Sikring af natur og motion i råstofområder i Sorø Kommune. Indholdsfortegnelse 0. Sammendrag... 2

Transkript

1 Dokumenter/DN Løng Rapport/DN Løng Slutrapport Sikring af natur og motion i råstofområder i Sorø Kommune Afsluttende rapport som supplement til afrapporteringsskemaer Indholdsfortegnelse 0. Sammendrag Indledning Projektets baggrund og indhold og parternes opgaver Luftfoto af det område, hvor grusgraven er placeret Projektets planlagte varighed Aftaleparter Indgået aftale mellem parterne Opgaver for de enkelte parter Bevillinger og forventede udgifter for DN Bevillinger og tidsfrister Skønnede udgifter Forventede udgifter m.h.t. ejerens retablering af området 8 4. Kort over området med stier, skilte og tavler Sikkerhed i forbindelse med skydebanen Etablering af skoleskov og skispor Skoleskov Skispor Områdets naturindhold Planter, fugle og padder i området Arbejdsgruppens aktiviteter i projektperioden Ansøgninger om udsættelse af afleveringsfrister Afslutning med kopi af folderen indsat

2 Sikring af natur og motion i råstofområder i Sorø 0. Sammendrag Rapporten udgør afslutningen på et projekt, hvor formålet var at lette adgangen til en udtømt grusgrav, senere depot. Området indeholder søer og skrænter med en righoldig natur, og der kan skabes mulighed for naturoplevelser og motion. Hovedparten af de ca. 23 ha tilhører grusgravejer Thomas Juul Olsen (TJO).Resten af området tilhører Stiftelsen Sorø Akademi (SSA). TJO har tilbudt partnerskab med SSA og Danmarks Naturfredningsforening (DN) om etablering af spor til sikring af natur og motion, og en arbejdsgruppe har deltaget i planlægningen af området. Lokaliteten er velegnet både til ture i området, til træning på bakkerne og til, at elever fra den nærliggende skole kan træne deres botaniske viden i en skoleskov. Der er opsat stolper med pile, som viser vej på stierne i området. Der er yderligere opsat tavler, som viser de invasive planter og de karakteristiske fugle. I vinterperioden kan der forudsat at vejret tillader det - blive adgang til skiløb og til at følge en løjpe, som går fra en af de 70 m høje toppe og ned mod en af søerne. Vi håber, at vi i det nordlige Sorø har fået adgang til et enestående naturområde. 1. Indledning. 1.1 Projektets baggrund og indhold og parternes opgaver DN s arbejdsgruppe for retablering af råstofgrave mener, at der er store muligheder for at få skabt natur- og miljømæssigt spændende og brugbare områder på de lokaliteter, hvor der er afsluttet gravning. Det aktuelle område dækker et areal på ca. 30 ha., der er en er en tidligere grusgrav, nu et kuperet depotområde med flere toppe i kote 70. Der er yderligere et tilgrænsende område, som tilhører Stiftelsen Sorø Akademi med en stor sø og et par små søer, som periodevis udtørres. Dette område er ikke permanent inddraget, da der kan forudses udgravning mod vest under Bromme Plantage. På området er der etableret både funderede stier og trampestier. Måske kan området blive den sydlige del af et stort sammenhængende areal til natur- og rekreative formål, efterhånden som gravene er udtømt, idet graveområdet strækker sig 6 km fra Pedersborg til Munke Bjergby. Det samlede graveområde mellem Pedersborg og Munke Bjergby omfatter ca. 600 ha. For at forberede os på opgaven, har DN-Sorø inviteret John Juul Henriksen fra Odense Kommune til at fortælle, hvordan de i Tarup-Davinde, SØ for Odense har skabt en naturpark på 1000 ha i et gammelt grusgravområde. DN mener, at Sorøs store graveområder kan udnyttes rekreativt og til natur og inviterede til møde i Kulturhuset den 19. januar Thomas Jull Olsen (TJO), med grusgrav og depot bl.a. på Løngvej i Pedersborg, henvendte sig til DN, da hans område var færdigudnyttet og skulle retableres. Der blev arrangeret en tur i området, som tiltrak 73 deltagere med tegn på stor interesse. DN mener, at området kan blive et meget spændende naturområde til 2

3 stor glæde for bl.a. PGI s (Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening) motionister, Pedersborg Skoles elever og for natur- og sportsentusiaster i almindelighed. I forbindelse med den nye kommunalstruktur har det været DN Sorøs mål at, den nye kommune bestående af de tidligere Sorø, Dianalund og Stenlille kommuner skal være sammenhængende og fortsat være attraktiv for både tilflyttere og lokale. Vi har med vores rapport Fremtidens Natur i Sorø Kommune lagt op til et samarbejde mellem politikere, erhvervsliv, privatpersoner og grønne organisationer. Vi har lagt op til et samarbejde med lodsejerne i de store grusgrave i Løng-området, når disse skulle retableres, fordi der kan etableres et enestående natur- og motionsområde med sammenhæng til stier i den del af kommunen. Desuden indgår området som en del af vores vision om grønne bånd gennem kommunen. Vi mener, at det ansøgte projekt, som skal sikre en kvalificeret og koordineret retablering af et stort grusgravområde og affaldsdepot, i høj grad lever op til formålet i bl.a. Etablering af attraktive levevilkår i landdistrikterne. 1.2 Luftfoto af området, hvor grusgraven er placeret Området er beliggende op til Kalundborgvej mellem Løngvejs udmunding og Egevej. Der er ca. 10 parkeringspladser ved Løngvejs udmunding og adgang ned ad skråningen ved skovløberhuset og stoppestedet (bus 570). Man kommer ind i området ved at følge stien på tangen. Der er også parkeringsmuligheder og adgang til området ved Egevejs udmunding længere fremme ad Kalundborgvej. 3

4 1.3 Projektets planlagte varighed DN s ansøgning blev indsendt til Naturstyrelsen, Den lokale aktionsgruppe/ Vestsjælland (LAG), Udvikling Nordvestsjælland) og Friluftsrådet i foråret 2009, og vi regnede med, at projektet skulle være afsluttet i foråret Det har været nødvendigt for os at søge om udsættelse flere gange, idet projektets regnskab først var klar til indsendelse i forsommeren DN har desuden forpligtet sig til at hjælpe TJO med oprydning og mindre vedligeholdelse i 5 år ( ). Projektets forsinkede færdiggørelse var forårsaget dels af, at ekstreme vejrforhold (frost og regn) gav ejeren problemer med at arbejde med de bulldozere, som skulle jævne områderne. Også en forsinket kommunal godkendelse af ejerens ansøgning vedrørende fortsat brug af et mindre område til knusning af sten, brokker mm. har forsinket afslutningen af projektet. Alle godkendelser regnes for afsluttet i juni Aftaleparter Grusgravejer Thomas Jull Olsen, Danmarks Naturfredningsforening v. formand Eva Nielsen (kontaktperson Arne Helweg), skovfoged Stig Egede Hansen, Stiftelsen Sorø Akademi, Sorø Kommunes Plan og Miljø, PGI v. formand Niels Modin og Pedersborg Skole v. skoleleder Henrik Madsen. Projektet etableres som et lokalt, grønt partnerskab. 1.5 Indgået aftale mellem parterne For at undgå misforståelser er der indgået en aftale mellem ejeren af grusgraven (Thomas Jull Olsen og formanden for DN Sorø (Eva Nielsen). Aftaleparterne. Kompetence til at indgå aftale på brugernes vegne? Aftaler indgås mellem TJO og formanden for DN-Sorø. Afgrænsning af brugen geografisk. Området dækker et areal på 22,9 ha, matrikel nr. 2f, Løngvej 14 samt et naboareal tilhørende SSA. Kopi af kort over området er indsat (afsnit 4). Hvilke færdselsarter skal have adgang? Området er primært forbeholdt motionister og naturvandrere. Eventuelt kan kørere på mountainbikes få tilladelse til at træne på udvalgte dele af området. Ejeren af området pt. Thomas Jull Olsen kan fastsætte nærmere regler. 4

5 Vedligeholdelse og eventuel genopretning af arealet. Deltagerne i det lokale, grønne partnerskab har gennem aftalen påtaget sig dele af vedligeholdelsen i aftaleperioden. Da der ikke er specifikke krav fra Sorø Kommune til vedligeholdelsen af området, skønnes der ikke at være behov for at lave aftale om en mulig genopretning af arealet. Opsigelse Aftalen er af hensyn til donatorerne (Naturstyrelsen, Landdistriktsprogrammet og Friluftsrådet) uopsigelig i en periode på 5 år, fra retableringen er afsluttet. Herefter kan aftalen genforhandles og forlænges. Den lokale bestyrelse i DN Sorø har vedtaget, at man ikke vil indgå aftaler på mere end 5 år ad gangen for at undgå at binde fremtidige bestyrelser. Tvister. Voldgift eller ordinær domstol? Eventuelle tvister løses ved forhandling (mediation) og kun i yderste fald ved voldgift. Tinglysning Tinglysning af Grønne partnerskaber er ifølge DN (Nicolas Leyssac 17/2 09) ikke nødvendig. Revision DN, København (Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø) fungerer i projektperioden som projektets bank. DN s bogholderi vil få tilsendt kopi af alle relevante dokumenter. Projektets kontaktperson registrerer løbende projektets aktiviteter og økonomiske dispositioner. En egentlig revision er ikke nødvendig pga. enkeltprojekternes størrelse (< kr.). I tilknytning til ovennævnte nævnes naturbeskyttelseslovens 24 om det offentliges adgang til udyrkede arealer. Ejerens advokat (Finn Andersen), Ladefoged, Sct. Knudsgade 2, 4100 Ringsted) tlf har udtalt sig om dele af projektet d. 26. november 2009 og 5. januar 2010, j.nr Finn Andersens spørgsmål er søgt besvaret i aftalen. Som ejer: Thomas Jull Olsen Som repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening: Formand Eva Nielsen 5

6 1.6 Opgaver for de enkelte parter Thomas Jull Olsen: - Efterbehandling af arealet udføres på grundlag af plan udarbejdet af Landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen. Planen er oprindelig godkendt af Sorø Kommune i Etablering af skråning og trampesti på Stiftelsens del mod nord - Etablering af beplantninger ud fra efterbehandlingsplanen - Etablering af skoleskov med indhegning (efter regning) - Etablering af adgang og parkering (efter regning). (Punktet er ikke accepteret af TJO) - Etableing af grusstier og trampestier efter plan udarbejdet af Kirsten Lund-Andersen samt DN, TJO og Stiftelsen (efter regning) - Sikre søer og skrænter (efter regning). Stiftelsen Sorø Akademi - Beplantning - Opsætning af dyrehegn og etablering af trampesti på Stiftelsens del mod nord (efter regning). - Etablering af temporære søer (efter regning). Danmarks Naturfredningsforening, Sorø - Udarbejdelse af aftale - Udarbejdelse af informationstavler og foldere og opsætning af samme (efter regning) - Deltagelse i udarbejdelse af efterbehandlingsplan - Hjælp med at vedligeholde og rengøre stier og beplantninger i kontraktperioden - En projektgruppe vil yde 100 timers arbejde i projektperioden - Opfyldning af folderkasser. Pedersborg Gymnastik- og Idrætsforening v. Formand Niels Modin - Foreningen har påtaget sig ca. 50 timers indsats med oprydning m.m. i området. Pedersborg Skole v. Skoleleder Henrik Madsen - Skolen har påtaget sig ca. 50 timers indsats med opsamling af affald m.m. Sorø Kommune v. Per Brandt, Plan og Miljø - har foreløbig støttet projektet med kr. til revision af den efterbehandlingsplan, som var udfærdiget i

7 2. Bevillinger og forventede udgifter for DN 2.1 Bevillinger og tidsfrister Sponsor J. Nummer Bevilling Afleveringsfrist Naturstyrelsen kr. 1. august 2012 LAG (Udvik. Nordvestsjælland) kr 14. juli 2012 Friluftsrådet (Tips og Lottomidler) kr 19. december 2012 Sorø Kommune kr Er udbetalt Stiftelsen Sorø Akademi (SEH) Arbejdstid for DN-tilknyttede Vejledning > kr TJO Anslået Skønnede udgifter ANS LÅE T BELØB ANSLÅEDE UDGIFTER SUM BEMÆRKNINGER 0 Etableringsfase 0 Tinglysning af adgangsret 0 0 DN's advokat Flytning af jord, matrikel 18b 0 TJO*) Skråning på Stiftelsens del 0 TJO*) Revision af beplantningsplan Havearkitekt KL-A + DN Stiplan og projektering af ski- og kælkebakke Havearkitekt KL-A + DN Beplantning ifølge plan 0 TJO*) 2 km sti med stabilgrus, knust beton eller græs TJO efter regning Diverse hegning m.m Anden entreprenør Etablering af adgang og parkering TJO efter regning Ski- og kælkebakke mod nord TJO efter regning Informationstavler, foldere, borde og bænke DN, Sorø Sikring af søer og skrænter TJO efter regning 7

8 0 DRIFT 0 0 Beplantning og hegning af skoleskov Partnerskab TJO,SK,DN Stiforløb, trampestier m.m Partnerskab TJO,SK,DN 0 SUM *) TJO: Ejerens forpligtelse ifølge gravetilladelsen Anslået fordeling af DN's bevilling på kr DN: Informationstavler, borde, bænke, materiale til skoleskov, incl. hegning: kr TJO: Planer for stier og beplantning, etablering af stier (funderede og trampe), sikring af søer og skrænter : kr Andre entreprenører Stiftelsen m.fl. Bl.a. hegning og stier på Stiftelsens område: kr 3. Forventede udgifter m.h.t. ejerens retablering af området, som ejeren er forpligtet til iflg. gravetilladelsen TJO UDGIFTSPOSTER SUM 0 Etableringsfase 0 Tinglysning af adgangsret Flytning af jord, matrikel 2f Etablering af skråning på Stiftelsens del

9 Revision af beplantningsplan 0 Stiplan og projektering af ski- og kælkebakke 0 Beplantning ifølge plan km sti med stabilgrus, knust beton eller græs X X 0 0 Hegn om matrikel 2a Etablering af adgang og parkering 0 Ski- og kælkebakke mod nord X 0 Informationstavler og foldere 0 Sikring af søer og skrænter X X 0 0 DRIFT 0 0 Start af beplantning inklusiv hegning Vedligeholdelse af stier SUM

10 4. Kort over området med stier, skilte og tavler 4.1 Sikkerhed i forbindelse med skydebanen På sydsiden af arealet findes en flugtskydningsbane. Ved skydning skal (politipåbud) skydelederen sørge for, at det markeres med en rød kugle i en markeringsflagstang. Desuden skal det på stien inden for banens beskyttelseszone være tydeligt markeret, at stien ikke må benyttes, når den røde kugle er hejst. 10

11 5. Etablering af skoleskov og skispor 5.1 Skoleskov I forbindelse med plantningerne i projektet er der planlagt en skoleskov, som skal sikre, at skoleelever, motionister og naturvandrere kan se en række danske træer og buske med navne. Skoleskoven er placeret langs den sti, som fører op fra tangen mellem søerne. I alt 25 forskellige buske og træer, som skønnes at kunne vokse på lokaliteten med mulighed for senere udtynding. Artssammensætning i skoleskoven i Løng depot 1. Ahorn (Acer pseudoplatanus) 2. Alm. hyld (Sambucus nigra) 3. Alm. hvidtjørn (Crataegus oxyacantha) 4. Alm. røn (Sorbus aucuparia) 5. Ask (Fraxinus excelsior) 6. Avnbøg (Carpinus betulus) 7. Benved (Euonymus europaeus) 8. Bøg (Fagus silvatica) 9. Druehyld (Sambucus racemosa) 10.Enebær (Juniperus communis) 11.Fugle-kirsebær (Cerasus avium) 12.Hassel (Corylus avelana) 13.Hunde-rose (Rosa canina) 14.Hæg (Cerasus padus) 15.Rød-el (Alnus glutinosa) 16.Rød-gran (Picea abies) 11

12 17.Selje-pil (Salix caprea) 18.Skov-fyr (Pinus silvestris) 19.Slåen (Prunus spinosa) 20.Småbladet lind (Tilia cordata) 21.Spidsløn (Acer platanoides) 22.Stilk-eg (Quercus robur) 23.Vinter-eg (Quercus petraea) 24.Vorte-birk (Betula pendula) 25.Æble (Pirus malus) 12

13 13

14 Skoleskoven Der er plantet i alt 25 forskellige buske og træer i skoleskoven. Alle arter skønnes at kunne vokse på lokaliteten. Stilkeg Vintereg Bøg Avnbøg Ask Birk Ahorn Rød-el Selje-pil Småbladet lind Hassel Hæg Spidsløn Alm. røn Fugle-kirsebær Æble 14

15 Slåen Enebær Alm. hyld Druehyld Hunderose Alm. hvidtjørn Benved Rødgran Skovfyr 15

16 5.2 Skispor Det kuperede område synes at egne sig fortrinligt til vintersport. Der er derfor etableret et spor fra en af højene. Sporet fører ned mod søerne med afløb, inden man når søerne. Der vil desuden være mulighed for at udnytte sporets sammenhæng med Bromme-sporet til længere ture i området. 6. Områdets naturindhold Området ligger ved det naturskønne og biologisk og arkæologisk spændende Bromme område med Brommekulturen, hvor der er fundet boplads fra Stenalderen i Glarmosen og højryggede agre i et tilgrænsende skovområde med tydelige spor fra 1700-tallets dyrkning af jorden i strimler. I et nærliggende graveområde er fundet den sjældne Skov-kohvede (Melampyrum silvaticum) samt beskyttelseskrævende arter som diverse padder og Stellas mosskorpion. Ud over de planlagte beplantninger forventes det, at området med tiden etablerer en varieret og interessant flora og fauna, bl.a. med partier med en oligotrof (næringsfattig) flora, som efterhånden er sjælden her i landet. Området indgår i DN s Fremtidens natur i Sorø kommune (side 17). Det vil blive en del af de brede, grønne bånd, som skal knytte kommunen sammen og sikre, at planter og dyr kan spredes og ikke optræder i isolerede bestande. 6.1 Planter, fugle og padder i området For at sikre, at området ikke indeholder særlig værdifuld plantevækst, er der 9. maj 2009 foretaget en bioregistrering af René Andersen og Solvejg K. Pedersen. Deres konklusion blev: Som forventet fandt vi ingen planter, der fortjener specielle hensyn og pleje, hvorfor vi mener, at der ikke i retableringsprojektet og i anlæggelsen af fremtidige stier behøver at blive taget botaniske hensyn. En total planteliste fra området vil være ganske lang, da grusgrave med depoter af muldjord kan være særdeles artsrige, men der er normalt ikke tale om specielt sjældne og bevaringsværdige plantearter. Over 50 plantearter blev identificeret, og yderligere bemærkede man følgende, invasive arter: Invasive plantearter, identificeret i Løng grusgrav og depot 9. maj 2009 Japan-pileurt Glansbladet hæg Rynket rose Mangebladet lupin Specielt mod lossepladsen Indplantet i området og selvsået et enkelt sted Hist og her Hist og her 16

17 Pastinak Kæmpe-bjørneklo Sildig gyldenris Rød hestehov Almindelig Specielt mod lossepladsen Meget almindelig nærmest overalt Specielt skråningen modsat lossepladsen Bente Nielsen har udført en række tegninger af de planter og dyr, som er påvist i området. Jørgen Løvgret har udført landskabstegninger. Af træagtige planter er der bl.a. stilk-eg, skovfyr, vortebirk, glansbladet hæg, rynket rose, og rød-el samt og forskellige pilearter m.m. Der er også foreslået plantning af enkeltstående træer med brombær under til glæde for besøgende. 17

18 Pastinak stammer oprindelig fra Central- og Sydeuropa. Det er en grov, gul og grøn skærmplante med en meget furet stængel. Planten kan blive op til 1 m høj. Den blomstrer med gule blomster i juli august. Pastinak indeholder plantegiften PSORALEN ligesom kæmpe-bjørneklo, men dog ikke så kraftigt. Den kan i forbindelse med sollys give vabler og sår. Har man fået saften på sig, vaskes huden grunddigt og holdes afskærmet fra solen i et stykke tid. Planten betragtes som invasiv. Den er af Naturstyrelsen sortlistet, da den påvirker vores hjemmehørende plantearter negativt. Glansbladet hæg er et mellemstort, løvfældende træ. Bladene er omvendt ægformede med grove tænder langs randen. Oversiden er skinnende blank og mørkegrøn 18

19 undersiden er bleggrøn. Høstfarven er gul. Blomstringen finder sted i maj, hvor de enkelte, hvide blomster er samlet i oprette, hvide stande. Træet får rødbrune stenfrugter. Planten er oprindeligt hjemmehørende i det nordøstlige USA. Den betragtes som landskabsukrudt og er en invasiv art. Den indvandrer især på heder, overdrev og plantager og truer således disse naturtyper samt skovbruget. Rynket rose er en løvfældende busk med opret, riset vækstform. Grenene er besat med helt rette torne. Bladene er ligefinnede med elliptiske småblade og spidse akselblade. Bladranden er savtakket, og oversiden er rynket, men blank og skinnende mørkegrøn. Blomsterne sidder enkeltvis eller få sammen. De er usædvanligt store for en vildrose 8-10 cm i diameter. De er som oftest rosenrøde og stærkt duftende. De kan også være hvide. Hybenet er stort og kugleformet måske lidt fladtrykt og orangerødt. Rynket rose er oprindeligt hjemmehørende i NØ-Asien. Den anses for at være en invasiv art. Den sætter så mange tætte rodskud, at den kan udkonkurrere områdets naturlige vegetation og den dertil knyttede fauna. 19

20 Sildig gyldenris hører til kurveblomstfamilien. Den danner tætte bestande med små, gule blomster i store toppe. Bladene er spredt siddende, lancetformede, takkede i kanterne og svagt hårede på undersiden. Sildig gyldenris bliver mellem 0,6 og 2 m høj og blomstrer fra juli til oktober. Den regnes for en invasiv art, der danner tætte bestande, hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Arten er introduceret fra Nordamerika til Europa og findes i dag spredt over hele landet. 20

21 Hættemågen er en lille, ivrig måge, som yngler i tætte kolonier på øer og holme i søer, fjorde eller ved kysten. Kolonierne kan rumme op til fugle, men her i området sættes begrænsningen af øens størrelse. Hættemågerne forsvarer kollektivt deres reder, så hvis kolonien ikke kan nås af ræve og hermeliner, så trives hættemågerne fint på et meget lille areal. Hættemågen har været i voldsom tilbagegang de seneste årtier, fra til langt under det halve, og så meget desto mere glædeligt er det, at de hurtigt har slået sig ned i området. Grågåsen er en stor, kraftig gås, som for få år siden var en sky fugl, som levede skjult i nogle få moser i Danmark. Men nu er grågåsen et meget tydeligt element i de fleste moser og søer, især i Østdanmark. Grågåsen er meget støjende og vil helst lægge sin rede i skjul i vegetationen og meget gerne i nærheden af hættemåger, som nok skal vide at advare, hvis der kommer fjender i nærheden. Grågåsen kan nemt skræmme en ræv væk, så hættemågerne kan også profitere af grågåsen. Grågåsen etablerer sig på ynglepladsen allerede i januar-februar, og ungerne (gæslingerne) ses allerede sidst i april. Grågåsen lægger normalt 5-6 æg, og parret holder ofte sammen hele livet. De gæs, der yngler i Danmark, overvintrer i Holland og Sydspanien. Et mindre, men stigende antal grågæs bliver i Danmark vinteren over. Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, kendt af enhver, bl.a. fra H.C. Andersens eventyr om 'Den grimme ælling'. Dens enorme størrelse, den helt hvide fjerdragt og den sorte knop over det 21

22 orangerøde næb gør den umulig at forveksle med andre arter. Ungfuglene er sædvanligvis klædt i diskrete, lysebrune farver, og de har et mørkegråt næb uden de voksne fugles karakteristiske knop. Knopsvanen lægger 5-8 æg, og føden består af diverse vandplanter, som den græsser på lavt vand. Den æder også græs, korn og andre planter langs søbredder og fjorde. Parret holder normalt sammen hele livet, og der er op til ynglepar i Danmark. I 1920-erne var der kun 3-4 par i landet, men en jagtfredning bevirkede, at der kom mange flere ynglepar. Knopsvanen er meget aggressiv over for artsfæller og rovdyr, men kan dog visse steder yngle i kolonier, hvis bare fødegrundlaget er i orden. Troldanden er en lille dykand, som er ved at etablere sig som en almindelig ynglefugl i Danmark. Især hannen er let genkendelig med sin sorte overside, hvide flanker og den karakteristiske nakketop. Hunnen er brun med mørkere ryg end kropssider og er mindre iøjnefaldende end hannen. Troldanden yngler oftest på søer og holme i brakvand, meget gerne i selskab med hættemåger, som yder beskyttelse mod rovdyr. Troldanden lever især af bunddyr som snegle, muslinger og orme, som den dykker efter. I sensommeren suppleres disse af frø fra vandplanter, mens ællingerne især fanger insekter og små krebsdyr i vandoverfladen. Troldanden lægger 8-11 æg, og der yngler ca par, men om efteråret kan flere end troldænder opholde sig i Danmark. Navnet taffeland taffelanden for at være veldækket taffel. Hannen er i det kastanjebrune krop. Hunnen har Taffelanden lever par i samme sø, men yder beskyttelse mod føden og snadre i refererer til, at man før i tiden anså en meget velsmagende fugl - lige til et sommerdragt ikke til at tage fejl af med hoved, det sorte bryst og den lysegrå mere diskrete, gråbrune farver. mere isoleret end troldanden med kun få gerne i forbindelse med hættemåger, som rovdyr. Taffelanden kan både dykke efter vandoverfladen som en svømmeand. 22

23 Taffelanden lægger 8-10 æg, og antallet af ynglepar i Danmark er ca Taffelanden trækker til Middelhavet om efteråret, mens op til fugle nordfra kan finde på at overvintre i Danmark. Den smukke vibe er traditionelt blevet opfattet som karakterfugl i det åbne, danske landskab, men efter en kraftig tilbagegang er den sørgelige kendsgerning, at viben i store områder af Danmark i dag yngler spredt. Med sin metalgrønne overside, de brede og afrundede vinger samt den lange fjertop er viben helt umiskendelig. Vibens specielle, akrobatiske sangflugt, der markerer territoriet, er også unik. Den karakteristiske stemme har været ophav til artens danske navn. Viben har fundet et fristed i området, hvor den kan finde føde på de åbne flader og forhåbentlig kan etablere en fast bestand. Strandtudsen er en lille tudse med ujævn, vortet hud og en tydelig, gul rygstribe. Den bliver mellem 43 og 80 mm lang. Strandtudsen yngler ofte i grusgravsøer uden vegetation, hvor den lægger æg i lange snore. Den foretrækker fritliggende, lavvandede vandhuller, der hurtigt varmes op af solen. Strandtudsen er overvejende nat-aktiv. Om dagen gemmer den sig i huller, som den tit selv har gravet. Vinterdvalen begynder omkring oktober. Strandtudsen er fredet i Danmark. 23

24 Markfirbenet er almindeligt i hele landet. Det ses ofte solbade på lune steder. Markfirbenet er et kraftigt, brunt og gråt firben med korte ben. Det kan blive op til 23 cm langt. I yngleperioden om foråret får hannen grøn farve på siderne af kroppen. Markfirbenet lægger æg, der graves ned, hvor solen kan sørge for udklækningen. Det lever af insekter bl.a. græshopper og biller. I løbet af efteråret går det i dvale indtil foråret. Markfirbenet er fredet i Danmark. 24

25 Vandsalamanderen er en padde med lang krop og lang hale. I Danmark findes to arter: Stor vandsalamander, der kan blive op til 16 cm lang, og lille vandsalamander på ca. 9 cm. Begge er almindelige i hele landet. Stor vandsalamander har mørkegrå eller sort ryg og mange, små, hvide vorter på siderne. Maven er svovlgul med sorte pletter. Lille vandsalamander har gyldenbrun/grå ryg. Undersiden er lys med mørke pletter og orange stribe i midten. Den adskiller sig fra stor salamander ved mørke længdestriber på hovedet. I yngletiden kendes hannen hos begge arter på den høje rygkam med savtakket omrids. Salamanderen lever forår og sommer i vandhuller og ses resten af året på land. Den går i vinterhi omring oktober november. Den søger føde om natten og gemmer sig om dagen under sten, grene og i huller. På land lever den af orme, insekter og snegle i vand af krebsdyr, snegle og haletudser. Salamanderen lægger æg. Ungerne ligner de voksne, men har udvendige, fjerformede gæller. Begge arter er fredet i Danmark. 25

26 7. Arbejdsgruppens aktiviteter i projektperioden I 2009 meldte en gruppe på 9 DN-aktive i Sorø sig til at deltage i retableringen af området. Arne Helweg valgtes til formand for udvalget. Vigtigste projektaktiviteter fra 4. oktober 2008 til juli 2012 Dato Aktivitet Bemærkninger Deltagere /10 Thomas Jull Olsen inviterer sammen med DN til et besøg i depot og grusgrav Løngvej 14 for at bese området. 73 deltagere Eva, Flemming, Arne m.fl. 8/10 Foredrag af Marianne Tinggaard om LAG Bestyrelse m.fl. 3/11 Forelæggelse af projekt for DN s lokalbestyrelse. Aktiviteten godkendt, gruppe oprettet 14/11 19/12 Ansøgt kr fra LAG Bevilget kr fra LAG Forudsætter bevilling fra anden offentlig kasse 12/2 25/6 19/ Ansøgning til Friluftsrådet kr Tilsagn kr Foredrag af John Juul Henriksen fra Tarup/Davinde-projektet på Fyn 48 deltagere, flere byrådsmedlemmer, TJO, KL-A, Råstofgruppen 20/1 Bevilling på fra Sorø Kommune Eva 26

27 (Morten Olesen/Eva) Tilsagn fra PGI, Niels Modin om deltagelse i oprydning Tilsagn fra Henrik Madsen, Pedersborg Skole om deltagelse i oprydning 20/10 19/3 11/5 Ansøgt fra Naturstyrelsen Tilsagn Sikkerhed: Møde med PEH, Politiass. Mogens Larsen, Stig Egede Hansen, Torben Nielsen Jagtforening, Kirsten Lund-Andersen, Eva Nielsen og AH Beliggenheden nær skydebanen kræver særligt hensyn Accept 12/8 11/11 Udarbejdelse af aftale /3 12/4 Orientering af Flemming om ansøgninger mm for at sikre back-up for Arne Flemming har materialet i nogle dage for kopiering 23/4 Eva underskriver aftale og fremsender til TJO for underskrift TJO får udtalelse fra deres sagfører, en enkelt rettelse indføjes vedrørende parkeringspladser og adgang, som TJO ikke vil forpligtes til at etablere. Nedgang fra Kalundborgvej og evt. parkering på Løngvej skulle være mulig 3/11 Tilsyn med grusgrav og samtale med Thomas TJO regner med at melde stier færdige i januar/februar2011 Thomas, Arne 12/11 Samtale med Carsten Lægdsmand (LAG) Vi får hele beløbet fra LAG, fordi vi har over halvdelen fra andre offentlige kasser. Carsten, Arne 27

28 2011 4/1 Aftale med Stig Egede om udformning af fakturaer og påføring af moms Der skal moms på alle fakturaer 18/1 Møde med Trine Testmann og tilsyn med området 20/1 Udarbejdelse af notat fra mødet den 18/1 og har talt med TJO om mulighederne for færdiggørelse eller udsættelse 20/1 Ansøgt om 6 mdr. udsættelse af projektet 24/5 Sorø Kommune fremsender Landzonetilladelse Lone E. Nielsen, Sorø Kommune 10-15/8 Indsendt ansøgning om 6 mdr.s udsættelse af projekternes færdiggørelse 3/9 Møde med LAG s bestyrelse TJO, Arne, Eva, Flemming 12/9 Afgørelse om Støjvilkår fra Sorø Kommune 20/12 Sorø Kommune har givet miljøgodkendelse til modtagelse, sortering og omlastning af ikke-farligt affald på nyt område Randi Johansson Klagefristen udløber 31/1 Lone Eistorp Nielsen /1 TJO: 2 dozere arbejder med planering og forberedelse af stier. Man følger de oprindelige stier fra KL-A 2/2 Ingen klager over miljøgodkendelsen er modtaget 7/2 Arne samtale med TJO. Frost har standset planering. Ca. 1/3 af stierne kan færdiggøres på 1-2 uger TJO, Arne 28

29 Februar til maj Udarbejdelse af folder i samarbejde med Spor i Landskabet Marts til maj Tegning af planter og dyr Bente Marts, april Tegninger til folderen Jørgen April til juni Administration Niels 7/2 Kursus i slutafregning (LAG) Eva, Flemming N. og Arne, 22/3 Rydde tange for opgroning og affald Eva, Flemming N., Arne, Henning B-L, Henning H., Ole og Jette Hvalsum 23/3 Vurdering af status for stier Råstofgruppen 16/3 Møde i depotet med ornitolog Rolf, Arne 27/3 Råstofmøde, Parnasvej Eva, Flemming N., Arne, Niels, Henning H. 24/4 Møde i depotet Råstofgruppen 3/5 Møde med TJO på hans kontor Niels, Arne og Thomas. Referat til hele råstofgruppen 30/5 Møde med Stig om Trampesti. SEH vil slå stierne på deres område 2 gange SEH, Henning, Flemming N., Eva, Niels 31/5 Aftalt dato for indvielse: 27. juli 2012 Eva og Arne 2008 til juni 2012, Der er til dato brugt over 200 timer af projekt gruppens deltagere 8. Ansøgninger om udsættelse af afleveringsfrister Projektet har krævet omfattende jordarbejder, dels flytning af meget store jordmængder for at få effektivt dækket tidligere tiders deponeringer, få udjævnet stejle skråninger og få reduceret tophøjden med ca 20 m (fra90 til 70 meter) på de største toppe. Yderligere er der sket en afmærkning af stier, fundering af de større stier og markering af trampestierne. Der har i dette arbejde været problemer med at vurdere tidsforbruget som følge af ekstreme vejrforhold i projektperioden. Efterfølgende har der været forsinkelse i Kommunens godkendelse af et anlæg til knusning af beton og asfalt som ejeren ønskede placeret i et hjørne af området. Først i begyndelsen af 2012 blev godkendelsen modtaget. Eksempel på indledning til ansøgning om udsættelse ses nedenfor: 29

30 Landdistriktsprogrammet J.nr Sorø den 19. februar 2012 DN Løng aftale mm Yderligere udsættelse Trine Testmann Trine Testmann ( ) Tilsagn kr. 14. april 2009 med oprindelig forventet afslutning den 14. april 2011 Vi har tidligere fået bevilget 2 gange 6 måneders udsættelse af projektet, som følge af forsinkelser i gravearbejdet og i diverse tilladelser. Der er nu tilvejebragt de sidste tilladelser (Se slutningen af den medsendte oversigt. Hermed tillader vi os at ansøge om yderligere 3 måneders udsættelse til den 14.juli Afslutning med kopi af folderen indsat Kopi af den folder, som er udarbejdet til støtte for dem, som vil gå en tur i området. 30