STUDIUM BIBEL. Lukasevangeliet ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL STUDIUM Lukasevangeliet April Maj Juni 2015

2 1. 2. KVARTAL BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Lukasevangeliet John M. Fowler SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2015 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk 2015 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 2. KVARTAL april 11. april 18. april 25. april 2. maj 9. maj 16. maj 23. maj 30. maj 6. juni 13. juni 20. juni 27. juni 1. Jesu komme Dåb og fristelser Hvem er Jesus Kristus? Kaldet til discipelskab Kristus, sabbattens herre Kvinder i Jesu tjeneste Jesus, Helligånden og bøn Jesu mission Jesus, den store lærer At følge Jesus i hverdagen Guds rige Jesus i Jerusalem Korsfæstet og opstået igen

5 2. KVARTAL 2015 LUKAS Da vi navngav vores søn Lukas, var der en i familien, som bemærkede: jamen det bliver da dejligt, at få en mere inden for faget! Det var en direkte reference til evangelisten Lukas men egentlig var han lægen Lukas. Det bliver du mindet om igen og igen, når du læser Lukasevangeliet. Hans beretning er nemlig fuld af helbredelser. Ligesom Markusevangeliet er fyldt med dæmonuddrivelser, eller ligesom Matthæusevangeliet er fyldt med henvisninger til det Gamle Testamente. Vi ser altid den problemstilling, vi står i, ud fra et bestemt perspektiv. Når jeg læser Lukasevangeliet, er jeg fascineret over nogle af de ting, som Lukas fremhæver. Det er altid Lukas, vi slår op i, når vi læser om Jesusbarnet ved juletid. Hvorfor? Jo, fordi hverken Johannes eller Markus nævner den, og Matthæus skriver godt nok, at han bliver født, men det er mere med henblik på opfyldelsen af profetierne. Det er hos Lukas, vi får detaljerne. Er det mon, fordi han er læge? Hvad lægger du mærke til, når du læser? Hvad er dit perspektiv? Dít perspektiv er anderledes end de andres, men uanset hvem vi er, så er vores perspektiv altid begrænset i forhold til Guds. Det er måske netop det, der er væsentligt at bemærke, når vi vender tilbage til et studie af Lukasevangeliet. Her ser vi tydeligt Guds perspektiv, nemlig, at vi er så meget værd, at han kom til denne verden for at frelse os. Det fejrer vi både til jul, hvor vi mindes hans fødsel, men sandelig også i påsken, hvor vi mindes hans død og opstandelse. Vi fejrer, at Guds perspektiv er større end vores, og at han er i stand til at se ud over de problemstillinger, vi står i. Ligesom Lukas for så mange år siden lagde mærke til, så står Jesus også klar med sin helbredelse i dag. Det foregår måske ikke på samme måde. Vi kan ikke altid forvente en fysisk helbredelse, men omvendelse, tilgivelse og fred i ens liv er ligeså store mirakler. Hvad er dit perspektiv? Hvad er Guds? Må Gud velsigne os og udvide vores perspektiv i vores studier dette kvartal. Thomas Rasmussen Kontaktperson for sabbatsskolen 4

6 INDLEDNING LUKASEVANGELIET Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham (Luk 15,20). Vi kender alle dette vers fra en af litteraturens mest kendte og elskede historier. Forbløffende nok ville vi aldrig have hørt den, hvis ikke det var for en enkelt lægemissionær, som inkluderede denne perle i et brev, han skrev til sin lærde ven Theofilus. Lægens navn er Lukas, en omvendt hedning, og brevet er Lukasevangeliet. Lukas var en af Paulus rejsefæller, og han var en ivrig iagttager af og deltager i den store Jesus-bevægelse, der bredte sig som en løbeild ud over Romerriget. Lukas nære kontakt med Paulus fik ham til ikke alene at forstå den kristne kirkes dybere hensigt, men lærte ham også dybtgående fra troværdige kilder om manden bag det hele: Jesus Kristus. Under Helligåndens inspiration skrev Lukas et to-binds værk om det, der kan kaldes Den kristne kirkes oprindelse og historie. Første del af dette værk er evangeliet, som blev skrevet og afleveret til Theofilus, før Apostlenes Gerninger (ApG 1,1). Mange konservative forskere daterer Lukasevangeliet til omkring e.kr. Theofilus var en græsk kristen. Lukas var særlig bevidst om at henvende sit evangelium til de græske og hedningekristne i kirken dog uden at tilsidesætte Jesu jødiske rødder. Matthæus skrev først og fremmest til jøderne og lagde derfor stor vægt på Jesus som Messias. Markus skrev til romerne, og her ser vi Jesus bevæge sig gennem landet med nyheden om Guds rige. Johannes var den dybe tænker, og i hans evangelium finder vi Jesus som Ordet, Skaberen og Guds søn. Men Lukas præsenterer Jesus for hedningerne: Menneskesønnen, som verdens frelser og menneskenes ven. Det underliggende tema i hans evangelium er frelsens universelle karakter; hos ham går Jesu slægtstavle helt tilbage til Adam og forbinder den med Gud, mens Matthæus standser med Abraham, jødernes far (Luk 3,23-38; sml. Matt 1,1-17). Lukasevangeliet er det største i Det Nye Testamente. Nogle mirakler er kun gengivet hos Lukas, fx opvækkelsen af enkens søn i Nain (Luk 7,11-18) og helbredelsen af Malkus (Luk 22,50-51). Også mange af Jesu lignelser forekommer kun hos Lukas: den barmhjertige samaritaner, den rige bonde, den fortabte søn, den rige mand og Lazarus samt farisæeren og tolderen. Beretningen om tolderen Zakæus findes også kun hos Lukas. Lukas hævder, at han under Helligåndens ledelse har undersøgt det historiske materiale, interviewet øjenvidnerne (Luk 1,2) og derefter besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det til dig i rækkefølge, så læseren kan vide, hvor pålideligt det er, som fortælles om Jesus og hans evangelium (vers 3-4). Lad os som verdenskirke i dette kvartal sammen læse denne fantastiske biografi om Jesus Kristus. John M. Fowler har tjent kirken som pastor, lærer i teologi og filosofi, redaktør og administrator i 53 år. Han har tidligere skrevet bibelstudier samt talrige artikler og bøger. 5

7 1 Jesu komme TIL SABBATTEN 4. APRIL 2015 Ugens vers Introduktion Thi intet er umuligt for Gud (Luk 1,37). Lukasevangeliet blev primært skrevet til hedningerne. Det fremgår af sammenhængen i Kol 4,10-14, at Lukas selv var hedning (det samme var Theofilus, som evangeliet er tilegnet). Ud over at være læge var Lukas også en nøjagtig historiker. I sin indledning til evangeliet sætter Lukas Jesus ind i historiens virkelighed; det vil sige, han sætter beretningen ind i dens historiske sammenhæng: Herodes var konge i Judæa (Luk 1,5), Augustus herskede over Romerriget (Luk 2,1) og en præst ved navn Zakarias udførte sin tjeneste i templet i Jerusalem (Luk 1,5.9). I kapitel 3 nævner Lukas seks samtidige datoer i forbindelse med det arbejde, som Johannes Døberen, Jesu forløber, udførte. Lukas placerer beretningen om Jesus i historien virkelige mennesker, virkelig tid - for at afvise enhver tanke om mytologi i sin fortælling. Hans læsere må forbavses og forbløffes over den kendsgerning, at Jesus er virkelig, og at Gud gennem ham er trængt ind i historien med en frelser Kristus, Herren (Luk 2,11). Ugens tekster Luk 1,2; 3 2 Tim 3,16 Luk 1, Mos 18,15 Luk 2,

8 SØNDAG 29. MARTS 2015 Nedskrevet i rækkefølge Luk 1,1-3 ApG 1,1-3 Luk 1,2-3 2 Tim 3,16 ApG 1,1 fortæller, at før Apostlenes Gerninger blev skrevet, havde dets forfatter skrevet den første bog. Sammenholdt med det faktum, at begge er adresseret til Theofilus, hjælper det os til at konkludere, at den samme forfatter var ansvarlig for begge bøger. De to bøger kan opfattes som del 1 og 2 af Den kristne kirkes oprindelse og historie. 1. del er en fortælling om Jesu liv og arbejde (Lukasevangeliet), og 2. del (Apostlenes Gerninger) er en gengivelse af udbredelsen af Jesu budskab og den tidlige kirkes historie. Hvordan blev evangeliet skrevet? Lukas vidste godt, at mange havde skrevet om de begivenheder, der havde rystet Jerusalem og resten af området de begivenheder, der havde med Jesus Kristus at gøre. Kilderne til disse litterære arbejder inkluderer mange øjenvidner og ordets tjenere (Luk 1,2) en klar henvisning til disciplene og andre af Jesu samtidige. Lukas havde selv mødt disse øjenvidner og ordets tjenere (så som Paulus og andre apostolske ledere) og kendte muligvis også til evangelierne skrevet af Markus og Matthæus. Lukas selv var tydeligvis ikke et øjenvidne til Jesusfortællingen, men han var en troværdig og pålidelig Kristi efterfølger. Matthæus skrev først og fremmest til jødiske læsere og fremstillede Jesus som den store lærer, profetiernes opfyldelse og jødernes konge. Han henviste tit til, at messiasprofetierne i Det Gamle Testamente blev opfyldt i Jesus. Markus skrev til en romersk læserskare om Jesus, en handlingens mand. Lukas, læge og hedningekristen, skrev til grækerne og hedningerne om den universelle Jesus hele verdens frelser. Lukas nævner, at han har en dobbelt hensigt med at skrive: at give en nøjagtig gennemgang (Luk 1,3) og at give et sikkert grundlag for den nye tids store lærdomme. Et af målene med hans evangelium er at styrke visheden om sandheden, som vi finder den i Jesus. Til at tænke over Lukas, en af Bibelens inspirerede forfattere, benyttede andre kilder til sine skrifter. Meget interessant! Hans anvendelse af andre kilder udelukker tilsyneladende ikke Helligåndens inspiration eller hans skrifters autoritet. Hvad kan vi som syvende dags adventister lære af dette med hensyn til, hvordan inspirerede forfattere, enten de er kanoniske eller ikke-kanoniske, arbejder? 7

9 MANDAG 30. MARTS 2015 Du skal give ham navnet Johannes Guds tavshed havde kendetegnet Israels historie i næsten fire hundrede år efter Malakias. Men denne guddommelige tavshed blev brudt med meddelelserne om Johannes Døbers og Jesu fødsel. Der er mange paralleller i beretningerne om Jesu og Johannes fødsel. Begge er mirakuløse. I Johannes tilfælde var Elisabeth langt oppe i årene og ud over den alder, da hun kunne få børn; i Jesu tilfælde skulle en jomfru føde barnet. Englen Gabriel bekendtgjorde løftet om begge disse fødsler. Begge bekendtgørelser blev modtaget med stor forundring, glæde og overgivelse til Guds vilje. Begge drenge voksede op og blev stærke i ånden (Luk 1,80; 2,40). Men den opgave og det arbejde, de to drenge skulle udføre, var meget forskellige. Johannes skulle forberede vejen for Jesus (Luk 1,13-17). Jesus er Guds søn (vers 35) og opfyldelsen af de messianske profetier (vers 31-33). Luk 1,5-22 Selv om det fortælles om Zakarias, at han levede uangribeligt, forårsagede hans mangel på tro på englens budskab en irettesættelse. Hvordan kan dette hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige, at en kristen skal leve uangribeligt? Zakarias, Abrahams og Marias sønners fødsel skulle lære os en stor åndelig sandhed, en sandhed, som vi er langsomme til at lære og hurtigt glemmer igen. Ved egen kraft er vi ude af stand til at udrette noget godt; men det, som vi ikke kan, vil komme til at ske ved Guds kraft i ethvert ydmygt og troende menneske. Det var ved tro, at forjættelsens barn blev givet. Det er ved tro, at det åndelige liv skabes, så det bliver muligt for os at gøre retfærdighedens gerninger. (Ellen White, Jesu liv, s. 59). Miraklet med Johannes havde en helt bestemt hensigt i Guds plan for sit folk. Efter 400 år med profetisk tavshed i Israels historie fremstod Johannes i historien med et bestemt budskab og stor kraft. Johannes opgave og budskab var at skaffe Herren et folk, der er gjort rede (Luk 1,17). Han skulle være en forløber for Messias og berede vejen for Jesus. 8

10 TIRSDAG 31. MARTS 2015 Du skal give ham navnet Jesus Jesu fødsel var ikke en almindelig begivenhed. Den var indskrevet i Guds evige kalender, og da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde (Gal 4,4). Det er opfyldelsen af det allerførste løfte, Gud gav, efter at synden kom ind i Edens have (1 Mos 3,15). 5 Mos 18,15 ApG 3,22-24 Es 7,14 Matt 1,22 Mika 5,2 Luk 2,4-7 Læs disse tekstpar og læg mærke til, hvordan Jesu fødsel i hvert af dem var en forbløffende opfyldelse af profetierne. Hvad siger dette om, hvorfor vi bør lære at stole på alle Guds løfter? Seks måneder efter at Gabriel havde fortalt Zakarias om Johannes fødsel, fortalte han Maria fra Nazaret om et endnu større mirakel: en ung kvinde skal blive med barn og føde en søn og give ham navnet Jesus (Luk 1,31). Jesu jomfrufødsel er stik imod al menneskelig erfaring, og der er ikke nogen naturlig forklaring på den. Selv Maria var nødt til at spørge: Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand (Luk 1,34). Englen forsikrede hende om, at dette ville ske ved Helligånden (vers 35), og at intet er umuligt for Gud (vers 34). Marias øjeblikkelige tillid og overgivelse er bemærkelsesværdig: Lad det ske mig efter dit ord! (vers 38). Ethvert menneskeligt spørgsmål, uanset hvor naturligt eller logisk det måtte være, må vige for et guddommeligt svar. Enten det drejer sig om Skabelsen eller korset, inkarnationen eller opstandelsen, mannaen, der faldt i ørkenen, eller Helligånden, der faldt på disciplene det guddommelige initiativ kræver menneskenes overgivelse og modtagelse. Maria besvarede sit eget spørgsmål ved at underkaste sig Guds herredømme og evige hensigt, og Gabriel gav hende vished med et andet mægtigt svar: Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn (vers 35). Til at tænke over Nogle sekulære kulturer er blevet skræmt til at tro, at alt i sidste ende har en naturalistisk og videnskabelig forklaring. Hvorfor er dette en snæversynet og til og med overfladisk opfattelse af, hvor storslået virkeligheden er? 9

11 ONSDAG 1. APRIL 2015 Krybben i Betlehem Lukas begynder beretningen om krybben i Betlehem med en historisk note. Josef og Maria forlod deres hjem i Nazaret og rejste til deres forfædres by Betlehem, fordi kejser Augustus, Romerrigets hersker, havde udsendt en befaling om en folketælling. Dette skete, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Disse historiske detaljer må få bibellæsere til at sætte pris på Lukas overgivelse til Helligånden, så han indsatte disse detaljer om inkarnationen i en historisk ramme. Luk 2,7 Fil 2,5-8 Tænk over Jesu fattigdom, som den kommer til udtryk i dette vers. Sammenlign billedet med, at hun svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget med Paulus beskrivelse af Jesus. Hvordan var den vej, Jesus gik på vores vegne? Historien om de fattige omstændigheder, hvortil himlens Herre inkarnerede sig, fortsætter med det første besøg ved krybben, nemlig hyrdernes. Den store glæde blev ikke forkyndt for de rige eller de mægtige, ikke de skriftkloge eller præsterne, ikke herskerne eller de magter, der styrede landet, men for de jævne og foragtede hyrder. Læg mærke til storheden og enkelheden i budskabet: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Himlens største gave kom som det så tit sker i en meget beskeden indpakning. Men gaven medbringer ære til Gud, fred på jorden og Guds velbehag (Luk 2,14). Lukas fortælling om Herrens engel (Luk 2,9-12) understreger tre vigtige punkter i kristen teologi. For det første er evangeliets gode nyheder for hele folket. I Jesus bliver både jøder og hedninger ét som Guds folk. For det andet er Jesus frelseren; der er ingen anden. Og for det tredje er Jesus Kristus, Herren. Disse tre temaer, som så tydeligt fremhæves tidligt i Lukasevangeliet, blev senere grundlaget for apostlenes, især Paulus forkyndelse. Til at tænke over Tænk over, hvad vi som kristne tror: Ikke alene kom Skaberen af alle ting (Joh 1,1-3) ind i vores syndige verden som et menneske, men levede som Jesus vores hårde liv og endte med at dø på korset. Hvis vi virkelig tror dette, bør så ikke alle sider af vores tilværelse leves i overgivelse til denne fantastiske sandhed? Hvilke sider af dit liv genspejler din tro på beretningen om Jesus, og hvilke gør ikke? 10

12 TORSDAG 2. APRIL 2015 Vidner om frelseren Selv om Lukas først og fremmest skriver til hedningerne, var han opmærksom på betydningen af den jødiske arv gennem Det Gamle Testamente. Han sørger for at forbinde beretningen i Det Nye Testamente med Det Gamle, og beskriver den smukke scene, hvor Maria og Josef bringer Jesusbarnet til templet i Jerusalem for at lade ham omskære på den ottende dag ifølge jødisk lov (Luk 2,22-24). Luk 2,25-32 Åb 14,6-7 Bemærk tre punkter vedrørende frelse, som Simeon trækker frem: frelse er gennem Jesus; frelse gives af Gud; frelse er for alle folk hedningerne så vel som Israel. Hvordan hænger disse sandheder sammen med den første engels budskab? Simeons profeti forudsagde også to væsentlige kendetegn ved Jesu tjeneste. For det første er Kristus bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel (Luk 2,34). Kristus har bragt lys og frelse til alle, men ikke uden omkostninger for modtageren. I Kristus er der ingen neutral grund. Man tager enten imod ham eller afviser ham, og ens frelse afhænger af den rette respons til ham. Kristus kræver at være den eneste; enten er vi i ham, eller også er vi det ikke. De, som bliver i ham, vil opstå og blive en del af hans rige; de, som afviser ham eller forbliver ligegyldige over for ham, vil falde til jorden og dø uden håb. Tro på Kristus kan ikke diskuteres. For det andet profeterer Simeon til Maria: din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge (Luk 2,35). Henvisningen er uden tvivl til korset, som Maria vil være vidne til, og alle senere generationer bør huske, at uden korset er der ingen frelse. Korset er hele frelsesplanens centrum. Til at tænke over Frelsen er en gave i den forstand, at vi ikke kan gøre noget for at fortjene den. Men samtidigt kan den være meget dyr for dem, der tager imod den. Hvad har det kostet dig at følge Kristus, og hvorfor er denne pris, hvad end den måtte være, alligevel billig nok? 11

13 FREDAG 3. APRIL 2015 Læs Ellen White Lukas, som har skrevet Lukasevangeliet, var lægemissionær. I Bibelen kaldes han den kære Lukas, lægen (Kol 4,14). Apostlen Paulus hørte, at han var en dygtig læge, og valgte ham, fordi Herren havde betroet ham en speciel opgave. Paulus valgte ham som medarbejder, og Lukas fulgte med Paulus fra sted til sted en vis tid. Så lod Paulus Lukas blive i Filippi i Makedonien. Her arbejdede han i flere år som læge og prædikant. Han tog sig af de syge og bad om, at Gud ville helbrede dem. På denne måde blev vejen banet for evangeliet. Lukas havde gode resultater som læge. Derfor fik han ofte lejlighed til at prædike Kristus blandt hedningerne. Det er Guds vilje, at vi skal arbejde ligesom disciplene. (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan skal vi forstå Bibelens inspiration, hvis det er rigtigt, at Lukas refererede til tidligere udgivet materiale i sin nedskrivning af evangeliet (2 Tim 3,16)? Hvordan fungerer inspiration? Se evt. Ellen White, The Inspiration of the Prophetic Writers i Selected Messages, 1. bind, s Jomfrufødslen er helt og aldeles Guds handling og genspejler hans mysterium, majestæt og mission. Den overgår al menneskelig forstand. Men spørgsmålet er: Og hvad så? Hvor mange verdslige ting overgår ikke også vores forstand? Hvis Gud virkelig er til og har magt til at skabe og opretholde universet, hvorfor skulle en jomfrufødsel være umulig for ham? Kun mennesker, hvis verdensopfattelse er begrænset af de naturlove, vi på nuværende tidspunkt forstår, må på forhånd automatisk afvise tanken om en jomfrufødsel. De derimod, hvis verdensopfattelser indbefatter det overnaturlige, bør ikke a priori have nogen grund til at benægte den. Se, hvad englen trods alt sagde til Maria efter at have givet hende den utrolige nyhed: Intet er umuligt for Gud (Luk 1,37). 3. En amerikansk TV journalist skal have sagt, at hvis han havde haft mulighed for det, var Jesus den person, han allerhelst ville have lavet et interview med, og han ville kun have stillet ham et spørgsmål: Er du virkelig født af en jomfru? Hvorfor er dette spørgsmål og svaret på det så vigtigt? 12

14 DIALOG TIL SABBATTEN 4. APRIL 2015 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede aktiviteter til de efterfølgende sabbatter. Planlæg for eksempel en fællesspisning for din klasse. Lad nogle af medlemmerne samle oplysninger om emner af interesse for alle til fremlægning senere i kvartalet, eksempelvis - en sammenligning mellem en beretning i Lukas og den tilsvarende beretning fortalt i Matthæus og Markus - malerier og symbolske gengivelse af Lukas og de øvrige evangelister i kirkens historie - fællesstræk mellem Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger, som han jo også skrev - kort til hjælp til de geografiske oplysninger i Lukasevangeliet - hvad læger vidste/kunne og ikke vidste/kunne i datiden inviter evt. en mediciner til at forberede et illustreret indlæg - Lukasevangeliet indeholder sang og musik og glæde. Prøv at finde sange, som illustrerer sangene eller teksterne i Lukasevangeliet og lad klassen (eller hele menigheden) synge dem. Benyt evt. indekset i Salmebogen. Uddybende spørgsmål Vi bruger ofte i dag udtrykket hedning i negativ betydning, oprindeligt på dansk en person fra heden. Hvordan kan vi karakterisere og inddele grupper af mennesker uden at diskriminere eller nedgøre dem? - På Det Nye Testamentes tid var hedninger de mennesker, der ikke var jøder. Hvem vil du sammenligne dem med i dag? Hvilken forskel gør menneskers baggrund for deres ret til at blive accepteret i menigheden? Hvilken forskel gør menneskers baggrund for, hvordan vi skal nå dem med evangeliet? - Var datidens hedninger mere eller mindre umoralske end fx jøderne? Lukas var en inspireret forfatter af et af evangelierne; men der er ingen indikation af, at han havde modtaget sin information fra Gud i et syn. 13

15 DIALOG TIL SABBATTEN 4. APRIL 2015 Drøft, hvordan de forskellige forfattere, så vidt vi kan slutte os til det fra deres egne ord i Bibelen, modtog den information, som de under Helligåndens inspiration har givet videre til os. - Skete det kun på en enkelt måde? På to måder? Eller på endnu flere? - Giv hvor det er muligt praktiske eksempler fra de enkelte bøger! - Kan du finde eksempler, hvor de inspirerede bibelske forfattere brugte andre kilder? Lukasevangeliet er ofte kaldt for glædens evangelium. Find eksempler på omtalen af glæde, specielt fra de første kapitler. Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Forstå det bedre Tænk over, hvad du kan lære af Lukas, når du møder mennesker, som er hedninger uden kristen baggrund? Er dit liv et udtryk for den glæde, Lukas præges af? Oplever andre mennesker dig som en glad kristen? Vi gør ofte meget ud af det faktum, at Lukas kaldes læge. Det er dog værd at huske på, at selv om læger i den romerske civilisation var højt agtede og havde en vis grad af praktisk ekspertise, var den medicinske viden og praksis ikke sammenlignelig med nutidens. NOTER 14

16 NOTER TIL SABBATTEN 4. APRIL

17 2 Dåb og fristelser TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 Ugens vers Introduktion Og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag! (Luk 3,22). Som vi så i sidste uge, er det vores opfattelse, at Lukas giver en liste over store historiske personer for at vise, at hans beretning om Jesus og Johannes historisk er lige så virkelig som disse mægtige mænd. Men der er også en anden vigtig grund til at nævne disse indflydelsesrige personer. Det viser kontrasten mellem dem og Johannes Døber, ørkenens ydmyge mand, Guds udvalgte budbærer, som skulle berede vejen for den mest betydningsfulde begivenhed i hele menneskehedens historie, nemlig verdens frelsers komme i Jesus Kristus. Det er interessant, at Gud ikke valgte en af denne verdens store mænd til at bekendtgøre Messias, men i stedet valgte en af de mindste. Forskere samler alle disse historiske personer og giver os en dato tæt på år 27 eller 28 e.kr. for begyndelsen på Johannes Døbers og Jesu arbejde. Det er inden for tidsrammen af disse kendte personer i Romerriget, at Jesus blev døbt og modtog himlens anerkendelse af, at han er Guds elskede søn (Luk 3,22). Lukas fastslår dette faktum lige fra begyndelsen, til og med før han begynder at give sine læsere en nøje gennemgang af Jesu opgave og arbejde. Ugens tekster Luk 3,1-14 Rom 6,1-6 Luk 3,21-22 Luk 4,5-8 Es 14,13-14 Luk 4,

18 SØNDAG 5. APRIL 2015 Ban Herrens vej I Luk 3 møder vi Johannes i hans specielle og afgørende rolle i frelsens historie. Hvad der ellers kan siges om Johannes forkyndelse, er det helt klart, at han ikke lagde fingrene imellem for at lefle for sine tilhørere. Luk 3,1-14 Hans ord indeholder væsentlige sandheder, ikke kun for dem, der lyttede dengang, men for os alle. Hvad synes du specielt er af betydning i det, Johannes siger? Omvendelse har ikke kun en teoretisk ide. Den indebærer en livsstil. Det græske ord, der bruges, er metanoia, som betyder at skifte sind, og dette fører til et nyt liv. At døbe betyder at nedsænke helt i vand. Nedsænkning har en meget dyb betydning. Selv før Johannes tid havde jøderne lagt en bestemt betydning i dåb ved nedsænkning. Det var almindelig skik at blive døbt på denne måde, når hedninger valgte at tilslutte sig den jødiske tro. Ved at invitere jøderne til at blive døbt introducerede Johannes et nyt princip. Dåb er en anledning til offentligt at opgive ens gamle, syndige liv og forberede sig på Messias komme. Johannes Døber introducerede på denne måde en symbolsk handling, hvor man afstod fra synd og indviede sig til et nyt liv som borger i Messias rige, som var ved at blive oprettet. Johannes skyndte sig at slå fast, at han kun døbte med vand, men at han, som kom efter ham, skulle døbe med Helligånden og ild (Luk 3,16). På denne måde fremsætter han en vigtig pointe. Dåb ved neddykning i vand er kun et symbol på en indre forandring. Denne betydning af dåben ville senere blive bekræftet ved Helligåndens udgydelse. Til at tænke over Læs Rom 6,1-6. Hvilke åndelige lærdomme uddrager Paulus af dåbshandlingen? Læg mærke til den sammenligning, han foretager mellem neddykningen i og opstigningen af vandet, at dø fra synd og leve for retfærdighed. Hvordan har du oplevet virkeligheden af dette nye liv i Kristus? Er der områder af dit liv, der endnu er under vandet? 17

19 MANDAG 6. APRIL 2015 Du er min elskede søn I Luk 2,41-50 finder vi den kendte beretning om Josef og Maria, som mister Jesus af syne i Jerusalem. Jesu svar til Maria, da hun irettesatte ham (vers 48), er især fascinerende. Hans svar er en bekræftelse af, at han er bevidst om sin guddommelighed, at han er Guds søn. Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader? (vers 49). Det næste vers fortæller, at Josef og Maria ikke forstod, hvad han sagde til dem. Men hvordan skulle de også kunne det? Selv efter flere år sammen med Jesus var disciplene ikke helt sikre på, hvem han var, og hvad han skulle udrette. Efter sin opstandelse talte Jesus fx med to disciple på vejen til Emmaus. En af dem omtalte Jesus og sagde, at han var en profet, mægtig i gerning og ord over for Gud og hele folket (Luk 24,19). Men Jesus var selvfølgelig meget mere end en profet. Men selv da forstod de ikke, hvem han var, og hvad han var kommet for at gøre. Matt 3,13-17 Joh 1,29-34 Luk 3,21-22 Til at tænke over Hvilken betydning har Jesu dåb? Ved Jesu dåb bekræftede Himlen, at Jesus er Guds søn. Jesus ønskede at blive døbt, ikke fordi han havde behov for det som en del af en omvendelsesproces, men for at give et eksempel for andre (Matt 3,14-15). Tre faktorer springer i øjnene ved Jesu dåb. 1) Johannes Døbers forkyndelse: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd (Joh 1,29). 2) Helligånden, der salver ham til hans kommende gerning. 3) Himlens bekendtgørelse af, at Jesus er Guds søn, i hvem Faderen har fundet velbehag. Tænk, at Guds fejlfri søn, universets skaber, blev døbt af et menneske! Alt dette var en del af frelsesplanen. Hvordan bør Kristi ufattelige fornedrelse hjælpe os til at være villig til at ydmyge os, hver gang det er nødvendigt? 18

20 TIRSDAG 7. APRIL 2015 Ikke af brød alene Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen (Luk 4,1-2). Jesus, som var født til en opgave bestemt af Gud, indviet til opgaven ved sin dåb og udstyret med Helligåndens kraft, trak sig tilbage til ørkenen for at meditere over den opgave, der lå foran ham. Fristelsen i ørkenen var et afgørende slag mellem Kristus og Satan i den store strid, som har hærget lige siden Lucifers oprør i Himlen. Mens Jesus var svag efter 40 dages faste i ørkenen, og hans fremtid så hård og vanskelig ud, gik Satan personligt til angreb på Jesus. Satan indså, at enten måtte han sejre eller blive besejret. Stridens udfald var af for stor betydning til, at den kunne betros til en af hans engle. Han måtte lede kampen personligt. (Ellen White, Jesu liv, s. 72). Læg mærke til, hvad Satan sagde til Kristus: Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød (Luk 4,3). Hvad forsøger Satan at gøre i denne situation, som genspejler det, han forsøgte at gøre i Himlen? Det er ikke brød, der er det afgørende i denne sammenhæng. Det er rigtigt, at de 40 dages faste i ørkenen har gjort Jesus sulten, og Satan benyttede denne omstændighed som lokkemiddel. Men Satan vidste, at Jesus er universets skaber. For ham, som skabte universet af intet, var det ikke noget problem at skabe brød ud af sten. Den afgørende pointe i denne fristelse finder vi i indledningen: Hvis du er Guds søn. Kun 40 dage tidligere havde en stemme fra himlen bekræftet, at Jesus virkelig var Guds søn. Skulle Jesus nu tvivle på denne himmelske forsikring? At tvivle på Guds ord er det første skridt på vejen til at give efter for en fristelse. I Himlen havde Satan udfordret Jesu autoritet; han gør det samme her, selv om det er på en meget mere udspekuleret måde end den, han forsøgte i Himlen. Til at tænke over Hvordan kan du lære ikke at give efter for Satans forsøg på at få dig til at tvivle på Guds løfter? 19

21 ONSDAG 8. APRIL 2015 Tilbed mig Luk 4,5-8 Hvorfor ønskede Satan, at Jesus skulle tilbede ham? Hvad var det egentlig, der stod på spil? Gud er den eneste, du må tilbede. Det er heri forskellen mellem al skabning og Skaberen består. En side af Satans oprør mod Gud i Himlen drejede sig netop om tilbedelse. Lucifers ambition opsummeres fortræffeligt i Es 14,13-14: at stige op til himlen, at rejse sin trone højt over Guds stjerner, at gøre sig lige med den Højeste. Det var et forsøg på at overtage den autoritet, som alene tilhører Skaberen, aldrig et skabt væsen, uanset hvor højt det er ophøjet. I denne sammenhæng er det lettere at forstå, hvad det er, der sker i denne fristelse. Lige før Jesus er klar til at gå i gang med sit arbejde med at løskøbe verden og atter overgive den til Guds herredømme, bragte Satan ham til toppen af et bjerg, viste ham et panorama af alle verdens riger og tilbød dem til Jesus til gengæld for en enkelt handling: Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit (Luk 4,7). Satan forsøgte at få Jesu til at glemme sin guddommelige opgave, og han lokkede ham med pomp og pragt for en lille bitte pris en enkelt lille knæbøjning. Igen forsøgte han at opnå den autoritet og tilbedelse, det ikke var lykkedes ham at få i Himlen. Læg mærke til, hvordan Jesus afviser fristeren med absolut afsky. Vig bort, Satan! (Matt 4,10). Tilbedelse og den tjeneste det indbefatter, tilhører Gud Skaber alene. Igen kommer Guds ord Jesus til hjælp. Under Helligåndens inspiration skrev Moses: Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke Du skal frygte Herren din Gud, ham skal du tjene (5 Mos 6,4-5.13). En absolut beslutning om i tro og lydighed at følge Gud er det ultimative svar på Satans svindel og bedrag. 20 Til at tænke over Vi bliver alle sammen udsat for fristelsen til at gå på kompromis med vores tro, selv på små og ubetydelige måder. Dit arbejde, en universitetseksamen, en forfremmelse kræver måske, at du går på kompromis med hensyn til sabbatten. Et visum til et bedre land kræver måske, at du ændrer dit navn, så det ikke afslører din tro. Hvornår er det i orden at foretage en handel? Er det nogensinde prisen værd?

22 TORSDAG 9. APRIL 2015 Kristus, sejrherren Lukas og Matthæus har ikke samme rækkefølge i beskrivelsen af den anden og tredje fristelse. Vi ved ikke hvorfor; men det er ikke noget, vi behøver at hænge os i. Det vigtige er Jesu sejr over Satan, og dette fortælles i begge evangelier. Den væsentlige kendsgerning, som fremgår af studiet af fristelserne er, at Jesus Kristus er en virkelig person, som blev fristet ligesom vi, men uden at synde (Hebr 4,15). Med sejr over hver fristelse, ved at vinde over Satan, med Guds ord i sin mund og forbundet med himlens kraftcenter gennem bøn, går Jesus i gang med at forkynde Guds rige og indlede den messianske tidsalder. Luk 4,9-13 Matt 4,5-7 I de første to tilfælde brugte Jesus Skriften til at overvinde Satans fristelser. I den tredje gør Satan det samme og citerer fra Skriften for at prøve, om Jesus virkelig tager Guds ord alvorligt. Hvad sker der, og hvordan svarer Jesus? Satan fører Jesus op på templets tinde i Jerusalem, det allerhelligste sted i jødernes historie. Zion, templet, hvor Gud bor blandt sit folk, bliver Satans udvalgte sted for sin kamp med Jesus. Igen begynder han med at sige: Hvis du er Guds søn. Læg mærke til, hvad han siger: Hvis Gud virkelig er din fader, og hvis din gerning virkelig er, hvad han har bedt dig om, kast dig selv ned herfra og se en gang for alle, om det virkelig passer. Gud vil da ikke lade dig komme til skade, hvis det virkelig er rigtigt. Og så citerer han fra Skriften: Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig (Luk 4,10). Satan kender Bibelen, men misfortolker den. Hans taktik er at få Jesus til at sætte Gud på prøve. Gud har virkelig lovet beskyttelse gennem sine engle; men løftet er knyttet til, at vi følger hans vilje, som fx Daniel og hans venner gjorde. Jesus svarer Satan bestemt og bruger igen Skriften, idet han siger, at vi ikke skal sætte Gud på prøve (vers 12). Vores pligt er at stille os under Guds vilje og lade ham gøre resten. Til at tænke over Bemærk fire hovedlæresætninger mht. fristelser: 1) Ingen undgår fristelser; 2) når Gud tillader, at vi udsættes for fristelser, sørger han også for nåde til at modstå dem og kraft til at sejre over dem; 3) fristelser kommer ikke på samme måde hver gang; 4) ingen fristes ud over, hvad de kan bære (1 Kor 10,13). 21

23 FREDAG 10. APRIL 2015 Læs Ellen White Hvis Josef og Maria havde holdt deres tanker fast ved Gud gennem meditation og bøn, ville de have erkendt, hvilken hellig forpligtelse de havde fået, og de ville ikke have sluppet Jesus af syne. Ved en enkelt dags forsømmelse mistede de ham; men det kostede dem tre dages ængstelig søgen atter at finde ham. Det er det samme for os. Ved tom tale, sladder eller ved at undlade at bede kan vi på en eneste dag miste Frelserens nærvær, og det kan koste os mange dages smertefuld søgen atter at finde ham og genvinde den fred, som vi har mistet. (Ellen White, Jesu liv, s. 49). Spørgsmål til drøftelse 1. Fristelse er ikke i sig selv en synd. I bibelsk forstand har fristelser muligheden for at bekræfte muligheden for hellighed. En ting er at blive fristet; noget helt andet er at falde for fristelsen og synde. Hvilket ansvar har vi for at gøre alt, vi kan for at undgå at udsætte os for fristelser? 2. Filosofer og teologer taler ofte om noget, de kalder metahistorien, en større overordnet historie eller tema, hvori andre beretninger indgår. Sagt på en anden måde er metahistorien den baggrund eller sammenhæng, hvori andre historier og begivenheder finder sted. Som syvendedags adventister ser vi den store strid som metahistorien eller baggrunden for, hvad der er sket og sker, ikke kun her på jorden, men også i himlen. Hvilke bibeltekster viser os, at den store strid er virkelig? Hvordan er det med til at forklare, hvad der sker i vores verden? 3. Nævn nogle af de stærkeste bibeltekster, der lover os sejr over de fristelser, vi møder. Hvorfor er det på trods af disse løfter alligevel så let at falde for fristelserne? 4. I et af denne uges afsnit kom vi med følgende udtalelse: At tvivle på Guds ord er det første skridt på vejen til at give efter for en fristelse. Hvorfor er dette rigtigt? 5. Hvordan kan afgudsdyrkelse være mere sofistikeret end blot at bøje sig ned og tilbede noget andet end Gud? 22

24 DIALOG TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter Saml tekster fra Bibelen, hvor Jesus/Menneskesønnen bliver tilbedt. Prøv at finde lighederne mellem Hanna & Samuel i 1 Samuel 1-2 og beskrivelsen af Maria & Jesus i Lukas Drøft lighederne i klassen. Hvad kan I lære af dem? Læs Luk 3, Hvordan understreger Lukas, at guddommen består af tre personer? - Begynd evt. at samle de tekster, hvor Lukas omtaler Helligånden. Læs sammen hvad der siges om Ånden i de første kapitler. Hvad var Åndens rolle i Jesu liv og gerning? Foretag en sammenligning af Matthæus og Lukas gengivelse af Jesu fristelser. Datidens kultur krævede og forventede ikke, at alt blev fortalt i kronologisk orden, og som mange andre bibelske forfattere valgte evangelisterne at understrege hver deres egne temaer. - Hvilke temaer finder du/i er særligt fremtrædende hos Lukas? Lad medlemmer af klassen sammenligne tanker omkring Jesu fristelser i ørkenen ved at bringe uddrag af Ellen Whites inspirerede beskrivelse i Jesu Liv eller den russiske forfatter Dostojevskijs opdigtede, men tankevækkende Legende om Storinkvisitoren fra Brødrene Karamasov. Uddybende spørgsmål Hvordan vil du beskrive lighederne mellem Jesu fristelser i ørkenen og dem, du og jeg står overfor? - Hvorfor er brød og undere/skuespil/mystik så tiltrækkende? Jesus afviste at lade sig friste til at bruge speciel englebeskyttelse. Hvorfor var det i det hele taget en fristelse? Beskytter engle os ikke altid? Mødet med dagligdagen Tænk over de fristelser, du møder. Hvad kan du gøre for bedre at undgå dem? Hvordan kan du finde praktisk hjælp i Bibelens beretninger om Jesu fristelser? 23

25 DIALOG TIL SABBATTEN 11. APRIL 2015 Forstå det bedre Dåben blev det afgørende symbol, hvorved den enkelte kristne blev en del af det kristne fællesskab. Skikken blev overtaget fra jødedommen, men fik ny betydning i lyset af Kristi død og opstandelse. For at blive optaget i jødedommen på nytestamentlig tid skulle en mand udføre tre handlinger. Han måtte omskæres, skulle bringe et offer og blive døbt. En kvinde nøjedes naturligt nok med de to sidste. For de kristne blev omskærelsen unødvendig; Guds folk skulle jo ikke længere videreføres som en etnisk gruppe. Offeret var allerede bragt af Jesus en gang for alle på korset, og det skulle ikke gentages. Dåben som en personlig bekendelse til Jesus blev derfor den enkeltstående handling, der symboliserede, at den troende nu tilhørte Kristus. NOTER 24

26 NOTER TIL SABBATTEN 11. APRIL

27 3 TIL SABBATTEN 18. APRIL 2015 Hvem er Jesus Kristus? Ugens vers Introduktion Så spurgte han dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? Peter svarede: Guds salvede (Luk 9,20). Hvem er Jesus Kristus? Dette er ikke bare et teknisk filosofisk eller teologisk spørgsmål. Det har at gøre med, hvem vi mennesker i bund og grund er, og endnu vigtigere, hvad evigheden bringer for os. Man kan beundre Jesu gerninger, respektere hans udtalelser, fremhæve hans tålmodighed, være talsmand for hans ikke-voldelige holdning, bifalde hans beslutsomhed og være målløs over den brutale ende, hans liv fik. Mange er til og med parate til at acceptere, at Jesus var en god mand, som forsøgte at sætte tingene på plads - at bringe retfærdighed, hvor der kun var uretfærdighed, at tilbyde helbredelse, hvor der var sygdom og at bringe trøst, hvor der kun var elendighed. Jesus kunne sagtens fortjene at blive kaldt den bedste lærer, en oprører, en uovertruffen leder og en psykolog, der kunne bore ned i et menneskes inderste sjæl. Han var alt dette. Men han var også meget mere, og intet af det, vi her har nævnt, kan besvare det altafgørende spørgsmål, som Jesus selv stillede: Hvem siger I, at jeg er? (Luk 9,20). Menneskehedens skæbne afhænger af svaret på det spørgsmål. Ugens tekster Luk 4,16-30; 6,5 Ef 1,3-5 Luk 9, Pet 1,

28 SØNDAG 12. APRIL 2015 Reaktioner på Jesus Læs evangelierne; læs Det Nye Testamente. Over alt i disse bøger finder vi utrolige påstande ikke alene om, hvad Jesus gjorde, men endnu vigtigere om, hvem Jesus var. (Det, Jesus gjorde, er selvfølgelig et stærkt vidnesbyrd om, hvem han var.) Disse påstande at han er Gud, at han er Frelseren, at han alene er vejen til evigt liv kræver vores opmærksomhed; konsekvenserne er nemlig af evig betydning for hver eneste af os. Luk 4,16-30 Joh 3,19 Luk 7,17-23 Hvad fik folk til at reagere, som de gjorde? Til at begynde med var folkene i hans hjemby begejstrede over at se Jesus, som efter at have udført mange undere og mirakler andre steder, nu var vendt hjem til Nazaret, og de undrede sig over de nådefulde ord, han talte (Luk 4,22). Men deres reaktion på hans irettesættelse afslørede, hvilken ånd der virkelig styrede dem. Hvad spurgte Johannes om mht. Jesus, og hvorfor mon han stillede dette spørgsmål? Selv Johannes Døber, Jesu forløber og den, der bekendtgjorde Jesus som Guds lam, var plaget af tvivl. Han ønskede at vide: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? (Luk 7,19). Læg også mærke til, at Jesus ikke giver et direkte svar på Johannes spørgsmål. I stedet henviser han til sine gerninger, der vidner om ham: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører; døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige (vers 22). Man kan hævde, at Jesus ikke behøvede at give et direkte svar på Johannes spørgsmål; de gerninger, han udførte, var tydelige vidnesbyrd om, hvem han var. Til at tænke over På en måde kan det svar, Jesus gav, have fået Johannes til at blive endnu mere bestyrtet. Hvis Jesus har magt til at gøre alle disse utrolige ting, hvorfor sidder jeg så her og vansmægter i fængsel? Hvem af os har ikke midt i vores egne personlige tragedier haft de samme spørgsmål: hvis Gud har al magt, hvorfor sker dette for mig? Hvorfor er korset og alt det, det repræsenterer og lover, vores eneste svar? 27

29 MANDAG 13. APRIL 2015 Guds søn Menneskesønnen og Guds søn er to navne, der bruges i evangelierne til at beskrive, hvem Jesus er. Det første angiver Gud i menneskeskikkelse, det andet peger på hans del i guddommen. Samlet indbyder disse to udtryk os til at tænke over det mirakel, Jesus Kristus er: både Gud og menneske. Det er vanskeligt at forstå; men det gør på ingen måde denne forbløffende sandhed mindre, og det formindsker ikke det store håb, det tilbyder os. Luk 1, ; 2,11 Hvad siger disse vers om, hvem Jesus virkelig er? I Luk 1,31-32 sammenkæder englen navnet Jesus med den Højestes søn og at Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone. Jesus er Guds søn. Han er også Kristus, Messias, som skal genoprette Davids trone, ikke som en jordisk befrier, men i den eskatologiske betydning, at han til sidst skal besejre Satan i hans forsøg på at tilrane sig Guds trone. Englen fortalte hyrderne, at barnet i krybben er en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren (Luk 2,11). Samtidigt bekræfter titlen Guds søn ikke alene Kristi position i guddommen; men den åbenbarer også det nære og intime forhold, Jesus havde med Gud Faderen, mens Jesus var her på jorden. Alligevel er forholdet mellem Faderen og Sønnen ikke det samme som det forhold, vi kan have med Gud. Vores forhold er et resultat af det, Kristus gjorde både som skaber og forløser. Hans forhold til Faderen som søn er som en ud af tre ligeværdige evige partnere. Gennem sin guddommelighed bevarede Jesus de allernærmeste bånd med Faderen. Jesus siger: Min himmelske fader som for at minde sine disciple om, at samtidig med, at han ved sin menneskelighed er forbundet med dem, tager del i deres prøvelser og føler med dem i deres lidelser, er han ved sin guddommelighed forbundet med den Almægtiges trone. (Ellen White, Jesu liv, s. 321). 28 Til at tænke over Hvad betyder det for os, at Jesus helt og fuldt var Gud? Selv om denne sandhed har mange konsekvenser, er en af de mest fantastiske den, at selv om Jesus var Gud, fornedrede han sig selv ikke alene til at blive et menneske, men til som menneske at give sig selv som et offer for os. Det er Gud, vi taler om! Tænk på det fantastiske håb, denne sandhed giver os på grund af det, den fortæller os om, hvordan Gud egentlig er.

30 TIRSDAG 14. APRIL 2015 Menneskesønnen Luk 22,67-70 Selv om Jesus var fuldt bevidst om, at han både var Menneskesønnen og Guds søn, var Menneskesønnen hans foretrukne måde at omtale sig selv på. Men ingen andre tiltalte ham med denne titel. De eneste andre steder, denne titel findes, er i Stefanus tale i ApG 7,56 og i Åb 1,13 og 14,14. Betegnelsen findes mere end 80 gange i evangelierne, heraf 25 gange hos Lukas. Guds søns menneskelighed betyder alt for os. Det er den gyldne kæde, der binder vores sjæl til Kristus, og gennem Kristus med Gud. Vi bør studere dette grundigt. Kristus var et virkeligt menneske; han beviste sin ydmyghed ved at blive et menneske. Men han var Gud i menneskeskikkelse. (Ellen White, Selcted Messages, 1. bind, s. 244). Luk 7,34 Luk 6,5 Luk 5,24 Luk 18,31-33 Luk 9,44 Luk 24,7 Luk 11,30 Luk 12,8 Luk 9,26; 12,4; 17,24; 26,30; 21,36; 22,69 Anvendelsen af Menneskesøn hos Lukas giver os indblik i den inkarnerede Jesu natur, mission og skæbne. - For det første identificerer denne titel ham som et menneske. - For det andet bruger Lukas denne titel til at fastslå Jesu guddommelige natur og status: for Menneskesønnen er herre over sabbatten. Derfor er han også Skaberen med magt til at tilgive synd. - For det tredje kom Menneskesønnen for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10) og udføre den frelsende opgave, der var besluttet af Guddommen før verden blev grundlagt (Ef 1,3-5). Menneskesønnen skal lide meget og forkastes og slås ihjel og opstå på den tredje dag (Luk 9,22). At Menneskesønnen var klar over den vej, han skulle gå og den pris, han skulle betale for at frelse menneskeheden fra synd, viser ikke alene frelsesplanens guddommelige oprindelse, men også at Kristus i sin menneskelighed underkastede sig denne plan. - For det fjerde må vi lægge mærke til, hvilket fuldstændigt billede af den lidende Messias Lukas beskriver i følgende afsnit: hans viden om korset, Judas forræderi imod ham, hans korsfæstelse og opstandelse og hans rolle som vor talsmand hos Faderen. - For det femte beskriver Lukas Menneskesønnen med endetidsudtryk som den, der kommer igen til jorden for at belønne sine hellige og afslutte den store strid. Kort sagt inkorporerer titlen Menneskesøn ikke alene de mange sider ved Jesu identitet, men også hvad han kom for at udrette, og hvad han har opnået og vil opnå for os gennem frelsesplanen. 29

31 ONSDAG 15. APRIL 2015 Guds salvede Luk 9,18-27 Hvorfor stillede Jesus disciplene et spørgsmål, hvor han allerede kendte svaret? Hvad ønskede han at lære dem ikke alene om sig selv, men også om, hvad det vil sige at følge ham? Hvem siger I, at jeg er? (Luk 9,20). Dette spørgsmål, som Jesus stillede for to tusinde år siden, hjemsøger stadigvæk historien. Der er blevet givet mange forskellige svar. En stor lærer. En dybsindig morallærer. Indbegrebet af sandhed. Et enestående eksempel på selvopofrelse. En frygtløs profet. En socialreformator. Et stort eksempel på alt det, et menneske bør være. Men intet andet end Peters oprindelige svar er godt nok. Efter at have vist sit herredømme over naturen (Luk 8,22-25), sin magt over dæmoner (Luk 5,12-15; 8,43-48), sin evne til at bespise de fem tusinde ud fra næsten ingen ting (Luk 8,51-56), konfronterer Jesus disciplene med to spørgsmål: først hvad mente andre om ham, og dernæst hvad mente disciplene selv? Han spurgte ikke for at finde ud af noget, han ikke allerede vidste. Men han spurgte for at få dem til at forstå, at hvem han var, faktisk kræver en overgivelse fra deres side. Det vil koste dem alt. Vores kundskab om Jesus må aldrig være andenhånds. Vi kan kende til enhver kendelse, der nogen sinde er blevet udtalt om Jesus; vi kan kende enhver kristologi, som noget menneske har udtænkt; vi kan være i stand til at give et dygtigt sammendrag af enhver stor tænker og teologs undervisning om Jesus og alligevel ikke være en kristen. Kristendommen handler aldrig om at kende til Jesus; det handler altid om at kende ham. Jesus Kristus kræver en personlig afgørelse. Han spurgte ikke kun Peter, han spørger os alle sammen: Men du, hvem siger du, at jeg er? (William Barclay, The Gospel of Matthew, Bangalore, Theological Publications in India, 2009, 2. bind, s. 161). Vores svar på Jesu spørgsmål må være intet mindre end Peters bekendelse: Jesus er Guds salvede (Luk 9,20). Kristus betyder den salvede, Messias, frelseren, der vil befri menneskeheden fra Satans og syndens greb og oprette retfærdighedens rige. 30 Til at tænke over Det er ikke nok kun at vide, hvem Jesus var. Vi har brug for selv at kende ham. Du hævder måske at kende Jesus; men hvad ved du egentlig om ham? Det vil sige, hvad har dit eget personlige kendskab til Jesus lært dig om ham, og om hvordan han er?