DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE

Transkript

1 DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE TEMADAG UNIVERSITY COLLEGE AALBORG Mandag d. 26. oktober 2009

2 Hvorfor et Patientklagenævn? Disciplinerende funktion Styrke kvalitet i Sundhedsvæsenet

3 Hvorfor klage? Være med til at sikre, at det samme ikke overgår andre Led i bearbejdelse af sorg Led i forståelse af behandlingsforløb Vrede

4 Vigtigste klageveje Service Faglig virksomhed Driftsherre Patientklage - nævnet Erstatning Patientforsikringen Ankenævn Tvang i psykiatrien Domstole Lokale psykiatriske patientklagenævn Patientklagenævnet

5 Patientklagenævnet og kvalitetsudvikling Den enkelte sundhedsperson Den lokale sundhedsmyndighed/afdeling Sundhedsstyrelsen: tilsyn med enkeltpersoner generelt tilsyn Offentliggjorte afgørelser Nyhedsbreve, Praksissammenfatninger, Artikler, Årsberetninger Undervisning

6 Stigning i antal klagesager Mindre autoritetstro Mere klagebevidste Flere læger Flere diagnostiske metoder Flere behandlingsmetoder

7 Patienterne ønsker: bedre information bedre samarbejde bedre kommunikation

8 Berlingske Tidende, efteråret 2009 Dialog kan fjerne patientklager Bedre dialog kan fjerne halvdelen af klagerne Udfordring: undervisning, uddannelse

9 Berlingske Tidende, efteråret 2009 Nyt klagesystem skal sikre bedring læring af fejl

10 Stigning i antal klagesager antallet er forsvindende lille i forhold til patientkontakterne i sundhedsvæsenet 38 mio i almen praksis 1 mio indlæggelser 3 mio ambulante besøg 2-3 mio i speciallægepraksis

11 Patientklagenævnets hjemmeside!

12 Offentliggjorte afgørelser Lægelige specialer Alle øvrige personalegrupper Juridiske temaer

13 Klage over, at patienten vågnede under bedøvelsen ( A) En 60-årig kvinde skulle opereres for et bugvægsbrok ved en kikkertoperation. Operationen blev udført i fuld bedøvelse. Der deltog en anæstesilæge under ledsagelse af en anæstesisygeplejerske.

14 Kort efter at patienten var blevet bedøvet, opdagede kirurgen, at patienten ikke sov, idet infusionsslangen var løsnet fra droppet. Dette blev rettet straks, hvorefter resten af operationen forløb uden yderligere komplikationer.

15 Efter operationen informerede anæstesilæge patienten om hændelsen og tilbød hende yderligere samtaler ved behov. Der blev klaget over, at anæstesipersonalet ikke opdagede, at patienten vågnede under operationen.

16 Nævnet fandt grundlag for at kritisere anæstesisygeplejersken, idet nævnet lagde vægt på, at det er anæstesisygeplejerskens opgave hele tiden at følge med i, at bedøvelsesmidlet og det smertestillende medicin løber kontinuerligt, så patienten holdes sovende og smertefri.

17 Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere anæstesilægen. Det var efter almindelig anerkendt faglig standard, at anæstesilægen forlod stuen og overlod overvågningen af patienten til anæstesisygeplejersken, da patienten var sovende, luftvejene var sikrede (indføring af en tube), og de vitale funktioner var i orden. Nævnet lagde vægt på, at anæstesilægen kunne tilkaldes ved behov.

18 Endelig fandt nævnet, at det var relevant, at anæstesilægen talte med patienten om hændelsen og tilbød hende yderligere samtaler

19 Klage over sen diagnostik af brud på albuen ( A) En 52-årig kvinde blev en fredag eftermiddag undersøgt på skadestuen efter et fald, hvor hun slog højre albue. Da man havde mistanke om brud på albueleddet, blev der bestilt en røntgenundersøgelse. Røntgenbillederne blev vurderet af en reservelæge, som ikke fandt tegn på brud.

20 Den efterfølgende mandag blev røntgenbillederne vurderet på en røntgenkonference, hvor man fandt et knoglebrud på øverste ende af underarmsbenet. Samme dag blev patienten indkaldt til behandling af bruddet.

21 Der blev klaget over, at reservelægen ikke opdagede bruddet i albuen. Videre blev der klaget over, at patienten først den efterfølgende mandag blev kontaktet af sygehuset med besked om, at albuen var brækket.

22 Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægen i forbindelse med hans behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at reservelægen fandt normal bevægelighed i skulderleddet på højre side og ingen smerter ved tryk omkring skulderleddet. I albueleddet var der direkte ømhed, primært ved senetilhæftningen for albuens strækkemuskel.

23 Der var desuden 20 graders strækkedefekt af albueleddet. Der var ingen smerter ved tryk mod underarmsknoglens ledhoved og normale forhold vedrørende nerve- og karforsyningen på hånden..

24 Der blev derfor foretaget røntgenundersøgelse af albueleddet på mistanke om lednært brud. Vedrørende reservelægens vurdering af røntgenbillederne lagde nævnet vægt på, at de foreliggende forandringer i underarmsbenet var yderst begrænsede og bruddet knapt synligt

25 Nævnet lagde videre vægt på, at reservelægen skønnede, at generne skyldtes en ansamling i leddet, hvorfor han iværksatte hertil svarende behandling med armslynge.

26 Patientklagenævnet fandt ikke kritik af, at reservelægen ikke sikrede, at røntgenbillederne blev vurderet af en mere kyndig læge. Nævnet lagde herved vægt på, at årsagen til, at der gik tre døgn, før røntgenbillederne blev præsenteret på røntgenkonferencen mellem speciallæger i radiologi og ortopædkirurgi, var, at røntgenbillederne blev gennemgået den førstkommende hverdag (mandag).

27 Klage over udtrækning af tænder, operation ikke indiceret ( B) En 77-årig kvinde blev undersøgt på hjertemedicinsk afdeling. Undersøgelser viste, at hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren var utæt, og at hovedpulsåren var meget udvidet. En ultralydsundersøgelse gav mistanke om bristning (dissektion) på hovedpulsåren.

28 På en hjertekonference fandt man grundlag for at tilbyde patienten en subakut hjerteklapoperation. Dagen efter blev patienten orienteret om sygdommen, risici ved operation kontra risici uden operation, og patienten accepterede operationen.

29 En uge senere fik patienten fjernet tænder for at undgå betændelse efter operationen og blev sat i antibiotisk behandling.

30 4 dage senere gennemgik en overlæge fra den opererende afdeling patienten og fandt på baggrund af hendes gode fysiske tilstand og hidtidige aktivitetsniveau sammenholdt med hende diskrete symptomer ikke grundlag for at gennemføre en meget stor operation med risiko for komplikationer.

31 Der blev bl.a. klaget over, at patienten blev gjort klar til operation, uden at operationen blev gennemført.

32 Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere overlægerne på hjertekonferencen for deres behandling af patienten og lagde herved vægt på, at de besluttede at foranledige, at patienten blev klargjort til operation, herunder fik fjernet tænder. Ved konferencen var der ikke blevet taget endelig stilling til, om patienten burde opereres.

33 Nævnet lagde herved vægt på, at der ved konferencen ikke var en beslutnings-kompetent brysthulekirurg til stede, og at der ved hjertekonferencen alene blev taget stilling til at henvise patienten til operation, hvorefter det var op til den operationsansvarlige kirurg at tage stilling til, om patienten burde tilbydes operation.

34 Nævnet laget yderligere vægt på, at en CTscanning afkræftede mistanken om bristninger i hovedpulsåren, og at patientens tilstand ikke havde ændret sig. Nævnet lagde endelig vægt på, at patienten ikke før tandudtrækningen var informeret om muligheden for, at man evt. ville afstå fra operation.

35 Serviet glemt i bughulen på patient i forbindelse med operation ( ) En 42-årig kvinde fik ved operation fjernet en tumor i venstre side af bughulen bagtil. Tumoren havde bredt sig til bækkenbundsmuskulaturen og ud i venstre skamlæbe, således at der skulle opereres både gennem bugvæggen og gennem bækkenbunden.

36 ¾ år efter indgrebet opstod der mistanke om genvækst 2 steder, dels i bunden af det lille bækken og dels ved den øvre afgrænsning af det tidligere operationsområde bagtil midt i bughulen. Ved en reoperation viste det sig, at der ikke var genvækst, men at der var efterladt en serviet i bughulen..

37 Sundhedsstyrelsen indberettede den sygeplejerske, der havde assisteret ved den første operation, til Patientklagenævnet

38 Nævnet fandt, at sygeplejersken havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at meddele den opererende læge et afvigende optællingsresultat.

39 Patientklagenævnet lagde herved vægt på sygeplejerskens oplysninger om, at hun efter operationen talte servietterne en 4. gang og herved konstaterede, at der var 99 servietter ud af i alt 100, men fordi antallet havde stemt 3 gange under indgrebet, og fordi operatøren havde brugt en serviet som vaginalkompres, gik hun ud fra, at denne stadig var på plads.

40 Denne serviet var imidlertid blevet udskiftet med en meche, hvilket hun ikke var klar over.

41 Nævnet lagde endvidere vægt på, at sygeplejersken ikke gjorde den opererende læge opmærksom på, at der ved optællingen alene var 99 servietter.

42 Klage over manglende henvisning til MR-scanning og manglende svar på undersøgelse ( A) En 71-årig mand blev indlagt på en medicinsk afdeling på grund af sovende fornemmelser i venstre arm og ben samt smerter i venstre skulder. Han blev under indlæggelsen og efter udskrivelse af afdelingen henvist til neurologiske undersøgelser.

43 Der blev klaget over, at lægerne på medicinsk afdeling den 22. september 1999 havde glemt, at der skulle foretages en MR-scanning af halshvirvelsøjlen og at der gik 2 måneder, før patienten fik svar på den undersøgelse, der var foretaget i maj 2000 på medicinsk afdeling.

44 For så vidt angår henvisningen til MR-scanning fandt nævnet, at de læger fra neurologisk afdeling, som der var involveret i behandlingen, handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at foreslå, at der blev henvist til en MRscanning.

45 Nævnet fandt imidlertid, at patienten burde have været henvist til MR-scanning den 23. august 1999 som anbefalet ved det neurologiske tilsyn, og at det var lægerne på medicinsk afdeling, som havde ansvaret for at henvise ham dertil.

46 Nævnet oplyste, at når patienter henvises til en klinisk afdeling, sker undersøgelse og behandling under denne afdelings ansvar. Anmoder en afdeling om tilsyn fra anden afdeling eller fra speciallæger fra andet speciale, vil den tilsynsgående læges funktion altid alene være rådgivning.

47 Det bør uden undtagelse være den afdeling, hvor patienten er indlagt, der tager endelig stilling til, om de anbefalede undersøgelser eller behandlingsforslag skal iværksættes.

48 Såfremt den kliniske afdeling, der varetager undersøgelse og behandling, ikke mener sig i stand til på faglig forsvarlig vis, at henvise til undersøgelse, er der intet i vejen for, at afdelingen beder den tilsynsgående læge om at udfærdige henvisning.

49 Dette vil imidlertid kræve en henvendelse med en konkret anmodning om, at den tilsynsgående læge eller dennes afdeling udfærdiger henvisning.

50 Hvad kan vi lære af klagerne Koordination og sammenhæng mange patienter stadig oplever, at deres undersøgelses- og behandlingsforløb ikke hænger sammen.

51 Hvad kan vi lære af klagerne, fst De oplever mangel på sammenhæng, når de kommer fra praksis til sygehuset, når de kommer fra en afdeling til en anden, når de flyttes til et andet sygehus, ja også under indlæggelse på samme afdeling.

52 Koordination og sammenhæng Rammerne skabes for et koordineret og sammenhængende forløb: kontaktpersoner andre former for stuegang vandrejournaler journalskrivning sammen med patienten kunne være muligheder.

53 KOMMUNIKATION- DIALOG Hvilken rolle har vi: Patient/klient/borger Behandler

54 Forventninger Høj faglig standard Empati, indføling Medinddragende Respekt for hinandens forudsætninger

55 Forudsætninger for udvikling Kultur på arbejdspladsen: en lærende organisation Der skal skaber et miljø en arbejdsmetode en personalepolitik i afdelingen, som betyder: at alle i afdelingen hele tiden er indstillet på, at man altid er i en proces, hvor tingene kan gøres endnu bedre at kritik er et signal om, at her er noget, der skal gøres bedre

56 Den lærende organisation Stiller krav til alle medarbejdere Ledelsen skal gå i spidsen

57 KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE begynd med at spørge patienten om, hvad hun/han allerede ved, og hvad han/hun vil vide mere om en god kommunikation vil sige, at patienten har forstået, hvad der er blevet drøftet - og ikke, at sundhedspersonen har fortalt en masse det er vigtigt at erkende, at vi alle kan blive bedre til at kommunikere