SILKEBORG SLOT VED EDV. EGEBERG STEEN HASSELBALCHS FORLAG A-08~A~

Transkript

1 SILKEBORG SLOT VED EDV. EGEBERG STEEN HASSELBALCHS FORLAG A-08~A~

2 SILKEBORG SLOT

3 SILKEBORG S1OT VED ED V. EGEBERG TREDIE DEL gl..=,..c ION!: «MC wiffic. «ag. MUM=11=0M= 0011 IMM-1111C MillIMEWEffiffiffilMEIMIG...= 11MOOMI Offl ell I onnweffiffic STEEN I/A55 EL BAL Cl/5 FORLAG irøsenha v,v

4 Ved Udsendelsen af dette Bind 3die og sidste Del af Silkeborg Slot" - føler jeg Trang til endnu en Gang at takke. Først og fremmest Silkeborg Byraad, som har afholdt alle Udgifter ved Udgivelsen af hele Værket. Dernæst til Den grevelige H jelmstjerne-rosenkroneske Stiftelse" for den Understøttelse, den gennem flere Aar har ydet mig, de af Rigsarkivets og Landsarkivernes Funktionærer, som med deres Hjælpsomhed har staaet mig bi under Arbejdet, og endelig Dansk historisk Fællesforening" for dens Hjælp ved Korrekturen. EDV. EGEBERG. HASSELBALCHS BOGTRYKKERI - KØBENHAVN

5 SILKEBORG UNDER FISCHERNE I 1660erne solgte Kronen Silkeborg Slot, Ladegaard og en Del Bøndergods m. m. til Vinhandler Christian Fischer. Slottet sank derved fra at være Midtpunktet i et Len ned til at blive et Gods' Centrum. Selve Lenet gik over til at blive Amt og fik sit Midtpunkt forrykket, og dets Skriverstue blev omdøbt til Amtsstue. Dette omformede paa forskellig Vis Slottets Karakter, at det blev kun et Udsnit af Amtet og skiftede Herskab. Det nye Herskabs Syn paa Slot og Gods maatte nødvendigvis blive et andet end Lensmændenes. Disses Forhold til hine var ikke nær saa engt som Ejerens. Den kongelige Lensmand var ganske vist Kronen ansvarlig for Lenet med dets Bønder og Bøndergods, dets Indtægter og Udgifter o. s. v. Hans adelige Underskrift paa Lensbrevet med dets mange forskellige Clausuler var jo en Slags Troskabsed til Kronen, et Tilsagn om en retsindig og forsvarlig Behandling af alle Forhold Lenet vedrørende. Hans Indtægt af dette: Genanten, var endvidere paa adskillige Punkter afhængig af den dygtige Styrelse af dette. Men alligevel blev den private Ejers Forhold til Godset et ganske andet end Bestyrerens. Hin havde sine Penge staaende i Gaard og Gods, og det gjaldt jo om, at den anbragte Sum gav en forsvarlig Rente, at der forelaa et godt Overskud af Driften. Den private Ejer maatte selvfølgelig se med langt stærkere Interesse paa Forholdet mellem det, der indgik og udgik af Slottets Kasse, det Arbejde og den Egt, Bønderne ydede o. s. v., end Lensmanden gjorde det. Hans Velfærd, hans Fremgang i Formue o. s. v. var i langt højere Grad end Lensmandens afhængig af dette. Denne havde som Regel sine Gaardes og Godsers Indtægter ved Siden af Lenets. Dette Privat-Ejerens enge Forhold til Ejendommen maatte iflg. Sagens Natur i mange Retninger gøre, at han saa Mennesker, Jord og Gods under en anden Synsvinkel, end Lensmanden gjorde det. Dette bør haves i Erindring under det, som nu skal fortælles om Silkeborg under Fischerne et næsten halvhundredaarigt Forhold for den retfærdige Bedømmelse af denne Slægt, som af og til kan synes at have en Del af den haarde Haands Skygge over sig. En anden Ting maa maaske ogsaa tages i Betragtning ved Fortællingen om denne Slægts Forhold til Silkeborg og i Sammenligningen mellem dette og Lensmændenes.

6 Disse var omtrent alle af gammel dansk Adel. Og den danske Adel var paa den Tid, Silkeborg var Len trods dens let paaviselige Fejl og Mangler - Folkets Topskud, eller Blomst. Gennem Tradition, Slægtsarv, Dannelse og Opdragelse. Fischerne var af borgerlig og tysk Afstamning. Vi ved saa at sige intet om, hvorledes disse stod i Mandjævningen, naar det gælder de ovenomtalte adelige Fortrin, men det kunde jo være, at Fischerslægten trods sin let paaviselige Dygtighed her led af forskellig Brist, som det var tilgiveligt, at den var udsat for at blotte, da den kom til at arbejde med det erhvervede Gods, og det gjaldt om at gøre dette til et saa godt Aktiv som muligt. Vi vil sikkert handle retfærdigt ved, under Læsningen af det følgende, at tage disse Hensyn og huske paa, at det er en fremadstræbende borgerlig Slægt, der nu sidder paa Silkeborg. Stamfaderen til den danske Gren af Fischer-Slægten hed Thomas Clemensen Fischer. En Slægtstavle siger om ham, at han var født i Kønigsberg 1583 lærde Chirurgien i Frankfurt ved Oder. Siden nedsat i Skanderborg." Hvor vidt Th. F's kirurgiske Kundskaber har strakt sig, hvad han lærte i Frankfurt, og hvor højt han hævede sig i Dygtighed over sine danske Kollegaer, Bartskærerne, der i Reglen savnede al Forbindelse med det medicinske Fakultet i København, og hvis eneste kirurgiske Arbejde bestod i at bruge Ladejærnet - ja, det vides ikke. Et Minde om hans Lægevirksomhed er dog bevaret: Det Etui, hvori han opbevarede sine kirurgiske Instrumenter. Det er et smukt Læderhylster, som i den øverste Ende, paa Laaget, bærer den gamle Læges Vaaben indgraveret i en Sølvplade med en Fisker-Bredde og en Havfrue, og som endnu skal føres af Familien i Tyskland, om hvilken der løvrigt intet vides. For ca. 100 Aar siden forespurgtes angaaende Slægten i Kønigsberg, men det viste sig, at den Kirkebog, som her maatte kunne have givet Oplysning, var tilintetgjort. Hos Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Johan Fischer, opbevares med smuk Omhu og Nænsomhed en Del skrevne Familie-Traditioner. 1 disse som med stor Beredvillighed har været overladt mig til Gennemsyn gættes der paa, at Thomas Fischer, hvis Profession var egentlig Chirurgi," kan være indkaldt her i Riget af Frederik Il., men ogsaa paa, at han eller hans Forfædre i de trfiben Religions Krigs Tider vare fordreven", men det er ikke tilforladelig eller bevislig." Ligeledes formoder samme skriftlige Overlevering, at Thomas F. maaske kan være i Familie med den i Historien Kejserlig General Fischer over hvilken i en vis Kirke i Tyskland endnu skal staa et berømmelig og courieux Epitaphium." Etuiet er altsaa egentlig den eneste paalidelige Overlevering om den gamle tyske Kirurg. Og det er da ogsaa med stor Pietet bevaret og har gaaet Slægten op, yderligere smykket med Sølvplader paa Siderne af de forskellige Fischere, i hvis Eje det har befundet sig. For Tiden bevares det af ovenomtalte cand. jur. Johan Fischer. En Gætning, som jeg og ikke Traditionen opstiller, er den, at den gamle P' J Kirurg sikkert har slaaet sig ned i Skanderborg, fordi Hoffet ofte blev forlagt hertil. Og at det turde være højst sandsynligt, at baade Frederik IL og Christian IV. med Familie har benyttet Thomas Fischers Læ- gehjælp.- Thomas F. døde 1629 i Skanderborg. Han havde iflg. Stamtavlerne 8 Børn, som alle senere bl. a. ved Skiftet efter Christian Fischer vil faa en nærmere Omtale. Vi holder os foreløbig til Christian F. Hvor og naar denne er født vides ikke. Men rimeligvis er han kommen til Verden i Skanderborg. Slægtstraditionen vil vide, at Christian IV. under et af sine Ophold paa Slottet der har ansat Christian F. i sin Vinkælder. Hvis dette har noget paa sig, da kan man vel heraf slutte, at Kongen har været Lægen bevaagen og vist dette ved at tage sig af hans Søn. Og dernæst forklarer denne Ansættelse, at Christian Fischers Liv i al Fald en stor Del af dette bevægede sig mellem Vintønder og Vinflasker; og endelig, at han derved er kommen til at staa i et nærmere Forhold til Kongerne og derigennem blevet Indehaver af den Tillid, disse viste ham ved at lade ham foretage Vinindkøb til sig, udmærke ham ved Udnævnelse T homo s risaber. u I. til kongelig Mundskænk" og beære ham med at gøre Laan hos ham. Kongen baade Christian IV. og Frederik III. købte megen Vin hos Christian F., som havde Forretning i Glfickstadt, og vel senere ogsaa i København. Men Betalingen var nok ikke altid kontant, vel sagtens sjældent. Og Vinregninger-

7 10 ne svulmede op. Og dertil ydede han saa yderligere Kong Frederik III. Laan. Slægtstavlen taler om den Forstrækning han 1658" altsaa i de svære Krigsaar gjorde Kronen og Kongen". Om Chr. F. med glad Sind er gaaet ind paa disse Forstrækninger" er vel et stort SpØrgsmaal. Men det har sikkert ikke været let for ham at undslaa sig, hvor det gjaldt en saa højtstaaende Kunde. Og maaske har samme Kunde haft en Følelse af, at der behøvedes Pla- ster paa de Saar, Laanene slog Vinhandleren, og ydet lidt Støtte for hans Taalmodighed som Kreditor. Fra 1650 haves i al Fald en kongelig Skrivelse, som kan pege i den Retning. Slægten bevarer fra dette Aar en fornyet Udnævnelse af Christian F. til kongelig Mundskænk. Den er affattet paa Tysk, i et Sprog og med en Stavemaade, som er ret forskellig fra den, vi kender fra moderne Tysk. Dens Indhold er imidlertid, oversat paa Dansk, væsentlig dette: Vi Frederik III. af Guds Naade Konge til Danmark Norge, de Venders og Gothers, Hertug. til Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve til Oldenborg og Del- Kongelig Mundskænk Christian Fischer. menhorst kundgør hermed, at vi igen har ansat og antaget vor i Gud hvilende Hr. Faders kristelig Ihukommelse forhenværende Vinskænk Christian Fischer foreløbigt paa et Aar som vor Mundskank og Tjener. Men endvidere naadigst forunde (vi) ham paa Grund af omtalte hans tro tindrdanigste Tjeneste Fortsættelsen af hans af os opnaaede Bestalling og fornemlig betror ham Opsynet med vor Vinkælder paa vort Hus Gl6cksburg, ligesom vi, naar Rhinske Vine ved Rhinstrømmen og ellers (og andetsteds) skal indkøbes til vor Hofstat, ville ansætte ham hertil. Gøre Vi ogsaa dette hermed og i Kraft af dette, saaledes at samme fremdeles os tro og huld forstaar vort Gavn og Bedste, og efter yderste Evne forhindrer og afvender Skade og Forringelse. Isærdeleshed have godt Opsyn med vor Vinkælder paa vort Hus Glücksburg, paafylde og aftappe Vinene i rette Tid og se til, at de paa bedste Maade conserveres, og al Fadene blive vel tilsete og ombundne, heller ikke lader det ringeste deraf r a. 11 udlevere til nogen uden vor specielle Befaling. Men naar vi med v,,r. Hofstat er der, skal han indordne og rette sig efter vor og vor Overskænks Ordre eller hvem der ellers i dennes Fraværelse har Kommando i Kælderen. Naar vi afsender ham til Rhinfloden at gøre Indkøb til vor Hofstat, eller sender ham bort i Følge Befaling, skal han paa det nøjeste aftale Prisen for Vinene og se hen til, at disse vedbliver (?) at være rene og uforfalskede, og efter al Evne lydigt efterleve vor Instruktion og Befaling, som vi i den Hensigt tildeler ham, og endvidere vise sig saaledes, som det vel anstaar og sømmer sig en ærlig og tro Vinskænk og Tjener. For denne hans tro Tjeneste vil vi naadigst forunde ham Pension til Løn aarlig 60 Rdlr. in specie, men til maanedlige Kostpenge 6 Rdlr. in specie, samt en Hofklædning og lade den retmæssig udbetale ved vor Omslags- Forvalter (?) fremdeles ogsaa betale de Materialier, som han har nødig til Anstikning af Vinen og til Bevarelse af Fadene ved Vidjer og Baand, og endvidere, naar han har dermed at gøre, lønner en Karl i den Tid og ikke længere. Ligesom han saa ogsaa, naar vi befinder os i Glfickstadt med vor Hofstat, skal have frit Bord, og vi vil beskytte ham i hans tro Tjeneste. Tilkendegivet under vort kongegelige Haandtegn og sekrete Segl, paa vort Slot. København d. 2. November Anno Frederich." Fra samme Aar haves en kongelig Skrivelse til en eller anden kongelig Embedsmand i Frederik III.s sydlige Besiddelser der opgives hverken Mandens eller Landsdelens Navn som ønsker, at en større Vinsending maa forhjelpes toldfrit gennem Landsdelen og som tillige viser, hvor store Indførsler af Rhinskvin Christian Fischer sattes i Spidsen for. Ogsaa denne Skrivelse er selvfølgelig udstedt paa Tysk. I Oversættelse siger den følgende: Friederich den Tredie af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers o. s. v. Vor naadigste synderlige Velvillie tilforn; ædle og mandhaftige gode Ven. Da vi forhen (?) aarlig have ladet hidskikke Fire og Tyve Toldfade Rhinskvin og ydermere som Hertug til Hollstein, tolv andre, til Brug for vor Glfickstadske Hofholdning, som ogsaa hidindtil er bleven ydet salig vor Hr. Fader, glorværdigste Hukommelse, og Os, og ikke er bleven nægtet, Saa have vi ogsaa derfor for dette Aar givet vor forrige Vinskænk og kære tro Christian Fischer tommission og Fuldmagt, idet vi ogsaa fremdeles tænker naadigt og velvilligst paa eder, at I ville lade ovennævnte Tolv Toldfade, ikke mindre nu end forhen, gaa og passere gennem de Byer, hvor I har at commandere, fri og ubesværet af alle licenter, samt til Forsendelsen saa vidt muligt lade al Hjælp og Befordring dertil udvise. Dette skulde vi være villig at være jer erkendtlig med stadig kongelig Huld og Naade, hvilken vi ogsaa forøvrigt forsikrer eder. Givet paa vort kongelige Slot i København d. 30. Augusti Friederich." Hvor langt de uafgjorte pengelige Mellemværender mellem Kongen og Vinhandleren gaar tilbage, ved jeg ikke, men i 1651 betroes de i al Fald til Papiret. Fra dette Aar foreligger en Regning fra Christian F. til Kongen. Denne anviser

8 12 ham da til Udbetaling paa Ribe Toldsted 5118 Rdlr. (in specie 3 ort 18 Sk.)". Vinhandleren har dog ikke faaet sine Penge det Aar, thi atter i 1652 foreligger fra Kongen en Anvisning til Mogens Sehested') paa den samme Sum udaff tolden i vor KiØbstad Ribe." Maaske har Chr. F. da faaet Dækning dukker en ny Regning fra Chr. F. op. Paa 4007 Rdlr. Beløbet anvises ham til Udbetaling hos Steen Bilde,) af indkommen Øxentold i vor Kiøbstad Colding." I 1654 faar samme Steen B Ordre til aff toldkisten" i Kolding, naar den nu martio førstk. worder obnet" at udbetale 1649 Rdlr.,, for Rhinskwiin, som han (Fischer) til woris hoffholdnings fornødenhed lefueret haffuer." Og der tilføjes, at derom Kisten kan taale det, da var det rart, om Chr. F. kunde faa betalt andre Induisfinger som derudi tilforn kand være sked." Chr. F. skal, indtil Dækning foreligger, have 6 pct. af sit Tilgodehavende. Samme Aar befales Steen Bilde af samme Kiste at udrede foruden den hannem tilforn giorde afsignation (1) 3746 Rdlr." for fransk Vin, som hand till voris hoffholdnings fornødenhed lefueriet haffer noch (i) 3706 Rdlr. for Rhinskviin, som band till vores Wiinskienck i vor KiØbstad KiØbenhafn leveritt haffuer." Ogsaa her paabydes det, at hvis der ikke er Penge i Kisten, skal Chr. F. nyde de sædvanlige 6 pct. af Gælden. Endelig foreligger der kongelig Brev af 1655 til Kolding Toldsted om at lade Chr. F. faa de Penge, som er samlet i Toldkassen, siden den ved sidste philippi jakobi (Iste Maj) blev aabnet. Senere har Chr. F. faaet Anvisninger paa Udbetaling fra Sands, Forrumbs, Droebachs og Suinsunds" Toldsteder i Norge. Det er ikke saa lige til af Chr. F.s Rykkerbreve og de kongelige Anvisninger at faa Rede paa de to Herrers Mellemværende i det hele taget: hvad der skyldes Vinforbrug eller direkte Laan, hvor ofte Krævebrevene har frugtet, hvor stor Skylden paa de forskellige Tidspunkter var o. s. v. Kun et ser man, at Chr. F. har forsynet Hoffet med en Masse Vin. Det er forstaaeligt, om Vinskænken af og til har været lidt ængstelig for sine Penge og i den Anledning set sig om efter noget Jordegods som Ekvivalent for Rigsdalerne Og det kan formentlig ogsaa betragtes som sandsynligt, at han, som jo saa at sige var født i Silkeborgegnen og vel har haft gammel Kærlighed til denne, maaske gennem længere Tid har set hen til Silkeborg Slot som Betaling for Vin og Tilbagebetaling af Laan. Det er vel ret rimeligt, at han ogsaa har vendt Majestætens Øjne den Vej. I) Mogens Sehested ( ) til Holmgaard, Mullerup og Nørager. Hos Rosenkrans, studerede ved mange fremmede Universiteter. Meget berejst. Senere Holger Hofjunker og Kammertjener. Ledsagede Kongen til Wismar, hvor en Kugle tog hans højre Arm. Derefter forlenet med Københavns Slot, Skive, Bøvling, Riberhus. Krigskommiser i 1638, 1640 Løjtnant ved Mogens Armfeldts Kompagni. Under Krigen 1644 Landkommisster bragt i Forslag som Rigsrand, blev det dog ikke. mange Steen Bilder. Sandsynligvis er dette Steen Henriksen Bilde til Tirsbæk 2) (ved Der Arv er 1674), Skaføgnerd (1647), Ærø. Død Hvorledes Forhistorien for Overdragelsen af Silkeborg til Christian F. har formet sig, vides imidlertid ikke. Men vi ved i al Fald, at Kongen rykker ud med Silkeborg og tilliggende Gods i Silkeborg Amt. I den foran omtalte Arvesag opgives den kongelige Tilskødning at være foregaaet paa fire forskelige Tidspunkter: 21. December 1661, 4. Juli 1663, 19. August 1664 og 24. November samme Aar. Kronens Skøder" indeholder imidlertid kun to Overdragelser, og vi holder os til denne Kilde. Her opgives for 1661 følgende: i Vradts H. Temb S. Virchland 6 Gaarde, Skov til 300 Svins Olden, i Temb 4 G. 1 Hus, Skov til 100 Svins Olden, i Tømmerby 3 G., i Fougstrup 2 G., I Hus. Skov til Fougstrup under Silkeborg, i Hiordtsballe 2 G. med tilhørende Skov, i Sebstrup 4 G. Gaarden Brandt, Byeskov, Løegagger, Giedtsøe, Rudstrup, Tolstrup, Snede, Askløf, Loudal og Hedegaard, alle undtagen den sidste med tilhørende Skov eller Skovspart, hvoriblandt 1 Skov paa 160, 2 paa 150 og 1 paa 140 Svins Olden, Hiedts H. i Balle S. Gaarden Kirchgaard, som tillige svarer af Slodts Jord imellem Kiersgaard Hede, Østerbording og Hunding Dalsmarch (Hvinningdal), Kiersgaard Mølle, 1 Hus, i Hundindal 2 G., 1 Gh. og 1 Stk. Jord med en liden Toft ved Hundingdals Møllebro, Kiersgaard og Hundingdals Skov, i Østerbording 3 G. Kronens Andel af Øster Borring Skov, Gaardene Vester Borring og Ofvergaard, i Balle 9 G., hvoriblandt Annexgaarden, 1 Bol, 3 Huse, 1 Stk. Jord ved Balle Kirke Afg., alle Balle Mænd svare af Balle Kro, Skov til Balle By, Gaarden Vester Kieldstrup, 1 Stk. Jord og Eng ved Gubsøe, Jordstykket Bellerup ved Gubsøe, 2 Aalekister, Skov, i Giødvad S. og By 8 G., 3 Huse, Kronens Andel af Giødvad Skov til 100 Svins Olden i Øster Kieldstrup 1 Jordegen G., 1 Afg. (Herligheden af) 1 Fæsteg., i Resendal 1 Jordegen G. som tillige svarer af Resenbro en Afg. (af den forbrudte Lod) Svostrup S. i Nebbel 4 G., 3 Huse, i Dalsgaard 2 G., i Svostrup 2 G., hvoriblandt Annexgaarden, 4 Huse i Borup 3 G., 2 Steder, 4 Huse, i Grauballe 6 G., 2 Huse, 1 liden Have, 5 smaa Stk. Jord, Svostrup Skov til 300 Svins Olden, Asmildgaard 2 G. 2. Huse, Alling Gaard, som tillige svarer af 1 Bol, Alling Mølle, der har Afslag, Skov til Asmild- og Allinggaarde til 400 Svins Olden, i Tvilumb Birk og S. Stedet Guerøm (Godrum) Skorup S. i Løngbye 4 G., hvoraf en har Afslag, I Sted, 1 Hus, i Farre 9 Jordegne G., 1 Hus, der ligger paa en af disse Gs. Grund, 3 Gh., 2 Fæsteg. og Ejendommene Beitrup, 1 lidet Hus, Skov, i Alling 1 jordegen Gaard, i Schaarup S. og By 4 G. Liusgaard H. Grønbæk S. og By 6 G., 6 Gh., i Ries 1 (eneste G.) med tilhørende Skov, i Ilder 11 G., 1 Sted, 4 Huse, Skov til 120 Svins Olden, i Ans 5 G., I Afg. af Ans Kroer, Kronens Andel af Skoven, Ans Hørtoft, Gaarden Nanderup, i Brørup (Braa) 2 G. Halvparten af Brørup Aalegaard, i Roe 2 G., 1 Hus, fremdeles Kronens Andel af Korntienden af Temb S., Vrads H., af Balle, Giødvad og Suostrup S. S. i Hiedts H. af Grønbech S., i Liusgaard H., af Sporup og Schorup S. S., i Giern H. Provstekorn og Lam af Sporup og Skaarup Kirker, Kirkekorn af Temb, Giødvad, Svostrup, Sporup, Schaarup og Grønbech Kirker, Præstegæsteri af Præsterne i Gigldvad og Schaarup, samt Kronens Andel af Kvægtiende at

9 14 Temb, Balle, Giødvad, Suostrup, Grønbech, Sporup og Schaarup S. S. (Hartkorn: Godset 918 Tdr. 1 Skp. a 50 Rdlr. Td. og Skovene 91 Tdr. 1 Skp. 22/3 Fjk. a 60 Rdlr Td.) med adelig Frihed og Jagten paa Smaavildt for /2 Rdlr. 1 Ort fra Mortensdag 1661 at regne. Tilbagekøbsret og Forkøbsret forbeholdt uden Erstatning for Forbedring. At Chr. F. straks og kraftigt har taget fat paa Udnyttelsen af det erhvervede Gods og de tilliggende Skove, er der sikkert ikke Tvivl om, og alene Oldensvinene maa have givet ham en god Indtægt. Fra har vi saaledes en Opgivelse af Svinetallet i en Række af de Skove, Chr. F. havde Ret til at drive Svin ind i. Der nævnes: Roballe skouff (40 Svin) mellem Laven og Mollerup Hølund schouff (65) Lild brud (80) Horup S. (350) Kongens Part af Skiellerup S. (60) Sielff Eier (30) Laven S. (60) Lennoe S. K. M. Anpart (50) Sielff Eier (100) Cannich S. (150) K. M. Anpart af Mollerup S. (30) Sielf Eier (345) Cannicheskouff och Ennemercher (30) o. s. v." Men han har da ogsaa forsøgt at skaffe sig lidt mere Flæsk end det, Skødet gav ham Ret til. Virklund Skov har han faaet af 24 Uvillige Mænd taxeret och Sadt for 800 Suins Olden, Och Samme skouff Christian Fischer at Være skiødet ichun for 300 Suins Olden, Saa hans Kong. Mayst. er i samme schou endnu berettiget och haffuer beholden 500 Suins Olden huilche Oldengield Fiskers Fuldmægtige haffuer Sig til berettiget och Annammet Som nu igien haffues aff hannomb at fordre for Anno 1662." Chr. F.s Fuldmægtig (Daniel F.?) har altsaa gjort sine Fingre lidt for brede og taget Oldengæld af 500 Svin, der var Kongens Skatteobjekt. Formodentlig har den ovennævnte store Sum ikke givet Chr. F. fuld Dækning, og maaske er der ogsaa i de efterfølgende Aar løbet en hel Del ny Vingæld og Laan paa, thi i 1664 er Kongens Skyld til Vinhandleren Rdlr. 22 Sk., og denne andrager da Rigens Skatmester", at han vil tale hans Sag hos Kongen, saa han kan faa sine Penge. Det hedder i dette Brev bl. a., højlydt klagende: at jeg fadtige Karl som sidder udj stoer Widtløftighed och er kommen fra ald min Credit och Welferth modte bliffue til min betalning forhiolpen endten med Penge eller och med Jordegods udj Silcheborrig Ampt saasom Ladegaarden eller huad Andet godtz hans kg. Ma. mig Naadigst wil beuilge, Eftersom jeg for 2 Aar En dehl Jordegodtz udj betalning i forn. Silcheborg Ampt hafr bekommet." Det ser ud, som om Chr. F. virkelig har været i stærk Bekneb. Dog kan det vel nok fastslaas, at en Ansøgning, der gaar paa den Melodi, i Reglen maler Trangen med for stærke Farver. Kongen forbarmer sig imidlertid atter over den Mand, der har sat saa megen god Vin paa hans Bord og givet ham stor og lang Kredit. Ch.r F. faar til Dækning Skøde paa en hel Del mere Silkeborg Gods, Skov, Korntiende m. m. I et Skøde af 19. August hedder det efter Kronens Skøder." Christian Fischer Vinskænk i Glfickstadt og hans Fæller faa: Silkeborg Slot og Ladcgaard med Ager, Eng og Skove nemlig Roballeschouf, Høelundschouf (?) 15 og Lille Brud (Hartk. 261/2 Td.) samt Bygningerne tilliggende Færgehus og Herlighed, fremdeles det underliggende Søndergods: i Giern Herred, Lenne Sogn Horup 5 Gaarde, 5 Gadehuse, hvoraf den ene med Enghave, med Skov, i Schiellerup 1 jordegen G. 2 G. en Afgift, som Schiellerup Mænd svare af Torup Mark 1 G., 3 Gh., hvoraf 1 ved Resenbro og I tillige svarer af 1 Stk. Eng ved Resenbrou, med Skov til. (I Tem Sogn) Virchlang Skov (Hkt. 20 Tdr. 5 Skp. 2 3, Fjdk.., som ikke blev medregnet i det tidligere Skøde til Chr. Fischer paa Grund af Jordebogens Ulæselighed); i Leone 1 jordegen G., som bruges af Præsten, der tillige svarer af Sminge Aalegaard, som er øde, 1 Fæste Gaard, 1 Fæsteboel, 2 Huse, hvoraf det ene med en Plads, med Skov, i Mollerup I jordegen Ci., 1 jordegen Bol, 3 Fæstegaarde, en Afgift, som alle Mollerup Mænd undtagen 1 svare af Borup (Bjarup) Mark, 1 Hus, som giver Arbejdspenge, med Skov, i Lafvind 4 G., 1 Gadehus, med Skov, I Hus, i Thvillum Birk, Schaarup S. Grølsted I1 G., som alle have Afkortning; Hiedts H., Sinding S. 1 jordegen G. 12 Fæste G. 1 Hus en aarlig Afg., der svares af 2 Mænd i Sinding, 1 i Hviddingdal (Hvindingd.) 1 i Kragelund, 1 i Bording, 1 i Ebstrup og 4 i Borup 1 Gh. paa Sinding Gade, i Sejling S. og By 3 jordegen G. (hvoraf den ene, som kaldes Eschisgaard bestaar af 2 Gaardsparter, som tilsammen udgør en Helgaard) 3 jordegne Halvg., 3 Fæstegaarde, Bondeskylden af I Gaard, med Skov, i Ebstrup 2 Gaarde, hvoraf den ene tillige svarer en aarlig Afg. i Steden for at deltage med Borup Mænd i den ovennævnte Afgift, 1 Hus, der tillige svarer af noget Jord, 3 Afgifter med Skov, i Funder S. og By 14 Gaarde, 8 Huse, hvoraf I tillige svarer af 1 Stk. Jord ved Funderholmb, med Skov, Gaarden Abildschouf og Mueslund. ved Funder Kirke 2 Gaarde, hvoraf den ene er Annexgaarden (den jordegne Gaard) Tollund, som tillige svarer en Afg. i Steden for at deltage med Borup Mænd i den før omtalte Afg.; i Giern H. og S., Ellerup 7 Gaarde, 1 Bol, 1 Hus, en Afg., som 5 Bønder svare af Borrids Jord; i Vrads H., S. og By 4 Halvgaarde (Gaarden) Ansøegaard og Ansøe Mølle; Kronens Andel af Korntienden af Sejling (heraf nyder Præsten aarlig en Del). Funder, Lenne og Giern Sogne (af de to sidste nyder Chr. Fischer kun en Del) Kronens Andel af Korntienden af Seiling, Funder og Lenne samt det tiloversblevne (obrige) af Giern Sogn, Provstekorn og Lam af Lenne, Schorup og Giern Kirker, Kirkehavre af Lenne Kirker, Præstegæsteri af Præsten i Seiling (Hartkorn i alt 628 Tdr. 1 Skp. 1 Fjk. 32 /3 Alb. a 50 Rdlr. Td.) for: Y2 Rdlr. 22 Sk., hvori Bygningerne er satte til 1034 Rdlr. 46 Sk., at regne fra 1. Maj Eftersom der ved Godsets Beregning er godtgjort Chr. Fischer 23 Tdr. Rug, Byg og Malt som Vederlag for det, Kongen har lagt til nogle Præster i Silkeborg Amt, skal han aarlig svare Præsten i Leone 5 Tdr. Rug og 7 1/2 Tdr. Byg, Præsten i Tern 2 1/2 Tdr. Rug og 3 Tdr. Malt, Præsten i Seiling 5 Tdr. Rug. Tilbagekøbsret til det samlede Gods forbeholdt. Man lægger Mærke til, at der i Skødets Begyndelse tales om Chr. F.s Fæller. Hvem disse er, ved jeg ikke. Maaske har ogsaa andre end Chr. F. faaet i Silkeborg udlagt Værdi for deres Tilgodehavende. Maaske Brødrene Daniel og Ma-

10 16 thias har været medinteresserede. I Matrikulen af 1664 staar i Rubrikken, som indeholder Propritæriuserne", den førstes Navn ud tor Gods i Linaa, Haarup og Skellerup, Mathias F. for noget af det, der var indkøbt i Laven og Mollerup. Maaske ogsaa Laurs Kristoffersen gift med en Datter af Clemen Fischer, Skanderborg: Anna Clemensdatter Fischer, og som vi senere kommer til at omtale som i 1664 forekommer som Ejer af Vesterkejlstrup har været en af Køberne. Men disse Ejendomme, der her er Tale om, vejer saa saare lidt i Sammenligning med Chr. F.s mægtige Arealer. Han maa betragtes som Hovedejeren, den egentlige Besidder af Silkeborg Slot og Gods, det mægtige Jordtilliggende, de store Skove m. ni., som købes for et lille Hundredtusind Rdlr. Man maa her erindre, at Pengenes Værdi var da langt større end nu. Værdien af det Omfang Gods og Jord, Chr. F. fik, vilde nu gaa op i mange Millioner. Naa Jordens og Skovenes Værdi i 1923 er jo da ogsaa mange Gange større, end de var i 1660erne. Af Hartkorn i Silkeborg Amt havde Chr. F. alt i alt 1404 Tdr. Han var her langt den største Hartkornsejer. Af en Liste af 1688 over andre Hartkornsejere i samme Amt ses, at kun en enkelt kommer op mod ham. Det er den tidligere omtalte Borgmester Mads Poulsen, Randers, som sidder inde med 787 Tdr. Derefter kommer Aunsbjerg Gods med 430 Tdr., Palstrup med 358. De øvrige er langt længere nede. Og det ses ogsaa, at han fik det hele med alle Herligheder naar undtages den i Skødet omtalte Indskrænkning i Jagtretten med Ejendom, Bygninger, Huse, Landgilde, Stedsmaal, Sigt og Sagefald, Ægt og Arbejde, visse og uvisse Indkomster, Rente og rette Tilliggende være sig af Ager, Eng, Skov, Mark, Krat, Hede, Kjær, Moser, Fiskevand, Torvegroft, Lyngslet, vaadt og tørt inden Markskjel og udenfor " som det hedder i den alm. brugte Salgsformel. Det vil selvfølgelig føre for vidt her at nævne alle de Fischerske Fæstere det mægtige Gods over og det Hartkorn, hver Gaard eller Boel havde. Jeg maa her indskrænke mig til at notere den Fischerske Ejendom i Sognet, hvori Slottet laa, I.inaa Sogn. I dette ejede Chr. Fischer 164 Tdr Hartkorn, den aldeles overvejende Del. De øvrige Hartkornsejere var Hofskrædderen Andreas Siøbøtcher med Møllens 25 Tdr., Aarhus Kapitel med 64 særlig i Linaa og Mollerup Officersgaarden i den sidste By med 91/2 og Jens Vorm i Linaa med 11 Tdr. Slottets nærmeste Naboer var altsaa Mølle, Kro og fire Huse. De to første ejedes altsaa paa dette Tidspunkt af Hofskrædderen, som vi under Omtalen af Mølle og Kro og andetsteds vil komme til at beskæftige os med. De fire Huse, tilhørte Chr. F. Og de rummede nu som i Lenstiden fire Haandværkere hed Beboerne Niels Glarmester, som svarede af det Husz, hand iboer och alf Teygelgordtz Haffue der Ligger 1 Mark Huspenge og 7 1A dagsz Gierning," Hans Tømmermand for Hus og Have 111/2 Dags Gærning Rasmus Remsnider 1 Mark Huspenge og 71/2 Dags Gærning og Jørgen Badskær 1 Mark Huspenge. De to sidste Huse siges at være øde". Lad mig her tilføje, at Kroen i 1667 købtes af Chr. F. 17 Slottets Bygninger har sikkert været i en ret maadelig Forfatning d.1 Chr F. modtog dem. Hvorledes de saa ud, foreligger der ikke nogen længere Udtalelse om. De gik jo ikke denne Gang fra Lensmand til Lensmand under disses Ansvar for Tilstandene, med adeligt Syn paa Tingene, Bonden:c\ n. Inventarielister, kritiske Antegninger i Lensregnskabet o. s. v. Har Chr. F. eller hans Skriver og Ridefoged gjort Antegnelser her, da er de sikkert forlængst forsvundet i Tidens store opslugende Papirkurv. Overtagelsen af Slottet ligger jo tre smaa Aarhundreder tilbage. Af enkelte Ting, samlede fra forskellige Sider, vil man maaske dog kunne faa et lille Begreb om Slottets daværende Udseende. Det vil sikkert kunne forudsættes, at Vinhandleren har ladet det store Stenhus fortsætte sin Nedsynken, opgivet det som Beboelse og brugt Resterne af dets Mur og Tegl, Tømmer og Bly til at lappe paa Borg- og Staldgaardens Bygninger med. At han tillige har haft anden Bygning at lappe paa, fremgaar af en kongelig Tilladelse af 1663, hvori det hedder, at vores Vinschench maa effter hands underdan. ansøgning och begiering niude oc bekomme saa mange af de gamble Muursteen som der for vort Slot Skanderborg af dend nedfalden ladegaard findis, som hand deraff imod betalling nemblig otte Slette Rdrl. hver Tusinde, begierendis er til at lade hans gaard der sammesteds med reparere." Chr. F. har altsaa ogsaa ejet Gaard i Skanderborg. Kan hænde det er Faderens, han har overtaget eller købt, og som nu maaske beboes af Slægten i samme By. Clemen og Anna F., hvilken sidste var gift med Præsten Niels Pedersen, eller af Laurids Christoffersen, Præstens Svigersøn og da Herredsskriver i Skanderborg Birk og Hjelmslev Herred. En Undvigelse fra Slottets Fængsel der endnu fandtes i de tilhagestaaende Kældere under Stenhuset i 1669 kaster et lille Lysglimt ind over Slottets Bygninger og nærmeste Omgivelser i dette Aar. Laurids Fogh i Farre, Gaardmand, Sognefoged og Sandemand ble iflg. Tingbøgerne forgivet af sin Hustru Karen Christensdatter og hendes Elsker Rasmus Pedersen en meget tragisk og spændende Historie. De to Forbrydere sattes fast i Fangehullet paa Silkeborg. Dettes uhyggelige Inventar er ogsaa I Chr. F.s Tid i forsvarlig Orden. Under Sagens Gang vidner Anders Jensen Hvolbech, tiendes paa Silkeborg" hvor det gælder Chr. F.s Omkostninger ved Fængslingen at Rasmus P. var heftet med Bolt om begge Benene och En stor tych Jeren Ring udenfor fellingerne paa Same Bolt och loes (Laasj for Sampt en tych Jeren lenche om Bolten imellem begi hvor det lyder af Silkeborg-Jysk dette begi" Benene och Siden En sterch Krampe slagen fast udj En stolpe, der foruden haffuer verrit forwarrit med Haand Knude och Lues for och werret forsiunet med Wagt nat och Dag." Trods den forsvarlige Inbinding" er Rasmus P. alligevel kommen løs paa skiellembs wis udkommen och brechitt baade fensel och Jeren i dag fjorten 'dag om Aftenen mellem klochen 4 och sex hedder det i Tingbogen. Skønt der for hans tilt feyebringelse" udloves en Aars Landgild" fri aff en Gaard Silkeborg Slot. IH.

11 18 enten han kand være Kongens, Adellens geistligheden ellers andens tiener" tilvejebringes han ikke. Karen Christensdatter forsøger at undvige, men det lykkes ikke, hun indfanges igen og bliver henrettet. I Tingbogens Beretning om denne mislykkede Flugt gives i' Forbigaaende det ovenomtalte lille Indblik 1 Slottets Udseende paa dette Tidspunkt. Niels Nielsen af Balle, tjenende paa Silkeborg, har haft ondt af det for Karen og vil hjælpe hende ud. Han tiltales for, at hand den henrettede Fange om Nattetide skal haffue ledttsagett udaff Straffhuset och fdrsadt hende udj borgergaarden." Og det oplyses ikke blot, at han har lukket hende ud af Hullet, men at da hun kom til Vandporten" sagtens den i Muren mellem Borgegaarden og Det store Stenhus" da toed hand porten op for hende og toed hende gaa giennem ad Borgegaarden og siden fuldtes med hende gien- nem de andre Porte opad Broen til Møllen ad och gich hand ad Ladegarrden til sin Seng." Man ser, at det hele fandtes og laa for hinanden som i Lenstiden: Stenhus, Borgegaard, Staldgaard, Mølle, Ladegaard og med Portene paa de sædvanlige Steder. Der kan i denne Sammenhæng gøres opmærksom paa, at Chr. F., ved Siden af sine mange Rettigheder som Godsejer, tillige overtager Værtskabet for Fanger. Ved sin Skriver Chr. Christensen gør han for Tinget Fordring paa Godtgørelse for sine Udgifter paa den henrettede Kone: Sagens Forfølgelse ved Landsthinget, Kost og Tæring under det 20 Ugers Fangenskab, Penge til Mestermanden. Af Laurids Foghs Bo fordrer han godtgjort i alt 87 Rdlr. Deraf er gaaet til Mestermanden 27 Rdlr. Slutningen paa det rystende Drama noterer Tingbogen saaledes: Hoffuedet paa Kroppen at aff houges, Kropen i hedenske Jord at nedleges, hoffuedet paa en støtte eller stage offuer att opsettes andre onde och forargelige mennisker till affskye och forskrechning." Det er imidlertid ikke alene Slotsgaardene som Helhed, der af og til kastes et lille Strejlys, over. Engang imellem afgiver et Bondesyn til Tingprotokollen sin Kendelse angaaende Tilstanden paa et enkelt Hus i disse Gaarde. Saaledes i 1669, da der gives Skøn over Murarbejde, som Laurids og Niels Murmand har gjort. Det gælder Tæchet officer Ride-stalden 20 fag paa den norden side." Skjellingen er falden ned og ligger paa Loftet Kalken er daarlig Kornet paa Loftet næsten fordærvet af Regn Røden". Hvorfor der tages Syn paa Tingene forstaas løvrigt ikke, da der jo ikke længer skal søges kongelig Bevilling paa Istandsættelsen. Maaske det her drejer sig om en Erstatning, som Chr. F. gør gældende overfor Kronen. Der har sikkert været mange Istandsættelser foruden denne, og som ikke er kommet til Tingets Kundskab. Under Laurids Fogh-Sagen nævnes ogsaa Færgehuset. To Mænd fra Haarup har stævnet som Vidne Poul Rytters Kone i samme Hus. Der færges altsaa fremdeles, og Færgemanden hedder Poul. Ogsaa Hangen" ved Slottet hører vi i Forbigaaende Tale om, og Ladegaardens Udbedring nævnes. Det drejer sig i 1669 om en Del Langhalm at tække den med. Denne Langhalms-Historie faar Tinget iovrigt Lejlighed til at tærske Langhalm paa. Vi vil senere under Gennemgangen af Chr. F.s Strid med Bønderne faa Anledning til at høre Plejelslagene. Det er selvfølgelig ikke blot Slottets Bygninger, Mundskænken ofrer sin Opmærksomhed. Det kunde jo være hyggeligt for ham selv og nyttigt for Fæ og Avl at være i Læ for Storm og Regn, men vigtigere var det dog at faa god Gang og Drift i Godset. Og vi ser, som allerede sagt, ogsaa, at Chr. F. straks tager fat her. Men inden jeg gaar over til at omtale de Vanskeligheder, som Christian F. herved kom ind i, og som hans Efterfølgere paa Silkeborg ogsaa fik at drages med, kan det være formaalstjenligt at kaste et Blik ud over det Bondeland, som omgav Slottet, og som jo var Marken, af hvilken Fischerne skulde tage den Afgrøde, der var Renterne af de Penge, der stak i Slot og Gods. Det vil maaske kunne bringe nogen Forstaaelse af det, der rejste Vanskelighederne og dermed af disse selv. Jeg maa endnu engang minde om, at Jylland laa som et stærkt hærget Land. De fremmede Tropper, der dels som Fjender og dels som Hjælpere" havde dels gennemstrejfet dels lagt sig i Borgeleje i dette og huseret frygteligt. Ogsaa i Silkeborg-Egnen. Og Virkningerne var endnu stærkt kendelige, da Chr. F. fik Silkeborg. Der var saaledes bl. a. en Mængde øde" Gods overalt. Mange Gaarde var brændte og forladte. Undertiden tog vel de andre Bymænd sig for ved fælles Hjælp at holde Driften igang, men ofte kunde man ogsaa opleve, at de faa Ting, der stod tilbage i Elendigheden, blev stjaalne og gjorde denne endnu synligere. Mange forladte Ejendomme udbydes til Fæste i disse Aar. I et Syn paa Gaarde i Haarup 1664 nævnes Rasmus Busborgs, Rasmus Nielsens, Christen Præsts og Rasmus Koks som meget brøstfældige og Jakob (Jochum?) Skovriders er øde". Det er fem Gaarde i samme By. Lidt højere op i 60erne beskriver et Syn en Gaard i Linaa saaledes: Paa et Hus: 10 Spender nederfalden og slet øde och vil opbygges aff ny, Laden: 14 Spender er ganske brøstfældig baade med Tømmer och Tag, Stouffnuset (10 Binding - 3 Spender strød nogen løs fiel." Hans Vorms Gaard, den store Gandisgaard", i Linaa faar 1665 følgende Skudsmaal: Paa Ister Raden 4... (utydeligt) ganske utienlig, mønningen overalt øde og brøstfeldig, Taget overalt vil forbedres, der foruden fatis 4 leder inden i Gaarden, som er ganske forraadnet Anlangende laden fatis paa den norder Side 9 Spender hus, som ikke kan holde for Vand, møningen der foruden er ganske overalt øde och vil aff ny opleges." Desuden er Taget hullet, Døre borte, Gavle falden ud og Hængsler og Kroge fattes. Om et. Hus ved Slottet, som Henrik Hansen paaboede", hedder det fra omtrent samme Tid, at Mønningen var borte, 4 Spænder ganske øde for Tag og Lægter o. s. v. Saaledes kan man blive ved Godset rundt. Og hvad der blev bygget op efter Elendigheden, har sikkert været i al Tarvelighed, det holst 7

12 20 nødvendige af Tømmer lier (Ler) och tag," som det hedder om en Gaard i Linaa, der er rejst igen efter den anden Ildebrand, med sin Isterrad og 19 spender Jordgraffen hus til Laade och fee Hus." Naturligvis og heldigvis laa ikke alt i Grus. Det kan i denne Sammenhæng ogsaa have sin Interesse at se, hvad et Par jeg vil mene nogenlunde velforsynede Bondeboer i de Aar dog kunde rumme. Det er fra et Skifte i Alling 1663, vi har følgende Opgivelse: 9 Heste, 12 Køer og Kvier, 7 Ungnød, 1 Tyr, 20 Faar, 16 Lam, 8 Svin, 9 Grise, 3 gl. Grise. 2 Sølvkander, 1 Sølvbæger, 4 Sølvskeer, 12 Tinfade, 20 Tintallerkener, 2 Messingkedler, 2 Messing-Vandbækkener, 2 Haandbækkener, 1 lille Messing-Kedel, 10 Messing-Lysestager, 1 Fyrfad, 2 Kobberkedler, 2 Buløxer, 1 Bredøxe, 1 Tømmersav, 1 Skorstens-Krog, 2 Jærngryder, 3 Bolsterdyner, 1 Læderdyne, 2 Hoveddyner. I Tjenestefolks og Børns Senge 6 uldne Dyner, 3 Blaagarns-Lagen, 2 Par Pude-Foer, 2 Omhæng, 2 Sengklæder, 1 gl. Sænkedyne, 1 Bænk-Klæde, 4 Kornsække, 2 Stolpesenge med Himmel. 1 Egeskive (Bord) med lukket Fod i Storstuen, 1 Skive med aaben Fod ogsaa i Storstuen, 1 Egeskive med lukt Fod, 1 kantet Skive med lukt Fod, 1 gl. Fyrreskive, 2 Bagstole, 1 rød egebeslaaen Kiste, 1 do. Kiste, i sort jærnbunden Kiste, I rødt Skrin, 1 lille Fyr-Mælkeskab, 1 Ølkar (6 Tdr.), 1 do. <3 Tdr.), 1 do. (2 Tdr.), 1 do. (1 1/2 Tdr.), 2 gl. Øltønder, 2 halve Tdr., 2 Egebænke, 1 Bagtrug, 1 Skæppe, 1 Sold, 1 Drøsseltrug, 1 Salttrug, Melkar og Spande. 2 gl. Vogne, Plov og Harve. Hele Boet er sat i Penge til 396 Rdlr. 3 M. 14 Sk. Det andet er fra et Skifte i Laven 1672: 2 sortbrune Heste (8 Rdlr.), 1 sort Øg (8 Rdlr.), 1 graat Øg (8 Rdlr.), 1 graat Føl (3 Rdlr.), 3 Kør (18 Rdlr.), 1 Kvie (6 Rdlr.), 3 Ungnød Stude (10 Rdlr.), 2 aarings Nød (18 M.), 12 gi. Faar (6 Rdlr.), 6 Lam (6 Mark), 1 So med 5 Griser (1 Sletdaler), 2 Grisepolde (3 M.), 2 Geder (81/2 M.), 3 Kid (2 M.), 4 gl. Gæs (4 M.), 2 Bistokker (3 Rdlr.). 1 gi. Koberkedel (9 M.), 1 Skive med aaben Fod (4 M.), 1/2 Kiste uden Laas af Jærn (1 Rdlr.), 1 lidet udskaaret Skrin (3 M.), 1 gl. Skrin med Laas (12 Sk.), 2 Kringstole (8 Sk.), 2 Selder (16 Sk.), 2 Bærløb (8 Sk.), 2 Grønløbe (8 Sk.), 1 Øltønde (12 Sk.), 1 Ballie (6 Sk.), 1 Strip (3 Sk.), 1 Spand (2 Sk.), 1 Bøt (4 Sk.), 8 Mælkekar (1 M.) Korn i Laden 2 Tdr Rug, 5 Tdr. Byg, 4 Tdr. Boghvede. Rug i Marken 61/2 Tdr., hvoraf de 28 Skp. er Gødningsrug. 2 bøsit (med Bøsning), Vogne med Behørig Redskab (7 Rdlr.) Skiftet er sket mellem Fader og Søn efter Moderens Død. Drengen er kun 2 Aar gl. Hans Mødrenearv bliver anslaaet til 60 Rdlr. 6 Tdr. Rug, 20 Skpr. Byg, 14 Skpr. Boghvede og Moderens Kaabe. Den kan den lille Dreng formodent- 21 lig straks bruge, omsyet. Hendes øvrige efterladte Klæder faar Faderen at henlægge til senere, Barnet til gafn och Boed." Det kan have sin Interesse at se, hvad der fradrages Boet, før Delingen finder Sted: 3 Aars Arbejdspenge 6 Rdlr., 1 Brændsvin og andre Restancer 3 Rdlr. Rug 3 Skp. til Aarhus (Gaarden er vel en Kannikegaard), 2 Skp. Rug til Mollerup (?) 91/2 Skp. Rug, 21/2 Skp. Byg til hiorden (Hyrden) 1 Skp. Brobyg (til Resenbro) 1 Skp. til Degnen. Men selv om der fandtes Bønder, der var gaaet nogenlunde uskadt gennem Tidernes Elendighed, saa var det sikkert som Regel et trist Syn, der mødte Chr. F., naar han lod Øjnene løbe ud over sit Gods' Gaarde, Boel og Gadehuse og hen over Markerne, hvor Lyngen ofte begyndte at afløse Græs og Korn. Ogsaa Synet af de store Skove, han havde tilkøbt sig, kunde nok faa ham til at blive lidt betænkelig ved den Handel, han havde slaaet med Kronen. Disse Skove laa fremdeles i deres Skønhed og Vælde med det springende Vildt, de Tusinder af Oldensvin og disses vilde Kammerater. Men herinde lød da ogsaa stadig, som det havde gjort det lige fra den forhistoriske Tids Mørke op gennem Aartusinderne, Ulvenes Hyl, mangestemmigt og kraftigt. Lad mig standse lidt ved disse Vilddyr, der havde holdt Stand, efterat Bjørnene havde bukket under og nu kun levede Mindets Liv i de Skove og Egne, der hist og her endnu bar og bærer deres Navn f. Eks. i Bjørnholt i Borgedal ved Haarup Skov. De havde i Lenstiden været en Landeplage. De var det fremdeles i den Fischerske ogsaa. Tingbøgerne bl. a. bærer Landet over Vidne om deres Hærgen, ogsaa de silkeborgske. Den Verdslige Justitsprotokol for Gjern Herred" af 1665 fortæller, at Christen Skødt i Voldby mødte for Tinget og vidnede, at han for nogen Tid siden havde skudt en Ulv paa Voldby Mark som han for Retten fremviste samme Ulffbellge," begærede af Herredsmændene, at han af disse maatte bevilges en ringe Penge af hver Mand for sin Umage, saa vilde han gøre hans største Flid at skyde saadanne skadelige Dyr, saa mange han kunde overkomme fra hans Husbonds Gods." Chr. Skødts Tale for Skranken siger med faa Ord, at der var mange af dem. Og Vidnerne i Sagen giver ham Ret baade, hvad Mængden og Skadeligheden angaar. Det hedder nemlig videre: Saa fremstod en Del Mænd blandt dem 011uff Guyes i leno Svoger til Præsten Jakob Fogh sammesteds. Vi vil senere komme til at nævne hans Navn peder smed ibid. og Christen Degn som vi ogsaa senere vil faa Lejlighed til at beskæftige os med og Niels Andersen, Mollerup, og vedtog saavel som menig Herredsmænd, at hver Helgaardsmand skulde give Chr. Skødt for sin Umag 4 Skilling, hver Halvgaardsmand 2 Sk. en Inderste 1 Sk., paa det han dies bedere och flittigste kunde vere om at øde lege saadan skadelig Dyer." Der bliver altsaa det Aar af Herredstinget ligefrem ansat en Skytte, som skal søge at holde Bønderne Ulvene fra Halsen omtales Johan Teutzer som Ulvejæger i Jylland og Slesvig. De For-

13 22 skrifter, der af Regeringen er blevet ham givet med Hensyn til denne overordnede Virksomhed, giver et ret godt Bidrag til de danske Ulves Historie i dette Tidsrum. 1) hand skal dependere af woris Jægermester sammesteds (hvor han optræder i Funktion). 2 Hannem skal være tilladt at skiude oc fange alle ulfver med sit Jagttøyg som han self paa sin egen omkostning skal forskaffe oc pengene dertil først forskiude. 3) Dersom nogen af vore undersaatter være sig adel eller andre proprietarier af hannem begierer at hand effter ulfve paa deres eyendom ved deris tienneres hielp skulle Jage, da maa det være hannem frit tilladt, dog at det skeer med Jegermesterens Videnskab (Vidende). 4) Vore Amtmænd oc Amtsbetiente hvor han i bemeldte Jylland oc Slesvig wilde effter Ulfve jage, skal assistere hannem med folch oc wogne Jagttøy at føre. 5) Skoufrideren oc skouf Fogederne skal ved samme Jagt i Person self være tilstede. 6) Hannem bevilges for hver ulf hand enten self skyder eller ved hans Jagt af andre skuedt bliffuer udj det herret som det skeer at maa niude af hver Baard udj samme herret Toe skilling Danske. 7) Eland maa oc self beholde alle ulfve skind. 8) Maa hand oc hafve fri waaning paa Jæger Gaarden ved Skanderborg oc niude Ildebrand som andre vore Skoufridere." Disse Regler siger os, at man ogsaa fra de allerhøjeste Steder havde Opmærksomheden henvendt paa den Lands-Ulykke, Ulvene var. Og at man tillige fra samme Steder fandt det fornødent at gribe ind. Johan Teutzer blev altsaa anvist Bolig og Brændsel paa Jægergaarden ved Skanderborg vel sagtens det kongelige Jagthus i Ry. Dette laa jo saa at sige midt i de mægtige midtjyske ' Skove, hvor der vel var særlig Brug for hans Flint. Vi kan da ganske rolig fastslaa, at Johan T. i den Fischerske Tid har jaget de silkeborgske Ulve flittigt, at de silkeborgske Amtmænd og Chr. Fischer har ydet ham den paabudte Assistance, og at Skovbetjentene paa Godset i Person self var tilstede." Og det er vel sandsynligt, at Johan T. fra disse Felttog har hjembragt foruden mange Toskillinger og Ulveskind tillige megen Tak fra Chr. F. og de silkeborgske Bønder, som paa forskellig Made led under de graa Vilddyrs Udfald fra Skovene til det aabne Land mellem disse. De omliggende Herreders Tingbøger næsten vrimler af Vidnesbyrd om Ulvene. Her blot nogle enkelte Udpluk af disse fremkom for Retten tre Mænd fra Riis og fremlagde en Attest fra Frisenborg, som sagde, at disse tre Personer havde skudt og fanget sidste Lørdag Aften en Tæve Ulv med otte Hvalpe under Ustrup Skov (nu Sabro Mark mellem Sabro Krat og Skjoldelev.) De tre Mænd fik den sædvanlige Betaling efter kong. Forordning: 1 Rdlr. pr. Ulv, fremviste Chr. Jensen Snedker af Sjelle for Retten _en ung Uldhvalp" og forlangte den fastsatte Betaling for den hvilchet dommeren tilsagde hannem. saa snart Sæde tiden er forbi." 1706 kan Skovrider Peder Jakobsen af Lillering ikke mode for Retten, fordi han er paa Ulvejagt ved Viborg lader Skovrider Holger Michelsen Anker fra Skanderup oplyse i Retten en Ulv, som han i Fredag sidst afvigte hafde skutt paa Offer Holt." 1713 møder Rasmus Pedersen af Galten for Retten med 3 ulf unger som var saa stor som en stor Kat," fanget i Galten Skov. Han forlanger sin Betaling. Tinget beder ham hænge fornæfnte ulfve udenfor Tinget, som han og lovede." Man lover ham Pengene snarest. Samtidig møder ogsaa Peder Andersen, Høver, med en Ulveunge af samme Størrelse som R. P.s 1714 fremviste Chr. Nielsen Hyrde for Tinget en ulf unge," han har fanget i Laasby Skov har Skovfoged Peder Knudsen af Ry skudt en gammel Ulf og 10 Ulfue unger i Rye Skou hvilchet blev af Skaaren af hver det højere forbeen paa det de icke paa andre Steder skulde betiene sig af dem." P. Kn. mærker dem altsaa derved som sit Bytte, som ingen anden kan tage Betaling for. Samme Aar indleverer Skovrider Christian Hertz i Skanderup I I Ulveunger med afhuggede Forben til Tinget, mens Skovrider Peder Jakobsen af Lillering har skudt en gammel Ulv ved Søballe. Dette faar være nok om Ulvejagt i de fjernere Egne paa og om Silkeborg Gods. Fra de opad Slottet liggende Skove og Marker skal ogsaa nævnes negle enkelte Ting tilspørger den foran omtalte Oberførster og Vildtmester Zæbye for Retten Jochum Christensen i Haarup angaaende Ulvenes Optræden i Skovene. Og Jochum Chr. meddeler da bl. a., at Ulffuer undertiden i strenge Vinter ødeleger Vildtet, huor offer Vildbanen icke vell kand forbedres, men tid efter anden afftager." Dette er altsaa Vildtets Klage over Ulvene, som delikaterer sig med Smaavildt og det størres Afkom. I Haarup Skov synes der at have været rigeligt af disse graa Bæster. Jeg nævner her blot, at Søren Jensen i Haarup i 1711 fremviser fem Ulveunger, han har fanget inde i Skoven, og i 1720 stiller Anders Pedersen og Rasmus Nielsen fra samme By med 8 Ulveunger, som ved tinget blev ophængt." Og Vilddyrene kunde være meget nærgaaende, vel især i strenge Vintre fremviser Jens Andersen Høg fra Haarup for Retten en gammel Ulv, han havde skudt i sin Gaard. Og i 1714 har samme Mand atter de samme uvelkomne Fremmede, lige op mod Jul. Han møder da efter Højtiden med en Ulvebælg Tinget. Som Julle helligt forestod kunde hand icke dend med belgen - lade henlige," derfor flaaede han den. Man skulde jo ellers møde med hele Dyret meddeler Hids Herreds Tingbog, at Herredsskriver Jens Ander-

14 sen, Frausing har skudt en Ulv i sin Kaalgaard. Den havde bidt et Føl for ham. Ja Ulvene kunde Christian F. og hans Efterfølgere nok have Grund til at se paa med onde Øjne. Baade i Skove, paa Marker og i Gaarde øvede de deres Hærværk. Men Skovenes værste Fjende var dog ikke Ulvene. Ulvehylene inde fra Skovdybene var ikke de Lyde, der skurrede mest i Herremandens Øre. Nej langt mere irriterende var for ham Klangen af Øksen og Saven, der gik I ulovlig Skovhugst. Jeg har for Lenstidens Vedkommende vist, hvorledes denne Rovdrift i Skovene trivedes, disse til ubodelig Skade. Jeg maa for det Fischerske Tidsrums Vedkommende fastslaa, at Forholdet her var det samme. Fremdeles huggedes der ned, uden Stempling af Gallihammeren", vel i Reglen i de mørke Nætter, mellem Skovenes Eg og Bøg. Dog vel neppe mere med saa god Samvittighed som tidligere. Den fortsatte ihærdige Forfølgelse af Skovtyvene ved Mulktering og strengere Straffe, gennem Aartier, halve Aarhundreder, har vel nok efterhaanden skabt hos Befolkningen et noget andet Syn paa Sagen, maaske hos de tænksomme og lovlydige aabnet Øjnene for det landsskadelige i denne lyssky Natdrift i Skovene, men endnu florerede Skovtyveriet, og ikke engang den strenge kongelige Skov-Forordning af 1687 synes at have skabt synderlig Vending i Tingene. Jeg maa her ogsaa ved et ganske lille Udpluk af Tingbøgernes hundredstemmige, højrøstede Vidne faa Lov at illustrere denne fordærvelige Trafik. Det er levende, men triste Billeder, der gennem de gamle Skindbøgers ubehjælpsomme Sprog, glider forbi Øjet. Fra 1660erne et Par Tilfælde. I Linaa Sogneskou til Sillchiborig legends paa 11/2 Aars Tid, horup schouff, lille band og stuer band er bleven bougen og vennchetl) 1 bøg och 10 hallend ieg och imellem houll Eng og Krudhuset en ieg hougen højt op fra Jorden och 3 hallig ieg, i Skiellerup Skov 16 bøg, leno hallfued 8 bøg 2 2Ege --" o. s. v. Jens Jensen, Skovfoged i Haarup klager over Chr. Christensen, Anders Christensen og Frands Jensen i Leno, at de i Dag 3 Uger var kommen ind i Leno Fællesskov og havde Nederstøfft en Ege Roe aff en Eeg, som di haffde opfillet (hugget i Firkant) og stod och sauget." Flere Vidner har set det samme. Chr. Christensen udlod sig til disse med, at han har Husbondens Chr. F.s - Tilladelse. Men for Tinget paastaar og sværger han, at de sletikke har hugget Egen, men at det var gjort af andre, før han og Fæller kom til Stedet. Og da han havde overtaget en Øde Gaard i Leno och hans Hosbondh haffde den største Part udi fellisschouffuen, saa understod han sig med hans Hosbonds schouffogdes beuilling och thog Same neder hougen gren til at bøge och forbeder hans gaard med, som er ganske øde." ') Vist væltet. fældet; jvf. no. Dial. vinke, de. Dial. vinkle vakle". 25 Chr. C. søger altsaa at vælte Skylden over paa imaginære Huggere. Odegaardens Behov og Skovfoged Jens Jensen. Om det lykkes ham, er vel usandsynligt meldes, at der i Tingskoven hvor Tinghuset i sin Tid laa. deraf vel Navnet og Sorring Skov er hougen" i den første bogi stub 35" og i den anden tuende bøgj, som Kroppen endnu leger paa steden, den Enne paa 20 læs den anden paa 16 læs" store Træer ser man oplyses, at der er hugget en Del mellem Lild Sø och Holmb Eng, Sturebund og lille bund." Og i Seyse" (Sejs), hvor der nu ikke har været nævneværdig Skov i det sidste hundred Aar, men hvor Lyngen havde afløst Skoven, ligesom Agerland og Plantage nu afløser Lyngen, vahr hougen 6 Ege, de thuende hafde veret skallet" (afbarkede). 1 Skjellerup Skov, som Søften Rasmussen er Skoufoged offer" er 6 Bøge hugget. Ligeledes i Laffuend Schou f" og Raaballe Enemærke er der hugget ned. I Raaballe er Skoven ogsaa forlængst en Saga blot. I 1678 staar Anders Andersen i Krudhuset og vidner og sværger, at han 2. Paaskedags Morgen tidlig saa, at 7 Karle kom kørende af Haarup Skuv med et 18 Alen langt Egetræ. Der var 8 Heste for. Men Vognen gik i sønder. De spændte saa Hestene fra og undrendte" paa Vejen ad Voel til. Anders kendte ikke Mændene. I Reglen kan man vel gaa ud fra, at Bønderne ikke angav hinanden for ulovlig Skovhugst. Man har dog Eksempler paa det modsatte, saaledes i Jens Busborg i Haarup beklagede sig da for den daværende Ejer af Silkeborg, Daniel Fischer, over at Laurs Nielsen ibid med Hug og Slag havde overfaldet hans Datter Kirsten, og i Tilgift paa Anmeldelsen meddeler han, at L. N. har hugget en grøn Eg i Borgedal har Jens Høg i Haarup hugget ulovlig 3 Ege, 1 ved Stetten paa Byens Vanggærde, 1 ved Kolkjær og 1 ved Gondals-Kol og 1 Bøg i Bag-Krog (vist Bund-Krog). Jens søger at snakke sig fra Begivenheden, skønt en 10 Alen lang Egekævle ligger i hans Gaard og vidner højlydt imod ham plyndres Laasby Skov for Træbark. Der siges, at hos Peder Sørensen er pildt" 30 Birke og en Del Ege, hos Chr. Andersen 33 Birke, som laa i hans Lade, og hos Hans Brocher fandtes 40 Knipper Wie-Barch." En fjerde Mand har hugget 1000 Tøndebaand til Øltønder. I 1705 panter Skovrider Holger Michelsen for Træ, der er hugget i Skal-- bøge" og ved Daller" i Haarup Skov og senere solgt til Jens Hagensen Linaa Kro opdager Sr. Hans Jakob Bfihr", Ridefoged paa Silkeborg. hugget Træ i dyfkiersdal" og Syndr Vangs gierde". Naar Skovfogderne kom over Tyvene, gik det, som tidligere nævnt, naturligvis ikke altid af uden Skrammer. Saaledes siges der om Skovfoged Jens Rasmussen i Laasby, at han blev ynkelig slagen og saare ilde mishandlet," da han vilde pante en Skovtyv for sin Økse. Det var almindeligt at gøre dette. Man

15 26 havde jo saa et Vidne i Øksen. Og fra Galten fortælles i 1706 om et andet voldsomt Optrin mellem Opsyn og Tyve. Søren Knudsen og hans Søster har taget til 4 Egeleder i de kongelige Skove. Skovrider Peder Jakobsen møder i deres Gaard og vil have Kævlerne med sig til Herredsfogden, Claus Jessen. Men de to Søskende kalder Naboer til Hjælp og slaar Kreds om Byttet, som de vil værge med Hug og Slag. Skovrideren og hans Følge henter da Herredsfogden. Men heller ikke det hjælper, thi Søren og Søsteren staar fremdeles ved Træet, han med en Økse og hun med en Ellestaver i Haanden. Med denne naar hun at faa Skovrideren givet et Dask i Hovedet. Angriberne maa retirere, men naturligvis bliver Forsvaret en dyr Historie for de to Søskende. De maa bøde 60 Lod Sølv, køre Lederne til Herredsfogden og desuden betale Procesomkostninger. Ogsaa ulovlig Milebrand var almindelig. I 1710 opdager Skovrider Chr. Hertz brændende Miler i baade Linaa og Skjellerup Skov, og 1713 er en stor Del af Mændene i Haarup, Skellerup, Linaa og Mollerup i Fedtefadet for ulovlig at ville skaffe sig Trækul o. s. v. Det var jo i Reglen Bønderne, som drev disse ulovlige Næringsveje. Men ogsaa fine Folk kunde som i Lenstiden foretage disse tvivlsomme Handlinger. Selveste Oberst Preen blev grebet i ulovlig Skovhug. Han boede i Slutningen af Aarhundredet i Linaa, i en af Gaardene under Silkeborg, vist i den Præsten Palle Vendel havde haft i Fæste. Han kaldes i Krigs og Portionsbog" over hans Regiments Ryttergods udj Jodland 1696" højt klingende Hr. Obriste Welb. Adam Erenreich von Prehn"'). Hans tyske Afstamning har formentlig bl. a. givet sig Udslag deri, at han talte bedst Tysk, i al Fald skrev han sikkert ikke Dansk. Paa en skriftlig Klage, som indgaves over ham, svarede han nemlig paa Tysk. At der stod baade Ærbødighed og Respekt om den høje Militær kan skønnes af flere Ting. BI. a. af Præsten Jakob Foghs pyntelige og hvad Titulaturen angaar omhyggelige Indførelser i Linaa Kirkebog, hvor det gælder Begivenheder t. A. E. Preen. Var af gammel mecklenborgsk Adel, som i 2den Halvdel af det 17de Aarhundrede kom til Danmark. Søn af Kvartermester Johan Adam til Nfittel i Libau. Vist den Ritmester P., som i den skaanske Krig 1676 gear frem fra Landskrona med 70!teste og et Par Snaphaner og indbringer 34 Fanger Ritmester og Major ved lianiseins geworb. Rytterregiment. Nævnes dog ogsaa som Oberstløjtnant i iste sjællandske nationale Rytterregiment Kongen beordrede da P. og Major Bugenhagen som Rytterofficerer til det belejrede Kristiansstad. De skal her signalisere deres Ankomst ved den lange Bro ved at sætte deres Hatte pas Kaardespidsen. Udsendt paa Parti fra Landskrona Ligger syg samme Sted samme Aar. Blev Kristiansstad Chef for 169 Ryttere, men saa kasseret under sit Forhold under Belejringen. Gik samme Aar til Bornholm at.afhente de pas øen strandede svenske (c. 4000, 1000 druknede). Blev pensioneret San Amtmand over Ringsted Amt. I 1684 atter Chef for en geworb. Eskadron Ryttere. Samme Aar oversat til 5te jyske Ilytteriregiment som Brigader med dette Regiment i Brabant i engelsk-hollandsk Tjeneste. Død Gift. 1) Anna Marie Kunstorff (d. 1678) i Ringsted. 2) Anna Sophie Leschebrandt (d (?)). 3) (7) 27 i den Preen'ske Familie. Da Obristens Frue dør i 1693 og begraves under Altergulvet i Linaa Kirke, skriver Præsten: Høy-ædle oc Velbaarne Hr. Obriste von Prehn hans hiert-elskende den Høy-ædle oc Velbaarne af Dyder oc qvaliteter exemplar-frue Oberst-jnde Sophia Leschebrandt døde i Leyren ved Snachebech"') d. 24. Sept. oc effter forregaaende hendes egen disposition oc voteren hviler her i Alter Gulv under hendis Epitaphio." Og da Oberstens Datter i 1696 vies i Linaa Kirke, skriver han med store smukke latinske" Bogstaver Velbaarne Jomfru Elsabe Sophia von Prehn" og Baron Christian Albrecht von Kielmans Eck." Denne Mand var Ritmester ved jyske Regiment, der var indkvarteret i Skanderborg og Aakjær Amter. Denne adelige Herre og Militær af høj Rang, Oberst von Preen, deler altsaa Syn med Bønderne paa den ulovlige Skovhugst. I 1696 er Oberstens Navn nævnet i Forbindelse med Skovtyveri, som Jens Høg har begaaet i Haarup og Skjellerup Skove paa ialt 6 Ege og 12 Bøge og som han søger at undskylde derved, at samtlige Haarup Bymænd ogsaa skover ulovligt. Det kommer under Sagens Gang frem, at ogsaa i Haldved er der hugget, og Skovfoged Niels Andersen erklærer, at det er Oberst Preens Folk, der har været paa Færde. Han havde mange Gange talt med dem derom," men det havde ikke hjulpet. I 1698 er det galt igen. Oberst Preen har da købt en Gaard med 3 Gadehuse til i Høver, og han behøver Fjæl at reparere med her. Disse lader han saa hugge i Skærbøge i Haarup Skov. (Navnet bruges endnu om en meget høj Banke vest for Haldved). Obersten har sat to af sine Folk, Simon Pedersen og Jens Dyr, i Gang med Økser og Save. De tages saa paa fersk Gerning af Daniel Fischers Fuldmægtig Niels Vendelbo, som der senere vil blive Anledning til at nævne. Her anholdes en af Skovhuggerne en gammel afdanket Soldat, som altid plejer at gaa til Oberstens." Maaske er det ham, der, efterat der er pantet dem en øxe af," forklarer, at det er paa Oberstens Befaling, de hugger, og at de har Ordre til at køre Træet til Høver. Hvad Dan. F. har tvunget Obersten til at bøde, ved jeg ikke. Men det er maaske efter at denne er bleven bremset i Linaa Skov, at han har forsøgt sig med ulovlig Skovhugst i Høver. Han stævnes i al Fald for dette der i ) Iflg. Pont. Atlas skal Obristen selv være bleven puttet ned under klirren!, et. thi i dette tales om, at der i 1768 findes et Epithafium over Manden og hans tre Fruer. Cancell. Brevbøger" fortæller endvidere, at hans Lig har faaet Lov til..paa et Fjer dirigent. at opstaa" (d. v. s. Inden det endelig begraves). Hans sidste Hustru død og om hende siges, at hun maa opsættes saalænge hendes Arvinger begære det, siden at begraves om Aftenen". Hendes Lig er altsaa ved Lys eller Fakler sat ned under Altergulvet til de forud afdøde. Epithafiet er forlængst fjernet fra Korets Væg. Derimod findes endnu i Kirken en smuk Sølvkalk, som Obersten har skænket. For at det ikke skal gaa I Glemme, hvem Giveren er, har han ladet sit Navn indridse paa den 6 for skellige Steder med Bogstaverne A. E. P. F. R. De sidste to Bogstaver er set henlede fra hans tredje Hustrus Navn.

16 28 Atter i 1701 er Skovfoged Jens Høg, Haarup, for Retten, denne Gang som Vidne mod Obersten. Han siger, at der er bleven hugget meget af Oberstens Folk. Og navnlig erindrer han, at han engang kom i Haldved-Skoven med Jens Sørensen og sal. Laurids Nielsen, som da boede i Haarup, og traf Oberstens Folk, som netop havde hugget en stor Eg (for ca. 200 Aar siden var der altsaa stor Egeskov, hvor der nu er Lyng og sandede Agre). Hos Folkene stod Oberstens Søn. Jens Høg forlangte Pant. Men Sønnen henviste til Faderen, som nok skulde give ham Besked paa, hvad Jens Høg skulde sige til Daniel F. Saa Iluldved Bunker, vest for Linaa. gik Jens Høg til Obersten selv, og denne svarede, at han vidste ikke rettere, end at Husbonden paa Silkeborg jo selv ejede den Gaard, Obersten boede i, og naar denne huggede, kom det jo Gaardens Opbyggelse tilgode. Adskillig flere Gange endnu antræffes Oberstens Folk paa ulovlig Skovhugst. En af Gangene pantes der for en graa Vadmelskiol." Og det er ikke blot Militæret, der forsynder sig mod Skov-Ordinansen. Ogsaa Gejstligheden gribes i det samme. I 1673 finder Skovfoged Jens Jensen paa Linaa Gade Et Egi Køffuel, som var bort thagen Christian F.s Skouf 1 Horup." Tirsdagen efter kom han paa Gaden i Linaa til Hr. Jacob Nielsen (Fogh) (Præsten) ved samme Ege-Kævle. Og da kendtes Jac. N. ved denne. Sagen henvises til den gejstlige Ret, under hvilken Præsterne sorterede. Hvorledes denne har taget paa Historien vides ikke. Synet paa Skovene som et Slags Fælleseje, hvor det gjaldt Skovhugst, var altsaa ogsaa i Fischernes Tid ens for alle, og det interessanteste her er. at selv Skovejerne synes at dele denne Opfattelse saalænge det gjaldt andres Skove. Chr. F. lod i al Fald til at gøre det. Thi i 1674 beskylder den tidligere omtalte Mads Poulsen, Randers, hvis Gods grænsede op til Chr. F.s, denne for at have ladet udvise og hugge i Frausing Østerskov, som tilhørte Mads til sine Tjenere. Og i Riis og Ilder Skove har han forgrebet sig paa 24 store grøn Olden bøgi." Sagen var ganske aabenbar, thi paa Roden af Bøgene var slagen et Mærke med Bogstaverne C. F. Chr. F. er paa dette Tidspunkt paa Rejse, i København, og hans Foged vil have Sagen opsat i 4 Uger, til Chr. F. kommer hjem. Han formoder da, at de to Skovejere og Naboer vil kunne tale sig tilrette om Tingene. Men Mads P.s Repræsentant i Retten vil have Dom straks. Retten tør dog ikke dømme her. Maaske har Herredsfogden haft Fornemmelsen af at sidde som et vist Dyr mellem to Negle. Han vil have Sagen for paa tilbørlig steder." Det vil vel sige for Landstinget. Hvorledes Sagen endes, vides ikke. Til Slut kan anføres, at det ofte havde sin Vanskelighed at opspore Skovtyvene. Ved et Tyveri i en af Skovene henfaldt Opsynet i længere Overvejelser over, hvorvidt Skovtyven havde haft Sko, Støvler eller Træsko paa. Og det var jo heller ikke altid let at følge Vognslaget" (Hjulsporet) lige til Tyvens Dør eller Savladet. Det slap i Reglen op, naar man kom til Alfarvej. -- Man vil forstaa, at de silkeborgske Skove og det ulovlige, der i dem foregik, kunde volde Chr. Fischer mange Bryderier, men de største Vanskeligheder havde han dog, hvor det drejede sig om Inddrivelsen af hans Tjeneres Afgifter: især Landgilden, Egten og dens Afløsning i Arbejdspenge. Ydelserne var her de samme som under Kronen, og jeg kan henvise til nogle Opgivelser i Silkeborg Slot" 1. Men det skønnes af mange Tingtrætter mellem det silkeborgske Herskab og Fæsterne, at der har været rigeligt med Restancer gamle og nye at Bønderne over hele Godset ikke har kunnet og maaske i mange Tilfælde ikke villet udrede det, der paahvilede dem, og at Chr. F. og hans Efterfølgere undertiden har gjort sig selv Arbejdet vanskeligere ved Forsøg paa at sætte enkelte Ydelser bl. a. Arbejdet og Arbejdspengene op. Tingbøgerne især de fra Hids Herred er i det Christian F.ske Tidsrum ofte i en lidt sørgelig Forfatning, saa det er ikke grumme meget, de her giver Oplysning om. Men da Godset gaar over til Daniel Fischer, aflægger de god tydelig Besked. Og enkelte Ting her kaster tillige Lys over, hvorledes Tilstandene har været i Christian F.s Tid. Et lille Udsnit af Hids Herreds Tingbøger vil her være paa sin Plads, især da det ogsaa lader os forstaa, at det maaske mere end Chr. F. selv er hans Fuldmægtig", Chr. Christensen, der er den ansvarshavende. Da Daniel Fischer har overtaget Silkeborg, stævnes i 1681 alle Bønder i Svostrup, Gødvad, Sejling, Sinding, Balle, Funder og Ebstrup for Restancer Landgilde og Arbejdspenge. Efter denne vidtspændende Stævning paaberaa-

17 30 ber Bønderne sig fra alle Sider den slette Behandling, de har faaet af Chr. Christensen, som da af Chr. Fischer paa en eller anden Maade var bleven Kejlstrup overladt til Forvaltning. Fra alle Sider paastaar de, at der ingen Restancer er, eller dog ikke saa mange, som det opgives. De har blot ikke faaet Kvittering fra Chr. C. for det ydede. Han kaldes i Tingbogen mest Christen Skriver", forige Fuldmægtig paa Silkeborg". Han faar ikke paahængt det sædvanlige Sr. eller,,vel fornemme", agtbar", ærlig". Det er, som om Herredsskriveren med denne Undladelse viser sin Haan og Tilslutning til Bøndernes Klager over ham. Christen C. siges paa dette Tidspunkt at være Forpagter paa Bastrup. Rimeligvis har han i sin Silkeborg-Tid vidst at skovle saaledes til sig, at han har kunnet gaa ind i en mere selvstændig Stilling. Her et lille Udklip af Klagerne, som de for Skranken falder fra de indstævnede Sognemænd. Villum Pedersen, Sejling, siger, at Chr. C. et Aar tog paa hans Mark 32 Traver Rug, 13 Traver Havre og et Læs Hvede uden at give Kvittering. Fra Poul Nielsen 2 Køer uden samme Bevis. Og de paastaar, at han lod dem gøre ligesaa meget Arbejde til Kejlstrup som til Silkeborg Ladegaard. Chr. C. benægter ikke dette, men han lader dem vide, at han til Gengæld har holdt Tyr til deres Køer og Hingst til deres Hopper. Gødvad Mænd klager over, at ogsaa de har gjort alt for meget Hovarbejde til Kejlstrup i Pløjning, Opsætning af Gærder, Høbjærgning, Møgkørsel, Høstning o. s. v. Ja, Jens Grove i Kejlstrup har endog ulovlig været sendt i Egtkørsel med Tømmer fra Silkeborg Skove til Tammestrup og Hansted Bro, som Chr. C. da. byggede. Chr. C. paaberaaber sig, at han havde Chr. Fischers Tilladelse dertil. Han fremviser dog ikke noget skriftligt Bevis herfor. Chr. Knudsen i Svostrup, - Søren Lauridsen, Dalsgaard, Søren Lassen ibid.. har han uden Kvittering blokket for henholdsvis: 6 Nød og 2 Faar, 2 store Nød ved 4 Aar og 45 Faar, alt Kornet: 6 Traver Rug og 21 Traver Havre. Ja, de Balle Mænd paastaar, at han har slaaet Laas for deres Ladedøre og forsat deres Rugsæd" og senere ladet Kornet bortføre o. s. v. Man faar gennem det anførte en Fbrestilling om, hvorledes en haard og egennyttig Ridefoged kunde ride Fæstern'e. Og tillige hvor værgeløse disse stod overfor en saadan. Trods Bøndernes energiske og enstemmige Protest mod Restancerne dømmes de imidlertid til at punge ud. Dettd sker dog først efter flere Opstrammere. Og denne Affære som adskillige ancire siger os tillige, hvor skævt Christian F.s Forhold til sine Bønder let kunde blive med en saadan Foged som Mellemmand. For mange ny tiltrædende Fæstere og dem var der altsaa mange af - var ogsaa Stedsmaalet eller Indfæstningen en tung Udskrivning. I enkelte Tilfælde blev det da ogsaa slettet. F. Eks. hvor Gaarden eller Bolet i lang Tid 31 havde ligget ubrugt hen, Bygningerne var nedfaldne, og der altsaa bogstavelig talt skulde begyndes paa bar Bund, ofte med Tillæg til Byrden, idet der skulde ydes Ophold" (Aftægt) til et Par gamle Folk, der oplod" Fæstet. Ogsaa her maatte Christian Fischer enten nedsætte stærkt eller helt eftergive, atter et føleligt Indtægtstab. Det kan her være paa sin Hads at oplyse, hvorledes det Papir, som opsattes og tinglæstes ved Fæstets Overtagelse og Aftrgtssporgsmaalets Ordning, kunde se ud. Den verdslige Justitsprotokol for Gjærn Herred i 1666 fortæller følgende fra Hjortegaarden i Linaa, og jeg gengiver Aktstykket med Protokollens Retsskrivning. Det er Christen Christensen, der oplader den gamehl gard som han nu paabor" til Christen Mortensen fra Haarup at stede och feste." Det vil altsaa sige, at det er efter Forhandling med Chr. F. og med hans Samtykke, Sagen ordnes saaledes: 1) skal bemeldte Chr. Christensen haffue til Hus werrelser for Sig Siølff og sedt Femon (Kreaturer) det støcke Jord moll (Maal) at bøgge paa, som legger Sønden ved Ildsted-Rollingen (Ister-Rolling = Stuehus) i torn. Gard mellem Garden och Preste-quindens Gard') saa well som det lidet støcke huus, sum nu staar paa forskreven Jordmol. 2) skall hand aarligen haffue En ager i huer Indtægt som kand folde threj skiper udj nemlig saaledes at nar ieg (Chr. Mortensen) tagher siellff di tou første beste och største, skall torn. Christen Christensen haffue den thridie Nest effter Paa Følger och det till udflech (?) och der Som Samme Agger icke falder i det fald och sted at hand Rundelig folde threj skiper Sæd i den daa skal Jeg udlige hannom saa møget Jord paa et andet sted aff lige saa godt Jord, at hand skal haffue fuldkommen fyldest dersom Torn. Ager huor som helst den falder Er større end till threj skipper Sæd daa skall forskr. Chr. Christensen udtage aff den fra sig eller haffue det udj min mende och skal hand det met sit eget giødning och femon dørche offer oc indaufle. 3) skall hand haffue till Kallgordtzsted (Have) den liden Kalgord Øster bechen i hauffuen op mod Kierche muren huelche forskreffuen threj Poster Jeg forbemelt Chr. mortensen loffuer oc beplegter mig Erligen at holde Chr. Christensen och hans Hustrue deres liffstid uden skade och schadesløs i alle maader och fri Tor ald affgifft i alle maader huad hans kong. mayts. skatter belanger daa skal Chr. Chr. sielff betale ald skatten til Philippi Jacobi daug først kommendes och Siden holde haldt met mig udj skatten indtil St. Michels daug førstkommendes." En hel Del Vitterligheds-Vidner har underskrevet sammen med de to paagældende Mænd. Endnu et Par Aftægtskontrakter fra Egnene skal her anføres. En gammel Mand i Klintrup skal af sin Stifsøn, hvis han da ikke vil blive gaaende hos ham i Gaarden, have saaet 4 Skp. Byg, I Td. Havre, I Skp. Hvede aarlig i _Bor- 1) Den under Oberst Preen omtalte, som paa dette Tidspunkt er heatet ar Palle Wendels og Eftermanden Jakob Smagbiers Enke og hendes to Døtre..

18 32 Jord", og saa skal den gamle være pligtig til at hjælpe den unge, med hvad han kan udrette i høstens som och andre tider, naar fornøden gøres." Desuden skal han føde ham 1 Ko og 6 Faar. Niels Vestergaards Svigermoder i Skellerup stævner Svigersønnen for den Aftægt, han skulde yde hende, men som han vil luske sig fra ogsaa her kommer Aftægtsforholdets Skyggesider frem. Aftægten lyder paa: 1 Skp. grøn land til indtægt aarlig at bruge til udslid (til Jorden er udpint; Alsæddrift) en agger aarlig at bruge pa birche bierrig. Niels V. skal Ørke og dyrke begge Stykker 1 Læs Hø til hendes Faar og fri Husrum 4 gul (Gulv) huus i gaarden med behørende haufve sted til Kohl," Tørv til Ildebrændsel. Af Byrder, som ogsaa i Betragtning af, at Tilstandene i det hele var trykkende hvilede tungt paa Bøndernes Skuldre og forringede deres Ydeevne overfor Herskabet paa Silkeborg, maa nævnes Udgifterne til Soldatervæsenet. De militære Pligter laa jo i første Række paa de unge Karle, som udtoges til Soldater til den Fire-Aars-Tjeneste. At det kunde falde et helt Sogns udtagne Mandskab ind at udeblive, naar de skulde fremstille sig til Brug, ses i 1673, da en hel Del unge Karle fra Skjellerup, Linaa, Mollerup og Haarup undlader at møde for Amtsherren" Ebbe Gyldenstjærne i Randers. Af og til rømmes der da ogsaa. I 1674 beviser Jens Andersen, Mollerup med to Stævningsmænd for Retten, at Chr. Christensen er stævnet til hans Moder Karen Jensdatters Bopæl i Linaa. Han er skrevet til Soldat og indrulleret, men nu ganske Entuigt" (undveget) og bortrejst. Han skal om muligt paagribes vidner Haarup Mænd, at Chr. Jensen, Jens Svendsens Søn, som var udskrevet til Soldat, og som de i sin Tid forkyndte Udskrivningen for hos hans Fader, nu er flygtet. Tinget dømmer ham til at indfinde sig straxen" ellers skal han lide Straf. Og tre unge Karle fra Mollerup, Haarup og Skellerup er samme Aar rømt for at undgaa at komme i Trøjen. Disse Flygtninge var ikke altid lette at faa opsporede, da deres Standsfæller ofte skjulte dem og paa andre Maader hjalp dem under Flugten. Ja, undertiden hændte det nok ogsaa, at de forsvarede de unge Karle, hvor de blev antruffen. 1 anden Række kom saa de bosiddendes Pligt til at underholde Soldaterne. At man søgte at undddrage sig denne Pligt ses af og til. Saaledes stævner Kvartermester Hendrich Jakobsen i 1674 Jens Søfrensen, Dallerup, Jens Rasmussen, Overgaard i Laasby, Jens Andersen og Niels Piersen i Mollerup for Udstyret til deres militære Andelsforetagende, en Rytter. Det drejer sig om en ny Hest, 3 Alen Rønbay" vel en Slags Lærred til Foer ved hans Cap, som fatis a Allen 24 Ehr Penge 2 Rdlr. En nye Kiol, som Rytteren fattes 6 Rdlr. 4 Mark. 1 Par Støffuel schaffter med ford udj 1 Rdlr. 2 Mark. I Par boxer 2 Rdl. 4 M. En Carbiener skieftt af Ny 3 M. Rytterens Sadell at fly och udstuppe 1 M. 4 Skl. Rest paa Rytterens Løn 4 Rdl. ialt 37 Rexdl. 2 M. 4 Sk." De fire Mænd dømmes til at betale. Og lignende Efterladenhed overfor Rytter-Udgiften ses altsaa af og til. Og der var mange hele Landet over, som løb fra Gaard og Grund for de militære Udgifters Skyld. Allerede i 1621 forlyder om Bønderne, der skulde bære Omkostningerne ved Militæret ved det jyske Regiment, at 450 havde ingen Soldat og vilde ingen have og mest" opsagt deres Gaarde. For at dække Udgifterne ved Soldaterholdet greb mange til at hugge til Upligt" i Skovene. Man kan ganske rolig fastslaa, at dette nationale Værn, hvorvel det paa mange Maader var at foretrække for den lejede Hær, alligevel i det Fischerske Tidsrum paa Silkeborg ogsaa der red Befolkningen som en Mare. Og vel ikke blot i økonomisk Henseende klagedes der højlydt over Oberstløjtnant Buehvalds') Rytteri, at de undertiden gandske natten igiennem schenche adtskillige Drich och holde uordentlige huus." Borgerskabet i Byerne og Rytterne kommer ofte i Spektakler med hinanden med schielden och Slagsmaal." Regeringen resolverer. at den skyldige Part skal straffes paa Kroppen med fengsell eller træhest uden videre proces." Er de lige gode om Skylden, skal de have samme Konfekt. At der har været Spektakler paa Silkeborg og i Omegnen mellem Bønder og Soldater vides. Det siges i en kgl. Skrivelse af 1660 om den der logerende Soldateske til Hest og Fods," at den forlanger mere af Bønderne end tilladt er. saa det bliver disse til allerstørste Ruin och forderfvelse." Det paabydes Officererne, at Eders riegtige Router til woris Lehnsmand (Hans Friis) sammesteds, naar band begierer, fremwiiser, paa det wiides kand huad folck der udj lehnedt er och worder indquarteret och huad effter Kriigs ordinantzen kand tilkomme." Denne sidste kgl. Befaling gælder dog maaske nærmest de passerende Regimenter. De 14 tidligere omtalte Officersgaarde opretholdes fremdeles i Silkeborg Amt til Bolig for Befalingsmændene. I Chr. F.s Tid nævnes af Officersnavne i det silkeborgske Kompagni Kaptejn Johan Normann"), Løjtnant Claus Sterch') og Fændrik Jakob Arends"). 1 ) Maaske Friederich Buchwald til Billch, Seekamp, Rostorff o. s. v. Hofjunker hos Chr. IV Tjent Kejseren i Sachsen, Sverrig, Oberstløjtnant i dansk Tjeneste Fra 1638 Bestalling paa en Eskadron. Blev 1643 Chef for en Rytterstyrke I Jylland, men blev her slaaet og fanget af Svenskerne ved Kolding. Med i Overfaldet paa Itzeho Foretog en heldig Ekspedition til Vesterhavsøerne. Blev 1645 overfaldet ved Helde af den svenske Oberst Bøttinger, mistede 1000 Mand og blev taget til Fange. med Resten. Deltog i 1657 i Krigsraadet i Bartheheide og randede til ufortøvet at angribe Svenskerne, selv om man skulde søge dem i Pommern. Deltog i Ekspeditionen til Stift Bremen, skulde her dække Anders Bildes Tilbagetog mod Vrangel, men vægrede sig ved det og forlod Hæren. Blev stillet for en Krigsret, dømt fra Ære, Liv og Gods, flygtede fra København, blev senere benaadet mod at afgive en stor Del af sine Godser til Kronen. (Hirsch). 5 ) Maaske Balter Johan N. Gefreiter i Jyske Regiment Landfolk I Kaptejn Hans Frederik Nordermanns Komp., I Juli Han var og 1671 Fændrik I nordjyske nationale Regiment (2det jyske) og Ina i Vendsyssel. Er antegnet paa Listen i 1672 som Løjtnant (var Løjtnant før 1673). Nævnes endnu som Løjtnant I en Krigsretssag fra Findes Ikke paa Listen (Hirschl. ') En Claus Sterch (eller Stærch) opføres i 1675 som Major til Hest til Disposition. Silkeborg Slot. Ilt. a 33

19 Jeg vil ogsaa her benytte Lejligheden til at nævne nogle flere Soldaternavne fra Silkeborg Amt og da især fra Christian F.s Gods. De er hentet fra en lidt senere Tid 1696 i den tidligere omtalte Krigs og Portions Jorde Bog," men de giver et nogenlunde godt Begreb om den nationale Hærs Elementer. De allerfleste Soldater er aabenbart tyske, lejede og stillede af de Bønder, som egent- lig selv skulde fylde Hærens Rammer. Og det er interessant at lægge Mærke til, hvorledes enkelte af disse Udlændinge har giftet sig med Landets Døtre og givet deres Navn til Bondeslægter og andre Slægter, som endnu findes rundt om Silkeborg, som Woetmann, Dehn, Vosgerau, Riese (Riis) o. fl. I Laasby Sogn og By laa to Corporaler, hvoraf den ene hed Joseph Staber, og otte Gemene hvoraf de seks hed Christopher Lampmann, Hans Jørgen Reichwalt, Henrich Nagel, Christopher Kremmer, Borchardt Brummerquelt og Diderich Westerholt, i Alling laa to Gemene Christopher Boot og Johan Spanenberg. Kiilsgaard underholdt en Geni. Christian Schfit, Kaybygaard, to, hvoraf den ene liar Navnet Friderich von Osten. Af Laurids Nielsen, Mollerup, og to Mænd i Laasby Sogn holdtes Poucheren" Hinrich Schlun. Trompeteren hed Frederich Frantz Michel Zitz. Mellem de 60 Mand, Kompagniet bestod af, tager jeg nogle flere Navne i Flæng som alle har god tysk Klang: Claus Riese, Adam Mentz, Bernt Kulman, Phillip Schein, Simon Brøchner, Daniel Slembach, Johan Meinertz, Erich Slembach, Friderik Schultz, Michel Kraut, Hans Jørgen Wildbret, Gabriel Schlficher, Hans Meier, Frederich Weidemann. Naturligvis støder man ogsaa paa danske Navne, men de er tyndt strøet. Idet vi forlader Omtalen af de silkeborgske Soldater i Slutningen af Aarhundredet og den Byrde, det var for Befolkningen, og derved ogsaa bidrog til at øge Vanskelighederne for Christian F., kan tilføjes, at ogsaa Præsternes Ydeevne lægges der Beslag paa, dog vist særlig i Anledning af den skaanske Krig. De skal skaffe Kongen Artilleriheste, Tre Præster skal skillinge sammen og 1676 ansattes han som Compagni-Chef (Kaptejn) i den gullandske Milits. Major i denne samme Aar, kommanderede et Compagni Middeltredings Udskrivning, laa i 1678 paa Kluste. Samme Aar melder Morten Barthold, under hvem Sterch sorterer, at Sterchs Tjener, der var en indfødt Svensker, havde bemægtiget sig alle Majorens Ejendele og i Band flyglet til Bland. Han blev dette Aar rekvireret over til Armeen i Skanne. Berthold skriver, at han skal blive beordret afsted, men at han nødig vil undvære ham, da han er en god Officer og vel lidt af Befolkningen paa øen. Sterch sendes alligevel til Skanne, men Berthold maa senere have faaet ham tilbage, thi 1 Efteraaret 1678 embarkeres han tillige med den gullandske Landkommissær Herrler paa Morten Bartholds Skude for at rende tilbage til Gulland. Skuden bliver imidlertid af Storm forslaaet til den kurlandske Kyst og lander omsider i Danzig, hvor Sterch og Herder endnu befandt sig lian ansøgte om og fik Afsked i Han levede endnu 1707 i stor Armod med sine Børn og erholdt det Aar Tilladelse til at hensætte Bøsser foran Kirkedørene Fyrstendømmer og Grevskaber. 4 ) Jakob Arends eller Ahrentz, Fændrik I Iste sydjyske Infenteriregiment (Joachim Schack) fra 1670 til 75, var 1675 som Kaptejn I samme Regiment Bisidder i en Krigsret (Hirsch). skaffe en Hest og -saa sende den til Aarhus. I dette hippologiske Sammenskud har altsaa ogsaa de silkeborgske Præster maattet deltage. Med det hidtil anførte om de Vanskeligheder, Vinskænken gik ind til ved Overtagelsen af Slottet, har jeg tillige forsøgt at tegne enkelte Sider af Livet, som det rørte sig omkring Silkeborg efter Lenstidens Ophør. Men ligesom det under Skildringen af denne var mig magtpaaliggende at skildre den Baggrund mod hvilken Livet paa det gamle Slot burde ses, saa er det mig ogsaa her om at gøre at male, ud fra de Kilder, der har staaet til min Raadighed, det Bondeliv, som nu rørte, sig om dette. Jeg maa derfor nok faa Læsernes Tilladelse til at drage endnu nogle Linjer i Tidens Ansigt. Som Supplement til Bondehjemmenes fortrykte Forhold i det Fischerske Tidsrum kan bl. a. anføres, at det f. Eks. i Linaa Sogn har knebet mange at betale deres Købmandsregninger i Aarhus. Fra Tiden omkring Aarhundredskiftet kræver en Aarhus Købmand ad Rettens Vej en hel Række Bønder i Sognet: i Laven saaledes Laurids og Niels Kjær, Jens Corporal, Niels Kopyt dette Navn forekommer den Dag i Dag i Byen omskrevet Kupert Jens Rask ogsaa af ham kan paavises indensogns Descendenter Kjærs Møller Søren og i Linaa, Søren Borup, Niels Smed, Chr. Lassen, Niels Høg, Jens Hagensen (Kromanden), Jens Vestergaard og et Par Stykker til, i Mollerup Niels Borup og i Skellerup Søren Smed, Niels Corporal og Niels Vestergaard. Regningerne lyder paa mange forskellige Ting: Stangjærn, Bergfisk, Flæsk, spansk Salt, Byg, Malt, Sild, Sko, Papir o. s. v. Jens Vestergaard er mærkværdigvis, da der jo ogsaa dengang lavedes Træsko i Egnen her noteret for 4 Par Træsko til 12 Skilling. Lidt senere stævnes ogsaa Mathias Rytter hvis Efterkommere endnu kan paa- vises i Sognet i Laven af Madam Inger salig Hendrik Grønborgs Enke i Aarhus for en laant Rigsdaler og en Rulle Tobak til 5 Mark 6 Skilling. Og i 1706 sender Petter Bredstrup, Aarhuus, en Række Regninger til Hjortegaarden i Voel, Smeden i Skellerup, Corporal Jørgen Holmer i Flensted, Søren Borup i Linaa, en Mand i Gødvad o. fl. Jon Deign" i Linaa er ogsaa mellem hans Debitorer med en Regning paa 3 Rdlr. 1 Mark 4 Skilling. = At det ogsaa af og til har knebet at udrede Tjenestefolkenes Løn er øjensynligt. Denne Udbetaling synes, maalt med Nutidens Folkeløn, at have været ret ringe, men man maa her atter erindre sig Pengenes høje Værdi i de Tider. Jens Nielsen Sand i Linaa vidner 1673 i Retten i en Tyendesag, med hellig Ed og oprakt Finger," at han forleden var tilstede i Ane Bertelsdatters Hus och Stue i Lena och saa och hørte at Bertel Jensen Vorm sted og fest Chr. Christensen tilhollendes hos sin Moder Karen Jensdatter i Lenna for at tjene ham fra Mikkelsdag med 3 Dir. i Løn:" Men Karlen er ikke mødt i Tjenesten. En Tyendesag af 1679 kan det ogsaa her have sin Interesse at grave op af Tingbøgerne, baade fordi den siger noget om Tjenestefolks Kaar og er sat i Forbindelse med et Navn, der allerede er nævnet og senere vil blive nævnt: Præsteenken Margrete Zoegas i Linaa. Hun stævnes for 2 Skpr. Rug-Sæd i Marken, 35

20 36 som afdøde Anders Piesen (naturligvis Pedersen, men man sagde og siger endnu Piesen), Per Bondes Søn i Sorring, havde hende aftjent, samt hans Klæder, en Hat og et Par Støvler. Det er Faderen, der stævner. Jens Bjerregaard Røgen fremlægger skriftligt Svar paa Marg. Zoegas Vegne, hvori siges, at Kornet har Byens Kvæg opædt," men hun gav ham rede Penge i Stedet, saa sandt Gud og hans hellige Ord skal hjælpe." Hvad Klæderne angaar, da var Karlens Fader den første, som var i Karlens Herberge efter hans Død og fik, hvad der var. Men da Faderen kendes ved Arv, maa han vel ogsaa kendes ved Gæld. Marg. Z. har nemlig betalt den afdødes kgl. Skat med 1 Rdlr. Noch bekom hans Fader og Søster til hans Lig: 1 Lagen til 1 Rdlr., Lærred til en Skjorte 3 Mark, en Nathue 2 Mark och som det var paa Aarsens Thide, der hand døde, at Slet och Høst stod for, och Karel paa dend thid var unde at faa, nødis jeg till at minde Niels Mortensen i Sorring fra sin Kone och Smaa Børren och gaff hannem derfor 3 Traff Rug paa Halvinds (Halveds) bach, som jeg skall vere hans fulde hiemmel och formener ieg Effter som hand Sechter mig for en pahr Støffuel och en hat, at han bøhr at beuise mig om ieg har gjort hannem nogen thid Sleb (?) o. s. v." Ogsaa Brændevinsbrændingen og det deraf følgende stærke Drikkeri maa der regnes med som noget, der kendetegner Tiden. Det har uden Tvivl sat sit Mærke paa Silkeborg-Bønder ogsaa. Hatten, Dækket og Piben er bleven flittigt brugt. Hist og her ser man da ogsaa, at Herremændene søger at sætte en Stopper for Brænderiet. Saaledes afskaffer Rasmus de Broberg, Sjelle Skovgaard, alle Brændevinskedler paa sit Gods; thi hvis same Brændevins Kiedler hafde bleffuen ved macht hafde Byen derover blefuen ruineret och fordervet," hedder det, og i en Dom denne Sag vedrørende siges om Brændevinsdrikkeriet, at Bønderne derved gives Leilighed til u-nøttig Pengespilde og sin giernings forsømmelse." Det er aldeles kendeligt, at Chr. F. har gjort de samme Erfaringer. At Kroerne spillede en stor Rolle i Befolkningens Liv, er der mange Vidnesbyrd om. Man hører stadig, at der der hentes en Stob Øl eller en Pot Brændevin, og at man søger Skænkestuen til længere Drikkelag. Og det var,.saavidt skønnes, meget almindeligt, at man efter Søndagstjenestens Afholdenhed tog Revanche i Kroen, især hvis de to Bygninger laa tæt ved hinanden. En livlig Krohistorie fra Linaa i 1696 giver et godt Indblik i det, der kunde foregaa i Kroen efter Gudstjenesten. Den fortjente at citeres i sin Helhed, men jeg maa her nøjes med at referere ganske kort, at Carl Gustav Rosen fra Lavengaard har fra Kirken søgt ind til Kromand Thomas Andersen, for een og anden affaire med Posten at forrette, huor Jeg mig en stunds tiid eller tou (en eller to Timer altsaa) opholdte." Det blev nok nærmere tre Timer, Rosen sad i Kroen, og han har nok drukket en Del med forskellige, bl. a. I Pot eller to" med en Studiosus hæderlige og vellærde Claus Orumb vel sagtens en yngre Mand af den store Vormske Familie, som vi tidligere har omtalt der var Informator hos Regi- 37 mentskvartermester Lethmates'), som boede der i Byen. Blandt de tørstige var ogsaa den tidligere omtalte Skovrider Peder Jakobsen. Denne Mand beskylder Carl Rosen for Vildttyveri, og det kommer til et heftigt Krostueoptrin mellem dem. Der bliver Lejlighed for P. Jakobsen at gribe en Bøsse og true Rosen med et Skud, og af Optrinet flyder en Klage fra denne og en Retssag. Men det, jeg her vil understrege, er dette, at Krostuen synes at have været fuld af drikkende Kirkegængere, de kom og gik" hedder det. Der blev, ogsaa efter andre Tinghistorier at dømme, drukket bravt i Linaa Kro og andre af Kroerne paa Silkeborg Gods. Og det er ikke blot Bønderne, der demonstrerer Brændevinsbrænden og -Drikkeri. Ogsaa Degnene synes at have taget virksom Del her. Saaledes stævnes 1705 Degnen i Linaa Joen Olufsen Faumør vist en halvstuderet Islænder eller Nordmand, som senere vil komme paa Tale Eders Hustru och hendes Søster Anna Christensdatter saavelsom Eders tienestepige for dend overlast Som mine udschichede" Stævningsmændene, Herredsfoged Claus Jessen har sendt - af Eder er tilføyet med videre." Det drejer sig om, at Joen Olufsen har handlet imod kong. befal. ang. brendevins brending och selgen." Joen 0. har altsaa ikke blot taget mindre venligt mod Stævningsmændene, men ogsaa brændt og solgt Brændevin d. v. s. haft ulovlig Kro i sin Degnebolig i Linaa. Ja, af en omtr. samtidig vidtløftig Sag mellem Kromand Jens Hagensen ibid., der jo har Krobevilling, og en hel Del ulovlige Brændere og Sælgere fremgaar det, at ærværdige Mag. Clemend Poulsen, Sogne Præst i Lenne haffer solt 011 och brendevin siden han der bleff Præst hafft 011 udj Lavind Bye At selge til udtapning hos Søren Corporal saa och bemelte Sogne Præst haffer holt eller ladet tørre Øl til udtapning til Ane Rasmusdatter Vestergaard, som nu ha'ffer Jens Nielsen Snedker och er nu boendis i Præstens hus i Linaae By." Stod det saaledes til med det grønne Træ, hvorledes maa Tilstanden da ikke have været mellem det tørre. Der udkommer da ogsaa i dette Tidsrum den ene kong. Forordning efter den anden 1689, 1690, 1700 som forbyder dend store Misbrug med u-lovl. Kroe-hold och brendeviins brenden paa landet, snart hos hver bunde." _Alle brendevins pander og disteleer" skal være aldeles afskaffet," fordi Bønderne falde I last och vorder hengiven til brendeviins Drikkeri." Det ses ikke, at Christian F. har optraadt mod Drikkeriet, men jeg gentager, at han sikkert har gjort de samme Erfaringer ang. dette som baade de Broberg og Kongen. Af Drikkeriet flød selvfølgelig som altid i mange Tilfælde megen Raahed. Brændevinen eller Øllet nævnes ikke altid som det bagved liggende. Men man kan i de fleste Tilfælde skimte dets Medvirken klager Bould (Bodil) Jakobsdatter, Haarup over Jens Rasmussen, Mollerup. Han har overfaldet hende udj Engen udi Husbonds arbejd och slagen hende paa hendes høyre haand