Udarbejdelse af grave- og efterbehandlingsplaner - i forbindelse med råstofindvinding

Transkript

1 Udarbejdelse af graveog efterbehandlingsplaner - i forbindelse med råstofindvinding Version 5 august

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Generelt Indledning Planens omfang Udarbejdelse Godkendelse samt løbende revision Graveplanen Efterbehandlingsplanen Kort Snit Depoter Plantevalg Hensyn til det omgivende landskab Hensyn til dyre- og planteliv Praktiske oplysninger Graveafstande og periferiskråninger Indskiftning Sikkerheds- og lavvandszone Skråningsanlæg Praktiske oplysninger Bekendtgørelse og vejledning Yderligere information

3 2 Generelt 2.1 Indledning Ifølge råstofloven skal en tilladelse til råstofindvinding indeholde vilkår om, at indvindingen og efterbehandlingen sker efter en plan som indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen. Vilkår om dette indføjes i hver eneste tilladelse til råstofindvinding der gives i Kalundborg Kommune, da graveog efterbehandlingsplanen er et godt redskab for såvel indvinder, myndighed, interesseorganisationer, naboer og andre interesserede. Denne vejledning henvender sig primært til de indvindere og/eller konsulentfirmaer som udarbejder graveog efterbehandlingsplanerne. Naboer til grusgrave, interesseorganisationer eller andre der interesserer sig for grusgravning vil dog også kunne have gavn af vejledningen. 2.2 Planens omfang Et generelt princip ved udarbejdelse af graveog efterbehandlingsplaner er, at jo større råstofgraven er, jo mere omfattende skal planen være (Proportionalitetsprincippet). 2.3 Udarbejdelse Grave- og efterbehandlingsplanen kan udarbejdes af indvinder eller af et konsulentfirma, landinspektør, landskabsarkitekt eller lignende. Kravene til indhold vil altid være de samme, dog med hensyn til det beskrevne i afsnit 2.2. Kommunen kræver umiddelbart efter modtagelse af ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding, at ansøger fremsender et udkast til en graveog efterbehandlingsplan. Herefter vil der være en løbende dialog om planens udformning, evt. med afholdelse af møder og besigtigelse "i marken". Udkastet til graveog efterbehandlingsplanen sendes sammen med udkastet til råstoftilladelsen i høring hos naboerne til det 3

4 ansøgte graveområde. Kommentarer indkommet i denne høring kan indgå i udarbejdelsen af den endelige graveog efterbehandlingsplan. 2.4 Godkendelse samt løbende revision Planen skal underskrives af vedkommende der har udført planen, ejeren af graveområdet (matriklen/matriklerne) samt indvinderen. Planen skal godkendes af kommunen før indvinding kan påbegyndes. Sker der markante ændringer i grusgravens levetid, kan kommunen kræve, at graveog/eller efterbehandlingsplanen revideres. 3 Graveplanen En graveplan viser etape for etape, hvordan indvindingen skal foregå. Formålet med graveplanen er at sikre en optimal udnyttelse af forekomsten, samt at naturen, miljøet og naboerne i nærområdet påvirkes mindst muligt. Graveplanen skal som minimum indeholde: Kortbilag med områdeafgrænsning (ca. 1 : 2.000) Graveplan vist på kort, der viser graveafsnit (Skal stemme overens med vilkår i tilladelsen) Snit der viser før gravning samt under gravning Tekst der beskriver den viste graveplan Beskrivelse af materiel, type og placering Beskrivelse af hvor overjorden og muldjorden placeres i depot så små som muligt. Bruges evt. til støjvolde. Placering af stenknuser Placering af brændstofdepot Placering af mandskabsvogn og toilet Håndtering af renovation fra husholdning samt materiel Beskrivelse af hvor indskiftning ønskes Beskrivelse af kvalitetssikring at de gode råstoffer bruges til de rigtige formål Gravedybder og mængder i forhold til tidsplanen 4

5 Visning af adgangsvej(e) Løbende efterbehandling (antal ha åbent brud har betydning for sikkerhedsstillelsens størrelse) 4 Efterbehandlingsplanen Efterbehandlingsplanens formål er at sikre en fornuftig udformning samt anvendelse af råstofgraven efter endt råstofindvinding. I Bjergsted Graveområde er det kommunens intention at få skabt en sammenhæng både mht. stiforbindelser samt som spredningskorridor for flora og fauna - mellem de enkelte efterbehandlede grusgrave i området. Derfor vil der ofte i efterbehandlingsplanen blive stillet forslag og/eller krav om etablering af stier, lavvandede "paddehuller", flade skrænter eller helt rå stejle skrænter med geologiske profiler, som også vil kunne være et godt ynglested for digesvaler og måske vandstær. I de følgende punkter er kravene til indholdet i efterbehandlingsplanen beskrevet. 4.1 Kort Et eller flere målfaste kort der viser den færdigbehandlede råstofgrav er et krav. Kortene skal være i samme målforhold som graveplanen, så der nemt kan sammenlignes. Søernes forventede dybder skal påføres, ligesom det skal påføres hvor muld udlægges i de tilfælde hvor det kan tillades. Desuden skal skrænthældningerne vises som kotelinjer eller lignende. 4.2 Snit Et relevant antal tværsnit af råstofgraven før indvindingen påbegyndes samt efter indvindingen og efterbehandlingen er afsluttet. Udarbejdelse af snit kan udelades ved mindre grusgrave spørg kommunen til råds. 5

6 4.3 Depoter Beskrivelse af hvor råjorden og muldjorden anvendes i forbindelse med efterbehandlingen. Salg af muld må ikke ske uden kommunens godkendelse. Hvis der ønskes at bortkøre/sælge muld, skal det godtgøres i planen, at der er den mængde jord/muld tilbage som skal bruges til den planlagte efterbehandling. Depoternes størrelse må ikke udgøre en risiko for, at mulden bliver gold. Depoternes varighed skal beskrives. Arbejdsarealet skal muldafrømmes på alle arealer, hvor kørsel, opgravning, råjordsdeponering finder sted, samt hvor der skal indrettes arbejdsplads på ubefæstede arealer. Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer. Normalt skal mulden oplægges i periferien af graveområdet. Arbejdskørsel må ikke finde sted i mulddepoter. 4.4 Plantevalg Hvis der ønskes tilplantning på dele af det efterbehandlede areal, skal der vælges planter man med rimelighed kan definere som naturligt hjemhørende arter i forhold til lokaliteten. Arter der umiddelbart kan accepteres som beplantning i forbindelse med efterbehandling er: 6

7 Ahorn Asp, Bævre- Ask Avnbøg Benved Birk, Dun- Birk, Vorte- Bøg Eg, Stilk- Eg, Vinter- El, Rød- Elm, storbladet Fuglekirsebær Gedeblad, dunet Hassel Hvidtjørn, alm. Hvidtjørn, engriflet Hyld, almindelig Hyld, Drue- Hæg, almindelig Kirsebær, Fug- le- Kristtorn Kvalkved Lind, småbladet Løn, Spids- Mirabel Navr Pil, femhannet Pil, Grå- Pil, Selje- Pil, krybende Pil, øret Ribs Rose, blågrøn Rose, Hunde- Rose, Klit- Rose, Æble- Røn, almindelig Slåen Solbær Tørst Vrietorn Æble, vild Listen er baseret på oplysninger fra folderne "Beplantning i det åbne land " (1999) udgivet af Vestsjællands Amt og "Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger" (1994) udgivet af SkovInfo. Invasive arter såsom rynket rose, bjergfyr og gyvel kan ikke accepteres. Desuden vil nåletræer generelt ikke blive accepteret. 4.5 Hensyn til det omgivende landskab Formålet med arealet efter endt indvinding og efterbehandling, såsom rekreation, jagt, ekstensivt husdyrhold el. lign. skal beskrives. 4.6 Hensyn til dyre- og planteliv Hvis der i råstoftilladelsen er stillet vilkår om, at der skal tages specielle hensyn til dyre- og planteliv, skal efterbehandlingsplanen redegøre for, hvordan dette realiseres. 7

8 5 Praktiske oplysninger 5.1 Graveafstande og periferiskråninger Formålet med at fastsætte mindste tilladelige graveafstande er at sikre, at indvinderen ikke uagtsomt kommer til at grave så tæt på graveområdets ydre grænse, at de nødvendige råstoffer til at udføre de planlagte periferiskråninger mangler. Graveafstande for nærmere angivne strækninger af grusgravens periferiskråninger og for gravning under grundvandsspejlet (GVS), tager udgangspunkt i de i ansøgningen angivne gravedybder og koter, men skal i de konkrete situationer tilpasses de virkelige forhold. S E a Go Terrænhøjde til nærmeste punkt i linien S c e b F D Gu GVS + 1m GVS e Periferiskråning Sikkerheds- og lavvandszone Anlæg 1:5, skal udføres i uforstyrrede materialer, 5 m bredt over vand og 8 m under vand. Figur 4.1. Principskitse for graveafstande og periferiskråninger På fig er S: graveområdets ydre grænse. Go: mindste tilladelige graveafstand fra S ved gravning over GVS. Gu: mindste tilladelige graveafstand fra S ved gravning under GVS. e: afstanden fra S til efterbehandlingslinjen E (normalt 2 m). 8

9 D: gravedybden regnet vandret fra S indtil 1 m over højeste GVS. A: periferiskråningens anlæg. Go = e + (½ x D x A) Gu = e + ( D x A ) + 12 Formlen er udarbejdet med det formål, at der altid skal være materialer nok til at efterbehandle skråningerne. A er et udtryk for skråningens hældning. For eksempel er anlæg 3 det samme som hældning 1:3, og måles som 3 dele vandret i forhold til 1 del lodret. For at skabe bevægelse og variation i landskabsbilledet, ønskes ofte en bølget periferiskråning, som eksempelvis i en anlæg 3 skråning kan variere mellem hældning 1:2 og 1:4. Da alle periferiskråninger tager sit udgangspunkt i efterbehandlingslinjen E, opnås tillige, at en linje dannet af skråningens fodpunkter F også får et bølget forløb. Såfremt der graves under GVS, vil skråningsfodens bølgede forløb bevirke, at søbredden også får et forløb med mange næs og vige. Mængden a udfylder b, som vist på figur 4.1. Mængden c kan kun indvindes i forbindelse med såkaldt indskiftning. Efterbehandling påbegyndes generelt 2 m fra graveområdets ydre grænse. 5.2 Indskiftning Ved indskiftning forstås indvinding af materiale fra feltet b, a og c, (figur 4.1) med efterfølgende opfyldning af råstoffer af dårlig kvalitet fra grusgraven i feltet c og b. Indskiftning må ikke ske i midlertidige periferiskråninger mod naboarealer beliggende i regionalt graveområde, hvor kommende råstofindvinding er sandsynlig. 9

10 Overskydende mængder overjord eller råstoffer af dårlig kvalitet fra gravearealer omfattet af nærværende gravetilladelse, skal være detaljeret beskrevet i graveog efterbehandlingsplanen, og kan indskiftes i: Blivende periferiskråninger over grundvandsspejlet med mindre andet er fastsat i vilkår. Blivende periferiskråninger over og under grundvandsspejlet - skal være detaljeret beskrevet i graveog efterbehandlingsplanen. Indskiftning under grundvandsspejlet kan kun tillades i råstofgrave med en historik uden synlige eller skjulte forureningskilder som f.eks. asfaltproduktion, genbrugsvirksomhed, jordhotel etc. - og skal være detaljeret beskrevet i graveog efterbehandlingsplanen. 5.3 Sikkerheds- og lavvandszone Ved efterbehandling til sø udføres en sikkerheds- og lavvandszone. Fra periferiskråningernes skråningsfod - som er 1 m over højeste grundvandsniveau - udføres en sikkerheds- og lavvandszone på 13 m med anlæg 1: 5, som udføres af friktionsmaterialer, 5m over- og 8 m under grundvandsspejlet. Søbreddens længde gøres længst muligt med mange næs og vige. Sikkerheds- og lavvandszonen må ikke udføres af, eller beklædes med hverken overjord eller muld. Sikkerheds- og lavvandszonen skal under grundvandsspejlet udføres i friktionsmaterialer. 5.4 Skråningsanlæg Grusgravens skråninger skal udføres med forskellige hældninger (anlæg) afhængigt af hvad der stødes op til og afhængigt af hvad der ønskes på skråningerne efter endt indvinding. 10

11 Udgangspunktet er, at blivende periferiskråninger skal udføres med en gennemsnitlig hældning på mindst 1:3, varierende mellem 1:2 til 1: 4. Mod veje fastsættes skråningsanlæggene efter retningslinjerne i Vejdirektoratets vejledning Vejregler for opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere i åbent land. Mod beboelsesejendomme samt mod særligt interessante landskabselementer og naturområder der støder umiddelbart op til graveområdet, er det normalt at der kræves meget flade skrænter typisk anlæg 1:5 til 1:8. Skråninger kan desuden efterlades meget stejle hvis der ønskes bevaret geologiske profiler eller hvis der er muligheder for, at skrænten kan udvikle sig til værdifuld natur. 11

12 6 Praktiske oplysninger 6.1 Bekendtgørelse og vejledning Råstofloven Lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013 af lov om råstoffer. Administration af råstofloven. En vejledning til regioner og kommuner. Begge kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside Yderligere information Kalundborg Kommune Thomas Malthesen Hiorth Direkte tlf.: Se også information om råstofindvinding på kommunens hjemmeside: søg efter Råstof. Forsiden: Parti fra efterbehandlet råstofgrav ved Gammelrand, Svebølle. Fotograf: Thomas Malthesen Hiorth, Kalundborg Kommune 12