510 Anmeldelser. OLE VIND: Grundtvigs historiefilosofi, Gyldendal 1999, 645 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "510 Anmeldelser. OLE VIND: Grundtvigs historiefilosofi, Gyldendal 1999, 645 s."

Transkript

1 510 Anmeldelser Som Lars Hamre selv fremhæver, kan det på grund af kildernes tavshed være svært at fastslå paterniteten til paragrafen; anmelderen kan have en mistanke til Claus Bille og Truid Ulfstand, men heller ikke mere; de havde begge slette erfaringer, og den sidste frasagde sig temperamentsfuldt sit medlemskab af det norske råd. Lars Hamre vælger en via media. Kongen opgav sit angivelige arvekrav og var dødtræt af Olaf Engelbrektssen, hans obstruktion og hans betingelser i tolvte time. Dertil kom de farer, der lurede udefra: kejseren, Pfalz, Lorraine og majestætens koleriske svoger, Gustav Vasa. Det må om arvekravet fremhæves, at Norgesparagrafen tjente en fast funktion; at holde de slesvigske, holstenske eller andre magthavere tre skridt fra livet, selvom de fremturede nok så meget. 15 For det andet opretholdt man og det vil sige rigsrådet fiktionen fra 1532 om, at det norske råd i henhold til unionsaftalerne 1450 havde pligt til at acceptere den konge, det danske råd valgte. Den finder vi endnu hos Arild Huitfeld 1593 og i Christian IV.s norske lov Arvekravet vandt først terræn i Norge i Hannibal Sehesteds statholdertid Lars Hamres bog udmærker sig altså ved sin alsidighed mere end ved nye synspunkter; og ved sin overraskende veloplagthed og ubesværede stil, sit engagement; han nævner selv i forordet at han kunde glemme middagen med torsk og rødvin (!) i sin distraktion. Nogle læsere vil måske mene, at bogen ligner et vade-me-cum til det norske diplomatarium, men den når dog videre. Man kan glæde sig over, at Lars Hamre nåede at afslutte bogen, men ærgre sig over, at han ikke nåede at opleve dens modtagelse. E. Ladewig Petersen OLE VIND: Grundtvigs historiefilosofi, Gyldendal 1999, 645 s. Den foreliggende afhandling rummer et vidt spand både i tid og i tankegods. 1 Mindre kan heller ikke gøre det, når det drejer sig om Grundtvig og hans historiefilosofi. Afhandlingen er på 562 sider foruden et tillæg med Grundtvigtekster samt alle de registre, der hører til god orden. 15 HT 12.r. Vl. Kbh , s st., s Huitfeld har ejet en brevbog (Codex insignicus) lit B XIII, qui inscribitur Norske handell oc documenter, reperiuntur seguentia, der nu kun kendes i Stephanius indholdsfortegnelse. Her lægges skellet mellem arverige og valgrige ved Da. Mag. 6.r.I. Kbh. 1913, s. 62 ff. 1 Anmeldelsen gengiver første officielle opposition ved forsvaret den 28. maj 1999.

2 Grundtvigs historiefilosofi 511 Bogen falder i fire hoveddele, hvor Del I udreder europæiske historiefilosofiske forudsætninger for Grundtvigs historiefilosofi, en redegørelse for Grundtvigforskningens forskellige tidsafhængige vinkler og historiefilosofiens beskedne plads i Grundtvigforskningen samt en redegørelse for den metodiske tilgang til den foreliggende afhandling. Del II behandler under overskriften»universalhistorisk vidskab«de bærende elementer i Grundtvigs livssyn og historiefilosofi. Det handler om åndens kraft igennem ordets lys, om folk og folkeånd, poesi og historisk vidskab. Herefter forklares den særlige plads, Grundtvig tildeler den nordiske mytologi som udtryk for Nordens kæmpeånd, der igen danner baggrund for Danmarks særlige rolle i universalhistorien. Endelig placeres kristendommen i sit forhold til historien eller menneskeslægtens livsløb med den fremskridende oplysning frem til forklarelsen. I Del III følger en fyldig gennemgang af Grundtvigs fremstilling af den universalhistoriske udvikling i hans tre bind store Verdenshistorie: Bind 1 med titlen Haandbog i Oldtidens Historie rummer fremstillingen af de tre første af de i alt fire hovedfolks historie, nemlig hebræernes, grækernes og romernes historie samt den kristne kirkes fødsel. Bind 2, Haandbog i Middelalderens Historie, rummer beretningen om den kristne kirkes vækst, om den nye folkeverden nord for Alperne med det fjerde hovedfolk, de germansk nordiske folk, og deres møde med romermagten og dens dødbringende ånd som de ved Middelalderens slutning endnu ikke helt har overvundet. Med bind 3, Haandbog i Nytaarstidens Historie, skifter scenen fra Middelhavsområdet til Østersøog Nordsøområde, Rom går under og Norden opstår. Luthers indsats sammen med frihedsånden hos angelsachsernes efterkommere i England og den nordiske ånd genopvakt fører frem mod verdenshistoriens og menneskeslægtens foreløbige højdepunkt i det moderne Nordvesteuropa. Imens vokser den sjette af de forventede syv kristne folkemenigheder frem i Højnorden. Grundtvig førte ikke dette 3. bind længere frem end til 1715, men præses redegør for, at Grundtvig i andre sammenhænge, bl.a. i manuskripter og i Mands mindeforedragene i 1838 førte fortællingen frem til sin samtid. Endelig behandles i Del IV dels det eskatologiske perspektiv og dels samtids- og eftertidsperspektiver. Her inddrages træk af den grundtvigske historiefilosofis skæbne i højskolehistorien og af historiefilosofiens skæbne generelt i dette århundrede. Afsluttende perspektiver bliver bl.a. formuleret i forhold til det begreb om en åndshistorisk antropologi, der ligger i Grundtvigs historiefilosofi. I overensstemmelse med sin første tese, at Grundtvigs historiefilosofi

3 512 Anmeldelser har rødder i oplysningstiden og er nøje knyttet til den tyske tradition fra Lessing, Kant og Herder, giver præses en indføring i, hvad der mod slutningen af 1700-tallet var på spil imellem tyske og franske oplysningsfilosoffer med Herder i centrum. Der formidles en indsigt i, hvordan et nyt tankeunivers fik form, og hvordan Grundtvigs vej ind i dette univers og hans kamp for dog at forme helt sit eget fandt sted. Det er velgørende i denne redegørelse at komme bag om forenklende begreber og modstillinger og nyde godt af den fordybelse, præses har krævet af sig selv eller givet sig lov til. Præses såvidt jeg kan se ret dybtgående kendskab til det landskab, Grundtvig orienterede sig i forhold til, bliver en vigtig baggrund for at forstå sammensatheden i Grundtvigs historiesyn. Fordybelsen i baggrund såvel som i Grundtvigs tankeverden sker i afhandlingen på hermeneutisk vis gennem tilbagevendende læsning af både Grundtvig og baggrundslitteraturen i bestandig fornyet konfrontation og sammenholdning af Grundtvigs tanker og deres forlæg. Præses har et stykke af vejen kunnet støtte sig til tidligere Grundtvigstudier ikke mindst Michelsens 2 men præsterer en videreførelse og skærpelse af indsigter både i kraft af den opgave, han har stillet sig, og i kraft af en fortsat kritisk læsning. Det må efter læsningen stå klart, at hovedlinjerne i Grundtvigs historiefilosofi er fælles europæisk gods, og at Grundtvig et stykke af vejen har udviklet også de særlig nordiske elementer i sin filosofi i samspil med især tyske tænkere. På denne baggrund træder Grundtvigs originale bidrag desto tydeligere frem. Overfor den tilknytning til romantikken, der ofte fremhæves for Grundtvigs vedkommende, og ikke mindst overfor de lige så ofte fremhævede reaktionære elementer i romantikken, fremstår fremskridtstroen og udviklingsoptimismen med stor vægt i Grundtvigs historiefilosofi. Disse træk forsvandt ikke ud af det sene 1700-tals historiefilosofi, selv om den på tysk grund romantiseredes og forsvandt altså heller ikke i Grundtvigs udformning. I billedet på afhandlingens omslag tillader jeg mig at se en skitse af menneskeslægtens gang igennem tiden, sådan som Grundtvig og med visse modifikationer også flere i hans europæiske bagland så den: Fra et højdepunkt, en guldalder, i tidernes morgen hos Grundtvig skabelsen som ifølge Gamle Testamente har menneskeslægten gennemgået et dybt fald, hvorfra den på sin vej gennem historien skal komme til klar- 2 William Michelsen: Tilblivelsen af Grundtvigs Historiesyn, 1954, samt flere værker af samme forfatter.

4 Grundtvigs historiefilosofi 513 hed over sig selv historien er den eneste vej til indsigt i menneskelivet. Endepunktet er netop forklarelsen, og ved vejs ende kommer dommedag og det evige liv. Omtvistet var, på hvilken måde Kristus spillede ind, men for alle, der delte dette syn om fald og opstigen gennem stigende oplysning var der tale om ånd og åndens lys i menneskeslægtens jordiske liv. Introduktion af et knudepunkt 1832 Jeg skal forsøge i lige så kort form at resumere min læsning af de nærmeste forudsætninger for Grundtvigs standpunkt i Med 1832 er vi nemlig fremme ved det knudepunkt, som præses metodisk tager udgangspunkt i: I 1825 lykkedes det Grundtvig at finde en vej uden om bibelkritikken til et klippefast holdepunkt for troen, i ordet af Herrens egen mund, båret frem igennem historien af den levende kristne menighed, og altså ikke bevist gennem de i samtiden omtvistede beretninger i Ny Testamente. Gennem sine studier over mange år af Beowulf-kvadet og under indtryk af sine Englandsrejser i årene blev Grundtvig overbevist om, at den nordiske kæmpeånd var levende og virksom i hans egen tid. På denne baggrund lykkedes det ham i Indledningen til Nordens Mythologi i 1832 at formulere sin historiefilosofi så sammenhængende, at den kunne danne grundlag for hans tre binds Verdenshistorie, skrevet i årene , og hans nu fra verdenshistorien udskilte særlig kirkehistoriske fremstillinger. Med et udtryk lånt fra Jørgen Bukdahl taler præses om Grundtvigs dobbelte bogholderi. Det er det dobbelte bogholderi af en skabelsesteologisk verdenshistorie og en troshistorie udskilt i kirkehistorien, forbundet med den nordiske kæmpeånds overlevelse og dermed Danmarks og Nordens særlige universalhistoriske forudsætninger og opgaver det er det, der tilsammen udgør det originale i Grundtvigs tankebygning. Denne tankebygning tillod ham nu at erklære sit historiefilosofiske og dermed i vidt omfang videnskabsteoretiske fællesskab med de især tyske naturalister af ånd, som han ellers havde måttet tage afstand fra for deres manglende kristne tro. Den post var nu sat på en anden saldo i dobbeltbogholderiet. Metode Om sin metode siger præses ikke meget generelt, kun at afhandlingen er en traditionel idehistorisk undersøgelse, og at præses i øvrigt i det væsentlige tilslutter sig Gadamers grundsyn vedrørende dialogen mel-

5 514 Anmeldelser lem forsker og tekster som udtrykt i»wahrheit und Methode«fra 1960 (s. 33 ned.). På s. 39 fremhæves med god grund det uheldige i at tale i billeder som»rødder, spiring og vækst«, når det gælder udviklingen af f.eks. et historiesyn, i dette tilfælde Grundtvigs, da man herved kan komme til at overbetone røddernes vedvarende betydning og underspille betydningen af kriser, mødet med et andet menneske, læsning af en bog. Bl.a. af denne grund afviser præses også at udføre sin undersøgelse kronologisk. Udgangspunktet tages derimod, som nævnt, i 1832, da Grundtvig på afklaret måde formulerer sin historiefilosofi. Det er præses påstand, at 1832 ikke, som påstået af Thaning, 3 repræsenterer et opgør med tidligere standpunkter, et brud, men at der er kontinuitet i Grundtvigs historiefilosofiske overvejelser både frem imod 1832 og derefter i resten af Grundtvigs liv. Præses vil nu (s. 39 ned.)»belyse Grundtvigs historiefilosofi i sin mest koncentrerede og afklarede skikkelse fra Herudfra kan der så kastes lys tilbage over mange vigtige motiver, inspirationer og indsigter i tidligere arbejder, der viser sig at foregribe den senere fuldt afklarede historiefilosofi, ligesom forfatterskabet efter 1832 kan inddrages til illustration af tankerne og synet fra 1832«. Metodisk fungerer dette tilsyneladende godt med hensyn til at finde de centrale linjer i historiefilosofien, men når det gælder påstanden om kontinuitet må jeg spørge: Hvad med motiver osv. i tidligere arbejder, der står i modstrid med 1832? Og hvad med elementer i det påfølgende forfatterskab, som er i modstrid med 1832? Hvor er med andre ord den metodiske garanti for, at der ikke sker en utilsigtet harmonisering mellem 1832 og forudgående og efterfølgende forløb, når der søges med nøgleordene foregribelse og illustration? Jeg vil gerne understrege, at præses praksis forekommer mere overbevisende end de anførte metodiske bemærkninger, men må samtidig sige, at så omfattende som Grundtvigs produktion er, skal der en Grundtvig-lærd til at bedømme det sikkert. Selv om jeg i hovedsagen vil overlade spørgsmålet om forholdet til Grundtvigforskningen til anden officielle opponent, har jeg dog en enkelt bemærkning i den sammenhæng, ikke helt uden forbindelse med mit forrige punkt: Præses redegørelse for den hidtidige Grundtvig-forskning er generelt sympatisk præget af anerkendelse af dens betydning også for den 3 Kaj Thaning: Menneske først Grundtvigs opgør med sig selv I-III, 1963.

6 Grundtvigs historiefilosofi 515 foreliggende afhandling, og den diskussion med andre Grundtvig-forskeres standpunkter, der indgår i afhandlingen er gennemført med åbenhed og accept af de særlige vinkler, der har været forskernes tilgang. Også hvad angår Kaj Thanings disputats»menneske først...«betoner præses berettigelsen af, at Thaning tager udgangspunkt i sin tids og sit miljøs påtrængende spørgsmål og derfor anlægger en tidehvervsk inspireret vinkel på sine studier. Thanings arbejde ligger imidlertid kildemæssigt så nær på materiale, der også er helt centralt for præses, og hans konklusioner afviger så markant fra dem, præses ønsker at drage, at Thaning synes at have været en provokation for præses. De meget forskellige tilgange hos henholdsvis Thaning og præses, når det gælder at tegne Grundtvigs udvikling op igennem 1820erne og frem til 1832, fører til to ret så forskellige billeder af, hvad der er foregået i Grundtvigs hoved og sind. Hvis derfor de to fremstillinger læses med interesse for Grundtvig, udgør de på mange måder et nødvendigt supplement til hinanden, idet de kun tilsammen giver et nogenlunde fyldestgørende indtryk af, hvor meget Grundtvig havde gang i med sin tro og sit historiesyn. Uanset dette er efter min vurdering den fremstilling, præses giver med udgangspunkt i en historiefilosofisk interesse, den, der giver den mest sammenhængende linje, netop når det gælder udviklingen frem imod året 1832 og»nordens Mythologi«. Med denne vurdering forudskikket vil jeg imidlertid stille enkelte spørgsmål til dette punkt: Præses anerkender, så vidt jeg kan se, berettigelsen af, at Thaning såvel som andre forskere lægger sin egen tid og problemkreds til grund for sin undersøgelse, og berettigelsen af, at hans interesse gjaldt»menneske- og kristendomssynet, ikke historiesynet«(s. 19 øv.). Præses undrer sig nu s. 29 ned. over»at Thaning som grundlag for hele sin store undersøgelse uden videre kan fastslå, at Gr. i 1832»fik hul på sit livs problem, forholdet mellem kristendommen og den menneskelige tilværelse««. Derefter går præses mildt underspillet i rette med Thaning og skriver:»jeg er ikke så sikker på, at denne moderne formulering dækker Gr.s»livs problem«. Ud fra denne undersøgelses perspektiv var det største problem for Grundtvigs historiske og historiefilosofiske tænkning forholdet mellem kristendommen og historien....«. Men Gr.s»livs problem«og»grundtvigs historiske og historiefilosofiske tænkning«er jo ikke uden videre identiske størrelser, så det ene udsagn behøver ikke at modsige det andet. Kunne præses her have skrevet, at det største problem for Grundtvig hans livs problem var forholdet mellem kristendommen og histori-

7 516 Anmeldelser en? Ville det have givet mening? Eller ønsker præses i virkeligheden at sige, at Grundtvigs»livs problem«ikke er en relevant vinkel for 1832? Jeg vil senere vende tilbage til 1832 for at drøfte sækulariseringsspørgsmålet, men først vil jeg tage spørgsmålet om idehistoriens forhold til samtidens politisk-sociale udvikling op. Samtiden som omgivelsesvilkår Et moment i afhandlingen, der vækker anstød hos en historiker, er behandlingen af forholdet mellem idehistorien og den politisk-sociale udvikling i samtiden. Her må man først studse over bemærkningen (s. 30 ned.) om, at»michelsen overbetoner kontinuiteten i Grundtvigs lutherske og bibelske historiesyn, hvad der gør det vanskeligt at forstå den vækkende kraft, der viste sig at være i Grundtvigs historiesyn fra 1832 modsat verdenskrønikerne fra 1810 erne.«havde det drejet sig om den produktive impuls for Grundtvig selv og ikke om»den vækkende kraft«, som jeg læser gående på hans publikum, havde jeg kunnet forstå det. Men argumentet holder jo kun, hvis man ser bort fra, at et værks og en ide s reception kan være ret så forskellig alt efter den historiske situation og den var jo i Danmark som andre steder en anden i 1832 end i 1810 og Samtiden som inspiration På s. 404 i afsnittet om Evangelisk optimisme henviser præses selv til Grundtvigs udtryk for, at hans optimisme er næret af frihedsrøre og opstande i den nyeste tid. Grundtvig skrev i 1837 til Ingemann, at»alle vore Dages Oprør og Opstande staa nemlig for mine Øine som lige saa mange Forbud [dvs. forvarsler] paa Opstandelsen af alt det folkelige og menneskelige som virkelig har været på Jorden, og med den Tro kan vi sidde rolig og betragte Jordskjælvet, om end Bjergene rave og smelte i Bølgerne«og han konstaterede i Mands Minde i juni 1838, at»bladet har vendt sig«og»nu vil Tidens Aand være paa vor Side«. På den baggrund kan det undre, at Grundtvigs verdenshistoriske fremstilling i 1843 af Reformationen og herunder calvinismen af præses behandles uden skelen til samtiden i det danske samfund. Det berettes først, hvad negativt Grundtvig havde skrevet om calvinismen i 1812 og 1817, og derpå:»i 1843 havde udtrykkene jordisk frihedssind og borgerlig og kirkelig frihed imidlertid fået en ganske anden og mere positiv betydning for Grundtvig, og han måtte nu på en helt anden måde give den calvinsk inspirerede udvikling plads i verdenshistorien. Grundtvigs behandling af tiden efter Reformationen i den calvinsk prægede del af

8 Grundtvigs historiefilosofi 517 Europa er da også i 1843 både udførligere og præget af en helt ny tone i forhold til verdenskrønikerne fra 1812 og 1817.«Men der fortsættes så:»bag Grundtvigs beskrivelse af Reformationens følger efter Luther og Calvin ligger imidlertid i 1843 ligesom i 1812 og 1817, samme afgørende inspiration fra Fr. Schlegel,...«. Efterfølgende påvises en stor overensstemmelse med Schlegels tankegang, og underforstået ligger naturligvis også gennembruddet i 1832 imellem 1817 og Men hvorfor ikke et ord om, at alt det, der var noget nyt, noget ganske andet, en helt ny tone, måske ikke kun havde den samme inspiration som de gamle standpunkter, men desuden kunne skyldes impulser fra den danske samtid: Stænderforsamlingernes folkestemme f.eks., og den stærke frihedstro, der også kom til udtryk i Grundtvigs højskoleskrifter fra 1830erne, hvor han jo virkelig satsede på frihed. Den manglende reference til impulser fra samtiden er så meget desto mere bemærkelsesværdig som præses i afsnittet om de såkaldte»historiefilosofiske nederlag«(s ) så udmærket redegør for, hvad Grundtvig glædede sig over og satte sit håb til i 1830rne og 1840rne frem til Den egensindige virkelighed hvilken slags nederlag? Jeg vil gerne forfølge spørgsmålet om en problematisk opfattelse af forholdet mellem det filosofiske og det realpolitiske plan i forbindelse med overskriften»historiefilosofiske nederlag«(s. 441). Hvor det før handlede om at overse en eventuel inspiration til historieskrivningen fra den samtidige politiske virkelighed i Danmark, så sættes nu den danske politiske virkelighed fra 1848 og frem i den tætteste relation til historiefilosofien. Men det, afsnittet handler om, er politiske nederlag, ikke historiefilosofiske. For det første må man kunne påstå, at historiefilosofiske nederlag normalt kun kan erfares i en disputeresal eller andet forum for filosofisk argumentation. For det andet dersom man endelig ville gå ind på Grundtvigs historiefilosofi som spådom og personalhistorie så var Grundtvig jo i sin historiefilosofi helgarderet gennem sin forsynstro. Herrens veje er det vidste han så vel som nogen uransagelige. Endog om omvæltningerne i 1848 sagde han ved nytåret , at de skyldtes»et virkeligt Guds Forsyn, som har forudseet og styrer alt, hvad der skeer, efter sin Villie«(s. 440). Ud fra sine politiske overbevisninger bekæmpede han forfatningsudviklingen i , og han gjorde det helt i tidens ånd med begrundelser fra sin historiefilosofi ligesom Lehmann og Monrad i deres politiske arbejde røber at have hentet argumenter fra Hegels historiefilo-

9 518 Anmeldelser sofi. Men det var jo også i pagt med hans historiefilosofi aldrig at gå tilbage, men i stedet kæmpe sig på højde med den faktiske udvikling for at kunne påvirke den. Afsnittet redegør i øvrigt glimrende for, at Grundtvigs politiske standpunkt blev overhalet af begivenhederne i 1848, men det var en skæbne han delte med adskillige af de ledende personligheder. Det bemærkelsesværdige ved Grundtvig er så, at han ikke vil baglæns, men vil fremad ved at opveje de forkerte skridt med endnu flere og vægtigere rigtige skridt. Også Grundtvigs nederlag med den Sorø-højskole, som aldrig blev til noget, må jo kaldes et politisk nederlag, ikke et historiefilosofisk. Grundtvigs små og store skuffelser i livet kunne vel ikke forventes at gøre skår i hans helhedssyn og forsynstro, hvad da heller ikke dokumenteres. - Kan en historiefilosofi som Grundtvigs overhovedet lide nederlag på anden måde end ved, at troen svigter? Præses påstår (s. 449):»De mange bondehøjskolers succes efter Sorøplanens fallit understregede kun det historiefilosofiske nederlag, idet den folkelige oplysning netop ikke skulle tjene nogen enkelt gruppes interesser og alene derfor var en statslig opgave.«præses er formodentlig helt klar over, at den implicitte påstand fra præses side om, at bondehøjskolerne tjente en enkelt gruppes interesser, er provokerende. Men situationen her er ikke til at gå ind i en nærmere analyse af dette spørgsmål i sig selv. Derimod vil jeg spørge: Uanset Grundtvigs grunde til at se Sorøhøjskolen som en statslig opgave, hvor er så logikken i præses påstand om, at kun en statslig fundering skulle kunne sikre, at ikke en enkelt gruppes interesser blev fremmet? og hvor er dokumentationen for, at Grundtvig havde den påståede opfattelse af bondehøjskolerne som et ekstra nederlag oven i Sorøplanens fallit? I øvrigt kunne det have givet præses stof til overvejelser over komplikationerne i forholdet mellem historiefilosofi og samtidig virkelighed, at Grundtvigs højskoletanker eksplicit inspirerede til Rødding Højskole, endnu før hans Sorøplan var opgivet. Var denne, i Grundtvigs historiefilosofi uforudsete højskoleoprettelse måske også et historiefilosofisk nederlag? og var denne skoles ikke-statslige grundlag så også et nederlag, selv om den byggede på midler fra en landsindsamling i hele Danmark mellem adel og borger, præster og bønder, ja til og med husmænd og tyende, en indsamling foranstaltet af ledende nationalliberale politikere i vidt omfang Grundtvigs historiefilosofiske modstandere der i denne sammenhæng var så langt fra at ville støtte nogen anden særinteresse end den danske interesse over for den tyske. Præses påpeger

10 Grundtvigs historiefilosofi 519 selv, at Grundtvig»...i stigende grad efter 1834 talte om folket...«i stedet for om»staten«. Indsamlingen bag Rødding Folkehøjskole var om noget en mobilisering af»folket«. Samtidig»virkningshistorie«I afsnittet»tidens tyske historiefilosofi«, en del af kapitlet»konfrontation med samtiden«, findes igen problematiske udtryk for opfattelsen af forholdet mellem politisk-social virkelighed og historiefilosofi. Hovedsagen for præses er her at påpege, at uanset det fælles udgangspunkt som tysk og dansk historiefilosofi havde i den tyske tradition efter Herder og Fichte, så foregik der en meget forskellig udvikling i de tankebaner, der på langt sigt blev ledende i de to landes politiske kultur. Det kan jeg kun være enig i. Men allerede formuleringen, at»den fælles inspiration fra Herder og Fichte gennem sidste halvdel af 1800-tallet... [fik]... så forskellige følger i de to lande«, kan forurolige, så man må se nøjere på, hvordan det filosofiske univers bringes i sammenhæng med den historiske udvikling. Hegel og Grundtvig betragtes i udgangspunktet som ligeværdige repræsentanter for tænkere, der har deres udgangspunkt i den tyske historiefilosofiske tradition efter Herder. Dernæst påpeges det, at allerede Grundtvig og Hegel var meget forskellige enestående personligheder, således at der allerede på det filosofiske plan var sket en væsentlig differentiering inden for traditionen. Herefter peges der så på»begivenhedsforløbet i 1848 og derefter«nu er der tydeligvis tale om den politisk-sociale virkelighed og»hverken tyskerne eller danskerne udgør noget normalfolk, idet der finder en karakteristisk særudvikling sted både i Danmark og Tyskland.«Men begrebet»normalfolk«hører jo hjemme i dele af en filosofisk tradition, mens næppe nogen historiker ville forvente noget som helst andet end særudviklinger, når det gælder den politisk-sociale udvikling. Præses næste påstand er, at den grundtvigske historiefilosofis virkningshistorie i Danmark i høj grad blev bestemt af de foran beskrevne såkaldte historiefilosofiske nederlag. Her er præses igen inde i et filosofisk univers, mens det, der er tale om i den politisk-sociale virkelighed, er Grundtvigs politiske standpunkter og ageren. Påstanden er nu, at disse Grundtvigs nederlag isolerede ham, bragte ham i en outsiderposition, men til gengæld kastede ham i armene på bondestanden, hvis indflydelse var voksende. Nu skred vi så endegyldigt ud i samfundet. Afsluttende skriver præses:»uden denne danske særudvikling, som altså delvis skete på trods af Grundtvigs tanker, havde arven fra Herder og Fichte med Grundtvigs syn på folkelighed, frihed og ånd nok ikke fået de spe-

11 520 Anmeldelser cifikke danske virkninger.«arven fra Herder og Fichte skulle altså have fået specifikke danske virkninger, bl.a. på grund af Grundtvigs historiefilosofiske nederlag, også formuleret som at noget skete på trods af Grundtvig. Det forekommer mig, at præses her ser bort fra, at resultatet af en samfundsudvikling herunder udviklingen i det tankegods, der er en del af denne udvikling til enhver tid må fremkomme i et samspil mellem magtrelationer, specifikke træk i den teknologiske og produktionsmæssige organisering og udvikling, de socialiseringsvilkår, befolkningsgrupper er underlagt eller skaber sig, uddifferentiering i politiske partier og åndspartier og deres indbyrdes magtkamp på kultur- og livssynsområdet, herunder særlige organisationsformer og fora for striden. Det er i en sådan kompleks virkelighed, at også en historiefilosofi må finde sine veje, sine pejlemærker og justeringer, hvis den vil forbinde sig med en fremadrettet samfundsmæssig udvikling. Jeg må spørge: Hvad er virkningshistorie? Kan det også være virkningshistorie, hvis et fænomen optræder»på trods af«det eller den, hvis virkningshistorie er til behandling? Og ville nogle af de fælder, der ligger i begrebet»virkningshistorie«ikke eventuelt kunne undgås ved i stedet at tale om reception og brug? I øvrigt påpeger præses med rette, hvordan tyske historikere placerer sig i forhold til den tyske statsudvikling. Specielt nævnes Ranke, herunder hans vedvarende tale om staten i modsætning til, at Grundtvig gik over til at tale om folket. Jeg kan i denne sammenhæng ikke nægte mig den ironiske tanke til illustration af virkelighedsudviklingens spegede veje at de ledende danske nationalliberale politikere inspireret af Hegel bragte Grundtvigs folk i en stærk magtposition gennem den næsten almindelige valgret i med den hensigt at skabe en stærk hegelsk stat, for så at måtte konstatere i løbet af de næste 50 år, hvis de havde levet så længe, at en stor del af dette folk bønderne vendte sig imod statsmagten, ofte i de grundtvigske folkeligheds- og frihedsbegrebers navn. Sækulariseringsspørgsmålet Grundtvigs dobbelte bogholderi 1832 Imod Kaj Thanings påstand hævder præses (s. 31, 2. afsnit), at der ikke i 1832 er tale om en sækularisering af Grundtvigs historiesyn. Det har præses ud fra sin opfattelse af begrebet ret i og dokumenterer det grundigt i afhandlingen. Men det er min påstand, at ved at udelade en eksplicit diskussion af sækulariseringsspørgsmålet i forbindelse med Grundtvigs store besvær med at konstruere sit dobbelte bogholderi, har præses skabt en tågeplet i afhandlingen.

12 Grundtvigs historiefilosofi 521 Ifølge nyere forskningssynspunkter består sækulariseringprocessen jo ikke bare i en afkristning af samfundet. En styrket personlig kristen tro hos store samfundsgrupper kan udmærket forekomme side om side med, at samfundets kultur og viden har forladt en religiøs indramning. F. eks. lyder påstanden hos Hanne Sanders i hendes svenske disputats fra 1995 om vækkelserne i Danmark og Sverige i første halvdel af tallet, at de vakte ved deres krav om egen rådighed over deres trosliv om nødvendigt i strid med stat og kirke ligefrem fremmede sækulariseringsprocessen i samfundet samtidig med, at de styrkede troslivet på det individuelle plan. Hvad Grundtvig angår, kan man med god ret stille det spørgsmål, om han med sit dobbeltbogholderi i virkeligheden kæmpede imod den tydeliggørelse eller stimulering af sækulariseringsprocessen, som hans vidt udspændte inspirationer kunne indebære. Tidens sækulariseringsproces er, såvidt jeg kan se, dybt indlejret i Grundtvigs besvær med at afklare forholdet mellem sin kristne tro og sin historieskrivning. Grundtvigs adskillelse mellem tro og anskuelse, mellem kirkehistorie og verdenshistorie, mellem prædiken og historieskrivning afspejler jo den klemme, han var sat i ved på den ene side at ville fastholde sin skabelsestro og kristne tro i menighedens fællesskab og på den anden side at dele sin vision om menneskeslægtens afklarende gang igennem tiderne i åndens lys med ikke troende eller mennesker, der ikke anerkendte åndens guddommelige oprindelse. Det verdensbillede og det vidensgrundlag, der var i tidens kultur, var ikke mere nødvendigvis integreret med et kristent livssyn. Derfor hans krumspring og dobbelte bogholderi. Tidens eksplicitte og implicitte angreb på en kristen helhedskultur imødegik han med sine meget specielle konstruktioner. Igennem dem fandt han ikke bare for sig selv en modus vivendi med samtiden, men også en platform til et fremadrettet oplysningsarbejde, der både skulle føre til et højnet statsliv og være en del af menneskelivets forklarelsesproces igennem historien. Dette oplysningsarbejde kunne nu gøres sammen med ikke-troende. Troen var ikke mere en skolesag. Set i det store europæiske kulturperspektiv står Grundtvig som en overgangsfigur mellem en kristen enhedskultur og et sækulariseret verdensbillede. Fra den ene side set stod han som den, der magtede at sammenfatte en overgangsfigur, som det ikke var enhver beskåret at udfylde, og med indbyggede spændinger, som kun en kæmpe kunne lægge ryg til. Fra en anden side set dog måske også som en, der efter sine følelsers, sin tros og sin fremskridtsviljes behov valgte at fortrænge de mod-

13 522 Anmeldelser sætninger, som hans europæiske intellekt nok kunne have holdt ham fast på. Så moderne og samtidig så på tværs af det moderne! Jeg savner en forklaring på, hvorfor (s. 182) Grundtvigs»mageløse opdagelse«i 1825 kaldes»en praktisk forudsætning for, at Grundtvig i 1832 kunne lade»det ene Nødvendige«beholde sin betydning, og samtidig rolig og klarøjet genoptage sit arbejde med at forstå Nordens mytologi og dens historiefilosofiske betydning«. Og på hvorfor (s. 238) kirkehistorien»af praktiske og pædagogiske grunde lettest skrives adskilt fra verdenshistorien i øvrigt.»hvori ligger det praktiske? Og var hans grunde da kun praktiske? Hvis man talte fodboldsprog, ville man måske sige, at tidens forskellige angreb på et kristent enhedskultursyn af Grundtvig kun blev»klaret til hjørne«. Jeg vil derfor rejse dette spørgsmål i en diskussion af præses behandling af, hvordan Ludvig Schrøder spillede bolden videre i det grundtvigske højskolearbejde. Schrøders håndtering af Grundtvigs dobbelte bogholderi problematiseret i forhold til sækulariseringsspørgsmålet Et af de felter i Grundtvigs samtid og eftertid, hvor hans historiefilosofi eksplicit blev taget i brug som led i samme historiefilosofis eget oplysningsprojekt, er forstander, cand. theol. Ludvig Schrøders 40 års arbejde på Askov Højskole fra 1865 og frem. Præses påstår herom, at i modsætning til Christen Kold, der valgte og vragede i Grundtvigs historiesyn for at forfølge sit kristelige vækkelsesmål, så havde Schrøder»blik for hele rækkevidden i Grundtvigs storslåede historiesyn, som han fulgte med stor trofasthed både over for ånden i Grundtvigs syn og detaljerne i fremstillingen. Således fulgte han nøje Grundtvigs anvisninger med hensyn til anvendelsen af den nordiske mytologi, som ved siden af verdenshistorien blev kernen i Schrøders foredrag på Askov Højskole.«(s. 495). Allerede i næste åndedrag beretter præses imidlertid:»schrøders fortolkning af de nordiske myter ud fra Nordens Mythologi fulgte i store træk Grundtvig, dog med en mere direkte kristelig og moraliserende retning«og det ekspliciteres, at»f.ex. Torsmyterne, gav anledning til etisk-psykologiske betragtninger, der altid fremhævede det ædle menneskelivs idealer som viste sig at stemme overens med sædvanlige kristelige dyder.«på næste side fortsættes der:»også med hensyn til verdenshistorien fulgte Schrøder nøje Grundtvigs anvisninger ved at bestræbe sig på i foredrag at gennemgå hele menneskeslægtens levnedsløb efter Grundtvigs Haandbog i Verdenshistorien. Det er dog karakteristisk, at Schrøder

14 Grundtvigs historiefilosofi 523 ikke skelnede skarpt mellem verdens- og kirkehistorie. Han kendte Grundtvigs hele historiefilosofi godt nok til at vide, at denne Grundtvigs adskillelse var mere af praktisk end af principiel art.«det forekommer mig, at præses omgår et væsentligt element i Grundtvigs arbejde, når der dels ses bort fra»kristelig og moraliserende«udlægning af myterne og dels ses bort fra den manglende adskillelse af verdens- og kirkehistorie. Det er helt åbenbart sådan, at præses ved at kalde adskillelsen mellem kirkehistorie og verdenshistorie»praktisk«, men ikke»principiel«bagatelliserer et træk i Grundtvigs arbejde, som kunne vise sig at have en endog overordentlig stor betydning. Hvilket efter min mening kan sandsynliggeres netop igennem, hvad der skete på Askov. Jeg sætter hermed spørgsmålstegn ved præses påstand, at Schrøder var trofast både over for ånden og detaljerne i Grundtvigs historiefilosofi. Jeg finder, at Schrøder ikke var trofast over for ånden, og at dette allerede indikeres gennem de to nævnte pumkter. Hvor Grundtvig gennem sit dobbelte bogholderi ser ud til at ville omgå sækulariseringen i tidens verdensbillede, så stampede Schrøder imod brodden, bundet som han var økonomisk-socialt til et kristeligt bondebagland, som han heller ikke havde mental styrke til at sætte sig igennem overfor. Ved at sætte et kristeligt overherredømme over skolens oplysning skød han tidens naturalister af ånd fra sig og fra højskolen i stedet for at hævde den frihed, som for Grundtvig var alfa og omega i åndens verden; han værgede sig mod udviklingslæren ved at sætte Poul la Cour til at hævde den bibelske skabelsesberetning også som biologisk kendsgerning, i stedet for at videreføre Grundtvigs foreløbige håndtering af sækulariseringstruslen ved en for den nye tid tidssvarende udlægning af åndens skabelseshistorie. Det må blive en anden gang, at højskolens videre udvikling i forhold til sækulariseringsprocessen behandles, men det er min påstand, at afhandlingen havde vundet ved at tematisere sækulariseringsproblemet, og at Grundtvigs adskillelse mellem anskuelse og tro og mellem verdens- og kirkehistorie indholdt langt mere sprængstof end til blot at kalde det en»praktisk«foranstaltning. Tidsånden efter 1864 På s. 505 taler præses om den»virkningshistoriske succes«for Grundtvigs historiefilosofi i tiden efter 1864 og skriver, at den var»... knyttet til og forstærkede samtidig, de sider af Grundtvigs historiefilosofi, der viste sig i bedst samklang med tidens ånd... [og denne] blev efter 1864 i stigende grad præget af massenationalisme og økonomisk liberalisme,

15 524 Anmeldelser men først og sidst af en udviklingsoptimisme på teknikkens vegne og en fremskridtstro...«. Her ses ganske bort fra den kristeligt-patriarkalske dimension i»tidens ånd«specielt i landbosamfundet en dimension, som nok gjorde skår i frejdigheden, når det gjaldt oplysningskrav, men som samtidig kan have sin del af æren for, at den økonomiske liberalisme fik et menneskeligere ansigt, end den stærke frihedsideologi ellers skulle have indebåret. Jeg skal ikke kunne sige det, men under alle omstændigheder er det ikke rimeligt at karakterisere»tidens ånd«efter 1864 i Danmark alene med henvisning til massenationalisme og økonomisk liberalisme og dermed se bort fra det opblomstrende menighedsliv og de fællesskaber, der udvikledes omkring folkelig oplysningsvirksomhed og andelsbevægelse, fænomener, som satte et stærkt præg på de miljøer, der var stærkest forbundet med Grundtvigs tankeverden. Det påstås uden kildehenvisning (s. 500f), at højskolen fik»en vigtig rolle som banebryder for tilliden til den nye teknologi hos bønderne«og videre om Poul la Cours undervisning:»for de unge elever styrkede det i høj grad troværdigheden, når det var en naturvidenskabsmand, der forsvarede bibeltroen.«s. 503 påstås endvidere stadig uden kildeangivelse at»det udviklingsoptimistiske historiesyn, med den stærke tillid til, at den nye teknik og den nødvendige omstilling var efter Forsynets plan, til det danske menneskelivs, ja til hele menneskehedens bedste, utvivlsomt har spillet en vigtig rolle for villigheden til at omstille sig til den nye tids krav.«jeg klandrer ikke præses, at han har udeladt kildehenvisninger, for de findes ikke i en form, der tillader så generelle påstande. Påstandene er en del af højskolehistoriens og grundtvigianernes mytestof jeg tror selv gerne på dem men som faghistoriker har jeg endnu ikke meget at have troen i. Det er jo den slags påstande, der ikke lader sig underbygge ved den hermeneutiske metode alene! Nogle lignende påstande er forsøgt undersøgt bl.a. har Claus Bjørn gjort studier i andelsbevægelsens forudsætninger i højskolen uden at kunne glæde højskolefolket med et entydigt resultat. Dokumentation for, at det entydigt skulle være højskolen, der gav optimisme og positiv holdning til teknologi, foreligger ikke. Heller ikke dokumentation for, at medlemmer af den grundtvigske bevægelse i dens større bredde tænkte og handlede specielt ud fra grundtvigske tilskyndelser, når de deltog i landbrugets modernisering. Men inde i slipstrømmen efter den grundtvigske højskolebevægelse, hvor vistnok både præses og jeg befinder os, lever myten et stærkt liv.

16 Grundtvigs historiefilosofi 525 Den europæiske oplysningstradition med Grundtvig og bag om Grundtvig»virkningshistorien«gjort endnu mere usikker I virkeligheden er det med den foreliggende afhandling ikke blevet lettere at påstå indflydelser fra Grundtvig i den danske samfundsudvikling. Netop med sin påvisning af, hvor meget Grundtvigs historiefilosofi fulgte en europæisk hovedstrømning fra oplysningstiden med udviklingsoptimisme og fremskridtstro og med idealerne frihed, lighed og broderskab, gør præses det vanskeligt at udskille, hvad af den europæiske hovedstrømning der blev båret hertil af alle vinde, og hvad der blev båret hertil af Grundtvig. Når præses således (s. 551) skriver,»den kendte verslinje,»naar faa har for meget, og færre for lidt«, har nok sin andel i den brede danske tilslutning til den socialdemokratiske mærkesag: opbygningen af velfærdsstaten efter 1945.«, og når dette samtidig kaldes en indirekte inspiration fra Grundtvigs historiefilosofi, så kan præses takke sig selv for, at han er på løsere grund, end før afhandlingen blev skrevet. Nu ved vi nemlig bedre end før, at den brede tilslutning til velfærdsstaten, i Danmark såvel som i vore nordiske broderlande, har andre kilder at øse af end de grundtvigske. Bedre kan man følge påstanden om et grundtvigsk bidrag til med citat fra Lundgreen-Nielsen en»parlamentarisk og folkelig kultur bygget på samtale og kompromisser«. Her må man til gengæld finde inspirationen i Grundtvigs højskoleskrifter med deres krav om frihed, levende vekselvirkning og samtale, snarere end man kan finde den direkte i historiefilosofien, hvor Grundtvig som bekendt ikke ligefrem priste parlamentarismen. Der er meget at udrede, hvis man vil have et klart billede af det, som præses kalder Grundtvigs historiefilosofis virkningshistorie, og som jeg foretrækker at kalde dens reception og brug. Det er fortjenstfuldt, at præses har vovet mere end et øje ved at forsøge at se sporene i Grundtvigs eftertid. Det ansporer til videre udforskning. Naturalist af ånd? Måske er præses en naturalist af ånd, som med sin afhandling har været mere storsindet over for indsnævrende brug af Grundtvig i visse grundtvigske kredse, end samme kredse har været storsindet over for naturalister af ånd. Den fjendtlighed over for byfolk og intellektuelle, som i en periode fandt grobund langt uden for Askov men heldigvis ikke med fuld gennemslagskraft i højskolebevægelsen kunne ellers nok drive mange naturalister af ånd til modangreb. Men netop Grundtvigs egne historiefilosofiske tekster har langt ind i dette århundrede både kunnet

17 526 Anmeldelser være inspiration til at holde højskole med uforlignelig oplysning og for naturalister af ånd inspiration til ikke at vende Grundtvig ryggen. Disse tekster med deres som Kierkegaard skrev (s. 489)»skinbarligt universal-genialske Frisprog«, skrevet af en»verdenshistorisk slagsbroder«, der brugte kaffegrums og lagde kort op. Men det var tekster, der også havde deres spændingsfyldte vidsyn og åbenhed for at dele oplysningsprojektet med naturalister af ånd! Afslutning Som det forhåbentlig vil være fremgået, har præses i sin afhandling på meget fortjenstfuld måde behandlet et hidtil forsømt stof. Præses har fremlagt Grundtvigs historiefilosofi på en måde, der bortset fra sækulariseringsproblemet giver et klart billede af dens rækkevidde og af dens centrale stilling i hele hans tankeunivers. Han har placeret den i dens europæiske idehistoriske sammenhæng med overbevisende påvisning af det fælles tankegods, der er tale om både i udgangspunktet i 1700-tallet og i den videre udvikling i 1800-tallet. Ikke mindre overbevisende godtgøres det, at hovedlinjer fra den franske oplysnings- og revolutionstid så langt fra at blive udraderet af tysk romantik og idealisme blev båret med i den idealistiske historiefilosofis visioner om menneskeslægtens gang gennem historien. Præses har samtidig klargjort, hvad der skiller Grundtvigs historiefilosofi fra andres, nemlig især Grundtvigs forståelse af forholdet mellem kristendom og historie og hans brug af den nordiske mytologi til at give det danske folk en ganske særlig opgave i samtid og fremtid med at føre oplysningen frem til den endelige forklaring af menneskelivet. Præses har prisværdigt påtaget sig at forfølge Grundtvigs historiefilosofis skæbne frem til i dag, både i dens egenskab af historiefilosofi og i dens egenskab af inspiration til praktisk oplysningsarbejde. Herved rejses der mange spørgsmål, som nu kan stilles klarere, end før denne afhandling forelå. Præses har således givet inspiration både til historieforskningen og til mange, der står i et praktisk oplysningsarbejde ikke mindst inden for højskolen. Også afhandlingens klare og lettilgængelige sprog er et kendetegn for, at præses ikke bare ønsker, men også magter at udforme et stort akademisk arbejde på en måde, så det kan få sin plads i det tør jeg uden at definere det sige»folkelige«oplysningsarbejde, som præses så åbenbart og tak for det! føler sig forpligtet på. Gunhild Nissen

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse

Protokollat med tilkendegivelse Protokollat med tilkendegivelse meddelt tirsdag den 29. april 2014 i faglig voldgiftssag 2014.0022 Blik- og Rørarbejderforbundet (advokat Kim Bøg Brandt) mod Tekniq for VVS og Varmeteknik A/S (konsulent

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere