Pædagogisk udviklingsplan Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Transkript

1 Pædagogisk udviklingsplan Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej Roskilde Telefon: Mail: Leder: Mari-Anne Pedersen Mail: Telefon:

2 Indholdsfortegnelse for Børnehaven Solsikkens pædagogiske udviklingsplan Indledning side 2 Læsevejledning side 3 Roskilde Kommunes børne- og læringssyn side 3 Børnehaven Solsikken pædagogiske arbejde side 4 Evaluering af sidste års pædagogiske læreplan side 6 Den pædagogiske læreplan side 8 Arbejdet med de politiske mål side 12 Evaluering og dokumentation side 13 Indledning Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Her skal det fremgå, hvordan dagtilbuddet arbejder med de 6 læreplanstemaer samt et godt børnemiljø, der fremmer børnenes sundhed, udvikling og læring. Den pædagogiske udviklingsplan er et pædagogisk arbejdsredskab, og er derfor målrettet personalet i dagtilbuddet. Udviklingsplanen skal medvirke til at styrke den faglige bevidsthed og udvikle den daglige pædagogiske praksis. Børnehaven Solsikken er en selvejende institution. Den åbnede i 1970, oprettet af Røde Kors og fik navnet Røde Kors Børnehave. I 1974 fik børnehaven overenskomst med Roskilde Kommune. I januar 1996 skiftede børnehaven navn til det, den hedder nu: Børnehaven Solsikken, idet Røde Kors valgte at trække sig ud af børnehavens bestyrelse. Børnehaven blev derefter selvejende uden tilknytning til nogen organisation. I 2009 meldte institutionen sig ind i Daginstitutionernes Landsorganisation og i 2011 også i Danske Daginstitutioner. Institutionen er dog stadig administreret af Roskilde Kommune. Bestyrelsen for den selvejende institution Børnehaven Solsikken består af 5 valgte forældre samt 2 valgte medarbejderrepræsentanter. Lederen deltager i alle bestyrelsesmøder. Institutionens økonomi hviler på pengene følger børnene-princippet, hvilket betyder, at institutionen får økonomi efter antal af børn. Børnehaven kan rumme 50 børn, men har i 2014 en økonomi til 42 børn i gennemsnit. I september 2009 indførte Roskilde Kommune områdeledelse, men dette kom ikke til at omfatte de selvejende institutioner. Som en konsekvens af områdeledelsen, er institutionen gået ind i et forpligtende samarbejde med 10 andre selvejende institutioner i Roskilde Kommune. Vi samarbejder med Børnehuset Hobbitten, Vuggestuen Mariehøj, Børnehaven Engblommevej, Børnehuset Kastanjen, Børnehuset Vindinge, Børnehuset Lyngbakken, Børnehuset Atlantis, Børnehuset Sankt Jørgensbjerg, Børnehuset Spiloppen og Børnehaven Dyssegården. 2

3 Læsevejledning Denne pædagogiske udviklingsplan er udarbejdet af personalet i børnehaven. Den er blevet til på personalemøder og på pædagogiske temadage for personalet. Efterfølgende er den behandlet på bestyrelsesmøder. I Indledningen beskrives børnehavens historie, bestyrelse, økonomi og samarbejdspartnere (side 2). Derefter præsenteres Roskilde Kommunes børne- og læringssyn (side 3). Så præsenteres Børnehaven Solsikkens pædagogiske arbejde, der hviler på de 3 værdier: Anerkendelse, God kommunikation og Fællesskabet (side 4). Derefter er der en evaluering af sidste års pædagogiske læreplan. Der gives et eksempel på evaluering af hvert af de 6 læreplanstemaer (side 6). Herefter præsenteres vores bud på arbejdet med de pædagogiske læreplaner og på arbejdet med Roskilde Kommunes politiske mål (side 8 og side 12). Til sidst beskriver vi, hvordan vi arbejder med evaluering og dokumentation (side 13). Roskilde kommunes børne- og læringssyn Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. I forlængelse heraf har Roskilde Kommune Velfærd, Dagtilbud formuleret følgende overordnede børnesyn og læringssyn for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Børnesyn Børn anerkendes som unikke personer med hver deres særlige forudsætninger. De voksne anerkender og forstår børnene, og den pædagogiske praksis tager afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider af barnets udvikling opfattes som tæt forbundne. Dagtilbuddets medarbejdere giver omsorg og mulighed for leg og aktiviteter, som engagerer, udfordrer og giver mening for børnene. De voksne prioriterer de nære relationer og understøtter børnenes samspil, så børnenes selvværd styrkes, og de får en tro på, at de kan mestre udfordringerne, som de møder i deres hverdag. Børnene tillægges en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. De voksne går i dialog med børnene og giver dem medindflydelse, så børnene med respekt for fællesskabet kan forfølge egne interesser og projekter. Med fokus på og anerkendelse af børnenes ressourcer og bestræbelser på at lære, støtter de voksne alle børn i at blive inkluderet i det sociale fællesskab. Læringssyn I Roskilde Kommunes dagtilbud anvendes begrebet læring i en bred forståelse. Evnen til at lære er en del af menneskets medfødte beredskab. Læring er i sit 3

4 udgangspunkt lystbetonet. Læring finder sted hele tiden. Det sker gennem spontane oplevelser og leg og ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for at opleve, at eksperimentere og at fordybe sig. Børn skal kunne evne at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber som fx leg, aktiviteter og samvær. Det sker ved, at den voksne fokuserer på barnets kompetencer og potentialer. Læring er erfaringsdannelse og en helhed med delelementer som barnets identitetsdannelse, det at være i samspil med andre, det at øve sig i at kunne og det at bestræbe sig på at forstå. (Læs mere om Roskilde Kommunes Dagtilbudspolitik og vision på kommunens hjemmeside) Børnehaven Solsikkens pædagogiske arbejde I Børnehaven Solsikken arbejder vi efter 3 værdier, som vi ønsker, skal være synlige både i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene, forældresamarbejdet og samarbejdet i personalegruppen. De 3 værdier er: Anerkendelse God kommunikation Fællesskab Med værdien anerkendelse har vi følgende mål: At vise at anerkendelse er det modsatte af ligegyldighed At kunne slippe sig selv og give plads til den anden At have respekt for individualitet At blive taget alvorligt At blive set og hørt At være nærværende At acceptere hinandens følelser At anerkende forskelligheder Med værdien anerkendelse arbejder medarbejderne med at: Anerkende hinandens forskelligheder både i forhold til børn, forældre og kolleger Være nærværende i mødet med både børn, forældre og kolleger Respektere hinandens følelser Se, høre og tage hinanden alvorligt Give plads til hinanden Være ærlige Vise tillid Med værdien god kommunikation har vi følgende mål: At være opmærksomme på måden vi kommunikerer med hinanden på både i forhold til Barn/Barn, Barn/Voksen og Voksen/Voksen Gensidig respekt mellem forældre og personale Fokus på at tage hensyn til hinanden At turde være sig selv 4

5 Med værdien god kommunikation arbejder medarbejderne med at: Alle i personalegruppen ved hvad der er besluttet Alle bestræber sig på at være enige om hvad vi taler om hvorfor vi gør det og hvad vi vil nå med det Personalet støtter hinanden i målrettet kommunikation Vi skal kunne kommunikere om det svære respektfuldt Vi skal lytte til hinanden og give feedback Alle skal tage ansvar for kommunikationen i teamet Vi skal støtte hinanden i at søge kompromisser med henblik på beslutninger så alle kan leve med beslutningerne Vi skal alle være med til at sikre information og kommunikation på tværs i huset Vi skal have en fast mødestruktur Vi deler vores dagsordener på personalemøderne op i Orienteringspunkter, Beslutningspunkter og Diskussionspunkter Vi skal alle være med til at sikre at der ikke er misforståelser i kommunikationen Vi skal kommunikere gensidigt med fokus på faglighed Vi skal gøre det vi siger og beslutter Med værdien fællesskab har vi følgende mål for det pædagogiske arbejde, forældresamarbejdet og personalesamarbejdet: At vi alle tør være os selv i samværet med hinanden At vise en adfærd der fremmer den gode fællesskabsfølelse At vi har et positivt fællesskab med hinanden og med forældre og børn Vores metode i forhold til at arbejde med værdien fællesskab er: Vi vil påpege uhensigtsmæssig adfærd og erstatte den med adfærd der fremmer den gode fællesskabsfølelse Vi vil gøre plads til hinanden og give hinanden med- og modspil Vi vil arbejde på at jeg bliver til vi Vi vil styrke selvværd og tryghed Vi vil tage medansvar for hinandens trivsel Vi vil bidrage til positiv stemning Kultur og evaluering Med værdierne som hovedhjørnestene ønsker vi at oparbejde en diskuterende og reflekterende kultur i personalegruppen, således at vi på vore møder tager op, om vi som helhed lever op til værdierne i forhold til børn, forældre og samarbejdet i personalegruppen. Vi har lavet en handleplan i personalegruppen, der går ud på følgende: Vi vil spørge hinanden være undrende og nysgerrige Vi vil hjælpe hinanden med at sende spørgsmål/kritik rette sted hen Vi vil fokusere på det positive alt det gode som vi er og kan! 5

6 Evaluering af målene for den forrige pædagogiske læreplan Tema: Barnets alsidige personlige udvikling og Tema: Sociale kompetencer Vores mål for dette tema er, at børn kan udvikle sig til stærke og alsidige personer og at de oplever sig som værdifulde personer i et socialt og kulturelt fællesskab. Vi har opdelt børnehaven i 3 grupper: en storegruppe for de 5-6 årige og 2 grupper med 3-5 årige børn. Dermed sikrer vi, at små børn får en tryg start på børnehavelivet og at de store børn får nogle anderledes udfordringer. Vi har trænet børnene i at kende normerne i institutionen, at lære at argumentere (hvordan man taler sammen her), at gå fra at være tilskuer til at være deltager i fællesskabet og at det er en styrke at kunne give plads til andre. Sociale kompetencer er vigtige for at skaffe sig adgang til fællesskabet. Legen er den dominerende virksomhed for børnehavebarnet og gennem legen udvikler barnet sociale kompetencer. Vi har arbejdet med dette, når vi har samling, når vi spiser, når vi laver projekter og i børnenes spontane lege. Et eksempel på dette: En børnegruppe (spontant opstået) legede med nogle magnetstænger. De byggede en lang stang af alle magnetstængerne en stang der gik igennem hele huset. Legen omfattede også et barn med særlige behov. Ved evalueringen af denne leg fik vi øje på værdien af spontant opståede grupper. Børnene havde et fællesskab drevet af nysgerrighed og interesse for mål (hvor langt kan vi bygge). Evalueringen har givet anledning til at give mere plads til leg på nye steder og på børnenes præmisser. Tema: Sprog Målet for dette tema er, at børnene får mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter og at de udvikler kommunikative kompetencer og leger med sproget. Den spontane samtale mellem pædagoger og børn og børnene imellem er et stort aktiv for udvikling af sproget. Dette har vi givet meget plads til, ligesom vi har lavet mange planlagte aktiviteter, som fremmer sprogudviklingen: sanglege, dukketeater, musikalsk udfoldelse, rim og remser er nogle af de aktiviteter, der har været i spil. På vore ture ud af huset har der også været mange muligheder for at lære nye begreber og ord. I forhold til skriftsproget har vi haft udgangspunkt i barnets interesse for f.eks. at kunne skrive sit navn. Især på stuen med de ældste børnehavebørn har der været arbejdet meget med det skrevne sprog. Vi er blevet meget opmærksomme på dialogisk læsning som et meget brugbart redskab i forbindelse med børns sprogudvikling. Derfor har vi taget dette med i vores 6

7 nye udviklingsplan, således at der fremover vil være dialogisk læsning for alle 3-årige børn og for alle børn med sprogproblemer. Tema: Krop og bevægelse Vores mål har været, at børn skal opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. De skal have kendskab til kroppens funktioner og vi skal styrke børnenes kendskab til sund mad og til vigtigheden af god hygiejne. Vi har tilgodeset både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Vi har haft fokus på, hvad der er sundt og usundt og vi har haft træning i god håndhygiejne. Eksempel: En tur til et lille skovområde i nærheden af børnehaven for de ældste børnehavebørn: Ved et træ, der var halvt væltet begynder børnene selv at lave aktiviteter: De modige klatrer mod kronen Andre klatrer på roden Nogle fandt grene og lavede bogstaver af dem Refleksion: Vi har en børnegruppe, der er gode til selv at tage initiativ. De mere aktive børn profiterer af, at der var højt til loftet og dermed færre begrænsninger i deres udfoldelser. Vi har lært, at disse ture styrker børnene i at komme videre (SFO) og få flere udfordringer. Fremover tror vi, på, at ture i skoven vil styrke især de store børnehavebørn. Tema: Naturen og naturfænomener Vores mål har været meget lig målene for Krop og bevægelse. Eksempel: en stue tager i foråret ud til en lille sø, hvor de henter haletudser til et akvarium i børnehaven. Alle børn i børnehaven følger udviklingen af haletudserne til de er små frøer. Derefter tager stuen tilbage til søen og sætter de små frøer ud. Det har været en fantastisk oplevelse for hele huset og også for forældre. Alle har fulgt udviklingen i akvariet! Det gør vi igen! Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier Målet for dette tema har været at børn skal lære om kultur og de skal lære at afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Vi har haft fokus på kulturelle udtryksformer som sang og musik, teater, litteratur og billedkunst. Vi har også haft fokus på traditioner som højtider og børnehaven har også sine egne traditioner. Vi har haft et stort projekt om eventyr i hele huset. En stue har arbejdet med dette projekt ved at lave et tema om trolde, hvor formålet var at give børnene kendskab til eventyr og at lære at skelne mellem virkelighed og fantasi. Vi læste en masse om trolde og vi malede på sten fra stranden, så hvert barn fik sin egen trold! Børnene fantaserede meget om trolde, de legede de tre bukke bruse m.v. De lærte at arbejde sammen og at bruge deres fantasi. Projektet omfattede alle børn på stuen også et barn med særlige behov, barnet var med hele vejen. Projektet har været fælles for hele huset. Efterfølgende ønsker vi os flere fælles projekter, da det giver meget energi til hele huset at arbejde sammen på denne måde. 7

8 Den pædagogiske læreplan i Børnehaven Solsikken Læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier I Børnehaven Solsikken har vi følgende mål for læreplanstemaet Barnets alsidige personlige udvikling: At barnet kan få sociale erfaringer lære sig omgang med andre At barnet lærer normerne i institutionen at kende At barnet lærer at argumentere i stedet for at slå At barnet oplever at det er en styrke at give plads til andre At barnet oplever at gå fra at være tilskuer til at være deltager At barnet oplever sig som værende en værdifuld deltager i et socialt og kulturelt fællesskab Dette betyder, at vores læringsmiljø skal være: Indrettet så alle børn skal have adgang til fællesskabet Børnene skal lære at samarbejde og løse opgaver i fællesskab Barnet skal lære at acceptere hvis et flertal ønsker noget andet end barnet Personalet i børnehaven skal derfor: Llære børnene at løse indbyrdes konflikter og forhindre mobning De skal sørge for masser af tid til leg også på tværs af stuerne De skal sørge for alderssvarende aktiviteter Mange oplevelser ud af huset Aldersopdelte stuer for 3-5 årige og 5-6 årige så barnet får en tryg start på børnehavelivet og senere som stort børnehavebarn får anderledes udfordringer målrettet store børnehavebørn Samling holdes hver dag hvor barnet opmuntres til at ytre sig Vi arbejder med materialer fra Fri for Mobberi og alle voksne i børnehaven har deltaget i kursus i Maryfonden om emnet Fri for Mobberi Fælles projekter for hele huset Fælles aktivitet for hele huset én gang om ugen Personalet har nået hvad de ville når: Vi kan iagttage at det enkelte barn har fået sociale erfaringer som det kan bruge i omgangen med andre børn Når vi kan se at barnet har lært normerne i institutionen at kende og lever efter dem Når barnet tilkalder en voksen til at hjælpe med at løse en konflikt i stedet for at slå At barnet kan rumme at give plads til de andre børn At barnet er blevet en del af fællesskabet i stedet for at være iagttager 8

9 At barnet gør brug af de sociale og kulturelle tilbud der gives i fællesskabet At barnet begynder at være præget af at konflikter kan løses og mobning er noget der skal undgås I Børnehaven Solsikken har vi følgende mål for temaet Sociale kompetencer: At lære at vise hensyn til andre (empati) At lære at danne relationer At blive en del af fællesskabet At lære egne grænser at kende At respektere andres grænser Dette betyder at vores læringsmiljø skal kunne: Give mulighed for at alle børn får en ven Sørge for at alle børn lærer fællesskabets glæder og begrænsninger at kende Sørge for at alle børn lærer at give udtryk form egne følelser og behov Personalet skal derfor: Støtte børnene i at danne venskaber Lære børnene at forholde sig i ro og vente på tur til at svare i forsamlinger Støtte børnenes leg i grupper og lære dem at samarbejde Lave mange tilrettelagte oplevelser i huset og på ture ud af huset Efterbearbejde oplevelser Arbejde med materialet fra Fri for Mobberi Personalet har nået hvad de ville når: Børnene begynder at vise hensyn til hinanden Når børnene begynder at danne legegrupper Når det enkelte barn føler sig som en del af fællesskabet Når det enkelte barn markerer sine grænser Og respekterer andres grænser I Børnehaven Solsikken har vi følgende mål for temaet Sprog: At børnene får et alderssvarende sprog At børnene skal lære at kunne indgå i en dialog At børnene eksperimenterer med sproget også skriftsproget At børnene lærer at tyde både det verbale og det kropslige sprog At børnene får lyst til at kommunikere med omverdenen Dette betyder, at vores læringsmiljø skal være: Så børnene trygt giver udtryk for behov Tydeligt så børnene lærer at forstå beskeder Tålmodigt så børnenes ordforråd vokser Roligt så børnene lærer at lytte til andre Personalet skal derfor: Sørge for at alle børn fra 3-4 år bliver en del af en mindre læsegruppe med dialogisk læsning Skabe rum for dialogiske samtaler Holde samlinger med brug af sanglege, sange og højtlæsning Træne børnene i at italesætte deres handlinger 9

10 Personalet har nået hvad de ville når: Børnenes sprog stille og roligt bliver alderssvarende Børnene viser glæde over sproglige aktiviteter, herunder at eksperimentere og lege med sproget At børnene kan lytte til hinanden Børnehaven Solsikken arbejder med følgende mål for temaet Krop og bevægelse: At børnene oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse At børnene får kendskab til kroppens funktioner At børnene får kendskab til fysisk sundhed, herunder fokus på ernæring og hygiejne At børnene har alderssvarende fin- og grovmotorik Dette betyder at vores læringsmiljø skal: Tilrettelægges med plads til aktiviteter med fysiske udfordringer Have fokus på hvad der er sundt og usundt Være med til at lære børnene god håndhygiejne Personalet skal derfor: Igangsætte lege både ude og inde der styrker børnenes grovmotorik Tegne og klippe/klistre så børnenes finmotorik også bliver udfordret Være meget synlige i badeværelset Sørge for at børnene øver sig i at være selvhjulpne i forhold til påklædning Personalet har nået hvad de ville når: Børnene viser glæde over at være i bevægelse Børnene føler glæde over aktiviteter der handler om finmotorik Børnene gradvis bliver selvhjulpne i forhold til påklædning og hygiejne Børnene viser interesse for hvad der er sundt og usundt Målene for temaet naturen og naturfænomener: At udvikle glæde og respekt for naturen At bruge naturen som rum for fantasi og leg At udvikle viden om årstiderne Vores læringsmiljø skal derfor: Være stimulerende for børnenes interesse for naturen Der skal være blomster og planter inde i huset Nyttehave på legepladsen Børnene kommer ud i al slags vejr Personalet skal derfor: Sørge for at børnene får erfaringer med dyr og planter Lære børnene hvor maden kommer fra Tage på skovture Arrangere skovuger for de ældste børn Sørge for deltagelse i projekter som Vild med natur Lære børnene at benytte naturens materialer Personalet har nået hvad de ville når: 10

11 Børnene viser glæde over udeliv Børnene viser respekt for naturen Børnene kender årstiderne Målene for temaet Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene skal lære om kultur Børnene skal lære at afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og digitale medier som kan give oplevelse og bidrage til børnenes skabende kulturelle aktiviteter Læringsmiljøet skal derfor: Have fokus på sang, dans musik, teater litteratur og billedkunst Have fokus på kulturelle traditioner som f.eks. højtider Fokus på børnehavens egne traditioner Personalet skal derfor: Præsentere børnene for en mangfoldighed af materialer De skal lære børnene sange og prøve at lave et teaterstykke Lave projekter med fokus på kultur Besøge museer, udstillinger og gå i teatret med børnene Der er ipads til alle stuer Børnene skal opleve at være med til en CD-optagelse Personalet har nået hvad de ville når: Børnene efterspørger kultur og selv er med til at skabe den Børnene gør brug af de materialer som stilles til rådighed Børnene føler stolthed over at medvirke i et teaterstykke Børnene får øjnene op for at kultur er meget mangfoldig Børn med særlige behov I Børnehaven Solsikken arbejder vi med de samme mål for alle børn også for børn med særlige behov. Vi gør derfor meget brug af Roskilde Kommunes Inklusionscenter, som kommer og iagttager pædagogerne i deres arbejde med børn med særlige behov og efterfølgende giver vejledningssamtaler for personale og leder. Dette styrker os meget i arbejdet med disse børn. Inklusionscenteret hjælper os også med at udvikle metoder som passer til det enkelte barns behov. I forhold til børn med særlige behov har vi desuden et udvidet samarbejde med forældrene. 11

12 Arbejdet med de politiske mål i Børnehaven Solsikken I arbejdet med de politiske mål arbejder vi som beskrevet i læreplanstemaerne ovenfor med Sprogudvikling, Kreativitet og leg og Social inklusion. I arbejdet med det politiske mål Styrkelse af forældresamarbejdet arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang. Personalet anerkender, at det er forældrene, der opdrager børnene til at være i deres familie og personalet forventer, at forældrene anerkender, at det er personalet i børnehaven, der opdrager børnene til, hvad det vil sige at gå i Børnehaven Solsikken. Det er forskellige opdragelsesmål, der ikke bør blandes sammen, men det er vigtigt, at forældre og personale anerkender hinandens suverænitet. Vi tillægger det stor betydning, at forældrene føler, at de bliver set og hørt af personalet. Personalet skal huske at videregive både positive og negative oplevelser med børnene til forældrene, idet vi finder det vigtigt, at forældrene oplever at det, vi siger, er virkelighed. Personalet respekterer forældrene som eksperter på deres børns vegne. Det er jo dem, der kender barnet bedst. Men det er også et ønske fra personalet, at forældre vil respektere dem som fagpersoner bag deres barn. Tilsammen kan vi blive fantastiske overfor det enkelte barn! Det er også personalets ønske at kunne skabe en fællesskabsfølelse sammen med forældre omkring deres barn og omkring børnehaven. Vi holder forældremøde én til to gange årligt. I efteråret holder vi forældremøde med valg til bestyrelsen. I foråret har vi haft forældremøde med en foredragsholder sammen med de andre selvejende institutioner, der er tilknyttet Lederplatformen (lederne fra de 11 samarbejdende selvejende institutioner). Vi har indkøringssamtaler, når barnet har været i børnehaven i ca. 3 måneder og vi har forældresamtaler omkring skolestart. Desuden er vi altid positive, hvis forældre ønsker samtale med personalet eller lederen udover de planlagte samtaler. Vi har ca. 4 årlige møder med bestyrelsen, der består af forældre og medarbejderrepræsentanter. Desuden har vi 2 årlige arbejdslørdage, hvor forældre møder op i institutionen og udfører nogle praktiske opgaver. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om man ønsker at stille op til dette. I forbindelse med målet for Digitale kompetencer anskaffede børnehaven i 2012 ipads til børnene. Vi synes, det er vigtigt, at børnene får kendskab til et digitalt værktøj. Vi har nu nogle erfaringer med dette og ud fra disse erfaringer har vi i personalegruppen diskuteret de pædagogiske fordele og ulemper. Vi benytter ipad en som pædagogisk redskab med meget voksenstyring. Den bruges også som legetøj på lige fod med andre tilbud, som vi har i huset. Vi ser de pædagogiske fordele i ipad en således: Udvikling af sociale kompetencer Styrkelse af reaktionsevne 12

13 Styrkelse af koncentrationsevne Lære forudseenhed Udvikle hurtighed Lære vedholdenhed Fremme børnenes nysgerrighed Vi sikrer, at et barn ikke sidder hele dagen foran ipad en samtidig med, at vi også sørger for at alle børn får mulighed for at bruge denne. Evaluering og dokumentation I hverdagen arbejder vi med dokumentation i form af billeder og tekst. Vi indsætter dette på vores hjemmeside og på vores digitale informationsskærme, hvor vi har én skærm til hver stue. Dette er dokumentation til forældre - også eventuelle nye forældre. Vi bruger vore fælles refleksioner, som vi opnår ved at bruge Roskilde Kommunes evalueringsmateriale EVAL på personalemøder, hvor vi diskuterer vores praksis med henblik på at gøre den bedre og bedre! Evaluering af processen af arbejdet med den pædagogiske udviklingsplan har givet en masse inspiration som efterfølgende bliver behandlet på vore personalemøder og temadage for personalet. 13