Feltkendetegn for klirer

Transkript

1 Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke meget mere end oppe at runde, så snart de har gjort deres indsats. Klirerne er en af de grupper, og for nogle arters vedkommende f.eks. sortklirerne kan de første allerede ses i Danmark i juni på returtræk. Klirerne ses ved lavvandede områder, strandsøer og søbredder, hvor de går og fouragerer på smådyrene i mudderet. Klirerne vi kan se nu, er foruden vor egne ynglefugle (rødben (almindelig ved søer og strandsøer over hele landet), tinksmed (fåtallig i Jylland) og svaleklire (Nordsjælland). Tinksmed (fåtallig ynglefugl) Svaleklire (fåtallig ynglefugl) Mudderklire (almindelig trækgæst) Rødben (almindelig ynglefugl) Sortklire (almindelig trækgæst) Hvidklire (almindelig trækgæst) Desuden kan man, hvis man er meget meget heldig, støde på terrekklire og damklire og desuden de amerikanske arter plettet mudderklire og lille gulben. Rødben: Rødbenet er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler ved strandsøer langs kysten, ved søer og moser med våde enge. På trækket er det de samme steder den ses. Den yngler fra Island i vest over Færøerne og De britiske Øer, den nordligste del af Europa, i Norge, og rundt langs Den Botniske Bugt. Desuden fra Østeuropa ind over det sydlige Rusland, Kaukasus og Centralasien til Stillehavet, hvor den også findes i det nordlige Japan. I Danmark ses rødben hele året, men de danske ynglefugle er her kun fra ultimo marts og til primo/medio juli. Ungfuglene er de sidste der forlader os. Antallet der topper i juli/august er således først og fremmest trækgæster. Om vinteren er det racen robusta (islandsk rødben) der ses. Den er lidt mørkere i fjerdragten end vore egne ynglefugle og har lidt kortere næb og ben. Vinterkvarteret for de danske ynglefugle er Sydvesteuropa og Nordvestafrika. Af størrelse er kroppen ca. som en solsort, men den har lange orangerøde ben, et langt næb der er rødligt inderst og med den yderste halvdel sort. Oversiden er brunlig med en blanding af mørke/lyse aftegninger/pletter. Undersiden er lys men oversået med pletter der er arrangerede i stribeform. Når den flyver ses en hvid kile fra overgumpen op langs ryggen, og halen er hvid med fine tværvatringer. Bagvingen har et markant hvidt felt. Vingens underside er lys. 1

2 Kaldet er et kraftigt tjui eller tjuidui eller tjui-dui-dui. Tofarvet lige næb (rødt inderst og sort yderst) Gråbrun overside med lidt mørkere og lyser nistret Lys underside med mørke pletter der er arrangeret i striber Råde/orangerøde ben Tofarvet lige næb (rødt inderst og sort yderst) 2

3 Fint tværvatret hvid hale og hvid kile op over ryggen. Tydelige hvide felter på bagvingen Lys undervinge Her racen robust (islandsk rødben) De er mørkere i farven, men har stadigvæk de tydelige hvide bagvinger. Her racen robusta med mørkere fjerdragt, lidt kortere næb og ben. 3

4 Dununge En robusta mere Sortklire: Sortkliren ses kun i Danmark som trækgæst. Den yngler i Arktis fra det nordlige Skandinavien og i et bælte hen over det nordlige Sibirien til Beringstrædet. Individerne der passerer Danmark har vinterkvarter langs Middelhavskysten og i Afrika. Om foråret ses den i en kort periode fra ultimo april til primo maj, og på returtrækket begynder de første at ankomme allerede primo juni (voksne hunner), og antallet bygger op i løbet af juni og juli, hvor de voksne hanner følger efter, i august og september er det primært ungfugle der træffes. Den er lidt større end rødbenet, og har længere ben og næb. I yngledragten er den sort med lyse pletter på oversiden og den bagerste del af flanken. Næbbet er sort (kun allerinderst er der lidt rødt på undernæbbet) langt og spinkelt, og den yderste spids er svagt nedabuet. Benene i yngledragten er sorte. Når den flyver ses en hvid oval fra gumpen op over ryggen, og svingfjerene er lidt lysere end resten af oversiden (samme som, men meget mindre markeret felt, hos rødben). Halens overside er fint stribet med tynde lyse og mørke striber. Vingernes undersider er lyse og kontrasterer mod den mørke krop (yngledragt). I flugten når fødderne tydeligt ud bag halen. I vinterdragten som de først forårsfugle stadigvæk kan have er oversiden grå, og undersiden er lys og benene røde. Ungfuglene har gråbrun overside med svage pletter, og lysere underside, benene er orangerøde. Kaldet er et tjui-vit som først falder og derefter stiger i tonehøjde. Sortklirerne går ofte ud på dybere vand når de fouragerer, og kan af og til ses svømme. 4

5 Sortkliren har i yngledragten sort krop med lysplettede vinger. Næbbet er sort med mindre rød markering inderst på undernæbbet. Næbbet er spinkelt med svagt nedadbøjet spids. Sortklirerne fouragerer ofte på relativt dybt vand, og kan undertiden ligefrem svømme. 5

6 I flugten ses en hvid oval fra overgumpen op ad ryggen. Hele foden når ud bag om halen. I flugten ses en hvid oval på ryggen. Man kan her se yngledragtens sorte ben. Vingeundersiden er lys, og står i yngledragten i kontrast til den mørke krop. Ungfuglene har mørk hvidnistret overside og lysere underside. Benene er som i de voksnes vinterdragt røde/rødorange. 6

7 Sortklire ungfugl til højre, her sammen med hvidklire, som man kan fornemme er lidt større og kraftigere bygget, med kraftigere let opadbøjet Hvidklire: Hvidkliren ses kun i Danmark som trækgæst. I vest yngler den i Skotland, dernæst op igennem Norge og den nordlige del af Sverige. Videre ind over Finland og Rusland i et bælte igennem Sibirien og Centralasien helt til Stillehavskysten ved Kamschatka. På forårstrækket passerer den Danmark fra medio april til primo/medio maj, og den dukker op igen fra ultimo juni, topper i juli/august. De sidste forsvinder i løbet af oktober. De overvintrer I Afrika fra Sahelzonen og syd over til Sydafrika. Den holder til ved kysterne, ved strandsøer, søbredder hvor den fouragerer i det lave vand. Det er den største og kraftigste af klirerne, lidt større end sortkliren. I yngledragten er den gråbrun på oversiden, hvor den også har mørkere pletter med lidt lysere kanter (de lyse kanter slides væk i løbet af sommeren). Undersiden er lys med mørke pletter/streger på hals og bryst. Hovedet er gråligt (stribet). I flugten har den på oversiden lys hale, med svage vatrede tværstriber. Den lyse hale fortsætter i en tydelig hvid kile op over gumpen og ryggen. Vingernes overside er ensfarvet gråbrun. Armhulen er lys og vingeundersiden er ellers grålig. De grågrønne ben stikker i flugten netop ud bag halen. Næbbet er kraftigt og svagt opadbøjet. Ungfuglene ligner de voksne fugle, men har ikke så mange striber/pletter på brystet, som derfor virker lysere. Kaldet er et karakteristisk tretonet (enslydende) tju tju tju. 7

8 Hvidklire i yngledragt. Gråbrun ovrside med små lysere nistre. Undersiden lys med mørke pletter/streger. Benene er grågrønne Hvidklire til højre sammen med tinksmed. Billedet indikerer størrelsesforskellen Ungfugl, hvor det lysere bryst uden ret mange pletter/streger ses. Her ses også det kraftige let opadbøjede næb. 8

9 I flugten ses den kraftige hvide kile fra hale op over ryggen. Hvidkliren mangler vingebånd. Den hvid kile fra halen og op over ryggen. Halen er hvid med fine tværvatringer. De lyse kanter på vingens dækfjer indikerer at det er en ungfugl. Vingeundersiden er overvejende grå med lyse armhuler. Grågrønne ben 9

10 10