Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?"

Emma Laugesen
7 år siden
Visninger:

1 Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver Andersen, i 1946.

2 Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver Andersen, i I 1948 flyttede vi til den nuværende adresse på Brudelysvej i Bagsværd. Nedenfor ses et udpluk af vores miljøhistorie. 1990: Frivillige forureningsundersøgelser (Kbh. amt havde i 1988 konstateret tri- og tetra-chlorethylen i grundvandet) 1995: Udarbejdelse af første frivillige grønt regnskab (vi var for små til at være omfattet af Lov om grønne regnskaber) 1996: Første miljøgodkendelse og spildevandstilladelse (processen tog fra januar 1994 til juni ,5 år) 1996: Pilotvirksomhed i MAGS (Miljøstyring i Affalds- og GenvindingsSektoren) - udarbejdelse af værktøj til miljøstyring. 1997: Udarbejdelse af indledende miljøgennemgang (grundlaget for fremtidig miljøcertificering) 2000: Certificering efter ISO : Verifikation jf. EMAS forordningen. 2004: Deltager i udarbejdelsen af standardvilkår K209, K212 og delvist K203 og K : Deltager i Virksomhedsudvalg II (tilsynsgruppen) 2011: Deltager i arbejdsgruppen, PDE - Projekt Digitalisering af Erhvervsområdet (En del af de digitale ansøgninger) 2012: Deltager i arbejdsgruppen, Gennemgang af 22 branchebilag ift. BAT 2012: Deltager i arbejdsgruppen, Risikovurdering og rangordning af virksomheder til tilsyn. 2012: Revideret miljøgodkendelse jf. standardvilkår K212 og K209 (processen for miljøgodkendelsen alene tog fra marts 2010 til december over2,5 år og vi har stadig ikke fået en ny spildevandstilladelse!!!)

Jeg håber, at der ikke kun er sat strøm til det gamle system og at det nye system bl.a. vil betyde: En forbedret sammenhæng mellem de mange forskellige systemer og sagsgange hos tilsynsmyndighederne.

3 Fordi jeg selv deltog i PDE arbejdsgruppen er jeg meget spændt på resultatet. Mange af de forbedringer jeg forventer at se, vil dog ikke være noget som umiddelbart er synligt, da de relaterer sig til forbedringer i myndighedernes digitale systemer. Jeg håber, at der ikke kun er sat strøm til det gamle system og at det nye system bl.a. vil betyde: En forbedret sammenhæng mellem de mange forskellige systemer og sagsgange hos tilsynsmyndighederne. En øget grad af standardisering i behandlingen af virksomhedernes ansøgninger. Et samlet overblik over myndighedernes afgørelser og vilkår Vilkårsbank. Samlet overblik over alle dokumenter vedrørende ansøgning, miljøgodkendelse, vilkår, efterfølgende tilsyn og egenkontrolvilkår. Plus en god søgefunktion. Sammenkobling mellem det nye system og tilsynsmyndighedernes eksisterende systemer, således at historiske data er tilgængelige.

4 Forhåbentligt medfører nye system administrative lettelser for både virksomheder og tilsynsmyndigheder. Baseret på egne erfaringer med revurdering af vores miljøgodkendelse, så er der dog stadig en del forbedringstiltag: Kompleksiteten i miljølovgivningen generelt. Helt overordnet mangler der en gennemgribende forenkling i den skov af love og regler der er på miljøområdet. Når lovgivningen er uigennemskuelig er den svær at efterleve. Samtidig skaber det unødvendige problemer i dialogen mellem tilsynsmyndighederne og virksomhederne, når de ikke kan blive enige om hvilke love og regler der gælder, f.eks. i forbindelseudarbejdelse af vilkår til belægninger og støjvilkår. Oplysningskrav i forbindelse med ansøgning/revurdering af miljøgodkendelse. Mange små og mellemstore virksomheder, har ikke egen miljøafdeling og derfor oftest heller ikke ressourcen til at fremskaffe de oplysninger der kræves, for at tilsynsmyndigheden kan sagsbehandle en ansøgning. Umiddelbart burde oplysningskravene være fyldestgørende -men oftest bliver virksomhederne bedt om at indsende adskillige supplerende oplysninger. Noget vi i Bagsværd, pænt sagt, oplevede som en unødig administrativ byrde. For at fremme processen og dialogen mellem tilsynsmyndighed og virksomhed er det nødvendigt at gennemgå oplysningskravene. De skal være formuleret så klart og entydigt, at de er enkle at administrere og forstå, af begge parter. Sammenhængen mellem miljøgodkendelse og miljøstyringssystemer. Tilsynsmyndighederne bør i større omfang være bedre til at udnytte informationerne i virksomhedernes miljøstyringssystemer f.eks. ved udformning af vilkår om egenkontrol. Dokumentstyring og overblik i myndighedens egne arkiver. Som gammel virksomhed har vi et arkiv på mindst 30 ringbind, fyldt med dokumentation til og fra diverse myndigheder. Vi har desværre erfaret at ca % af det, gennem årene, er forsvundet i myndighedernes arkiver. Når der ikke er dokumentation for tidligere indgåede aftaler, indsigelser, støjrapporter, sløjfede olietanke eller forureningsundersøgelser, bliver det tilsidesat med den konsekvens at vi må starte forfra hver gang. For at undgå unødige administrative byrder er det nødvendigt at tilsynsmyndighed og virksomhed har samme udgangspunkt. Er det virksomhedernes job at sikre at de indsendte oplysninger bliver arkiveret i myndighedernes arkiver?

5 Udarbejdelse af en definition af væsentlige miljøforhold. Der er ikke enighed om hvilke miljøforhold der er væsentlige og hvornår en given aktivitet på en virksomhed er for lille eller ubetydelig til at regulere og det giver mange unødige konflikter mellem virksomhed og tilsynsmyndighed. Helt overordnet burde der i lovgivningen defineres hvad væsentlige miljøforhold er, så alle er klar over hvilken vej skibet sejler. Et eksempel fra Bagsværd: Bagsværd Jernhandel A/S har som valgkriterie for væsentlige miljøpåvirkninger valgt at arbejde ud fra bæredygtighedsprincippet. Ved at fokusere på områder, hvor der er et særligt stort forbrug af ikke fornybare ressourcer og ressourcer der bidrager til den globale forurening. Herved opfyldes gældende lovgivning og de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår, samt vores miljøpolitik. På grundlag af ovenstående udvælgelseskriterier og de kortlagte miljøpåvirkninger er følgende udvalgt som (direkte) væsentlige. Let dieselolie, Ikke fornybar ressource, bidrager til global forurening. Elforbrug, bidrager til den globale forurening. Hydraulikolie, ikke fornybar ressource. Spildevand, bidrager til global forurening, påvirkning af nærmiljø. Støj, påvirkning af nærmiljø og arbejdsmiljø. Vibrationer, påvirkning af nærmiljø og arbejdsmiljø. Affald, bidrager til global forurening ved deponi. Forbrug af ilt og gasser, ikke fornybar ressource, bidrager til global forurening. Støv(diffust), påvirkning af nærmiljø og arbejdsmiljø. Emissioner til luft fra fyringsanlæg, bidrager til global forurening, Fyringsolie, ikke fornybar ressource. Hvis der er sat navn på det væsentlige, giver det mulighed for at finde frem til de parametre man kan gøre noget ved og også vurdere om aktiviteten er ubetydelig eller ej.

6 Og sidst, men ikke mindst, er er der standardvilkårene. Dengang standardvilkårene blev udarbejdet, var det som branchespecifikke vilkår. Men der var ikke en fast skabelon, der sikrede at ensartede aktiviteter på tværs af brancherne fik ensartede vilkår. Dette ses tydeligt når man sammenligner de væsentlige miljøforhold jf. Bekendtgørelse om standardvilkår. Grøn = Væsentligt miljøforhold, Rød = Ikke nævnt/ikke væsentligt?? Standardvilkår Luftforurening Støj Affald Risiko for jord og grundvand Spildevand Afsnit 1. A 203 Afsnit 3. B 202 Afsnit 4. C 202 Afsnit 5. D 207 Afsnit 6. D 208 Afsnit 7. E 202 Afsnit 8. E 207 Afsnit 9. E 215 Afsnit 10. F 207 Afsnit 11. G 201 Afsnit 12. G 202 Afsnit 13. H 201 Afsnit 14. J 202 Afsnit 15. J 203 Afsnit 16. J 205 Afsnit 17. K 203 Afsnit 18. K 206 Afsnit 19. K 209 Afsnit 20. K 211 Afsnit 21. K 212 Afsnit 22. K 214 Afsnit d Afsnit b Afsnit b Afsnit b Afsnit Afsnit b) ii) Afsnit b Afsnit

7 Og sidst, men ikke mindst, er er der standardvilkårene - fortsat. Forskellene bliver tydeligere når man kigger på vilkårene eller mangel på samme i de forskellige brancher. Jeg har valgt forebyggelse af jord og grundvandsforurening, da det reelt er det eneste standardvilkår der ikke reguleres af andre bekendtgørelser. Grøn = Vilkår, Rød = Ingen vilkår. En ensretning af standardvilkårene på tværs af brancherne, vil medføre ens regulering af ens forhold, uanset branche. Samtidig kan en ensretning medføre at der kan udarbejdes en tjek-liste, så det sikres at alle væsentlige miljøforhold gennemses i relation til den enkelte branche og det kan potentielt medføre et miljømæssigt løft. Standardvilkår Afsnit 1. A 203 Afsnit 3. B 202 Afsnit 4. C 202 Afsnit 5. D 207 Afsnit 6. D 208 Afsnit 7. E 202 Afsnit 8. E 207 Afsnit 9. E 215 Afsnit 10. F 207 Afsnit 11. G 201 Afsnit 12. G 202 Afsnit 13. H 201 Afsnit 14. J 202 Afsnit 15. J 203 Afsnit 16. J 205 Afsnit 17. K 203 Afsnit 18. K 206 Afsnit 19. K 209 Afsnit 20. K 211 Afsnit 21. K 212 Afsnit 22. K 214 Afsnit d Afsnit b Afsnit b Afsnit b Afsnit Afsnit b) ii) Afsnit b Afsnit Vilkår til opbevaring af farligt affald mv. Vilkår tanke, studse, haner, spildbakker Vilkår om opsugningsmateriale Vilkår tætte belægninger Vilkår vaskepladser

8 Jeg er bare ved at indsende dokumentation i forbindelse med ansøgning om en ny miljøgodkendelse!!! TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Relaterede dokumenter

Høring over 12 bekendtgørelser vedrørende miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug (IED-implementering)

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K erhverv@mst.dk 10. oktober 2012 Høring over 12 bekendtgørelser vedrørende miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug (IED-implementering)