OBM8231 Møntergården, Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 170.

Transkript

1 , Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr KUAS nr /OBM-0017 Beretning for forundersøgelse på Møntergården, Odense Bys Museer, med kulturlag og anlægsspor fra tidlig midldelalder til nyere tid udført af arkæolog Jesper Langkilde i perioden til for Odense Bys Museer. Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn og undergrund Målesystem Øvrige data Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Fremtidigt arbejde på stedet 5 1/5

2 Abstract Forundersøgelsen kunne bekræfte eksistensen af et tidlig middelalderligt kulturlag af cirka 0-0 cm tykkelse i hele det undersøgte område samt en affaldsgrube og et muligt stolpehul. I kulturlag og grube er gjort fund af østersøkeramik. Hertil fremkom i området ud mod Sortebrødre Stræde velbevarede rester af en høj- eller senmiddelalderlig brandtomt i form af lergulv med overliggende brandlag. I brandlaget fandtes et fragment af en vævevægt. Under gulvlaget sås en større affaldsgrube med indhold af højmiddelalderlig keramik. I museets have øst for Mønterstræde fremkom en større nedgravning uden datering, muligvis til en brønd. Samme steds fandtes spor af et mulig brandtomt med jordgulv, der ikke kunne dateres. Undersøgelsens forhistorie Forundersøgelsen var foranlediget af den projekterede opførelse af en ny museumsbygning i haven øst for Mønterstræde og på parkeringsplads nord for Mønterstræde. Tidligere undersøgelser på museets område (SB170) og i Claus Bergs Gade (SB151) har påvist kulturlag og anlæg med fund fra tidlig middelalder og frem, og forundersøgelsens primære sigte var således, at påvise hvorvidt lignende forekomster var tilstede i det nævnte område. Administrative data KUAS j.nr.: /OBM-0017 Adresse: Overgade 48 Bygherre: Odense Bys Museer v. Jette Nyrop Arkitekt: Ingeniør: Entreprenør: (OBM) Egelund A/S v. Laurits Rasmussen (170994) Anlægssum: 75 mill. Udgravningsbudget: kr. Antal felttimer / maskintimer / beretningstimer: 7 / 14 / 15 Ansvarlig leder: Jakob Tue Christensen (JTC; ; jtc@odense.dk) Daglig leder: Jesper Langkilde 1. Lagnr.: 1 1. Kontekstnr.: CA 1. X-nr.: x1 1. T-nr.: T1 Naturvidenskabelige prøver: budgetudkast sendt til KUAS budgetudkast sendt til bygherre kopi til bogholderi feltarbejde påbegyndt - - feltarbejde afsluttet - - bygherrerapport afsluttet og lagt til udgivelse - - faktura og bygherrerapport sendt til KUAS - - faktura og bygherrerapport sendt til bygherre - - beretning afsluttet - - beretning sendt til KUAS - - kopi af beretning og bygherrerapport vedlagt sagen Topografi, terræn og undergrund /5

3 Målesystem Alle felter og profilsøm blev indmålt med totalstation. Hertil blev udvalgte anlæg indmålt med totalstation i fladen. Øvrige data Udgravningsmetode Undersøgelsen blev foretaget ved udlæggelse af 6 felter af cirka 1,5 m bredde og mellem og 5 m længde. Felterne blev så vidt muligt maskingravet til undergrund, hvorefter profiler afrensedes, fotograferedes og opmåltes. I felt HO blev et muligt stolpehul (DO) snittet med spade og en grube (DP) delvist snittet med spade. Fra to af felterne (HN og HO) blev materiale fra de potentielt tidlig middelalderlige lag umiddelbart over undergrund forsøgt frasorteret med maskinen og efterfølgende delvist soldet. Den samlede mængde soldet materiale fra de to felter anslås til cirka 1 kubikmeter. Da materialet blev opgravet med maskine blev materiale fra yngre lag uundgåeligt blandet med de potentielt tidlig middelalderlige. Der blev ikke anvendt metaldetektor. Undersøgelsens resultater Museets have øst for Mønterstræde: Felt HM Lagsekvensen i feltet var præget af en meget stor nedgravning i feltets nordlige halvdel. Nedgravningen dateres ud fra fund af skår af yngre rødgods (indvendigt glaseret) og fragmenter af vingetegl til renæssance eller senere. I den øvrige del var der til omkring 0 cm over undergrund ingen tydelig lagdeling og fylden havde karakakter af havemuld med lidt teglbrokker (EK). Cirka 0 cm over undergrund var en meget diffus overgang til et mørkt teglfrit muldlag (EL). Muldlaget var naturligt afsat med diffus overgang til undergrund. Laget repræsenterer det oprindelige muldlag på stedet. Laget svarer i udseende til det ved tidligere undersøgelser registrerede muldlag med fund fra overgangen vikingetid/middelalder. Den uforstyrrede undergrund lå i kote cirka 10, 65 m o. DNN. Felt HN Feltet var domineret af en stor nedgravning der skar igennem feltets østlige del. Ingen daterende fund fra fyldlagene. Nedgravningens nedre del kan være en mulig brønd fra middelalder eller senere. I feltets vestlige del var en intakt lagsekvens bevaret. Fra undergrund sås en naturlig overgang til et mørkt teglfrit muldlag af cirka 40 cm tykkelse, der i udseende svarer til det ovenfor beskrevne. Muldhorisonten kunne med en diffus grænse adskilles i to lag (CJ og CK). Ved soldningen fremkom små fragmenter af østersølignende keramik. Muldhorisonten skal på denne baggrund formentlig dateres til tallet. Over muldhorisonten sås to kulturlag (HE og HT) med indhold af bland andet tegl, og lagene må dateres til middelalder (efter 100) eller senere. Den uforstyrrede undergrund lå i kote cirka 10,88 m o. DNN. Felt HO I stort set hele feltets udstrækning var den oprindelige muldhorisont (DF) bevaret til cirka 0 cm over undergrunden. Fra muldhorisonten var gravet en affaldsgrube (DP) med fund af østersøkeramik. Grube og muldhorisont må følgelig dateres til tallet. Gruben blev forsøgt snittet, men kunne ikke graves til bund. Gruben er i hvert fald gravet 60 cm ned i undegrund og måler cirka 160 cm i diameter. Soldning af opgravet materiale fra de nedre lag gav blandt andet fund af østersølignende keramik. Den uforstyrrede undergrund lå i kote cirka 10,9 m o. DNN. Over den oprindelige muldhorisont sås mulige middelalderlige kulturlag (ingen daterende fund, dog fremkom der under soldning glaseret og uglaseret keramik fra høj- og senmiddelalder uden at disse dog kan henføres til specifikke lag), hvorpå sås en mulig brandtomt i form af et jordgulv (DB) med en primært aflejret brandhorisont (jordgulvet var varmepåvirket i toppen af laget), bestående af et sort trækulslag (DA) overlejret af store /5

4 (jordgulvet var varmepåvirket i toppen af laget), bestående af et sort trækulslag (DA) overlejret af store mængder brændt ler, formentlig fra lerklining (CZ). Da der ikke blev gjort daterende fund, må brandtomten dateres til middelalder eller senere. Brandlagene sås i hele feltets udstrækning. Parkeringsplads nord for Mønterstræde: Felt ER Den oprindelige muldhorisont (EZ) sås her relativt uforstyrret i hele feltets udstrækning til cirka 0 cm over undergrund. Herfra sås en diffus overgang til et lignende muldlag (EY), der dog indeholdte teglnister. Dette lag må følgelig dateres til efter 100. Over dette lag sås moderne lag af havemuld samt grus og beton m.m. Under en recent forstyrrelse i nordprofilen sås et muligt stolpehul (FB), der kan have relation til de tidlig middelalderlige aktiviteter på stedet. Den uforstyrrede undergrund lå i kote cirka 10,6 m o. DNN. Felt ES Cirka 60 cm under nuværende asfalftering i kote cirka 11,1 m o. DNN fremkom en brolægning (FG) af cirka cm store marksten. Brolægningen var kun bevaret i feltets øst og syd profil, mens den formentlig er fjernet af den kloaknedgravning (FX) der dominerede feltets vestprofil. Mod nord afløstes stenbrolægningen af en belægning bestående af et lag munkesten (GS) lagt i ler (FN). Stenbrolægningen var i den nordlige del lagt i lag sand (FK). Mod syd skød et gråbrunt muldet lag (FJ) sig ind mellem sandlag og brolægning, hvilket formentlig repræsenterer en udbedring af brolægningen efter sætningsskade. Sætningen kunne skyldes en stor nedgravning (GR), der ses fra lagenene under stenbrolægningen. Der synes tre mulige tolkninger af sten- og teglbrolægningen: enten som gadeforløb, gårdsplads eller gulv i en bygning. Ingen fund daterer brolægningen, men anvendelsen af munkesten kunne antyde en datering til middelalder eller renæssance. I nordprofilen ses under lerlaget (FN) et mørkt gråbrunt kulturlag med teglnister (FT), hvorefter det teglfrie oprindelige muldlag (FU) ses fra cirka 0 cm over undergrund. I østprofilen ses som nævnt en større nedgravning (GR), der er stratigrafisk ældre end brolægningen, men yngre end det oprindelige muldlag. I nedgravningsfylden (FS) ses lidt tegl, og nedgravningen må dateres til efter 100. Den uforstyrrede undergrund lå i kote cirka 10,81 m o. DNN. Felt ET Feltet var gennemskåret af to moderne kloaknedgravninger. I feltets nordlige side sås et murforløb (GW) løbende parallelt med Sortebrødre Stræde. Muren bestod af gule og røde moderne tegl. I feltets nordvest hjørne løb muren op til en muret skorsten (GU). På skorstenens nordside sås en jernluge. Mur og skorsten må således opfattes som sydvæg i en bygning liggende parallelt med Sortebrødre Stræde. Bygningens indre har altså ligget nord for feltet. Der er sandsynligvis tale om den husrække der på ældre kortmateriale (1904) ses liggende langs sydsiden af Sortebrødre Stræde, der må have været væsentligt smallere end i dag.. I feltets vestprofil ses skorstenen (GU) at skære en række ældre lag. Blandt disse ses et cirka 15 cm tykt brandlag (GZ) bestående af trækul og store mængder brændt ler. Under brandlaget ses et kraftigt, velbevaret, gult lergulv (HA). Imellem brandlag og lergulv ses stedvist et 1- cm tykt gråbrunt smudslag (HE) på lergulvet. Lagsekvensen må opfattes som en brandtomt. I brandlaget (GZ) fremkom et fragment af en vævevægt af ler. Under gulvlaget sås et gråbrunt kulturlag med teglnister (HB), og mod øst i sydprofilen sås gulvlaget at overlejre en stor affaldsgrube (HH) med fund af glaseret højmiddelalderlig keramik. Brandtomten må på baggrund af ovennævnte dateres til høj- eller senmiddelalder. Brandtomten ses i feltets syd-, vest- og østprofil, og må formodes at strække sig videre i disse retninger. Mod nord er eventuelle levn af brandtomten at være fjernet af den nyere husrække langs Sortebrødre Stræde. Fra kulturlaget (HB) under lergulvet var der en diffus overgang til det teglfrie oprindelige muldlag (HD), der sås fra cirka 0 cm over undergrund. Fra kulturlaget (HB) under gulvlaget sås yderligere en nedgravning gravet i undergrund gennem det oprindelige muldlag. Fylden (HC) i nedgravningen indeholdte teglnister og må dateres til efter 100. Den uforstyrrede undergrund lå i kote cirka 10, 87 m o. DNN. Konklusion: Forundersøgelsen har kunne bekræfte eksistensen af et naturligt afsat muldlag med indhold af tidlig middelalderlig kulturlpåvirkning i hele det undersøgte område. Muldlaget har de fleste steder en tykkelse på cirka 0-0 cm. I to af felterne fremkom desuden en grube og et muligt stolpehul fra samme periode. Hertil fremkom i området ud mod Sortebrødre Stræde rester af en høj- eller senmiddelalderlig brandtomt i form af et kraftigt lergulv med overliggende smuds- og brandlag. I samme område fremkom en brolægning fra formentlig middelalder eller renæssanse af marksten og munkesten, hvis funktion ikke kunne fastslås. Under brandtomt og brolægning sås flere nedgravninger, der formentlig skal tolkes som høj- eller senmiddelalderlige affaldsgruber. I museets have øst for Mønterstræde fremkom en større nedgravning, muligvis til en brønd fra middelalder eller senere. Samme steds fandtes spor af et mulig brandtomt med jordgulv uden nærmere datering. Interessant er det også, at undergrundsniveauet synes at ligge forholdsvist jævnt i det undersøgte område. I felterne HN, HO, ES og ET er det cirka 10,8-10,9 m o. DNN, mens niveauet i den nordøstlige del af det undersøgte område i felterne HM og ER falder en smule til cirka 10,65 m o. DNN. 4/5

5 HM og ER falder en smule til cirka 10,65 m o. DNN. Fremtidigt arbejde på stedet I forbindelse med fremtidige undersøgelser på stedet vil det være relevant ved udgravning at klarlægge den nærmere udstrækning og datering af den middelalderlige brandtomt (felt ET) samt brolægning (felt ES) i området langs Sortebrødre Stræde. Forholdet mellem disse bygningslevn og gadeforløbene Sortebrødre Stræde og Mønterstræde og deres nærmere datering kan desuden være relevant. I museets have øst for Mønsterstræde vil undersøgelse af den mulige brandtomt og brønd (henholdsvis felt HO og HN) til afklaring af tolkningen og dateringen af disse anlæg være relevant. Hertil vil afdækning og udgravning af underliggende kulturlag og anlæg fra vikingetid/tidlig middelalder kunne bidrage med væsentlige oplysninger til byens tidlige historie i det berørte område. Odense Bys Museer d /5