SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. August/September årgang nr. 6. Grundlovsdag Læs side 8-9

Transkript

1 SOCIALDEMOKRATEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE August/September årgang nr. 6 Grundlovsdag Læs side 8-9 DSU-hygge 9. juni Læs bagsiden Besøg på brandstationen den 20. juni Læs side 14-15

2 SOCIALDEMOKRATEN udgives af Socialdemokratiet i Roskilde. Artikler og indlæg til bladet modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i teksten (forkorte), herunder evt. at afvise indsendte artikler. Redaktionen består af: Redaktør (ansv.h) Flemming Lönqvist Anne-Lise Larsen Dyssegårdsvej 15 Drosselvej Gadstrup 4000 Roskilde Tlf Tlf Vidste du: At alle web og mailadresser i bladet er aktive link i PDF-udgaven. Bare klik! Næste nummer af Socialdemokraten forventes udgivet ca. 1. oktober Deadline for diverse beretninger og artikler til redaktionen inden den 15. september. Husk inden deadline at meddele redaktionen om arrangementer for min. de 3 efterfølgende måneder. Indlæg sendes til redaktøren på mail: redaktion@a-roskilde.dk. I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne-Lise. Få bladet i farver som PDF-fil. Du får bladet mindst 1 uge hurtigere og du sparer foreningen for bladporto. Tilmeld dig ordningen hos kassereren Anne-Lise Larsen. Om partiforeningen: Formand: Næstformand: Kasserer Henning Sørensen Kristoffer Okholm-Naut Anne-Lise Larsen Valmueengen 20. Hedegade 2 Drosselvej Viby Sjælland 4000 Roskilde 4000 Roskilde tlf.: Tlf Tlf formand@a-roskilde.dk kristoffernaut@gmail.com kasserer@a-roskilde.dk Socialdemokratiets mødelokale: Københavnsvej 32, C. Alle oplysninger om Socialdemokratiet i Roskilde finder du på hjemmesiden: Chefen til den nye medarbejder: Her i firmaet går vi meget op i renlighed - Huskede du at tørre fødderne på måtten på vej ind? Ja, naturligvis Vi lægger også stor vægt på ærlighed - der er ingen måtte! 2 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

3 Hvis jeg havde 75 mio. kr. Af formand Henning Sørensen ænk engang, hvis jeg fik stillet 75 T mio. kr. til rådighed på kommunens anlægsbudget til at bygge svømmehal for. Det første jeg ville gøre var at takke byrådet for at have skaffet det nødvendige økonomiske fundament for at stille en så stor sum penge til rådighed for at bygge en svømmehal. Det ville jeg gøre, fordi jeg ved, hvor utroligt mange andre rigtige gode formål så mange penge kunne bruges til at realisere. Sikke mange veje og cykelstier der kunne blive lavet. Sikke mange skoler og institutioner, der kunne blive renoveret. Sikke mange sportshaller, torvepladser og andre kommunale bygninger og anlæg, der kunne blive forbedret og udbygget for så mange penge. I den situation har byrådsmedlemmerne valgt at prioritere lige netop bygning af en ny svømmehal med hele 75 mio. kr. fordelt over tre år. Udgiften er så stor, at den udgør ca. 20 pct. af anlægsbudgettet i hvert af årene 2014 og Men en svømmehal er jo ikke bare en svømmehal. Det har debatten om indretning og placering i Roskilde kommune vist. Der er mange ønsker og interesser at tage hensyn til. Desværre ligner mange af ønskerne, nærmere krav med henvisning til, at hvis ikke de bliver opfyldt, vil det næsten være omsonst at bruge penge på at bygge en svømmehal. Når kommunen laver sådan et kæmpe fælles projekt, som skal fungere og være til glæde for brugerne mange år frem i tiden, er det naturligt at alle, der er interesseret i sagen kommer med gode råd og ønsker. Det gælder både om indretning og placering. Imidlertid synes mange af ønskerne at hænge meget tæt sammen med, hvad der gavner den enkelte forslagsstiller personligt eller en snæver kreds af ligesindede. Det levner ikke meget plads til at varetage fællesskabets interesser, hvor der også tages hensyn til andre end en selv. Det bør efter min mening være forskellen på et fælles kommunalt projekt og så et privatfinansieret og drevet projekt, hvor den der betaler også bestemmer musikken. Omfanget af ønsker er ekstra stort i et valgår og byrådet kan føle sig fristet til at bruge flere penge på projektet for at opfylde endnu flere ønsker evt. ved at udskyde projektet for at samle flere penge sammen. Erfaringerne med den model er ikke gode, idet hvert års budgetforhandlinger driver nye gode budgetønsker frem og politikerne kommer ikke uden om at prioritere. Man risikerer at projektet glider i baggrunden, så jeg pludselig ikke længere har 75 mio. at bygge en svømmehal for. Det ville da i grunden være ærgerligt, når nu hensigterne og mulighederne er så gode og jeg lover, at jeg ikke bruger pengene til at bygge en svømmehal i min baghave. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 3

4 Fra HK s nyhedsbrev Forsøg med digitale valg Regeringen fremsætter lovforslag som giver mulighed for, at kommuner kan gennemføre digitale valg. 12 kommuner har søgt om at få lov til at kvitte papir og blyant, når der næste gang er valg, og i stedet lade det foregå elektronisk. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager har netop meddelt kommunerne i et brev, at regeringen i efteråret fremsætter et lovforslag om forsøg med digitale valg. Det skriver DKNyt. Der stemmes på valgsteder Selvom forsøgene gør valghandlingerne mere digitale, bliver det ikke muligt for danskerne at sætte deres kryds via internettet. De skal stadig afgive deres stemme på valgstederne. Hvordan det skal foregå, skal nu afklares i nærmere samarbejde mellem kommunerne, ministeriet og andre relevante parter. 12 kommuner bag forsøg De 12 kommuner, der har ansøgt om at afprøve digitale valg, er Bornholm, Frederiksberg, Gentofte, Glostrup, Kolding, København, Odense, Odder, Vejen, Aabenraa, Aalborg og Aarhus. Af Marie Begtrup Red. Kommentar: Digitalisering af valg bliver nok en flertrinsraket. Første trin er allerede iværksat, nemlig aflæsning og registrering af valgkort ved hjælp af stregkode. Næste trin (ovennævnte forslag) kunne formodentlig så være, at stemmeafgivningen skete på en speciel sikret terminal i selve stemmeboksen. Derved spares trykning og håndtering af de store stemmesedler og ikke mindst den tidskrævende manuelle optælling og efterfølgende fintælling. Resultaterne vil så kunne komme blot få minutter efter kl. 20. Tredje trin vil så være, at man også kan afgive sin stemme over internettet. Alt dette vil spare en masse valgtilforordnede til skade for bl.a. vores partikasse, men mon ikke der også vil opstå en masse IT-bøvl? Al denne her digitalisering har reduceret manuel arbejdskraft ganske betydeligt, men samtidig er udgifter til IT (og dets personale) også øget ganske gevaldigt. 4 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

5 EU skal prioritere kampen mod korruption Nyt fra EU v/ Britta Thomsen (MEP) afiosoerne lever godt i EU. M Hvert år snydes europæiske skatteborgere for flere tusinde milliarder kr. af organiserede bander. Det er på tide, at EU slår igen. Kriminelle bander tjener fedt på at snyde, bedrage og stjæle fra borgere og myndigheder i EU. Ifølge en ny rapport har EU ca aktive kriminelle organisationer, som tilsammen har indtægter for mere end 150 mia. kr. om året. Samtidig vurderes tabet af skatteindtægter at løbe op i adskillige tusinde mia. kr. Det er simpelthen for groft. Ligesom vi ikke skal finde os i store, multinationale selskaber, der gemmer penge i skattely, skal vi heller ikke finde os i kriminelle bander, der truer sig til andre folks penge. Kriminelle organisationer har været rigtig gode til at udnytte globaliseringen, det indre marked og den teknologiske udvikling, mens politiet stadig er alt for bundet af de nationale grænser. Grænseoverskridende kriminalitet er en tung opgave at løfte alene. Derfor skal vi selvfølgelig samarbejde med de andre medlemslande. Mere end 70 pct. af aktive kriminelle bander i EU har medlemmer fra mere end ét land. Det handler om at beskytte borgerne og den lovlige økonomi. Alene ulovlig handel med cigaretter vurderes at koste skatteborgerne i EU omkring 75 mia. kr. om året i tabte skatteindtægter. Handel med vilde dyr og organer anslås at have en værdi af mere end 100 mia. kr. Handel med mennesker er en anden særdeles lukrativ forretning for de kriminelle bander. I alt vurderes antallet af handlede i EU til at være omkring Mange af disse mennesker kontrolleres af banderne, der blandt andet holder dem fanget i illegale fabrikker, der kopierer mærkevarer som Gucci, Hugo Boss og Adidas. Mange af dem, der ender i den situation, er fattige mennesker, som er lette ofre for organiserede kriminelle. I Europa-Parlamentet er vi meget opmærksomme på problemerne med organiseret kriminalitet og korruption. I sidste uge vedtog vi derfor en betænkning, der opfordrer Kommissionen til at sætte øget fokus på emnet. Vi vil blandt andet have medlemslandene til at øge politisamarbejdet på tværs af grænserne. Selvom Danmark ikke kan deltage på grund af retsforbeholdet, så vil øget fokus på grænseoverskridende kriminalitet i EU også gavne Danmark. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 5

6 Erfaringsgrupper Af Vagn Bechmann å skete det, som kunne forventes S gennem mange år, at nok er nok. Et nyt parti opstiller til kommunevalget i Roskilde. En konsekvens af følelsen af, at embedsværket og ikke vore folkevalgte politikere er de, som tager de politiske beslutninger. De folkevalgte sættes så forrest, så de kan modtage evt. kritik af det besluttede. Vi ser det også i lægekonflikten, hvor læger siger, at de er trætte af at danse efter de centrale embedsmænd og DJØF ere. Det har været undervejs længe. Først taltes der om, at politikerne kun skulle tale visioner og derfor minimeres i antal og udvalg. Heldigvis gik man ikke på den limpind i Roskilde, selvom der længe var tale om det relevante i at gøre byråd mindre og minimere udvalgene. Vi må huske, at de fleste af vore folkevalgte for det meste er fritidspolitikere. Dette på trods af et mere kompliceret samfund og ikke mindst større kommuner som følge af Lars Løkke s kommunalreform. Det kan efterhånden knibe at følge med i love og vedtægter, byplaner, trafikregulering, ændringer i størrelse af børneinstitutioner og skoler. Der er ikke noget at sige til, at embedsværket styrer og beslutter og vore politikere blot i mange tilfælde optræder som gummistempler. Til imødegåelse af denne tilstand og som styrkelse af vore valgte socialdemokratiske politikere bør vi oprette erfagrupper til at støtte især formænd men gerne også andre indvalgte i byrådet. Til forskel for vore politiske aktivitetsgrupper, skal erfagrupperne ikke tale politik, det gør vore politiske aktivitetsgrupper så udmærket. Erfagrupperne skal bistå med faglig erfaring, som kan klæde vore valgte på som mats overfor embedsværket. Det kan f.eks. være ingeniører, sygeplejersker, logistikere, planlæggere m.v. Med et stort parti som Socialdemokraterne, skulle det være mærkeligt om ikke vi også har sådanne medlemmer. Erfagrupperne skal ikke have mødeplaner men vore folkevalgte skal kunne bede om et hurtigt møde, hvor de kan blive klædt på til mødet med embedsværket. Dette tiltag skal naturligvis besluttes i vores bestyrelse. Hvis det besluttes, står jeg gerne til rådighed med oprettelse af sådanne grupper. 6 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

7 Gratis børnetandpleje Af Randi Bostrøm, Fælledvej, Roskilde et er der ikke i Roskilde kommune! D Folketing og kommune har listet lovændringen på børnetandpleje igennem midt i sommerferien. Det betyder, at børnefamilierne skal tage fri fra arbejde og børnene fri fra skole. Hvis børnefamilierne fortsat vælger at benytte deres private familietandlæge, er det med fuld egenbetaling uden sygesikringstilskud. Det vil bevirke, at nogle børn måske slet ikke kommer til tandlæge. Denne SF politik undrer mig, specielt fordi det slet ikke harmonerer med finansminister Corydans vækstplan, som går ud på, at der skal satses på innovation, der vil betyde flere private arbejdspladser og flere skatteindtægter. Det nytter ikke at ændre negativt på arbejdsgrundlaget i udkants Roskilde. Uden børn vil private tandlæger være tvunget til at lukke. Den lokale taxa vil forsvinde med ændringen af skolekørsel og handicapkørsel. Fordi noget af deres arbejdsgrundlag forsvinder. Jeg forstår ikke, at socialdemokraterne ikke bakker Bjarne op, fordi nu viser det sig også, at broderparten af a- kutjob kom fra det offentlige, og det hjælper ikke på skatteindtægten. Derfor bliver vi nødt til at støtte op om de små private virksomheder, så vi fortsat kan have en hel homogen aktiv kommune. Derfor genindfør brugen af privat børnetandlæge inden skolestart, til glæde for både børn, forældre og kommune og vores valgresultat. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 7

8 Tekst og foto: Flemming Lönqvist et var et succesfuldt arrangement vi fik afviklet på grund- D lovsdag. Pragtfuldt vejr, et oplagt jazz-band, oplagte politiske talere og så i Palæhaven. Omgivelserne kunne ikke være smukkere. Mogens Lykketoft var formodentlig et trækplaster, for der var fremmødt ca. 200 tilhørere. Udover Mogens var Joy og Mette også på talerstolen med oplivende taler. Alle talerne handlede primært om vores grundlovssikrede rettigheder og at disse ikke bare var kommet af sig selv. Sammenlignet med mange andre lande i hele verden kan vi være stolte af vores Danmark, hvor vi betragter frihed og ytringsfrihed som en selvfølgelighed. Nu er dette ikke et referat af talerne, men denne korte tekst og billederne burde give et indtryk af den gode stemning. 8 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

9 er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 9

10 Set fra min stol i Byrådet Af Kaj V. Hansen Velfærd eller? Så er denne byrådsperiode gået ind i sit sidste halve år, og vi kan begynde at gøre status over det, vi fik gjort. Det kan vi vælge at være tilfredse med, eller vi kan sætte os større mål. Begge dele er for så vidt i orden, men jeg selv vil helst kigge fremad og til at begynde med for den nye 4 års byrådsperiode, som jeg gerne vil deltage i. I mit tidligere indlæg i vores blad skrev jeg om dyrekøbt erfaring fra byrådsarbejde: at hvis du alene ser i bakspejlet, gør du fremskridt baglæns. Den påstand vil jeg godt sætte en ekstra vinkel på. For den er selvfølgelig rigtig, men den er også lidt forenklet. Hvad kan jeg så se fra min byrådsstol, der venter Roskildes borgere fremover. Roskilde kommune har en god kassebeholdning, men vi har også en regering, der pålægger kommunerne at holde igen på driftsudgifter og anlægsudgifter. Det har en negativ effekt på vores mulighed for at give beskæftigelse til nogle af de alt for mange arbejdsløse, vi stadig har. På Kommunernes Landsforenings Sociale Temamøde i Ålborg i denne u- ge, var det gennemgående tema mere frivilligt arbejde. Selvfølgeligt blev det også bedyret, at det ikke måtte tage det lønnede arbejde fra de ansatte med de faglige kompetencer. Under en paneldebat om grænserne for dette frivillige arbejde, stillede jeg et spørgsmål om, hvorvidt pensionerede eller ledige lærere, pædagoger, sygeplejersker, læger, psykologer og ergoterapeuter, der tilbyder frivilligt arbejde kunne være en udfordring for de lønnede ansatte i de institutioner, hvor deres indsats kunne bruges. Det kunne man godt frygte, var svaret, men der kunne spores en vilje til at gøre forsøget. Velfærd er nu også kommet til at handle om, at erstatte varme hænder med teknologi. Vi har alle læst om robotstøvsugere, der fremover vil kunne erstatte hjemmehjælpere, der så ikke længere behøver at bruge tid på støvsugning. Der findes også på markedet mange tekniske løsninger, som kan installeres i pensionisters 10 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

11 private boliger, hvor man så fra et centralt sted kan følge med og se, om der er brug for at kontakte pensionisten, eller om det er nødvendigt med et hurtigt besøg, for at afhjælpe et problem. Der skal ikke herske tvivl om, at det kan give tryghed, men det er også et spørgsmål om holdning. Vicestatsminister Margrethe Vestager kom i sit indlæg om frivilligt arbejde som supplement til hjemmehjælp også ind på fremtidigt brug af robotstøvsugere, at hendes private støvsuger derhjemme støjede så meget, at hun ville foretrække en robotstøvsuger, og at det at en hjemmehjælper hos en pensionist gik rundt og støvsugede, havde meget lidt med varme hænder at gøre, og at, man i fremtiden måtte forvente at skulle trække mere på hjælp fra familie og bekendte. Altså vil den velfærd, vi kender i dag ikke kunne fortsætte i hendes fremtidsscenarie. I Roskilde vil vi i den kommende byrådsperiode også skulle forholde os til: Eventuelt køb af det tidligere Vesthospital på Sankt Hans, og hvem vi i så fald skal samarbejde med. Vi skal have gjort os klar til at gennemføre Helhedsskole, når Folketinget vedtager loven. Vi skal sikre en god busbetjening, også af de områder der ikke blev tilgodeset da A-busserne tog over. Vi skal have en bedre vedligeholdelse af vores veje, cykelstier og fortove. For at få et opdateret billede af Roskilde kommune, plejer jeg at cykle rundt i selve Roskilde by. Nu hvor Roskilde kommune er vokset i nord og i syd, vil jeg ikke love, at jeg besøger hele kommunen på cykel, men med forlov vil jeg nogle gange komme forbi i min Renault Berlingo. Dette sidste skriver jeg selv om jeg godt ved at det er lettere at opnå tilgivelse end tilladelse. I ønskes alle en rigtig god sommer. Raslebøssen til KV13 er i gang Har du lyst til at bidrage økonomisk til vor lokale valgkamp, kan du indbetale et beløb stort eller lille på denne konto: Reg.nr konto Hilsen fra kassereren. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 11

12 Sponsorer der gør bladet billigere: 8-9 kr. er prisen for udsendelse af et medlemsblad. Hvis du ønsker at sende et beløb til sponsor-kassen kan det stadig lade sig gøre til Arbejdernes Landsbank reg.nr konto , eller personligt til en fra bestyrelsen. Vi takker for dit bidrag. 2012: Fra nr. 7: 2 gange Majla og Ove Hygum, Renate og Gert Hovald, Else Karlshøj. Fra nr. 8: Jørgen Birkegaard, Renate og Gert Hovald, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 9: Henning Nielsen, Karl Marx Klubben, Anders W. Johansen, Majla og Ove Hygum, Louis Pio Klubben. 2013: Fra nr. 1: Eva og Erik Hemmingsen, Renate og Gert Hovald, Jorun og Torben, Anne og Billy Jensen, 2 x Majla og Ove Hygum, Jette og Knud B. Christiansen, Birgitte Baktoft og Hans Henrik Olsen, Eva Hansen. Fra nr. 2: Kjeld Simonsen, Majla og Ove Hygum, Renate og Gert Hovald, Tejs Laustsen Jensen, Jytte & Sv. Åge Sundberg. Fra nr. 3: Majla og Ove Hygum, Inge Goldmann, Kirsten Christiansen, Helen Beim, Anders W. Johansen, Hanne & Marcel Maxen. Fra nr. 4: Jorun og Torben, Poul Lindor, Majla og Ove Hygum, Gert Hovald, Egon Andersen. Fra nr. 5: Jorun og Torben, Jonna Jakobsen, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 6: Ruth Nielsen, Jorun og Torben, Karl Marx Klubben, Gert Hovald, Anonym.. Følgende nye, har fra dette nummer valgt at modtage bladet som PDFfil. Det sparer os for porto og printudgifter m.m.: Birthe Schultz, Poul Qvist Jørgensen, Andreas Dinesen Hansen, John Hatting, Eva Settergren, Troels Toft Nielsen, Karin Sloth. Tak til de mange trofaste bidragsydere - I gør en forskel! Skal du ikke også gøre en forskel? En PDF-fil er bladet i elektronisk format. Her får du det endda i farver. Med Adobe Reader installeret (som fås gratis) på din PC får du bladet op på skærmen, på samme måde, som hvis du sad med det i hånden. Du kan tilpasse siden i størrelse, så den bliver nemmere at læse. Du kan udskrive en eller flere sider i f.eks. A4 i stedet for bladets A5 format. Og så er bladet meget nemmere at arkivere. 12 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

13 Frivillig fornøjelse med indkøbsbus Af Morten Gjerskov, formand for Forebyggelses og Socialudvalget redag den 31. maj havde jeg fornøjelsen at være på tur med ind- F købsbussen Ågerup/Gundsølille. Det var en dejlig oplevelse. Jeg mødte Bitten, som er 93 år og frisk på at fortælle en god historie med et glimt i øjet og lune i stemmen. Fuld af livsglæde og kraft. Jeg mødte Dagny på 92 år. Og jeg mødte Aksel, Flemming og mange flere. Grunden til at jeg var med bussen er, at jeg var i praktik som frivillig i den forening, der driver indkøbsbussen. Jeg er taknemlig over at bo i et samfund, hvor mange frivillige gør en stor indsats for at hjælpe andre mennesker. Og jeg forstår virkelig godt, hvorfor de lægger timer i, fx at køre en indkøbsbusforening for ældre, der ellers har svært ved at komme til byen og handle ind. Jonna stod parat til at hjælpe med indkøbene, da vi nåede frem til Ågerup. Jonna er en af dem, der ikke er så vild med at få for meget ros. Men en af dem der fortjener det allermest. Jeg vidste jo godt, hvilken betydning dette tilbud har for en masse ældre mennesker. Og det fik jeg til fulde bekræftet på turen. Det drejer sig ikke alene om at kunne komme ud og handle. Det er også en lejlighed til at snakke med de andre, når de mødes på de u- gentlige ture. Det skal de selvfølgelig blive ved med. Derfor støtter vi i Forebyggelses- og Socialudvalget også indkøbsbusserne økonomisk. Tak fordi I var så søde og invitere mig med på jeres fredagstur. Jeg håber, at jeg en dag får lejlighed til at tage med på en tur igen. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 13

14 Tekst og foto: Flemming Lönqvist orsdag den 20. juni havde TMU T arbejdsgruppe arrangeret et besøg til vores lokale brandstation i Roskilde. Sommerferien var lige startet og det har formentlig været årsagen til at kun en lille snes medlemmer havde tilmeldt sig dette besøg. Men dem der kom, fik til gengæld en interessant oplevelse ud af det og ikke mindst en god viden om, hvad vores brandvæsen egentlig formår. Alt i mens vi blev trakteret med kaffe, sodavand og nogle lækre snitter og kager, fortalte beredskabschef Carsten Iversen meget levende (og han kunne være svær at stoppe) om, hvordan han for ca. 19 år siden var blevet ansat til faktisk at skulle afvikle det kommunale brandkorps. Hr. Iversen opdagede dog at der var ret så Carsten Iversen mange muligheder i dette brandvæsen og han syntes at man i stedet skulle søge at udnytte disse muligheder. Af det daværende byråd fik han næsten frie hænder til denne opgave. Den største og første hurdle bestod i at ændre kulturen radikalt hos de mange gamle brandmænd, så alle blev en del af et team, med forståelsen for at de hver især er afhængig af hinanden. Dengang var det meget fremherskende med faggrænser, f.eks. en brandmand var ansat til at slukke ildebrande basta! Den kultur blev langsomt ændret og i dag er alle langt mere fleksible og træder ind i de funktioner, hvor der er behov. Derfor kan Roskilde Brandvæsen i dag levere en hel masse serviceydelser og er meget konkurrencedygtige, så dygtige at de hvert år afleverer 6 mio. kr. tilbage til kommunekassen. Ambulancer Et kig ind i en ambulance Brandbiler er stadig røde, men ambulancerne er nu neongule/grønne og er udstyret næsten som en lille skadestue. Dertil kommer at mange reddere nu er uddannet som paramedicinere, hvilket næsten gør dem til små overlæger. De er i stand til på stedet at udvirke livreddende indsats og de kan være i direkte forbindelse med en læge på hospitalet, der kan studere de data som der bliver sendt fra ambulancen, ud fra de måleinstrumenter, der sættes på patienten: Lægen kan dermed også give paramedicineren kompetence til f.eks. at foretage en smertelindrende indsprøjtning på patienten. Man kan diskutere for og imod deciderede lægeambulancer det er vist mest et religionsspørgsmål. Medens vi kiggede på vagtcentralen, indløb der et 112 -opkald. Det blev be- 14 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

15 svaret fra Slagelse, men på skærme i Roskilde kan man følge med i forløbet, bl.a. at en sygeplejerske har kontakt med opkalderen, alt i medens køreinstruktionerne til ambulancen bliver udsendt til personalets bippere og til diverse skærme på stationen samt til ambulancens skærm og GPS. Vi så at ambulancen var ude af røret 40 sek. efter opkaldet og vi kunne følge dens kørsel på et kort over byen. Ca. 5 min. efter alarmen var den fremme ved destinationen (Kongebakken). På vort spørgsmål om chancerne ved det kommende udbud af ambulancekørslen, svarede Iversen med et sikkert glimt i øjnene at det nok bliver rent hypotetisk, at de ikke skulle genvinde den kontrakt. Tak til Roskilde Brandvæsen og Carsten Iversen for dette spændende besøg og at vi blev delagtiggjort i en masse interessant ny viden. Hvis jeg før var stolt af Roskilde Brandvæsen, så er jeg i dag mere end dobbelt så stolt. Et kig ind i Roskildes vagtcentral Klar til udrykning. Bukserne krænget udenpå brandstøvlerne. Lige til at hoppe i. Om dagen skal brandkøretøjerne være ude inden et minut fra alarmen går. Ovenfor ses dykkervognen og nedenfor i baggrunden skimtes et hurtiggående søfartøj. Det ligner en vandscooter, men da disse er forbudt på fjorden, kaldes det i stedet et redningsfartøj. I forgrunden på det nederste billede ses den skiltevogn der bruges ved motorvejsulykker. Roskilde har også en Bimmer (BMW). Det er en særskilt Paramediciner udrykningsbil. Den er spækket med elektronisk køresikkerhed. Man har dog begrænset dens fart, så den kun kan køre 280 km/t. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 15

16 Friske pust fra Christiansborg af Mette Gjerskov, fødevareminister mm. Juni: Kære venner Kom hjem fra Folkemødet på Bornholm sent i aftes og er nu ved at forberede mig på nogle dage i Litauen. Det var flot at se så mange fra Roskilde på Folkemødet. Jeg har ikke været med før og er virkelig glædeligt overrasket. Der var hele Christiansborgslænget af politikere, rådgivere, lobbyister og journalister. Men også en masse mennesker, der bare interesserer sig for at være en del af debatterne. Jeg har deltaget i en masse arrangementer, diskuteret grøn omstilling, økologi og lokale fødevarer. Og fået en enkelt fadøl eller to. Jeg skal helt sikkert med igen næste år. Og jeg glæder mig også over en ny meningsmåling som viser fremgang til Socialdemokraterne. Ingen grund til at sætte champagnen på køl endnu. Men det går den rigtige vej. Og måske skyldes det alle de gode resultater regeringen leverer. Sidste gang jeg skrev til vores lokale socialdemokratiske blad, kunne vi glæde os over, at vi havde fundet en løsning på de mange dagpengemodtagere, der risikerede at stå uden forsørgelse her til sommer. Det var godt. 16 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

17 Verdens bedste skole I dag kan vi glæde os over, at vi har fået en bred aftale om at skabe en folkeskole i verdensklasse. Så var der lige lidt fnidder med De Konservative. Men dem om det. Nu får vi en meget bedre folkeskole. Og en dialog om skolen med lærerne for deres indsats er jo helt afgørende i hverdagen. Nogen har kaldt det et prestigeprojekt for regeringen. Og ja det er det. Det er et prestigeprojekt for os at give vores børn en bedre uddannelse. At ruste dem til fremtiden. Og sikre at de er glade for at gå i skole. Vi må gøre tingene på en anden måde når vi ved, at hver femte elev i dag ikke får en uddannelse. Nu får børnene flere timer med deres lærer. Lærerne bliver endnu bedre uddannet. Og vi får flere aktivitets timer ind i skoledagen, så det hele ikke skal handle om bøger. Jeg er allerede begyndt at drømme lidt: Måske kunne noget af tiden i stedet handle om sund mad og madlavning. En rigtig god æg-løsning Men det er ikke kun på de store linjer resultaterne ruller ind. I mange år har det været ulovligt at sælge æg fra racehøns. Havde man et lille hønsehold i haven, måtte man spise æggene selv og smide resten ud. Ikke engang forære dem væk måtte man. Det synes jeg var lige lovligt stramt. Så nu har vi fundet en løsning. Fremover må man forære sine æg væk, hvis man har under 30 høns. Man må også sælge dem, men kun til folk man kender, så vi bevarer den sporbarhed, som er så vigtigt for vores kamp mod salmonella. Dermed har vi fundet en fleksibel løsning til glæde for rigtig mange hønseejere. Vi undgår at kriminalisere en masse danskere for vi ved jo alle, at det foregår alligevel. Og samtidig har vi bevaret fødevaresikkerheden. Tak for en rigtig god Grundlovsdag Fantastisk solskin i haven. Fantastiske talere. Vi gik fra Mogens store linjer om det globale demokrati til Joys lokale. Det var ikke nemt at skulle klemme sig ind i mellem de to. Sommeren er over os. Og jeg synes ferien kunne holdes med oprejst pande. Vi socialdemokrater er optaget af at finde løsninger store som små. Det er ikke altid nemt. Det gør ondt nogle gange. Men vi leverer resultater og gør lige så stille Danmark til et bedre sted at bo. Det glæder jeg mig over hver dag. Fortsat god sommer Mette Gjerskov Mette@fvm.dk er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 17

18 Vær aktiv deltag i SOCIALDEMOKRATERNES AKTIVITETER! Partiforeningen har en række arbejdsgrupper, hvor der arbejdes aktivt med pågældende politikområde. Disse arbejdsmøder afholdes med deltagelse af en eller flere af vores byrådsmedlemmer som er med i pågældende fagudvalg. Ved at deltage heri kan du få en afgørende indflydelse på Byrådets beslutninger. Hver arbejdsgruppe har en tovholder og normalt et bestemt mødested. Dette er således gældende, hvis intet andet er nævnt ved de følgende mødedatoer. Normalt kan du som medlem blot møde op, men en tilmelding, med din mailadresse, til tovholder kan være en fordel. Dels får du tilsendt dagsorden og referater og dels besked, hvis der skulle forekomme ændringer i forhold til det planlagte. Hvor ikke andet er nævnt afholdes møderne i partilokalet KØBENHAVNSVEJ 32, C. kælderen. Økonomi- og plangruppens......møder afholdes dels på RÅDHUSET Køgevej 80 og dels på Kbh.vej. Er sted ikke nævnt i oversigten, er mødet på Københavnsvej. Gruppen beskæftiger sig med det samme område som økonomiudvalget i Roskilde Kommune. Mødet er åbent for alle interesserede medlemmer. Dagsorden udsendes ca. 5 dage i forvejen til de medlemmer, som er tilmeldt maillisten. Kontakt: Henning Sørensen Tlf formand@a-roskilde.dk Teknik- og Miljøgruppen......diskuterer emner fra byrådets Teknikog Miljøudvalg. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Flemming Lönqvist, Tlf flemming.loenqvist@a-roskilde.dk Social- og Sundhedsgruppen......Dagsorden for mødet tilsendes gruppens medlemmer. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Anne-Dorte Nygaard på Tlf canyg@os.dk. Kulturgruppen......Dagsorden og referater tilsendes gruppens tilmeldte medlemmer. Vil du også deltage i gruppens møder, så mød frem og deltag i debatten. Kontaktperson.: Karim Arfaoui, tlf kfriisa@gmail.com Børne og Ungegruppen Oplysning om møder.: Kontaktperson: pt. Daniel Prehn daniel.prehn@a-roskilde.dk Arbejdsmarked og Integration Forhåbentlig snart på vej. Tovholder søges 18 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 SAMMEN

19 arbejdsgrupperne Opdateret den 7. august 2013 Se forrige side om gruppernes formål, tovholder og mødested Dato Tid Aktivitet ma 12. aug. 19:00 Møde i Børne- og Ungegruppen (Rådhuset) Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med hele børne- og ungeområdet. sø 25. aug. 10:00 "Store klisterdag" på Dyssegården... hvor vi skal klistre 1200 valgplakater. Alle er velkomne og vi starter kl. 10 (man må gerne støde til senere). Sted: Dyssegården, Frederiksborgvej 570, Gundsømagle. to 29. aug. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. ti 03. sep. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. ma 09. sep. 19:00 Møde i Børne- og Ungegruppen (Rådhuset) Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med hele børne- og ungeområdet. ti 24. sep. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. ma 30. sep. 19:00 Møde i Børne- og Ungegruppen (Rådhuset) Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med hele børne- og ungeområdet. ti 01. okt. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. ti 22. okt. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. Meddelelse om møder etc., der ønskes medtaget i aktivitetskalenderen, sendes til redaktion@a-roskilde.dk inden deadline (se side 2). Der medtages normalt møder for 2 md., startende fra bladets udgivelsesmåned. Men send gerne datoer for flere måneder. så er de i systemet. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 6 19

20 Returneres ved varig adresseændring Afs.: Socialdemokraten, Drosselvej 10, 4000 Roskilde Søndag den 9. juni havde DSU erne inviteret alle til et lille kom-sammen frokostarrangement. Det primære formål var at få de mange generationer i vor partiforening til at lære hinanden lidt bedre at kende. Formålet var ikke så megen politik--snak, men mere samvær. Både Mette og Joy deltog og man havde derfor mulighed for lidt uhøjtidelig snak, medens man spiste nogle af de lækre stykker smørrebrød som DSU erne selv havde tilberedt. Tak til DSU for deres engagement på denne dag. Som en 60+ synes jeg det var rigtig berigende at være sammen med jer og jeg spottede en e- nergi og glæde som vi alle, såvel som partiet kan få glæde af. Håber der er flere ældre der deltager næste Tekst og foto: Flemming Lönqvist gang.