(Mødet åbnet kl. 9.05) Åbning af mødet. Modtagne dokumenter: se protokollen

Transkript

1 FORSÆDE: Josep BORRELL FONTELLES Formand MØDET TORSDAG DEN 2. DECEMBER 2004 billede af regnskabsårets indtægter og udgifter og af Fællesskabets finansielle stilling, når der ses bort fra en bemærkning om posten vedrørende diverse debitorer. (Mødet åbnet kl. 9.05) Åbning af mødet Formanden. - Mødet er åbnet Modtagne dokumenter: se protokollen Parlamentets sammensætning: se protokollen Revisionsrettens årsberetning Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er Revisionsrettens årsberetning for Jeg giver først ordet til Revisionsrettens formand, hr. Fabra Vallés, som vi byder velkommen i salen Fabra Vallés, formand for Revisionsretten. - (ES) Hr. formand, mine damer og herrer, kære kommissærer, den 15. november forelagde jeg Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2003 på mødet i Budgetkontroludvalget. Ved den lejlighed gav jeg Dem en nøje gennemgang af de bemærkninger og konklusioner, der er indeholdt i vores beretning. I dag vil jeg koncentrere mig om konklusionerne vedrørende tre områder, nemlig revisionserklæringen, budgetforvaltningen og Kommissionens reformproces. Kapitel 1 i Rettens beretning indeholder revisionserklæringen - DAS'en - der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med Fællesskabets konsoliderede regnskab. I lighed med forrige år er erklæringen baseret på fire søjler, der er resultatet af ændringerne i den metode, Retten anvender for at gøre resultaterne af dens arbejde så solide som muligt. Disse fire søjler består af for det første kvaliteten af fællesskabsinstitutionernes og medlemsstaternes kontrolsystemer, for det andet en gennemgang af et udsnit af forpligtelserne og betalingerne inden for de enkelte udgiftsområder, for det tredje en analyse af Kommissionens generaldirektoraters årlige erklæringer og for det fjerde en gennemgang af revisorernes arbejde. Som et resultat af dette revisionsarbejde mener Retten, at det konsoliderede årsregnskab for 2003, som Kommissionen har forelagt, er udarbejdet i henhold til finansforordningen. Regnskabet giver et retvisende Som i de foregående år mener Retten, at det regnskabssystem, som Kommissionen har anvendt i 2003, ikke var i stand til at sikre en fuldstændig opgørelse af EU's formue. Den plan for modernisering af regnskabssystemet, som Kommissionen vedtog i 2002, skal have virkning fra januar Retten bemærker, at det vil kræve en betydelig indsats, før de nye regnskabsregler og -planer kan anvendes fuldt ud af de foretagender, hvis regnskaber skal konsolideres. Retten mener, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, er lovlige og formelt rigtige, hvad angår indtægterne, forpligtelserne og administrationsudgifterne. Hvad angår de øvrige budgetkapitler, omhandler Rettens bemærkninger de generelle mangler ved systemerne til kontrol og overvågning af forvaltningen af fællesskabsfondene. Hvad angår landbrugskapitlet, var betalingerne igen behæftet med materielle fejl. For strukturforanstaltningernes vedkommende er der fortsat svagheder i medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer. Hvad angår kapitlerne om interne politikker, foranstaltninger udadtil og førtiltrædelsesstrategien, er der også konstateret fejl, som berører transaktionernes lovlighed og rigtighed. Til trods for de europæiske institutioners betragtelige indsats i de senere år, anbefaler Den Europæiske Revisionsret dog, at de styrker indsatsen i forbindelse med forvaltnings- og kontrolsystemerne på disse områder. Retten understreger på ny, at områderne med delt, indirekte eller decentraliseret forvaltning fortsat er behæftet med fejl, og at der her skal gøres en større indsats. I denne henseende er Rettens udtalelse 2/2004 om én enkelt revisionsmodel, som jeg senere vil komme nærmere ind på, et konkret forslag til forbedring af kontrolsystemerne, der kan medvirke til en bedre forvaltning af fællesskabsfondene i medlemsstaterne. Nu vil jeg knytte et par kommentarer til budgetforvaltningen. Det samlede betalingsbudget for regnskabsåret 2003 beløb sig til 98 milliarder euro, hvoraf betalingerne beløber sig til 90,5 milliarder euro, hvilket er en forøgelse i forhold til regnskabsåret 2002 på ca. 6 %. Budgetoverskuddet er blevet mærkbart formindsket fra 15 milliarder euro i 2001 til 7 milliarder i 2002 og til 5, 5 milliarder i Til trods for denne forbedring mener

2 Retten, at budgetoverskuddet fortsat er højt og viser, at der forekommer systematiske problemer, der burde løses ved hjælp af bedre budgetoverslag. Den vigtigste årsag til overskuddet er fortsat forskellen mellem de forventede udgifter og de reelle udgifter. Retten understreger, at det ikke ville være realistisk at forvente en fuldstændig gennemførelse af budgettet, idet 80 % af fællesskabsbudgettet hører under delt eller decentral forvaltning, og at det kræver en indsats fra medlemsstaternes side at gennemføre det. I regnskabsåret 2003 nåede gennemførelsesgraden for betalingerne imidlertid op på 92 %, hvilket er en betydelig forbedring i forhold til de 86 % i det foregående regnskabsår. Hvad angår budgetforvaltningen af De Europæiske Udviklingsfonde, konstaterer vi, at der med revisionen af beretningen om finansforvaltningen er gjort en indsats for at forbedre kvaliteten af informationen om forvaltningen af regnskabsåret. Kommissionen har bestræbt sig på at reducere omfanget af de uindfriede forpligtelser. På den anden side har der manglet finansielle ressourcer til at gennemføre betalingerne, nemlig 270 millioner euro. For at gøre sin beretning fuldstændig burde Kommissionen lade omkostningerne til forvaltning af De Europæiske Udviklingsfonde fremgå heraf. Jeg vil slutte mit indlæg med et par ord om status for den administrative reform, som Kommissionen søsatte i I februar 2004 offentliggjorde Kommissionen en beretning om gennemførelsesgraden af de aktioner, der udspringer af hvidbogen om reformen. Revisionsretten anerkender, at Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til den nye kontrolramme, men mener, at resultaterne af gennemførelsen af systemet endnu ikke er tilfredsstillende. Efter Rettens mening er gennemførelsesgraden stadig utilfredsstillende for otte af de aktioner, der i teorien var afsluttet med udgangen af 2003, heriblandt dem, der vedrører minimumsstandarder for intern kontrol eller det enkelte generaldirektorats interne revisionsstrukturer. Til trods for fremskridtene mener Retten endnu ikke, at gennemførelsen af Kommissionens interne kontrolstandarder er tilstrækkelig til at sikre transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed ordentligt. Retten opfordrer Kommissionen til at afslutte gennemførelsen af det nye interne kontrolsystem, i særdeleshed på områderne med delt forvaltning, risikoanalyse og gældsinddrivelse. Endelig skal vi huske på, at Kommissionens reform tager udgangspunkt i princippet om ansvarlig forvaltning, regnskabsaflæggelse og resultatvurdering. I denne henseende forelagde Kommissionen i regnskabsåret 2003 for første gang en analyse af dens overvågnings- og kontrolsystemers troværdighed med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, hvorved den påtog sig et ansvar for forvaltningen af fællesskabsbudgettet som fastsat i EFtraktatens artikel 274. Kommissionen har oplyst, at den endnu ikke kan give en anmærkningsfri erklæring for et vigtigt område under dens forvaltning, nemlig strukturfondene, hvilket er blevet bekræftet af Revisionsrettens bemærkninger. På andre af forvaltningens områder henviser Kommissionen til generaldirektoraternes erklæringer, hvoraf 21 indeholdt forbehold. Disse forbehold begrænser de garantier, som generaldirektoraterne kommer med i deres erklæringer. Retten mener på den anden side heller ikke, at Kommissionens bestræbelser og fremskridt er tilstrækkelige, hvis de ikke også følges op af en forbedring af den kontrol med fællesskabsfondene, som de forskellige myndigheder, der deltager i forvaltningen af disse fonde på nationalt plan, gennemfører. Dette spørgsmål behandles i Den Europæiske Revisionsrets udtalelse 2/2004 fra april om muligheden for at indføre én enkelt revisionsmodel, som jeg omtalte i begyndelsen af mit indlæg. Denne udtalelse tog udgangspunkt i Europa-Parlamentets anmodning. Formålet med at indføre én enkelt revisionsmodel er at udvikle et effektivt og virkningsfuldt internt kontrolsystem i EU, som sikrer resultaternes troværdighed og gør det muligt for alle de instanser, der deltager i kontrollen, at anvende dem. Dette er et område, hvor de europæiske institutioner og medlemsstater i samarbejde med de nationale kontrolinstitutioner kan arbejde tæt sammen med det formål at udarbejde et retsgrundlag, der gør det muligt at forbedre kontrollen med fællesskabsfondene. Inden jeg afslutter mit indlæg, vil jeg forlade dagsordenen et øjeblik. Som bekendt ophører mit mandat som formand for Retten i janaur Jeg afslutter således en treårig periode, der begyndte med min forelæggelse af Rettens arbejdsprogram for 2002 for Parlamentets Budgetkontroludvalg. I disse tre år har jeg arbejdet på at styrke og bevare det bedst mulige arbejdsforhold til Europa-Parlamentet, først og fremmest ved samarbejdet med dets Budgetkontroludvalg. Det har ført til en bedre kommunikation og udveksling af information og et større samarbejde mellem de to institutioner. Jeg synes, at status er positiv, og at Retten hele tiden yder Parlamentet en uafhængig og professionel bistand af stadig højere kvalitet. Det er kun muligt på grund af respekten for vores respektive institutioners uafhængighed og mandater. På den anden side har Retten indledt en intern reform af sin organisation og struktur for at forbedre institutionens effektivitet i forbindelse med dens opgaver og for at gøre Retten og dens kollegium på 25 medlemmer mere fleksibel og effektiv. Denne reform, som er en direkte følge af udvidelsen og Nice-traktaten, har haft til formål

3 at sikre Rettens effektivitet, samtidig med at den respekterer dens retsgrundlag. Retten har samtidig samarbejdet med de nye staters kontrolinstitutioner for at forberede dem på det store arbejde, de skal gøre som forbindelsesinstitutioner i forbindelse med Rettens revisioner i deres respektive stater. Disse og andre tekniske og personalemæssige foranstaltninger skal hjælpe os med at fortsætte og forbedre vores indsats i et udvidet Europa. Jeg synes, at vi kan fejre opfyldelsen af disse mål i dag. Jeg vil afslutte mit indlæg med at takke Dem for Deres opmærksomhed. Molt agrït (mange tak). (Bifald) Formanden. - Inden jeg giver ordet til repræsentanten for Kommissionen, på hvis vegne hr. Kallas vil tale, vil jeg gerne på vegne af Parlamentet takke Revisionsrettens formand for hans indsats igennem årene. Måske får vi fornøjelsen af at se ham her igen, for han kan blive overført til lignende poster, men hvis det ikke sker, er dette hans sidste møde, og jeg vil ikke undlade at benytte lejligheden til at understrege, hvor tilfreds Parlamentet har været med at samarbejde med ham, og at den institution, han står i spidsen for, er af afgørende betydning for, at Parlamentet kan opfylde sine kontrolfunktioner. Mange tak, hr. Fabra. Jeg giver ordet til hr. Kallas på vegne af Kommissionen Kallas, næstformand i Kommissionen. - (ET) Hr. formand, hr. Fabra Vallés, ærede medlemmer af Revisionsretten, mine damer og herrer, først vil jeg takke hr. Fabra Vallés for hans tale og igen sige, at jeg er meget tilfreds med den ærlige og afbalancerede måde, hvorpå Revisionsretten har forelagt sin årsberetning. Jeg kan forsikre Revisionsretten og Parlamentet om, at Kommissionen vil være meget opmærksom på Revisionsrettens resultater og anbefalinger. Jeg vil imidlertid nu beskæftige mig med det efter min mening vigtigste politiske aspekt i hele processen. Dette vigtige politiske spørgsmål drejer sig om den negative baggrund for den positive revisionserklæring. Det hænger sammen med, at Revisionsretten for 10. år i træk ikke har set sig i stand til at afgive en positiv revisionserklæring. Denne såkaldte årsdag faldt i den euroskeptiske presses og nogle politikeres smag. De brugte den negative revisionserklæring til at fremkomme med påstande, der var fordrejede og ude af proportion, om den generelle håndtering af EU-midler. Situationen var relativt rolig i år, men kun fordi den euroskeptiske presse var optaget af den forsinkede indsættelse af Barroso-Kommissionen. Uanset hvor fordrejede oplysningerne er, og hvilke foranstaltninger vi træffer for at forklare vores synspunkter, fortsætter den negative opfattelse imidlertid med at påvirke den offentlige mening, folkeafstemninger og det paneuropæiske samarbejde. Det giver uundgåeligt anledning til spørgsmålene: "Hvis skyld er det, at Revisionsrettens revisionserklæringer har været negative i hele 10 år?" og "Hvad skal vi gøre ved det?" Hvis man spurgte Kommissionen, hvis fejl det var, ville de simpelthen give medlemsstaterne skylden på grund af dårlig implementering af betalingssystemet og på grund af den anvendte metode. Hvis man spurgte Rådet, ville det være let at skyde skylden på Kommissionen, som i henhold til traktatens artikel 274 klart og tydeligt har ansvaret for gennemførelsen af EU-budgettet. Hvis man spurgte Revisionsretten, ville de fremhæve deres begrænsede personaleressourcer og opgavens omfang. Af og til indrømmer de, at Kommissionen har gjort fremskridt, men da traktaten ikke giver dem meget råderum, er resultatet en negativ revisionserklæring. Men, mine damer og herrer, hvad ville Europa- Parlamentets svar være? På den ene side ønskede Parlamentet at godkende budgettet, men på den anden side står man tilbage med det indtryk, at det har taget den negative revisionserklæring i betragtning. Det er svært at opnå ligevægt i sådan en situation. Det glæder mig, at hr. Fazakas er formand for Budgetkontroludvalget i år, og at dechargeordføreren er hr. Wynn, som vi er enige med om situationens alvor. Det betyder, at vi kan tillade os at være ambitiøse. Vi skal alle stræbe højere end udelukkende decharge for budgettets gennemførelse. De fire institutioner skal arbejde sammen om at udforme en fælles handlingsplan for afgivelse af en positiv revisionserklæring i nærmeste fremtid. Dette spørgsmål skal løses, og Kommissionen er parat til at gøre sin del. Jeg vil kort kommentere drøftelserne i Budgetkontroludvalget. Jeg glæder mig over Parlamentets tidsplanlægning, fremstillingsmåde og strategi i år. Under udvalgets drøftelser i sidste uge blev der rejst vigtige spørgsmål for at forsøge at afklare visse væsentlige uløste problemer. Efter min mening vil en sådan fremgangsmåde sætte os i stand til at forbedre kvaliteten af vores dialog. Det glædede mig at se, at et af de vigtige spørgsmål, som udvalget drøftede, var spørgsmålet om, hvordan vi fremover kan opnå en positiv revisionserklæring vedrørende betalinger. En positiv revisionserklæring burde betyde, at deschargemyndigheden har tilstrækkelig tillid til, at tilsynsmyndighederne er opmærksom på udgifter, og at de begrænser risikoen for uregelmæssigheder uden for store administrationsudgifter. På trods af, hvad der står i traktaten, er Kommissionen ikke i stand til at opnå dette alene. Der er behov for, at

4 Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten koordinerer revisions- og budgetkontrollen bedre. For at begrænse risiciene kræves meget mere effektive tilsynsog kontrolforanstaltninger, hvilket til gengæld betyder, at hullerne i revisionen skal udfyldes, og at eventuelle overlapninger skal fjernes. Hvad angår medlemsstaternes betalinger, betyder det f.eks., at medlemsstaterne skal afgive troværdige revisionspåtegninger, som Kommissionen, der har det overordnede ansvar, kan henholde sig til. Det er overflødigt at bemærke, at medlemsstaterne ikke har været særlig villige til at påtage sig dette ekstra ansvar. Måske er det heller ikke lykkedes os at motivere medlemsstaterne tilstrækkeligt til at være mere end sæsonmæssigt interesseret i budgetmæssige dechargespørgsmål. Da Revisionsretten forelagde sin årsberetning for Økofin-Rådet i sidste uge, var mit hovedbudskab til Rådet, at decharge ikke kun er et bilateralt anliggende mellem Kommissionen og Parlamentet. Vi skal finde flere måder til og muligheder for at minde medlemsstaterne om dette. Forhåbentlig vil Parlamentet og debatten i dag bidrage til at gøre fremskridt på dette område. Hvad angår Kommissionen, vil vi spille vores rolle i denne forbindelse. For os er en af de største udfordringer regnskabssystemet. Jeg vil i den forbindelse understrege, at Kommissionen har gjort store fremskridt i forbindelse med moderniseringen af regnskabssystemet og er gået over til periodiseringsprincippet. Når det nye system er på plads i 2005, vil Kommissionen være langt foran de fleste offentlige administrationer i EU. Hr. formand, hr. Fabra Vallés, ærede medlemmer af Revisionsretten, mine damer og herrer, jeg har ikke brugt min taletid til at opremse alle de foranstaltninger, Kommissionen har truffet, og som er blevet hilst velkommen i Revisionsrettens årsberetning. Jeg vil blot bemærke, at vi selvfølgelig glæder os over den positive revisionserklæring, som Revisionsretten har afgivet vedrørende regnskabets troværdighed. Vi glæder os over, at forbedringerne i fremlæggelsen af regnskabet i år er blevet godtaget. Og vi sætter især pris på Revisionsrettens ubetinget positive revisionserklæring vedrørende dens egne ressourcer, forpligtelsesbevillinger og administrationsudgifter. Nu har jeg lejlighed til at gengælde komplimenten. Den betydelige forbedring af EU's økonomiske forvaltning på alle niveauer, der sikrer EU-borgerne en meget bedre omkostningseffektivitet, skyldes i vid udstrækning Revisionsrettens årsberetning. Jeg vil gerne takke hr. Fabra Vallés oprigtigt for Revisionsrettens uvurderlige bidrag. Dechargeproceduren for budgettet for 2003 er påbegyndt. Jeg vil slutte med at gentage, at alle institutioner både har interesse i og ansvar for at tage aktivt del i den kommende proces. Mine kolleger i Kommissionen og jeg er opsatte på at drøfte med Dem, hvordan vi kan opnå det bedste resultat og finde den bedste måde at evaluere det på. Jeg tror, at det er i alles interesse. Tak Busuttil (PPE-DE), for gruppen. - (EN) Hr. formand, det er uheldigt, at en så vigtig beretning er blevet overskygget af andre begivenheder som f.eks. valget af den nye Kommission, når vi alle bør være meget opmærksomme på, hvordan EU bruger skatteborgernes penge i forbindelse med budgettets gennemførelse. Jeg er glad for, at dette års beretning tyder på en forbedret anvendelse af EU's budget og fremskridt med hensyn til at styrke finanskontrollen. Men som kommissæren nævnte, føler vi os i stigende grad frustrerede over den negative revisionserklæring. Beretningen påpeger også vedvarende mangler, især i forbindelse med landbrugs- og strukturforanstaltningerne, hvor EU's midler anvendes i fællesskab eller direkte af medlemsstaterne. Som parlamentsmedlem fra en af de nye medlemsstater er jeg særlig chokeret over at erfare, at en betydelig del af de midler, som tildeles forskellige medlemsstater, ofte ikke bliver anvendt. Det burde sende et klart signal til de nationale offentlige myndigheder, især i de nye medlemsstater, om, at medmindre de sørger for at få orden i sagerne, er der alvorlig risiko for, at de ikke kan optage EU-midlerne, og det er sandelig ikke godt nyt. I lyset af de nye finansielle overslag bør den vedvarende uoverensstemmelse mellem de budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb også fortælle os, at vi næppe kan forvente en forøgelse af EU's budget og de tildelte midler, hvis vi ikke er i stand til at bruge de penge, vi allerede har. PPE-DE-Gruppen vil helt sikkert fortsat presse på for at opnå en anvendelse af EU-budgettet, som er effektiv og overholder de højeste integritetsstandarder. Vi ønsker, at skatteborgerne skal føle, at deres penge anvendes fornuftigt af EU, og - vigtigst - at de får valuta for pengene. I den forbindelse føler jeg, at vi er på rette spor, men der er stadig langt igen. Jeg opfordrer den nye kommissær, som jeg lykønsker med hans nye post, til at vise os vejen FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS Næstformand Fazakas (PSE), for gruppen. - (HU) På vegne af Budgetkontroludvalget vil jeg sige, at det glæder mig, at vi den 15. november kunne afholde plenarforsamlingen samtidig med høringerne af Barroso-Kommissionen. Revisionsrettens årsberetning for 2003 blev forelagt på dette møde. Det er en af Europa-Parlamentets vigtigste funktioner, og det markerede indledningen af

5 dechargeproceduren. Formanden, hr. Fabra Vallés, gav en omfattende vurdering for regnskabsåret Vi værdsætter Revisionsrettens ærlige, professionelle og afbalancerede beretning. Som De ved, gennemførte Budgetkontroludvalget en reform af dechargeproceduren i år. I stedet for de indviklede upersonlige skriftlige forespørgsler har man indført mundtlige høringer af kommissærerne, og der er således skabt åbne, livfulde og meningsfyldte diskussionsfora. Der har udviklet sig en frugtbar dialog mellem Parlamentet, Kommissionen og Revisionsretten. Jeg vil takke for Kommissionens og særlig hr. Sim Kallas positive holdning og samarbejdsmetode. Til slut vil jeg sige, at Revisionsrettens inddragelse i dechargeproceduren samt den omstændighed, at ordføreren kommer til at spille en større rolle, generelt blev godt modtaget, hvilket hr. Terence Wynn vil sige mere om senere Mulder (ALDE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, jeg vil gerne indledningsvis takke hr. Fabra Vallés for, at han i de forløbne tre år altid har været parat til at gå ind i en åben dialog med Europa-Parlamentet. Jeg vil også gerne ønske hr. Kallas held og lykke i det nye embede, og jeg håber, Revisionsretten ved udløbet af denne periode vil afgive en positiv revisionserklæring. De fleste af os har stadigvæk valget til Europa- Parlamentet i frisk erindring, og et af de væsentligste kritikpunkter, vi til stadighed hørte - hr. Kallas henviste hertil i sit indledende indlæg - var, at Kommissionen efter 10 års forløb stadig ikke har kunnet opnå en positiv revisionserklæring. Det er vand på euroskeptikernes mølle. Vi må sætte alle kræfter ind på at opnå den erklæring. Revisionsretten bør imidlertid med større tydelighed angive, hvad Kommissionen præcis må gøre. Hvilke kriterier anvendes? Jeg læser det ene år efter det andet, at det bliver bedre, men jeg ved aldrig, hvor meget bedre det bliver. Hvilke konkrete foranstaltninger skal der træffes? Europa-Parlamentet har tidligere stillet forskellige forslag. Eksempelvis er der stillet forslag om forhøjelse af de finansielle korrektioner. Hvilke konsekvenser har det helt konkret haft? Har Revisionsretten nogensinde foretaget en analyse heraf? Sidste år vedtog vi en beslutning, ifølge hvilken Kommissionen, såfremt det viser sig, at der i en given sektor vedholdende er tale om ukorrekt anvendelse af midlerne, skal indstille udbetalingen af forskud. I sit svar på Revisionsrettens bemærkninger, udtaler Kommissionen, at dette også sker jævnligt. Hvilke konsekvenser har det helt konkret haft? Har det hjulpet? Og hvordan er samarbejdet mellem Den Europæiske Revisionsret og de nationale revisionsinstitutioner? Er de kriterier, der håndteres af de nationale revisionsinstitutioner med hensyn til revisionserklæringen, identiske med Den Europæiske Revisionsrets kriterier? Og kunne man ikke forlange, at den enkelte medlemsstat ved udgangen af et budgetår underskriver en erklæring om, at alle udgifter er angivet bona fide. Viser det sig efterfølgende, at det ikke er tilfældet, kan Kommissionen så ikke pålægge det pågældende land en bøde, fordi det har bundet Kommissionen noget på ærmet? Det er alt sammen konkrete foranstaltninger, man kunne træffe. Kunne Revisionsretten foretage en nærmere analyse heraf? Det er nemlig efter min opfattelse væsentligt, at vi arbejder i den retning. I går havde vi en forhandling om de nye finansielle overslag. De fleste siger, at de har brug for flere penge end den ene procent, nogle medlemsstater ønsker som loft. Men hvordan kan det forsvares, når det viser sig det ene år efter det andet, at pengene ikke anvendes på hensigtsmæssig vis? Det svækker argumenterne for at ønske flere penge. Der er således efter min opfattelse meget at gøre for Den Europæiske Revisionsret. Det er også med undren, jeg læser punkt 6 i den generelle indledning til årsberetningen for regnskabsåret Det fremgår heraf, at der er tale om en hidtil uset stigning i de uafviklede forpligtelser. Ved udgangen af 2003 udgjorde disse forpligtelser, hvad der svarer til fem års betalinger. Det er et utroligt højt beløb. Vi kunne altså i virkeligheden fortsætte i fem år uden at indgå nye forpligtelser. Og de fem år løber blot videre, eller er det forkert opfattet? Der er således efter min mening meget, der skal gøres. Det må ikke være sådan, at vi om to eller tre år fortsat ikke har opnået en positiv revisionserklæring. Kommissionen må opstille klare kriterier, kriterierne må efterprøves af Den Europæiske Revisionsret, og Revisionsretten må angive, hvorvidt de mål, vi har pålagt os selv, er nået Staes (Verts/ALE), for gruppen. - (NL) Hr. formand, kære kolleger, medlemmer af Revisionsretten, kommissærer, jeg vil først og fremmest gerne ønske hr. Fabra Vallés held og lykke i den videre karriere. Vi har altid arbejdet godt sammen, og det vil jeg gerne understrege her i Europa-Parlamentet. Jeg vil også byde hr. Kallas velkommen. Det er vist hans første forhandling her i plenarforsamlingen, og jeg vil gerne straks give ham en fjer i hatten, en opmuntring. Det glæder mig meget, at hr. Kallas har læst det brev, der er sendt fra Budgetkontroludvalget og enkeltmedlemmer, såsom hr. Bonde og hr. van Buitenen, og accepterer begæringen om at udsætte afskedigelsen af Martha Andreasen og tillade en tænkepause for at se, om afskedigelsen virkelig er berettiget. Hr. Fabra Vallés, jeg har med interesse lyttet til Deres indlæg, og jeg må som også hr. Mulder og mange andre af Europa-Parlamentets medlemmer konstatere, at det år efter år er samme historie. Forfærdelig meget går galt. Det kunne vi også konstatere, da vi læste OLAF's rapport, der blev offentliggjort i sidste uge. Jeg tror, problemet generelt er manglende opfølgning, og jeg vil gerne i den forbindelse konkret anmode Revisionsretten om mere præcist at angive, hvilke love og administrative forskrifter der fremmer svig. Måske burde

6 Revisionsretten sammen med Europa-Parlamentet udarbejde en tidsplan for ændring af den type retsforskrifter. Kommissionen ville så også være nødt til at reagere på den type spørgsmål som helhed. Jeg må ydermere på ny konstatere, at Rådet ikke er til stede, og jeg finder det beskæmmende, at den ene del af budgetmyndigheden år efter år ikke vægter og ikke følger dechargeproceduren på behørig vis. De dokumenter, vi modtager fra Rådet om dechargen, er også altid beskæmmende tynde. Der er reelt ikke meget kød på dem. Jeg vil derfor foreslå, at Revisionsretten fremover, når den har kritiske bemærkninger til aspekter af visse politikområder, lader de enkelte fagråd reagere herpå, således at vi i samspil kan sikre, at dechargeproceduren forløber på en mere rimelig måde Titford (IND/DEM), for gruppen. - (EN) Hr. formand, mine bemærkninger til Revisionsrettens årsberetning for 2003 ligner desværre til forveksling mine tanker fra sidste år. Ikke meget har ændret sig. Regnskaberne underskrives ikke, og omkring 94 % af dataene skønnes at være uacceptable, dvs. enten usikre eller fyldt med fejl. Over halvdelen af Kommissionens generaldirektører underskrev deres erklæringer med forbehold. Det er EU's måde at sige "jeg aner ikke, hvad jeg snakker om" på. Det lyder alt sammen alt for velkendt. Og det bør det også. Det har stået på i 10 lange år. I mit land ville der blive grebet meget målrettet ind over for virksomheder, der indsendte mangelfulde regnskaber, men EU er som sagt sluppet af sted med det i ikke mindre end 10 år. Den store tragedie er, at denne lange saga af korruption og dårlig forvaltning finansieres af de stakkels skatteborgere. At denne skandale har fået lov til at fortsætte så længe, er det bedste bevis på denne institutions svaghed. Og alligevel blev Marta Andreasen fyret, fordi hun fortalte sandheden, og Parlamentet vedtog en besluting, der krævede, at Regionsudvalgets generalsekretær og formand skulle give en intern revisor en undskyldning for den chikane, han havde været udsat for, men den kom aldrig. Og så videre og så videre. I denne beretning søges skylden for dette skrækkelige rod lagt over på medlemsstaterne, men vi skal ikke gøre os falske forestillinger om, hvor skylden virkelig ligger. Kommissionen er den eneste vogter af de penge, som medlemsstaterne betaler til EU, og den alene er bemyndiget til at tilbageholde betalinger, hvis den observerer nogen form for uregelmæssigheder. I stedet har Kommissionen ganske enkelt siddet med hænderne i skødet og kigget den anden vej i 10 lange år. Men det er selvfølgelig ikke kun her, at folk bør bøje hovedet i skam. Tony Blair og hans kolleger i Storbritannien bør bøje hovedet i skam, fordi de fortsætter med at hælde skatteborgernes penge i EU med en hastighed på 1,5 millioner pund i timen, når de udmærket ved, hvilket kaos der hersker. Den britiske regering har pligt til at bruge skatteborgernes penge med omtanke. Og det gør den på ingen måde. Generer denne situation ikke nogen? Den generer i hvert fald mig og mit parti. Vi ønsker ændringer i fremtiden Mote (NI). - (EN) Hr. formand, Revisionsretten er en farce. Dette misbrug af offentlige midler begynder med kassemesteren, og derfor er det umuligt for Revisionsretten at være effektiv. De få ærlige, erfarne og professionelle revisorer, der i tidens løb har fået lov at komme i nærheden af Kommissionens finansfunktion, har alle talt om institutionel pligtforsømmelse. Regnskabssystemet er ikke sikkert, ændringer i de finansielle poster kan ikke spores, og det nye system vil ikke være meget bedre. De nye regler, der skal forestille at styrke kontrollen, øger rent faktisk risikoen for svig. Revisionsretten og OLAF fokuserer på de problemer, der opstår med de offentlige midler, når de har forladt dette sted, og det fjerner presset fra Kommissionen, hvor problemerne reelt ligger. Hvordan kan det ellers være, at finanserne ikke har været underkastet en uafhængig revision i over 14 år? Det er en skandale! Elles (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, for tiende år i træk har Revisionsretten, som vi har hørt, været ude af stand til at give en positiv revisionserklæring i forbindelse med EU's årsregnskab. Som Konservative mener vi, at dette er en beklagelig situation, og vi er enige med dem, der ønskede at se fejlene i regnskabssystemet afhjulpet på nuværende tidspunkt. Jeg har en mistanke om, at problemerne ikke har været prioriteret højt nok i tidligere år, selv om en Kommission blev afskediget som følge af nogle af disse problemer. Jeg vil gerne byde hr. Kallas, vores nye kommissær, der er her for første gang, velkommen. Hvis jeg husker rigtigt, sagde han ved sin høring, at han vil sørge for nultolerance over for dårlig forvaltning og svig. Det er ikke nok at lade det blive ved snakken. I modsætning til de to foregående talere, som bare er her for at være destruktive og kritiske, ønsker de Konservative, at der opstilles tre prioriteter for de næste fem år. Det første vedrører regnskabssystemet. Vi er nødt til at anerkende, at der er sket betydelige fejl, men som kommissæren og Revisionsrettens formand har nævnt, er der et nyt system på vej. Vi bifalder dette vigtige skridt, men vi vil overvåge det meget nøje for at se, præcis hvad det bringer. For det andet er der spørgsmålet om angivere. Vi har ofte modtaget oplysninger - f.eks. i Eurostat-sagen - men der er ikke blevet fulgt op på oplysningerne. Vi skal have et system, som giver folk mulighed for at stå frem og fortælle, nøjagtig hvad der foregår. Sidst og vigtigst er der spørgsmålet om delt forvaltning. Jeg og andre takker Revisionsrettens formand for hans glimrende arbejde, for han har fokuseret på det reelle problem, som EU står over for. Det er ikke så meget et spørgsmål om svig og korruption, men om at kunne

7 konstatere, hvor pengene går hen - uanset om det er via kontrolcertifikater fra medlemsstaterne eller via et internt kontrolsystem, som formanden har foreslået. Vi er nødt til at sørge for, at vi fremover får en positiv revisionserklæring - DAS. Vi er også nødt til at inddrage medlemsstaterne i systemet og gøre de nationale forvaltninger ansvarlige, så der aflægges fuldt og helt regnskab for EU's penge Wynn (PSE). - (EN) Hr. formand, for 10 år siden var jeg ordfører for decharge, og dengang hævdede jeg, at vi aldrig vil få en positiv revisionserklæring - DAS. Det sagde jeg, fordi vi uanset Kommissionens fejl eller andre uregelmæssigheder dengang kunne se meget klart, at der var to uforenelige systemer: det system, som Revisionsretten anvender til sin revision, og det system, som Kommissionen anvender. Der er sket ændringer i de sidste 10 år. Revisionsretten har ændret sine metoder - den er gået over til systemet med fire søjler - og Kommissionen har gennemført Kinnock-reformerne, men jeg er stadig overbevist om, at vi ikke får en positiv revisionserklæring, så længe tingene er organiseret, som de er, ikke engang efter den 1. januar næste år, hvor den nye finansforordning og de nye regnskabssystemer træder i kraft. Jeg vil gerne sige en enkelt ting til hr. Titford. I vores eget land er ministeriet for social sikrings regnskaber ikke blevet afsluttet i de sidste 14 år. Regnskaberne i forbindelse med det amerikanske budget er ikke blevet afsluttet i de sidste seks år. Dette er ikke en enestående organisation, og det ville have hjulpet, hvis De, hr. Titford, rent faktisk havde deltaget i alle de seks høringer, vi holdt. I det mindste dukkede hr. Mote op ved nogle af dem og stillede spørgsmål, men hr. Mote er jo også mere uafhængig end hr. Titford, selv om de begge kommer fra Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti. Men tilbage til manuskriptet. Det, Kommissionen siger, at den anvender regnskabsafslutning, fordi det står i finansforordningen. På den måde kontrollerer den sådan noget som landbrugsudgifterne. Holdningen er altså, at de kan inddrive midlerne - hvorfor tager Revisionsretten ikke det med i sin revisionserklæring? Det er værd at bemærke, at ved regnskabsafslutning inddrives pengene faktisk fra medlemsstaterne. De inddrives ikke fra landbrugerne eller de organisationer, som har modtaget dem, hvilket betyder, at de nationale skatteborgere betaler for enhver form for uregelmæssigheder og svig. Derefter siger Revisionsretten, at det er godt at inddrive midler, men vi burde have et system, hvor det ikke er nødvendigt at inddrive midler. Systemet burde være bedre. Jamen, det er da fuldt forståeligt. Så siger Kommissionen: Ja, men hvis vi skal gøre, hvad Revisionsretten ønsker, vil det være så dyrt, at det simpelthen ikke er omkostningseffektivt. Det kan jeg også godt forstå. Jeg vil se nærmere på en række konklusioner fra Budgetkontroludvalgets seks høringer af kommissærerne og Revisionsretten. Det er indlysende for alle, at et af de største problemer er problemet med delt forvaltning. Som et af Revisionsrettens medlemmer sagde under høringerne, drejer problemet sig ikke om kontrol eller revision, men om forvaltning. Jeg begynder derfor at tro, at vi behøver et system, der gør medlemsstaternes bemyndigende organer ansvarlige for erklæringerne om lovlighed og formel rigtighed. Det virker underligt, at kun halvdelen af deltagerne i et system med delt forvaltning skal være ansvarlige. Det kræver ændringer i lovgivningen og samarbejde fra Rådets og medlemsstaternes side. Hvad angår Revisionsretten, mangler jeg stadig at blive overbevist om, at to af de fire søjler, som hr. Fabra Vallés nævnte, er pålidelige. Jeg er meget bekymret over antallet af transaktioner, som er kontrolleret, og jeg sætter også spørgsmålstegn ved, om andre revisorers arbejde inddrages i tilstrækkeligt omfang. Vi har brug for en regelmæssig aktivitetsrapport om de nationale revisioner for at være sikre på, at de fire søjler giver en gennemsigtig revisionserklæring. Der er også Parlamentets anmodning gennem flere år om, at Revisionsretten skal opdele sin revisionserklæring i afdelinger, så budgetmyndigheden ved, nøjagtig hvor problemerne ligger. Vi er i en situation, hvor Revisionsretten har et sæt regler, som Kommissionen aldrig kan efterleve, uden at omkostningerne bliver for store, uanset hvad den gør. Dette skal ses over for de fordele, som kan opnås. Jeg forsøger ikke at omgå reglerne, jeg forsøger at tilpasse dem. Jeg beder Revisionsretten prøve at etablere et sæt regler, man kan spille efter. Forestil Dem, at Barcelona spiller mod Manchester United i finalen i Europamesterskaberne. Der er tilskuere, og alles øjne hviler på banen og spillerne. Hele Europa ser på. Så kommer dommeren ind, han går ind midt på banen og lægger en rugbybold, ikke en fodbold, for fødderne af Wayne Rooney. Spillerne prøver at påpege de problemer, de kan få med en oval bold, men dommeren siger: Pyt med bolden, bare spil! Det er, for at sige det rent ud, Revisionsrettens holdning til bestræbelserne på at ændre systemet. Holdningen er pyt med bolden, bare spil. Men vi skal lige have én ting på det rene: Denne analog betyder ikke, at Kommissionen og medlemsstaterne skal ses som eliten inden for offentlig forvaltning. Jeg har en sidste bemærkning. Jeg er heldigvis med i det midlertidige udvalg om de nye finansielle overslag. Vi bør ikke vedtage nye finansielle overslag, før vi har løst dette problem med medlemsstaternes pålidelighed og ansvarlighed Virrankoski (ALDE). - (FI) Hr. formand, først vil jeg takke Revisionsretten og særlig formanden, hr. Fabra Vallés, for årsberetningen og for at forelægge den her på plenarforsamlingen. Regnskabet viser, at der er svagheder i EU's administration. Der er problemer særlig med strukturforanstaltninger. Sidste år blev et samlet

8 beløb på 8,3 milliarder euro ikke anvendt. Midt på året blev betalingerne reduceret med 5 milliarder euro, men alligevel viser opgørelserne stadig en underanvendelse på 3,1 milliarder euro. Det samlede beløb for ikkeanvendte betalingsbevillinger for perioden er 34 milliarder euro. Følgelig er udestående forpligtelser steget til 69,3 milliarder euro, hvilket betyder, at vi for at betale det udestående har brug for, hvad der svarer til betalingsbevillingerne for to hele år. Der bør foretages en fornyet grundig vurdering af administrationen af strukturpolitikken, når der laves udkast til de nye forordninger. Et andet problem er ulovlige betalinger, der udbetales af landbrugsudgifterne. De beløb sig mellem 1971 og 2003 til 3,1 milliarder euro. I fremtiden skal vi indføre et system, hvor ikke-autoriserede betalinger kan holdes direkte tilbage fra støtte, der udbetales til en medlemsstat i det følgende år, og det beløb, der tages tilbage, kan blive stående på den pågældende medlemsstats konto. Det regnskab og den årsberetning, som nu er blevet fremlagt, er de første, der er baseret på den nye finansforordning. De er derfor meget vigtige for fremtiden. Revisionserklæringen i årsberetningen giver endnu en gang anledning til bekymring. For 10. gang i træk er erklæringen langtfra sund, og den overbeviser ikke om, at Kommissionens udgifter til betalinger er lovlige og korrekte. Det gør det vanskeligt at kontrollere situationen. Hvis Kommissionen ikke har passet sine sager fuldstændig lovligt og korrekt, bør grundforudsætningen være, at den bør træde tilbage. Den burde være trådt tilbage i hvert eneste af de sidste 10 år. Lovlighed og korrekt gennemførelse er grundlaget for al administration. Kun Santer-Kommissionen trådte imidlertid tilbage, og grunden hertil var snarere politisk end lovbestemt. Enhver vurdering af decharge bør være baseret på, hvad der er rigtigt set fra et menneskeligt synspunkt. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt regnskabet og administrationen er blevet varetaget på samme måde, som en omhyggelig person ville varetage sin egen økonomi på. Fejlenes art er også en afgørende faktor. Er det her et spørgsmål om forskellig holdning til fortolkning, skødeløshed, en klar administrationsfejl eller forsætligt bedrageri? Revisionserklæringen giver ikke et klart svar vedrørende fejlenes art. Der skal gøres noget for at forbedre administrations- og revisionsarbejde i fremtiden. Derfor er jeg enig med dechargeordføreren, hr. Wynn, når han opfordrer til at forbedre systemet. I går tilsluttede hr. Nicolaï, der repræsenterer det land, der skal overtage formandskabet, sig også dette Lundgren (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, Revisionsrettens årsberetning er en overvejende kompetent og overbevisende gennemgang af EF's regnskaber. Som vi alle kan konstatere her i Parlamentet, er det imidlertid i sig selv en skandale, at det nu er 10. gang, at Revisionsretten ikke kan komme med en ren revisionserklæring. Her skal det bemærkes, at det selvfølgelig ikke er Revisionsrettens opgave at forsøge at afsløre bedrageri og anden kriminalitet. Det er OLAF's opgave, og sådanne skandaler findes der masser af blandt EU's mange aktiviteter. EU's parlamentsmedlemmer og tjenestemænd taler åbent om skandaler, som aldrig er blevet trukket frem i offentlighedens søgelys eller gjort til genstand for en juridisk proces, selv om de er kendt af mange. Vi mener ikke, at Revisionsretten kan godkende transaktioner, hvad angår landbrugspolitik, strukturpolitik, bistand og førtiltrædelsesstøtte. Der er tale om de rent beløbsmæssigt dominerende transaktioner, og det betyder i sig selv, at den allerstørste del af disse betalinger ligger uden for borgernes kontrol. Det indebærer også, at EU ikke burde beskæftige sig med at udbetale penge til lande og organisationer, som efterfølgende har til opgave at bruge pengene efter EUmyndighedernes ønsker. Et sådant anliggende vil sandsynligvis aldrig kunne kontrolleres. Der er egentlig ingen grund til at fortsætte aktiviteter, som ikke kan kontrolleres, f.eks. på områder som landbrug, strukturpolitik og bistand. Der er grund til at hjælpe fattige EU-lande, men det bør ske ved hjælp af ikke-øremærkede overførsler. Bistand til ikke-eu-lande bør ikke kanaliseres via EUmyndigheder, men via FN-organer eller direkte fra medlemslandene Martin, Hans-Peter (NI). - (DE) Hr. formand, når man følger forhandlingen, er man nødt til at holde sig meget kraftigt for ørerne, for ellers kommer man bare frem til den konklusion, at det egentlig er det ideelle tidspunkt at komme med et par principielle overvejelser på. En revisionsret bør som institution altid være en af borgernes nærmeste allierede. Kan det, når man tager i betragtning, hvordan Revisionsretten arbejder nu, overhovedet garanteres? Hvad er der sket i de forløbne år? Jeg husker stadig de store overskrifter, som f.eks. Revisionsrettens beretning udløste i Og i dag siger man: Nå ja, det er nu engang sådan. Fører det Revisionsretten og EU videre, hvis vi besætter 25 vigtige stillinger dér, og hvad vil der i givet fald ske kvalitativt dér? Jeg forventer, at De tænker over det selv, også på grundlag af det, der hidtil er blevet sagt, og at vi går ind i denne principielle forhandling Maat (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, Revisionsrettens årsberetning er et godt redskab for Europa-Parlamentet. Det er samtidig en kompliment til den afgående formand. Inden jeg kommer nærmere ind på beretningen, har jeg imidlertid to politiske bemærkninger. Både Den Liberale Gruppe og Den Socialdemokratiske Gruppe har haft bemærkninger til landbrugspolitikken.

9 Jeg skal ikke benægte, at der undertiden sker fejl ved udbetalingen, men det kan aldrig være sådan, at sektoren må bløde for, at Kommissionen eller en af medlemsstaterne ikke gennemfører forskrifterne korrekt. Gennemførelsen kan aldrig begrunde, at der på ny rettes angreb mod den europæiske landbrugspolitik med de høje standarder for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd. Hvad angår årsberetningen, vil jeg gerne komme nærmere ind på et specifikt punkt, nemlig EU's politik med hensyn til sygdomme hos dyr. Revisionsretten anfører helt berettiget, at afskaffelsen af ikkevaccinationspolitikken i begyndelsen af 1990'erne byggede på antagelser. Disse antagelser er ændret markant. Antallet af slagterier er faldet drastisk, og transporten af kvæg er steget eksplosivt. FAO advarede allerede i 1998 Kommissionen om følgerne heraf og om den mulige spredning af sygdomme hos dyr. Jeg må konstatere, at Kommissionen stort set intet har gjort i anledning af disse advarsler. Efter pres fra Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge er der sket en vis tilpasning af retsforskrifterne vedrørende mundog klovsyge, men endnu er disse ikke i overensstemmelse med de henstillinger, der er kommet fra FAO og Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE). En langt mere slagkraftig tilgang til dette spørgsmål fra Kommissionens side ville virkelig være i pagt med Revisionsrettens årsberetning. Kommissionen bør tage fat på tre forhold. For det første bør den sørge for, at ikke-vaccinationspolitikken tages op til ny vurdering, at vaccination bliver standarden, og at det også fastslås på globalt plan i overensstemmelse med OIE's krav. For det andet bør medlemsstaterne afstemme gennemførelsen efter hinanden. For det tredje må alt besværet i forbindelse med europæiske ordninger, bl.a. vedrørende udbetaling af præmier for slagtning, aldrig nogensinde mere stå i vejen for gennemførelsen af denne politik Bösch (PSE). - (DE) Hr. formand, jeg vil først gratulere Revisionsretten udtrykkeligt med denne beretning. Vi har før set svagere beretninger fra Revisionsretten, og jeg mener, at netop i begyndelsen af en forhandling om et finansielt overslag er denne beretning så vigtig og så god. Kommissionen har et stort ansvar her. Det kan ikke være rigtigt, at vi skubber over 100 milliarder euro især inden for strukturfondene foran os og dernæst bliver pryglet af finansministrene fra de lande, som netop ikke anvender disse strukturfonde. Så skal vi ændre målene for de finansielle overslag, hr. kommissær. Det samme gælder, når vi endnu en gang ser, hvor vi finder de store svage punkter, tilfældene af svindel. Jeg tænker på hele området for eksportsubsidier for landbrugsprodukter. Her er det Kommissionen, der har bolden! Vi vil fortsat få negative overskrifter om europæisk politik, så længe der er sådanne politikker i EU. Den lære, vi kan drage af denne beretning, er, at disse politikker skal opgives. Et andet punkt er, at vi har udviklet førtiltrædelsesstøtte til de 10 nye medlemslande. Vi havde en afstrømning på 15 %, indtil disse lande tiltræder. I dag hørte jeg fra den ansvarlige kommissær, at der vil strømme midler fra SAPARD i vidunderlige mængder. Det er imidlertid snarere et førtiltrædelsesinstrument end et eftertiltrædelsesinstrument. Vi får flere udvidelser, de står jo allerede for døren. Lad os drage læren heraf. Det er Kommissionens ansvar, og her kan tingene fremmes lidt. Her er denne beretning også meget vellykket. Vi er ikke historikere, hverken i Revisionsretten eller her i Parlamentet. Vi ønsker at drage positive konklusioner af Revisionsrettens kritikpunkter Lang (NI). - (FR) Hr. formand, i lighed med andre år fremhæver Revisionsretten alvorlige mangler, grundlæggende fejl og tilfælde af svig i budgetforvaltningen særlig inden for den fælles landbrugspolitik og strukturfondene. I lighed med andre år tager Europa-Parlamentet og medlemsstaterne dette til efterretning, og intet ændres. Intet ændres, for Europa er blevet en kæmpestor bureaukratisk maskine, hvor ingen længere reelt er ansvarlige for noget, hvilket fremgik af rapporten fra de uafhængige eksperter, som førte til Santer- Kommissionens fratræden i OLAF har desuden hverken midlerne eller viljen til at kontrollere den korrekte anvendelse af fællesskabsmidlerne, og medlemsstaterne har tendens til at beskytte de statsborgere, der er mistænkt for svig. Det er kort sagt på tide, at staterne, som i bund og grund er de væsentligste bidragydere til fællesskabsbudgettet, kontrollerer og overvåger en korrekt forvaltning af de fonde, som de har ansvar for, og hårdt straffer svindlere og lovovertrædere. Ellers vil vi hvert år få den samme beretning fra Revisionsretten, der nævner de samme onder, uden at det fører til noget konkret resultat Pálfi (PPE-DE). - (HU) Jeg henvender mig til Dem i dag som medlem af Parlamentet fra et land, der på grund af sin historiske erfaring, fuldt og helt går ind for projektet et fælles Europa. Efter Anden Verdenskrig sagde Churchill, da han talte om Østeuropa, at de østeuropæiske lande - og det er netop de lande, der lige er blevet medlem af EU - var blevet slugt af Sovjetunionen, og efter måltidet kommer fordøjelsesperioden. Jeg vil tage denne tanke om fordøjelse op, nemlig den såkaldte førtiltrædelsesstøtte, som gør det muligt for disse lande at deltage i EUprocesserne så snart og så effektivt som muligt. Jeg vil gøre opmærksom på, at Revisionsrettens årsberetning er meget oprigtig med hensyn til førtiltrædelsesstøtte. Undersøgelsesmetoden er klar og derfor også betegnende for fremtiden, da den kan anvendes til fremover at undersøge den samme støtte. Betragtningerne i årsberetningen er korrekte, og som min kollega, hr. Bösch, sagde, skaffede førtiltrædelsesstøtten næsten ingen hjælp til de 10 nye

10 medlemsstater. F.eks. var kun 14,8 % af midlerne bevilget tre år efter etableringen af det særlige tiltrædelsesprogram for landbrug og udvikling af landdistrikter (Sapard). Det bemærkes også i årsberetningen, at myndighederne i kandidatlandene gjorde betingelserne for støtten for komplicerede. Det kan konkluderes, at Revisionsretten med årsberetningen fremmer den politiske beslutningstagning og tilbagemeldingen Ayala Sender (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg tilslutter mig lykønskningerne af hr. Fabra Vallés med hans tre år i spidsen for Revisionsretten, for Rettens grundfæstede professionalisme, dens dynamiske indsats og troværdigheden af dens beretninger og udtalelser, der er så nyttige og afgørende for Europa-Parlamentet og dets medlemmers arbejde. Som nyt medlem vil jeg dog gerne give udtryk for mit mismod og min skuffelse over, at det endnu en gang - og når jeg lytter til mine kolleger, der har været her i mange flere år, er mit mismod endnu større - er en frustrerende oplevelse at forelægge årsberetningen. Til trods for alle de bestræbelser og fremskridt, som de forskellige institutioner og i sidste instans Kommissionen på Europa-Parlamentets anmodning har gjort, er det stadig ikke nok til at få en positiv erklæring. Forbeholdene vejer tungere end fremskridtene, og borgerne får stadig dårlige nyheder om uregelmæssigheder og utilfredsstillende situationer. Jeg synes også, at 10 år er lang tid, at det er tid nok, og at det på nuværende tidspunkt, hvor forhandlingerne om de nye finansielle overslag starter, i et Europa, der er blevet udvidet til 25 og snart 27 medlemmer, er meget vigtigt hurtigt at nå til et kompromis mellem institutionerne, så der kommer fuldstændig klarhed over det delte ansvar, så vi undgår den voksende fare for renationalisering og sirenesange fra de personer, der på grund af de årlige nedslående nyheder om regnskaberne, ser en løsning i at reducere EU's budgetter og vende tilbage til mindre fællesskabsorienterede og mindre solidariske og samhørighedsskabende modeller. Jeg synes, at det er utilfredsstillende, mine damer og herrer, at se, hvordan euroskeptikerne og renationalisterne bruger Revisionsrettens beretning og vores manglende evne til at udstede en positiv revisionserklæring til at angribe selve EU's hjerte, dens økonomiske og sociale samhørighed og dens fremadrettede politikker. Jeg opfordrer derfor Kommissionen - hr. Kallas, som på sin første dag har udvist en stor vilje - og Revisionsretten - hr. Fabra Vallés, med hans erfaring - til at finde en ny vej, en bindende interinstitutionel forpligtelse over for Europa- Parlamentet - naturligvis - som betyder, at vi kan få en positiv erklæring, der garanterer de europæiske borgere, at deres bidrag til opbygningen af Europa bliver planlagt og anvendt ordentligt og bidrager til den merværdi, vi alle ønsker Fjellner (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, først vil jeg gerne takke hr. Fabra Vallés og Revisionsretten. Som nyt medlem af Parlamentet må jeg sige, at beretningen har været meget spændende læsning. Selv om Revisionsrettens sprog er høfligt, er kritikken meget svidende. Jeg er overrasket over, at manglerne var så store, og jeg mener, at 10 år uden en positiv revisionserklæring taler sit eget entydige sprog. For mig ligger de mest bemærkelsesværdige mangler nok i det, som er mest grundlæggende, nemlig i regnskabssystemet. Vi kan ikke acceptere mindre, end at disse problemer løses snarest muligt. Jeg vil imidlertid gerne fokusere på noget helt andet nu. I disse dage diskuterer man her i plenarforsamlingen to vigtige spørgsmål, dels denne revisionsberetning, dels spørgsmålet om EU's finansielle overslag. Jeg mener, at det er på høje tid at forbinde disse to spørgsmål. I Revisionsrettens beretning er der en vigtig og fundamental kritik, som man skal tage hensyn til, når man planlægger for fremtiden. Efter at have læst beretningen, er det tydeligt, at Unionen på mange områder ikke har mulighed for på fornuftig vis at anvende de tildelte midler. På trods af det argumenterer folk for flere midler. På samme måde viser Revisionsretten, at nytten af Unionens midler på mange områder er begrænset. Alligevel vil mange investere flere penge netop på disse områder. På de områder, hvor der er et stort behov for reformer, og hvor der er mange problemer, løses problemerne ikke, ved at vi afsætter flere penge. Netop derfor ville jeg egentlig henvende mig til andre end blot Kommissionen, nemlig også til medlemmerne her i Parlamentet og andre og opfordre alle dem, som på en seriøs måde ønsker at diskutere spørgsmål om de finansielle overslag eller EU's økonomiske fremtid, til faktisk at læse denne revisionsberetning og tage indholdet meget seriøst. Der er utroligt meget, som er af fundamental betydning dér, og som går tabt for EU, hvis man ikke tager hensyn til det Casaca (PSE). - (PT) Hr. formand, også jeg vil gerne prise det arbejde, som Revisionsretten har udført gennem de seneste år og særlig omtale et punkt, hvor den i sin årsberetning for 2003 oplyser, at Kommissionens tjenestegrene, særlig OLAF, ikke har fulgt op på flere tilfælde af svig, der berører Fællesskabets landbrugsbudget. Det er det punkt, som jeg finder mest bekymringsvækkende i denne situation, især fordi det alvorligste tilfælde, som vi diskuterede i den sidste lovgivningsperiode netop var sagen med Ital-burro, der begyndte med en anmeldelse, som det italienske politi i oktober 1999 indgav til OLAF, et tilfælde af svig, som de italienske myndigheder anslog til 100 millioner euro på Fællesskabets budget. Det var med den allerstørste overraskelse, at jeg hørte den netop indsatte Kommission sige i november 2004, at der ikke var nogen sikker påstand om, at Fællesskabets