510 Anmeldelser. OLE VIND: Grundtvigs historiefilosofi, Gyldendal 1999, 645 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "510 Anmeldelser. OLE VIND: Grundtvigs historiefilosofi, Gyldendal 1999, 645 s."

Transkript

1 510 Anmeldelser Som Lars Hamre selv fremhæver, kan det på grund af kildernes tavshed være svært at fastslå paterniteten til paragrafen; anmelderen kan have en mistanke til Claus Bille og Truid Ulfstand, men heller ikke mere; de havde begge slette erfaringer, og den sidste frasagde sig temperamentsfuldt sit medlemskab af det norske råd. Lars Hamre vælger en via media. Kongen opgav sit angivelige arvekrav og var dødtræt af Olaf Engelbrektssen, hans obstruktion og hans betingelser i tolvte time. Dertil kom de farer, der lurede udefra: kejseren, Pfalz, Lorraine og majestætens koleriske svoger, Gustav Vasa. Det må om arvekravet fremhæves, at Norgesparagrafen tjente en fast funktion; at holde de slesvigske, holstenske eller andre magthavere tre skridt fra livet, selvom de fremturede nok så meget. 15 For det andet opretholdt man og det vil sige rigsrådet fiktionen fra 1532 om, at det norske råd i henhold til unionsaftalerne 1450 havde pligt til at acceptere den konge, det danske råd valgte. Den finder vi endnu hos Arild Huitfeld 1593 og i Christian IV.s norske lov Arvekravet vandt først terræn i Norge i Hannibal Sehesteds statholdertid Lars Hamres bog udmærker sig altså ved sin alsidighed mere end ved nye synspunkter; og ved sin overraskende veloplagthed og ubesværede stil, sit engagement; han nævner selv i forordet at han kunde glemme middagen med torsk og rødvin (!) i sin distraktion. Nogle læsere vil måske mene, at bogen ligner et vade-me-cum til det norske diplomatarium, men den når dog videre. Man kan glæde sig over, at Lars Hamre nåede at afslutte bogen, men ærgre sig over, at han ikke nåede at opleve dens modtagelse. E. Ladewig Petersen OLE VIND: Grundtvigs historiefilosofi, Gyldendal 1999, 645 s. Den foreliggende afhandling rummer et vidt spand både i tid og i tankegods. 1 Mindre kan heller ikke gøre det, når det drejer sig om Grundtvig og hans historiefilosofi. Afhandlingen er på 562 sider foruden et tillæg med Grundtvigtekster samt alle de registre, der hører til god orden. 15 HT 12.r. Vl. Kbh , s st., s Huitfeld har ejet en brevbog (Codex insignicus) lit B XIII, qui inscribitur Norske handell oc documenter, reperiuntur seguentia, der nu kun kendes i Stephanius indholdsfortegnelse. Her lægges skellet mellem arverige og valgrige ved Da. Mag. 6.r.I. Kbh. 1913, s. 62 ff. 1 Anmeldelsen gengiver første officielle opposition ved forsvaret den 28. maj 1999.

2 Grundtvigs historiefilosofi 511 Bogen falder i fire hoveddele, hvor Del I udreder europæiske historiefilosofiske forudsætninger for Grundtvigs historiefilosofi, en redegørelse for Grundtvigforskningens forskellige tidsafhængige vinkler og historiefilosofiens beskedne plads i Grundtvigforskningen samt en redegørelse for den metodiske tilgang til den foreliggende afhandling. Del II behandler under overskriften»universalhistorisk vidskab«de bærende elementer i Grundtvigs livssyn og historiefilosofi. Det handler om åndens kraft igennem ordets lys, om folk og folkeånd, poesi og historisk vidskab. Herefter forklares den særlige plads, Grundtvig tildeler den nordiske mytologi som udtryk for Nordens kæmpeånd, der igen danner baggrund for Danmarks særlige rolle i universalhistorien. Endelig placeres kristendommen i sit forhold til historien eller menneskeslægtens livsløb med den fremskridende oplysning frem til forklarelsen. I Del III følger en fyldig gennemgang af Grundtvigs fremstilling af den universalhistoriske udvikling i hans tre bind store Verdenshistorie: Bind 1 med titlen Haandbog i Oldtidens Historie rummer fremstillingen af de tre første af de i alt fire hovedfolks historie, nemlig hebræernes, grækernes og romernes historie samt den kristne kirkes fødsel. Bind 2, Haandbog i Middelalderens Historie, rummer beretningen om den kristne kirkes vækst, om den nye folkeverden nord for Alperne med det fjerde hovedfolk, de germansk nordiske folk, og deres møde med romermagten og dens dødbringende ånd som de ved Middelalderens slutning endnu ikke helt har overvundet. Med bind 3, Haandbog i Nytaarstidens Historie, skifter scenen fra Middelhavsområdet til Østersøog Nordsøområde, Rom går under og Norden opstår. Luthers indsats sammen med frihedsånden hos angelsachsernes efterkommere i England og den nordiske ånd genopvakt fører frem mod verdenshistoriens og menneskeslægtens foreløbige højdepunkt i det moderne Nordvesteuropa. Imens vokser den sjette af de forventede syv kristne folkemenigheder frem i Højnorden. Grundtvig førte ikke dette 3. bind længere frem end til 1715, men præses redegør for, at Grundtvig i andre sammenhænge, bl.a. i manuskripter og i Mands mindeforedragene i 1838 førte fortællingen frem til sin samtid. Endelig behandles i Del IV dels det eskatologiske perspektiv og dels samtids- og eftertidsperspektiver. Her inddrages træk af den grundtvigske historiefilosofis skæbne i højskolehistorien og af historiefilosofiens skæbne generelt i dette århundrede. Afsluttende perspektiver bliver bl.a. formuleret i forhold til det begreb om en åndshistorisk antropologi, der ligger i Grundtvigs historiefilosofi. I overensstemmelse med sin første tese, at Grundtvigs historiefilosofi

3 512 Anmeldelser har rødder i oplysningstiden og er nøje knyttet til den tyske tradition fra Lessing, Kant og Herder, giver præses en indføring i, hvad der mod slutningen af 1700-tallet var på spil imellem tyske og franske oplysningsfilosoffer med Herder i centrum. Der formidles en indsigt i, hvordan et nyt tankeunivers fik form, og hvordan Grundtvigs vej ind i dette univers og hans kamp for dog at forme helt sit eget fandt sted. Det er velgørende i denne redegørelse at komme bag om forenklende begreber og modstillinger og nyde godt af den fordybelse, præses har krævet af sig selv eller givet sig lov til. Præses såvidt jeg kan se ret dybtgående kendskab til det landskab, Grundtvig orienterede sig i forhold til, bliver en vigtig baggrund for at forstå sammensatheden i Grundtvigs historiesyn. Fordybelsen i baggrund såvel som i Grundtvigs tankeverden sker i afhandlingen på hermeneutisk vis gennem tilbagevendende læsning af både Grundtvig og baggrundslitteraturen i bestandig fornyet konfrontation og sammenholdning af Grundtvigs tanker og deres forlæg. Præses har et stykke af vejen kunnet støtte sig til tidligere Grundtvigstudier ikke mindst Michelsens 2 men præsterer en videreførelse og skærpelse af indsigter både i kraft af den opgave, han har stillet sig, og i kraft af en fortsat kritisk læsning. Det må efter læsningen stå klart, at hovedlinjerne i Grundtvigs historiefilosofi er fælles europæisk gods, og at Grundtvig et stykke af vejen har udviklet også de særlig nordiske elementer i sin filosofi i samspil med især tyske tænkere. På denne baggrund træder Grundtvigs originale bidrag desto tydeligere frem. Overfor den tilknytning til romantikken, der ofte fremhæves for Grundtvigs vedkommende, og ikke mindst overfor de lige så ofte fremhævede reaktionære elementer i romantikken, fremstår fremskridtstroen og udviklingsoptimismen med stor vægt i Grundtvigs historiefilosofi. Disse træk forsvandt ikke ud af det sene 1700-tals historiefilosofi, selv om den på tysk grund romantiseredes og forsvandt altså heller ikke i Grundtvigs udformning. I billedet på afhandlingens omslag tillader jeg mig at se en skitse af menneskeslægtens gang igennem tiden, sådan som Grundtvig og med visse modifikationer også flere i hans europæiske bagland så den: Fra et højdepunkt, en guldalder, i tidernes morgen hos Grundtvig skabelsen som ifølge Gamle Testamente har menneskeslægten gennemgået et dybt fald, hvorfra den på sin vej gennem historien skal komme til klar- 2 William Michelsen: Tilblivelsen af Grundtvigs Historiesyn, 1954, samt flere værker af samme forfatter.

4 Grundtvigs historiefilosofi 513 hed over sig selv historien er den eneste vej til indsigt i menneskelivet. Endepunktet er netop forklarelsen, og ved vejs ende kommer dommedag og det evige liv. Omtvistet var, på hvilken måde Kristus spillede ind, men for alle, der delte dette syn om fald og opstigen gennem stigende oplysning var der tale om ånd og åndens lys i menneskeslægtens jordiske liv. Introduktion af et knudepunkt 1832 Jeg skal forsøge i lige så kort form at resumere min læsning af de nærmeste forudsætninger for Grundtvigs standpunkt i Med 1832 er vi nemlig fremme ved det knudepunkt, som præses metodisk tager udgangspunkt i: I 1825 lykkedes det Grundtvig at finde en vej uden om bibelkritikken til et klippefast holdepunkt for troen, i ordet af Herrens egen mund, båret frem igennem historien af den levende kristne menighed, og altså ikke bevist gennem de i samtiden omtvistede beretninger i Ny Testamente. Gennem sine studier over mange år af Beowulf-kvadet og under indtryk af sine Englandsrejser i årene blev Grundtvig overbevist om, at den nordiske kæmpeånd var levende og virksom i hans egen tid. På denne baggrund lykkedes det ham i Indledningen til Nordens Mythologi i 1832 at formulere sin historiefilosofi så sammenhængende, at den kunne danne grundlag for hans tre binds Verdenshistorie, skrevet i årene , og hans nu fra verdenshistorien udskilte særlig kirkehistoriske fremstillinger. Med et udtryk lånt fra Jørgen Bukdahl taler præses om Grundtvigs dobbelte bogholderi. Det er det dobbelte bogholderi af en skabelsesteologisk verdenshistorie og en troshistorie udskilt i kirkehistorien, forbundet med den nordiske kæmpeånds overlevelse og dermed Danmarks og Nordens særlige universalhistoriske forudsætninger og opgaver det er det, der tilsammen udgør det originale i Grundtvigs tankebygning. Denne tankebygning tillod ham nu at erklære sit historiefilosofiske og dermed i vidt omfang videnskabsteoretiske fællesskab med de især tyske naturalister af ånd, som han ellers havde måttet tage afstand fra for deres manglende kristne tro. Den post var nu sat på en anden saldo i dobbeltbogholderiet. Metode Om sin metode siger præses ikke meget generelt, kun at afhandlingen er en traditionel idehistorisk undersøgelse, og at præses i øvrigt i det væsentlige tilslutter sig Gadamers grundsyn vedrørende dialogen mel-

5 514 Anmeldelser lem forsker og tekster som udtrykt i»wahrheit und Methode«fra 1960 (s. 33 ned.). På s. 39 fremhæves med god grund det uheldige i at tale i billeder som»rødder, spiring og vækst«, når det gælder udviklingen af f.eks. et historiesyn, i dette tilfælde Grundtvigs, da man herved kan komme til at overbetone røddernes vedvarende betydning og underspille betydningen af kriser, mødet med et andet menneske, læsning af en bog. Bl.a. af denne grund afviser præses også at udføre sin undersøgelse kronologisk. Udgangspunktet tages derimod, som nævnt, i 1832, da Grundtvig på afklaret måde formulerer sin historiefilosofi. Det er præses påstand, at 1832 ikke, som påstået af Thaning, 3 repræsenterer et opgør med tidligere standpunkter, et brud, men at der er kontinuitet i Grundtvigs historiefilosofiske overvejelser både frem imod 1832 og derefter i resten af Grundtvigs liv. Præses vil nu (s. 39 ned.)»belyse Grundtvigs historiefilosofi i sin mest koncentrerede og afklarede skikkelse fra Herudfra kan der så kastes lys tilbage over mange vigtige motiver, inspirationer og indsigter i tidligere arbejder, der viser sig at foregribe den senere fuldt afklarede historiefilosofi, ligesom forfatterskabet efter 1832 kan inddrages til illustration af tankerne og synet fra 1832«. Metodisk fungerer dette tilsyneladende godt med hensyn til at finde de centrale linjer i historiefilosofien, men når det gælder påstanden om kontinuitet må jeg spørge: Hvad med motiver osv. i tidligere arbejder, der står i modstrid med 1832? Og hvad med elementer i det påfølgende forfatterskab, som er i modstrid med 1832? Hvor er med andre ord den metodiske garanti for, at der ikke sker en utilsigtet harmonisering mellem 1832 og forudgående og efterfølgende forløb, når der søges med nøgleordene foregribelse og illustration? Jeg vil gerne understrege, at præses praksis forekommer mere overbevisende end de anførte metodiske bemærkninger, men må samtidig sige, at så omfattende som Grundtvigs produktion er, skal der en Grundtvig-lærd til at bedømme det sikkert. Selv om jeg i hovedsagen vil overlade spørgsmålet om forholdet til Grundtvigforskningen til anden officielle opponent, har jeg dog en enkelt bemærkning i den sammenhæng, ikke helt uden forbindelse med mit forrige punkt: Præses redegørelse for den hidtidige Grundtvig-forskning er generelt sympatisk præget af anerkendelse af dens betydning også for den 3 Kaj Thaning: Menneske først Grundtvigs opgør med sig selv I-III, 1963.

6 Grundtvigs historiefilosofi 515 foreliggende afhandling, og den diskussion med andre Grundtvig-forskeres standpunkter, der indgår i afhandlingen er gennemført med åbenhed og accept af de særlige vinkler, der har været forskernes tilgang. Også hvad angår Kaj Thanings disputats»menneske først...«betoner præses berettigelsen af, at Thaning tager udgangspunkt i sin tids og sit miljøs påtrængende spørgsmål og derfor anlægger en tidehvervsk inspireret vinkel på sine studier. Thanings arbejde ligger imidlertid kildemæssigt så nær på materiale, der også er helt centralt for præses, og hans konklusioner afviger så markant fra dem, præses ønsker at drage, at Thaning synes at have været en provokation for præses. De meget forskellige tilgange hos henholdsvis Thaning og præses, når det gælder at tegne Grundtvigs udvikling op igennem 1820erne og frem til 1832, fører til to ret så forskellige billeder af, hvad der er foregået i Grundtvigs hoved og sind. Hvis derfor de to fremstillinger læses med interesse for Grundtvig, udgør de på mange måder et nødvendigt supplement til hinanden, idet de kun tilsammen giver et nogenlunde fyldestgørende indtryk af, hvor meget Grundtvig havde gang i med sin tro og sit historiesyn. Uanset dette er efter min vurdering den fremstilling, præses giver med udgangspunkt i en historiefilosofisk interesse, den, der giver den mest sammenhængende linje, netop når det gælder udviklingen frem imod året 1832 og»nordens Mythologi«. Med denne vurdering forudskikket vil jeg imidlertid stille enkelte spørgsmål til dette punkt: Præses anerkender, så vidt jeg kan se, berettigelsen af, at Thaning såvel som andre forskere lægger sin egen tid og problemkreds til grund for sin undersøgelse, og berettigelsen af, at hans interesse gjaldt»menneske- og kristendomssynet, ikke historiesynet«(s. 19 øv.). Præses undrer sig nu s. 29 ned. over»at Thaning som grundlag for hele sin store undersøgelse uden videre kan fastslå, at Gr. i 1832»fik hul på sit livs problem, forholdet mellem kristendommen og den menneskelige tilværelse««. Derefter går præses mildt underspillet i rette med Thaning og skriver:»jeg er ikke så sikker på, at denne moderne formulering dækker Gr.s»livs problem«. Ud fra denne undersøgelses perspektiv var det største problem for Grundtvigs historiske og historiefilosofiske tænkning forholdet mellem kristendommen og historien....«. Men Gr.s»livs problem«og»grundtvigs historiske og historiefilosofiske tænkning«er jo ikke uden videre identiske størrelser, så det ene udsagn behøver ikke at modsige det andet. Kunne præses her have skrevet, at det største problem for Grundtvig hans livs problem var forholdet mellem kristendommen og histori-

7 516 Anmeldelser en? Ville det have givet mening? Eller ønsker præses i virkeligheden at sige, at Grundtvigs»livs problem«ikke er en relevant vinkel for 1832? Jeg vil senere vende tilbage til 1832 for at drøfte sækulariseringsspørgsmålet, men først vil jeg tage spørgsmålet om idehistoriens forhold til samtidens politisk-sociale udvikling op. Samtiden som omgivelsesvilkår Et moment i afhandlingen, der vækker anstød hos en historiker, er behandlingen af forholdet mellem idehistorien og den politisk-sociale udvikling i samtiden. Her må man først studse over bemærkningen (s. 30 ned.) om, at»michelsen overbetoner kontinuiteten i Grundtvigs lutherske og bibelske historiesyn, hvad der gør det vanskeligt at forstå den vækkende kraft, der viste sig at være i Grundtvigs historiesyn fra 1832 modsat verdenskrønikerne fra 1810 erne.«havde det drejet sig om den produktive impuls for Grundtvig selv og ikke om»den vækkende kraft«, som jeg læser gående på hans publikum, havde jeg kunnet forstå det. Men argumentet holder jo kun, hvis man ser bort fra, at et værks og en ide s reception kan være ret så forskellig alt efter den historiske situation og den var jo i Danmark som andre steder en anden i 1832 end i 1810 og Samtiden som inspiration På s. 404 i afsnittet om Evangelisk optimisme henviser præses selv til Grundtvigs udtryk for, at hans optimisme er næret af frihedsrøre og opstande i den nyeste tid. Grundtvig skrev i 1837 til Ingemann, at»alle vore Dages Oprør og Opstande staa nemlig for mine Øine som lige saa mange Forbud [dvs. forvarsler] paa Opstandelsen af alt det folkelige og menneskelige som virkelig har været på Jorden, og med den Tro kan vi sidde rolig og betragte Jordskjælvet, om end Bjergene rave og smelte i Bølgerne«og han konstaterede i Mands Minde i juni 1838, at»bladet har vendt sig«og»nu vil Tidens Aand være paa vor Side«. På den baggrund kan det undre, at Grundtvigs verdenshistoriske fremstilling i 1843 af Reformationen og herunder calvinismen af præses behandles uden skelen til samtiden i det danske samfund. Det berettes først, hvad negativt Grundtvig havde skrevet om calvinismen i 1812 og 1817, og derpå:»i 1843 havde udtrykkene jordisk frihedssind og borgerlig og kirkelig frihed imidlertid fået en ganske anden og mere positiv betydning for Grundtvig, og han måtte nu på en helt anden måde give den calvinsk inspirerede udvikling plads i verdenshistorien. Grundtvigs behandling af tiden efter Reformationen i den calvinsk prægede del af

8 Grundtvigs historiefilosofi 517 Europa er da også i 1843 både udførligere og præget af en helt ny tone i forhold til verdenskrønikerne fra 1812 og 1817.«Men der fortsættes så:»bag Grundtvigs beskrivelse af Reformationens følger efter Luther og Calvin ligger imidlertid i 1843 ligesom i 1812 og 1817, samme afgørende inspiration fra Fr. Schlegel,...«. Efterfølgende påvises en stor overensstemmelse med Schlegels tankegang, og underforstået ligger naturligvis også gennembruddet i 1832 imellem 1817 og Men hvorfor ikke et ord om, at alt det, der var noget nyt, noget ganske andet, en helt ny tone, måske ikke kun havde den samme inspiration som de gamle standpunkter, men desuden kunne skyldes impulser fra den danske samtid: Stænderforsamlingernes folkestemme f.eks., og den stærke frihedstro, der også kom til udtryk i Grundtvigs højskoleskrifter fra 1830erne, hvor han jo virkelig satsede på frihed. Den manglende reference til impulser fra samtiden er så meget desto mere bemærkelsesværdig som præses i afsnittet om de såkaldte»historiefilosofiske nederlag«(s ) så udmærket redegør for, hvad Grundtvig glædede sig over og satte sit håb til i 1830rne og 1840rne frem til Den egensindige virkelighed hvilken slags nederlag? Jeg vil gerne forfølge spørgsmålet om en problematisk opfattelse af forholdet mellem det filosofiske og det realpolitiske plan i forbindelse med overskriften»historiefilosofiske nederlag«(s. 441). Hvor det før handlede om at overse en eventuel inspiration til historieskrivningen fra den samtidige politiske virkelighed i Danmark, så sættes nu den danske politiske virkelighed fra 1848 og frem i den tætteste relation til historiefilosofien. Men det, afsnittet handler om, er politiske nederlag, ikke historiefilosofiske. For det første må man kunne påstå, at historiefilosofiske nederlag normalt kun kan erfares i en disputeresal eller andet forum for filosofisk argumentation. For det andet dersom man endelig ville gå ind på Grundtvigs historiefilosofi som spådom og personalhistorie så var Grundtvig jo i sin historiefilosofi helgarderet gennem sin forsynstro. Herrens veje er det vidste han så vel som nogen uransagelige. Endog om omvæltningerne i 1848 sagde han ved nytåret , at de skyldtes»et virkeligt Guds Forsyn, som har forudseet og styrer alt, hvad der skeer, efter sin Villie«(s. 440). Ud fra sine politiske overbevisninger bekæmpede han forfatningsudviklingen i , og han gjorde det helt i tidens ånd med begrundelser fra sin historiefilosofi ligesom Lehmann og Monrad i deres politiske arbejde røber at have hentet argumenter fra Hegels historiefilo-

9 518 Anmeldelser sofi. Men det var jo også i pagt med hans historiefilosofi aldrig at gå tilbage, men i stedet kæmpe sig på højde med den faktiske udvikling for at kunne påvirke den. Afsnittet redegør i øvrigt glimrende for, at Grundtvigs politiske standpunkt blev overhalet af begivenhederne i 1848, men det var en skæbne han delte med adskillige af de ledende personligheder. Det bemærkelsesværdige ved Grundtvig er så, at han ikke vil baglæns, men vil fremad ved at opveje de forkerte skridt med endnu flere og vægtigere rigtige skridt. Også Grundtvigs nederlag med den Sorø-højskole, som aldrig blev til noget, må jo kaldes et politisk nederlag, ikke et historiefilosofisk. Grundtvigs små og store skuffelser i livet kunne vel ikke forventes at gøre skår i hans helhedssyn og forsynstro, hvad da heller ikke dokumenteres. - Kan en historiefilosofi som Grundtvigs overhovedet lide nederlag på anden måde end ved, at troen svigter? Præses påstår (s. 449):»De mange bondehøjskolers succes efter Sorøplanens fallit understregede kun det historiefilosofiske nederlag, idet den folkelige oplysning netop ikke skulle tjene nogen enkelt gruppes interesser og alene derfor var en statslig opgave.«præses er formodentlig helt klar over, at den implicitte påstand fra præses side om, at bondehøjskolerne tjente en enkelt gruppes interesser, er provokerende. Men situationen her er ikke til at gå ind i en nærmere analyse af dette spørgsmål i sig selv. Derimod vil jeg spørge: Uanset Grundtvigs grunde til at se Sorøhøjskolen som en statslig opgave, hvor er så logikken i præses påstand om, at kun en statslig fundering skulle kunne sikre, at ikke en enkelt gruppes interesser blev fremmet? og hvor er dokumentationen for, at Grundtvig havde den påståede opfattelse af bondehøjskolerne som et ekstra nederlag oven i Sorøplanens fallit? I øvrigt kunne det have givet præses stof til overvejelser over komplikationerne i forholdet mellem historiefilosofi og samtidig virkelighed, at Grundtvigs højskoletanker eksplicit inspirerede til Rødding Højskole, endnu før hans Sorøplan var opgivet. Var denne, i Grundtvigs historiefilosofi uforudsete højskoleoprettelse måske også et historiefilosofisk nederlag? og var denne skoles ikke-statslige grundlag så også et nederlag, selv om den byggede på midler fra en landsindsamling i hele Danmark mellem adel og borger, præster og bønder, ja til og med husmænd og tyende, en indsamling foranstaltet af ledende nationalliberale politikere i vidt omfang Grundtvigs historiefilosofiske modstandere der i denne sammenhæng var så langt fra at ville støtte nogen anden særinteresse end den danske interesse over for den tyske. Præses påpeger

10 Grundtvigs historiefilosofi 519 selv, at Grundtvig»...i stigende grad efter 1834 talte om folket...«i stedet for om»staten«. Indsamlingen bag Rødding Folkehøjskole var om noget en mobilisering af»folket«. Samtidig»virkningshistorie«I afsnittet»tidens tyske historiefilosofi«, en del af kapitlet»konfrontation med samtiden«, findes igen problematiske udtryk for opfattelsen af forholdet mellem politisk-social virkelighed og historiefilosofi. Hovedsagen for præses er her at påpege, at uanset det fælles udgangspunkt som tysk og dansk historiefilosofi havde i den tyske tradition efter Herder og Fichte, så foregik der en meget forskellig udvikling i de tankebaner, der på langt sigt blev ledende i de to landes politiske kultur. Det kan jeg kun være enig i. Men allerede formuleringen, at»den fælles inspiration fra Herder og Fichte gennem sidste halvdel af 1800-tallet... [fik]... så forskellige følger i de to lande«, kan forurolige, så man må se nøjere på, hvordan det filosofiske univers bringes i sammenhæng med den historiske udvikling. Hegel og Grundtvig betragtes i udgangspunktet som ligeværdige repræsentanter for tænkere, der har deres udgangspunkt i den tyske historiefilosofiske tradition efter Herder. Dernæst påpeges det, at allerede Grundtvig og Hegel var meget forskellige enestående personligheder, således at der allerede på det filosofiske plan var sket en væsentlig differentiering inden for traditionen. Herefter peges der så på»begivenhedsforløbet i 1848 og derefter«nu er der tydeligvis tale om den politisk-sociale virkelighed og»hverken tyskerne eller danskerne udgør noget normalfolk, idet der finder en karakteristisk særudvikling sted både i Danmark og Tyskland.«Men begrebet»normalfolk«hører jo hjemme i dele af en filosofisk tradition, mens næppe nogen historiker ville forvente noget som helst andet end særudviklinger, når det gælder den politisk-sociale udvikling. Præses næste påstand er, at den grundtvigske historiefilosofis virkningshistorie i Danmark i høj grad blev bestemt af de foran beskrevne såkaldte historiefilosofiske nederlag. Her er præses igen inde i et filosofisk univers, mens det, der er tale om i den politisk-sociale virkelighed, er Grundtvigs politiske standpunkter og ageren. Påstanden er nu, at disse Grundtvigs nederlag isolerede ham, bragte ham i en outsiderposition, men til gengæld kastede ham i armene på bondestanden, hvis indflydelse var voksende. Nu skred vi så endegyldigt ud i samfundet. Afsluttende skriver præses:»uden denne danske særudvikling, som altså delvis skete på trods af Grundtvigs tanker, havde arven fra Herder og Fichte med Grundtvigs syn på folkelighed, frihed og ånd nok ikke fået de spe-

11 520 Anmeldelser cifikke danske virkninger.«arven fra Herder og Fichte skulle altså have fået specifikke danske virkninger, bl.a. på grund af Grundtvigs historiefilosofiske nederlag, også formuleret som at noget skete på trods af Grundtvig. Det forekommer mig, at præses her ser bort fra, at resultatet af en samfundsudvikling herunder udviklingen i det tankegods, der er en del af denne udvikling til enhver tid må fremkomme i et samspil mellem magtrelationer, specifikke træk i den teknologiske og produktionsmæssige organisering og udvikling, de socialiseringsvilkår, befolkningsgrupper er underlagt eller skaber sig, uddifferentiering i politiske partier og åndspartier og deres indbyrdes magtkamp på kultur- og livssynsområdet, herunder særlige organisationsformer og fora for striden. Det er i en sådan kompleks virkelighed, at også en historiefilosofi må finde sine veje, sine pejlemærker og justeringer, hvis den vil forbinde sig med en fremadrettet samfundsmæssig udvikling. Jeg må spørge: Hvad er virkningshistorie? Kan det også være virkningshistorie, hvis et fænomen optræder»på trods af«det eller den, hvis virkningshistorie er til behandling? Og ville nogle af de fælder, der ligger i begrebet»virkningshistorie«ikke eventuelt kunne undgås ved i stedet at tale om reception og brug? I øvrigt påpeger præses med rette, hvordan tyske historikere placerer sig i forhold til den tyske statsudvikling. Specielt nævnes Ranke, herunder hans vedvarende tale om staten i modsætning til, at Grundtvig gik over til at tale om folket. Jeg kan i denne sammenhæng ikke nægte mig den ironiske tanke til illustration af virkelighedsudviklingens spegede veje at de ledende danske nationalliberale politikere inspireret af Hegel bragte Grundtvigs folk i en stærk magtposition gennem den næsten almindelige valgret i med den hensigt at skabe en stærk hegelsk stat, for så at måtte konstatere i løbet af de næste 50 år, hvis de havde levet så længe, at en stor del af dette folk bønderne vendte sig imod statsmagten, ofte i de grundtvigske folkeligheds- og frihedsbegrebers navn. Sækulariseringsspørgsmålet Grundtvigs dobbelte bogholderi 1832 Imod Kaj Thanings påstand hævder præses (s. 31, 2. afsnit), at der ikke i 1832 er tale om en sækularisering af Grundtvigs historiesyn. Det har præses ud fra sin opfattelse af begrebet ret i og dokumenterer det grundigt i afhandlingen. Men det er min påstand, at ved at udelade en eksplicit diskussion af sækulariseringsspørgsmålet i forbindelse med Grundtvigs store besvær med at konstruere sit dobbelte bogholderi, har præses skabt en tågeplet i afhandlingen.

12 Grundtvigs historiefilosofi 521 Ifølge nyere forskningssynspunkter består sækulariseringprocessen jo ikke bare i en afkristning af samfundet. En styrket personlig kristen tro hos store samfundsgrupper kan udmærket forekomme side om side med, at samfundets kultur og viden har forladt en religiøs indramning. F. eks. lyder påstanden hos Hanne Sanders i hendes svenske disputats fra 1995 om vækkelserne i Danmark og Sverige i første halvdel af tallet, at de vakte ved deres krav om egen rådighed over deres trosliv om nødvendigt i strid med stat og kirke ligefrem fremmede sækulariseringsprocessen i samfundet samtidig med, at de styrkede troslivet på det individuelle plan. Hvad Grundtvig angår, kan man med god ret stille det spørgsmål, om han med sit dobbeltbogholderi i virkeligheden kæmpede imod den tydeliggørelse eller stimulering af sækulariseringsprocessen, som hans vidt udspændte inspirationer kunne indebære. Tidens sækulariseringsproces er, såvidt jeg kan se, dybt indlejret i Grundtvigs besvær med at afklare forholdet mellem sin kristne tro og sin historieskrivning. Grundtvigs adskillelse mellem tro og anskuelse, mellem kirkehistorie og verdenshistorie, mellem prædiken og historieskrivning afspejler jo den klemme, han var sat i ved på den ene side at ville fastholde sin skabelsestro og kristne tro i menighedens fællesskab og på den anden side at dele sin vision om menneskeslægtens afklarende gang igennem tiderne i åndens lys med ikke troende eller mennesker, der ikke anerkendte åndens guddommelige oprindelse. Det verdensbillede og det vidensgrundlag, der var i tidens kultur, var ikke mere nødvendigvis integreret med et kristent livssyn. Derfor hans krumspring og dobbelte bogholderi. Tidens eksplicitte og implicitte angreb på en kristen helhedskultur imødegik han med sine meget specielle konstruktioner. Igennem dem fandt han ikke bare for sig selv en modus vivendi med samtiden, men også en platform til et fremadrettet oplysningsarbejde, der både skulle føre til et højnet statsliv og være en del af menneskelivets forklarelsesproces igennem historien. Dette oplysningsarbejde kunne nu gøres sammen med ikke-troende. Troen var ikke mere en skolesag. Set i det store europæiske kulturperspektiv står Grundtvig som en overgangsfigur mellem en kristen enhedskultur og et sækulariseret verdensbillede. Fra den ene side set stod han som den, der magtede at sammenfatte en overgangsfigur, som det ikke var enhver beskåret at udfylde, og med indbyggede spændinger, som kun en kæmpe kunne lægge ryg til. Fra en anden side set dog måske også som en, der efter sine følelsers, sin tros og sin fremskridtsviljes behov valgte at fortrænge de mod-

13 522 Anmeldelser sætninger, som hans europæiske intellekt nok kunne have holdt ham fast på. Så moderne og samtidig så på tværs af det moderne! Jeg savner en forklaring på, hvorfor (s. 182) Grundtvigs»mageløse opdagelse«i 1825 kaldes»en praktisk forudsætning for, at Grundtvig i 1832 kunne lade»det ene Nødvendige«beholde sin betydning, og samtidig rolig og klarøjet genoptage sit arbejde med at forstå Nordens mytologi og dens historiefilosofiske betydning«. Og på hvorfor (s. 238) kirkehistorien»af praktiske og pædagogiske grunde lettest skrives adskilt fra verdenshistorien i øvrigt.»hvori ligger det praktiske? Og var hans grunde da kun praktiske? Hvis man talte fodboldsprog, ville man måske sige, at tidens forskellige angreb på et kristent enhedskultursyn af Grundtvig kun blev»klaret til hjørne«. Jeg vil derfor rejse dette spørgsmål i en diskussion af præses behandling af, hvordan Ludvig Schrøder spillede bolden videre i det grundtvigske højskolearbejde. Schrøders håndtering af Grundtvigs dobbelte bogholderi problematiseret i forhold til sækulariseringsspørgsmålet Et af de felter i Grundtvigs samtid og eftertid, hvor hans historiefilosofi eksplicit blev taget i brug som led i samme historiefilosofis eget oplysningsprojekt, er forstander, cand. theol. Ludvig Schrøders 40 års arbejde på Askov Højskole fra 1865 og frem. Præses påstår herom, at i modsætning til Christen Kold, der valgte og vragede i Grundtvigs historiesyn for at forfølge sit kristelige vækkelsesmål, så havde Schrøder»blik for hele rækkevidden i Grundtvigs storslåede historiesyn, som han fulgte med stor trofasthed både over for ånden i Grundtvigs syn og detaljerne i fremstillingen. Således fulgte han nøje Grundtvigs anvisninger med hensyn til anvendelsen af den nordiske mytologi, som ved siden af verdenshistorien blev kernen i Schrøders foredrag på Askov Højskole.«(s. 495). Allerede i næste åndedrag beretter præses imidlertid:»schrøders fortolkning af de nordiske myter ud fra Nordens Mythologi fulgte i store træk Grundtvig, dog med en mere direkte kristelig og moraliserende retning«og det ekspliciteres, at»f.ex. Torsmyterne, gav anledning til etisk-psykologiske betragtninger, der altid fremhævede det ædle menneskelivs idealer som viste sig at stemme overens med sædvanlige kristelige dyder.«på næste side fortsættes der:»også med hensyn til verdenshistorien fulgte Schrøder nøje Grundtvigs anvisninger ved at bestræbe sig på i foredrag at gennemgå hele menneskeslægtens levnedsløb efter Grundtvigs Haandbog i Verdenshistorien. Det er dog karakteristisk, at Schrøder

14 Grundtvigs historiefilosofi 523 ikke skelnede skarpt mellem verdens- og kirkehistorie. Han kendte Grundtvigs hele historiefilosofi godt nok til at vide, at denne Grundtvigs adskillelse var mere af praktisk end af principiel art.«det forekommer mig, at præses omgår et væsentligt element i Grundtvigs arbejde, når der dels ses bort fra»kristelig og moraliserende«udlægning af myterne og dels ses bort fra den manglende adskillelse af verdens- og kirkehistorie. Det er helt åbenbart sådan, at præses ved at kalde adskillelsen mellem kirkehistorie og verdenshistorie»praktisk«, men ikke»principiel«bagatelliserer et træk i Grundtvigs arbejde, som kunne vise sig at have en endog overordentlig stor betydning. Hvilket efter min mening kan sandsynliggeres netop igennem, hvad der skete på Askov. Jeg sætter hermed spørgsmålstegn ved præses påstand, at Schrøder var trofast både over for ånden og detaljerne i Grundtvigs historiefilosofi. Jeg finder, at Schrøder ikke var trofast over for ånden, og at dette allerede indikeres gennem de to nævnte pumkter. Hvor Grundtvig gennem sit dobbelte bogholderi ser ud til at ville omgå sækulariseringen i tidens verdensbillede, så stampede Schrøder imod brodden, bundet som han var økonomisk-socialt til et kristeligt bondebagland, som han heller ikke havde mental styrke til at sætte sig igennem overfor. Ved at sætte et kristeligt overherredømme over skolens oplysning skød han tidens naturalister af ånd fra sig og fra højskolen i stedet for at hævde den frihed, som for Grundtvig var alfa og omega i åndens verden; han værgede sig mod udviklingslæren ved at sætte Poul la Cour til at hævde den bibelske skabelsesberetning også som biologisk kendsgerning, i stedet for at videreføre Grundtvigs foreløbige håndtering af sækulariseringstruslen ved en for den nye tid tidssvarende udlægning af åndens skabelseshistorie. Det må blive en anden gang, at højskolens videre udvikling i forhold til sækulariseringsprocessen behandles, men det er min påstand, at afhandlingen havde vundet ved at tematisere sækulariseringsproblemet, og at Grundtvigs adskillelse mellem anskuelse og tro og mellem verdens- og kirkehistorie indholdt langt mere sprængstof end til blot at kalde det en»praktisk«foranstaltning. Tidsånden efter 1864 På s. 505 taler præses om den»virkningshistoriske succes«for Grundtvigs historiefilosofi i tiden efter 1864 og skriver, at den var»... knyttet til og forstærkede samtidig, de sider af Grundtvigs historiefilosofi, der viste sig i bedst samklang med tidens ånd... [og denne] blev efter 1864 i stigende grad præget af massenationalisme og økonomisk liberalisme,

15 524 Anmeldelser men først og sidst af en udviklingsoptimisme på teknikkens vegne og en fremskridtstro...«. Her ses ganske bort fra den kristeligt-patriarkalske dimension i»tidens ånd«specielt i landbosamfundet en dimension, som nok gjorde skår i frejdigheden, når det gjaldt oplysningskrav, men som samtidig kan have sin del af æren for, at den økonomiske liberalisme fik et menneskeligere ansigt, end den stærke frihedsideologi ellers skulle have indebåret. Jeg skal ikke kunne sige det, men under alle omstændigheder er det ikke rimeligt at karakterisere»tidens ånd«efter 1864 i Danmark alene med henvisning til massenationalisme og økonomisk liberalisme og dermed se bort fra det opblomstrende menighedsliv og de fællesskaber, der udvikledes omkring folkelig oplysningsvirksomhed og andelsbevægelse, fænomener, som satte et stærkt præg på de miljøer, der var stærkest forbundet med Grundtvigs tankeverden. Det påstås uden kildehenvisning (s. 500f), at højskolen fik»en vigtig rolle som banebryder for tilliden til den nye teknologi hos bønderne«og videre om Poul la Cours undervisning:»for de unge elever styrkede det i høj grad troværdigheden, når det var en naturvidenskabsmand, der forsvarede bibeltroen.«s. 503 påstås endvidere stadig uden kildeangivelse at»det udviklingsoptimistiske historiesyn, med den stærke tillid til, at den nye teknik og den nødvendige omstilling var efter Forsynets plan, til det danske menneskelivs, ja til hele menneskehedens bedste, utvivlsomt har spillet en vigtig rolle for villigheden til at omstille sig til den nye tids krav.«jeg klandrer ikke præses, at han har udeladt kildehenvisninger, for de findes ikke i en form, der tillader så generelle påstande. Påstandene er en del af højskolehistoriens og grundtvigianernes mytestof jeg tror selv gerne på dem men som faghistoriker har jeg endnu ikke meget at have troen i. Det er jo den slags påstande, der ikke lader sig underbygge ved den hermeneutiske metode alene! Nogle lignende påstande er forsøgt undersøgt bl.a. har Claus Bjørn gjort studier i andelsbevægelsens forudsætninger i højskolen uden at kunne glæde højskolefolket med et entydigt resultat. Dokumentation for, at det entydigt skulle være højskolen, der gav optimisme og positiv holdning til teknologi, foreligger ikke. Heller ikke dokumentation for, at medlemmer af den grundtvigske bevægelse i dens større bredde tænkte og handlede specielt ud fra grundtvigske tilskyndelser, når de deltog i landbrugets modernisering. Men inde i slipstrømmen efter den grundtvigske højskolebevægelse, hvor vistnok både præses og jeg befinder os, lever myten et stærkt liv.

16 Grundtvigs historiefilosofi 525 Den europæiske oplysningstradition med Grundtvig og bag om Grundtvig»virkningshistorien«gjort endnu mere usikker I virkeligheden er det med den foreliggende afhandling ikke blevet lettere at påstå indflydelser fra Grundtvig i den danske samfundsudvikling. Netop med sin påvisning af, hvor meget Grundtvigs historiefilosofi fulgte en europæisk hovedstrømning fra oplysningstiden med udviklingsoptimisme og fremskridtstro og med idealerne frihed, lighed og broderskab, gør præses det vanskeligt at udskille, hvad af den europæiske hovedstrømning der blev båret hertil af alle vinde, og hvad der blev båret hertil af Grundtvig. Når præses således (s. 551) skriver,»den kendte verslinje,»naar faa har for meget, og færre for lidt«, har nok sin andel i den brede danske tilslutning til den socialdemokratiske mærkesag: opbygningen af velfærdsstaten efter 1945.«, og når dette samtidig kaldes en indirekte inspiration fra Grundtvigs historiefilosofi, så kan præses takke sig selv for, at han er på løsere grund, end før afhandlingen blev skrevet. Nu ved vi nemlig bedre end før, at den brede tilslutning til velfærdsstaten, i Danmark såvel som i vore nordiske broderlande, har andre kilder at øse af end de grundtvigske. Bedre kan man følge påstanden om et grundtvigsk bidrag til med citat fra Lundgreen-Nielsen en»parlamentarisk og folkelig kultur bygget på samtale og kompromisser«. Her må man til gengæld finde inspirationen i Grundtvigs højskoleskrifter med deres krav om frihed, levende vekselvirkning og samtale, snarere end man kan finde den direkte i historiefilosofien, hvor Grundtvig som bekendt ikke ligefrem priste parlamentarismen. Der er meget at udrede, hvis man vil have et klart billede af det, som præses kalder Grundtvigs historiefilosofis virkningshistorie, og som jeg foretrækker at kalde dens reception og brug. Det er fortjenstfuldt, at præses har vovet mere end et øje ved at forsøge at se sporene i Grundtvigs eftertid. Det ansporer til videre udforskning. Naturalist af ånd? Måske er præses en naturalist af ånd, som med sin afhandling har været mere storsindet over for indsnævrende brug af Grundtvig i visse grundtvigske kredse, end samme kredse har været storsindet over for naturalister af ånd. Den fjendtlighed over for byfolk og intellektuelle, som i en periode fandt grobund langt uden for Askov men heldigvis ikke med fuld gennemslagskraft i højskolebevægelsen kunne ellers nok drive mange naturalister af ånd til modangreb. Men netop Grundtvigs egne historiefilosofiske tekster har langt ind i dette århundrede både kunnet

17 526 Anmeldelser være inspiration til at holde højskole med uforlignelig oplysning og for naturalister af ånd inspiration til ikke at vende Grundtvig ryggen. Disse tekster med deres som Kierkegaard skrev (s. 489)»skinbarligt universal-genialske Frisprog«, skrevet af en»verdenshistorisk slagsbroder«, der brugte kaffegrums og lagde kort op. Men det var tekster, der også havde deres spændingsfyldte vidsyn og åbenhed for at dele oplysningsprojektet med naturalister af ånd! Afslutning Som det forhåbentlig vil være fremgået, har præses i sin afhandling på meget fortjenstfuld måde behandlet et hidtil forsømt stof. Præses har fremlagt Grundtvigs historiefilosofi på en måde, der bortset fra sækulariseringsproblemet giver et klart billede af dens rækkevidde og af dens centrale stilling i hele hans tankeunivers. Han har placeret den i dens europæiske idehistoriske sammenhæng med overbevisende påvisning af det fælles tankegods, der er tale om både i udgangspunktet i 1700-tallet og i den videre udvikling i 1800-tallet. Ikke mindre overbevisende godtgøres det, at hovedlinjer fra den franske oplysnings- og revolutionstid så langt fra at blive udraderet af tysk romantik og idealisme blev båret med i den idealistiske historiefilosofis visioner om menneskeslægtens gang gennem historien. Præses har samtidig klargjort, hvad der skiller Grundtvigs historiefilosofi fra andres, nemlig især Grundtvigs forståelse af forholdet mellem kristendom og historie og hans brug af den nordiske mytologi til at give det danske folk en ganske særlig opgave i samtid og fremtid med at føre oplysningen frem til den endelige forklaring af menneskelivet. Præses har prisværdigt påtaget sig at forfølge Grundtvigs historiefilosofis skæbne frem til i dag, både i dens egenskab af historiefilosofi og i dens egenskab af inspiration til praktisk oplysningsarbejde. Herved rejses der mange spørgsmål, som nu kan stilles klarere, end før denne afhandling forelå. Præses har således givet inspiration både til historieforskningen og til mange, der står i et praktisk oplysningsarbejde ikke mindst inden for højskolen. Også afhandlingens klare og lettilgængelige sprog er et kendetegn for, at præses ikke bare ønsker, men også magter at udforme et stort akademisk arbejde på en måde, så det kan få sin plads i det tør jeg uden at definere det sige»folkelige«oplysningsarbejde, som præses så åbenbart og tak for det! føler sig forpligtet på. Gunhild Nissen

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi.

21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. 21.s.e.trin.A. 2015. Johs 4,46-53 Salmer: 743-59-414 582-400-6 Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. Jeg kan ikke flytte bjerge, -betyder det så, at jeg ikke tror. Disciplene

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter

Ikkevoldsprincipper. Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikkevoldsprincipper Indledning til en drøftelse af emnet i Det danske Kvækercenter 1962 Ikke-voldsprincipperne er

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere