Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009

2 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk. 3, at kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, som indeholder beskrivelser af SFO' ens kerneydelser opdelt i temaer. Mål - og indholdsbeskrivelsen skal naturligvis ses i sammenhæng med Børn og ungepolitikken fra 2007 og den kommende skolepolitik, som forventes endeligt vedtaget i Mål- og indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordningerne (efterfølgende forkortet til SFO er) sætter retningen for SFO ernes prioriteringer, fokusområder og daglige arbejde. Kerteminde Kommune har på SFO - området valgt at tage udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, som vi allerede kender på dagpasningsområdet. De pædagogiske læreplaner skal således fremme pædagogikken lokalt i de enkelte skolefritidsordninger og samtidig sikre synliggørelse, kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde. Arbejdet med pædagogiske læreplaner i SFO skal tage udgangspunkt i Børne- og ungepolitikken, i det fælles børnesyn og den særlige tilgang til elevens udvikling af hele sit potentiale i en anerkendende og inkluderende kultur. Pædagogikken i SFO' en skal bygge bro til daginstitutionsområdet og skabe sammenhæng med undervisningsdelen i indskolingen med det formål, at børnene lærer at mestre deres frie tid. Alle børn skal have lige muligheder for at udvikle sig til livsduelige mennesker - blot kan vejen dertil være forskellig for de enkelte børn. Helhed i barnets hverdag, leg og læring, fællesskaber samt trivsel er nøglebegreber i praksis. Udkast til mål- og indholdsbeskrivelse er udarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af SFO - ledere og en repræsentant fra skoleledergruppen. Udkastet vil blive drøftet på dialogmøde den 18. juni og vil efterfølgende blive behandlet på møde i Børn og Skoleudvalget i august måned maj 2009 Underskrifter Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

3 Historisk rids De første SFO er blev etableret i midten af 1980 erne som et alternativ til fritidshjemmene, og udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i fritidsordningerne. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få til at være en almen foranstaltning for de mange. Hidtil har det almindelige syn på fritidsordningerne været, at de er et pasningstilbud et opsyn med børn før og efter skoletid hvor der er plads til at slappe af efter skoledagen og gøre det, man har lyst til. I de senere år er dette syn ændret. Fritid er ikke blot den tid, der er tilovers, når skoledagen er slut, men har en selvstændig værdi og betydning for børns opvækst i dag. Formål SFO' en skal - i samarbejde med skolen medvirke til barnets dannelse, fremme barnets personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. Det skal være et sted, der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære, og hvor der er plads til at udvikle sig i forskellige tempi. Kulturen er præget af værdsættende, anerkendende, og inkluderende tilgang til det enkelte barn, hvor trivsel for den enkelte og i fællesskabet er i højsæde. SFO er et sted, hvor man møder vennerne, oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, har spændende aktiviteter og har mulighed for fri leg. SFO' ens fornemste opgave er at bidrage til, at børnene lærer at mestre deres frie tid - fylde den med gode relationer og aktiviteter, så de får et meningsfuldt liv - og her er brug for en særlig pædagogisk tilgang for at underbygge denne kultur. Pædagogikkens særkende er: at børn i fritiden udfolder sig på deres egne præmisser og ud fra deres egne interesser at børn også lærer sig nye kompetencer igennem deres frie leg; at leg og læring følges ad at børns venskaber er i fokus, og at de udvikler sig personligt og socialt gennem deres samvær med andre børn at børns udvikling af selvværd og et nuanceret følelsesliv støttes af anerkendende voksne at børn deltager i forpligtende fællesskaber at børn har medbestemmelse og medindflydelse på deres hverdag i SFO en at børns fritid skal give muligheder for udfordringer og kropslige udfoldelser at børn støttes i at "de kan"! at pædagogens rolle understøtter, direkte eller indirekte, ved at være ved siden af eller bag børnene (engagerede, indlevende, afventende, støttende, anerkendende, inkluderende, værdsættende) Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

4 Legens særlige betydning Legen som spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af pædagogikken og de pædagogiske læreplaner for SFO. Leg har værdi i sig selv og er i SFO en et mål i sig selv, men er ikke alene målet for SFO. I SFO en handler det om at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Legen er vigtig i forhold til børnenes selvbestemmelse og muligheden for at være aktive. Pædagogerne kan også planlægge og igangsætte legen, hvor legen kan have et læringsmæssigt sigte eller kan have et socialiserende sigte. Fælles mål Kerteminde kommune har valgt at arbejde med de samme 6 læreplanstemaer som på dagtilbudsområdet. Temaet falder fint i tråd med det pædagogiske arbejde og undervisning i indskolingen. Der skabes broer både til pædagogikken i daginstitutionsområdet og undervisningspædagogikken i folkeskoleloven. Tema i dagplejens pædagogiske læreplaner Tema i børnehavens obligatoriske pædagogiske læreplaner Tema i skolefritidsordning ens pædagogiske læreplaner Børnehaveklassens obligatoriske temaer Den første fagopdelte undervisning (i indskolingen) Sprog Sprog Sprog Sprog- og udtryksformer Dansk Kristendomkunds kab Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Natur og naturfaglige fænomener Natur/teknik Matematik Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Krop og bevægelse Krop og bevægelse Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Billedkunst Musik Idræt Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Personlige kompetencer Personlige kompetencer Personlige kompetencer Samvær og samarbejde Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sociale kompetencer Sociale færdigheder Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

5 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over tid. At barnets selvværdsfølelse styrkes ved, at de får muligheder for samvær med anerkendende børn og voksne At barnets tillid til egen formåen vokser ved, at han/hun får muligheder for udfordringer At det enkelte barn føler sig værdifuld i og for fællesskabet Børnene er glade for at gå i SFO en. Børnene er aktive og tør prøve nye ting. Børnene tør sige til og fra. 2. Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati, tilknytningsrelationer og sociale færdigheder. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved, at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne At børnenes sociale kompetencer udvikles ved, at de får muligheder for selv at lege eller gennemføre projekter sammen med deres kammerater Børnene giver plads til hinanden i fællesskabet. Børnene kan fungere i fælleslege i både små og store grupper. Børnene går selv i gang med egne ideer. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

6 3. Sprog Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser, dels blive i stand til at forstå andres. Børnene udvikler og fastholder deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. At børnene bruger sproget til at skabe kontakter og kommunikere nuanceret At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Børnene eksperimenter med de forskellige måder, de kan udtrykke sig på. Børnene kan udtrykke ønsker og behov. 4. Krop og bevægelse Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen. Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. At børnene får erfaring med forskellige former for fysisk udfoldelse ved, at de får muligheder for at deltage i forskellige former for bevægelsesaktiviteter At børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved, at de får muligheder for inspiration fra voksne rollemodeller og omgivelser, der indbyder til fysisk aktivitet Børnene viser glæde ved fysisk aktivitet. Børnene er nysgerrige efter, hvad der er sundt for dem. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

7 5. Naturen og naturens fænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn handler om, at børnene får naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden Børnene vil gerne være udenfor. Børnene passer på naturen. Børn stiller spørgsmål om naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Børns blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære og værdisætte deres personlige og sociale identitet. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Børnene eksperimenterer med materialerne. Børnene er nysgerrige om egen og andre baggrund. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO

8 Den enkelte skole Den enkelte skole skal udarbejde sin egen pædagogiske læreplan for fritidsordningen indeholdende de 6 temaer. Den skal konkret beskrive, hvordan man vil arbejde med temaerne og hvordan det leder frem til målet. Den skal indeholde overvejelser omkring mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov, herunder børn med anden etnisk baggrund. Den skal præcisere, hvordan arbejdet vil blive dokumenteret og evalueret Dokumentation og evaluering For at kvalificere arbejdet med pædagogiske læreplaner skal der indarbejdes evaluering og dokumentation. En metode til evaluering kunne være SMTTE modellen. Samarbejde mellem skole og SFO Gennem samarbejde mellem pædagoger og lærere udnyttes de forskellige professionelle kompetencer, og man får et mere nuanceret syn på børnene. Børn og forældre skal i dagligdagen opleve, at skole og fritidsordningen samarbejder om at skabe de bedst mulige lærings- og legemiljøer samt en sammenhængende hverdag for børnene i skole og SFO med fokus på børnenes udvikling og trivsel. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO