HBI= Holdbarhedsindikatoren. Det angivne holdbarhedsproblem på 31 mia. kr. (-1,3 pct. af BNP) er før eksklusiv virkningen af Genopretningsplanen i tilbagetrækningsreformen 2.1. Ændringer i efterlønnen Radikale Venstre indgik den 13. maj 2011 en aftale med VKO om en reform af efterlønnen. Med aftalen får Radikale Venstre gennemført væsentlige elementer af sin økonomiske politik og sikret et stort og klingende milliardbidrag til den slunkne statskasse. 10

12 Aftalen medfører en samlet forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr. i Samtidig øges beskæftigelsen med personer frem mod 2020, jf figur 4 nedenfor. Med aftalen sikres det, at raske og rørige menneskers brug af efterlønnen reduceres. Til gengæld tages der hensyn til, at folk, der er nedslidte og har brug for en tidlig tilbagetrækning, kan få adgang til seniorførtidspension. Figur 4 Tusinde personer 2830 Udvikling i beskæftigelsen ved tilbagetrækningsreformen ca personer ekstra Forløb uden reformer Forløb med tilbagetrækningsreform Kilde: DREAM, egne beregninger Hovedelementerne i aftalen er: Velfærdsaftalen fremrykkes, så efterlønsalderen gradvist sættes op fra 60 år til 62 år i perioden , og folkepensionsalderen hæves gradvist fra 65 år til 67 år i perioden Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i perioden 2018 til Fra 2023 vil efterlønsalderen dermed være ved 64 år. Pensionsmodregningsregler skærpes, så efterlønsordningen får en klarere social profil. Personer med en pensionsopsparing på under kr. vil således få en lidt højere efterlønsydelse, mens folk med store opsparinger vil få mindre ud af at gå på efterløn i forhold til i dag. 11

13 Danskerne får mulighed for at få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag skattefrit i Vælger man det, så melder man sig samtidig ud af efterlønsordningen. Radikale Venstres seniorpolitik gennemføres, så der tages hånd om nedslidte borgere, og arbejdspladser indfører bedre rammer for seniorer. Radikale Venstre har længe talt for en afvikling af efterlønsordningen, fordi den er dyr og holder folk, der er i stand til at arbejde, væk fra arbejdsmarkedet. For hver person, der fortsætter i arbejde frem for at gå på efterløn, forbedres statskassen med kr. årligt. Alternativet til en tilbagetrækningsreform er nedskæringer på vigtige velfærdsområder som skoler, ældreomsorg og det sociale område. Samtidig viser undersøgelser, at de ældre medarbejdere i høj grad både kan og vil fortsætte på arbejdspladserne. Debatten har været fyldt med mange myter om, at folk på efterløn er nedslidte og ude af stand til at arbejde. Faktum er, at det kun er en begrænset del af folk på efterløn, der ikke er i stand til at arbejde. Og den gruppe bliver stadig mindre. Det har både Vismændene og Arbejdsmarkedskommissionen konstateret. Analyser fra SFI viser, at i de 4 sidste år inden efterlønsalderen er dem, der går på efterløn, kun lidt mere syge end dem, der ikke går på efterløn. En analyse fra 2009 viser, at blot 6 pct. af efterlønsmodtagerne er så nedslidte, at de ville kunne opnå førtidspension på baggrund af objektive kriterier. I 2005 vurderede vismændene, at kun 11 pct. af efterlønsmodtagerne ville kunne få førtidspension. Seniorførtidspension Radikale Venstre har med aftalen været med til at sikre, at der tages hånd om dem, der er så nedslidte, at de ikke kan arbejde. Der er etableret en særlig seniorførtidspension. Personer i den relevante aldersgruppe, der er nedslidte og ønsker førtidspension, vil kunne søge om seniorførtidspension. Derefter skal kommunen træffe afgørelse om sagen inden for seks måneder med afsæt i allerede kendte sammenhænge mellem sygdomsforløb og erhvervsaktivitet. Seniorpolitik Ved forhandlingerne om senere tilbagetrækning stillede Radikale Venstre krav til en styrket indsats for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Der lykkedes at få tilslutning til, at lempe modregningen i folkepensionsydelser for erhvervsaktive pensionister ved at fordoble bundfradraget fra til kr. Desuden nedsættes beskæftigelseskravet for optjening af opsat pension fra til 750 timer om året. Tiltagene vil få mange flere seniorer til at vælge jobmarkedet til. Ultimo 2009 modtog ca mennesker efterløn. Det svarer til næsten 47 pct. af alle dagpengeforsikrede i aldersgruppen år. Og hvert år vælger ca mennesker at skifte arbejdsmarkedet ud med en tilværelse på efterløn. Med den netop indgåede tilbagetrækningsaftale, har Radikale Venstre sikret, at tilgangen til efterlønnen mindskes, og at vi får gavn af flere erfarne medarbejdere på arbejdsmarkedet. 12

14 Radikale Venstre vil styrke arbejdsmiljøet Radikale Venstre vil som et supplement til aftalen om tilbagetrækning styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Vi vil lægger vægt på at nedslidning på arbejdspladsen forebygges. Derfor afviser Radikale Venstre regeringens planlagte besparelser på Forebyggelsesfonden, som udgør over 200 mio. kr. af fondens årlige ramme på 350 mio. kr. Vi mener tværtimod, at forebyggelsesindsatsen skal styrkes, og vil tilføre fonden ekstra 350 mio. kr. (inklusiv annulleringen af besparelserne). En del af pengene skal anvendes til et særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere kræver Radikale Venstre at besparelserne i VKO s såkaldte Genopretningsplan på Branchearbejdsmiljørådene fjernes. Færre på efterløn Ultimo 2009 modtog ca mennesker efterløn. Det svarer til næsten 47 pct. af alle dagpengeforsikrede i aldersgruppen år. Og hvert år vælger ca mennesker at skifte arbejdsmarkedet ud med en tilværelse på efterløn. Med den netop indgåede tilbagetrækningsaftale, har Radikale Venstre sikret, at tilgangen til efterlønnen mindskes, og at vi får gavn af flere erfarne medarbejdere på arbejdsmarkedet Dagpengereformen Radikale Venstre ønsker at fastholde de nye regler om maksimalt to år på dagpenge. Det er et tidligere radikalt reformforslag. Reformen medfører forbedringer på de offentlige finanser i 2020 på knap 4,5 mia. kr. og beskæftigelsen forventes at stige med ca personer. Radikale Venstre ønsker ikke at folk på dagpenge skal gå ledige i lang tid. Dagpengereformen sender et signal om at få forkortet ledighedsperioderne. Radikale Venstre støtte til ændringerne i dagpengeperioden ledsages derfor af et krav om at øge beskæftigelsesindsatsen. Radikale Venstre foreslår konkret en håndholdt indsats, jf. nedenfor. Det er erfaringen fra lignende reformer op gennem 1990 erne, at forkortelser af dagpengeperioden virker. Folk kommer hurtigere i arbejde, fordi søgeaktiviteten øges, og der sikres hurtigere afklaring af jobønsker blandt ledige. Ændringerne har først fuld virkning i 2013, hvor ledigheden er aftagende og manglen på arbejdskraft igen tager til blandt andet i lyset af den demografiske udvikling. Arbejdsmarkedskommissionen dokumenterer, at kun meget få vil miste dagpengeretten, når dagpengeperioden afkortes til 2 år, fordi jobindsatsen ligger tidligere i forløbet. Bl.a. vil A-kasser og jobcentre gøre en ekstraordinær indsats for dem, der risikerer at miste dagpengeretten En håndholdt beskæftigelsesindsats I dag bruges der mange ressourcer i beskæftigelsesindsatsen men de bruges ikke altid specielt meningsfuldt eller effektivt. Der tales ofte om ledige, der bliver pisket rundt i et bureaukratisk system, sagsbehandlere uden tid til at tale med borgerne, og absurde aktiveringskurser uden virkning. Radikale Venstre ønsker en reform, der tilbyder jobsøgende en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den jobsøgende får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Kravet er, at indsatsen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige skal have relevante 13

15 aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Det skal sikre, at man hurtigst muligt kan lægge en meningsfuld plan, der sætter den jobsøgende på kurs mod arbejdsmarkedet. Forslaget baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført, og som vismændene har regnet på. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. Samtidig skal den aktive beskæftigelsesindsats generelt gøres langt mindre bureaukratisk. For nyligt beregnede Københavns Kommune, at man i 2010 brugte i omegnen af 10 mio. kr. svarende til hele 20 årsværk blot på at sætte sig ind i lovændringer på beskæftigelsesområdet. Det er afgørende, at de offentlige ressourcer bliver brugt på at skabe resultater og ikke bare papirarbejde. Radikale Venstre har allerede bidraget til at presse regeringen i den retning, men der skal gøres meget mere. Derfor vil vi fortsat arbejde for, at borgere, kommuner, a-kasser og virksomheder kan slippe for unødigt bøvl, besvær og bureaukrati. Det handler eksempelvis om, at der ikke skal udfyldes flere blanketter end højst nødvendigt. Og så skal blanketterne kunne udfyldes, indsendes og udveksles digitalt Ophævelse af skattestoppet og en Skat Der Virker Radikale Venstre vil omlægge skatten, så den kommer til virke bedre. Vi vil lette skatten på arbejde for alle, fordi der bliver for mere arbejdskraft i fremtiden. Og vi vil finansiere lettelserne krone-for-krone gennem bl.a. ophævelse af skattestoppet, indførelse af højere afgifter på usunde fødevarer og cigaretter, forurening og fråds med energien. Omlægningen gør økonomien stærkere, fordi arbejdsudbuddet øges svarende til ca personer. Og omlægningen gør Danmark sundere fordi forbruget af cigaretter og alkohol falder. Danmark bliver grønnere, når det koster dyrt at forbruge for meget energi og forurene i naturen. Skatten bliver mere retfærdig når der ikke gives ekstra skattelettelser til de rigeste boligejere udover dem som VKO allerede har givet. Det radikale forslag til omlægning af skatten kræver opgør med veletablerede tabuer. Skattestoppet skal kunne diskuteres åbent, for alle økonomer er enige om at det ikke kan fortsætte. I realiteten fastholder det en høj skat på arbejde, fordi skattestoppets reduktion af boligskat og nedsættelse af afgifter på forbrug skal finansieres. Skattestoppet koster ekstra 1 mia. kr. for hvert år der går, og ingen har anvist finansiering af det efter Radikale Venstre foreslår at ophæve skattestoppet i Herefter skal ejendomsværdiskatten blot følge udviklingen i boligpriserne. Det svarer til at skattestoppets lettelser frem mod 2016 fastholdes, mens nye lettelser i boligskat og afgifter sløjfes fra De 4 mia. kr. gives tilbage i lettelse af skatten på arbejde. Radikale Venstre foreslår konkret følgende lettelser på 10,7 mia. kr. i skatten på arbejde: Færre skal betale topskat. Grænsen for, hvornår man betaler topskat, hæves med kr., så almindelige lønmodtagere ikke betaler det, der i gamle dage blev kaldt direktørskat. Hver tredje 14

16 lærer, hver femte sygeplejerske og hver tiende pædagog betaler topskat i dag. Med Radikale Venstres forslag vil antallet af topskatteydere falde fra knap personer til ca personer. Beskæftigelsesfradraget øges fra det nuværende 4,25 pct. til 6,25 pct. og forhøjes med kr. Det svarer til en skattelettelse på ca kr. om året for 3,2 mio. lønmodtagere. Der indføres en jobbonus til dem på kanten af arbejdsmarkedet. Personer, der har været ledige længe og svært ved at komme i beskæftigelse modtager et ekstra skattefradrag, så man får noget ekstra ud af lønnen. Multimedieskatten afskaffes. Multimedieskatten på arbejdsgiverbetalte telefoner og computere medfører et stort tab af hjemmearbejdspladser og reducerer antallet af nye it-investeringer. Det betyder, at Danmark mister produktivitet. Desuden bebyrder multimedieskatten arbejdsgivere med ekstra administrationsarbejde samtidig med, at der lægges beslag på medarbejdernes tid og fleksibilitet. Herudover vil Radikale Venstre: øge pensionstillægget, så pensionister også får noget ud af ændringerne. Pensionstillægget øges med kr. før skat, svarende til knap kr. efter skat. Radikale Venstre foreslår en fordobling af værdien af den grønne check, så den udgør kr. pr person og 600 kr. pr. barn. anvende 3 mia. kr. på grønne renoveringer af boliger, jf. afsnit 4.2. og til en ny storstilet innovationsstrategi for danske virksomheder, jf. afsnit 4.6. Læs mere i Radikale Venstres udspil Skat Der Virker. Det øgede arbejdsudbud som følge af omlægningen øger beskæftigelsen med personer. Det styrker de offentlige finanser varigt med 3 mia. kr. i Fleksjob og førtidspension Radikale Venstre ønsker, at der bliver gennemført en reform af førtidspension og fleksjobordningen. Da reglerne for fleksjob blev vedtaget i 2001 var målet, at fastholde de mest udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Det er ikke sket. Tværtimod. Fleksjobordningen har nemlig vist sig ikke at være målrettet de svageste borgere. De 5 pct. fleksjobansatte, der havde de højeste indkomster i 2009, havde således en gennemsnitlig indkomst på kr. årligt og arbejdsgiverne modtog i gennemsnit kr. i tilskud. Dermed var 15

17 tilskuddet til dem næsten dobbelt så stort som til de fleksjobbere, der tjente mindst og altså må betragtes som mere udsatte. Samtidig er fleksjobordningen indrettet, så det ikke kan betale sig at komme tættere på arbejdsmarkedet hverken for den ansatte eller arbejdsgiveren, så bliver statstilskuddet nemlig mindre og timetallet sættes op. Det giver en skæv incitamentsstruktur, der arbejder helt modsat intentionerne i ordningen. Radikale Venstre foreslår derfor, at tilskuddet til fleksjobordningen omlægges så de, der har den mindste arbejdsevne, får det største tilskud og så det altid kan betale sig at arbejde mere. Vi foreslår, at tilskuddet til fleksjobbet falder, jo mere fleksjobmodtageren tjener, dog ikke helt så meget som lønnen stiger. Endelig vil vi iværksætte en indsats for at modtagere af ledighedsydelse ikke bliver langtidsledige. Forslaget vil forbedre de offentlige finanser med omtrent 1 ½ mia. kr. i Førtidspensionen skal også reformeres. I dag er det en endestation, og derfor er det bekymrende, at hver tiende nye førtidspensionist er under 30 år. Vi foreslår, at der indføres en ny ydelse - udviklingsydelsen - der gives i en midlertidig periode. Personer på udviklingsydelse skal være i behandling med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Er der ved ydelsens udløb stadig et arbejdsmarkedsperspektiv, forlænges perioden. Ellers tilkendes en permanent førtidspension. I særligt oplagte tilfælde skal der fortsat kunne tilkendes permanent førtidspension med det samme International rekruttering flere gode medarbejdere Dygtige medarbejdere er en forudsætning for, at Danmark kan skabe vækst og velstand fremover. Allerede i dag har mange virksomheder svært ved at finde de fornødne folk, og problemet bliver kun værre i de kommende år, hvor arbejdsstyrken skrumper. Derfor vil Radikale Venstre styrke dansk økonomi ved at forbedre mulighederne for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Når virksomhederne ansætter eksperter og særligt kvalificeret arbejdskraft, skabes der også flere jobs i andre sektorer som service og fremstilling. Vores rekrutteringsreform vil øge beskæftigelsen med arbejdspladser årligt. Radikale Venstre har derfor lanceret 11 konkrete forslag, der skal styrke både tiltrækningen og fastholdelsen af kvalificerede medarbejdere udefra. Det drejer sig om følgende tiltag: Effektiv certificering af udenlandske uddannelser. Arbejdet med at godkende udenlandske uddannelser skal strømlines. I dag er det ofte alt for besværligt at få klar besked, om en udenlandsk uddannelse lever op til de danske krav. Kortere sagsbehandlingstider. De fastsatte sagsbehandlingstider på 1 måned for erhvervsophold skal overholdes. I dag kan det tage op til næsten 6 måneder at få greencard ophold. Uddannelse i Danmark skal give automatisk greencard. I dag er der alt for mange fra udlandet, der har taget en videregående uddannelse i Danmark, men må forlade landet allerede efter 6 måneder. Derfor skal færdiggørelsen af en videregående uddannelse, der er normeret til mindst 3 år, automatisk udløse en 16

18 opholds- og arbejdstilladelse, uanset hvilket land man kommer fra på samme betingelser som med greencard. Lavere beløbsgrænse til jobkort. Alle, der kan finde sig et job i Danmark med en årsindkomst på over kr., skal frit kunne rejse ind, arbejde og opholde sig i Danmark. Beløbsgrænsen nedsættes gradvist fra kr. i takt med, at arbejdsløsheden forsvinder. Lettere og enklere greencard. Fremover skal man kun have 60 point for at opnå greencard i stedet for de nuværende 100 point. Og så skal kriteriet om tilpasningsevne fjernes, fordi det slet ikke har relevans. Til gengæld skal sprogkriteriet udvides til at omfatte flere sprog, med henblik på at opdyrke nye eksportmuligheder. Vækststipendier til udenlandske studerende. Radikale Venstre vil give 100 ekstra vækststipendier årligt til udenlandske studerende, der læser på vækstuddannelser med stor efterspørgsel i erhvervslivet f.eks. IT, ingeniør, økonomi, jura og farmakologi. Bedre mulighed for rekruttering uden for EU. Når jobcenteret efter 4 uger stadig ikke kan finde den arbejdskraft, som virksomheden har brug for, så skal virksomheden også have mulighed for at søge medarbejdere fra lande uden for EU. Væk med positivlisten. Ordningen om positivlisten skal afskaffes, fordi den er uigennemskuelig, bureaukratisk og ubetydelig. I stedet vil vi satse på at sikre forbedrede muligheder gennem greencardordningen og jobkort, der allerede i dag er de to mest anvendte ordninger. Flere internationale skoler. Radikale Venstre vil sikre, at udlændinge, der kommer til Danmark, også kan finde skoler til deres børn. Målet er, at der skal være en international folkeskole i hver af de 5 største byer i Danmark. Styrkelse af Work in Denmark ude i verden. Netværket af danske ambassader rundt omkring i verden skal inddrages som en del af Work in Denmark kampagnen, så de aktivt kan hjælpe danske virksomheder med at opsøge veluddannede udlændinge. Velkomstpakke og trivselspakke. Disse to pakker skal styrke fastholdelsen af de internationale medarbejdere ved at sikre, at både de og deres familier falder godt til i Danmark. Det handler både om at få styr på det praktiske med ophold, skat og skoler, og om familiernes trivsel i lokalmiljøet. Læs mere i vores udspil, Rekruttering der virker. 17

19 2.7. Hurtigere igennem uddannelserne Radikale Venstre afviser regeringen og Dansk Folkepartis forringelser af SU en. Vi mener der er langt bedre måder at få unge til at komme hurtigere igennem deres uddannelse. Radikale Venstre har, som forligspart i Velfærds- og globaliseringsaftalen, medansvar for målsætningen om at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse. Store dele af de løbende udmøntninger af globaliseringspuljen er afsat til at fremme dette mål. Herunder både tiltag for bedre vejledning, for at fastholde unge i uddannelse og for at understøtte, at unge hurtigere gennemfører en uddannelse. Det sidste har en direkte effekt på samfundsøkonomien, fordi unge der gennemfører hurtigere, også indtræder hurtigere på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre vurderer, bl.a. på baggrund af succesfulde forsøg på visse uddannelsesinstitutioner, at der fortsat er et potentiale for at unge kommer hurtigere igennem uddannelse. Vi foreslår, at potentialet realiseres gennem en bred vifte at tiltag, som kan tilskynde motiverede unge til at påbegynde og gennemføre deres uddannelse hurtigere. Bedre mulighed for sommerkurser til unge som ønsker at gennemføre deres studier hurtigere end normeret. Tilsvarende skal der være bedre mulighed for at indhente det forsømte, når en studerende er blevet forsinket på studierne, uanset om forsinkelsen skyldes arbejde, graviditet, en dumpet eksamen eller andet. Flere årlige optag. Flere studieretninger har allerede indført optag på studierne flere gange årligt. Denne mulighed bør være til stede på flere studieretninger. Studiestartslån, så studerende ikke skal arbejde ekstra for at finansiere deres studiestart med de ekstra udgifter, som studiestart medfører. 10 SU-klip i bonus til hurtige studerende. Studerende som gennemfører et studie på normeret tid eller hurtigere skal modtage en bonus på op til 10 studieklip. Såfremt den studerende har studiegæld bruges bonussen til at nedbringe denne. Mødepligt. Flere uddannelsesforløb med mødepligt. Det besluttes lokalt. Afskaf værnepligten. Unge skal ikke forsinkes unødigt i deres studiestart pga. tvungen militærtjeneste. Gymnasieelever skal kunne tyvstarte på universitetet. Vi vil gøre det muligt for gymnasielever at følge enkelte fag på universitetsniveau på universitetet hvis de har evnerne og lysten til det. Disse fag skal så kunne overføres, når de engang optages på universitetet på det relevante studie. 18

20 3. Andre forbedringer af økonomien 3.1. Digitalisering af den offentlige sektor Radikale Venstre vil gennemføre effektiviseringer ved at indføre flere digitale løsninger i borgernes kontakt med kommuner og stat. Offentlige medarbejdere i Danmark er i direkte kontakt med borgere og virksomheder ca. 250 mio. gange årligt i forbindelse med sagsbehandling eller serviceydelser. Typisk finder borgerkontakten sted på traditionelle platforme så som fysiske henvendelser, telefonsamtaler og brev- og korrespondance. Traditionel borgerkontakt er imidlertid forbundet med meget større omkostninger end digitale selvbetjeningsløsninger, som man fx kender fra SKATs selvbetjening, hvor selvhjulpne brugere varetager egne sagsbehandlinger på digitale platforme. Radikale Venstre ønsker en IT-handlingsplan i samarbejde mellem stat, regioner, som bl.a. indeholder faste målsætninger for overførsel af offentlig borger- og virksomhedskontakt til digitale platforme. Med mio. årlige henvendelser fra borgere og virksomheder er kommunerne den instans inden for det offentlige, hvor der findes størst besparelsespotentiale i digitalisering. På trods af at hovedparten af den kommunale borger- og virksomhedskontakt egner sig til digitalisering, udnyttes endnu kun 3-5 pct. af potentialet. På det statslige område forekommer årligt mio. borger- og virksomhedskontakter. Selvom hovedparten af området er velegnet til digitalisering, er blot pct. af potentialet realiseret i dag. Radikale Venstre vil digitalisere mindst 95 pct. af de offentlige borger- og virksomhedskontakter inden udgangen af Vi vil have en offensiv kanalstrategi, hvor flere og flere ansøgninger og anmeldelser kun kan aflevere digitalt. Og vi vil sikre, at oplysninger som borgere og virksomheder har afgivet en gang til det offentlige genanvendes, så de ikke skal indrettes igen. Det vil indbringe en årlig samfundsøkonomisk besparelse på mindst 2,25 mia. kr. i En tillidsreform Radikale Venstre har lanceret en Tillidsreform, med krav om regelforenklinger og øgede frihedsgrader overalt i den offentlige sektor. De ansatte i kommunerne bruger al for meget tid på at kontrollere og dokumentere deres arbejde. Dermed udnyttes fagligheder og personaleressourcer ikke godt nok. De offentligt ansatte FTF ere bruger alene 60 mio. timer på kontrol og dokumentation om året. Og socialrådgiverne i børne- og ungeforvaltningerne dokumenterer så ivrigt, at der kun er 11 minutter i timen tilbage til at tale med børnene og deres familier. Med tillidsreformen sættes jagten ind på papirtigre. Folkeskolelærerne, pædagogerne og hjemmehjælperne skal mødes af tillid til, at de kan bruge deres faglighed uden komplicerede kontrolsystemer. Vi stiller derfor krav om, at der luges ud i overflødige regler og dokumentationskrav. 19

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret - 1 Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen lancerede i foråret et udspil til en reform af reglerne

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere