Korskirken. Vallekilde Valgmenighed. Jul, min ven

Transkript

1 Korskirken Vallekilde Valgmenighed Dec. - Jan. - Feb nr. 480 Jul, min ven Jul, min ven, lad evigheden gælde vi er trætte af at stave og at tælle gennem nætterne, hvori vi selv er dagen i et måneblus, der flytter lysestagen. At have hjerte og plads for andre, side 4-5 At søge og finde en stjerne, et barn, side Kirkestafetten: At passe på verden og hinanden, side 12, - bagsiden Jul, min ven, med Kristuslivets glæde du kom til min dør med ransel og med slæde lad mig kysse sneens flager, lad mig brænde der er endnu hjertelys at tænde. Jul, du er så hvid og rød som flaget og det store kors i midten har du taget du befrier blodets celler i en dånen når vi danser rundt om træet under månen. Jul, min ven, lad evigheden komme med et englebarn i en kængurolomme vi har spredt de tørre kranse hér i verden det er godt at være til og være kærten. Simon Grotrian, Fra digtsamlingen Evahave

2 Nyt fra bestyrelsen Vores deltagelse i sommerens vandrefestival, som løb af stabelen sidst i august i samarbejde med Vallekilde Kirke, var velbesøgt. Halvtreds personer mødte op, og sammen nød vi landskabet, bygerne, pløjemarkerne og de gode historier på vores vej. Efter at have forceret adskillige gravhøje, sluttedes af i Den gamle Friskole, hvor der var kaffe, frugt, boller og varme. Generøse givere havde forsynet os med både frugt og kaffe. Efterårsmødet blev både hyggeligt og interessant. Rammerne på højskolen var fine. Foredragene tankevækkende, og maden god. Omkring 80 deltog. Efter møde i Kirkegårdsudvalget, er det besluttet, at Leanne sørger for beplantning af tomme gravsteder, gerne med planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter af året, så vores kirkegård fremstår levende og smuk året rundt. Anlæggelse af naturkirkegård er drøftet, men må foreløbig vente, da en færdiggørelse af hæk omkring kirkegård stadig mangler. Dette vil få første prioritet. Nogle medlemmer har udtrykt ønske om, at der kan sættes sten eller plade på fællesgraven. Dette ønske kan ikke imødekommes. Teleslyngeanlægget i både kirke og mødelokale vil blive omkodet, idet der fra januar vil være forstyrrende frekvenser fra mobilsendemaster. Lagerrummet i Den gamle Friskoles kælder er meget fugtplaget. Der vil blive opsat en solcelledrevet ventilator. Der er indkøbt nye lysestager til vinduerne i vores mødelokale. Pengene har vi fra salg af lampeskærme. Bestyrelsen har endvidere drøftet antal af udvalg og fundet, at der er en passende balance arbejdsmæssigt og økonomisk. Efter nogle år med udgiftstungt budget, vurderer vor bygningsansvarlige, at der ikke vil blive de store udfordringer på bygningsfronten næste år. Janne holder 2 måneders orlov fra 1.april til og med 27. maj i Anna Monrad, Ubberup, vikarierer. På bestyrelsens vegne Betty Rathnov 2

3 Tirsdagstræf Den gamle Friskole, fra kl jan. 15. jan. 22. jan. 29. jan. 5. feb. 12. feb. 19. feb. 26. feb. 5. marts 12. marts 19. marts 26. marts Nytårstanker, Betty & Kirsten Pernille Mejslov fortæller Fysioterapeut Birgitte Løye fortæller om træning Sri Lanka, landet og dets befolkning, Jens Rubæk Kirkens mange ansigter, Anna Monrad, Ubberup Livet i Grønland, Peter Buhl Vi takker for hver dag, Birgith Pedersen, Hjerteforeningen Sangeftermiddag Grundtvig og Kierkegaard for menigmand, Janne Prisen for frihed og demokrati, Hans-Peter Tams, Kundby Jordmoder i Grønland, Hanne Westermann Sæsonafslutning Alle er velkommen tag interesserede med! Betty Rathnov og Kirsten Rubæk 3

4 Mine tider er i din hånd Nu er det forventningens tid. For nogle en glad forventning, jul og et nyt år sammen med dem, vi elsker. For andre en smertefuld forventning, alene med det svære og urolige liv. Midt i julens glamour ses det endnu tydeligere, at mange er gået bagud af samfundsdansen, dømt overflødige og kassable på samme måde som plastikflasker uden pant. Tiden har løbet dem over ende. NT har to forskellige græske ord for vores ord TID: Det ene ord hedder KRONOS, det er den tid, der kan måles op med ur og kalender. Endnu et år er gået, et år mere at reparere på, et år mindre til at få ting gjort. Livets lineal er kortet ned. Når vi vil stoppe op og holde på øjeblikket, siger KRO- NOS: Vi må videre, vi må videre. Men så har NT også et andet ord for tid: KAIROS. Det er tidens indhold, tidens fylde, tidens glæde, det afgørende øjeblik når Gud griber ind (som det skete julenat), når tiden er moden for Ham. KAI- ROS er Guds tid, Guds fart, tålmodighedens og kærlighedens fart. Gud har sine tider, hvor Han griber ind i sin historie med verden, og i dit liv. Men til enhver tid har Han noget for med os. Vi bliver aldrig som flasker uden pant Hans målebånd er anderledes. For Ham er vi den samme fylde af mulighed, skønt tiden og livet går. Hvor dejligt, at vi tør leve hele livet i den tillid, at Gud åbner en ny vej for os, hver gang en anden lukkes af. At vi kan sige: Gud, hvad har du mon for med mig? Ske din vilje! Og hans vilje med os er, at vi den tid, der bliver vores, skal gøre vores indsats, give glæden en plads i hinandens liv, bære med på andres håb, være storsindede med tilgivelse og overlade resten til Gud. Julen er hjerternes fest, siger vi. Har du et hjerte for dem, der har det sværere end dig - året rundt? Minna Justesen, Korshærsbladet 4

5 Anstændighed Det var ordet, som slog mig ved nyheden om, at driftsudgiften til Kirkens Korshærs Natcafé i Stengade på det københavnske Nørrebro er blevet medtaget på finansloven for Det er et anstændigt træk, at vi i det danske samfund yder nødtørftig hjælp - for Natcaféens tilbud er ikke luksus - til gadens mennesker, samtidig med, at vi opfordrer til samfundsmæssige forbedringer både i Danmark og på europæisk plan, så menneskers livsbetingelser grundlæggende kan forbedres. Natcaféen er et åbent nattilbud til gadens angstplagede mennesker, og siden oprettelsen har psykisk sygdom og misbrug været fællestræk hos Natcaféens gæster. I de seneste år kommer mange af gadens mennesker fra andre lande. Angst, fattigdom, misbrug og fornedrelse kendetegner også deres situation. Og et anstændigt samfund sørger for, at der er nattely, så mennesker værnes i deres svaghed. Men der er ikke plads til alle i Natcaféen og i herbergerne. Når juleevangeliet fortæller, at der ikke var plads til Guds Søn i herberget blandt rejsende folk, er det en realistisk og usentimental gengivelse af virkeligheden, afvisningen ud over al anstændighed af mennesker i nød. Det skete år 0, og det sker hele tiden, - at andre mennesker kræver noget af os, vi ikke har lyst til at give: Plads, tid, penge, hjælp. Det andet menneskes behov kan kun opfyldes, hvis mine krav indskrænkes. Derfor er kristen jul grundlæggende en udfordring til at fejre det anderledes i et andet menneske, som kommer uinviteret og ubelejligt til os. Gud er blevet en af os. Ikke sådan i al almindelighed en af os, men et bestemt menneske, et udsat menneske, som ikke fik plads i herberget. Alligevel valgte Gud at blive hos mennesker. Med sine løfter og sine krav er Gud iblandt os. Hvert møde med et udsat menneske minder os om Gud. På den korte bane er det besværligt, at Gud er blevet så genkendelig i gadebilledet. På den lange bane er det vores eneste håb om befrielse fra os selv og vores egen begrænsning. Vores begrænsning er død. Liv er i den ubegrænsede Gud, som blev en af os. Korshærschef Helle Christiansen 5

6 Gudstjenester, - til opslagstavlen 2. dec. kl. 19 (Adventsgudstjeneste med efterflg. gløgg) 9. dec. kl dec. kl dec. kl. 10 (De ni læsninger) 24. dec. kl (Juleaften) 25. dec. kl. 10 (Juledag) 1. jan. kl. 15 (Nytårsdag) 6. jan. kl. 15 (Børnegudstjeneste) 13. jan. INGEN (Nytårsjazz kl. 16) 20. jan. kl. 11 (Salmegennemgang kl. 10) 27. jan. kl feb. kl. 11 (Efterfølgende debatmøde) 10. feb. kl feb. kl. 10 (Kirkekaffe) 24. feb. kl. 19 (Natkirke) 3. marts kl. 10 Allan Mortensen i Korskirken november 2012 med gospelkoret Rejoice. Foto: Tim Lerche 6

7 Arrangementskalenderen, - til opslagstavlen Lørdag - søndag december: Vallekildejul Lørdag, 1. december kl. 16: Koncert med Rasmus Lyberth Søndag, 2. december kl. 16: Koncert med Børge Nielsen og venner Søndag, 13. januar kl. 16: Koncert med Sarah Elgeti Quintet Lørdag, 26. januar kl : Provstiets Kirkehøjskole Søndag, 3. februar kl. 13: Debatmøde om gudstjenesten Torsdag, 7. februar kl. 20: Første Kirkelydskoncert Lørdag, 2. marts kl : Temadag sammen med højskolen Torsdag, 7. marts kl. 20: Anden Kirkelydskoncert Mandag, 11. marts kl : Valgmenighedens Årsmøde Dejlig koncert og fuldt hus. Foto: Tim Lerche 7

8 Praktiske oplysninger Kirkebil Ring til Asnæs Taxa på tlf , senest kl. 16 dagen før Ansatte og bestyrelse Kirkesanger: Inge Jespersen, tlf Graver: Leanne Christiansen, tlf (mobiltlf.: ) Gravermedhj.: Dorte Larsen, tlf Organist: Karen Højland, tlf Kasserer: Jytte Gynther, tlf Kirkeværge: Jens Lundgaard, tlf Formand: Erling Christensen, tlf Præst: Janne Sulkjær, tlf Mail Hjemmeside Redaktionsudvalg Ulla Margrethe Hansen, Kirsten Thøgersen Schou og Janne Sulkjær (Ansvarshavende redaktør) Forsidefoto af kirkens glasmosaik: Freddy Sebastian Træsnit: Sven Havsteen-Mikkelsen Tryk: Sejer s Bogtryk, tlf Ekspedition: Jytte Gynther, tlf Udgivet af Vallekilde Valgmenighed Omtale af arrangementer Børnegudstjeneste Søndag den 6. januar kl. 15 holder vi børnegudstjeneste, hvor vi hører om stjernen, der leder de vise mænd til stalden i Betlehem. Bagefter frugt og lidt at drikke. Litteraturkredsen Mødes hver anden eller tredje tirsdag kl Første gang i det nye år bliver den 8. januar. Kontakt Janne, hvis du vil dele gode læseoplevelser med os. Nytårsjazz Søndag den 13. januar kl. 16 hilser vi det nye år velkommen med Sarah Elgeti Quintet, Kvintetten har et bredt stilistisk repertoire af egne kompositioner, - fra lyriske ballader over latin til bebopinspirerede swingnumre tilsat skæve taktarter og Funk. Entré: 50 kr. ved indgangen. Efter koncerten er der sandwich og lidt drikkelse i Den gamle Friskole. 8

9 Gudstjeneste med in- og output Søndag den 20. januar kl. 10 gennemgår vi et par af de salmer, vi skal synge til gudstjenesten kl og vender dagens tema. Efter gudstjenesten mulighed for yderligere at debattere, hvad vi har hørt og sunget. Provstiets Kirkehøjskole Lørdag den 26. januar kl holder Odsherred Provsti igen Kirkehøjskole, hvor alle kan ytre sig om dagens tema. Denne gang foregår det i Egebjerg, hvor sognepræst Michael Nissen kommer med oplæg. Gudstjenesten, - hvis tjeneste? Søndag den 3. februar kl. 13 holder vi debatmøde om gudstjenestens form, indhold og formål: Hvorfor mødes i kirken? Hvad forestiller en gudstjeneste? Hvis tjeneste er det i grunden? Får vi noget med hjem? Kunne vi blive flere, der mødtes? Kunne noget gøres anderledes? Gudstjeneste kl. 11 og fælles frokost. Kirkelyd Som optakt til Odsherred Kulturfestival 2013 (OK13) lægger Korskirken hus til en række koncerter, hver den første torsdag i måneden kl. 20, begyndende med den 7. februar og kulminerende med den 1. august, - i ugen hvor kulturfestivalen finder sted. Der er ikke tale om koncerter i traditionel forstand, men om nye eksperimenterende kompositioner på tværs af musikgenrer, udført af forskellige kunstnere. Fælles for koncerterne er, at de alle tager udgangspunkt i Korskirkens lydelige rum. Program er på vej. Musikprojektet er et samarbejde mellem Korskirken, højskolen og OK13. Entré pr. gang: 40 kr. Natkirke Søndag den 24. februar kl. 19 er det konfirmanderne, som står for Natkirken. Kom og vær med! Reality i virkeligheden Lørdag den 2. marts kl indbyder valgmenigheden og højskolen til fælles debat om reality TV. Lige siden Big Brother og Robinson Ekspeditionen brød igennem er genren eksploderet så der er reality serier på flere TV kanaler hver dag. I løbet af temadagen undersøger vi med hjælp fra TV folk, debattører og samfundstænkere, hvordan reality TV påvirker vores menneskesyn og virkelighedsforståelse. - Er det harmløs underholdning, eller får vi nye værdier, når vi ser vindere, tabere, succes og fiasko udstillet for åben skærm? Temadagen foregår på Vallekilde Højskole. Kaffe og frokost. 9

10 Ledestjernen Nu er det jul igen, og nu er det jul igen, og julen varer lige til påske! - Synger vi. Men for de fleste er julen slut, inden det nye år begynder. Sådan var det ikke i gamle dage, hvor man fejrede julen helt til Hellig 3 kongers dag, den 6. januar, og den tradition afspejler sig i flere af vores julesalmer, hvor vi hører om de vise mænd (eller kongerne fra Østerland), som leder efter barnet Jesus - og finder ham i stalden i Betlehem ved at følge ledestjernen på himlen. Tolv år senere er der igen nogle, der leder efter Jesus. Ikke folk fra fjerne egne; men barnets egne forældre! Og til sidst, efter tre dages søgen på vejene, finder de ham - i Guds hus, i templet, hvor han udfordrer andre vise mænd på ord og holdninger, diskuterer livets store spørgsmål med de lærde. Man kan ellers godt forstå, at Josef og Maria blev ude af sig selv af angst, da de opdagede, at Jesus ikke var i rejsefølget på vej hjem fra påskefesten i Jerusalem: Var han kommet noget alvorligt til? Faldet i en grøft eller en å? Var han blevet overfaldet af voldsmænd? Af andre unge? Også i dag hører vi om børn og unge, der forsvinder, - og selv om himmel og jord sættes i bevægelse for at finde dem, er det desværre ikke altid, de dukker uskadte op. Maria og Josef fandt deres søn, hvor de nok ikke lige havde regnet med at finde ham. Og det er nok heller ikke det første sted, forældre i dag ville lede, - i helligdommen, i kirken? Har nogle af jer for øvrigt oplevet, at en tolvårs knægt fandt kirken så spændende, at han ikke ville med hjem? Hvorfor ledte I efter mig? - spørger Jesus nu de bekymrede forældre. - Vidste I ikke, at jeg bør være hos min far? - En noget flabet bemærkning at komme med, især til Josef! Men Maria og Josef tager det pænt, - aner, at der er mere end begyndende teenageoprør på spil, selvom de ikke helt forstår, at deres dreng kalder Gud for far. Vi andre kan måske heller ikke helt forstå med vores forstand, at vi er Guds børn, sønner og døtre af huset, og at vi har brug for at høre det igen og igen, som vi bl.a. gør det ved at gå til vores helligdom, - gå i kirken, hvor vi ikke bare har en lyttende funktion, men også kan tale med Gud om alle vores glæder og sorger. 10

11 Tre dage var Jesus i Jerusalems tempel, inden han fulgtes med sine forældre hjem. Og tre dage var han i gravens mørke, inden han opstod og gik med sine disciple hjem. Med andre ord: Jesus blev hverken i templets eller i gravens lukkede rum; men gik ud i lyset, i livet, for at møde mennesker dér, hvor de også var og er, at finde, - på vejene, på marken, i byen, i stalden, i kirken, på arbejde eller hjemme hos dem selv. Josef og Maria ledte efter Jesus, - og fandt ham. Men vi behøver ikke at lede efter ham, - han har fundet os, og vi véd nu hvor vi hører til: I verden blandt mennesker og hos Gud, Jesu far og vores far. Han, som også tager imod os, når vi har været ude i svinkeærinder. Ja, han lover at følge os helt hjem, gennem barndom, ungdom, alderdom, gennem liv og død - til Guddomshjemmet. - Janne Sulkjær Den fjerde vismand I filmen Den fjerde vismand møder vi Artaban, en rig mand fra det gamle Østen. Han opdager også den nye stjerne, tegnet på, at der er født en stor konge. Og han skal have alt, hvad Artaban ejer. Han finder bare ikke denne konge, for bestandig bliver han forsinket i sin søgen. Der er hele tiden mennesker, som har brug for hans hjælp. Og da han endelig efter 30 år finder kongen, har han ikke en klink at give ham; for hans rigdom er blevet brugt på mennesker i nød. I stedet for ser Artaban nu på afstand hans konge bliver korsfæstet ude på Golgata; og tre dage efter ligger han selv for døden, knust over at han ikke nåede sit livs mål. Men lige inden han dør, møder han den nu opstandne konge, som fortæller, at han slet ikke har haft brug for al Artabans rigdom; for alt hvad du har gjort mod én af mine mindste brødre, har du gjort imod mig! - Siger Jesus. Med de ord dør Artaban som en lykkelig mand i troen på, at han gav kongen alt ved at hjælpe mennesker i nød, - og Artaban bliver et billede på, hvad det betyder at være tro. Og det er måske ikke altid, vi kan prale af det. Men kristendommen taler ikke kun om at være tro i den gerning, som vi er sat til at gøre her på jorden. Den taler også om Guds trofasthed og nåde, - som Jesus viste det gennem sit liv, død og opstandelse. - Kristian Sølvsten Grøn 11

12 B Afs: Jytte Gynther Kirkestien Hørve At passe på verden og hinanden Så er der klimatopmøde igen. Denne gang i Qatar, en fascinerende toptunet ørkenstat, dybt afhængig af moderne teknologi og ikke mindst energi i store mængder. Energi der kommer fra afbrænding af fossile brændstoffer, præcis som størstedelen af vores energi herhjemme endnu gør. På den ene side har fossile brændsler muliggjort en utrolig udvikling, så vi nu er rigere end nogensinde og lever med en bevægelsesfrihed, som man for et par generationer siden kun kunne drømme om. På den anden side giver vores store forbrug af olie, kul og gas også lejlighed til dystre udsigter, for hvad sker der egentlig når det slipper op? Og hvad betyder det hvis temperaturen stiger med 2, 4 eller 6 grader på grund af de klimaforandringer vores forbrug skaber? Det er derfor de mødes igen og igen, fordi vi erkender problemet, fordi vi er klar over, at vi skal handle, og fordi det er så utrolig vanskeligt. For skal vi forbyde fattige at blive rigere? Skal vi rige selv blive fattigere? Og hvilke goder er vi villige til at ofre for at skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer af mennesker? Man kunne også vælge at fortsætte som hidtil og tage problemerne, som de kommer. Klimaet har jo altid ændret sig; der har været istider afløst af perioder langt varmere end nu, og både mennesker og livet som sådan har overlevet det. Men så må man også acceptere konsekvenserne, for som vores verden ser ud nu, er der overhængende risiko for, at knappe ressourcer og et ændret klima vil fremkalde voldsomme krige og katastrofer med fatale menneskelige følger. Nogen vil måske ligefrem mene, at det ville være sundt, en slags vor tids syndflod, der kunne rydde lidt op. Spørgsmålet er, om vi kan acceptere tab af menneskeliv, som kunne have været forhindret med rettidige handlinger. Når hvert enkelt menneske er unikt og vigtigt, så har vi også pligt til at holde hinanden i live og ikke acceptere en risiko på nuværende og fremtidige generationers vegne. Og derfor, ud fra et medmenneskeligt synspunkt, skal vi håbe på, at vores politikere kan komme et skridt videre i Qatar. Nemt er det ikke, men netop derfor så utrolig vigtigt. Christian Fink Elkjær