Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN

Transkript

1 Voksen- og plejeudvalget DAGSORDEN Sted: Posthaven i Grenaa Posthaven Grenaa Dato: Tirsdag den 28. februar 2017 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (O) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Voksen- og plejeudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg i Posthaven i Grenaa Klippekort til beboere på plejecentre Ældrepolitikken - Hovedemner og målgruppe Udkast til høringssvar - Psykiatriplan for Region Midtjylland Forslag til kvalitetsstandarder for kommunikation, personlig og praktisk pleje samt bostøtte Forslag til kvalitetsstandard for boliger Anvendelse af feriepuljen i 2016 på handicap- og psykiatriområdet Kommunalt tilsyn på plejecentrene Farsøhthus, Møllehjemmet og Plejecenter Glesborg Status på ibrugtagning af velfærdsteknologi Orientering om STU Orientering Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Ankeafgørelser Ankeafgørelser...23 Bilagsoversigt...24 Norddjurs Kommune

3 Voksen- og plejeudvalget Besøg i Posthaven i Grenaa P35 17/1097 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget aflægger besøg i Posthaven kl

4 Voksen- og plejeudvalget Klippekort til beboere på plejecentre A00 17/2778 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med finansloven for 2017 blev der afsat 380 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en klippekortsordning for ældre beboere på plejecentre. Formålet med midlerne er, at ældre borgere, der flytter på plejehjem, skal opleve at være herre over eget liv, og få hjælp til at gøre ting, der giver livskvalitet for dem. Hver plejehjembeboer modtager ca. en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen til aktiviteter, som de selv er med til at bestemme. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats. I 2017 og 2018 udmøntes tilskuddet via en pulje, som kommunerne skal ansøge om tilskud fra. Norddjurs Kommunes andel af puljen er 2,522 mio. kr. i 2017 og Vejledningen til puljen er vedlagt som bilag. Ansøgningsfristen for puljen er den 3. marts Forvaltningen foreslår, at der etableres en klippekortmodel, der er forankret på de enkelte plejecentre. Den enkelte beboers kontaktperson vil være nøgleperson i forhold til at sikre, at beboerne både kender ordningen, og at de kan benytte de individuelle tilbud. I forhold til de svageste beboere, herunder borgere med demens, vil de pårørende blive inddraget i hvilke aktiviteter, der bedst imødekommer borgerens ønsker, og hvad de kan have gavn af. Hver beboer modtager et klip på en halv time pr. uge, som kan spares op til længere varende aktiviteter. Tilsvarende vil der i nogle tilfælde være mulighed for, at en mindre gruppe af beboere samler deres klip til en længere aktivitet. 2

5 Voksen- og plejeudvalget De konkrete tilbud og aktiviteter vil afhænge af mulighederne og efterspørgslen på de enkelte plejecentre. Nedenfor er der nævnt en række eksempler på forskellige typer af tilbud. Erfaringen fra klippekortmodellen for borgere, der bor i eget hjem er, at det i høj grad er ledsagelse til dagligdagsaktiviteter, der efterspørges. Dette kan f.eks. være: Ledsagelse til shopping, frisørbesøg, café mv. Ledsagelse til besøg hos familie Ledsagelse til ture på museer mv. Med henblik på at fastholde beboernes mulighed for at være herre over eget liv kan der f.eks. også tilbydes hjælp til: Hyggestunder med snak eller spil At modtage gæster til kaffe eller middag (udefrakommende eller andre beboere på plejecentret) Hjælp til madlavning. Der vil desuden kunne etableres tilbud, så en lille gruppe beboere kan gå sammen om fælles aktiviteter som f.eks.: Ture i byen Café-besøg på plejecentret for 2-4 beboere, hvor der dækkes pænt op med dug og personalet serverer. Et forslag til Norddjurs Kommunes ansøgning samt en formandsudtalelse fra ældrerådet er vedlagt som bilag. 3

6 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommunes andel af puljen er på 2,522 mio. kr. årligt i 2017 og Fra 2019 og frem udmøntes midlerne via bloktilskuddet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der indsendes en ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om tildeling af Norddjurs Kommunes andel af puljen på 2,522 mio. kr. i 2017 og at midlerne fordeles mellem kommunens plejecentre efter antal faste pladser. Bilag: 1 Åben Ansøgning til pulje for klippekort til beboere på plejecentre 22994/17 2 Åben Høringssvar fra formandskabet i ældrerådet 30104/17 4

7 Voksen- og plejeudvalget Ældrepolitikken - Hovedemner og målgruppe P22 16/16735 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Voksen- og plejeudvalget godkendte på sit møde den 28. november 2016 en drejebog for udarbejdelsen af en ny ældrepolitik i Norddjurs Kommune. Drejebogen er vedlagt som bilag. I løbet af januar 2017 har der været afholdt tre offentlige møder under overskriften Hvad er det gode ældreliv?. På møderne har de fremmødte bl.a. givet deres input til hvilke målgrupper, der skal omfattes af ældrepolitikken, og hvilke hovedemner, den kommende politik bør forholde sig til. Styregruppen for ældrepolitikken har samlet materialet fra den indledende proces og udarbejdet et notat, der beskriver et forslag til målgrupper, kerneværdier og hovedemner. Notatet er vedlagt som bilag. I forslaget er de mulige målgrupper for ældrepolitikken inddelt i tre kategorier, der kan danne grundlag for en drøftelse af, om ældrepolitikken primært skal fokusere på de borgere, som modtager kommunale ydelser, eller om den skal omfatte alle ældre borgere i Norddjurs Kommune. På voksen- og plejeudvalgets møde skal der tages stilling til hvilke målgrupper, der skal omfattes af den nye ældrepolitik og hvilke hovedemner den nye ældrepolitik skal forholde sig til. Resultatet af voksen- og plejeudvalgets drøftelser skal sendes til høring i ældrerådet. Høringsfristen er fastsat til den 20. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 5

8 Voksen- og plejeudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at voksen- og plejeudvalget tager stilling til: 1. hvilke målgrupper, der skal omfattes af den nye ældrepolitik i Norddjurs Kommune. 2. hvilke hovedemner, ældrepolitikken skal forholde sig til. Bilag: 1 Åben Forslag til drejebog for udarbejdelsen af en ny ældrepolitik /16 2 Åben Notat om målgruppe og hovedemner i ældrepolitikken 30995/17 6

9 Voksen- og plejeudvalget Udkast til høringssvar - Psykiatriplan for Region Midtjylland G01 17/3566 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Region Midtjylland har udarbejdet et udkast til Psykiatriplan 2017, som er sendt til høring, med en høringsfrist den 6. marts Psykiatriplan 2017 udstikker retningen for arbejdet i de kommende år. Fokus i planen er på at skabe strategisk retning frem for detaljerede handleplaner/initiativer. Hermed er der mulighed for løbende at tage højde for, at patienternes behov og psykiatriens behandlingsmetoder kan ændre sig. Region Midtjylland udarbejder årligt en handleplan på baggrund af Psykiatriplanen, hvor der udpeges indsatsområder for det kommende år. Psykiatriplan 2017 er ikke afgrænset til en bestemt årrække. Det er tanken, at regionsrådet i forbindelse med den årlige status på psykiatriplanen skal vurdere, hvornår Psykiatriplan 2017 skal revideres. Denne vurdering foretages første gang ved udgangen af Forslaget til Psykiatriplan 2017 tager udgangspunkt i visionen Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom på patientens præmisser. Psykiatriplan 2017 indeholder indledningsvis en beskrivelse af en række udfordringer, der har betydning for udviklingen og tilrettelæggelsen af indsatsen: Ulighed i sundhed. Ændringer i sygdomsbilledet. Utilstrækkelig sammenhæng og uklar opgavefordeling. Behov for forbedrede behandlingsmetoder. Lægemangel. 7

10 Voksen- og plejeudvalget De overordnede strategier for udviklingen af psykiatrien beskrives herefter på baggrund af otte mål for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Udkastet til Psykiatriplan 2017 for Region Midtjylland er vedhæftet dagsorden som bilag, sammen med høringsbrevet og en oversigt over høringsparter. Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til et høringssvar fra Norddjurs Kommune til Psykiatriplan 2017, der er vedlagt som bilag. Psykiatriplanen forventes herefter endeligt godkendt i regionsrådet i april Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til høringssvar til Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017 drøftes. Bilag: 1 Åben Høringsbrev - Psykiatriplan /17 2 Åben Høringsudkast - Psykiatriplan /17 3 Åben Høringsparter - Psykiatriplan /17 4 Åben Udkast til høringssvar fra Norddjurs Kommune - Psykiatriplan for 30326/17 Region Midtjylland

11 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandarder for kommunikation, personlig og praktisk pleje samt bostøtte P23 16/20420 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til reviderede kvalitetsstandarder for Norddjurs Kommunes servicetilbud på kommunikationsområdet, for personlig og praktisk hjælp samt for bostøtte. De væsentligste ændringer i forhold til de nuværende kvalitetsstandarder er: Kvalitetsstandard for kommunikationsområdet: Der er kommet ny leverandør på høreområdet. Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp: Der er kommet større fokus på den rehabiliterende indsats. Kvalitetsstandard for bostøtte: Der er primært sket mindre sproglige præciseringer Det er tilføjet, at støtten til borgerene koordineres, hvis de modtager støtte efter såvel Servicelovens 83 som 85. Ændringerne er markeret med rødt i kvalitetsstandarderne. De reviderede kvalitetsstandarder med tilhørende indsatskataloger har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Kvalitetsstandarderne med tilhørende høringssvar er vedlagt som bilag. 9

12 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at de reviderede forslag til kvalitetsstandarder for Norddjurs Kommunes servicetilbud på kommunikationsområdet, for personlig og praktisk hjælp samt for bostøtte godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet 14440/17 2 Åben Indsatskatalog for kommunikationsområdet 14449/17 3 Åben Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp 14439/17 4 Åben Indsatskatalog for personlig og praktisk hjælp 14446/17 5 Åben Forslag til kvalitetsstandard for bostøtte 14437/17 6 Åben Høringssvar fra ældrerådet 28929/17 7 Åben Høringssvar fra handicaprådet 30794/17 10

13 Voksen- og plejeudvalget Forslag til kvalitetsstandard for boliger P23 16/20420 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes servicetilbud på boligområdet. Den væsentligste ændring i forhold til den nuværende kvalitetsstandard er, at botilbud til særligt sårbare borgere er blevet medtaget. Ændringer er markeret med rødt i kvalitetsstandarden og indsatskataloget. Den reviderede kvalitetsstandard skal sendes til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringsfristen er fastsat til den 20. marts Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for Norddjurs Kommunes servicetilbud på boligområdet sendes i høring i ældrerådet og handicaprådet. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for boliger 22962/17 2 Åben Indsatskatalog for boliger 22971/17 11

14 Voksen- og plejeudvalget Anvendelse af feriepuljen i 2016 på handicap- og psykiatriområdet A00 14/4317 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte et årligt beløb på 2,140 mio. kr. til etablering af en ferieordning for beboerne i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Kommunalbestyrelsen besluttede i forlængelse heraf på sit møde den 20. maj 2014, at: den nuværende ressourcefordelingsmodel på botilbudsområdet ligeledes anvendes ved fordelingen af de afsatte midler til etablering af en ferieordning for beboerne i de forskellige botilbud. det sikres, at de afsatte midler til ferieordningen kun må anvendes til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejdernes ledsagelse af beboerne i forbindelse med ferierejser og lignende arrangementer. de enkelte botilbud hvert år skal redegøre for anvendelsen af midlerne. uforbrugte midler i de enkelte botilbud skal tilbageføres med henblik på fordeling blandt de øvrige botilbud. Der er udarbejdet en samlet opgørelse over de enkelte botilbuds anvendelse af de tildelte midler til ferieordningen i Opgørelsen er vedlagt som bilag. Af redegørelse for anvendelsen af midlerne for 2016 fremgår det, at der tilsammen er brugt kr. Planlægningen af anvendelsen af midlerne for 2017 er allerede godt i gang. 12

15 Voksen- og plejeudvalget Økonomiske konsekvenser I budgettet for 2016 og overslagsårene er der afsat et årligt beløb på 2,140 mio. kr. til etablering af en ferieordning for beboerne i Norddjurs Kommunes botilbud på voksen handicap- og psykiatriområdet. Der er ikke uforbrugte midler i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at redegørelsen for anvendelsen af midlerne til ferieordningen i 2016 godkendes. Bilag: 1 Åben Redegørelse over forbrug af feriepulje 2016 på socialområdet 29011/17 13

16 Voksen- og plejeudvalget Kommunalt tilsyn på plejecentrene Farsøhthus, Møllehjemmet og Plejecenter Glesborg K09 16/16673 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdets visitationsenhed har aflagt et uanmeldt og et anmeldt tilsynsbesøg på følgende plejecentre: Plejecenter Glesborg, henholdsvis den 8. november 2016 og den 22. december Plejecenter Farsøhthus, henholdsvis den 8. november 2016 og den 9. januar Plejecenter Møllehjemmet, henholdsvis den 19. oktober 2016 og den 12. januar Tilsynsrapporterne med tilhørende høringssvar fra bruger- og pårørenderådene samt ældrerådet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne godkendes. Bilag: 1 Åben Rapport - Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Plejecenter Glesborg 11147/17 2 Åben Rapport - Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn på Plejecenter 11800/17 Møllehjemmet 3 Åben Rapport - Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Plejecenter Farsøhthus 11850/17 4 Åben Høringssvar fra ældrerådet 28932/17 14

17 Voksen- og plejeudvalget Status på ibrugtagning af velfærdsteknologi S49 17/619 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Efter vedtagelsen af Norddjurs Kommunes velfærdsteknologipolitik har det målrettede fokus på anvendelsen af og investeringen i velfærdsteknologiske produkter betydet, at velfærdsteknologi i dag er til glæde og gavn for rigtig mange borgere, og også for medarbejderne. Der sker stadig en løbende udvikling på området og nye produkter kommer til, mange bliver bedre og en del overgår gradvis til at blive betegnet som almindelige hjælpemidler. Som besluttet i velfærdsteknologipolitikken er indsatsområderne: Den personlige pleje Praktisk hjælp Rehabilitering og mestring Sikkerhed og tryghed Strukturering af hverdagen. Det er oplevelsen, at den indkøbte velfærdsteknologi bruges og medvirker til at sikre større selvstændighed og frihed for den enkelte borger, men også at velfærdsteknologien i høj grad bidrager til at skabe bedre arbejdsmiljø for medarbejdere, og at det i mange plejesituationer har været muligt at gå fra 2 til 1 medarbejder. De nyeste investeringer har i høj grad haft fokus på træning og rehabilitering. Her er udstyret under implementering, og den afledte effekt kan endnu ikke konstateres. 15

18 Voksen- og plejeudvalget Investeringen i velfærdsteknologi prioriteres i forhold til: 1. Sikre og kendte tiltag 2. Afprøvning af nye metoder 3. Prøvehandlinger. I forhold til den afledte besparelse af investeringerne, så forventes det, at besparelserne nås. Det er stadig vanskeligt helt nøjagtigt at henføre besparelsen til den konkrete velfærdsteknologiske løsning. Det kan f.eks. dreje sig om træningsudstyr i trænings- og rehabiliteringscentrene, som skal bidrage til, at borgerne hurtigere rehabiliteres og dermed ikke får brug for hjælp fra hjemmeplejen. Den afledte besparelse skal derfor høstes i hjemmeplejen. Besparelser, hvor den velfærdsteknologiske løsning bruges lokalt, og hvor man direkte kan se, at der er behov for færre medarbejdere, er nemmere at forklare og realisere. Her er eksemplet Ecamove, der er et automatisk vendesystem. Der arbejdes kontinuerligt med at udbrede viden om de mulige velfærdsteknologiske løsninger, og der arbejdes kontinuerligt med de forandringer, den nye teknologi medfører. De større velfærdsteknologiske investeringer fordrer en grundig information og i nogen grad uddannelse af både medarbejdere og borgere, hvis ibrugtagelsen skal ske optimalt. Det kan bl.a. kræve undervisning/oplæring i brugen af de forskellige teknologier og systemer, samt at de rette fysiske forudsætninger er tilstede. Der rapporteres årligt om status på implementeringen af særlige velfærdsteknologiske løsninger til KL. Det drejer sig om loftlifte, skylle-tørre toiletter, spiserobotter, samt anvendelsen af den model, der er udviklet til implementering af velfærdsteknologi. Med undtagelse af spiserobotter er oplevelsen, at løsningerne anvendes, hvor det er muligt. Spiserobotter blev oprindeligt fra KL s side vurderet til at skulle aflede en stor besparelse i kommunerne. Det har vist sig, at det ikke er realistisk. Loftlifte og skylle-tørre toiletter betragtes og bevilges nu som almindelige hjælpemidler. 16

19 Voksen- og plejeudvalget I forbindelse med indførelsen af velfærdsteknologi er der aktuelt fokus på følgende konkrete udviklingsinitiativer: 1. Information og videndeling i forhold til medarbejderne via nyhedsbreve og vidensnetværk. 2. Oprettelse af demo-/undervisningslokale på hjælpemiddeldepotet, hvor vil være muligt for medarbejderne at lære om og afprøve velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det vil også være muligt, at borgere kan afprøve forskellige modeller eller løsninger. 3. Screening og evalueringsmetode som skal udarbejdes for hver velfærdsteknologi, som bl.a. indeholder en vurdering af de forventede gevinster, forudsætninger og udfordringer, samt hvordan teknologien implementeres og hvordan gevinster realiseres. Århus Universitet er blevet kontaktet omkring muligheden for, at studerende kan være behjælpelig med udvikling af metoden. 4. Teknologierne opsamler selv data (også kaldet Internet of Things IoT ) som f.eks. kan give information om, hvordan velfærdsteknolog bliver anvendt og i hvilken sammenhæng. Derved kan der hurtigt reageres, hvis teknologien ikke bliver brugt, og medarbejderne kan slippe for at bruge store mængder tid på registrering og administration. Vedlagte skema viser den aktuelle status for ibrugtagelsen af velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser. Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om ibrugtagningen af velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune tages til efterretning. 17

20 Voksen- og plejeudvalget Bilag: 1 Åben Status på ibrugtagelse af velfærdsteknologi 24177/17 18

21 Voksen- og plejeudvalget Orientering om STU I00 17/3543 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Der er udarbejdet en aktuel status for STU ungdomsuddannelsen i Norddjurs Kommune. Den viser: Hvor eleverne på STU kommer fra Udviklingen i antal elever på STU fra 2011 og frem Prognose for antal helårselever på STU Hvad laver elever, der har afsluttet et STU forløb. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om status på STU tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status på STU 30094/17 19

22 Voksen- og plejeudvalget Orientering I00 17/45 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Voksen- og plejeudvalget afholder dialogmøder den 6. marts o Dialogmøde med ældrerådet kl o Dialogmøde med handicaprådet kl KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum afholdes den maj 2017 i Aalborg. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 20

23 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan A00 17/18 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for voksen- og plejeudvalget for Arbejdsplanen for 2017 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for /17 21

24 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser K03 17/372 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling På voksen- og plejeudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2017 fra Ankestyrelsen. Siden voksen- og plejeudvalgets møde den 31. januar 2017 er der modtaget én ny ankeafgørelse hvor myndigheds- og visitationsenheden på socialområdet har truffet afgørelse. Sagen er blevet stadfæstet. Der er ikke modtaget nye ankeafgørelser i sager, hvor hjælpemiddelafdelingen og visitationsafdelingen på sundheds- og omsorgsområdet har truffet afgørelse. En oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 22

25 Voksen- og plejeudvalget Ankeafgørelser K03 17/372 Lukket sag Sagsgang: VPU 23

26 Voksen- og plejeudvalget Bilagsoversigt 2. Klippekort til beboere på plejecentre 1. Ansøgning til pulje for klippekort til beboere på plejecentre (22994/17) 2. Høringssvar fra formandskabet i ældrerådet (30104/17) 3. Ældrepolitikken - Hovedemner og målgruppe 1. Forslag til drejebog for udarbejdelsen af en ny ældrepolitik (144493/16) 2. Notat om målgruppe og hovedemner i ældrepolitikken (30995/17) 4. Udkast til høringssvar - Psykiatriplan for Region Midtjylland Høringsbrev - Psykiatriplan 2017 (30328/17) 2. Høringsudkast - Psykiatriplan 2017 (30329/17) 3. Høringsparter - Psykiatriplan 2017 (30327/17) 4. Udkast til høringssvar fra Norddjurs Kommune - Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017 (30326/17) 5. Forslag til kvalitetsstandarder for kommunikation, personlig og praktisk pleje samt bostøtte 1. Forslag til kvalitetsstandard for kommunikationsområdet (14440/17) 2. Indsatskatalog for kommunikationsområdet (14449/17) 3. Forslag til kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp (14439/17) 4. Indsatskatalog for personlig og praktisk hjælp (14446/17) 5. Forslag til kvalitetsstandard for bostøtte (14437/17) 6. Høringssvar fra ældrerådet (28929/17) 7. Høringssvar fra handicaprådet (30794/17) 6. Forslag til kvalitetsstandard for boliger 1. Kvalitetsstandard for boliger (22962/17) 2. Indsatskatalog for boliger (22971/17) 7. Anvendelse af feriepuljen i 2016 på handicap- og psykiatriområdet 1. Redegørelse over forbrug af feriepulje 2016 på socialområdet (29011/17) 8. Kommunalt tilsyn på plejecentrene Farsøhthus, Møllehjemmet og Plejecenter Glesborg 1. Rapport - Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Plejecenter Glesborg (11147/17) 2. Rapport - Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn på Plejecenter Møllehjemmet (11800/17) 3. Rapport - Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Plejecenter Farsøhthus (11850/17) 4. Høringssvar fra ældrerådet (28932/17) 9. Status på ibrugtagning af velfærdsteknologi 1. Status på ibrugtagelse af velfærdsteknologi (24177/17) 10. Orientering om STU 1. Status på STU (30094/17) 24

27 Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan Voksen- og plejeudvalgets arbejdsplan for 2017 (30895/17) 25

28 Voksen- og plejeudvalget Underskriftsside Olaf Krogh Madsen (L) Lars Sørensen (V) Inger K. Andersen (O) Pia Bjerregaard (O) Lars Møller (A) Lars Pedersen (A) Birgitte Poulsen (Ø) 26

29 Bilag: 2.1. Ansøgning til pulje for klippekort til beboere på plejecentre Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22994/17

30 Ansøgningsskema: Pulje til klippekort til plejehjemsbeboere Ansøgningsfrist den 3. marts 2017 kl Ansøgning sendes til att. Søren Svane Kristensen Kommunes navn Generelle oplysninger Navn: Adresse: Postnummer: By: Cvr nr. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Kontaktinformationer på tilskudsansvarlige Skriv navn, telefon og adresse for de tilskudsansvarlige i projektet. Juridisk ansvarlig (navn): Søs Fuglsang Stillingsbetegnelse: Sundheds- og omsorgschef Telefon: abskf@norddjurs.dk Projektleder (navn): Stillingsbetegnelse: Telefon: Jens Deibjerg Hassing Udviklingskonsulent Jdh@norddjurs.dk Evt. kontaktperson (navn): Telefon:

31 Budgetoplysninger Hvad er det totale budget? Angiv det totale budget i henholdsvis 2017 og Kommunens andel af klippekortmidlerne fremgår af vedlagte oversigt. Detaljeret budget for projektet indsættes under det udfyldte ansøgningsskema og indsendes sammen med skemaet til Sundheds- og Ældreministeriet. Ansøgte beløb 2017 (indsæt beløbet fra oversigt- beløb i kr. ) Ansøgte beløb 2018 (indsæt beløbet fra oversigt- beløb i kr. ) Projektoplysninger Det bekræftes hermed, at de ansøgte midler anvendes til klippekort til plejehjemsbeboerne (sæt kryds) X Det bekræftes hermed, at klippekortet anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats (sæt kryds) X Beskriv hvorledes det sikres, at alle plejehjemsbeboerne får tilbud om og kan benytte tilbuddet Tilbuddet etableres på de enkelte plejecentre, så det iværksættes så tæt på den enkelte borger som muligt. Beboernes kontaktpersoner vil være nøglepersoner i forhold til at sikre, at de kan benytte de individuelle tilbud. I forhold til de svageste borgere, herunder borgere med demens, vil de pårørende udover kontaktpersonerne blive inddraget i beslutningen om hvilke aktiviteter, der bedst imødekommer den enkelte borgers ønsker, samt hvad denne magter og kan have gavn af. Angiv hvorledes oplysnings- og informationsindsatsen for at skabe opmærksomhed om klippekortsordningen på plejehjem tilrettelægges Personalet på plejecentrene informerer de nuværende beboere direkte om tilbuddet, via beboernes kontaktpersoner. Der udarbejdes et informationsmateriale, der beskriver tilbuddet, som udleveres til nuværende og kommende beboere på plejecentrene. Der annonceres på kommunens hjemmeside, samt i plejecentrenes nyhedsbreve. Desuden sendes informationsmateriale til kommunens ældreråd, samt de enkelte plejecentres bruger- og pårørenderåd. Angiv antallet af beboere visiteret til plejehjem mv. fortrinsvis for ældre i kommunen (januar 2017) Side 2

32 344 Angiv antallet af plejehjem mv. fortrinsvis for ældre i kommunen (januar 2017) 6 (Driften på to plejecentre er sammenlagt, så der er tale om 5 selvstændige aftaleenheder) Giv eksempler på tilbud/aktiviteter plejehjemsbeboerne forventes at modtage/deltage i som følge af klippekortmodellen De konkrete tilbud og aktiviteter vil afhænge af mulighederne og efterspørgslen på de enkelte plejecentre. Her gives en række eksempler på forskellige typer af tilbud: Erfaringen fra klippekortmodellen for eget hjem er, at det i høj grad er ledsagelse til dagligdagsaktiviteter, der efterspørges. Derfor tilbydes eksempelvis: - Ledsagelse til shopping, frisørbesøg, café mv. - Ledsagelse til besøg hos familie - Ledsagelse til ture på museer mv. Med henblik på at fastholde beboernes mulighed for at holde eget hjem tilbydes eksempelvis hjælp til: - Hyggestunder med snak eller spil - At modtage gæster til kaffe eller middag (udefrakommende eller andre beboere på plejecentret) - Hjælp til madlavning. Der etableres tilbud, så en lille gruppe beboere kan gå sammen om fælles aktiviteter som f.eks.: - Ture i byen - Café-besøg på plejecentret for 2-4 beboere, hvor der dækkes pænt op med dug og personalet serverer. Underskrift, sted og dato: Side 3

33 Bilag: 2.2. Høringssvar fra formandskabet i ældrerådet Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30104/17

34 Voksen- og plejeudvalget 22. februar 2017 Høringssvar fra formandskabet i ældrerådet til ansøgning vedr. klippekortsordning på plejecentre Formandskabet har læst forvaltningens forslag til ansøgningsskema til Sundheds- og Ældreministeriet. Ældrerådet kan anbefale de foreslåede tilbud/aktiviteter for beboere i plejehjem. Derudover foreslås endvidere: Til en enkelt beboer: en halv time sammen med en musikpædagog/terapeut Til en gruppe af borgere: En sangtime (ønskekoncert). En udfordring kan blive at opmuntre nogle af beboerne til at modtage tilbuddet. I afsnittet om information foreslår ældrerådet tilføjet i lokalaviserne. Venlig hilsen på vegne af ældrerådet Formand Jens Erik Madsen og Næstformand Anna Lund Hansen

35 Bilag: 3.1. Forslag til drejebog for udarbejdelsen af en ny ældrepolitik Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

36 Sundhed og Omsorg DREJEBOG FOR UDARBEJDELSE AF NY ÆLDREPOLITIK 14. OKTOBER 2016

37 Drejebog for udarbejdelsen af ny ældrepolitik Baggrund Norddjurs Kommune skal i 2017 udarbejde en ny ældrepolitik. Nærværende dokument indeholder en drejebog for processen for udarbejdelsen af politikken. Processen inddeles i to faser: 1) Fastlæggelse af politikkens hovedemner og målgrupper 2) Formulering af indhold i politikken. Snitflader til kommunens øvrige politikker: Ældrepolitikken skal ses i relation til kommunens øvrige overordnede politikker, blandt andet sundhedspolitikken, socialpolitikken og handicappolitikken. Der er en række områder, hvor der er sammenhæng mellem politikkerne, men det tilstræbes, at ældrepolitikken ikke berører emner, som vedrører de andre politikker. Så selvom sundhed og handicap naturligvis spiller en stor rolle for mange ældres liv, så behandles de emner bedst i de respektive politikker. Derudover er der en række delpolitikker, som skal ses som supplement til de overordnede politikker. De vedrører mere konkrete områder, såsom demenspolitikken, velfærdsteknologipolitikken og politikken for forebyggelse af indlæggelse. Ældrepolitikken vil således ikke nødvendigvis beskæftige sig med emner, der allerede dækkes af en separat politik. Endeligt vil kommunens nye værdighedspolitik muligvis have mange fællestræk med ældrepolitikken. Den kan således på sigt eventuelt komme til at indgå som en del af kommunens ældrepolitik. 1

38 Organisering I forbindelse med udarbejdelsen af politikken nedsættes der styregruppe, der har det overordnede ansvar for processen. I styregruppen indgår: Velfærdssekretariatschefen Sundheds- og omsorgschefen Leder af Administration og Udvikling, Sundhed og Omsorg 2 repræsentanter for ældrerådet 2 Medarbejderrepræsentanter fra sundheds- og omsorgsområdet. 2 Udviklingskonsulenter fra sundheds- og omsorgsområdet servicerer styregruppen og indgår desuden i den administrative arbejdsgruppe. Styregruppen mødes i forbindelse med processens forskellige trin. Der nedsættes en administrativ arbejdsgruppe, der indsamler og bearbejder materialer, arrangerer de offentlige møder samt forestår skriveprocessen. Leder af Administration og Udvikling, Sundhed og Omsorg. 2 udviklingskonsulent fra sundheds- og omsorgsområdet Arbejdsgruppens størrelse og deltagere justeres efter behov løbende i processen. Proces Arbejdet med den nye ældrepolitik tænkes i to faser. Den første fase skal finde frem til de målgrupper og hovedemner, der indgår i ældrepolitikken. I den anden fase uddybes disse emner, og politikken formuleres. Fase 1: Fastlæggelse af hovedemner og målgrupper Formålet med den første fase er at få skabt et godt grundlag for processen. Fase 1 består af tre trin, der skal resulterer i et forslag til hovedemnerne i den kommende ældrepolitik. Trin 1 I trin 1 igangsættes indsamlingen af oplysninger, som skal være informationsgrundlag for den videre proces med udarbejdelsen af ældrepolitikken. Målgruppe Faktaoplysninger Aktiviteter Til anvendelse for den skitserede proces udarbejdes/indsamles en række faktaoplysninger for ældreområdet. Det kan f.eks. være oplysninger om antallet af ældre i kommunen, aldersfordeling, aktivitetstilbud og de ydelser kommunen leverer, sammenlignet med andre kommuner. 2

39 Faktaoplysningerne vil igennem hele processen kunne fungere som grundlag for de involverede personer og interesserede generelt. Oplysningerne vil være offentligt tilgængelige igennem hele processen. Ældre og borgerne generelt Generel information: Der annonceres om den forestående proces via pressemeddelelser og Facebook. Hørings- og debatportal: Der iværksættes en platform på kommunens hjemmeside, hvor borgerne og interessegrupper har mulighed for at kommentere på, hvad der er de vigtigste spørgsmål og udfordringer på ældreområdet. Borgerhistorier: Under overskriften Hvad er det gode ældreliv? opfordres til at borgerne fortæller deres historie om, hvordan det er at være ældre medborger i Norddjurs Kommune, og hvordan de forestiller sig en tilværelse med høj livskvalitet. Fortællingerne kan være med til at sætte fokus på, hvad der ligger borgerne på sinde. Samtidig kan det være at sætte ansigter på, så de problemstillinger, der bliver diskuteret i forbindelse med ældrepolitikken, bliver nemmere at relatere til. Arbejdsgruppen udfører en række interviews, så det sikres, at de forskellige grupper af ældre er repræsenteret. Disse interviews kan eventuelt filmes, så der kan anvendes små filmklip på de offentlige møder. Quick polls: I sammenhæng med hørings- og debatportalen kan der etableres quick polls i lokalsamfundet, eksempelvis på aktivitets- og plejecentre, hvor borgerne har nem adgang til at kommentere på ældrepolitikken. Det kunne eksempelvis være en rangordning af, hvad der betyder mest for borgeren, eller hvilke udfordringer er de største. Trin 2: Som det store startskud på processen afholdes tre offentlige møder, der skal stille de overordnede spørgsmål til Norddjurs Kommunes ældrepolitik: Hvem, hvad, hvorfor? Det skal således danne grundlag for at vurdere, hvem målgruppen for ældrepolitikken er. Herudover skal møderne anspore en debat om mulige emner i Norddjurs Kommunes ældrepolitik. Hvad er vigtigt at sætte særligt fokus på for ældreområdet i den kommende årrække? Endeligt kan møderne være med til at berøre det helt grundlæggende spørgsmål: Hvorfor laver vi en ældrepolitik? Og, skal vi overhovedet lave én? Ved at sætte det på spidsen fra starten, kan vi være med til at sikre relevansen i løbet af politikudviklingsprocessen. Møderne er åbne for alle interesserede. Kommunalbestyrelsen, ældrerådet, handicaprådet samt brugerog pårørenderådene på sundheds- og omsorgsområdet samt medlemmer af område MED-udvalget inviteres særskilt 3

40 De tre møder afholdes henholdsvis i Allingåbro, Ørum og Grenaa, så borgere i hele kommunen har gode muligheder for at deltage. På møderne vil der være interne og eksterne oplægsholdere, der enten giver et fagligt indblik i emnet, eller en skæv vinkel fra et helt andet perspektiv end det kommunale. På møderne bliver der inddraget de brugerhistorier og fakta, der er indsamlet i trin 1. På møderne vil der være mulighed for, at de fremmødte kan give deres mening til kende i forhold til en prioritering af forskellige emner og problemstillinger, der er oppe at vende på mødet. Det kan enten ske via fysiske afstemningskasser, og/eller med afstemningsknapper til tilhørerne, samt i forbindelse med gruppearbejde. Trin 3 På baggrund af materialet og drøftelserne i trin 1 og 2 udarbejder styregruppen forslag til målgruppe for og hovedemner i kommunens nye ældrepolitik. Forslagene behandles i voksen- og plejeudvalget og sendes i høring i ældrerådet. Fase 2: Formulering af indhold i politikken I anden fase konkretiseres emnerne. Fasen ender ud i et politisk døgnseminar, hvor ældrepolitikkens hovedindhold formuleres. Trin 1 På baggrund af de valgte hovedemner, indsamles og behandler arbejdsgruppen supplerende materiale. Efter behov gennemføres fokusgruppeinterviews med udvalgte interessenter: Udvalgte grupper af ældre borgere Repræsentanter for ældrerådet Repræsentanter for bruger- og pårørenderådene Udvalgte aftaleholdere på sundheds- og omsorgsområdet Udvalgte medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet Formålet med fokusgruppeinterviewene er at få de forskellige interessentgruppers bud på, hvad hovedindholdet i ældrepolitikken skal være. Fokusgruppeinterviewene tager afsæt i en fast spørgeguide, hvor det primære formål er en bred og nuanceret afdækning af indholdet inden for politikkens forskellige emner. Fokusgruppeinterviewene gennemføres af en konsulent fra sundheds- og omsorgsområdet. Trin 2 Med afsæt i outputtet fra fase 1 og 2 samler styregruppen materialet, der kan fungere som debatoplæg i trin 3. Materialet tager afsæt i de vedtagne målgrupper og hovedemner, og vil blandt andet indeholde: Brugerhistorier og resultater fra quick polls i forbindelse med borgermøderne De forskellige interessenters bud på indhold i politikken Resultaterne fra brugertilfredshedsundersøgelsen på ældreområdet Relevante nøgletal på sundheds- og omsorgsområdet Trin 3 Fase 2 afsluttes med et døgnseminar, hvor forslaget til den endelige ældrepolitik formuleres. Deltagerne i døgnseminaret er: 4

41 Borgmester Jan Petersen Voksen- og plejeudvalget, samt en repræsentant fra de øvrige partier (C, F, I, L, Ø) 3 repræsentanter for ældrerådet 1 repræsentant for handicaprådet Kenneth Koed Nielsen, velfærdsdirektør Søs Fuglsang, sundheds- og omsorgschef Anne Aastrup, leder Administration og Udvikling, Sundhed og Omsorg To medarbejderrepræsentanter. På døgnseminaret skal deltagerne drøfte og skærpe det materiale, der er fremkommet igennem de to faser. Der skal altså ske en sidste filtrering af materialet, således at hovedindholdet i det endelige forslag til en ny ældrepolitik ligger færdigt, når døgnseminaret er slut. Efterfølgende udarbejder styregruppen det endelige forslag til ældrepolitikken. Forslaget til ældrepolitikken sendes til høring hos interessentgrupperne forud for den politiske behandling af politikken i voksen- og plejeudvalget, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Samlet tids- og procesplan Fase Trin Emne Tid Opsamling af data på ældreområdet November-december Forslag til drejebog sendes til høring i November 2016 ældrerådet Indsamling af brugerhistorier December Januar januar Der afholdes 3 offentlige møder 19. januar januar Politisk behandling af målgruppe og hovedemner. 28. februar Fokusgruppeinterviews med udvalgte Marts-april 2017 interessentgrupper 2 Styregruppen indsamler alt materiale April Maj 2017 Døgnseminar 15. maj kl maj kl 12 Styregruppen udarbejder det endelige forslag til Maj-juni ældrepolitik Ældrepolitikken sendes til politisk behandling og 27. juni efterfølgende høring i ældrerådet 3 VPU ØK KB 15. august september september 5

42 Bilag: 3.2. Notat om målgruppe og hovedemner i ældrepolitikken Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30995/17

43 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes ældrepolitik er således at sikre, at alle borgere i kommunen fortsat har mulighed for at leve et godt, trygt og værdigt liv, når de bliver ældre. I den første fase af udarbejdelsen af ældrepolitikken har der været afholdt tre offentlige møder under overskriften "Hvad er det gode ældreliv?". Møderne, som har haft til formål at give input til det videre arbejde med ældrepolitikken, har været velbesøgte og debatterne har givet mange gode input til arbejdet med politikken. En af de holdninger, der har været lagt vægt på er, at det først og fremmest er den enkeltes eget ansvar, at man har et godt ældreliv. Når der så opstår et behov for hjælp og pleje ligger der et medansvar hos kommunen. Familie og venner spiller en særlig rolle i forhold til den ældres sociale velfærd og aktiviteter. Nøglen til det gode ældreliv skal således ses i et samspil mellem borger, kommune og familie og venner. Der er i det følgende opstillet tre kategorier af målgrupper, som kan lægges til grund for en beslutning om i hvilket omfang, ældrepolitikken fortrinsvis henvender sig til de borgere, som modtager ydelser fra kommunen, eller skal omfatte alle ældre borgere i Norddjurs Kommune. Ældrepolitikken skal ses i relation til kommunens øvrige overordnede politikker, blandt andet sundhedspolitikken, socialpolitikken og handicappolitikken. Snitfladerne er nærmere beskrevet i drejebogen for udarbejdelsen af ældrepolitikken. 1

44 2. Målgruppe På dialogmøderne i fase 1 for udarbejdelsen af ældrepolitikken var der en tilbagevendende drøftelse af, hvem der er omfattet af politikken. I det ene ende af diskussionen er der en holdning at ældrepolitikken bør henvende sig til alle borgere i Norddjurs Kommune, uanset om man modtager hjælp eller ej. I den anden ende er der den holdning, at ældrepolitikken bør fokusere på de ældre, som har et plejebehov fra kommunen. Valget af målgruppe spiller en rolle for, hvilket fokus kommunens ældrepolitik vil have. Jo bredere målgruppen er, jo mere vil den have et overordnet fokus på, hvordan borgerne trygt skal kunne leve deres ældreliv med eller uden involvering fra kommunen. En snævrere målgruppe vil have mere fokus på, hvad det er for en hjælp, som kommunen leverer til de borgere, der har behov for hjælp. De mulige målgrupper for ældrepolitikken inddeles her i tre kategorier. Perifære målgrupper Sekundære målgrupper Kernemålgruppe Kernemålgruppen: Kernemålgruppen er den gruppe af borgere, som modtager de ydelser, som loven foreskriver, at kommunen skal levere. Der er primært tale om ældre borgere, men også yngre borgere som pga. sygdom midlertidig eller varigt har behov for pleje, behandling, træning, støtte og hjælp. Samlet set kan målgruppen defineres som: "Borgere med behov for pleje, behandling, træning, hjælp og/eller støtte på grund af sygdom eller nedsat funktionsniveau." Den dækker over følgende: Borgere, der bor på plejecenter eller i ældrebolig Borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje 2

45 Borgere med demens eller andre alvorlige sygdomme Borgere som er syge eller sundhedstruede Borgere, der har et fysisk, psykisk eller social nedsat funktionsniveau, som har mulighed for at fremme og udvikle færdigheder Borgere, der har behov for træning enten på grund af et varigt nedsat fysisk, psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, eller efter udskrivelse fra sygehuset. Borgere med varigt nedsat funktionsevne, der kan afhjælpes med hjælpemidler Borgere i livets afslutning Borgere med handicap eller psykiatriske lidelser Borgere med mulighed for et løft via forebyggende indsats Sekundære målgrupper De sekundære målgrupper omfatter brugere af de kommunale servicetilbud, der ligger udover lovkravene, samt borgere der kan opnå øget livskvalitet gennem en forebyggende eller støttende indsats. Det drejer sig om: Ensomme ældre Brugere af kommunens åbne aktivitetstilbud Brugere af selvtræning Brugere af åbne cafeer Pårørendetilbud o Sorggrupper o Demens Perifere målgrupper De perifere grupper dækker over selvhjulpne og aktive ældre. Det er den store gruppe af borgere over 65 år, som stort set ikke har kontakt med den kommunale pleje og omsorg, og som muligvis ikke engang betragter sig selv som 'ældre'. Det dækker over: Alle borgere over 65 år, der ikke har behov for hjælp eller pleje. Frivillige 3

46 3. Kerneværdier Kerneværdierne er de holdninger og principper, som kommunen har for ældreområdet og den enkelte ældres liv. De spiller en rolle på tværs af de mange forskellige emner, der indgår i politikken. Kerneværdierne udspringer i høj grad til Norddjurs Kommunes vision om: Et liv med muligheder og Alle med. Selvbestemmelse: Retten til og muligheden for at bestemme over eget liv og træffe egne beslutning har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og værdighed. Norddjurs Kommune understøtter, at borgeren længst muligt kan og skal tage ansvar for eget liv. Selvstændighed Det at kunne klare sig selv længst muligt er med til at understøtte et liv med muligheder. Rehabilitering og forebyggelse er et væsentlig element i at støtte borgerne i at kunne klare sig selv længst muligt. Tryghed: Borgerne skal kunne stole på, at de aftaler, der indgås med Norddjurs Kommune, bliver overholdt, og at de får den hjælp, de er blevet lovet. Dette har stor betydning for, at den enkelte kan planlægge sit eget liv. Borgeren skal være tryg ved, at hjælpen altid er af høj kvalitet. Værdighed: Alle borgere har en selvstændig værdi, og de skal mærke, at Norddjurs Kommune tager afsæt i deres personlige og individuelle situation. Borgeren skal opleve, at den enkeltes beslutninger respekteres og gør en forskel. Mødet: Denne enkelte borger skal opleve at blive mødt med respekt og forståelse i samarbejdet med medarbejderne fra Norddjurs Kommune. Borgeren skal opleve, at medarbejderne ser og hører det enkelte menneske, og at dette danner afsæt for de konkrete handlinger. 4

47 4. Hovedemner Der er en række emner, som er centrale i forbindelse med udarbejdelsen af ældrepolitikken. Der er tale om emner, der skal belyses nærmere, og som i et vist omfang skal behandles i politikken. Hverdagslivet Muligheden for at leve et liv med almindelige hverdagsaktiviteter med afsæt i borgerens personlige og individuelle livsførelse. Det drejer sig om f.eks. personlig hygiejne, påklædning, måltider og huslige opgaver i hjemmet. Forebyggelse Målet med den forebyggende indsats er, at det enkelte menneske kan bevare sin funktionsevne og leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt. Rehabilitering og træning Det er prioriterede indsatser, som skal understøtte borgernes evne til at mestre eget liv. Sammenhængende indsatser Den stigende kompleksitet i det nære sundhedsvæsen betyder, at borgeren nemt kan blive kastebold mellem systemer. Det er vigtigt, at borgerne bliver mødt af et samarbejdende sundhedsvæsen, så den enkeltes indsats opleves koordineret og kvalificeret. Boliger Boligen sætter både de fysiske rammer for et godt liv og danner grundlag for en stor del af vores sociale liv. Boligændringer kan understøtte, at borger kan blive i sit eget hjem længst muligt. Borgere, der ikke kan, skal have tilbud om plejebolig eller ældrebolig, der svarer til de individuelle behov og ønsker. Velfærdsteknologi og hjælpemidler God brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler giver mulighed for at understøtte borgernes livskvalitet og selvbestemmelse, med effektive løsninger, der tager afsæt i den enkeltes behov. Frivillige Frivillige skal supplere de kommunale tilbud - ikke træde i stedet for. Frivillige udfører en kæmpe indsats på de områder, som kommunens tilbud ikke dækker. Ensomhed Ensomhed er en af de store trusler mod og årsag til sygdom og mistrivsel. Gode sociale relationer og en aktiv tilværelse danner grundlag for et godt ældreliv. Aktiviteter og fællesskaber Aktiviteter og fællesskaber skal afspejle og favne den mangfoldighed, der er blandt kommunens ældre borgere. Helbred Den enkeltes helbred afspejler et vidt spektrum fra mindre sygdomme til komplekse kroniske sygdomme og dødsfald. Oplevelsen af helbredstilstanden og evnen til at håndtere sygdom og svækkelse er individuel. Derfor skal der tages afsæt i den enkeltes forståelse af egen situation. 5

48 Demens Demens er en sygdom, som er voldsomt invaliderende. Antallet af tilfælde er stadig stigende. Familien Familien og venner spiller en afgørende rolle for den enkeltes trivsel og livskvalitet. I tilfælde af alvorlig sygdom, som demens, eller når livet er ved at rinde ud, er det svært at være de nærmeste, og der er i høj grad brug for støtte og aflastning. Mad og ernæring God ernæringsrig kost er med til at forebygge sygdomme og hjælper borgerne med at bevare et godt helbred. Selve måltidet danner for mange rammen om en vigtig social relation. Maden og måltiden afspejler desuden en kulturel dimension i borgerens liv. Den sidste levetid Tryghed og lindring danner grundlag for en god og værdig afslutning på livet. Borgerne mødes i den sidste tid med respekt, åbenhed og dialog. Forløbet har betydning for selve livsafslutningen, men også de næres muligheder for at være til stede i forløbet og bearbejde sorgen efterfølgende. Hverdagslivet Forebyggelse Rehabilitering og træning Mad og ernæring Sammenhængende forløb Den sidste levetid Selvbestemmelse Selvstændighed Tryghed Værdighed Mødet Figur 1. Illustration af sammenhængen mellem kerneværdierne og emnerne. 6

49 Bilag: 4.2. Høringsudkast - Psykiatriplan 2017 Udvalg: Voksen- og plejeudvalget Mødedato: 28. februar Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30329/17

50 PSYKIATRI PLAN Bedre behandling og Længere liv til Flere med psykisk sygdom På patientens præmisser Psykiatriplan for Region Midtjylland

51 Forord... 3 Kapitel 1: Baggrund og vision... 5 Vision for det psykiatriske område i Region Midtjylland... 5 Region Midtjyllands målbillede... 6 Opbygning og implementering af psykiatriplanen... 7 Kapitel 2: Udfordringer i psykiatrien... 9 Ulighed i sundhed... 9 Ændringer i sygdomsbilledet... 9 Utilstrækkelig sammenhæng og uklar opgavefordeling Behov for forbedrede behandlingsmetoder Lægemangel Kapitel 3: Strategi for udviklingen af det psykiatriske område Øget patientinddragelse På patientens præmisser Støtte fra ligesindede Behandling af høj kvalitet Rekruttering og fastholdelse af læger Mere kliniknær forskning Specialisering Styrket indsats mod udadreagerende og selvskadende adfærd Rationel brug af psykofarmaka Rationel brug af tvang Flere sunde leveår Fælles indsats mod somatisk sygdom Forebyggelse af livsstilssygdomme Fælles ansvar for opsporing af sygdomme Samarbejde om medicinordination Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Indsats for kronikere Fælles indsats mod demens Bedre sammenhængende patientforløb Udbygning af samarbejdet med den primære sektor Inklusion i hverdagslivet Patientansvarlig læge Hurtig udredning og behandling Overholdelse af udredningsretten og behandlingsgarantien Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Sikkerhed for patienterne Sikkerhed for personalet Sikkerhed for omgivelserne God økonomi og relevant aktivitet Løbende effektivisering og udvikling af stationære og ambulante tilbud Et varieret behandlingsudbud... 23

52 Forord I løbet af livet vil ca. en tredjedel af os opleve psykiske problemer eller symptomer på en psykisk sygdom. For nogle medfører det kortvarige problemer, mens det for andre medfører langvarig sygdom og en invalideret tilværelse. Mennesker med svær psykisk sygdom lever i gennemsnit år mindre end befolkningen som helhed. Mennesker med psykisk sygdom kan have svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet. Men uanset om man har en somatisk eller en psykisk sygdom, har man også ressourcer, ønsker og en viden om eget liv, som skal bruges aktivt i forhold til behandlingen og i relation til resten af samfundet. Derfor er vores vision for det psykiatriske område i Region Midtjylland følgende: Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom på patientens præmisser Region Midtjyllands Psykiatriplan 2017 udstikker den strategiske retning for, hvordan Region Midtjyllands tilbud til og samspil med mennesker med psykisk sygdom skal udvikle sig i de kommende år. Vi vil styrke forebyggelsen af psykisk sygdom, forbedre mulighederne for at blive helbredt, reducere overdødeligheden blandt psykisk syge, støtte mennesker med psykisk sygdom i at mestre deres sygdom og kunne tilbyde flere patienter behandling. Mennesket med en psykisk sygdom er en vigtig medspiller i sin egen behandling. Vi møder derfor den enkelte med en forventning om, at man som patient træffer egne beslutninger og tager aktivt del i behandlingsindsatsen for at kunne tage styringen over eget liv og herved kunne komme sig bedst muligt. Når man har en psykisk sygdom, møder man ikke kun regionspsykiatrien i forbindelse med indlæggelse eller ambulant behandling. Ligesom resten af befolkningen er man i kontakt med de somatiske hospitaler, går hos sin egen læge i praksissektoren og er borger i en kommune men i kraft af sygdommen har mennesker med psykisk sygdom generelt flere kontakter end befolkningen som helhed. Derfor vil Region Midtjylland i de kommende år invitere og opfordre til et styrket samarbejde på tværs af sektorer og bidrage til, at der skabes nye samarbejdsformer med fokus på den bedste kvalitet og sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. I de kommende år ser vi ligeledes frem til, at de nybyggede og de renoverede psykiatriske afdelinger i regionen tages i brug. De nye rammer indrettes, så de i sig selv virker angstdæmpende og mindsker antallet af konflikter, og så der kan ydes en mere tidssvarende behandling. Samtidig vil placeringen sammen med de somatiske afdelinger medvirke til, at psykiatrien i højere grad integreres i det øvrige sundhedsvæsen. Side 3

53 Med udgangspunkt i Psykiatriplan 2017 vil vi udvikle tilbuddene til mennesker med psykisk sygdom i Region Midtjylland, så vi sammen opnår bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom på patientens præmisser. XXXX Februar 2017 Side 4

54 1 Kapitel 1: Baggrund og vision Psykisk sygdom rammer mange mennesker, både børn, unge og voksne. For nogle medfører det pludseligt kortvarige problemer, mens det for andre medfører langvarig sygdom og en invalideret tilværelse. Psykiske lidelser er et bredt felt, som udover psykisk sygdom også omfatter mistrivsel, livskriser og nedsat mental sundhed. Sådanne symptomer kræver ikke nødvendigvis psykiatrisk behandling. Mennesker med psykisk sygdom kan i deres behandlingsforløb komme i kontakt med en række forskellige aktører. Det drejer sig eksempelvis om almen praksis, privatpraktiserende psykiatere, regionspsykiatrien 1 og kommunernes tilbud til mennesker med psykisk sygdom. For at kunne sikre, at behandlingen sker på patientens præmisser er der behov for, at alle disse aktører samarbejder. En del af samarbejdet er organiseret i regi af Sundhedsaftalen, men der er fortsat behov for at styrke relationerne på tværs. Den primære målgruppe for regionspsykiatrien er patienter med egentlig psykisk sygdom. Regionspsykiatrien vil dog gerne bidrage med sin viden i forhold til almen praksis, kommuner og andre, som er i kontakt med mennesker med trivselsproblematikker og lignende, så der kan findes en god løsning for den enkelte. Mennesker, der mistrives, skal ikke gøres til psykiatriske patienter, men psykiatrien kan bidrage til en løsning i samarbejde med eksempelvis kommuner og almen praksis. Vision for det psykiatriske område i Region Midtjylland Psykiatriplan 2017 er en strategisk plan, der udstikker retningen for behandlingen af borgere med psykisk sygdom i Region Midtjylland i de kommende år. I Psykiatriplan var visionen at bidrage til Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom. Dette er også hjørnestenen i Psykiatriplan Derudover skriver psykiatriplanen sig ind i Region Midtjylland overordnede vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Derfor er visionen for det psykiatriske område i Region Midtjylland: Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom på patientens præmisser 1 Regionspsykiatrien omfatter de to psykiatriske specialer psykiatri og børne- og ungepsykiatri. I Psykiatriplan 2017 skelnes ikke mellem specialerne. Side 5

55 Region Midtjyllands målbillede Region Midtjyllands målbillede er illustreret i figur 1. Øverst i trekanten ses Region Midtjyllands vision, som er at opnå et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Regionen skal bestræbe sig på, at alle handlinger og indsatser skal have patientens perspektiv for øje. Region Midtjylland skal levere behandling af højeste kvalitet og gøre op med den betydelige ulighed i sundhed, og i den sammenhæng er involvering af patienter og pårørende afgørende for succes. Alle parter skal i fællesskab arbejde på at nedbringe overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom og bidrage til, at mennesker med psykisk sygdom får de samme muligheder for et godt og aktivt liv som resten af befolkningen har. Midten af trekanten viser tre spor, der er udarbejdet med udgangspunkt i Region Midtjyllands sundhedsplan. Det er nødvendigt at sammentænke kvalitet, sammenhæng, lighed, aktivitet og økonomi, hvis regionen skal opnå et sundhedsvæsen på patientens præmisser. De tre spor skal hjælpe med at sikre, at visionen realiseres. Fokus på en sammenhængende indsats og lighed i sundhed står ligeledes centralt i Psykiatriplan Derfor understøtter psykiatriplanen et tæt og velfungerende samarbejde mellem regionspsykiatrien, somatikken, praksissektoren og kommunerne om det enkelte patientforløb samt sundhedsfremme og forebyggelse generelt. Den nederste del af trekanten omfatter de otte mål, som hele sundhedsvæsnet i Region Midtjylland skal styre efter. De otte mål er formuleret med udgangspunkt i de otte fælles nationale mål, der skal sikre, at hospitaler, kommuner og almen praksis arbejder i en fælles retning. Målene omfatter bl.a. flere sunde leveår, behandling af høj kvalitet og hurtig udredning og behandling, som spiller direkte sammen med visionen i Psykiatriplan De øvrige mål er ligeledes relevante for det psykiatriske område og indgår derfor også i psykiatriplanen. Side 6

56 Figur 1: Region Midtjyllands målbillede Opbygning og implementering af psykiatriplanen Psykiatriplan 2017 tager afsæt i visionen om at skabe Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom på patientens præmisser. I kapitel 2 redegøres for de væsentligste udfordringer på psykiatriområdet. Disse udfordringer har betydning for udviklingen af psykiatrien i de kommende år og for fremtidige beslutninger. I kapitel 3 beskrives de overordnede strategier, som i de kommende år vil forme indsatsen på det psykiatriske område. Strategierne skriver sig ind i de otte mål for sundhedsvæsnet. Psykiatriplanen udstikker udelukkende retningen for arbejdet i de kommende år. Planen angiver ikke konkrete initiativer, og der er derfor plads til løbende at tage højde for, at patienternes ønsker og psykiatriens behandlingsmetoder kan ændre sig. De konkrete tiltag udmøntes i stedet i en årsplan, som årligt udarbejdes på baggrund af Psykiatriplan Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland Side 7

57 har en særlig forpligtelse i forhold til at følge op på realiseringen af psykiatriplanen. Der gøres endvidere årligt status ift. regionsrådet. Beslutninger af strukturel karakter forelægges ligeledes regionsrådet. Psykiatriplan 2017 lægger ikke op til strukturændringer inden for psykiatrien i Region Midtjylland. I de kommende år skal der dog udarbejdes særskilte planer for, hvordan de sidste af psykiatriens optageområder harmoniseres, så de alle matcher somatikkens optageområder, samt for, hvordan sengekapaciteten i de nye hospitalsbyggerier kan udnyttes mest effektivt. Integrationen af somatikken og psykiatrien i akutafdelingerne skal ligeledes følges nøje. Psykiatriplan 2017 er ikke afgrænset til en bestemt årrække. Regionsrådet vil i forbindelse med den årlige status vurdere, hvornår Psykiatriplan 2017 skal revideres. Denne vurdering foretages første gang ved udgangen af Side 8

58 Kapitel 2: Udfordringer i psykiatrien 2 Indsatsen for mennesker med psykisk sygdom er blevet styrket og udbygget de senere år, men der er fortsat plads til forbedring. Psykiatrien står nu og i de kommende år overfor en række regionale og nationale udfordringer, som har betydning for udviklingen og tilrettelæggelsen af indsatsen. Udfordringerne er delvist overlappende, eksempelvis vil lægemanglen øge alle de øvrige udfordringer, ligesom manglen på sammenhæng er en udfordring i sig selv, men også har betydning for uligheden i sundhed. Ulighed i sundhed Den sociale ulighed i sundhed er steget de sidste 20 år. Det er dokumenteret, at psykiatriske patienters somatiske sundhedstilstand er dårligere end befolkningen generelt, og at svært psykisk syge i gennemsnit lever år mindre end almenbefolkningen. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for at dø af livsstilssygdomme, bivirkninger ved medicinen og en øget risiko for selvmord. Flere patienter lider også af multisygdom i form af enten flere psykiske sygdomme eller både somatiske og psykiske sygdomme. Somatiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles ofte hos mennesker med psykisk sygdom, fordi de sundhedsprofessionelle ikke i fornødent omfang er opmærksomme på de fysiske sygdomme. Mennesker med psykisk sygdom mødes altså ikke altid med samme ligeværd og kvalitet i indsatsen som andre mennesker med somatiske sygdomme. Derudover er fordomme og stigmatisering fortsat udbredt. Flere mennesker med psykisk sygdom oplever at blive marginaliseret og mødt af et system og samfund, der ikke udtrykker troen på, at det er muligt at komme sig fra en psykisk sygdom og deltage aktivt med de ressourcer, som den enkelte har til rådighed. Stigmaundersøgelser viser, at omkring 75 procent af de mennesker, der har en psykisk sygdom, flere gange skjuler deres sygdom og undlader kontakt, jobsøgning og uddannelse. Manglende inkludering af mennesker med en psykisk sygdom i skole, på ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet har store menneskelige konsekvenser for den enkelte og for hele samfundet. Ændringer i sygdomsbilledet Der er i de senere år sket en stigning i antallet af sårbare unge, der udviser en selvskadende og/eller udadreagerende adfærd. Selvskadende adfærd er karakteriseret som bevidst selvdestruerende handlinger, hvor en person påfører sig selv fysisk skade og smerte. De unge med selvskadende adfærd er oftere udsat for tvang i psykiatrien, bl.a. for at undgå, at de gør skade på sig selv. Side 9

59 Udadreagerende adfærd kan skyldes udfordringer med sociale relationer og regulering af følelser, der kan give sig til udtryk ved urolig, voldsom og voldelig adfærd. Sårbare unge med problemskabende adfærd især udadreagerende adfærd har ofte et samtidigt misbrug og er i større risiko for at begå kriminalitet. Behandlingen udfordres af, at der i behandlingen af patienter med et samtidigt misbrug er et delt ansvar med kommunerne. Udover at det stigende antal sårbare unge med problemskabende adfærd i sig selv udgør en udfordring, er Regionspsykiatrien udfordret af manglende viden og utilstrækkelig forskning og evidens i forhold til behandling af denne målgruppe. Sygdomsbilledet ændres endvidere af, at der ses flere patienter med anden etnisk baggrund end dansk, hvor sygdomsudtrykket kan være præget af sproglige barrierer og en anden kultur, der kræver helt særlige indsatser og tilgang til udredning og behandling. Psykiatrien skal derfor have fokus på, at også disse mennesker får den rette behandling. Utilstrækkelig sammenhæng og uklar opgavefordeling Behandlingsindsatsen for mennesker med psykisk sygdom udfordres til stadighed af det delte ansvar mellem sektorerne. I overgangene mellem sektorer er det derfor vigtigt, at den viden om patienten, som den ene sektor har opbygget, gives videre uanset om bevægelsen går fra region til kommune eller fra kommune til region. Inden for somatikken har man i en årrække udbygget samarbejdet mellem hospitalerne og kommunerne, bl.a. er der etableret et tæt og sikkert samarbejde omkring udskrivning af patienter til eget hjem. Inden for psykiatrien er vurderingen, at der fortsat er patienter, som i udskrivningssituationen oplever ventetid og dermed et hul i behandlingsforløbet, fordi kommunerne af forskellige årsager ikke er klar til at tage over. Der er derfor behov for en klarere ansvars- og opgavefordeling, større viden om hinandens faglige kompetencer og en forbedret kommunikation på tværs af sektorer. Der opleves i særdeleshed vanskeligheder med en mindre andel af særligt komplekse, udfordrende og ustabile patienter, der ofte har et samtidigt misbrug, og hvor tvang har været en nødvendighed. Denne fælles målgruppe for region og kommune kræver en helt særlig opmærksomhed på det helhedsorienterede forløb og den fælles indsats. Der er som nævnt også særlige udfordringer forbundet med indsatsen for børn og unge med misbrug. Endelig lider flere patienter som nævnt af multisygdom i form af enten flere psykiske sygdomme eller både somatiske og psykiske sygdomme. Flere samtidige sygdomme stiller store krav til patienterne, der skal indgå i flere forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsforløb, og det indebærer særlige udfordringer for sundhedsvæsenet, der skal koordinere patientforløbet. Multisyge har ofte mindre udnyttelse af ydelserne end andre patienter samtidig med, at de har mest brug for dem. Sundhedssystemet skal støtte op om de patienter, der har brug for hjælp til at navigere i systemet. Side 10

60 Det gode patientforløb på patientens præmisser kræver viljen til at se løsningerne og indsatsen som en fælles opgave. Behov for forbedrede behandlingsmetoder Forebyggelse gennem opsporing og tidlig indsats er afgørende for at mindske de menneskelige omkostninger og opnå en bedre ressourceudnyttelse. Forebyggelse af psykisk sygdom skal derfor styrkes, og der skal sættes ind, når der udvises tegn på psykiske udfordringer. Det kræver en samlet indsats og videndeling mellem regionspsykiatrien, somatikken, almen praksis og kommunerne. Forskning er en forudsætning for udviklingen af evidensbaseret psykiatrisk behandling af høj kvalitet. På nogle områder inden for psykiatrien forskes der på både regionalt, nationalt og internationalt plan, men den nye viden implementeres ikke i tilstrækkelig grad i det kliniske arbejde til gavn for patienterne. På andre områder er der svag evidens, og der er behov for et større forskningsmæssigt fokus. Eksempelvis mangler der som nævnt viden om, hvordan unge med problemskabende adfærd skal behandles. Bedre behandlingsmetoder er nødvendige for at mindske brugen af tvang og psykofarmaka i psykiatrien. I det omfang, man kan undgå at give mennesker med en psykisk sygdom psykofarmaka, bør dette tilstræbes. Brugen af tvang bør ligeledes undgås i videst muligt omfang. Der kan dog være tilfælde, hvor psykofarmaka er både gavnligt og nødvendigt, ligesom tvang kan være nødvendig af omsorg for patienten eller af hensyn til patientens eller andres sikkerhed. Lægemangel Det er fortsat vigtigt at have fokus på at sikre tilstrækkeligt med speciallæger i psykiatrien. Ydelserne skal tilrettelægges, så personaleressourcerne udnyttes optimalt med fokus på lægernes kerneopgave, hvilket skærper kravene til procesoptimering og en effektiv tilrettelæggelse af behandlingsindsatsen. Side 11

61 Kapitel 3: Strategi for udviklingen af det psykiatriske område 3 Med udgangspunkt i udfordringerne på psykiatriområdet og med fokus på de otte mål for sundhedsvæsnet, fastlægger Psykiatriplan 2017 de strategier, som skal præge udviklingen af det psykiatriske område i de kommende år. Strategierne skal bidrage til, at psykiatrien i Region Midtjylland kan efterleve visionen om at skabe Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom på patientens præmisser. Sammenhængen mellem de otte mål for sundhedsvæsnet og strategierne er illustreret i figur 2. Figur 2: Sammenhæng mellem mål og strategier i Psykiatriplan 2017 Side 12