LAR-grænseværdier og anbefalinger. Notat. Rapport Tlf.: Fax: CVR nr.

Transkript

1 LAR-grænseværdier og anbefalinger Notat Skanderborgvej Viby J Danmark Tlf.: Fax: CVR nr [email protected]

2 Udarb.: EAKR/ULA/OLEK Godkendt: OKJ Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål Kilder Vejvand Veje med lav belastning Veje med mellem til høj belastning Tagvand...6 Tidligere undersøgelser har vist, at særligt metaltage er problematiske ift. indholdet...6 af miljøfremmede stoffer. Det er derfor valgt at opdele i tage med og uden...6 metalbelægning Metaltage Tage ikke metal Kunststofbaner Legepladser med faldunderlag Stoffer Stoffer fra veje, lavt belastede Stoffer fra veje, højt belastede Metaltage Tage ikke metal Legeplads Kunststofbane Økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer Atmosfærisk deposition Recipienter Grundvand Fersk overfladevand Vandløb Søer Side 2 af 48

3 4.3 Naturområder Havet Spildevandssystemet Mulige recipienter for afløbsvand fra specifikke kilder Anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering Forvaltningspraksis ved etablering af vådområder Forvaltningspraksis ved midlertidig opmagasinering Konklusion midlertidig opmagasinering af overfladevand Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Vandrammedirektivet Anden international miljøbeskyttelse Spildevandsplan Lokalplan Kommuneplan Den hydrauliske belastning Specifikt for nedsivning til grundvandet Teknologiske løsninger Filtermuld Glatførebekæmpelse veje Bagatelgrænser i forhold til udledninger Eksempler på tilladelser Tjekliste Referencer Side 3 af 48

4 1 Indledning Fredensborg Kommune har på vegne af miljøsamarbejdet i de nordsjællandske kommuner, Milsam, bedt ALECTIA om at udarbejde et fællesnotat om grænseværdier ifm. LAR anlæg. Baggrunden er, at kommunernes klimaindsats samt ansøgninger om tilladelser til etablering af infrastruktur, idrætsanlæg (bl.a. kunststofbaner) o.a. i stigende grad medfører, at der gennemføres projekter, hvor regnvand udledes til forskellige recipienter eller nedsives til grundvandet. Regnvandet vil ofte indeholde problemstoffer, som har negative påvirkninger af vandmiljøet. Derudover kan kommunernes klimaindsats indeholde et behov for anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering af overfladevand ved store nedbørshændelser, og en potentiel påvirkning af naturområdernes tilstand skal derfor vurderes. Notatet skal give 1) et overblik over de kilder (forskellige typer af infrastruktur) der er til overfladevand og hvor der et behov for enten nedsivning eller udledning, 2) en oversigt over de miljøfremmede stoffer der kan forekomme i regnvand der udledes eller nedsives, fordelt på de forskellige kilder og med tilhørende miljøkvalitetskrav samt økotoksikologiske grænseværdier for udvalgte organismegrupper, 3) en oversigt over de recipienter der modtager vand fra LAR anlæg samt områder der kan anvendes til opmagasinering af overfladevand, 4) forslag til specifikke krav til rensning, forsinkelse, fysisk udformning af bygværker o.a. der påvirker hvilken type recipient der kan modtage vandet, 5) en oversigt over administrative begrænsninger, herunder hvordan lokalplaner, kommuneplaner, vandplaner, vandløbsregulativer samt lovgivning der stiller krav til udledningen af regnvand samt anvendelsen af arealer og 6) eksempler på tilladelser, krav og dispensationer fra kommuner ift. med etablering af LAR anlæg eller klimasikringsprojekter. Samlet giver dette et overblik over, hvilke oplysninger, der bør indgå i eller overvejes ifm. et klimatilpasningsprojekt eller etablering af et LAR anlæg. 1.1 Formål Opgaven er foranlediget af Milsam-kommunernes behov for overblik og notatet skal således fremstå som et opslagsværk for sagsbehandlere. Formålet er derfor, at kommunerne kan anvende notatet til lettere at komme igennem en ansøgningsproces Side 4 af 48

5 2 Kilder Udgangspunktet for en evt. ansøgningsproces om etablering af en LAR-løsning, og dermed også for dette notat, er de forskellige typer af infrastruktur, der leverer vand til enten nedsivning eller udledning. Der er mange af disse forskellige kilder, men i dette notat, efter samråd med MILSAM kommunerne, er der valgt at fokusere på 6 forskellige kilder. Disse 6 er valgt, da de er de mest hyppige og dermed de typer hvor der oftest skal gives en tilladelse til. Vej lille belastning Vej høj belastning Tag metal Tag andet Legeplads Kunststofbane 2.1 Vejvand Veje afvandes i dag henholdsvis direkte til jorden eller evt. til recipienter via grøfter eller gennem spildevandssystemet. Undervejs kan der ske rensning, enten i spildevandssystemet eller eksempelvis i bassiner med hydraulisk kontrol eller andre simple renseforanstaltninger. Kørertøjer der færdes på veje afgiver en række forskellige stoffer fra brændstof, smøremidler, bremsedele, dæk, karosseri o.a. Derudover afgiver selve vejens belægning også stoffer til vandet. Endelig udgør glatførebekæmpelse, herunder salt og andre tømidler samt ukrudtsbekæmpelse kilder til stoffer i afledningsvandet. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem belastningen på vejen (antal biler) og indholdet af stoffer i det afstrømmende vand i. Det er derfor relevant at lave en gruppering af veje ift. belastningen. Det mest oplagte er at inddele efter ÅDT (Årsdøgntrafikken), men den tilgængelige litteratur har ikke gjort dette muligt. I stedet er der foretaget en mere løs gruppering i veje med lav belastning og veje med mellem til høj belastning. Denne gruppering er identisk med grupper anvendt i tidligere undersøgelser ii Veje med lav belastning Denne gruppe af veje inkluderer primært villaveje, men også andre relativt lavt belastede veje. Gruppen inkluderer også parkeringspladser med < 20 biler. For oplysninger og stofindhold i vand fra lavt belastede veje gå til afsnit Veje med mellem til høj belastning Denne gruppe af veje inkluderer motorveje, omfartsveje, motortrafikveje, landeveje og andre veje med relativ stor belastning. Gruppen inkluderer også parkeringspladser med > 20 biler Side 5 af 48

6 For oplysninger og stofindhold i vand fra veje med mellem til høj belastning gå til afsnit Tagvand Tagvand er en fællesbetegnelse for afløb fra tagoverflader af forskellige typer. Tage afvandes i dag henholdsvis direkte til jorden eller evt. til recipienter via grøfter eller gennem spildevandssystemet. Undervej kan der ske rensning, enten i spildevandssystemet eller eksempelvis i bassiner med hydraulisk kontrol eller andre simple renseforanstaltninger. Tage i Danmark udføres primært af eternit og anden fibercement (50 %), tegltage (20 %), tagpap (16 %), metaltage (7 %), stråtage (1,5 %) o.a. (4 %) iii. Afhængigt af materialet, afgiver tage forskellige stoffer. Derudover afgiver tagrender, rør, inddækninger, træværk vinduer o.a. stoffer til regnvandet. Endelig kan en evt. behandling af tage (f.eks. mod alger) tilføre stoffer til regnvandet. Tidligere undersøgelser har vist, at særligt metaltage er problematiske ift. indholdet af miljøfremmede stoffer. Det er derfor valgt at opdele i tage med og uden metalbelægning Metaltage Denne gruppe inkluderer metaltage, primært kobber og zinktage. Derudover er tage med tagrender og nedløbsrør i metal medtaget i denne gruppe. For oplysninger og stofindhold i vand fra metaltage gå til afsnit Tage ikke metal Denne gruppe inkluderer tage lavet af eternit, fibercement, tegl, tagpap strå og andre materialer der ikke er metal. Derudover er tagrender og rør ligeledes ikke af metal. For oplysninger og stofindhold i vand fra tage uden metal gå til afsnit Kunststofbaner Anlæggelse af kunststofbaner er i de senere år blevet meget populært, og almindelige græs- og grusbaner erstattes mange steder af kunststofbaner. Der er en række fordele ved kunststofbaner, bl.a. kan de anvendes hele året, er meget slidstærke og kan anlægges på steder hvor græs har svært ved at gro. Kunststofbaner bygges i dag op som såkaldte 3. generationsbaner iv. Kunstgræsset består af plastfibre, der sidder fast på et polypropylen- eller polyestervæv vha. lim. Mellem plastfibrene lægges infill, der typisk består af en blanding af sand og et elastisk gummigranulat. De fleste baner anlægges ved anvendelse af et infill-granulat bestående af genanvendte bildæk (SBR-bildæk), men der anvendes også andre typer gummi. Alternativt til gummi-infill kan der anvendes biologiske materialer til infill, f.eks. kokos eller kork, men dette er et betydeligt fordyrende element. Banerne Side 6 af 48

7 opbygges typisk med et drænsystem, der leder vand væk fra banerne. I vinterhalvåret anvendes der i mange tilfælde tømidler på banerne, typisk salt men også andre former for tømidler. Der er lavet en række undersøgelser af indholdet af miljøfremmede stoffer i drænvand fra kunststofbaner. De fleste undersøgelserne er lavet som enkeltstående stikprøver af bestemte kunststofbaner, men Miljøstyrelsen har også lavet en undersøgelse af mere generel karakter. Resultaterne fra de udførte undersøgelser er i 2013 samlet i rapporten fra Lynettefællesskabet I/S iv. For oplysninger og stofindhold i vand fra kunststofbaner gå til afsnit Legepladser med faldunderlag Litteratursøgningen har ikke resulteret i specifik information om indhold af miljøfremmede stoffer i drænvand fra legepladser med faldunderlag. Faldunderlaget på legepladser opbygges typisk af granulerede bildæk og der anlægges et drænsystem til bortledning af vand. Det vurderes derfor, at indholdet af miljøfremmede stoffer i drænvand fra legepladser er meget lig det der er fundet i drænvand fra kunststofbaner, men det har ikke været muligt at finde dokumentation på dette Side 7 af 48

8 3 Stoffer Petersen m. fl. v har gennemgået den danske og internationale litteratur for indhold af miljøfremmede stoffer i vand fra tage og befæstede arealer. Gennemgangen viste, at der ved analyser er fundet i alt 267 forskellige stoffer i afløbsvand fra tage og befæstede arealer. Det meget store antal fundne stoffer illustrerer dermed tydeligt den potentielle kompleksiteten af forurenet overfladevand, der skal håndteres i LARløsninger eller ledes direkte til recipienten. De miljøfremmede stoffer kan grupperes i følgende stofgrupper: Stofgruppe Metaller PAH er PCB er Pesticider Phenoler Ætere Dioxiner og furaner Kulbrinter Halogenerede alifatiske kulbrinter Phthalater og adipater Diverse I det følgende præsenteres resultater fra søgning i litteraturen omkring fundne miljøfremmede stoffer. Resultaterne er grupperet efter de 6 forskellige kilder til potentielt forurenet overfladevand defineret og beskrevet i afsnittet Kilder. Som nævnt ovenfor, er der ved analyser fundet 267 forskellige stoffer i afløbsvand fra tage og befæstede arealer. Det er således meget komplekst og uoverskueligt at gengive alle de fundne stoffer for de enkelte kilder. Derudover er mange af stofferne fundet i så lave koncentrationer, der ikke giver anledning til miljømæssige problemer. I dette notat er det derfor valgt kun at gengive udvalgte stoffer, der vurderes relevante i forhold miljøet og specifikke for de enkelte kilder. Der er taget udgangspunkt i de miljøfremmede stoffer angivet i 2 rapporter udarbejdet som et led i projektet Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand et projekt under Naturstyrelsen. Disse 2 rapporter udgøres af en længere baggrundsrapport vi samt en kortere rapport med opsummerede anbefalinger vii. Derudover er der brugt data fra rapporten Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer Vurdering af forureningsrisici for grundvand v, ligeledes fra Naturstyrelsen. Generelt er der meget stor variation i de fundne koncentrationsdata, pga. den naturlige variation i regnintensitet, interval mellem regnhændelser, hvornår i regnhændelsen prøven er taget og en lang række andre faktorer. Særligt begrebet first flush er en vigtig faktor, da det første vand, der strømmer af en overflade efter Side 8 af 48

9 en periode uden regn ofte vil indeholde højere koncentrationer end vand der strømmer af senere. I arbejdet med de mange koncentrationsdata præsenteret i de nævnte rapporter, blev det derfor fundet nødvendigt at anvende en robust og konsistent metode til sammenligning. For data omkring vejvand er der anvendt 90 % konfidensniveauet for den log-normalfordeling, der bedst beskriver data. Ved at anvende denne metode lægges der ikke så høj vægt på de ekstreme koncentrationer, da værdien repræsenterer den værdi hvor 90 % af målingerne ligger under. Derved sikres en mere robust sammenligning af værdier fra datasæt med mange data og værdier fra mere sparsomme datasæt. Samtidig er 90 % konfidensniveauet et relativt konservativt estimat og bliver betragtet som worstcase koncentrationer vi. For data omkring vand fra metaltage, var det ikke muligt at udregne 90 % fraktiler, og i stedet er det de maksimale værdier der er angivet. I det følgende er relevante stoffer fra litteraturgennemgangen præsenteret. Det er kun valgt at medtage de stoffer, der i et worst-case scenarium eller i de maksimale koncentrationer har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav og grundvandskrav. Endvidere er der for de generelle kvalitetsparametre medtaget stoffer der overskrider udlederkrav for renseanlæg. Ved disse stoffer er der således en risiko for, at kravene overskrides og det skal derfor sikres, at der sker en rensning for disse stoffer før eller i forbindelse med, at vandet nedsives eller udledes. Der er i denne vurdering ikke taget hensyn til en evt. fortynding eller opkoncentrering i recipienten og denne skal derfor indregnes når den konkrete vurdering foretages. Ligeledes er der ikke taget hensyn til en evt. nedbrydning eller tilbageholdelse af stofferne på vej mod grundvandet. Som supplement til de målte koncentrationer, er der foretaget en litteratursøgning på økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer. I litteraturstudiet er der primært søgt i ECOTOX databasen for de enkelte stoffers påvirkning på de udvalgte organismer (Fisk: Oncorhynchus mykiss, Krebsdyr: Daphnia magna, Padder: Frøer/Tudser). Arterne er valgt på baggrund af, at de er udbredte forsøgsorganismer og det har ikke været muligt at finde omfattende undersøgelser af de enkelte stoffers påvirkninger på relevante danske arter. I gruppen padder er der både medtaget søgninger på frøer og tudser da enkeltsøgninger viste sig mangelfulde. Der har været fokuseret på at finde værdier for de udvalgte potentielle skadelige stoffer præsenteret i indeværende notat. Problematikken omkring tålegrænser ved påvirkning af mange stoffer på samme tid er ikke mulig at vurdere med nuværende vidensgrundlag men cocktaileffekten må forventes at komme maksimalt til udtryk ved opsamling af vand og udledning i et afgrænset område. Udover de specifikke miljøfremmede stoffer, kan overfladevand påvirke den generelle kvalitet af vandet (enten i regnvandet eller i recipienten). De generelle kvalitetsparametre, der beskriver vandets kvalitet, og tilhørende intervaller for Side 9 af 48

10 danske vandområder samt kvalitetskrav for drikkevand, fremgår af nedenstående tabel. Parameter Interval Kvalitetskrav for drikkevand Fysisk parameter Suspenderet stof, SS (mg/l) 0, Ledningsevne (μs/cm) > 30 (25 C) Farve (mg/l eller Pt) Turbiditet (FTU) 1, ,3 Temperatur ( C) 1 31 <12 Kemisk parameter Klorid (mg/l) 0, Opløst ilt (mg/l) 0, > 8 Hårdhed, CaCO3 (mg/l) 1, ,8 10,7 ph 3,8 9,8 7 8,5 Sulfat, SO42- (mg/l) 0, Sulfider, S2- (mg/l) 0,0 15,0 - Alkalinitet, CaCO3 (meq/l) Olie og fedt <0, TOC (mg/l) <0, (NVOC) DOC (mg/l) 0, BOD (mg/l) COD (mg/l) Sum af NH4+- og NH3-N (mg/l) 0, ,039 Sum af NO3-- og NO2--N (mg/l) 0, ,3 Total N (mg/l) 0, TKN-N (mg/l) <0, Sum af PO4 P <0,01 7,4 - Total P (mg/l) <0, ,15 Der er ikke fastsat specifikke miljøkvalitetskrav for de generelle kvalitetsparametre. Ift. vandrammedirektiver må de generelle kvalitetskrav ikke falde udenfor intervaller der sikrer opretholdelse af det typespecifikke økosystem. F.eks. må der ikke tilføres så meget klorid, at ferske vandområder bevæger sig henimod en brak eller salt tilstand. 3.1 Stoffer fra veje, lavt belastede Nedenstående tabel viser worst-case koncentrationer (90 % konfidensniveauet) for stoffer fundet i vand fra veje med lav belastning. Røde felter viser de stoffer der i et worst-case scenarium har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for renseanlæg Side 10 af 48

11 Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. 90 % konfid ensniv Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikke vands krav Grund vands krav eau Fersk Saltv Fersk Saltva (µg/l) (µg/l) (µg/l) vand and vand nd Totale kulbrinter - < olie PAH, pyren som < 1 0,004 0,001 0,023 0,023 0,01 0,01 repræsentant 6 7 Dibutylphtalat (DBP) < 2 2,3 0, Butylbenzylphtalat < 1 7,5 0, (BBP) Diethylhexylphtalat < 50 1,3 1, (DEHP) Diethylhexyladipat < 4 0,7 0,07 6,6 6, (DEHA) Diethylphtalat < (DEP) Nonylphenol < 15 0,3 0, Tetrachlorethylen < (PCE) Chrom, opløst < 5 4,9 3, Kobber, opløst < Nikkel, opløst < 5 2,3 0,23 6,8 6, Bly, opløst < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1 Zink, opløst < 30 7,8 7,8 8,4 8, Generelle kvalitetsparametre Stof 90 % Generelt Korttidskrav Drikke Grund Udlede konfid kvalitetskrav (<24 timer, vandsk vands rkrav ensniv (µg/l) µg/l) rav krav rensea eau (mg/l) (mg/l) nlæg (mg/l) Ferskv Saltv Fersk Saltv (mg/l) and and vand and Suspenderet stof < Biologisk iltforbrug, BOD < Chlorid < Patogener Termotolerante Coli (antal/100 ml) < Side 11 af 48

12 3.2 Stoffer fra veje, højt belastede Nedenstående tabel viser worst-case koncentrationer (90 % konfidensniveauet) for stoffer fundet i vand fra veje med høj belastning. Røde felter viser de stoffer der i et worst-case scenarium har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for renseanlæg. Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. 90 % konfide nsnivea Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikkev andskra v Grundva ndskrav (µg/l) u (µg/l) Ferskv and Saltva nd Ferskv and Saltvan d (µg/l) Totale kulbrinter olie < PAH, pyren som < 3 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01 repræsentant Dibutylphtalat (DBP) < 4 2,3 0, Butylbenzylphtalat < 2 7,5 0, (BBP) Diethylhexylphtalat < 120 1,3 1, (DEHP) Diethylhexyladipat < 6 0,7 0,07 6,6 6, (DEHA) Diethylphtalat < (DEP) Nonylphenol < 15 0,3 0, Chrom, opløst < 10 4,9 3, Kobber, opløst < Nikkel, opløst < 10 2,3 0,23 6,8 6, Bly, opløst < 7 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1 Zink, opløst < 120 7,8 7,8 8,4 8, Generelle kvalitetsparametre Stof 90 % Generelt Korttidskrav Drikkev Grundva Udleder konfide kvalitetskrav (<24 timer, andskr ndskrav krav nsnivea (µg/l) µg/l) av (mg/l) renseanl u Ferskva Saltva Ferskv Saltva (mg/l) æg (mg/l) nd nd and nd (mg/l) Suspenderet stof < Biologisk iltforbrug, BOD < Kemisk iltforbrug, COD < Chlorid < Patogener Termotolerante Coli (antal/100 ml) < Side 12 af 48

13 3.3 Metaltage Nedenstående tabel viser worst-case koncentrationer (90 % konfidensniveauet) for stoffer fundet i vand fra metaltage. For Chrom og Zink repræsenterer værdierne ikke 90 % konfidensniveauet, men de maksimale koncentrationer der potentielt kan findes i afløbsvand fra metaltage. Dette skyldes, at data specifikke for afløbsvand fra metaltage ikke findes opgjort som konfidensniveauer. Røde felter viser de stoffer der i et worst-case scenarium har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for renseanlæg. Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. 90 % konfiden sniveau Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikke vands krav Grund vands krav (µg/l) Ferskva Saltvan Ferskva Saltvan (µg/l) (µg/l) nd d nd d Totale kulbrinter - olie < PAH, pyren som < 0,02 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01 repræsentant Kobber, opløst Nikkel, opløst < 2 2,3 0,23 6,8 6, Bly, opløst < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1 Zink, opløst ,8 7,8 8,4 8, Patogener Termotolerante Coli (antal/100 ml) < Side 13 af 48

14 3.4 Tage ikke metal Nedenstående tabel viser worst-case koncentrationer (90 % konfidensniveauet) for stoffer fundet i vand fra tage der ikke er lavet af metal. Røde felter viser de stoffer der i et worst-case scenarium har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for renseanlæg. Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. 90 % konfiden sniveau Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikkev andskr av Grund vands krav (µg/l) Ferskva Saltvan Ferskva Saltva (µg/l) (µg/l) nd d nd nd Totale kulbrinter - olie < PAH, pyren som < 0,02 0,0046 0,0017 0,023 0,023 0,01 0,01 repræsentant Kobber, opløst < Nikkel, opløst < 2 2,3 0,23 6,8 6, Bly, opløst < 1 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1 Zink, opløst < 700 7,8 7,8 8,4 8, Patogener Termotolerante Coli (antal/100 ml) < Legeplads Søgningen har ikke resulteret i data der viser koncentrationer i afløbsvand fra legepladser 3.6 Kunststofbane Nedenstående tabeler viser de maksimale fundne koncentrationer for stoffer fundet i drænvand fra kunststofbaner. Røde felter viser de stoffer, der i et worst-case scenarium har en overkoncentration i forhold til de fastsatte generelle miljøkvalitetskrav, drikkevandskrav, grundvandskrav eller udlederkrav for renseanlæg. Tabellerne er opdelt efter 3 typer af infill til kunststofbaner; sort SBR, gråt industrigummi og kork/kokos Side 14 af 48

15 Sort SBR Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. Maksim ale koncent Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikkev andskra v Grundva ndskrav (µg/l) ration (µg/l) Ferskva nd Saltvan d Ferskv and Saltvan d (µg/l) Totale kulbrinter - olie Diethylhexylphtalat ,3 1, (DEHP) Chrom III, opløst ,9 3, Kobber, opløst Nikkel, opløst ,1 2,3 0,23 6,8 6, Zink, opløst ,8 7,8 8,4 8, Cadmium, opløst 0,57 0,08 0,2 0,45 0,45 2 0,5 Generelle kvalitetsparametre Stof Maksim Generelt Korttidskrav (<24 Drikke Grundva Udleder ale kvalitetskrav timer, µg/l) vandsk ndskrav krav koncent (µg/l) rav (mg/l) rensean ration Ferskva Saltvan Ferskva Saltva (mg/l) læg (mg/l) nd d nd nd (mg/l) Suspenderet stof Kemisk iltforbrug, COD Total-N 1, Chlorid Side 15 af 48

16 Gråt industrigummi Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. Maksim ale koncent Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikkev andskra v Grund vands krav ration (µg/l) Ferskva nd Saltva nd Ferskv and Saltvan d (µg/l) (µg/l) Totale kulbrinter - olie Diethylhexylphtalat ,3 1, (DEHP) Octylphenol < 0,1 0,01 0,1 - - Bisphenol A < 0,01 0,1 0, Phenolindex 45 7,7 0, Nikkel, opløst ,3 2,3 0,23 6,8 6, Bly, opløst < 0,5 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1 Cadmium, opløst 0,39 0,08 0,2 0,45 0,45 2 0,5 Kviksølv, opløst 0,09 0,05 0,05 0,07 0,07 1 0,1 Generelle kvalitetsparametre Stof Maksim Generelt Korttidskrav Drikkev Grundva Udlede ale kvalitetskrav (<24 timer, andskr ndskrav rkrav koncent (µg/l) µg/l) av (mg/l) rensea ration Ferskva Saltvan Ferskv Saltvan (mg/l) nlæg (mg/l) nd d and d (mg/l) Suspenderet stof Chlorid Side 16 af 48

17 Kork/kokos Miljøfremmede stoffer Stof CAS nr. Maksim ale koncent Generelt kvalitetskrav (µg/l) Korttidskrav (<24 timer, µg/l) Drikkev andskr av Grundva ndskrav (µg/l) ration (µg/l) Ferskv and Saltva nd Ferskv and Saltvan d (µg/l) Octylphenol < 0,1 0,01 0,1 - - Kobber Nikkel ,3 2,3 0,23 6,8 6, Bly, opløst ,5 0,34 0,34 2,8 2,8 5 1 Zink ,8 7,8 8,4 8, Generelle kvalitetsparametre Stof Maksim Generelt Korttidskrav Drikkev Grundv Udleder ale kvalitetskrav (<24 timer, andskr andskr krav koncent (µg/l) µg/l) av av renseanl ration Ferskva Saltvan Ferskv Saltva (mg/l) (mg/l) æg (mg/l) nd d and nd (mg/l) Biologisk iltforbrug, BOD 640* Kemisk iltforbrug, COD 990* *De høje værdier for BOD og COD skyldes anvendelse af et tømiddel umiddelbart før prøvetagningen Side 17 af 48

18 3.7 Økotoksikologiske tålegrænser for udvalgte organismer Tålegrænserne er i nedenstående tabel udtrykt i form af EC50/LC50 værdier (den koncentration hvor 50 % af populationen enten påvirkes negativt eller dør). Værdierne repræsenterer både korttidskrav samt langtidskrav og en præcis forståelse af de angivne intervaller kræver et nærstudie af de bagvedliggende forskningsartikler. På den baggrund skal værdierne ses som vejledende til at få forståelse for organismernes tålegrænser og dermed ikke som et egentligt facit, der kan anvendes til at vurdere tilladelser til etablering af LAR anlæg. Risikostof CAS nr. Fisk (Oncorhynchus mykiss) Krebsdyr (Daphnia magna) EC 50 /LC 50 Padder (Frøer/Tudser) Pyren ,78-1,23 µg/l 250 µg/l mg/l Dibutylphtalat ,2-16 mg/l 3,7-14 mg/l - (DBP) Butylbenzylphtalat µg/l 1-4,7 mg/l - Diethylhexylphtalat mg/l 0,32-68 mg/l 3,1-4,8 mg/l (DEHP) Diisobutylftalat ,4 mg/l - Diethylhexyladipat µg/l µg/l - (DEHA) Diethylphtalat mg/l mg/l - (DEP) Nonylphenol ,75 mg/l 0,035 mg/l 0,12-0,34 µg/l 2,4-Di-tertbutylphenol mg/l 1,7 mg/l Tetrachlorethylen mg/l mg/l - (PCE) 6PPD ,14-0,18 mg/l 0,51 mg/l - Dicyclohexylamin mg/l - Chrom ,17-15 mg/l 4,4 mg/l µg/l 50 µg/l Kobber ,41-5,1 mg/l 3,6-120 µg/l µg/l Nikkel ,50-15 mg/l - 50 µg/l Bly µg/l 3,6-5,3 mg/l 40 µg/l zink ,32-9,8 mg/l 0,073-0,39 mg/l 40 µg -13 mg/l 3.8 Atmosfærisk deposition Den atmosfæriske deposition er transport af stof fra atmosfæren til overflader som vegetation, jord, bygninger og vandoverflader. I bynære områder vil depositionen både være påvirket af lokale kilder og af langtransporterede forureninger. Den atmosfæriske deposition af miljøskadelige stoffer på veje, tage, legepladser og Side 18 af 48

19 kunstgræsbanerne må forventes at påvirke koncentrationerne målt i afløbsvandet, når regnvandet løber af eller siver ned gennem overfladen. Information om den atmosfæriske deposition kan derfor anvendes til at vurdere, hvor høj en andel af et bestemt stof der stammer fra selve overfladen og hvor høj en andel der stammer fra andre kilder. Den atmosfæriske deposition af metaller og andre sporstoffer er siden 1970 erne blevet beskrevet i Storkøbenhavn viii. I nedenstående tabel er middelkoncentrationen af den atmosfæriske deposition af metaller i nedbør i det centrale København og Nordsjælland vist for perioden viii. Koncentrationen omfatter både våddepositionen og støv-fald af større partikler (>10 μm), men ikke afsætningen af små partikler (<10 μm) og aerosoler. Atmosfærisk deposition μg/l Kobber 11 Nikkel 0,91 Zink 29 Bly 4,5 Cadmium 0,076 Krom 1,1 Kobolt 0,20 Arsen 0,0003 Tin 0,26 Vanadium 1, Side 19 af 48

20 4 Recipienter Overordnet set er der 4 forskellige typer af recipienter, der kan modtage regnvand fra LAR anlæg eller inddrages i klimatilpasningsprojekter: Grundvand, fersk overfladevand (vandløb og søer), naturområder og havet. Derudover kan det besluttes at aflede til rensning via spildevandssystemet. I det følgende beskrives recipienterne kortfattet, herunder de specifikke forhold, der skal overvejes ift. udledning af vand fra LAR anlæg eller klimatilpasningsprojekter. 4.1 Grundvand Grundvandet spiller en væsentlig rolle i det hydrologiske kredsløb. Grundvandet leverer vores drikkevand og kan være kritisk for opretholdelsen af vådområder og vandløb - og kan fungere som buffer i tørre perioder. Grundvandet leverer med andre ord baseflow (dvs. det grundvand, der løber ud i vandløbene året rundt) til overfladevandsystemerne. Grundvandsressourcerne er i EU beskyttet i Vandrammedirektiv og Grundvandsdirektivet. I vandrammedirektivet er det et krav, at medlemsstaterne»beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandstilstand«. Medlemsstaterne skal endvidere»iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet«. EU s grundvandsdirektiv fokuserer på grundvandsbeskyttelse og bæredygtig grundvandsudnyttelse. Der er i grundvandsdirektivet fokus på fastsættelse af kvalitetskrav, tærskelværdier og bestemmelse og styring af opadgående eller nedadgående tendenser. Kvalitetskravene for nitrat og pesticider svarer til drikkevandsdirektivet. Grundvandsforekomsterne er inddelt i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), Områder med Drikkevandsinteresser (OD) og Områder med Begrænsede Drikkevandsinteresser (OBD). Staten har kortlagt grundvandet i det meste af Danmark og udpeget OSD-områder og indvindingsoplande udenfor OSD. OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udgør rygraden i den fremtidige vandforsyning, og er dermed en ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse. Indenfor OSD og indvindingsoplande udenfor OSD har staten udpeget områder som bl.a. på grund af ringe dæklag og stor grundvandsdannelse er følsomme overfor nedsivende stoffer. Områderne er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), men er ud over nitrat som udgangspunkt også følsomme overfor andre stoffer. I tillæg hertil har staten udpeget områder som er særligt Side 20 af 48

21 følsomme overfor sprøjtemidler (SFI). Disse findes ikke på Sjælland, da områderne er knyttet til sandjorde. Statens kortlægning kan findes på I vandplanerne beskrives miljømålene for grundvandsforekomsterne. Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan Øresund dækker de nordsjællandske kommuner. Den kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne er generelt ringe. De terrænnære grundvandsforekomsters kemiske tilstand er ringe. De regionale og dybe grundvandsforekomsters kemiske tilstand er derimod god i størstedelen af området. Undtaget er Allerød, Rudersdal, Furesø og Lyngby-Tårbæk kommuner, som det ses i nedenstående kort. Figur 4-1. De regionale grundvandsforekomsters kemiske tilstand. Indenfor OSD og NFI udarbejder kommunerne indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse i forhold til eksisterende og fremtidig drikkevandsindvinding. I forhold til planlægning danner Vandplanernes retningslinje 40 og 41 grundlaget for anvendelse af arealer og for planlægning inden for OSD og indvindingsoplande ix Side 21 af 48

22 Retningslinjerne i den statslige udmelding er opsummeret i Bilag 1 til retningslinjerne. Der kan i kommuneplan og i redegørelsen for arealudlæg være skærpede krav i forhold til statens udmelding. Sårbare grundvandsområder Generelt omfatter de sårbare grundvandsområder, dvs. områder, hvor der skal tages ekstra hensyn i forhold til nedsivning, de udpegede NFI områder og OSD områder. NFI er altid indeholdt i enten OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD. Områderne er udpeget på baggrund af tyndt lerdæklag (< 15 meter), manglende reduktionskapacitet i dæklag, grundvandsdannelse og magasinets kemiske sårbarhed. Herudover kan der være terrænnære, regionale eller dybe grundvandsforekomster i Vandområdeplanen, hvor der skal tages hensyn til enten grundvandsmængden eller den kemiske tilstand. I forhold til grundvandsindvinding findes specifikke afstandskrav til indvindingsboringer når der skal gives tilladelser til nedsivning i Spildevandsbekendtgørelsen nr. 310/94, Kapitel 12, 30. Dette omtales nærmere i afsnit 7.9. Robuste grundvandsområder Robuste grundvandsområder er områder, hvor der ikke er særlig drikkevandsinteresse, hvor den kemiske eller kvantitative tilstand i grundvandsforekomsten ikke er truet, og hvor afstandskravet til indvindingsboringer er overholdt. 4.2 Fersk overfladevand Fersk overfladevand omfatter primært vandløb og søer. Derudover er der andre naturtyper (bl.a. moser) hvor fersk overfladevand indgår som en del af naturtypen Vandløb Der findes ca km vandløb i Danmark, hvoraf ca km er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dette drejer sig primært om de naturlige vandløb. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i vandløbenes tilstand og de beskyttede vandløb kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Ca km vandløb har en specifik målsætning fastlagt i vandplanerne. Målsætningen for de fleste vandløb er god økologisk kvalitet og for at opnå dette kræves, at de biologiske kvalitetselementer alle opfylder kravene til mindst god økologisk kvalitet. Derudover stilles der i Vandrammedirektivet krav til fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer. De fysisk-kemiske kvalitetselementer omfatter fysisk-kemiske variable som temperatur, Ph og salinitet samt specifikke miljøfarlige stoffer. For de fysisk-kemiske variable gælder, at de godt kan være påvirket i nogen grad, men dog ikke mere end at det typespecifikke økosystem fortsat er velfungerende. Samtidigt kræves at indholdet af de specifikke miljøfarlige stoffer ikke Side 22 af 48

23 overskrider fastsatte miljøkvalitetskrav x. Der er ikke specifikke krav til de hydromorfologiske kvalitetselementer (f.eks. vandmængder og vandløbets udseende) xi. Derudover kan vandløb være omfattet af Natura 2000 områder eller fredning og der kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse. Gives der tilladelse til udledning af spildevand (herunder tag- og regnvand fra LAR anlæg) til vandløb, skal vandløbenes hydrauliske kapacitet og de fysiske forhold også vurderes Sårbare vandløb Vandløb der er særligt sårbare overfor udledninger af afløbsvand har følgende karakteristika: - Små vandløb med lille vandføring og dermed lille fortynding. Medfører en øget sårbarhed overfor miljøfremmede stoffer, herunder også klorid fra vejsalt. - Højt målsatte vandløb - Vandløb der er del af eller grænser op til Natura 2000 område - Vandløb med forekomst af særligt beskyttede arter - Vandløb der er sårbare ift. hydraulisk belastning bl.a. afhængigt af den fysiske udformning og de generelle fysiske forhold Robuste vandløb Vandløb der er relativt robuste overfor udledninger af afløbsvand har følgende karakteristika: - Store vandløb med relativ stor vandføring og dermed stor fortynding. Dermed ikke så stor sårbarhed overfor udledning af miljøfremmede stoffer, den endelige koncentration i vandløbet efter udledning skal dog altid undersøges/beregnes. - Vandløb med lav eller ingen målsætning Søer Der findes ca søer i Danmark, der er større end 100 m 2. Heraf er langt de fleste småsøer og kun er større end 1 ha. Alle søer større end 100 m 2 er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i søernes tilstand og de beskyttede søer kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. En mindre delmængde af de danske søer (ca. 750) har en specifik målsætning fastlagt i vandplanerne. Målsætningen for disse søer er oftest god økologisk kvalitet og for at opnå dette kræves, at de biologiske kvalitetselementer (fisk, akvatisk flora, planteplankton og smådyr) alle opfylder kravene til mindst god økologisk kvalitet. Derudover stilles der i Vandrammedirektivet krav til fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer. De fysisk-kemiske kvalitetselementer omfatter fysisk-kemiske variable som sigtdybde, temperatur, Ph og salinitet samt specifikke miljøfarlige stoffer. For de fysisk-kemiske variable gælder, at de godt kan være påvirket i nogen Side 23 af 48

24 grad, men dog ikke mere end at det typespecifikke økosystem fortsat er velfungerende. Samtidigt kræves at indholdet af de specifikke miljøfarlige stoffer ikke overskrider fastsatte miljøkvalitetskrav xii. Der er ikke specifikke krav til de hydromorfologiske kvalitetselementer (f.eks. vandstrømning, opholdstid, vandløbets udseende, variationer i sødybden) xiii. Derudover kan søer være omfattet af Natura 2000 områder eller fredning og der kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse Sårbare og robuste søer Som udgangspunkt skal al spildevandsudledning (herunder udledning af tag- og regnvand fra LAR anlæg) til stillestående vandområder så vidt som muligt undgås. Det vil sige, at udledning af overfladevand til søer, vige og nor kun undtagelses vis kan tillades. Kan det dokumenteres, at udledningen ikke vil påvirke tilstanden i recipienten væsentligt, kan en tilladelse gives. Søer der er særligt sårbare overfor udledninger er små søer uden afløb, hvor der ikke sker en stor fortynding af udledte miljøfremmede stoffer. Dette gælder også udledning af vejvand med indhold af klorid, da små søer er sårbare overfor en forøgelse af kloridindholdet. Derudover er søer i Natura 2000 områder eller med forekomst af særligt beskyttede arter sårbare. Modsat er større søer med gennemløb af vandløb mere robuste. Der vil sandsynligvis ikke være direkte krav om forsinkelse af overfladevandet da den hydrauliske belastning er af mindre betydning. Nogle søer anvendes som badevandsområde, hvorfor der skal tages hensyn til dette, hvis der gives tilladelse til udledning af vand fra LAR anlæg til søer. 4.3 Naturområder Øvrige naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 udgør heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer i områdernes tilstand og de beskyttede områder kan ses på Danmarks Miljøportal, Arealinformation. Derudover kan naturområder være omfattet af Natura 2000 udpegning eller fredning og der kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse. 4.4 Havet De ca km kyst i Danmark medfører, at udledning direkte til havet er en oplagt mulighed mange steder. Ved udledning til havet vil der ikke være hydraulisk belastning og der er intet krav om forsinkelsesbassin. Der kan dog være behov for rensning af overfladevandet, hvis det indeholder næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer. Derudover er der i vandrammedirektivet fastsat specifikke målsætninger for Danmarks kystvande. Er den planlagte udledning i nærheden af en badestrand skal der tages hensyn til dette og der kan ligeledes være vigtige erhvervsmæssige interesser for fiskeri. Endelig kan havområder være omfattet af Natura 2000 områder og der kan være forekomst af særlige arter der kræver beskyttelse Side 24 af 48

25 4.5 Spildevandssystemet Hvis kravene ikke kan opfyldes skal afløbsvandet sendes til rensning via spildevandssystemet Side 25 af 48

26 5 Mulige recipienter for afløbsvand fra specifikke kilder På baggrund af ovenstående gennemgang af afløbsvandets indhold af miljøfremmede stoffer og de enkelte recipienters sårbarhed overfor udledning eller nedsivning, er der opstillet nedenstående tabel med en oversigt over hvilke recipienter der som udgangspunkt kan modtage vand fra specifikke kilder. Det skal dog understreges, at nedenstående skal ses som en vejledning og der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering før tilladelsen gives. Veje lav Veje Tage ikke Metaltage Kunststofb belastning mellem til metal aner høj belastning Sårbare OK vandløb Tjek hydraulisk belastning øget øget forhøjede øget salinitet. salinitet. konc. af salinitet. metalioner forhøjede forhøjede forhøjede konc. af konc. af konc. af miljøfremme miljøfremme miljøfremme de stoffer de stoffer de stoffer Robuste Ok efter OK efter OK Ok efter vandløb rensning Tjek rensning Tjek Tjek hydraulisk rensning Tjek hydraulisk belastning hydraulisk belastning belastning forhøjede hydraulisk belastning konc. af metalioner Sårbare søer OK Tjek hydraulisk belastning øget øget forhøjede øget salinitet. salinitet. konc. af salinitet. metalioner forhøjede forhøjede forhøjede konc. af konc. af konc. af miljøfremme miljøfremme miljøfremme de stoffer de stoffer de stoffer Side 26 af 48

27 Veje lav Veje Tage ikke Metaltage Kunststofb belastning mellem til metal aner høj belastning Robuste søer Ok efter Ok efter OK Ok efter rensning rensning Tjek rensning Tjek Tjek hydraulisk Tjek hydraulisk belastning hydraulisk belastning belastning forhøjede hydraulisk belastning konc. af metalioner Sårbart OK grundvandso mråde øget salinitet. øget salinitet. forhøjede konc. af metalioner øget salinitet. forhøjede forhøjede forhøjede konc. af konc. af konc. af miljøfremme miljøfremme miljøfremme de stoffer de stoffer de stoffer Robust OK OK OK OK grundvandso mråde forhøjede konc. af metalioner Havet OK OK OK Ok efter rensning Naturområder OK Tjek hydraulisk belastning øget øget forhøjede salinitet. salinitet. konc. af metalioner forhøjede forhøjede konc. af konc. af tilstandsænd miljøfremme miljøfremme ring ( 3) de stoffer de stoffer tilstandsænd tilstandsænd ring ( 3) ring ( 3) OK øget salinitet. forhøjede konc. af miljøfremme de stoffer tilstandsænd ring ( 3) Side 27 af 48

28 Veje lav belastning Veje mellem til Tage ikke metal Metaltage Kunststofb aner høj belastning Rensningsanlæg OK OK OK OK OK Side 28 af 48

29 6 Anvendelse af naturområder til midlertidig opmagasinering Klimatilpasning og nedsættelse af oversvømmelsesrisikoen for primært bynære områder, er et vigtigt emne mange steder. De seneste tiders meget kraftige nedbørshændelser, og efterfølgende oversvømmelser af infrastruktur og boliger, har forstærket fokus på dette område og medført, at udviklingen af klimatilpasningsløsninger har taget fart. Et muligt virkemiddel til at undgå oversvømmelser er, at opmagasinere vand midlertidigt i ådalen ved hjælp af barrierer eller dæmninger, som enten indbygges på tværs af ådalen eller etableres i forbindelse med eksisterende infrastruktur (f.eks. en vej). Derved bringes de ånære arealer i spil og disse oversvømmes ved opmagasineringen. Det opmagasinerede vand ledes, når oversvømmelsesrisikoen er reduceret, væk fra de ånære arealer og tilbage til vandløbet. Arealer langs med vandløbet, der anvendes til opmagasinering kan i nogle tilfælde være beskyttet natur. Det centrale i denne problemstilling er, om anvendelsen af beskyttede naturarealer (f.eks. ferske enge langs vandløb eller moser) til midlertidig opmagasinering af overfladevand medfører en tilstandsændring og dermed kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Efter naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Efter loven 65 stk. 3 kan kommunerne dog i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i 3. Ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper omfattet af 3 kræver dispensation fra beskyttelsesbestemmelsen, uanset om ændringen har et naturforbedrende sigte. Der er en række faktorer, der kan være medvirkende til om anvendelsen af naturarealer til opmagasinering af overfladevand medfører en tilstandsændring. Dette inkluderer hyppigheden for anvendelsen af arealerne, varigheden af den enkelte oversvømmelse og renheden af vandet herunder særligt om det indeholder mange næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer. Der findes ikke generel viden indenfor dette område, der kan pege på eller fastlægge grænseværdier for tilstandsændringer af naturarealerne. Behovet for ny viden eller generelle administrationsregler indenfor området er for nyligt beskæftiget gennem en opsamling fra 2 workshops og en konference om klimatilpasning, hvor det blev konkluderet xiv : Bevidst opmagasinering af vand (ved opstemning) i eksisterende søer, sumpe og enge (beskyttet natur) kan være i konflikt med beskyttelseslovgivningen, og det vil ofte være en hindring for smarte og omkostningseffektive løsninger. Der er brug for at se nærmere på, om loven kan administreres mere smidigt, så der bliver rigere mulighed for at lave flere nye dispensationer begrundet i beregninger. Ligeledes er der gennem projektet Landmanden som vandforvalter xv bl.a. arbejdet med denne problemstilling. I rapporten anerkendes det, at 3 beskyttet natur kan være en barriere for anvendelse af områder til midlertidig opmagasinering af overfladevand. Derfor Side 29 af 48

30 anbefales det, at anlæggene dimensioneres ud fra viden om naturområdernes tolerance overfor oversvømmelse og derigennem tilførsel af næringsstoffer og evt. miljøfremmede stoffer. Der gives dog i rapporten ikke noget bud på naturområdernes tolerance overfor tidsvis oversvømmelse. Som det fremgår af ovenstående, findes der ikke konkret viden eller bud på grænseværdier og om naturområdernes toleranceniveauer overfor midlertidige oversvømmelser. Men kikkes der på forvaltningspraksis indenfor området kan der udledes en række generelle retningslinjer, der kan anvendes i arbejdet med at myndighedsbehandlingen på området. 6.1 Forvaltningspraksis ved etablering af vådområder Anvendelsen af naturområder til midlertidig opmagasinering af overfladevand og etablering af vådområder har en række fællestræk. Der er dog den forskel, at vådområder er permanent våde, dog ofte med udsving i vandvolume over tid, mens opmagasinering ikke er etablering af permanente våde områder. Begge typer anlægges typisk på lavbundsjorde og ofte inddrages 3 beskyttet natur. Det vurderes derfor, at forhold omkring 3 beskyttet naturområder og forvaltningspraksis ift. dispensation fra 3 kan sammenlignes. Ved etablering af vådområder i områder med 3 beskyttet natur, skal der via forundersøgelsen foretages en besigtigelse af området og en registrering af arter og naturtyper xvi. Denne registrering danner baggrund for myndighedsbehandlingen af det konkrete projekt og der laves en konkret vurdering af hvor værdifuld den 3 beskyttede natur i området er. En søgning på dispensationssager indenfor dette område viser, at hvis naturen i det pågældende område vurderes som ikkeværdifuld, gives der som oftest dispensation til en tilstandsændring. Da der ikke er generelle retningslinjer, er der selvsagt forskel på myndighedsbehandlingen mellem kommunerne, men det overordnede billede er, at hvis den 3 beskyttede natur ikke er værdifuld gives der dispensation. 6.2 Forvaltningspraksis ved midlertidig opmagasinering Der er ved søgning fundet enkelte eksempler på myndighedsbehandling af projekter, hvor naturområder anvendes til midlertidig opmagasinering af overfaldevand. Forvaltningspraksis er meget lig den, der anvendes ved etablering af vådområder, da myndighedsbehandlingen tager udgangspunkt i værdien af de naturområder der påvirkes. Er denne naturværdi ringe, gives der dispensation. Findes der arealer med højere naturværdi indenfor projektområdet, er praksis at disse bør holdes udenfor området der oversvømmes. 6.3 Konklusion midlertidig opmagasinering af overfladevand - Der findes ikke viden, der kan pege på konkrete grænseværdier for hvornår der opstår tilstandsændringer af 3 beskyttet natur der oversvømmes tidvist Side 30 af 48

31 - Den generelle myndighedsbehandling indenfor området, peger på at der gives dispensation til projekter, og dermed en potentiel tilstandsændring, hvis naturværdien af de eksisterende beskyttede arealer er ringe. - Renheden af overfladevandet der tidvist opmagasineres i beskyttede naturområder skal inddrages i den konkrete vurdering, herunder både vandets indhold af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer Side 31 af 48

32 7 Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold 7.1 Miljøbeskyttelsesloven Ifølge Miljøbeskyttelsesloven kræves der tilladelse til direkte eller indirekte udledning af stoffer, der kan forurene grundvandet. Lovens indeholder ligeledes et generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer. Efter tilladelse efter loven kan spildevand, tag- og overfladevand dog tilføres vandløb, søer, havet eller nedsives til grundvandet. Når der meddeles tilladelse til udledninger, skal det sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde hvortil der udledes, kan opfyldes. Udledes der til vandløb, er tilladelsesmyndigheden ligeledes forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyntagen til vandløbets fysiske tilstand. Etablering af udløb til havet kræver ud over en udledningstilladelse tillige en tilladelse efter statens højret over søterritoriet til ledningens nedlægning i havbunden. Denne tilladelse meddeles af kystinspektoratet i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets beføjelser. 7.2 Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 omfatter søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige benyttelse fortsættes xvii. Størrelsesgrænserne for de beskyttede naturtyper er fastsat til en fælles mindstegrænse på 2500 m 2 i sammenhængende areal for alle de beskyttede naturtyper bortset fra søer, hvor størrelsesgrænsen er 100 m 2. De beskyttede vandløb er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra de tidligere amtsråd. Søer, der er mindre end 100 m 2, er beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på 2500 m 2 og derover. Søen vil her være beskyttet som en integreret del af området. Derudover er søer under 100 m 2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Små biotoper, der er mindre end 2500 m 2, er i øvrigt omfattet af beskyttelsesordningen, hvis de støder op til eller indgår i arealer med andre beskyttede naturtyper, og det samlede areal er 2500 m 2 eller derover, jf.»mosaikbestemmelserne«i lovens 3, stk. 2. Naturtypen moser og lignende er endvidere beskyttede, selv om de ikke opfylder størrelseskravet på 2500 m 2, hvis de ligger i forbindelse med en beskyttet sø eller et beskyttet vandløb jf. 3, stk Side 32 af 48

33 Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i 3. Det fremgår af lovbemærkningerne til naturbeskyttelseslovens 3, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at give dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne, idet reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. 7.3 Vandrammedirektivet Gives der tilladelse til udledninger, skal det sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde (også grundvand) hvortil der udledes, kan opfyldes. Vandrammedirektivets målsætninger for overfladevand er beskrevet i de vedtagne vandplaner ( ) og disse skal derfor inddrages ved tilladelser til udledninger til overfladevand. 7.4 Anden international miljøbeskyttelse EU s naturbeskyttelsesdirektiv består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet de pålægger medlemslandene at bevare og beskytte en række arter og naturtyper, som er sjældne. Tilsammen udgør fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne Natura 2000 områderne. Placeringen af disse områder skal derfor inddrages ved tilladelser til udledninger og klimasikringsprojekter. EU-medlemslandene skal i henhold til habitatdirektivets artikel 12 indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer indenfor eller udenfor et af de udpegede habitatområder. Arterne på Habitatdirektivets bilag IV er ligeledes beskyttet efter 29 a i Naturbeskyttelsesloven, hvor de kaldes bilag 3 arter. De danske arter er nævnt og beskrevet i bl.a. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV xviii Arter omfattet af beskyttelsen må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier og yngle- eller rasteområder, der ikke må beskadiges eller ødelægges. Forekomst af disse arter skal derfor inddrages ved tilladelser til udledninger og klimasikringsprojekter. Medlemslandene forpligter sig til at forvalte Natura 2000 områderne og de beskyttede arter med henblik på at de opnår en gunstig bevaringsstatus. 7.5 Spildevandsplan Spildevandsplanen kan indeholde retningslinjer omkring kvaliteten af nedsivningsvandet eller udledningsvandet. Det kan f.eks. være beskrevet, at ved etablering af nedsivningsanlæg må der ikke være fare for forurening af nuværende og fremtidige drikkevandsmagasiner Side 33 af 48

34 7.6 Lokalplan I forhold til grundvand kan der indenfor rammeudlæg være særlige krav i forhold til nedsivning. Kravene kan være skærpede i forhold til de beskrevne i den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser og indvindingsoplande udenfor OSD. 7.7 Kommuneplan I kommuneplanen kan der være specielle retningslinjer omkring nedsivning. Retningslinjerne kan være skærpede i forhold til Statens retningslinjer for beskyttelse af grundvandet ved planlægning i OSD/NFI. 7.8 Den hydrauliske belastning Regnvand fra f.eks. tagarealer og befæstede arealer er pr definition spildevand og de nærmere regler til brug for administration af miljøbeskyttelseslovens 28 er fastsat i spildevandsbekendsgørelsen. Ift. til denne, skal det særligt fremhæves at udledninger til vandløb af spildevand, særligt herunder tag- og overfladevand, skal ske på en sådan måde, at vandet kan afledes videre i vandløbet uden gener for omboende ved vandløbet, altså at vandløbets hydrauliske kapacitet respekteres. Derfor vil de i vandløbsregulativet for det konkrete vandløb angivne forudsætninger skulle respekteres. Kan de ikke det, må der enten ske en forsinkelse/udjævning af overfladevandsbelastningen, eller der må optages en vandløbsreguleringssag, som forudsætning for en forøget tilledning af spildevand. Hvis der ikke er udarbejdet et regulativ for vandløbet eller regulativet ikke angiver maksimale tilledninger, må det konkret vurderes, om vandløbets hydrauliske kapacitet giver mulighed for forøget belastning. Som hovedregel må der enten ske forsinkelses/udjævning af belastningen med overfladevand, eller der må gennemføres en regulering. Den endelige vurdering af udledningers indflydelse på vandløbenes fysiske tilstand vil skulle ske i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen meddeler udledningstilladelse for tag- og overfladevand. Her er tilladelsesmyndigheden forpligtet til at sikre, at udledningen sker under hensyn til vandløbets fysiske tilstand. Det skal også sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde, hvortil der udledes, kan opfyldes. Det fremgår også af vejledningen, at en udledning ikke må medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland. Tilladelsesmyndigheden skal kunne vise via beregninger, at den øgede vandmængde ikke giver anledning til hyppigere eller større oversvømmelser. Beregningerne skal tages hensyn til vandløbet fysiske udformning og herunder evt. flaskehalse i systemet (f.eks. rørunderføringer, broer o.a.). Der kan til dette, tages udgangspunkt i vandløbets regulativmen findes der Side 34 af 48

35 ikke et regulativ, laves en konkret vurdering. I beregningerne skal der anvendes en relevant vandføring, der beskriver den maksimale vandføring i vandløbet (typisk mediammaksimum). Der findes en række nyere klagesager fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor udledningstilladelser er blevet hjemsendt pga. manglende hydrauliske beregninger og konsekvensvurderinger af de øgede vandmængde xix,xx. I 2002 har miljøstyrelsen udsendt en orientering om retningslinjer for udledningen af overfladevand til vandløb med risiko for hydrauliske problemer xxi. Af disse retningslinjer fremgår det, at udgangspunktet for en tilladelse til udledning af overfladevand (regnvand) til vandløb med risiko for hydrauliske problemer bør være et krav om neddrosling til 1-2 l/s pr. hektar. Her er det vigtigt at pointere, at der skal anvende det reducerede opland i beregningerne. Ved udledning til særligt følsomme recipienter kan der vælges en neddrosling på 0,5 l/s/ha. Derudover skal forsinkelsesbassiner dimensioneres så der højst sker et gennemsnitligt overløb en gang hvert 5. år. Særlige hydrauliske problemer i et vandløb kan dog berettige til yderligere drosling og/eller yderligere begrænsning af overløb. De ovennævnte retningsliner er blevet stadfæstet i flere klagesager og siden 2005 har sagsbehandlingen af udledningstilladelser for ansøgninger om udledning til vandløb været præget af 3 næsten enslydende afgørelser fra miljøklagenævnet xxii / xxiii / xxiv. 7.9 Specifikt for nedsivning til grundvandet Spildevandsbekendtgørelsen nr. 310/94, Kapitel 12, 30 anviser, at tilladelse til afledning af tag- og overfladevand til nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes husspildevand eller procesvand, kan meddeles, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Afstanden til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet, er mindst 25 meter, 2) nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener, eller gener i øvrigt, 3) afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter, og 4) tag- og overfladevand kommer ikke fra offentlige veje, jernbaner eller befæstede arealer, der anvendes til parkering for mere end 20 biler. I Drikkevandsdirektivet sættes kvalitetskrav til kvaliteten af drikkevand. Direktivet omfatter alt vand, der anvendes til drikkevand for mennesker, enten i uændret form eller efter behandling uanset oprindelse, med undtagelse af vand til medicinsk brug og mineralvand. Direktivets bilag indeholder bindende og vejledende værdier for en Side 35 af 48

36 række (62) fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som tilsammen omfatter hundredvis af stoffer. Herudover indeholder bilagene referencemålemetoder, som helst skal anvendes, og krav om analysehyppigheden. Der er ikke fastsat værdier for alle parametre. Parametrene findes i bilag 1 i drikkevandsdirektivet xxv og er gengivet i kapitel 3 for de parametre, hvor der er fundet overskridelser i tilledningen. Kommunernes indsatsplaner kan indeholde skærpede retningslinjer i forhold til nedsivning, f.eks. i forhold til nærhed til boring, grundvandsdannende oplande eller indsatsområder. I løbet af udarbejder Staten BNBO (BoringsNære Beskyttelsesområder) for alle almene vandindvindingsboringer i Danmark. Kommunerne vil formentlig fortsat være fritstillede i forhold til at anvende disse og eventuelt stille krav til nedsivning indenfor områderne. BNBO ernes udstrækning kan være større end de afstandskrav, der allerede ligger i spildevandsbekendtgørelsen nævnt ovenfor. Geologi/hydrologi I forhold til nedsivning er det vigtigt at kende afstanden til grundvandsspejlet. Hvis grundvandsspejlet ligger mindre end 2 meter under terræn vil der være stor risiko for at nedsivning ikke kan lade sig gøre. Der findes ofte flere potentialekort, hvis der er flere grundvandsmagasiner, men det vil være det øverste, ofte sekundære magasin, som er væsentligt. I forbindelse med klimaændringer forventes grundvandet at stige. Stigningen kan skyldes at havvandspejlet stiger med op til en meter indenfor de næste 100 år eller at der er større vinternedbør. På Sjælland betyder udbredte områder med ler og dermed dræn, at den ekstra nedbør i stort omfang afledes til søer eller vandløb. Ved nedsivning bør man overveje om en forøgelse af nedsivningen i et område medfører en stigning i grundvandsspejlet og eventuelt også en kraftig punkt-tilførsel af muligt forurenet vand Side 36 af 48

37 Figur 7-1. Ændring af hydrologien ved nedsivning i et leret område. Grundvandsspejlet hæves når vejvand/tagvand nedsives enten ved hver husstand (nederste tegning) eller ved et opsamlingsbassin (midterste tegning) i stedet for at blive ledt til fælleskloak (øverste tegning). Opsummering I forhold til nedsivning er det derfor væsentligt at forholde sig til følgende: Placering af anlæg i forhold til OSD/NFI/indvindingsboringer samt i forhold til grundvandsspejlet (vandets transportvej) og i forhold til jordforurening (mobiliseres nye stoffer?) Problemstoffer i nedsivningsvandet Koncentration og opblanding i nedsivningsvandet og koncentration i grundvandet før og efter nedsivning I forhold til påvirkning af grundvandsmagasinet er det væsentligt at bemærke, at EU s vandrammedirektiv påpeger, at man skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. Dvs. kvaliteten må ikke blive ringere selvom grænseværdierne ikke er nået. I forhold til afkobling af regnvand fra spildevandssystemet kan der være forhold omkring grundvandsdannelse, som bør tages i betragtning, jfr. ovenstående figur Side 37 af 48

38 8 Teknologiske løsninger Nedenstående tabel resumerer forskellige trusler og løsninger med separate regnvandssystemer og kvalitetsforbedrende tiltag i forhold til recipient og udleder. Veje lav Veje Tage ikke Metaltage Kunststofb belastning mellem til metal aner høj belastning Sårbare Våde/tørre vandløb regnvandsbas siner Nedsivningsba ssiner Robuste Våde Våde Våde/tørre Våde vandløb regnvandsbas siner regnvandsbassi ner regnvandsbas siner, regnvandsbass iner Nedsivningsba Nedsivningsbass Nedsivningsba Nedsivningsba ssiner iner ssiner ssiner Olieudskiller Olieudskiller Alternative Alternative Filtermuld tømidler/rens- tømidler/- Alternative ningsanlæg rensningsanlæ tømidler/- (vinter) g (vinter) rensningsanlæg (vinter) Sårbare Våde/tørre søer regnvandsbas siner Nedsivningsba ssiner Robuste Våde Våde Våde/tørre Våde søer regnvandsbas siner regnvandsbassi ner regnvandsbas siner regnvandsbass iner Nedsivningsba Nedsivningsbass Nedsivningsba Nedsivningsba ssiner iner ssiner ssiner Olieudskiller Olieudskiller, Alternative Alternative Filtermuld tømidler/rensn tømidler/rens- Alternative ingsanlæg ningsanlæg tømidler/rensnin (vinter) (vinter) gsanlæg (vinter) Sårbart Våde grundvan dsområde regnvandsbas siner, nedsivningsba Side 38 af 48

39 Robust grundvan dsområde Havet Naturomr åder Rensning sanlæg Veje lav belastning Veje mellem til Tage ikke metal Metaltage Kunststofb aner høj belastning ssiner, Våde Våde Våde Våde regnvandsbas regnvandsbassi regnvandsbas regnvandsbass siner ner siner iner Nedsivningsba Nedsivningsbass Nedsivningsba Nedsivningsba ssiner iner ssiner ssiner Olieudskiller Olieudskiller Alternative Alternative Filtermuld tømidler/rensn tømidler/rensn Alternative ingsanlæg ingsanlæg tømidler/rensnin (vinter) (vinter) gsanlæg (vinter) Våde Våde OK Våde Våde regnvandsbas regnvandsbassi regnvandsbas regnvandsbass siner ner siner iner Nedsivningsba Nedsivningsbass Nedsivningsba Nedsivningsba ssiner iner ssiner ssiner Olieudskiller Olieudskiller Filtermuld Filtermuld Våde/tørre regnvandsbas siner Nedsivningsba ssiner OK OK OK OK OK 8.1 Filtermuld Filtermuld forventes at kunne tilbageholde fosfor, tungmetaller og andre stoffer, inden vandet siver ned i grundvandet. Der er kun få målinger af filtermulds evne til at tilbageholde materiale. I xxvi beskrives, at der er god tilbageholdelse af partikler, god tilbageholdelse af Cd og Zn nogen udvaskning af Cr(VI) og Cu. Filtermuld er anvendt flere steder i Tyskland igennem længere tid til rensning af vejvand inden nedsivning xxvii. Anlægget vil dog miste en del af kapaciteten efter et stykke tid, fordi vejvandet tilfører nyt materiale til toppen af mulden, som fortættes. Mulden skal derfor udskiftes efter en årrække. Der findes ingen standard-filtermuld. Tyske krav til filtermuld er Mindst 30 cm tyk Side 39 af 48

40 Høj ph (8,2 ligevægt med kalk) Et vist humusindhold (1-3 %) Et vist lerindhold (3 10 %) Hydraulisk ledningsevne justeret til m/s ved iblanding af sand Vegetationsdækket Filtermuld kan f.eks. fremstilles af muld fra depot iblandet sand med kornstørrelse 0,02-2 mm i forholdet 1 del muld til 1 del sand. Muld og sand blandes grundigt, så der opnås en homogen blanding. I den ene halvdel af filtermulden iblandes 3 kg kalk pr. m 3 filtermuld. Kalktype: bryozokalk (vandbehandlingskalk CaCO 3 ) str. 1-3 mm. I vii anbefales det i tilladelser til nedsivning ved anvendelse af filter muld, at der stilles krav om at udviklingen i indholdet af metaller og tunge PAH i jorden hvert 10. år skal måles i overfladen og i 30 cm dybde og at mulden skal skiftes, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider forurenet jord i klasse 2. Under normal drift har olieudskillere ingen funktion i nedsivningsanlæg for vejvand, da renseevnen i jorden er langt bedre end i olieudskilleren. Et krav om at vejvand renses i olieudskiller før nedsivning vil i praksis fjerne muligheden for at nedsive vandet gennem en vegetationsdækket overflade. Spild fra uheld kan opsamles, hvis spildet rapporteres. I et grønt nedsivningsanlæg kan spildet opsamles ved at bortgrave det øverste muldlag. 8.2 Glatførebekæmpelse veje Der findes en lang række forskellige typer glatførebekæmpelse ud over salt, sand og grus. Urea, som f.eks. i produkterne E-ICE special, Yara urea, Produktet virker bedst ved høj luftfugtighed. Da produktet indeholder kvælstof bør det ikke anvendes i nitratfølsomme områder. I xxviii er nævnt en række produkter baseret på calcium-magnesium acetat eller kalium formiat. Herunder er produktlisten gengivet og der er tilføjet et enkelt produkt, Azelis Side 40 af 48

41 Producent Navn Hovedbestanddel Tilsætningsstoffer Svanemærket Nordisk Aluminat A/S Ice & Dust Away CMA Ingen Ja Addcon Viaform L KFo (flydende) 1 stof <1% Ja Nordic A/S Viaform S NaFo (granulat) Kemira Meltium KFo (flydende) - Meltium SF NaFo (granulat) Nordical Multi-tø Perlit (bærestof) - A/S + KFo + CMA Nordical Azelis MaCL Figur 8-1. Tømidler på det danske marked baseret på calcium-magnesum acetat (CMA) eller kalium formiat (KFO) Saltning og nedsivning Ved vurdering af grænseværdier ved nedsivning af vejvand, hvor der har været saltet indgår Recipientens kvalitet (f.eks. fra Vandplan, Naturstyrelsens kortlægning) idet vandrammedirektivet foreskriver, at man skal»iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet«. Drikkevandskvalitetskravet Forbrug Tab til grundvand Fortynding Massebalance: C = F V T / (N A 100 %) C er gennemsnitskoncentration i nydannet grundvand (mg/l), F er det forventede forbrug af klorid per m 2 vej pr år (g/m 2 /år) V er det saltede areal (vej mm.) (m 2 ) T er en antaget tabsprocent til grundvandet (%), N er nedsivning (m/år) A er områdets totale areal (m 2 ) Hvis tagvand bidrager til nedsivningen skal mængden af tagvand lægges til nedsivningen. Eksempel værdier fra xxviii er angivet herunder for Sjælland Side 41 af 48

42 V / A Tab % Nedsivning Tilføjet % mm koncentration mg/l Tæt by Villaområde Landområde m. vejdræn Landområde u. vejdræn Nedsivning i villaområde Figur 8-2. Eksempler på parametre, som indgår eller beregnes i vurderingen af saltpåvirkningen. Uddrag fra xxviii. V/A er procentdel af saltet areal af det totale areal. Tab er andelen af det spredte salt der ikke opfanges i kloak men siver ned sammen med nettonedbøren. Forventer man eksempelvis i et byudviklingsområde, som identificeres som vejsaltssårbart, et højt serviceniveau på glatførebekæmpelsen med hyppig brug af salt, kan det være nødvendigt at aflede saltholdigt vand til kloak eller recipient, mindske forbruget via tekniske tiltag eller at erstatte vejsalt med et organiske tømiddel. Er der samtidig et ønske om eller krav til en høj grad af nedsivning af hensyn til grundvandsdannelsen, kan en løsning være nedsivning af tagvand og bortledning af vejvand, sæsonbetinget nedsivning af vejvand eller, hvis alt vandet ønskes nedsivet, brug af organiske tømidler. Brug af alternative salte i stedet for NaCl, kan have fordele driftsmæssigt, men de har ikke miljømæssige fordele da de også indeholder klorid. 8.3 Bagatelgrænser i forhold til udledninger Generelt er det vanskeligt, at fastsætte bagatelgrænser for de enkelte miljøfremmede stoffer og det er særligt vanskeligt for de stoffer, hvor der meget lidt viden om deres miljømæssige påvirkning. Der findes dog et værktøj, udviklet af Lynettefællesskabet, der kan anvendes til at udregne bagatelgrænser for nogle af de miljøfremmede stoffer behandlet i dette notat. For yderligere information om dette værktøj henvises til: Side 42 af 48

43 9 Eksempler på tilladelser Der kan søges blandt tilladelser på denne hjemmeside: ml Der er lavet en eksempelsamling, som kan tilgås via milsam-samarbejdets dropbox. Overvejelser i forhold til ovenstående tilladelse: 50 mg/l er valgt i Gladsaxe som grænse fordi det ikke ønskes at vejsalt skal forværre grundvandets kvalitet. Hvis koncentrationen i et magasin er lavere bør det overvejes om grænsen skal være lavere. Begrundelsen er at Vandrammedirektivet kræver, at medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster og at man skal vende enhver opadgående tendens. Baggrundskoncentrationen kan ses i de fleste tilfælde ses i Naturstyrelsens kortlægning i forbindelse med indsatsplanlægning. Det kan også overvejes, at der udarbejdes en retningslinje som definerer, hvor og hvornår der må nedsives vejvand i forhold til salt. Det kan f.eks. være fra veje udenfor byzone, hvor belastningen er mindre, og fortyndingen større Side 43 af 48

44 Side 44 af 48

45 10 Tjekliste Indhold af miljøfremmede stoffer: - Worst-case koncentrationer er opgivet for en række miljøfremmede stoffer i indeværende notat. - Ønskes der vished om de udledte koncentrationer fra en specifik kilde, anbefales det at iværksætte et moniteringsprogram. - Er der stor usikkerhed om indhold og koncentration af miljøfremmede stoffer, kan der stilles krav i tilladelsen om et moniteringsprogram. - Den atmosfæriske deposition kan for visse miljøfremmede stoffer være relativt høj. Ved beregning af udledte koncentrationer kan værdier for depositionen derfor indgå. - Hvor muligt, bør den kumulative effekt af samtidig udledning af mange miljøfremmede stoffer på samme tid indgå i vurderingen. Recipienter: - Recipienternes sårbarhed skal overvejes inden der gives tilladelse til udledning. - Udledning til robuste recipienter bør foretrækkes frem for udledning til sårbare recipienter. - Tjek grundvandets nuværende kvalitet i Naturstyrelsens kortlægning for det pågældende område. Kilder og recipienter: - Tjek tabel med sammenhæng mellem de forskellige kilder til afløbsvand og hvilke recipienter der kan modtage vandet. - Der bør ikke gives tilladelse til udledning af vand fra metaltage, skal altid ledes til rensning i spildevandssystemet. Administrative, lovmæssige og forvaltningsmæssige forhold: - Efter tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven kan spildevand, tag- og overfladevand tilføres vandløb, søer, havet eller nedsives til grundvandet. - Er recipienten omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3? - Kan det sandsynligøres, at udledningen ikke medfører en tilstandsændring i recipienten? - Gives der tilladelse til udledning skal det sikres, at udledningen ikke er til hinder for målsætningen for det pågældende vandområde eller naturområde. - Tjek at tilladelse til en udledning ikke giver anledning til en negativ påvirkning af grundvandsmagasinerne, Natura 2000 områder eller arter på Habitatdirektivets bilag. - Tjek om nedsivningsområdet ligger i NFI, i OSD eller indvindingsopland udenfor OSD, hvor der kan være specielle krav i kommuneplanen. - Tjek om nedsivningsområdet ligger i et indsatsplan område eller et BNBO, hvor der kan være specielle krav til nedsivning. - Tjek om den gældende Spildevandsplan indeholder retningslinjer omkring kvaliteten af nedsivningsvandet eller udledningsvandet Side 45 af 48

46 - Tjek om den gældende Kommuneplan eller Lokalplan indeholder særlige retningslinjer om nedsivning eller udledning. - Tjek Spildevandsbekendtgørelsen ifm. nedsivning. - Ift. nedsivning er det vigtigt at kende afstanden til grundvandet. - Tjek geologien i området for nedsivning. - Tag klimaændringer med i overvejelserne bl.a. vil grundvandsstanden stige og nedbørsmængden øges. Den hydrauliske belastning: - Det reducerede opland skal anvendes ved beregninger af udledningsmængden. - Der vælges en neddrosling på mellem 0,5-2 l/s/ha afhængig af recipientens følsomhed, dog i nogle tilfælde mindre. Følsomheden skal vurderes konkret. - Der skal laves konkrete hydrauliske beregninger, der viser om vandområdet kan modtage den øgede vandmængde uden at bliver hydraulisk belastet. Teknologiske løsninger: - Tjek tabel med sammenhæng mellem de forskellige kilder til afløbsvand, hvilke recipienter der kan modtage vandet og hvilke teknologier der bedst renser vandet. - Overvej hvilke specifikke krav der skal stilles til teknologierne f.eks. intervaller for udskiftning eller prøvetagning af filtermuld, oprensning af bassiner o.a Side 46 af 48

47 11 Referencer Referencerne er i det omfang det er muligt, samlet og kan tilgås via milsamsamarbejdets dropbox. i Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt 355, Miljøstyrelsen. ii Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Baggrundsrapport, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, teknologisk Institut og Orbicon A/S. iii Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger. Rørcenter-anvisning 003, 2. udgave. iv Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner. Lynettefællesskabet I/S, rapport fra DHI, november v Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer Vurdering af forureningsrisici for grundvand. fra Naturstyrelsen, vi Risiko ved nedsivning og udledning af separatkloakeret regnvand. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon A/S, vii Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Orbicon A/S, viii Atomsfærisk deposition af tungmetaller og andre sporelementer i Storkøbenhavn. til Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen. 009 ix x Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr af 25/08/2010. xi Anvendelsen af Vandrammedirektivet i danske vandløb. Faglig rapport fra Dmu, nr. 499, xii Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet. BEK nr af 25/08/2010. xiii Vandrammedirektivet og danske søer. Faglig rapport fra DMU, nr. 475, xiv Fra plan til handling Klimatilpasning. Opsamling på to workshops og en konference. Dansk Arkitektur Center, Realdania og Naturstyrelsen (2014) xv Landmanden som vandforvalter. Løsningsmodeller for klimatilpasning kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget. Teknisk rapport fra DCE nr. 42. xvi Vejledning om tilskud til kommunale fosvådområdeprojekter. Naturstyrelsen april xvii Vejledning om naturbeskyttelseslovens 3 beskyttede naturtyper, Naturstyrelsen 2009 xviii Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU, nr. 635, xix Miljøklagenævnet, afgørelse, Odder Kommune, marts 2015, sag NMK xx Miljøklagenævnet, afgørelse, Aarhus Kommune, december 2014, sag NMK xxi Miljøstyrelsens skrivelse af 10. april 2002, j.nr. M til samtlige amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner under overskriften: Orientering om retningsliner for udledning af overfladevand til vandløb med risiko for hydrauliske problemer. xxii Miljøklagenævnet, afgørelse, Fredericia Kommune, dec. 2005, J.nr xxiii Miljøklagenævnet, afgørelse, Rønde Kommune, dec. 2005, J.nr xxiv Miljøklagenævnet, afgørelse, Løkken-Vrå Kommune, april 2006, J.nr xxv xxvi Marina Renseteknologier, powerpoint xxvii Filterjord til rensning af vejvand, Vand og Jord 2010 xxviii Risiko for forurening af grundvandet ved forskellige typer glatførebekæmpelse, Side 47 af 48

48 Naturstyrelsen Side 48 af 48