Pædagogisk læreplan for SFO Pilekvisten

Transkript

1 / 1 1 Pædagogisk læreplan for SFO Pilekvisten Pilehaveskolens SFO Stadionvej Assens DK Telefon: SFO: Skole: Hjemmeside:

2 Indholdsfortegnelse Præsentation side 3-4 Inddeling af grupper i SFO side 5 Hvorfor pædagogiske læreplaner? side 5 Mål for den pædagogiske læreplan side 6 Årets gang i de pædagogiske læreplaner side 6 Læring og udvikling i Pilekvisten side 6 Beskrivelse af værkstedstilbud og andre tiltag i SFO Pilekvisten side 7-10 Individuelle pædagogiske læreplaner side 11 Indsatsområder for skoleåret side 11 Beskrivelse af projektklassen side 12 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber side Pædagogisk læreplan for at give børnene kendskab til årstidernes traditioner, så som påske, pinse, jul, etc. Side Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer side Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer side Pædagogisk læreplan for sprog side Pædagogisk læreplan for ADL side Pædagogisk læreplan for leg og bevægelse side Pædagogisk læreplan for kulturelle udtryksformer og værdier side Pædagogisk læreplan for ungdomsliv side

3 Præsentation SFO Pilekvisten er Pilehaveskolens skolefritidsordning. Pilehaveskolen er en specialskole for udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder, der i deres fritid har brug for et socialpædagogisk tilbud. På nuværende tidspunkt er der ca. 84 børn/unge i SFO i alderen 6-18 år. De fleste af børnene/de unge går i skole på Pilehaveskolen men SFO Pilekvisten modtager også elever fra CSV (center for specialundervisning for voksne).vi har også plads til de multihandicappede/kørestolsbrugerne. De får altid tilknyttet en personlige pædagog medhjælper, så de ikke får problemer med at deltage i de aktiviteter vi har. SFO deler lokaler og udenoms arealer med Pilehaveskolen. Foruden at være pædagoger i SFO Pilekvisten deltager pædagogerne også i selve skoledelen med deres individuelle kompetencer. SFO Pilekvisten adskiller sig fra en almindelig SFO i folkeskole ved at tilbyde SFO op gennem hele skoleforløbet, fra børnehaveklasse 10 klasse. Dette afspejler sig i SFO Pilekvistens pædagogiske læreplan ved at der, inden for de forskellige temaer som den pædagogiske læreplan indeholder, udarbejdes indtil flere udgaver alt efter i hvilken gruppe barnet/den unge er i. Disse grupper er inddelt efter barnets/den unges alder og er langt hen ad vejen identiske med skolens klasser. SFO Pilekvisten har en fælles procedure, i samarbejde med skoledelen, så overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo bliver så optimal som mulig. Dette gør vi bl.a. ved inden SFO/skolestart at kontakte tidligere dagtilbud for at udveksle erfaringer. Vi besøger barnet i tidligere dagtilbud ligesom forældrene bliver kontaktet og tilbydes besøg enten alene eller sammen med barnet i SFO/skole. SFO Pilekvisten udarbejder udover de pædagogiske læreplaner også individuelle læreplaner for de børn der har behov for ekstra tiltag for at kunne trives og udvikle sig optimalt. Vi deltager ligeledes, i samarbejde med skoledelen, i projektet: Tidlig opsporing for de 0-10 årige. Personalet i Pilekvisten er uddannet inden for et bredt socialpædagogisk felt. Vi kan derfor tilbyde børnene følgende: Herunder henvisninger til uddybende materiale. Tegn til tale Social story Trin for trin KAT kassen Board Maker

4 Karlstad Marte Meo Neuropædagogik P.A.S test / mini P.A.S Sexualvejleder Massage Er vi i tvivl om hvilke tiltag, der egner sig bedst til barnet/den unge, søger vi hjælp hos vores ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog. Vi spørger altid forældre og plejeforældre til råds, inden vi sætte specielle tiltag i gang. Vi vægter samarbejdet med hjemmet meget højt. Med denne pædagogiske læreplan for SFO Pilekvisten vil vi beskrive hvem vi er og hvordan personalet arbejder med børnenes læring og udvikling. Planen er -kort sagt - grundlaget for vores pædagogiske praksis. SFO Pilekvistens pædagogiske læreplan evalueres og revideres løbende i de enkelte grupper, som det står beskrevet i de pædagogiske læreplaner under evaluering. Men derudover vil en arbejdsgruppe bestående af tre pædagoger en fra hver gruppe samt leder- mødes fire gange om året for at evaluere og revidere den pædagogiske læreplan på et overordnet plan. Forældre i SFO Pilekvisten vil en gang om året kort tid efter at et nyt skoleår er startet blive inviteret til et forældremøde hvor dagsordenen er den pædagogiske læreplan for SFO Pilekvisten. Bestyrelsen vil en gang om året blive præsenteret for den pædagogiske læreplan og kan til enhver tid komme med spørgsmål og evt. indsigelser i firhold til indholdet. Den pædagogiske læreplan vil være tilgængelig på skolens hjemmeside. 4

5 Inddeling af grupper i SFO SFO Pilekvisten har børnene igennem hele skoleforløbet (0-10 klasse). Derfor har vi delt børnene op i forskellige grupper. Opdelingen er primært lavet af hensyn til børnenes alder, (5 17 år), men vi har også taget hensyn til børnenes individuelle behov og funktionsniveau. Pt. har vi følgende grupper: En børnehaveklasse gruppe To yngste grupper To mellemgrupper To ældste grupper En ungdomsgruppe En projektklasse Da vi spænder over en stor og forskellig gruppe af børn og unge, vil vores pædagogiske læreplan være inddelt i fire gruppe. En pædagogisk læreplan for børnehaveklassen og de to yngste grupper (Yngste team). En pædagogisk læreplan for de mellemgrupper (Mellem team). En pædagogisk læreplan for de to ældste grupper og ungdomsgruppen (Ældste/ungdom team). En pædagogisk læreplan for projektklassen (Projekt team). Disse fire grupper fungerer som teams og det er personalet der i de enkelte teams selv har udarbejdet deres pædagogiske læreplan for hver enkelt område i. Selvom vi har valgt at dele SFO Pilekvisten op i 4 team, er der stadig samarbejde på tværs af grupperne. Børnene og de unge har godt af at være sammen på tværs af alder og funktionsniveau. Vi lave derfor værkstedstilbud for alle. F.eks.: kunst, perler, sløjd, idræts aktiviteter, bål, madlavning osv. Hvorfor pædagogiske læreplaner? Baggrund: Undervisningsministeriet offentliggjorde i juni 2009 Bekendtgørelsen om krav til indhold af mål og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger. Målet med denne lovgivning var/er at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål, samt at give kommunens borgere mulighed for indblik i den enkelte kommunes og skoles serviceniveau i skolefritidsordningerne. Vision: At der skabes en rød tråd i skolens samlede pædagogiske arbejde, herunder sammenhæng mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Med en pædagogisk læreplan for SFO Pilekvisten vil en indholdsmæssig beskrivelse af pædagogikken betyde tydeligere og bedre sammenhæng i børnenes hverdag og danne mulighed for understøttelse af denne 5

6 (nedenstående bør læses i forhold til at vi har SFO igennem hele skoleforløbet fra 6-18 år) At sikre udviklingen i det pædagogiske arbejde At sikre helhed og sammenhæng i de 6-10 åriges skoledag At forældre og børn oplever undervisningsdelen og fritidsdelen som en helhed At børn i indskolingen får en skoledag med udfordringer, udvikling, leg og læring At børns forskelligartede behov tilgodeses At børns nysgerrighed bliver til viden og færdigheder Årets gang i de pædagogiske læreplaner er som følger: Beskrivelse Godkendelse af forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen Dokumentation Evaluering Revision Læring og udvikling i Pilekvisten: Assens kommune har meldt fem temaer ud som en pædagogisk læreplan skal indeholde. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Leg og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og friluftsliv I SFO Pilekvisten har vi lavet vores egne syv temaer for læring og udvikling. De ser ud som følger: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Leg og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Sprog ADL (almindelig daglig livsførelse) Ungdomsliv Vi har valgt at ændre i de udmeldte temaer fra Assens kommune, fordi vi ønsker at lave en læreplan, der skaber læring og mening for de børn, vi har i SFO Pilekvisten samtidig med at vi lever op til Assens kommunes mål og vision for de pædagogiske læreplaner. Vi har som det kan læses ovenfor derfor valgt at tilføje sprog, ADL og ungdomsliv men fjernet naturen og friluftsliv. 6

7 Beskrivelse af værkstedstilbud og andre tiltag i SFO Pilekvisten: Massage Berøring er livsvigtig og gennem massage lærer børnene at slappe af, tage imod og nyde. Regelmæssig massage er med til at forbedre barnets motorik og koordinations evne. Ved rolig berøring skaber man samtidig balance imellem stress og afspænding er med til at dække barnets behov for den nærhed og tryghed som gør at barnet får større selvtillid og bliver mere opmærksom. Massage er med til at øge barnets koncentration og giver det en bedre fornemmelse af dets krop, hvilket er en stor hjælp, særligt hvis hjernen har en tendens til at modtage for mange eller for få impulser. I specialpædagogisk sammenhæng er massage og berøring et fantastisk redskab til både at vække og sløve børn ( hypoarousal= opfattelsen af sanserne i hjernen er nedsat) og dæmpe de urolige (hyperarousal= opfattelsen af sanserne i hjernen er for kraftige) Hvis man arbejder med børn og motorik er massage en vigtig del af træningen. Sansesystemet er vores informationskanaler fra kroppen til hjernen. Kroppen sender sanseindtryk til hjernen hvor indtrykkene omsættes til motorisk handling. Børn, der modtager massage: Oplever sig set og bekræftet Øger kropskendskabet og selvfølelsen Får mulighed for afslapning og øget opmærksomhed Bliver mere rolige Får øget koncentrationen Bliver mindre rastløse Bliver mere sikre på sig selv Bliver mindre aggressive og mere tolerante Klager mindre over smerte og ubehag Føler større tryghed og nærhed Bliver mindre isolerede og utrygge Bliver bedre til kommunikation Bliver mindre nervøse Styrker motorikken/taktilsansen Træ værksted Vi benytter skolens træ værksted i SFO tid. Sport i SFO Vi råder over egen gymnastiksal og et stort udenoms areal som vi benytter til leg og sport. Vi har vores eget fodboldhold med en ugentlig træningsdag. Holdet deltager jævnligt i turneringer. Ligeledes samarbejder vi med aftenskolen og følger bl.a. børnene/de unge til badminton og hockey, hvis det foregår i SFO tid. 7

8 ADL Almindelig Daglig levevis Alle grupper i SFO Pilekvisten bruger i hverdagen ADL træning. Træningen kan bestå af mange forskellige ting, afhængig af hvilken alder eleverne har og hvilket udviklingstrin de er på. Alle mennesker, og måske specielt vores elever, har brug for at blive så selvhjulpne som muligt og opnå så mange færdigheder som muligt. Det er vigtigt at træne eleverne således at de bliver så selvstændig som overhovedet muligt. Dette skulle gerne medføre en større livsduelighed, livskvalitet, uafhængighed, tro på eget værd. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne kan så mange af ovennævnte færdigheder, så de er rustet bedst muligt til at komme ud at bo, enten i selvstændig bolig, i bofællesskab eller på institution. Vi træner dem fx i: toiletbesøg, håndvask og anden personlig hygiejne,- påklædning/afklædning af tøj, sko, madlavning, indkøb og oprydning/rengøring. Når der fx trænes i madlavning er det hele processen der trænes. Dvs. at de skal lære at få overblik over bl.a. hvad har jeg af ingredienser og hvad skal der indkøbes. De øvrige ADL indsatsområder er noget der på sigt gerne skulle blive en integreret / automatiseret del af eleverne. Sprog Hvorfor sprogtræning? Sproget bestemmer over vores tanker og handlinger og der igennem skabes vores identitet. Når vi er sprogligt kompetente, er vi i stand til at deltage i demokratiske fællesskaber, med de rettigheder og forpligtigelser der følger med. På Pilehaveskolen er der mange børn med sprogvanskeligheder. Børnene har ret til de optimale muligheder, til at udvikle sprog/ kommunikation. Vi mener det gøres bedst i hverdagen, i fællesskab med kendte børn og voksne. Børnene har behov for sprogtræning, nogle af dem har behov for individuel sprogtræning. Denne sprogtræning foretages af talepædagog og pædagoger i skoletiden. I sprogtræningen arbejder vi bl.a. ud fra Karlstadmodellen og anvender materialer derfra. Status og mål: Der er ved at blive opbygget et tværfagligt samarbejde omkring sprogudvikling, målet er at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets sprogudvikling, og at støtte barnet i at træne sit sprog hele dagen, både i SFO og skole. Vores mål er at barnet i Pilekvisten møder: Nærværende voksne, som er gode samtalepartnere og som kender barnet, dets interesser samt sproglige udfordringer. Voksne, som om nødvendigt, anvender den alternative kommunikation, i form af fx tegn til tale, piktogrammer o.l., som støtter barnet i at forstå andre og at blive forstået. Voksne der tilrettelægger målrettede aktiviteter/ lege med fokus på sprog. Madlavning Vi har en SFO ungdomsgruppe der meget gerne vil tjene lidt ekstra penge til bl.a. ture ud af huset, fester, etc. De har derfor lavet en mad bod hvorfra børnene/de unge samt personalet kan købe en bolle/ et stykke pizza, et pølsehorn, etc. inkl. et stykke frugt for ti kroner om dagen. Udover at tjene penge er der meget læring i at have en mad bod: indkøb, skrive indkøbsseddel, økonomi, salg, etc. I de andre SFO grupper fylder det at lave mad sammen også en del. Det er især om fredagen hvor vi har en lang SFO dag at der er tid til det. Udover at det er meget hyggeligt at lave mad sammen er det som ovenfor nævnt meget læring i det. Vi laver også bolsjer, bager kager, sylter, osv. 8

9 Indendørs og udendørs Fodbold Fra midt oktober og frem til slutningen af marts, får de fodbold interesserede tilbud om indendørs fodbold træning. Fra april til juni går vi på græs. Hold størrelse: max. 12 deltagere. Tidspunkt: kl Sted: Assens hallen, eller stadion. Transport: De ældste går selv til og fra Hallen. De yngste følges. Træner: 1-2 afhængig af deltagerantal. Tilbuddet er til alle, piger, drenge på alle niveauer. Formålet med tilbuddet: Børnene og de unge får god motion. De får pulsen op og sved på panden. Vi fokuserer på samarbejdet / sammenspillet, via forskellige øvelser, f.eks: Power Play. Deltagernes fodbold kunnen er meget forskellig, derfor er det vigtigt at fokusere på kammeratskab og at der skal være plads til forskellighed. Fastholdelse i en aktivitet og at tage ansvar for det man har meldt sig til, er også centrale fokusområder. Det kan være svært for vores børn og unge, at overskue de sociale aspekter i at være en del af et hold, at have meldt sig til en aktivitet. Mange børn er vant til frit valg på alle hylder, hvilket bevirker, at når man bliver træt af en aktivitet, så vælger man bare en ny aktivitet. Vi forsøger, derfor at udvikle børnenes sociale færdigheder, at ansvarliggøre børnene i deres valg, via dialog med det enkelte barn. Fodboldspillet og at blive god til at spille fodbold er altså sekundært i forhold til socialtrænings delen. Ridning Ridning er en sport og en træningsform som giver sund motion, frisk luft, masser af gode naturoplevelser, livsglæde og et godt socialt samvær med dyr og mennesker. Specialtilrettelagt rideundervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs kunnen, og der tages hensyn til særlige behov. Der undervises i almen grundridning og hestens røgt og pleje. Undervisningen varetages af en uddannet instruktør, derudover er der tilknyttet en til to pædagoger. Hvad gør det ved rytteren? Hestens bevægelser påvirker rytteren. Hesten har et tredimensionelt bevægelses mønster ligesom os mennesker. Det gør hesten til et unikt arbejdsredskab i handicapridningen. Når en rytter rider en hest i skridtgang, bevæger rytteren sig gange pr. minut. Hestens kropstemperatur er en grad højere end vores. Det gavner rytterens muskler, som modtager varme fra hesten. Ud over en spændende og udfordrende aktivitet, får eleverne også glæde af hestens bevægelse i form af: Balance Midtlinjesans Vægtoverføring Muskler Koordination Motorik Kropsbevidsthed Viden om heste 9

10 Kunstværksted Ved Ruth Wisén 1. Kunst som sprog Jeg har valgt at se malerværkstedet som et sted hvor børnene i SFO kan erfare kunst som sprog, et ubegrænset udviklings potentiale uafhængigt af deficit. Kunst som sprog har det primære formål at bringe den udøvende i proces. 2. Værdier og respekt Min hensigt er at give de enkelte børn mulighed for at udtrykke sig via kunst som sprog, at højne selv værd og fremme deres selvforståelse. Jeg lægger stor vægt på at børnene oplever respekt for sig selv og andre samt respekt for det, de har udtrykt igennem deres produkter. Endvidere lægger jeg stor vægt på omgangen og respekten for de materialer vi bruger. 3. Mål At børnene har mulighed for at opleve en rummelighed for dem selv hver især, hvor deres forskellige handicaps opløses til at være uvæsentlige. Børnene lader sig inspirere af hinanden på kryds af alle grænser. Hvad de erfarer gennem kunst som sprog kan de også bruge i andre sammenhænge. 4. hensigt Jeg vil gerne opnå at børnene bliver så gode til at koncentrere sig at de finder det rum inden i dem selv hvor kreativiteten får sit eget liv og åbner nye muligheden for dem. Jeg ville gerne opnå at børnene ikke begrænser sig selv men tør tage udfordringer op. At de udvikler nysgerrighed og eksperimenter glæde 4. Materialer Børnene skal have tilgang til basis materialer af en hvis kvalitet, så de ikke bliver hæmmet i det mulige og resultatet svare til indsatsen. Hellere lidt men godt. Jeg bruger også genbrugspapir, rester, papkasser etc. Fra naturen og mad fra køkkenet kan mange skønne farver fremstilles. 5. Dagligt arbejde Jeg har pt. forskellige faste moduler i såvel skoletid som i SFO. Derudover har jeg 2 SFO eftermiddage og fredags cafeen. Jeg arbejder såvel med gruppe projekter som individuelle arbejder. Det sker også at børn bringer temaer op de gerne vil snakke om, så laver vi the i stedet for at male. Mit arbejde er ikke at sidestille eller at sammeligne med skolens billedkunst.. 10

11 Individuelle pædagogiske læreplaner: I SFO Pilekvisten har vi også fokus på de individuelle behov som de pædagogiske læreplaner ikke indeholder. I de tilfælde hvor barnet/den unge ikke kan skabe læring og udvikling ud fra den fælles pædagogiske læreplan udarbejder vi en individuelle pædagogiske læreplaner. Ud fra de individuelle læreplaner planlægges det pædagogiske arbejde hvorefter det udføres og evalueres på samme måde som det sker i de fælles pædagogiske læreplaner.. Indsatsområder for skoleåret : Ud over det løbende arbejde med at komme rundt om temaerne i vores pædagogiske læreplan skal vi hvert år vælge to fælles temaer for hele SFO Pilekvisten som skal være en del af den pædagogiske læreplanen. Der er valgt følgende to temaer. Give børnene kendskab til årstidernes traditioner, såsom påske, pinse, jul, St. Hans, osv. Sætte fokus på og styrke børnenes kammeratskaber. Årstider og traditioner kan alle forholde sig til. Men for nogle mennesker er det ekstra vigtigt, at kunne holde styr på indholdet af de forskellige traditioner. En tradition er som en milepæl. Den ligner sig selv og er derfor forudsigelig. Det skaber tryghed for barnet og hjælper barnet til at kunne orientere sig. Samtidig ligger der en stor mængde læring i at beskæftige sig med årstider og traditioner. F.eks.: Hvorfor spiser man and, Mortens aften? Hvor kommer traditionen Halloween fra? Hvorfor skal julemanden absolut ned gennem skorstenen? Osv. Vi gør en stor indsats for, at emnerne får et praktisk indhold. Vi laver mad, pynter op, holder fest, tager på indkøb, svarende til traditionerne, og endelig udstiller vi billeder og hjemmelavede effekter fra læringsprocesserne. Kammeratskaber i og udenfor SFO Pilekvisten, er et vigtigt emne for både børn og forældre. Størstedelen af børnene kommer langvejs fra og bliver befordret i taxa til og fra skole/sfo. De har svært ved at finde venskaber uden for institutionen, så hele deres sociale liv foregår altså i skole og SFO. Forældrene beder os tit om vi kan være behjælpelige med at skabe kontakt til andre børn/ forældre, så der bliver mulighed for at lege med en kammerat i fritiden, privat. I SFO arbejder vi med relationer og kammeratskaber på flere niveauer. Hverdagen skal selvfølgelig fungere og børnene skal have lært almindelige samværsregler. Selvom børnene i SFO Pilekvisten er anderledes end såkaldt normale børn, har de præcis de samme interesser. Computer og spillemaskiner er blandt favoritterne. For at dæmme op for disse forholdsvis indadvendte aktiviteter, gør vi meget for at samle børnene på tværs af grupperne, i sociale sammenhænge, sport, lege, spil osv. På trods af de stillede diagnoser og alverdens forskellige besværligheder, vores børn måtte være besværede af, vil det altid kunne betale sig, at arbejde koncentreret med, at skabe positive relationer børene mellem. Ligeledes opfordrer vi forældrene til at skabe netværk for børnene når de er hjemme. Netværket kan blive det vigtigste eller måske eneste sociale tilbud til barnet, den unge, efter dets 18 år. 11

12 Beskrivelse af projektklassen: Målgruppe: Eleverne i projektklassen er 6-17 år og går i klasse. Eleverne kendetegnes dels ved store adfærdsmæssige vanskeligheder, og dels ved at de ikke profiterer af undervisningen i stamklasserne pga. et særligt stort behov for individuel struktur og relationsarbejde. Projektklassen har pt. plads til 6 elever. Visitationsprocedure: Der visiteres internt til projektklassen. Visitationen foretages af skolens ledelse, psykologen, afgivende kontaktlærer/pæd. samt modtagende kontaktlærer/pædagog. Der kan visiteres løbende. I visitationen tages hensyn til gruppens sammensætning mht. køn, alder, adfærd og behov. Metoder (herunder hverdagens struktur og pædagogik, samt traditioner i løbet af året): Projektklassens undervisning og pædagogik bygger på følgende: Relationerne er bærende for trivsel Trivsel er bærende for læring og udvikling Ressourcer og motivation hos eleven former projekterne. Der tages derfor udgangspunkt i et ressourceorienteret perspektiv på barnet, hvor den daglige undervisning og det pædagogiske arbejde bygger på korte boglige forløb vekslende med kreative eller fysiske aktiviteter og projekter for hver enkelt elev, med udgangspunkt i elevens ressourcer og motivation, for når vi sætter fokus på det, vi gerne vil have mere af, skabes der energi og handlekraft. Der arbejdes målrettet med socialtræning, særligt i frikvarter og SFO-tid og der arbejdes på at etablere eller genetablere positive sociale relationer eleverne imellem samt mellem elever og voksne, som et fundament for elevernes faglige og personlige udvikling og trivsel. Strukturen består i pavillonen som fast base for klassen, hvor hver elev har sin egen arbejdsstation og klassen har et fællesbord som bruges til samtale og spisning. Strukturen består ligeledes af 3-4 voksne på ad gangen som strukturerer hverdagen ud fra en fast daglig rytme med morgensamling, undervisning, fysisk aktivitet og projekter, individuelle eller i mindre grupper med løbende feed- forward til eleverne. Samtidig er strukturen fleksibel, der er hele tiden mulighed for at justere planerne efter elevernes individuelle behov. Eleverne holder aftalebaserede frikvarter enten på projektklassens område eller sammen med skolens øvrige elever, ud fra personalets vurdering af den enkelte elevs behov. Den daglige undervisning suppleres af massage, ergoterapeutisk bistand, praktikforløb internt/eksternt, samarbejde med stamklasser/sfo, ture ud af huset med og uden overnatning samt individuelle børnesamtaler. Mål (herunder evalueringsmetode): Målsætningen er at afdække og beskrive de enkelte elevers behov for specialpædagogisk støtte. At fremme elevernes trivsel og udvikling gennem relationer. At give eleverne en mindre konfliktfyldt hverdag. At gøre eleverne glade for at gå i skole. At sikre at eleverne fremover modtager den rette specialpædagogiske støtte, herunder vurdere hvornår de skal sluses ud til en anden klasse eller skoletilbud. Elevernes individuelle handleplan evalueres på tre årlige konferencer med efterfølgende forældresamtale. Derudover kan forældrene efter behov tilbydes supplerende forældresamtaler. 12

13 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Børnehaveklasse gruppen og 2 yngste grupper. Børnehaveklasse gruppen består af børn i alderen 5-6 år og i yngste grupperne er børnene fra 6 til 10 år. Der er i alt ; 14 piger og 11 drenge. Børnehaveklasse gruppen er placeret i en pavillon, beliggende et godt stykke væk fra yngste grupperne. Børnenes handicap er af vidt forskellige karakter og problematikker. Børnene i børnehaveklassen og yngste gruppere er i en lærings proces, hvor de skal lære at danne venskaber. Børnene mangler kendskab til deres egne følelser (glad, sur, ked af det, vrede osv.). Mange af børnene i grupperne forsøger at løse konflikter ved at slå. Mange af børnene har ikke ord eller forståelse for, hvad de skal gøre for, at få lov til at deltage i en leg/aktivitet med andre børn. At lære børnene, hvordan man kan kontakte hinanden, når man vil lege sammen. At børnene bruger et pænt sprog når de tiltaler hinanden. Vi vil lære børnene om følelser ved at benytte det pædagogiske redskab Trin for Trin og få det integreret i alle yngste grupper. I hverdagen guider vi børnene så de kan skabe lege relationer med hinanden. Vi vil fremhæve børnenes samvær og kontaktform til hinanden, når de gør det rigtige. Når vi voksne kan se og høre når børnene aflæser hinanden. Når børnene selv kan spørge hinanden, om at de skal lege sammen. Når vi kan se at børnene har nogle gode legerelationer. Vi vil tage billeder af de gode relationer og fremhæver dem sammen med børnene. Vi evaluerer tegnene i teamet. 13

14 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Mellem Mellemgruppen består af 18 børn i alderen 9-12 år. Der er 9 drenge og 9 piger. De fleste i mellemgruppen er selvhjulpen i ADL. Vi har 3-4 børn, der skal mindes om at gå på toilettet samt huske at vaske hænder efter endt besøg. Vores børn er generelt gode til at komme med egne ideer og initiativer til, hvad de gerne vil lave om eftermiddagen. De er meget energiske, aktive og pågående i forhold til deltagelse og i deres kontaktform til både voksne og børn, hvilket kræver, at vi følger dem tæt og er på sidelinjen og i direkte forbindelse med dem, når der opstår konflikt børnene imellem, da de har svært ved at løse konflikterne hensigtsmæssigt og uden brug af fysisk kontakt. Ved en konflikt kan vi blive nødt til at forlange, at barnet og en eller flere voksne følger barnet tilbage til gruppen for at undgå at konflikten udvikler sig til noget større. Vi oplever, at der sker en "domino" effekt hos de andre børn, hvis vi ikke sørger for at konflikten med den involverede bliver rykket væk fra børneflokken. Vi forsøger i videst mulig omfang at tilgodese det enkelte barns ønsker, hvilket kan lade sig gøre, da flere af børnene er i stand til at begå sig i en større sammenhæng, som er påkrævet, når vi går i gymnastiksalen, musiklokalet, til " computer øen" mm. Vi er meget bevidste omk. og opmærksomme på, at flere af vores børn har svært ved at deltage i et længerevarende forløb, hvor der er flere, der deltager. Derfor er der altid mulighed for at trække sig og gå tilbage til sin gruppe, hvor der er voksne tilstede og mere ro. Vi har pt. to mellemgrupper, men har et ønske om på sigt at udvikle et større fællesskab de to grupper imellem. At opbygge et fællesskab børnene imellem. At det kan blive en mobbefri gruppe med gode kammeratskaber. At børnene kan indgå i et fællesskab. Øve turtagning Tie stille, når andre taler vha. "talebold " Have en god " tone ", når man er sammen At man ikke giver hinanden øgenavne At de ikke håner/ griner/ laver grimasser ved uheld/ fejltagelser At de kalder hinanden ved navns nævnelse At de udtrykker glæde ved at være sammen med hinanden både verbalt og nonverbalt Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 14

15 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Ældste og Ungdom I ældste og ungdom er der tilsammen 35 børn/unge i alderen år. Vi modtager også elever fra CSV Vestfyn. Vi har opdelt børnene i tre grupper. I K3 er der 13 børn/unge. Der er ansat 2 pædagoger og to medhjælpere til denne gruppe. Det der kendetegner denne gruppe er af de har et større behov for hjælp end børnene/de unge i de to andre grupper. Det kan være hjælp til toilet besøg, spisning, etc. Ligeledes har mange af børnene brug for en fast struktur og genkendelighed i hverdagen. I K4 er der 14 børn og to pædagoger samt en medhjælper på deltid. Børnene/de unge i denne gruppe er for de flestes vedkommende selvhjulpne og trives i frie rammer hvor de har en høj grad af indflydelse på deres dag i SFO. I ungdomsgruppen er der ansat to pædagoger og en medhjælper. Gruppen ligner i sin sammensætning K4 men der arbejdes i langt højere grad fokus på at skabe et fritidstilbud der både giver mening her og nu men som også ruster dem til fremtiden. Det der kendetegner alle tre grupper er, at der er fastlagte aktiviteter i løbet af ugen som børnene/de unge kan deltage i. Der er tilbud om fodbold, sløjd, hockey, musik, kreativ værksted, gymnastik, etc.. Vi har et godt børnemiljø med få konflikter og meget lidt mobning. Det vil gerne bibeholde og udvikle. Vi vil sætte fokus på hvordan man er en god ven. Vi vil arbejde ud fra en anerkendende/positiv tilgang hvor den gode gerning / den gode kammerat synliggøres, forstørres og anerkendes af de voksne. Vi ved at det bl.a. er de gode handlinger vi gør for andre der er med til at vi får et godt socialt liv, derfor er det vigtigt at børnene/de unge får nogle anvisninger/erfaringer med sig på det område. At børnene/de unge får nogle konkrete anvisninger på/ideer til hvordan man er en god ven. At børnene/ de unge får nogle personlige oplevelser af at være en god kammerat og gøre en god gerning. At børnene/de unge gør nogle personlige erfaringer med hvad det gør ved dem selv og andre når de er en god kammerat/gør en god gerning. At vi voksne sætter ord på den gode gerning/den gode kammerat når viser det. Vi belønner og bringer den gode gerning/kammerat i positiv fokus. Vi spørger ind til hvordan det føles at være en god kammerat/ gøre en god gerning. Vi spørger ind til hvordan det føles at blive behandlet godt og at en anden gør en god gerning for en. Vi har et trofæ der synliggør at her er en god kammerat. Vi har et trofæ der synliggør at her er en der har gjort en god gerning. Børnene/de unge begynder at have mere fokus på det at være en god kammerat/ gøre en god gerning. Vi evaluerer på tegnene. Hvad lykkes og hvad lykkes ikke. Erfaringsudveksling bl.a. med hvad vi bruger som trofæ i de forskellige grupper. 15

16 Pædagogisk læreplan for at styrke børnenes/de unges kammeratskaber Gruppe: Projekt Se beskrivelse side 11 Gruppen er præget af store adfærdsmæssige vanskeligheder som gør det svært at etablere positive sociale relationer børnene i mellem. Fremme børnenes trivsel og udvikling gennem sociale relationer, styrke børnenes kammeratskaber. Gruppe spil, individuelle samtaler, kat - kassen, leg og bevægelse. Når der er færre konflikter. Hver 3 måned 16

17 Pædagogisk læreplan for at give børnene kendskab til årstidernes traditioner, så som påske, pinse, jul, etc. Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Børnehaveklasse gruppen og 2 yngste grupper. Børnehaveklasse gruppen består af børn i alderen 5-6 år og i yngste grupperne er børnene fra 6 til 10 år. Der er i alt ; 14 piger og 11 drenge. Børnehaveklasse gruppen er placeret i en pavillon, beliggende et godt stykke væk fra yngste grupperne. Børnenes handicap er af vidt forskellige karakter og problematikker. Vi oplever, at det ikke er alle børnene,der har kendskab til de danske traditioner og årstider i den d kultur. Børnene kommer fra vidt forskellige vilkår. Derfor er det vigtigt at vi i SFO` en har mulighed for at lære børnene om traditioner samt årstidernes skift. At børnene får kendskab til traditioner, samt årstidernes skift i den danske kultur. Vi vil gennem aktiviteter, fortællinger og historier give børnene kendskab til traditioner og årstider. Vi vil lave aktiviteter der passer til disse f.eks.: Plukke brombær og lave marmelade af disse. Lave drager og lege med disse. Lave julepynt og gaver og holde et jule arrangement. At Børnene begynder selv at nævne og genkende de enkelte tradition. Vi vil tage billeder af aktiviteterne. Vi vil i teamet evaluere, når årstiden og traditionen er forbi. 17

18 Pædagogisk læreplan for at give børnene kendskab til årstidernes traditioner, så som påske, pinse, jul, etc. Gruppe: Mellem Mellemgruppen består af 18 børn i alderen 9-12 år. Der er 9 drenge og 9 piger. De fleste i mellemgruppen er selvhjulpen i ADL. Vi har 3-4 børn, der skal mindes om at gå på toilettet samt huske at vaske hænder efter endt besøg. Vores børn er generelt gode til at komme med egne ideer og initiativer til, hvad de gerne vil lave om eftermiddagen. De er meget energiske, aktive og pågående i forhold til deltagelse og i deres kontaktform til både voksne og børn, hvilket kræver, at vi følger dem tæt og er på sidelinjen og i direkte forbindelse med dem, når der opstår konflikt børnene imellem, da de har svært ved at løse konflikterne hensigtsmæssigt og uden brug af fysisk kontakt. Ved en konflikt kan vi blive nødt til at forlange, at barnet og en eller flere voksne følger barnet tilbage til gruppen for at undgå at konflikten udvikler sig til noget større. Vi oplever, at der sker en "domino" effekt hos de andre børn, hvis vi ikke sørger for at konflikten med den involverede bliver rykket væk fra børneflokken. Vi forsøger i videst mulig omfang at tilgodese det enkelte barns ønsker, hvilket kan lade sig gøre, da flere af børnene er i stand til at begå sig i en større sammenhæng, som er påkrævet, når vi går i gymnastiksalen, musiklokalet, til " computer øen" mm. Vi er meget bevidste omk. og opmærksomme på, at flere af vores børn har svært ved at deltage i et længerevarende forløb, hvor der er flere, der deltager. Derfor er der altid mulighed for at trække sig og gå tilbage til sin gruppe, hvor der er voksne tilstede og mere ro. At gruppen af og til afholder nogle af arrangementerne for sig selv, da børnene alders- og udviklingsmæssigt ikke matcher de andre børnegrupper. At fejre hvert enkelt barn, når det har fødselsdag. At børnene får et kendskab til og en forståelse af årets forløb opdelt i de fire årstider. Fortsættelse næste side 18

19 Pædagogisk læreplan for at give børnene kendskab til årstidernes traditioner, så som påske, pinse, jul, etc. At fejre årstidernes traditioner samt fejre hvert enkelt barns fødselsdag. At gå ud og opleve naturen året rundt. At lade os inspirere til kreative aktiviteter. Forår: påskefrokost/ påskeklip/ påskeægsjagt. Sommer: Sct. Hans bål med sang og tale. Efterår: Høstfest. Vinter: Fastelavn og juletamtam. Benytte os af, hvad der er tilgængeligt af fx: fester, sange, bøger, mad, teater, naturens egne materialer såsom; blade, blomster, nødder, frugt m.m. A børnene spørger/ efterlyser, aktiviteter, der passer til årstiden. Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 19

20 Pædagogisk læreplan for at give børnene kendskab til årstidernes traditioner, så som påske, pinse, jul, etc. Gruppe: Ældste og ungdom I ældste og ungdom er der tilsammen 35 børn/unge i alderen år. Vi modtager også elever fra CSV Vestfyn. Vi har opdelt børnene i tre grupper. I K3 er der 13 børn/unge. Der er ansat 2 pædagoger og to medhjælpere til denne gruppe. Det der kendetegner denne gruppe er af de har et større behov for hjælp end børnene/de unge i de to andre grupper. Det kan være hjælp til toilet besøg, spisning, etc. Ligeledes har mange af børnene brug for en fast struktur og genkendelighed i hverdagen. I K4 er der 14 børn og to pædagoger samt en medhjælper på deltid. Børnene/de unge i denne gruppe er for de flestes vedkommende selvhjulpne og trives i frie rammer hvor de har en høj grad af indflydelse på deres dag i SFO. I ungdomsgruppen er der ansat to pædagoger og en medhjælper. Gruppen ligner i sin sammensætning K4 men der arbejdes i langt højere grad fokus på at skabe et fritidstilbud der både giver mening her og nu men som også ruster dem til fremtiden. Det der kendetegner alle tre grupper er, at der er fastlagte aktiviteter i løbet af ugen som børnene/de unge kan deltage i. Der er tilbud om fodbold, sløjd, hockey, musik, kreativ værksted, gymnastik, etc.. Det er vores opgave som voksne at formidle kendskabet til de forskellige årstidsbestemte traditioner der er i den danske kultur. Det er vigtigt at vi voksne skaber rammerne for børnene/de unge så vi i fællesskab kan fordybe os i og udøve de traditioner der kendetegner den danske kultur. Vi ser årstidernes traditioner som et socialt samlingspunkt der styrker fællesskabet, skaber glæde og positive forventninger hos børnene/de unge. At børnene /de unge styrkes i kendskabet til de forskellige årstidsbestemte traditioner der er knyttet til den danske kultur. Vi holder tre fester for børnene der er knyttet til forskellige traditioner. Vi tilbyder børnene at lave julegaver. Vi samler børn og forældre til et julearrangement. Vi laver pynt til de forskellige traditioner. Vi fortæller om de forskellige traditioner. Børnene de unge begynder at genkende og efterspørge de forskellige traditioner. Vi tager billeder af de forskellige aktiviteter. 20

21 Pædagogisk læreplan for at give børnene kendskab til årstidernes traditioner, så som påske, pinse, jul, etc. Gruppe: Projekt Se beskrivelse side 11 Vi har i det forgangne år afholdt forskellige fester som høre til årstidernes traditioner f.eks. julefest, sommerfest m.m. At børnene får et større kendskab til nogle af de danske og udenlandske traditioner. I år vil vi afholde fire fester/hyggekomsammen: Halloween, Julefest, Fastelavn og St. hans fest. Op til hver begivenhed vil vi snakke om hvor traditionen stammer fra og hvorfor man holder den og hvad der høre til sådan en tradition. Når børnene selv kan fortælle hvorfor man afholder disse traditioner, når de kan fortælle hvad der høre til en bestemt tradition, når de kan sammen koble årstiden og en tradition. Efter hver fest, vil vi voksne og voksne børn i mellem snakke om hvad vi har lavet, levede det op til det ønskede resultat, er det noget vi kan gøre bedre næste gang. 21

22 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Børnehaveklasse gruppen og 2 yngste grupper. Børnehaveklasse gruppen består af børn i alderen 5-6 år og i yngste grupperne er børnene fra 6 til 10 år. Der er i alt ; 14 piger og 11 drenge. Børnehaveklasse gruppen er placeret i en pavillon, beliggende et godt stykke væk fra yngste grupperne. Børnenes handicap er af vidt forskellige karakter og problematikker. Børnene er i den aldersklasse, hvor de danner selvet. Børnene virker tit usikre på sig selv. De siger meget ofte: det kan jeg ikke, også selv om det er ting, de godt kan. Deres selvværd og selvtillid er generelt lav. De har stort behov for at blive bekræftet i, at de er gode til de ting, de gør og at de er gode nok, som de er. Mange af vores børn har svært ved at koncentrere sig om lige den ting de er i gang med, men bliver let afledt. De er ikke så gode til at lytte til hinanden og de voksne. At børnene bliver bedre til, at koncentrerer sig, være opmærksomme og lytte både til hinanden og de voksne. At børnene lære om deres egne følelser og at de lærer at sætte ord på, hvordan de har det. At børnene føler sig værdifulde og værdsatte, at de kan noget og at der er brug for det de kan. Vi vil arbejde med trin for trin (lærer om følelserne) og i nogle tilfælde bruge Marte Meo (bekræftelse) Desuden vil vi igennem de aktiviteter, vi arbejder med gøre børnene opmærksomme på, det de er gode til og herved fremme deres selvværd. Vi vil være nærværende og hjælpe dem med at sætte ord på deres følelser. At børnene sætter ord på deres følelser. At børnene tør deltage i aktiviteter både nye og kendte. At børnene tror på at de kan selv. Vi vil evaluere dels på teammøderne og dels i de individuelle læreplaner. 22

23 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Gruppe: Mellem Mellemgruppen består af 18 børn i alderen 9-12 år. Der er 9 drenge og 9 piger. De fleste i mellemgruppen er selvhjulpen i ADL. Vi har 3-4 børn, der skal mindes om at gå på toilettet samt huske at vaske hænder efter endt besøg. Vores børn er generelt gode til at komme med egne ideer og initiativer til, hvad de gerne vil lave om eftermiddagen. De er meget energiske, aktive og pågående i forhold til deltagelse og i deres kontaktform til både voksne og børn, hvilket kræver, at vi følger dem tæt og er på sidelinjen og i direkte forbindelse med dem, når der opstår konflikt børnene imellem, da de har svært ved at løse konflikterne hensigtsmæssigt og uden brug af fysisk kontakt. Ved en konflikt kan vi blive nødt til at forlange, at barnet og en eller flere voksne følger barnet tilbage til gruppen for at undgå at konflikten udvikler sig til noget større. Vi oplever, at der sker en "domino" effekt hos de andre børn, hvis vi ikke sørger for at konflikten med den involverede bliver rykket væk fra børneflokken. Vi forsøger i videst mulig omfang at tilgodese det enkelte barns ønsker, hvilket kan lade sig gøre, da flere af børnene er i stand til at begå sig i en større sammenhæng, som er påkrævet, når vi går i gymnastiksalen, musiklokalet, til " computer øen" mm. Vi er meget bevidste omk. og opmærksomme på, at flere af vores børn har svært ved at deltage i et længerevarende forløb, hvor der er flere, der deltager. Derfor er der altid mulighed for at trække sig og gå tilbage til sin gruppe, hvor der er voksne tilstede og mere ro. En broget mellemgruppe, hvor vi som voksne møder børnene der, hvor de er rent udviklingsmæssigt og tilrettelægger tiltag og aktiviteter, som passer til hvert enkelt barn. Til at tage fat på nye udfordringer. At barnet fornemmer, at det bliver anerkendt for den person, det er. At det har så meget tiltro til sig selv, at det vælger at sige " ja " frem for et " nej " til deltagelse. I fællesskabet skal barnet kunne afprøve egne og andres grænser. Det skal lære at tackle de udfordringer fællesskabet byder på i form af modstridende ønsker, interesser og de følelser, der opstår derved. Fortsættelse næste side 23

24 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Mellem gruppen Forudsætninger der skal være til stede for, at målene kan opnås: At de voksne er nærværende, indlevende og bekræftende. At vi skaber plads til udfoldelse ved at tilbyde en bred vifte af aktiviteter, som tager udgangspunkt i børnenes interesser. At vi tilbyder børnene aktiviteter, som udfordrer dem på deres individuelle udviklingstrin. Vi støtter dem ved at bekræfte dem og evt. tage dem ved hånden og tage et skridt ad gangen. Børnene får mulighed for at afprøve egne og andres grænser samt for at lære at tackle de udfordringer fællesskabet byder på i det daglige samvær, hvor nærværende voksne sammen med børnene får snakket om hændelser, følelser og om, hvordan man kan løse de konflikter, der evt. opstår. At børnene udviser glæde ved at komme i SFO samt at være sammen med voksne og børn. At det enkelte barn tager egne initiativer til aktiviteter. At barnet magter at løse en simpel konflikt hensigtsmæssigt. At barnet evner at hente en voksen, når en konflikt optrappes og bliver uoverskuelig Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 24

25 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer. Gruppe: Ældste og ungdom I ældste og ungdom er der tilsammen 35 børn/unge i alderen år. Vi modtager også elever fra CSV Vestfyn. Vi har opdelt børnene i tre grupper. I K3 er der 13 børn/unge. Der er ansat 2 pædagoger og to medhjælpere til denne gruppe. Det der kendetegner denne gruppe er af de har et større behov for hjælp end børnene/de unge i de to andre grupper. Det kan være hjælp til toilet besøg, spisning, etc. Ligeledes har mange af børnene brug for en fast struktur og genkendelighed i hverdagen. I K4 er der 14 børn og to pædagoger samt en medhjælper på deltid. Børnene/de unge i denne gruppe er for de flestes vedkommende selvhjulpne og trives i frie rammer hvor de har en høj grad af indflydelse på deres dag i SFO. I ungdomsgruppen er der ansat to pædagoger og en medhjælper. Gruppen ligner i sin sammensætning K4 men der arbejdes i langt højere grad fokus på at skabe et fritidstilbud der både giver mening her og nu men som også ruster dem til fremtiden. Det der kendetegner alle tre grupper er, at der er fastlagte aktiviteter i løbet af ugen som børnene/de unge kan deltage i. Der er tilbud om fodbold, sløjd, hockey, musik, kreativ værksted, gymnastik, etc.. Børnene og de unge i ældste/ ungdom er for manges vedkommende bevidste om at de går på en skole for handicappede og derfor er anderledes end flertallet. Denne bevidsthed sætter dem i en sårbar situation der nemt kan resultere i et lavt selvværd og selvtillid. Vi ønsker at skabe et anerkendende miljø, der bevidst arbejder for at give plads og mulighed for at de kan udvikle sig til sunde og alsidige individer - der på trods af deres handicap - kan indgå i livgivende relationer med både handicappede og ikke handicappede. At børnene/de unge lærer deres følelser at kende og dermed udvikler selvindsigt og empati. At børnene/de unge bliver styret i deres selvværd og selvtillid. At børnene/de unge er i et bevidst anerkendende miljø. Vi udsætter børnene for situationer så de lærer deres følelser at kende. Vi sætter ord på deres/andres følelser. Vi sætter ord på vores følelser. Vi støtter børnene/de unge i at omsætte følelsesmæssige erfaringer til adfærd og handlinger. Vi følge så vidt det er muligt børnenes /de unges initiativer og skaber med vores kendskab til den enkelte/gruppen rammerne for at deres initiativer i stor grad udføres og lykkes. Vi ser det som værdifuld og nødvendigt at vores kollegaer i teamet kan stille spørgsmål ved vores praksis og relation til børnene/de unge for netop at bevidstgøre og skabe et anerkendende miljø 25 Fortsættelse næste side

26 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer. Gruppe: Ældste og ungdom Børnene og de unge sætter ord på egne og andres følelser. Børnene/de unge kan mærke egne og andres grænser. Børnene de unge får følelsen af at være værdifuld og have indflydelse på eget liv og være betydningsfulde i andres liv. At børnene/de unge tager initiativer. At børnene/de unge får/har selvindsigt. At børnene/de unge har gode relationer til børn og voksne. At børnene/ unge er glade for at komme i SFO. At børnene/de unge tager den anerkende tilgang til sig i deres handlinger. På vores teammøder - en gang om ugen - hvor det er et fast punkt på dagsordenen der hedder: børn. Her er målet er at skabe så stor trivsel og udvikling som muligt hos børnene/de unge i ældste/ungdom. Evaluering sker ligeledes jævnligt når vi laver og gennemgår individuelle læreplaner. 26

27 Pædagogisk læreplan for personlige kompetencer Gruppe: Projekt Se beskrivelse side 11. Se beskrivelse side 11. Eleverne er valgt ud fra de ikke profitere af undervisningen og har svært ved at indgå i det sociale i de eksisterende klasser. Eleverne har ofte store adfærdsmæssige vanskeligheder og er ind i mellem udadreagerende. At fremme barnets trivsel og udvikling gennem relationer. At give barnet en mindre konfliktfyldt hverdag. At gøre barnet glad for at gå i skole/sfo Vi arbejder med korte forløb der veksler med fysiske aktiviteter og projekter for hver enkelt barn med udgangspunkt i barnets lyst/motivation og træning af selvkontrol. Der arbejdes målrettet med socialtræning. Når vi oplever, at barnet er glad for at komme i skole/sfo. Når barnet har lyst/overskud og mod til at deltage i nye tiltag og aktiviteter. Når antallet af konflikter er faldende og når barnet bedre kan håndtere at komme ud af en konflikt. 27

28 Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer Gruppe: Børnehaveklassen og Yngste Se tidligere beskrivelse af gruppen. Mange af vores børn mangler sociale relationer. De har svært ved selv at skabe disse relationer. De har svært ved at løse konflikter, og aflæse egne / andres følelser. De er gode til at hjælpe og trøste andre, når de ser de er kede af det. Men de er ikke altid i stand til at se deres egen rolle/ skyld i at de andre er kede af det. De har svært ved empati især, når de selv er en del af det. De forstår ikke alle begreber/ ord, som f. eks. retfærdigt og uretfærdigt. Mange af vores børn er egocentreret. At børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og oplever at de hører til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og til de andre børn. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet og at de lærer at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser. At børnene bliver bedre til at se hvad deres handlinger gør ved de andre At børnene mestrer sociale relationer, og selv kan løse mindre konflikter Vi vil hjælpe dem med at skabe sociale relationer, så alle har nogen at lege med. Og sørge for at der så er den nødvendige ro og plads til at de kan lege. Vi guider og sætter ord på hvad der sker. F. eks. Jeg kan se du er ked af det. Vi fremhæver og roser, når de gør tingene på en god måde. Vi bruger Kat-kassen og trin for trin. At børnene selv løser mindre konflikter. At børnene leger mere sammen. Vi evaluerer dels på teammøderne og dels i de individuelle læreplaner. 28

29 Pædagogisk læreplan for sociale kompetencer Gruppe: Mellemgrupperne Se tidligere beskrivelse af gruppen. - flere af vores børn blander sig fint med de andre grupper - flere af vores børn er gode til at opsøge andre - flere af vores børn er blevet gode til at udvise omsorg hinanden - flere af dem kommer til de voksne, når der er brug for hjælp, hvis nogen er kede af det eller i konflikt - de er blevet bedre til at overholde aftaler, som er indgået med en voksen - andre af vores børn skal vi opfordre til at opsøge og skabe relationer - andre af vores børn skal opfordres/opmuntres til at fastholde en relation - at vores børn tilegner sig sociale erfaringer, som kan gøre dem bedre egnede til at deltage i det sociale fællesskab. - at vores børn bliver bedre til ikke at involvere sig i andres verbale og fysiske konflikter - at det enkelte barn udefra dets potentiale kan lære at se og forstå samspillet og de - at vi gentager basale samværsregler på en konstruktiv måde - at vi selv deltager i turtagningen og foregiver et godt eksempel ved samling - at vi sørger for, at vores børn indgår i et fællesskab ved, at de opmuntres og inddrages til at være aktive deltagere i et forløb i løbet af dagen - at børnene henter en voksen i stedet for at deltage i en konflikt, som de ikke er en del af - at vores børn magter turtagning og ikke afbryder eller griner af hinanden - at vores børn selv tager initiativ til at opsøge en god relation eller aktivitet Vi vurderer på vores teammøder, hvad der lykkedes og hvad der gik knap så godt og ud fra disse, sætte nye mål, fortsætte eller lave justeringer. 29