UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H5 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 31

2 INDHOLDSLISTE 1. Orienteringssag: Budget Systematisk brugerdeltagelse 2. Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient 3. Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller 4. Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen 5. Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål 6. Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter 7. Orienteringssag: Lægedækning i almen praksis 8. Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud 9. Eventuelt Side 2 af 31

3 1. ORIENTERINGSSAG: BUDGET SYSTEMATISK BRUGERDELTAGELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som del af budgetaftalen 2016 for Region Hovedstaden blev det besluttet, at der i 2016 skulle igangsættes en ny indsats for at udbrede systematisk brugerdeltagelse i Region Hovedstaden. I aftalen står bl.a.: Patienter og deres pårørende er med deres erfaringer og baggrund en stor ressource i forhold til at kunne forbedre patientforløb, udvikle behandlingsmetoder og indrette vores hospitaler bedre. Region Hovedstadens Psykiatri har siden 1. marts 2015 haft patienter og pårørende med i centrale beslutningsstrukturer, og denne model skal udbredes til de øvrige hospitaler i Regionen. Resultaterne af en mini-evaluering af mødefora i Region Hovedstadens Psykiatri viser, at fordelene blandt andet er, at brugerrepræsentanter bidrager med nye og andre perspektiver på møderne, at de holder fokus på værdi for patienten, og at de kommer med gode input og forslag. Udfordringerne viser sig blandt andet at være, at personlige historier kan fylde for meget. Denne sag orienterer om status for arbejdet med at udbrede modellen til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at status for arbejdet med systematisk brugerdeltagelse tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Ved behandling af sagen holdes der et oplæg af Marie Fuglsang, Enhedschef i Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. De somatiske hospitaler har valgt 3-4 mødefora, hvor der skal være patient- og pårørenderepræsentation. Ét af disse mødefora er hospitalets kvalitetsråd eller tilsvarende mødeforum. Det er lidt forskelligt, hvilke øvrige fora hospitalerne har valgt. En samlet oversigt over mødefora med brugerrepræsentanter er vedlagt som bilag 1. Hvert af disse mødefora får tre nye medlemmer: To patientrepræsentanter og en pårørenderepræsentant. Repræsentanternes deltagelse betragtes som frivilligt arbejde, og de honoreres derfor ikke for deres deltagelse. Administrationen står for rekruttering af patient- og pårørenderepræsentanter, og dette gøres via en bred og åben annoncering med henblik på at få en så bred repræsentation som muligt. Annoncering fandt sted fra den 16. august til den 19. september 2016 og skete bl.a. via regionens og hospitalernes hjemmesider, Facebook, InfoTV og lokalpresse. Ved udvælgelsen af repræsentanter vil der bl.a. blive lagt vægt på, at de er i stand til at bringe egne og andres erfaringer og oplevelser i spil på konstruktiv vis, og at de er i stand til at repræsentere andre end sig selv dvs. patienter og pårørende i sundhedsvæsenet bredt. Bornholms Hospital vil afprøve en anden model for brugerrepræsentation end de øvrige hospitaler. Bornholms Hospital oprettede i 2015 et brugerråd på hospitalsniveau med 8 patient- /pårørenderepræsentanter. Tre af disse repræsentanter skal som led i modellen indgå i de tre øvrige mødefora på hospitalet samtidig med at de bevarer deres plads i det Centrale Brugerråd. Det betyder, at der kun bliver én brugerrepræsentant i hvert af de udpegede mødefora på Bornholms Hospital, og ikke tre, som på de øvrige hospitaler i Regionen. Det betød endvidere, at der ikke skulle rekrutteres nye repræsentanter til mødefora på Bornholms Hospital, da rekrutteringsstrategien for de øvrige hospitaler blev skudt i gang. Til gengæld kan dette være en lejlighed til at afprøve en anden model for brugerrepræsentation på Bornholms Hospital, der også er udviklingshospital i Regionen. Administrationen arrangerer en fælles introduktion for repræsentanterne, der kan klæde dem på til opgaven. Det skal dels være i form af generel information om dét at være patient- eller Side 3 af 31

4 pårørenderepræsentant, og dels information om Region Hovedstaden og den organisering og helhed, som de bliver del af. Erfaringer har vist, at brugerrepræsentanter kan have stor gavn af at mødes i deres eget forum, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden. På baggrund af dette vil administrationen facilitere et netværk for repræsentanterne på tværs af hospitaler og forskellige fora. På netværksmøderne vil der løbende blive samlet op på erfaringerne, og i 4. kvartal 2018 gøres status og tages stilling til fortsættelse af modellen samt eventuelle justeringer. Planen for processen er vedlagt som bilag 2. Forretningsudvalget har ved opfølgning på budget 2016 i januar besluttet, at området følges af Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Udvalget vil derfor få forelagt en sag, når der foreligger erfaringer på området. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over mødefora med brugerrepræsentanter på hospitalerne_juni_ Proces brugerrepræsentanter_ kort version_revideret aug 2016 Side 4 af 31

5 2. BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF MIDLER TIL HANDLINGSPLAN FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen indgik den 2. juni 2016 aftale om ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen indeholder bl.a. 175 mio. kr. til udgående funktioner og specialistrådgivning fra hospitalerne. Danske Regioner mødtes i august måned med KL og Sundheds- og Ældreministeriet og drøftede en fælles plan for udmøntning og implementering af initiativerne i handlingsplanen. Regionerne afventer at modtage en konkret udmøntningsaftale. Såfremt midlerne gives som vanligt via bloktilskudsnøglen, forventer Region Hovedstaden at modtage 3,3 mio. i 2016, 16,7 mio. kr. i hhv og 2018 og 21,7 mio. kr. i 2019 og frem til udgående funktioner og rådgivning fra hospitalerne. Selvom den endelige udmøntningsaftale endnu ikke er modtaget, ønsker regionsadministrationen at være på forkant i forhold til implementering af planen i Region Hovedstaden. Administrationen har derfor udarbejdet forslag til en række principper for udgående funktioner, der skal danne grundlag for en beslutning om, hvordan midlerne skal udmøntes i Region Hovedstaden. Derudover fremlægges forslag om, at beslutning om udmøntning af midler til specialistrådgivning fra hospitalerne afventer en arbejdsgruppe i regi af sundhedsaftalen, der arbejder med området. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at orienteringen om den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient tages til efterretning, 2. at godkende, at administrationen arbejder videre med udmøntningsplan med udgangspunkt i principper for udgående funktioner fra hospitalerne, 3. at godkende forslag om, at administrationen afventer resultatet af indsats 28 i sundhedsaftalen om specialistrådgivning fra hospitalerne, inden der træffes beslutning om anvendelse af midler til området. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regeringen har den 2. juni 2016 indgået en aftale om at afsætte 805 mio. kr. i perioden til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Derefter er der varigt afsat 250 mio. kr. årligt. Handlingsplanen skal særligt styrke indsatsen før og efter hospitalsindlæggelse og sammenhængen på tværs af sektorer, så de ældre og pårørende møder et sundhedsvæsen fokuseret på patientens ønsker og behov. Handlingsplanen skal ses i sammenhæng med akutpakken mod overbelægning på hospitalerne, hvor der er afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter varigt 50 mio. kr. årligt til øget kapacitet i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, fastholdelse af erfarne medarbejdere og mere personale. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, der tager afsæt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, rummer følgende indsatser: Primært regionale indsatser: 175 mio. kr. til flere udgående hospitalsfunktioner, der undersøger og/eller behandler patienter, samt til forbedret adgang til specialistrådgivning fra hospitalerne til kommuner og almen praksis. 5 mio. kr. årligt fra 2017 til at styrke de regionale lægemiddelenheder, der hjælper almen praksis og hospitaler med medicingennemgang og kommunerne med sikker medicinhåndtering. Primært kommunale indsatser: Side 5 af 31

6 445 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner. 125 mio. til at øge kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje. Fokus på tidligere opsporing og mere rettidig indsats. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer de forskellige indsatser, så indsatserne samlet set supplerer hinanden bedst muligt. De 175 mio. kr. afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Administrationen har udarbejdet et forslag til principper for udgående funktioner i Region Hovedstaden. Principperne skal på baggrund af en drøftelse i relevante politiske og tværsektorielle fora bruges som grundlag for en faglig vurdering af, hvilke udgående funktioner, der skal styrkes og udbredes. dette skal ses i sammenhæng med de øvrige regionale og kommunale nære sundhedstilbud. Derudover fremlægges forslag om, at beslutning om udmøntning af midler til specialistrådgivning fra hospitalerne afventer en tværsektoriel arbejdsgruppe i regi af sundhedsaftalen, der arbejder med området. Principper for udgående funktioner Fokus på flere udgående funktioner fra hospitalet er et resultat af forskellige udviklingstendenser i det danske sundhedsvæsen. Der kommer stadig flere ældre og flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme, og der er behov for at tænke i nye og mere fleksible løsninger på tværs af hospitaler, kommuner og praktiserende læger, der skal imødekomme behovet hos de patienter, der af forskellige årsager har svært ved at komme på hospitalet og modtage behandling. De udgående funktioner kan være med til at forebygge indlæggelser, at den ældre medicinske patient bliver så syg, at det er nødvendigt at indlægge, men også at følge op på en indlæggelse og dermed reducere risikoen for genindlæggelse. I sundhedsaftalen er aktivt og inddragende samarbejde med borgerne et bærende princip. Det gælder både i borgerens eget forløb, og når der træffes beslutningerne om, hvordan sundhedsvæsenet skal tilrettelægges. Hospitalernes udgående funktioner skal ses som et alternativt tilbud for den gruppe af borgere, der har brug for et specialiseret hospitalstilbud, men som af forskellige årsager ikke kan finde sted på hospitalet. Borgerne skal opleve, at tilbuddene uanset hvor de tilbydes - er tilpasset den enkeltes ønsker og behov, og at tilbuddene tilrettelægges i samarbejde med borgerne. Principperne skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens strategiske indsatsområder om høj faglig kvalitet og patientens situation styrer forløbet. Administrationen foreslår, at følgende principper - udviklet i samarbejde med Region Hovedstadens hospitaler - lægges til grund for valg af udgående funktioner fra hospitalerne i Region Hovedstaden: 1. Udgående funktioner skal målrettes borgere med særlige behov Udgående funktioner skal målrettes den gruppe af borgere, som har brug for et hospitalstilbud, men som af forskellige årsager har svært ved at komme på hospitalet og modtage behandling og ikke skal udsættes for belastende skift mellem hjemmet og hospitalet. Udgående funktioner skal særligt have fokus på borgere med komplicerede forløb, med multisygdom samt borgere med psykosociale problemstillinger. Udgående funktioner skal samtidig understøtte sundhedsaftalens vision om, at sundhedsvæsenet skal bidrage til at skabe mere lighed i sundhed. 2. Udgående funktioner skal understøtte effektiv ressourceudnyttelse Udgående funktioner skal tilrettelægges således, at tilbuddet foregår på det rette specialiseringsniveau, og dermed ud fra hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt (LEON-princippet). Det betyder også, at behandlingen kun skal være udgående i de tilfælde, hvor der er behov for, at hospitalerne varetager specialistopgaver tæt på borgerne, som kommunerne og primærsektoren ikke selv skal have/har kompetencer til at varetage. 3. Udgående funktioner, som har sammenhæng til indsatser i primærsektoren, skal udvikles i Side 6 af 31

7 samarbejde med kommuner og almen praksis Udvikling af udgående funktioner, som har sammenhæng til indsatser i primærsektoren, skal foregå i tæt samarbejde med kommunerne og praksissektoren og med klare aftaler om bl.a. visitationskriterier, kommunikation, kompetencer og behandlingsansvar. Klare samarbejdsaftaler har til formål at sikre en entydig ansvarsfordeling og understøtte et sikkert patientforløb, og sikre at borgerne føler sig trygge og oplever, at der bliver taget hånd om deres samlede forløb. 4. Udgående funktioner skal varetages på det relevante faglige niveau Det er vigtigt, at de udgående funktioner har en kvalitet og faglighed, som er på et højt fagligt niveau, og som appellerer til et stærkt fagligt miljø både indenfor og udenfor hospitalsmatriklen. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet om borgerens behandling foregår mellem medarbejdere på relevant fagligt niveau på hospitalet og i kommunen, og at der er mulighed for sparring med kollegaer med de rette kompetencer om den korrekte behandling. 5. Rådgivning og understøttelse af kompetenceudvikling fra hospitalerne til kommuner og almen praksis De udgående funktioner bør, hvor det er relevant, tjene et rådgivende og kompetenceudviklende formål. Det betyder, at de udgående funktioner også kan have en superviserende eller undervisende funktion, og at der f.eks. indgår medarbejderrotation eller delestillinger. 6. Udgående funktioner skal bygge på eller generere viden Etablering og udvikling af udgående funktioner skal bygge på tilgængelig viden eller være med til at generere ny viden. Der findes i øjeblikket imidlertid meget få konkrete evalueringer/business-case af udgående funktioner. Der er brug for at styrke viden om de udgående funktioner hvordan tilrettelægges tilbuddene bedst med størst mulig effekt for borgerne. I dette arbejde skal der så vidt muligt inddrages effektmål relateret til både patienten, faglig kvalitet og økonomi samt tages afsæt i de fælles nationale mål for sundhedsvæsenet. Specialistrådgivning fra hospitalet I forhold til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene beskriver regeringens handlingsplan ingen konkrete krav om tiltag. Telefonisk kontakt, mail-sparring og telekonference, nævnes som typer af formaliseret rådgivning, der anvendes i dag. I sundhedsaftalen er det aftalt, at vi skal understøtte let adgang til rådgivning og specialviden i konkrete tværsektorielle forløb for borgere med komplekse pleje- og rehabiliteringsbehov samt borgere med psykisk sygdom (indsats 28). Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan rådgivningen kan forbedres. Arbejdsgruppens forslag skal forelægges Den Administrative Styregruppe senest med udgangen af Administrationen foreslår, at resultatet af dette arbejde afventes, inden der træffes beslutning om anvendelse af de centrale midler til området. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne indebærer, at administrationen med afsæt i drøftelserne i udvalget går i dialog med hospitalerne om, hvilke udgående funktioner der skal styrkes og udbredes. RISIKOVURDERING Der er fra centralt hold endnu ikke udmeldt en proces for den konkrete udmøntning af handlingsplanen. Regionen må være forberedt på, at udmøntningsaftalen udsendes inden længe, og at den kan indeholde krav, som kræver at regionens overvejelser om udmøntning må revurderes. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. Side 7 af 31

8 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i Sundhedsudvalget. Endvidere lægges op til en drøftelse i Sundhedskoordinationsudvalget af, hvordan handlingsplanens initiativer om udgående funktioner og kommunale akutfunktioner kan koordineres. Såfremt der er udsendt en konkret udmøntningsaftale, så vil Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og Sundhedsudvalget få forelagt sagen den 22. november 2016 med henblik på godkendelse af endelig udmøntningsaftale for området i forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. National handlingsplan for den ældre medicinske patient Side 8 af 31

9 3. BESLUTNINGSSAG: FORSLAG TIL PRINCIPPER OG PROJEKTER FOR NYE SAMARBEJDSMODELLER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE En central vision i Sundhedsaftalen er at skabe nye og bedre samarbejdsformer. Ambitionen er at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen på tværs, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. Visionen har tæt sammenhæng til Region Hovedstadens politiske målsætninger "patientens situation styrer forløbet" og "høj faglig kvalitet". Det er derfor aftalt, at der skal udvikles "principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fælles drift, mål og samfinanisering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren". Det er også aftalt, at der skal udvikles og afprøves organisatoriske samarbejdsmodeller, der rummer forskellige grader af integration omkring opgaveløsning, personale, ledelse og økonomi. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkendte d. 26. april 2016 et udkast til principper for nye samarbejdsmodeller til efterfølgende godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget ønskede yderligere LEON-princippet tilføjet. I denne sag forelægges derfor et revideret forslag til principper samt fire forslag til modelprojekter for nye samarbejdsformer. INDSTILLING Administrationen indstiller at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor de regionale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler: at Sundhedskoordinationsudvalget godkender principperne for nye samarbejdsmodeller med tilføjelse af LEON-princippet. at Sundhedskoordinationsudvalget godkender forslag til projekter for nye samarbejdsmodeller. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Sundhedskoordinationsudvalget drøftede d. 27. maj 2016 "Principper for nye samarbejdsmodeller". Udvalget godkendte principperne, men ønskede et ekstra og sjette princip om behandling på laveste effektive omkostningsniveau (LEON). Udvalget besluttede, at ændringen skal forelægges på udvalgets møde den 30. september Udvalget besluttede endvidere, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af forslag til konkrete modelprojekter med henblik på forelæggelse på udvalgets møde den 30. september På den baggrund har arbejdsgruppen om nye samarbejdsformer udarbejdet et forslag til et 6. princip omhandlende LEON-princippet (bilag 1). De 6 principper for nye samarbejdsmodeller betyder at modelprojekterne skal: 1. Skabe værdi for borger og patient 2. Indholde borgerinddragelse 3. Bygge på Integreret opgaveløsning 4. Udfordre de eksisterende rammer 5. Undersøttes af en evalueringsmodel 6. Bygge på LEON-princippet Sideløbende har arbejdsgruppen arbejdet med at udvikle fire konkrete forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsformer. Projekterne kan læses i sin fulde form i de vedhæftede bilag 1-4. Side 9 af 31

10 Målgruppe Tværsektoriel StuegangPsykisk sygdom (bilag 1) og misbrug (bilag 2) Svært syge og kronisk ustabile patienter Ny tværsektoriel stuegang Udvikling af en for borgere på midlertidige døgnpladser. Et udgående team fra hospitalet, sygeplejersker fra de kommunale midlertidige Kort beskrivelsepladser og egen læge mødes med borgeren og Forankring pårørende og gennemfører en stuegang, hvor det videre pleje- og behandlingsforløb planlægges. Borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug Apopleksipatienter tværsektoriel model for implementering af indsatser overfor borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug, især med fokus på at borgere med dobbeltdiagnoser får en koordineret indsats, hvor alle relevante aktører aktivt bidrager til borgerens behandlingsbehov. Nordsjællands Hospital og Psykiatrisk center i alle kommunerne i planområde og tilhørende planområde nord. kommuner. Tidlig opsporing Tværsektoriel af børn og unge med Neurorehabilitering dårlig trivsel (bilag 3) (bilag 4) At tilrettelægge rehabiliteringsforløb ud fra fælles definerede mål med afsæt i den enkelte patients behov. Der etableres en fremskudt kommunal enhed på neurologisk afdeling. Hospital i planområde med tilhørende kommuner. Børn og unge med mistrivsel eller funktionelle lidelser. Samarbejdsmodel mellem almen praksis, kommunal tandpleje og PPR, der giver den praktiserende læge mulighed for at kommunikere direkte med PPR som led i tidlig opsporing. Praktiserende læger, tandlæger og PPR i en eller flere kommuner samt relevant(e) hospitalsafdelinger. Projektet udarbejdet Projektet kan afprøves Projektet kan mellem Nordsjællands mellem Region afprøves mellem en Projektet kan afprøves Hospital og kommunerne i Hovedstadens Psykiatri, de neurologisk afdeling mellem et antal hospitalets optageområde. psykiatriske centre og samt kommunerne i kommuner og Parterne har også søgt om kommunerne i et Projektdeltagere afdelingens praktiserende læger. satspuljemidler til planområde, inkl. optageområde. Projektet involverer ikke projektet. Projektet Repræsentanter fra F.eks. planområde konkret forudsættes på den misbrugsbehandlingsenheder. midt eller planområde hospitalsafdelinger. baggrund afprøvet i F.eks. planområde midt eller syd. Planområde Nord. planområde syd. Tværgående spor Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres 3 tværgående spor for projekterne. De tværgående spor er knyttet til principperne for nye samarbejdsmodeller. Formålet med de tværgående spor er, at videndele og opsamle erfaringerne med de nye samarbejdsmodeller med henblik på læring og udbredelse. De tværgående spor omhandler brugerinddragelse, tværsektoriel ledelse, fælles mål /evaluering elementer som alle projekterne skal beskæftige sig med. Projekternes projektledere, patientrepræsentant, repræsentanter fra tværsektoriel forskningsenhed, enhed for tværsektoriel udvikling, det fælleskommunale sundhedssekretariat samt ekstern evaluator tilknyttes de tværgående spor og indgår i en koordinationsgruppe. Koordinationsgruppen vil fungere som sparingspartnere for projektlederne i forhold til de tværgående spor og bidrage til koordination og videndeling på tværs. Den tværgående koordinationsgruppe forventes at være nedsat i hele projektperioden. Tværgående spor er: Borgerinddragelse I sundhedsaftalen er det en klar målsætning at borgere og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb. Hvordan kan borgere og pårørende blive en aktiv samarbejdspart i eget forløb i det konkrete projekt? Hvordan kan borgere deltage i udvikling af projektet Fælles ledelse /tværsektoriel ledelse I stort set alle sammenhænge, hvor der udvikles og fremlægges planer for samarbejde mellem sundhedsvæsenets sektorer, indgår elementer af ledelse. Side 10 af 31

11 Hvordan etableres en fælles ledelsesindsats på tværs i projektet? Hvordan sikres ledelsesnetværk på flere niveauer i forbindelse med projektet? Evaluering For at kunne lære af projekterne og efterfølgende udbrede gode resultater er det nødvendigt med klare og tydelige mål med projekterne. Hvad er de væsentligste mål for patientforløbene i projektet? Hvilke resultatmål og indikatorer er der i projektet? Hvordan monitoreres resultater og indikatorer? Projektdeltagere For et af projekterne (Tværsektoriel stuegang, bilag 2) er det givet, hvilke kommuner, hospitaler og praktiserende læger, der skal deltage. For de øvrige 3 projekter er der igangsat en dialog i planområderne om mulighederne for at indgå i projekterne, herunder mulighederne for tværkommunalt samarbejde i forbindelse med projekterne, såfremt projekterne godkendes politisk. For hospitalerne vil det være mest attraktivt at indgå i projekter, hvor de fleste kommuner fra optageområdet deltager. Økonomi Det er en politisk målsætning under nye og bedre samarbejdsformer i Sundhedsaftalen, at der skal aftales en ramme for, hvordan de regionale og kommunale prioriterede midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet samlet kan bidrage til at understøtte fælles samarbejdsprojekter, der er knyttet til sundhedsaftalen. Projekter på området skal drefor samfinansieres af region og kommuner. Region Hovedstaden har afsat 4 mio. kr. til modelprojekter under nye samarbejdsformer i 2016 og det er foreslået, at der afsættes yderligere 5 mio. kr. i 2017 (sag nr. 3 til Tværs d. 24. maj 2016). Samlet set forventes således, at der afsættes 9 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes dette beløb at kunne dække de regionale omkostninger til projekterne i hele projektperioden ( ). De regionale midler forventes blandt andet anvendt til ansættelse af projektledere samt til ekstern evaluering og formidling af slutresultater. Økonomien for de enkelte projekter og finansieringsbehovet i de enkelte projektår konkretiseres efter endelig godkendes i samarbejde med projektpartnere. De deltagende kommuner forventes at bidrage til projekterne med tilsvarende ressourcer fx i form af medarbejder og ledelsesressourcer. Såfremt de praktiserende læger med projekterne forpligtes til opgaver, som ligger udenfor overenskomstens eller den underliggende aftales ramme, skal der indgåes særskilt aftale herom. Derudover bidrager de deltagende hospitaler, kommuner og praktiserende læger med ressourcer svarende til dem de bruger på i dag. Forankring af projekterne Jævnfør projektbeskrivelserne, så organiseres hvert projekt med en lokal projektstyregruppe. Den administrative styregruppe er projektejer med ansvar for projektporteføljen. Der vil årligt blive afrapporteret fra projekterne og de tværgående spor til udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og sundhedskoordinationsudvalget. Den videre proces September 2016: Sundhedskoordinationsudvalget skal den 30. september 2016: godkende projekter godkende at Den administrative styregruppe bemyndiges til at godkende videreudvikling/igangsættelse af projekter. godkende at der afrapporteres årligt til SKU. Oktober 2016: Side 11 af 31

12 Projektbeskrivelserne videreudvikles i samarbejde med interesserede praktiserende læger, kommuner og hospitaler. November /december 2016: Den administrative styregruppe godkender endelige projektbeskrivelser og projektdeltagere. Januar 2017: Projekter igangsættes. December 2019: Projekter afsluttes og evalueres. April 2020 Evaluering fremlægges. KONSEKVENSER Såfremt modelprojekterne godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget vil regionsadministrationen igangsætte arbejdet med at konkretisere projektbeskrivelser yderligere i samarbejde med konkrete projektpartnere. Regionsadministrationen vil endvidere anvende midler fra det sammenhængende sundhedsvæsen til det videre arbejde med modelprojekterne og de tværgående spor. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Afventer endelig godgendelse af projekterne TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges for Sundhedskoordinationsudvalget til godkendelse d. 30. september DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Principper for nye samarbejdsmodeller 2. Modelprojekt vedr. tværsektoriel stuegang 3. Modelprojekt vedr. samtidig psykisk sygdom og misbrug 4. Modelprojekt vedr. tværsektoriel neurorehabilitering 5. Modelprojekt vedr. sårbare børn og unge Side 12 af 31

13 4. DRØFTELSESSAG: NY PRAKSISPLAN FOR PSYKOLOGHJÆLP - TEMAER I PLANEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionen udarbejder en praksisplan om tilrettelæggelsen af det fremtidige tilbud om psykologhjælp i regionen, som en del af regionens samlede sundhedsplan. Den nuværende praksisplan gælder fra , og der skal derfor inden udgangen af 2017 udarbejdes en ny praksisplan. Den ny praksisplan skal være gældende fra Regionsrådet godkendte den 8. april 2014 delegation til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde på bl.a. følgende område: Afgivelse af indstilling om mandat til regionens repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget, Praksisplanudvalget og samarbejdsudvalgene. Som følge heraf bedes Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tilkendegive holdninger og forslag til temaer for den kommende praksisplan inden planlægningen påbegyndes til brug for de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalg vedr. psykologhjælps arbejde med praksisplanen. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at forslag til temaer for praksisplanen drøftes til brug for de regionale medlemmer af Samarbejdsudvalg vedr. psykologhjælps arbejde med praksisplanen. at tids- og procesplan for Praksisplan for psykologhjælp tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Overenskomst om psykologhjælp (1. juli 2016) fastsætter, at regionen skal udarbejde en praksisplan. Jævnfør overenskomsten danner praksisplanlægningen grundlæg for regionens beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling. Den ny overenskomst indeholder som noget nyt bl.a. mulighed for at indgå lokale aftaler mellem regionen og de praktiserende psykologer i regionen. Dette giver en ny mulighed for at skabe regionale løsninger og dermed en bedre mulighed for at tilpasse psykologområdet til det øvrige regionale sundhedsvæsen. Planperioden for den gældende praksisplan udløber ved udgangen af Derfor igangsættes nu udarbejdelsen af en ny praksisplan. Den kommende praksisplan bygger - på grund af hidtidige begrænsede muligheder for at opnå enighed om en række konkrete implementeringsindsatser på psykologområdet - videre på den eksisterende plan, men samtidig sætter mål for den kommende periode med udgangspunkt i den nye overenskomst og den øvrige regionale sundhedsplanlægning. Ligesom planerne for de øvrige praktiserende behandlere i Region Hovedstaden ønskes psykologpraksis i den kommende planperiode udviklet efter følgende overordnede målsætninger: God og lige adgang til psykologpraksis i hele regionen At psykologpraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet, og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb At psykologpraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever ensartet høj faglig kvalitet i behandlingen At psykologpraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Med dette udgangspunkt skal der udarbejdes mål og anbefalinger omkring kapacitet, kommunikation og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt om kvalitetsudvikling. Side 13 af 31

14 Foreslåede temaer inden for praksisplanens kapacitetsdel For at sikre god og lige adgang til behandling prioriteres følgende. Der skal foretages vurdering af behandlingskapaciteten, herunder geografisk fordeling af psykologpraksis. Ventetid til behandling ønskes kortere, og der ønskes en jævn fordeling af kapaciteten, som stiller borgerne lige i deres adgang til psykologbehandling. Fordeling af kapaciteten ønskes tilrettelagt under hensyntagen til antal borgere pr. psykolog i regionens områder, borgernes behov for behandling og at praksis har et tilstrækkeligt patientgrundlag til at sikre kvalitet i behandlingen. Tilgængelighed til psykologpraksis skal prioriteres. Det gælder såvel god tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser som let adgang til telefonisk kontakt til psykologerne. Foreslåede temaer inden for praksisplanens samarbejdsdel Selvom der er krav om lægehenvisning for at patienter kan få tilskud til psykologbehandling, og psykologen ved behandlingsforløbets afslutning skal sende epikrise til patientens læge, er der behov for at opnå en tættere koordinering og kommunikation behandlergrupperne imellem. Kommunikation og samarbejde mellem psykologpraksis, almen praksis, praktiserende psykiater og børne-ungdomspsykiater og Region Hovedstadens Psykiatri m.fl. ønskes videreudviklet, faciliteret og understøttet. Herunder skal der aftales indsatser for at kvalificere lægernes henvisninger og psykologernes epikriser. Der skal ses på mulighederne for at styrke samarbejdet med kommunerne, fx på beskæftigelsesområdet. For at sikre at psykologerne indgår i et effektivt samspil med øvrige sundhedstilbud/behandlere, skal det afdækkes, hvordan psykologerne i øvrigt kan medvirke til større sammenhæng i behandlingen for den enkelte patient. Foreslåede temaer inden for praksisplanens kvalitetsudviklingsdel Den ny overenskomst om psykologhjælp indeholder aftale mellem parterne om, at der skal udarbejdes en dansk kvalitetsmodel tilpasset psykologpraksis. Kvalitetsmodel for psykologpraksis skal implementeres, når den er udviklet (forventeligt pr. 1. juli 2019). Frem til kvalitetsmodellen er klar til implementering, ønskes understøttelse af en kvalitetsudviklingskultur blandt psykologerne, herunder afprøvning af relevante pilotprojekter på kvalitetsområdet. Med udgangspunkt i udvalgte diagnosegrupper ønskes fokus på ensartede behandlingsforløb/pakker af høj kvalitet. Kompetenceløft til psykologerne ønskes med henblik på udvikling af øget kommunikation med øvrige behandlergrupper og den kommende danske kvalitetsmodel for psykologhjælp. Der skal arbedes for at styrke patientsikkerheden ved at øge psykologernes rapportering af utilsigtede hændelser, herunder skabe opmærksomhed om læring af fejl i praksis. Udarbejdelsen af praksisplanen forankres i en styregruppe nedsat af samarbejdsudvalget for psykologhjælp. Den samlede projektperiode, inklusiv høring og endelig politisk godkendelse løber fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal Projektbeskrivelse og tids- og procesplan ses i bilag. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Side 14 af 31

15 KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Høringsudkast til praksisplanen vil blive forelagt Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde i marts 2017, idet udvalget er ansvarlig for at afgive mandat til de regionale medlemmer af samarbejdsudvalget samt for at godkende planudkastet til udsendelse i høring. Samarbejdsudvalget vil få udkastet til praksisplan til behandling i april Høringsmaterialet inklusive høringssvar offentliggøres på regionens hjemmeside. Efter endt høringsperiode og efter samarbejdsudvalgets behandling vil Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde få forelagt endeligt forslag til praksisplan ultimo oktober DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projektbeskrivelse pr.plan psykologer Tids- og procesplan for udarbejdelse af Praksisplan for psykologpraksis Side 15 af 31

16 5. OPDATERING AF KONGEINDIKATORER OG DRIFTSMÅL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har besluttet, at der årligt skal ske en opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer. Denne opdatering indebærer, at de stående udvalg drøfter et forslag fra administrationen til opdaterede kongeindikatorer driftsmål og ambitionsniveauer for Det forventes, at et samlet forslag med inddragelse af de stående udvalgs bemærkninger, vil kunne forelægges forretningsudvalget på mødet den 6. december 2016 og regionsrådet på mødet den 13. december. Det bemærkes, at opdateringen i år på sundhedsområdet adskiller sig fra sidste år ved, at de nye nationale kvalitetsmål samtidig indarbejdes i driftsmålstyringen. Fredag den 29. april 2016 blev de nye nationale kvalitetsmål offentliggjort. Regionsrådet drøftede den 19. april 2016 sammenhængen mellem driftsmål og nationale mål, og fastslog, at de nationale mål i videst muligt omfang skal oversættes til regionale driftsmål. Det skal således undgås, at der etableres flere måleregimer. Samtidig lægges der i tråd med principperne i Fokus og Forenkling vægt på at holde antallet af driftsmål konstant. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: 1. at udvalget afgiver udtalelse om opdatering af driftsmål og ambitionsniveauer på "Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt indenfor én dag" samt "Akutte genindlæggelser (somatik)". 2. at udvalget bemyndiger formanden til at godkende udtalelsen, og at udtalelsen afgives til administrationen. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Indarbejdelse af nationale mål Fredag den 29. april 2016 blev de nye nationale kvalitetsmål offentliggjort. De nationale mål er blev drøftet administrativt og opdelt i tre grupper: 1. mål, der allerede i dag findes i driftsmålstyringen, 2. mål, der bør oprettes som nye driftsmål, og 3. mål, der ikke er egnet som driftsmål, f.eks. fordi de ikke afrapporteres af Region Hovedstaden. Det fremgår af drøftelserne i regionsrådet, at de nationale mål i videst muligt omfang skal oversættes til regionale driftsmål, således at det undgås, at der etableres flere måleregimer. Herudover er der lagt vægt på, at det samlede antal af driftsmål ikke øges. Forslag til nationale mål indarbejdes i den årlige opdatering af driftsmål. Administrationen har overvejet, hvordan de nationale mål kan implementeres i driftsmålsstyringen. Der er otte nationale mål samt et sæt af dertilhørende indikatorer. Det er indikatorerne, der oversættes til driftsmål. I løbet af processen har det vist sig, at indarbejdelsen af nationale mål vil kunne føre til et større antal nye driftsmål end hensigtsmæssigt. Der er derfor anvendt en restriktiv tilgang til arbejdet. Ved vurdering af om de nationale mål er egnede som driftsmål, er der lagt vægt på, at målene kan understøtte løbende forbedringsarbejde i regionalt regi: målene skal ligge inden for regionens ansvarsområde, målene skal kunne opdateres hyppigt og tidstro, målene skal kunne henføres til afdelingsniveau. På de områder, hvor der både er regionale driftsmål og nationale indikatorer, er eksisterende regionale driftsmål tilpasset navn og definition for den respektive nationale indikator i det omfang, at dette er meningsfuldt i forhold til at sikre relevante og tidstro data til regional opfølgning. Side 16 af 31

17 Opdatering af kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer Nedenfor beskrives forslag til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer - efter indarbejdelsen af nationale mål - som TVÆRS tidligere har fokuseret på. De enkelte driftsmål begrundes efterfølgende. Det samlede forslag til driftsmål er vedlagt i bilag 1. Afslutningsvist beskrives de nationale mål, der ikke foreslås inddraget som driftsmål. De nye driftsmål på sundhedsområdet har været drøftet med Koncernledelsen. De fire kongeindikatorer er valgt, så de hver især repræsenterer udviklingen på én af de fire politiske målsætninger. I det følgende gennemgås de foreslåede justeringer på kongeindikatorernes område. Administrationen har tilstræbt, at der er en 1:1 sammenhæng mellem kongeindikatorer og driftsmål, således at kongeindikatorerne også indgår som driftsmål. Politisk målsætning: Patientens situation styrer forløbet Den politiske målsætning "Patientens situation styrer forløbet" måles ved driftsmålet for generel tilfredshed på sundhedsområdet: "Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet?/ Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? (somatik og psykiatri) Målet omdøbes til Patienttilfredshed for at lette den løbende kommunikation om målet. Derudover foretages ikke ændringer i kongeindikatoren. Det vurderes, at kongeindikatoren på tilfredsstillende vis understøtter den nationale indikator: Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse. Den nationale indikator er imidlertid i sig selv uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Ambulante, akutte og psykiatriske patienter indgår desuden ikke i de nationale indikatorer. Administrationen vurderer, at det fortsat er relevant at måle på disse patientgrupper. Ambitionsniveauet foreslås fastholdt på 4,5 - målt på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Politisk målsætning: Høj faglig kvalitet Den politiske målsætning "Høj faglig kvalitet" måles ved målopfyldelse på de kliniske kvalitetsdatabaser. Målet er omfattet af de nationale indikatorer på sundhedsområdet. Målet omdøbes til Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, således navnet svarer til den nationale indikator. Den regionale definition af indikatoren tilpasses delvist til den nationale indikator. Der foretages en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Nationalt udelades indikatorer, der er mindre end to år gamle. Dette giver ikke mening regionalt. Disse indikatorer bibeholdes regionalt med henblik på at sikre opfølgning på nye indikatorer allerede i implementeringsfasen. Fastsættelse af nye ambitionsniveauer for driftsmål på sundhedsområdet, der vedrører Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Det er administrationens vurdering, at der kun i begrænset omfang er behov for justering af ambitionsniveauer ved indeværende årlige opdatering. Dels er der behov for længere tid til erfaringsopsamling i forhold til de ændringer i driftsmål og ambitionsniveauer, der blev foretaget ved sidste årlige opdatering, dels har der ved denne opdatering været fokus på implementering af de nationale mål. Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt indenfor én dag fastholdes med det gældende ambitionsniveau (90 %), da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage (somatik) og akutte genindlæggelser inden for 7 dage (psykiatri): Akutte genindlæggelser for somatik tilpasses og navngives Akutte genindlæggelser, somatik, så den er tilpasset den nationale indikator. Ambitionsniveauet for somatik er fastsat til løbende reduktion i antallet af genindlæggelser. Der er behov for mindre tilpasninger af den regionale definition af mere teknisk karakter. Psykiatri udelades, da der nationalt alene måles på somatik, og det ikke entydigt kan tolkes, at en psykiatrisk genindlæggelse er udtryk for dårlig kvalitet. Gennemgang af nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyringen Som nævnt er der en række nationale indikatorer, som det indstilles ikke at inddrage i driftsmålstyringen. Dette skyldes bl.a., at ansvaret for disse indikatorer ligger i kommunerne, eller at målene ikke egner sig til løbende måling som det forudsættes i driftsmålstyring. Endelig er der mål, som det ikke vurderes relevant Side 17 af 31

18 at indføre på nuværende tidspunkt, ud fra en betragtning om, at der er andre mål, som det er mere relevant at følge i øjeblikket. De nationale indikatorer, som ikke indføres som driftsmål på nuværende tidspunkt, men som helt eller delvist er et regionalt ansvar, vil blive fulgt via administrative fora med henblik på løbende vurdering af, om der er behov for opfølgning, herunder om målene skal foreslås indført som driftsmål ved en senere årlig opdatering. Oversigten over de nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyring fremgår af bilag 2. Hertil kommer, at de nationale mål Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, Patientoplevet inddragelse, Indlagte i psykiatrien, der bæltefikseres og Produktivitet på sygehusene ikke implementeres direkte, men i stedet understøttes af eksisterende driftsmål, jf. ovenfor. Ved at arbejde med målopfyldelsen for driftsmålene regionalt arbejdes der indirekte med at forbedre målopfyldelse for de nationale indikatorer. Der er således ikke tale om indførsel af to parallelle måleparadigmer. KONSEKVENSER RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Efter modtagelsen af udvalgenes høringssvar vil administration forelægge et revideret udkast til opdaterede kongeindikatorer, driftsmål og ambitionsniveauer for forretningsudvalget den 6. december. Forslaget ventes forelagt regionsrådet den 13. december. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Oversigt over forslag til opdaterede driftsmål 2. Nationale indikatorer der ikke medtages i driftsmålsstyringen Side 18 af 31

19 6. ORIENTERINGSSAG: BUDGET HJEMTAGNING AF FÆRDIGBEHANDLEDE PATIENTER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I budgetaftalen for 2016 var der enighed om, at antallet af færdigbehandlede dage/patienter i Region Hovedstaden skulle nedbringes, ikke mindst i lyset af at Region Hovedstaden ligger markant over de øvrige regioner i antal. Der blev peget på, at der derfor skulle indledes en dialog med kommunerne herom. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde tager orienteringen om udviklingen til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Partierne bag budgetaftalen for 2016 har peget på, at "...det er uværdigt at ældre og psykiske ligger unødvendigt lang tid på hospitalet og venter på et kommunalt tilbud om hjemmepleje, plejehjem eller psykiatrisk botilbud. I Region Hovedstaden er der flere patienter, der oplever dette, end i resten af landet. Opgørelser på området viser, at der er stor forskel mellem kommunerne. Regionen vil tage initiativ til dialog med de enkelte kommuner herom. Regionen støtter forslag til at se på incitamentsstruktur, herunder de økonomiske..." Som følge af ovenstående har henholdsvis Forum for sundhedsplanlægning og tværsektorielt samarbejde og Den Administrative Styregruppe drøftet, hvordan dette arbejde bedst gribes an. Begge fora pegede på, at samordningsudvalgene er de rette fora til at løfte denne opgave. Samordningsudvalgene skal derfor som et fast punkt på dagsordenen drøfte udviklingen i antallet af færdigbehandlede dage/patienter på både det somatiske og psykiatriske område på baggrund af de kvartalsvise ledelsesinformationer (LIS) på området. I bilag 1 er udviklingen fra januar 2013 til marts 2016 i antal færdigbehandlede dage, og -patienter for henholdsvis det psykiatriske-, og somatiske område analyseret. Det fremgår af denne analyse, at der i 2015 for såvel det somatiske og psykiatriske områder er sket et fald i både antal færdigbehandlede dage og -patienter i forhold til For det somatiske område blev der i 2013 registreret ca færdigbehandlede dage. Frem til 2015 er der sket et fald på knapt 13 %, svarende til ca færre færdigbehandlede dage i 2015 end i I 2013 var ca patientforløb, hvor der har været registreret færdigbehandlingsdage. Dette er i 2015 faldet med knapt 10 %, svarende til 612 færre patienter har ligget færdigbehandlet i 2015 end i Det gennemsnitlige antal færdigbehandlingsdage pr. færdigmeldte patientforløb, har stort set været konstant i perioden på ca. 4,8 dage. Data for de første tre måneder af 2016 viser et fald til 4,2 dage i snit. For det psykiatriske område se tilsvarende udvikling. Her blev der i 2013 registretet ca færdigbehandlede dage. Frem til 2015 er der sket et fald på godt 13 %, svarende til knapt færre færdigbehandlede dage i 2015 end i I 2013 var ca. 258 patientforløb, hvor der har været registreret færdigbehandlingsdage. Dette er i 2015 faldet med godt 13 %, svarende til 35 færre patienter har ligget færdigbehandlet i 2015 end i Det gennemsnitlige antal færdigbehandlingsdage pr. færdigmeldte patientforløb, har vist et fald fra 45,7 dage i 2013 til 39,5 dage i Data for de første tre måneder af 2016 viser et yderligt fald til 23,1 dage i snit. Side 19 af 31

20 Det fremgår også af bilaget, at der er stor forskel på udviklingen mellem kommunerne. Der skal gøres opmærksom på, at indtægterne fra kommunerne vedrørende færdigbehandlede patienter er faldende. For 2016 forventes aktuelt indtægter, der ligger godt 30 mio. kr. under det fastlagte budget. For 2017 forventes et yderligere fald. Endelig skal det nævnes, at der for det somatiske område i 2017 er en lovændring på vej, der vil betyde, at prisen for kommunerne, for at have en borger liggende færdigbehandlet på et af regionens hospitaler, stiger med 100% for de første 2 dage og med 300% for dag 3 og frem. I dag betaler kommunerne ca kr. pr dag en borger ligger færdigbehandlet på hospitalet. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Opfølgning på færdigbehandlede dage Side 20 af 31

21 7. ORIENTERINGSSAG: LÆGEDÆKNING I ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde har den 3. august 2016 bedt om på hvert udvalgsmøde at få en orientering om udviklingen i lægedækningen i almen praksis, herunder udvikling i tiltag i sårbare områder. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Lægedækningsundersøgelsen 2015 viste, at der ikke samlet set er lægemangel i Region Hovedstaden, idet lægernes ønskede antal tilmeldte patienter oversteg det faktiske antal. Der var dog områder i regionen, hvor lægepraksis ønskede færre tilmeldte patienter end det faktiske antal. Der er desuden områder, hvor lægedækningen som følge af ophør eller manglende rekruttering til praksis nu er utilstrækkelig. Områderne gennemgås nedenfor. Nye ophør Høje-Taastrup En praksis er varslet lukket pr. 31. december Der er 21 praksis med 32 kapaciteter, heraf 2 ubesatte i Høje-Taastrup. Det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet er Efter praksis' ophør vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet være De besvarende læger fra Høje-Taastrup har i Lægedækningsundersøgelsen 2016 som et gennemsnit svaret, at de ønsker knap sikrede pr. kapacitet (1.690). Gennemsnitsalderen er relativt lav på 52 år. Tre praksis har åbent for tilgang. Et ydernummer hos en praksis har været ledigt, men er besat pr. 1. juni 2016, og der er åbnet for tilgang i denne praksis pr. 1. september Høje-Taastrup har et højt antal kapaciteter, og sandsynligheden for at kunne fordele de patienter, der skal tildeles en ny læge efter 31. december 2016, er derfor rimelig. Manglende kapaciteter Tingbjerg (Brønshøj Husum) Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. Administrationen er i fortsat dialog med Københavns Kommune og PLO-H om mulighederne for at tiltrække ansøgere og det forventes, at kapaciteterne genopslås i efteråret. Albertslund Albertslund Kommune har i foråret med støtte fra Brøndby og Glostrup Kommuner - ansøgt regionen om to nye kapaciteter til Sundhedshuset i Albertslund. Region Hovedstaden afventer tilbagemelding fra Albertslund Kommune, som har forsøgt at afklare situationen med PLO-Hovedstaden og de lokale læger. Ishøj En praktiserende læge i Ishøj har varslet ophør pr. 31. december Lukkes praksis, vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet være mod det ønskede Der er derfor behov for en indsats for at undgå lægemangel, og der har derfor været afholdt møde med Ishøj Kommune den 18. august Der var enighed om, at der skal laves et attraktivt opslag, hvor både regionens og kommunens tilbud til nynedsatte læger er så konkrete som muligt. Der er endvidere enighed om at PLO- Side 21 af 31

22 H skal inddrages i processen. Halsnæs Det er vanskeligt for nytilflyttere og flygtninge at få tildelt en læge i kommunen, da samtlige læger har lukket for tilgang af nye patienter. To kapaciteter er tildelt læger, men ikke besat. Der er frist for besættelse den 31. december Der har været afholdt administrativt møde den 25. august 2016, hvor blandt andet muligheden for at afgive de to ubesatte kapaciteter før tid blev drøftet. PLO- Hovedstaden har meldt tilbage, at den praksis, som aktuelt ejer de to kapaciteter, ikke ønsker at afhænde dem før tid, men har ønske om at bibeholde dem. Administrationen vil på ovenstående områder samarbejde med PLO-Hovedstaden og kommunerne om løsninger. Administrationen kan på mødet give en mundtlig orientering om den seneste udvikling. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingen, vil regionen kunne sørge for, at borgerne sikres lægedækning i områder, der p.t. har udfordringer. Tiltrædes indstillingen ikke, skal der ses på andre løsninger. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 22 af 31

23 8. DRØFTELSESSAG: FÆLLESMØDE MELLEM PSU OG TVÆRS OM FOREBYGGELSE AF VOLD I BOTILBUD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regeringen har fremlagt et foreløbigt forslag til forebyggelse af vold i botilbud herunder forslag til ny institutionsform til en mindre gruppe af psykisk syge borgere med særligt komplekse problemstillinger. Der er således tale om en målgruppe, der går på tværs af de to udvalg. Derfor afholdes en fælles drøftelse mellem Psykiatriudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde om perspektiverne i det foreliggende forslag. INDSTILLING Administrationen indstiller til Psykiatriudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at regeringens udspil om forebyggelse af vold i botilbud drøftes med henblik på de videre perspektiver for etablering af ny institutionsform. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Psykiatriudvalget har i forlængelse af forretningsudvalgets ønske om opfølgning på Lindegårdssagen den 30. august 2016 haft en drøftelse om forebyggelse af vold i regionens socialpsykiatriske botilbud. Regionen driver højt specialiserede tilbud for kommunerne til den om handlede målgruppe. På mødet godkendte Psykiatriudvalget, at Den Sociale Virksomhed arbejder videre med en række initiativer for et styrket og tættere samarbejde med de relevante parter, herunder styrket og koordineret indsats for psykisk syge borgere med særligt komplekse problemstillinger. Som baggrund vedhæftes beslutningssag nr. 2 om forebyggelse af vold i regionens socialpsykiatriske botilbud fra Psykiatriudvalgets møde den 30. august På baggrund af Lindegårdssagen nedsatte regeringen i juni 2016, som det også fremgik af økonomiaftalen for 2017, en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Sundhedsog Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, som har haft i opdrag at belyse tiltag, der kan forbedre indsatsen for en styrket voldsforebyggende indsats i botilbud. Baggrunden er, at fem medarbejdere over de seneste fire år har mistet livet, mens de var på arbejde i et botilbud eller forsorgshjem. Den 1. september 2016 har regeringen offentliggjort arbejdsgruppens afrapportering om "Indsatser til forebyggelse af vold på botilbud - otte indsatsområder". Indsats et er målrettet en mindre og specifik afgrænset målgruppe, og indsats to til otte er initiativer til en bredere og mere generel voldsforebyggende indsats. Arbejdsgruppen peger på følgende otte indsatsområder: 1. Etablering af en ny tilbudsform for en mindre gruppe af borgere med svær psykisk lidelse, udadreagerende adfærd og særligt komplekse problemstillinger, 2. Styrkede kompetencer og forbedring af arbejdsmiljøet på botilbud, 3. Styrket sammenhæng i indsatsen mellem den regionale psykiatri og botilbud, 4. Styrket indsats for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug, 5. Intensiveret samarbejde om retspsykiatriske patienter, 6. Styrket sundhedsfaglig rådgivning på botilbud og let adgang til psykiatrisk udredning, 7. Målrettet visitation i kommunerne, 8. Styrket indsats mod kriminalitet i og omkring botilbud. Nedenfor gennemgås etablering af en ny tilbudsform for en mindre gruppe af borgere, idet der udestår endelige forhandlinger om økonomi og lovgivning. De øvrige syv indsatsområder fremgår af arbejdsgruppens afrapportering, der er vedlagt som bilag. Ny tilbudsform En mindre målgruppe af borgere med svære psykisk lidelser, udadreagerende adfærd og komplekse Side 23 af 31

24 problemstillinger herunder misbrug og/eller dom til behandling har vist sig vanskelige at håndtere indenfor rammerne af eksisterende botilbud. Derfor foreslås det, at etablere en ny tilbudsform, der skal være bindeled mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatriske botilbud. Den nye tilbudsform rummer som noget nyt både den behandlingsmæssige og socialfaglige indsats samt misbrugsbehandling og kriminalitetsforebyggelse under samme tag. Personalet skal klædes på til arbejdet med målgruppen. Indsatsen samles så borgeren tilbydes en helhedsorienteret indsats, og så borgeren ikke selv skal opsøge og møde op til behandling. Det nye tilbud skal have fokus på arbejdspladsens fysiske rammer, flugtveje og sikrede personalerum, som minimerer risikoen for konfliktoptrapning. Der skal desuden være fokus på voldsforebyggelse, risikovurderinger, håndtering af alenearbejde og sikring af hurtig og effektiv hjælp. Formålet med det nye tilbud er at sikre bedre og mere stabile behandlings- og rehabiliteringsforløb og dermed forebygge genindlæggelser og tvangsindlæggelser. Samtidig er det et klart formål at forebygge vold og trusler om vold. Arbejdsgruppen peger på, at der i dag eksisterer flere planer målrettet målgruppen, og en helhedsorienteret indsats sikres bedst, hvis der udarbejdes én samlet og koordineret plan. Beføjelser For at sikre en bedre behandling og indsats og forebygge voldepisoder kan der i afgrænsede perioder være behov for at gøre brug af visse beføjelser. Beføjelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er altid sidste udvej, og skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået hermed. Alle indgreb skal registreres, og der skal systematisk følges op herpå. De beføjelser der er tale om, er: Tilbageholdelse, Aflåsning af døre, Tilbageførsel, Åbning og kontrol af post, undersøgelse af borgerens opholdsrum og ejendele samt kropsvisitation, Besøgsrestriktioner, Personlig skærmning, Tvungen opfølgning efter udskrivning. Målgruppe For at sikre at det kun er en mindre målgruppe med særlige behov, der visiteres til botilbuddet, bør der opsættes klare og tydelige visitationskriterier, om: At borgeren er til fare for andre og har en uforudsigelig adfærd, At borgeren har en svær psykisk lidelser, At borgeren har nedsat psykisk funktionsevne og/eller svære sociale problemer, At borgeren har gentagne indlæggelser eller minimum én længerevarende indlæggelse på psykiatrisk afdeling. I vurderingen skal desuden indgå borgerens eventuelle udfordringer med misbrug og/eller behandlingsdom samt risici for kriminalitetsrecidiv. Af hensyn til borgerens retssikkerhed skal der ske revurdering senest seks måneder efter visitation til tilbuddet og herefter minimum hvert halve år. Borgeren skal udskrives fra tilbuddet, når vedkommende ikke længere opfylder kriterierne herfor. Det er borgerens handlekommune, der herefter skal sikre en god overgang til fx et botilbud efter serviceloven. Rammerne for en ny tilbudsform Arbejdsgruppen er enige om, at driften af den nye botilbudsform skal varetages af regionerne, og at den løbende tilpasning af kapacitet aftales i rammeaftalerne. Det anbefales, at der etableres op mod 150 pladser til målgruppen fra begyndelsen af I arbejdsgruppen er der enighed om, at kommunerne skal have hovedansvaret for finansieringen, men der Side 24 af 31

25 skal samtidig sikres en regional medfinansiering. Finansieringen skal sikre sammenhæng mellem beslutnings- og finansieringsansvar, og skal afspejle at målgruppen hører til i både den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri. Der foreslås en fælles visitation til den nye tilbudsform. Det kan være ved etablering af et visitationsforum med repræsentanter fra kommuner og region, fra botilbuddet, faglige eksperter og kriminalforsorg. Da kommunen har hovedansvaret for finansieringen, er det også kommunen, der har den endelige beslutningskompetence. Arbejdsgruppen er ikke enige om, hvilken lov den ny tilbudsform skal reguleres efter. KL mener, at det skal være i regi af sundheds- og psykiatriloven, og Danske Regioner mener, det skal være i regi af serviceloven. Ministerierne finder, at der er argumenter for en ny hovedlov. Dog anbefales det, at såvel lovgivning som rammerne evalueres efter tre år. Danske Regioner er indstillet på, at regionerne varetager driften af den nye tilbudsform, men det kræver at der er tilstrækkelige økonomiske forudsætninger for løsning af opgaven, og Danske Regioner tager et tydeligt forbehold i forhold til de økonomiske rammer for opgaven. Task Force Endelig anbefales det, at KL og Danske Regioner i hver region etablerer en særlig task force, der frem mod etableringen af den nye tilbudsform skal tilbyde målrettet vejledning til botilbud i forbindelse med risiko for voldsepisoder. Administrationens bemærkninger Det er endnu udvist, hvad der bliver det endelige resultat. I øjeblikket er der en høringsrunde for de aktører herunder patientforeninger, der ikke har været med i arbejdsgruppens arbejde. Patientorganisationerne retter kritik mod forslaget, og fx SIND og LAP (Landsforeningen af Psykiatribrugere) peger på at det er vigtigere med bedre ressourcer på de psykiatriske afdelinger samt mindre og specialiserede bosteder. Der vil ikke være en egentlig høring, og i løbet af september forventes der afholdt møder med ministre og alle parter herunder Danske Regioner om forslagets økonomi herunder lovgivning for en ny institutionsform. Resultaterne heraf forventes at indgå i satspuljeforhandlingerne i løbet af september. Helt overordnet bør det fastholdes, at regionen allerede driver højt specialiserede tilbud for kommuner som fx Orion, hvor der gennem en årrække er udviklet løsninger til målgruppen. Institutionerne har en høj normering og der er tværfagligt personale med kompetencer i bl.a. konfliktforebyggelse og -nedtrapning, hvilket har resulteret i en betydelig reduktion i magtanvendelsen. Der er løbende henvendelser fra kommunerne som efterspørger disse højt specialiserede tilbud, men det er vurderingen, at kommunerne vælger andre løsninger på grund af ventetid på en plads. En ny tilbudsform bør derfor kombineres med etablering af en incitamentsstruktur, der tilskynder kommunerne til at sikre borgerne et tilbud, som kan imødekomme den enkeltes behov for en specialiseret faglig indsats. Samtidig bør region og kommuner i det fremtidige arbejde med rammeaftalerne sikre at kapaciteten tilpasses behovet i tide. Det er vigtigt, at en ny institution har en recoveryorienteret tilgang. Det kan blive en udfordring, hvordan det kan kombineres med de vidtrækkende magtbeføjelser. Samtidig vil de nye beføjelser dog også give mulighed for i endnu højere grad at fastholde borgerne i behandling. Der er fortsat behov for afklaring af nogle juridiske forhold for anbringelse af mennesker i den nye institutionsform uden samtykke fra borgeren. Det er fornuftigt med fælles visitation, omend det er kommunen, der har den endelige beslutningskompetence. Det er væsentligt med en løbende vurdering og mindst hver sjette måned, men det kræver at kommunerne kan sikre botilbud til målgruppen. Det er således vigtigt, at der er de rette incitamenter for kommunerne til at understøtte, at borgerne udvisiteres fra tilbuddet, så det ikke "sander til". Side 25 af 31

26 Økonomien er fortsat uafklaret, men det synes fornuftigt, at hovedansvaret for finansieringen ligger hos kommunerne. Umiddelbart kan det synes hensigtsmæssigt med en regional medfinansiering for at understøtte det fælles ansvar for målgruppen. Etablering af den nye institutionsform indebærer krav om et højere sikkerhedsniveau end i de nuværende højt specialiserede botilbud. Det indebærer en højere normering og anlægsudgifter til sikring samt mulighed for aktivitets- og beskæftigelsestilbud, der kan være med til at understøtte recoveryindsatsen. Oplægsholder Ved drøftelse af sagen på fællesmødet mellem Psykiatriudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 21. september 2016 holdes der oplæg ved direktør Søren Torpegaard Beck, Den Sociale Virksomhed. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Den videre proces kan først tilrettelægges, når der sker endelig udmelding fra nationalt hold, men Psykiatriudvalget bør følge arbejdet med etablering af en ny institutionsform i regionen. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsgruppens-afrapportering_botilbud_1 september PSU _forebyggelse af vold i regionens socialepsykiatriske botilbud Side 26 af 31

27 9. EVENTUELT EVENTUELT Side 27 af 31

28 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H5 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 28 af 31

29 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen 2. Meddelelser - Arbejdsplan Side 29 af 31

30 1. MEDDELELSER - UDVALGET OM DET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN MEDDELELSER Regionsrådet besluttede den 16. august 2016 at nedsætte et udvalg om det sammenhængende sundhedsvæsen som et særligt udvalg efter 17, stk. 4. Udvalget er nedsat under regionsrådet, og skal udarbejde forslag til løsning af en række problemstillinger, som kan indgå i det nye regionsråds arbejde med regionens hospitalsplan frem mod Udvalgets virksomhed ophører med udgangen af 2017 og udvalgets løsningsforslag skal derfor afrapporteres til regionsrådet inden da. I det omfang udvalgets forslag berører de stående udvalgs ansvarsområder, vil regionsrådets stillingtagen til forslagene forudsætte en forudgående behandling i de stående udvalg. Oversendes forslagene først til det nye regionsråd, vil de skulle behandles i de stående udvalg, som nedsættes i den nye valgperiode. Udvalgets medlemmer er: Marianne Stendell (A) - formand Susanne Due Kristensen (A) Karin Friis Bach (B) Erik Lund (C) Lise Müller (F) Niels Højby (I) Finn Rudaizky (O) Ole Stark (V) Annie Hagel (Ø) Notat om snitflader til de stående udvalg vedlægges som bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Notat af 7. sept 2016 om sammenhængsudvalget ift styrelsesvedtægten i pd... Side 30 af 31

31 2. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Udvalgets arbejdsplan vedlægges til orientering. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for Udvalg vedr tværsektorielt samarbejde 2016 Side 31 af 31

32 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Budget Systematisk brugerdeltagelse Bilag 1 - Side -1 af 1 Mødefora på hospitalerne med patient- og pårørenderepræsentanter Nedenstående skema viser, hvilke mødefora på hospitalerne, der fremadrettet vil væree patient- og pårørenderepræsentation. Til hvert mødeforum rekrutteres to patientrepræ æsentanter ogg én pårørenderepræsentant. Hospital Fora med patient- og pårørenderepræsentation Klinisk Etisk Udvalg Bispebjerg/Frederiksberg Kvalitetsudvalget Ernæringskomite Styregruppen for Udviklingshospital (1 repræsentant) Bornholm* Ernæringskomite (1 repræsentant) Styregruppen for Sundhedsplatformen (1 repræsentant) Kvalitetsrådet/Ledelsesforum Herlev/ Gentoftee Kostkomité Netværk for koordinerende patientsikkerhedskoordinatorer Kvalitetsrådet Hvidovre/ Amager Ernæringskomite Hygiejnekomite Styregruppen for Fokus og Forenkling Ernæringskomiteen Nordsjælland Lægemiddel Komiteen Klinisk Etisk Komite Styregruppe for Ventet og Velkommen Rigshospitalet Kvalitetsrådet Styregruppe for specialiseret palliativ enhed for børn og unge Ernæringsråd *Bornholms Hospital afprøver en anden model, endd de øvrige hospitaler. Hospitalet oprettede i 2015 et brugerråd på centralt niveau med 8 patient/pårørenderepræsentanter og 6 årlige møder. Repræsentanterne blev rekrutteret via opslag i lokalpressen. På baggrund af hospitalett størrelse og eksisterende struktur med det Centrale Brugerråd, er det blevet besluttet, at der ikke skal rekrutteres nye brugerrepræsentanter, fordi tre repræsentanter fra det Centrale Brugerråd i stedet skal indgå i de tre ovenstående mødefora samtidigg med at de bevarer deres plads i det Centrale Brugerråd. Det betyder, at der kun bliver én brugerrepræsentant i hvert mødeforum, og ikke tre, som på de øvrige hospitaler i Regionen. Det betyder endvidere, at der ikke skal rekrutteres repræsentanter til mødefora på Bornholms Hospital, når rekrutteringsstrategien for de øvrige hospitaler skydes i gangg i august.

33 Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Budget Systematisk brugerdeltagelse Bilag 2 - Side -1 af 1 Proces i forbindelse med brugerrepræsentanter i hospitalernes mødefora revideret 11. aug Tidspunkt Opgave Ansvarlig Juni sep. De berørte mødefora kontaktes af EEB mhp. møde om: Enhed for Evaluering Rekruttering af brugerrepræsentanter (proces og tidsplan) og Bru Forventninger til kommende brugerrepræsentanter gerinddragelse De enkelte fora opfordres til at se på behovet for ændring af deres kommissorium, (EEB) som følge af den nye sammensætning. EEB kommer med udkast til afsnit til tilføjelse vedr. patient og pårørenderepræsentanternes rolle og ansvar. Aug. sep. Fælles rekruttering af patient og pårørenderepræsentanter. Interesserede kan ansøge via elektronisk skema på hospitalernes hjemmesider. Annoncering på/i: Hjemmesider (region, hospitaler) Info TV Regionens Facebook Lokalpresse Magasinet Sundhed 16. aug. Pressemeddelelse CKO EEB i samarbejde med CKO 19. sep. Ansøgningsfrist for mulige brugerrepræsentanter Sep. okt. Screening af ansøgere. Interview med udvalgte kandidater pr. telefon. EEB Uge okt. Indstilling til formandskaberne i de enkelte fora: Disse repræsentanter foreslås. Sendes EEB sammen med deres ansøgning samt evt. supplerende kommentarer fra inter view. 21. okt. Accept af kandidater fra formandskaberne. Fmd. i hvert mødeforum Okt. Tilbagemelding til ansøgere. De udvalgte informeres om, hvornår første møde i EEB Uge 43 deres forum afholdes. Inviteres til et fælles introduktionsmøde 7. nov. Introduktionsmøde for alle patient og pårørenderepræsentanter. EEB Fra Nov. Uge kvartal kvartal kvartal 2018 De enkelte fora afholder første møde med patient og pårørenderepræsentanters deltagelse. Kommissorium drøftes herunder tydeliggørelse af patient og pårørenderepræsentanters rolle og ansvar. Status til sundhedsudvalget Fælles netværksmøde for alle patient og pårørenderepræsentanter. Erfaringsopsamling og stillingtagen til fortsættelse af modellen samt evt. justeringer. De enkelte fora. Evt. medvirken af EEB EEB EEB EEB med bidrag fra de enkelte fora

34 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -1 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016

35 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -2 af 52 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket indsats 13 5 Initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Styrkede kommunale akutfunktioner Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Styrket indsats mod overbelægning Flere udgående syge husfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis En indsats der hænger mere sammen Bedre styr på medicinen Bedre digitalt sam arbejde i komplekse patientforløb 44 6 Opfølgning og videreudvikling 46 7 Økonomi 48 8 Bilag 50

36 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -3 af 52 1 Indledning Vore ældre borgere skal være trygge i visheden om, at sundhedsvæsenet tager hånd om dem, hvis de bliver syge og har brug for hjælp. De ældre og deres pårørende skal møde et sundhedsvæsen, der fokuserer på patientens ønsker og behov, og som står klar med tilbud om en værdig pleje og behandling af høj kvalitet. Når den ældre har brug for hjælp fra fx både deres praktiserende læge, hjemmesygeplejen og sygehuset, skal hjælpen hænge sammen på tværs af faggrupper og sektorer. Det gælder i særlig grad for de svagere og mere sårbare ældre patienter de såkaldte ældre medicinske patienter. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der er behov for at sætte ind på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne med en samlet indsats for at modvirke overbelægning og skabe bedre kvalitet og sammenhæng i indsatsen for de ældre medicinske patienter. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient. Partierne er enige om behovet for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Første led er en akutpakke mod overbelægning på sygehusene, der indeholder initiativer, som allerede på kort sigt skal sikre, at færre patienter oplever at være nødt til at ligge på gangen, når de har brug for sygehusets hjælp. Den samlede nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er andet led, der skal sikre den ældre medicinske patient højere kvalitet og øget sammenhæng på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse. Her er fokus særligt på at styrke indsatsen før og efter sygehusindlæggelse og på at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. Handlingsplanen for den ældre medicinske patient tager afsæt i et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Det faglige oplæg er udarbejdet i en bred inddragende proces. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 3

37 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -4 af 52 Handlingsplanen for den ældre medicinske patient skal ses i sammenhæng med en række initiativer på området: Med finansloven for 2016 prioriterede regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti et løft til sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. i 2016 og herudover 1 mia. kr. årligt til kommunerne for at understøtte en mere værdig ældrepleje gennem implementeringen af værdighedspolitikker lokalt. Den kommende nationale demenshandlingsplan har fokus på generelt at forbedre forholdene for mennesker med demens og deres pårørende. Satspuljepartierne har afsat 470 mio. kr. i perioden til at understøtte initiativerne i demenshandlingsplanen. Med satspuljeaftalen for er der afsat 266 mio. kr. til indsatser målrettet de svageste ældre. Og regeringen, Danske Regioner og KL har sammen nedsat et Udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt og er af høj kvalitet. De ældre medicinske patienter er en af målgrupperne for arbejdet. BOKS 1.1 Regeringen og finanslovpartierne har prioriteret 1,2 mia. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterede med Aftale om finansloven for 2016 i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakken mod overbelægning på sygehusene, der er en del af den samlede handlingsplan. Indholdet af akutpakken mod overbelægning blev fastlagt den 2. februar Akutpakken udmønter i alt 415 mio. kr. i perioden og herefter varigt 50 mio. kr. Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient udmønter de restende 805 mio. kr. i perioden og herefter varigt 250 mio. kr. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 4

38 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -5 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 5

39 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -6 af 52 BOKS 1.2 Konkrete initiativer for at skabe bedre forhold og sammenhæng for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient enige om følgende initiativer: INDSATSOMRÅDE 1 TIDLIGERE OPSPORING OG MERE RETTIDIG INDSATS KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer. På den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 anbefalinger for tidlig opsporing med henblik på national udrulning. Sundhedsstyrelsen vil i 2016 sam arbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring. Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. INDSATSOMRÅDE 2 STYRKEDE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER Der afsættes 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger. Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder, som de kommunale akutfunktioner skal leve op til fra INDSATSOMRÅDE 3 KOMPETENCELØFT I DEN KOMMUNALE HJEMMESYGEPLEJE Der afsættes 125 mio. kr. i perioden til at med finansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de med arbejdere, der løser sygepleje faglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer eller kompetencerne inden for bl.a. tidlig opsporing, ernæring, poly farmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation. INDSATSOMRÅDE 4 STYRKET INDSATS MOD OVERBELÆGNING Med akutpakken mod overbelægning på sygehusene er der afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter årligt 50 mio. kr. til indsatser, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på, at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 6

40 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -7 af 52 INDSATSOMRÅDE 5 FLERE UDGÅENDE SYGEHUS FUNKTIONER OG ØGET RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Der afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. INDSATSOMRÅDE 6 EN INDSATS DER HÆNGER MERE SAMMEN Alle handlingsplanens initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. Der er med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre og 29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Når en evaluering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinationsfunktioner er færdig i 2016, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes i relevant omfang til alle regioner og kommuner. INDSATSOMRÅDE 7 BEDRE STYR PÅ MEDICINEN I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under ind læggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. For at undersøge effekten af medicingennemgang på apotek er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Der er med satspuljeaftalen for afsat 14 mio. kr. til udbredelse til flere kommuner af de gode erfaringer med bl.a. forebyggelse af medicinfejl fra projektet I sikre hænder. INDSATSOMRÅDE 8 BEDRE DIGITALT SAMARBEJDE I KOMPLEKSE PATIENTFORLØB Der afsættes 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til et bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Det sker gennem tre nye digitale redskaber til deling af kontaktoplysninger på aktører, deling af planer og indsatser samt fælles adgang til patientens stamdata. OPFØLGNING OG VIDEREUDVIKLING Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at sikre opfølgning, monitorering, analyser og evaluering med henblik på løbende videreudvikling af området. Der udarbejdes til og med 2019 en årlig status på de kommunale akutfunktioner og som led heri også på kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje. Kommunerne skal herudover i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne til udgående sygehusfunktioner og rådgivning til kommuner og almen praksis. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 7

41 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -8 af 52 2 Vision og værdier I alle dele af landet skal ældre medicinske patienter når de har brug for hjælp mødes af et sundhedsvæsen, der samarbejder på tværs af sektorer og på tværs af fag grupper om at yde sundhedsfaglig pleje og behandling af ensartet høj kvalitet. De ældre patienter skal møde en indsats, som bygger på værdighed og selvbestemmelse, patient- og pårørendeinddragelse, sammenhæng i forløbene samt høj kvalitet og patientsikkerhed. De værdier er også grundlæggende værdier i handlingsplanen for den ældre medicinske patient. BOKS 2.1 Værdier i handlingsplanen for den ældre medicinske patient Indsatsen omkring den ældre medicinske patient bør bygge på følgende værdier: Værdighed og selvbestemmelse Patient- og pårørendeinddragelse Sammenhæng i forløbene Høj kvalitet og patientsikkerhed Værdighed og selvbestemmelse Den ældre medicinske patient skal have en værdig behandling, pleje og omsorg. Behandlingen og plejen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset om den foregår på sygehus, på et plejecenter eller i patientens eget hjem, og der skal lægges vægt på patientens egne ønsker og egen oplevelse af livskvalitet. Omdrejningspunktet for en værdig behandling, pleje og omsorg er den enkelte patients samlede behov og livssituation. Behandlingen og plejen skal derfor sammentænkes og koordineres med øvrige indsatser, fx den kommunale hjemmepleje. Patient- og pårørendeinddragelse Den enkelte ældre og eventuelle pårørende skal inddrages i planlægning, beslutninger og målsætninger, og forløbet skal tilrettelægges sammen med patienten. De pårørende er ofte dem, der kender patienterne bedst, og for mange ældre medicinske patienter er det trygt, at deres pårørende inddrages i deres forløb. Det er vigtigt at have fokus på de pårørende som en ressource og støtte for patienten og sundhedsvæsenet og samtidig være opmærksom på, at de pårørende kan være fysisk og psykisk belastede. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 8

42 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -9 af 52 Sammenhæng i forløbene Behandlingsforløb skal integreres og koordineres på tværs af faggrupper og sektorer, så den ældre patient oplever, at samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper er præget af kontinuitet og en klar ansvarsfordeling af opgaver. Information om sundhedstilbud skal udveksles på tværs af sektorer på ensartede og klare måder. Og behandlingen og plejen skal sammentænkes og koordineres med øvrige indsatser, fx den kommunale hjemmepleje. Høj kvalitet og patientsikkerhed I hele landet skal ældre medicinske patienter have behandling af ensartet høj kvalitet, så det ikke er postnummeret, der afgør, hvilken kvalitet der er i sygehusbehandlingen eller i de kommunale tilbud. Kvaliteten af patientforløb skal så vidt muligt monitoreres på tværs af sektorer. Medarbejderne skal have tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre behandling og pleje af ensartet høj kvalitet og på forsvarlig vis, herunder også fx medicinhåndtering. Sundhedspersoner skal have let adgang til faglig rådgivning fra andre dele af sundhedsvæsenet, og der skal arbejdes systematisk med patient sikkerhed i tilbuddene til ældre medicinske patienter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 9

43 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -10 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 10

44 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -11 af 52 3 Hvem er den ældre medicinske patient? Den ældre medicinske patient er ikke kun karakteriseret ved høj alder, men har en række yderligere kendetegn, fx svær sygdom, flere samtidige sygdomme og/eller nedsat funktionsevne. Det betyder, at den ældre medicinske patient ofte har kontakt med sygehus, praktiserende læge og kommune. BOKS 3.1 Sundhedsstyrelsens definition af den ældre medicinske patient Den ældre medicinske patient har høj alder og flere af nedenstående karakteristika: svær sygdom flere samtidige sygdomme forringet ernæringstilstand nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt begrænset evne til at tage vare på sig selv er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci) bor alene og/eller har et svagt socialt netværk behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelse Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange ældre, der kan karakteriseres som værende en ældre medicinsk patient. Analyser viser, at knap halvdelen af patienterne på de medicinske afdelinger er over 65 år. Mange af de ældre, der indlægges, har en kronisk sygdom eller demens. KOL er en af de hyppigste kroniske sygdomme blandt de ældre på medicinske afdelinger. En mindre andel af de indlagte ældre har to eller flere kroniske sygdomme. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 11

45 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -12 af 52 BOKS 3.2 Sundhedsdatastyrelsens analyse af ældre, der har været indlagt på en medicinsk afdeling Sundhedsdatastyrelsen har lavet en analyse af de ældre, der var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i Analysen viser, at der i 2014 var ca borgere over 65 år, som havde mindst én indlæggelse på en medicinsk afdeling. Heraf var knap over 80 år. Af de ca borgere havde knap mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme1 eller demens. Heraf havde mindst 2 sygdomme, og havde 3 sygdomme. Af de knap borgere over 80 år havde mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme1 eller demens. Heraf havde mindst 2 sygdomme, og havde 3 sygdomme. Halvdelen af de borgere over 65 år, som var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014, modtog kommunale pleje- og omsorgsydelser i form af praktisk bistand, personlig pleje, hjemmesygepleje eller havde bopæl i plejebolig. Af de knap borgere over 80 år, som var indlagt mindst én gang på en medicinsk afdeling i 2014, modtog ca. 80 pct. kommunale pleje- og omsorgsydelser. PATIENTER OVER 65 ÅR PÅ MEDICINSK AFDELING +65 år: patienter (48 pct.) +80 år: patienter (16 pct.) UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år patienter (58 pct.) år: patienter (22 pct.) 2 PATIENTER PÅ MEDICINSK AFDELING patienter KOL +65 år: patienter (21 pct.) år: patienter (7 pct.) 2 OSTEOPROSE +65 år: patienter (16 pct.) år: patienter (7 pct.) 2 DIABETES TYPE 1 OG år: patienter (17 pct.) år: patienter (5 pct.) 2 1 KOL, osteoporose, leddegigt, diabetes type 1 og type 2, hjertesvigt, astma 2 Patientgruppernes andel er sat i forhold til alle patienter over 65 år på medicinsk afdeling HJERTESVIGT +65 år: patienter (16 pct.) år: patienter (7pct.) 2 DEMENS +65 år: patienter (5 pct.) år: patienter (3 pct.) 2 3 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år: patienter (5 pct.) år: patienter (2 pct.) 2 2 UDVALGTE KRONISKE SYGDOMME 1 ELLER DEMENS +65 år: patienter (22 pct.) år: patienter (8 pct.) 2 Kilde: Sundhedsdatastyrelsen og egne beregninger STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 12

46 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -13 af 52 4 Derfor er der brug for en styrket indsats Regioner og kommuner har en vigtig opgave i at sikre, at de ældre medicinske patienter møder et sundhedsvæsen, der samarbejder på tværs af sektorer og faggrupper om at yde pleje og behandling af ensartet høj kvalitet. Og regionerne og kommunerne yder en stor indsats. Der er imidlertid fortsat potentiale for forbedringer. Overordnet set er der fire grunde til, at der er brug for at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient: For mange ældre indlægges, selvom det kunne være forebygget For mange ældre overnatter på sygehusets gange det er uværdigt For mange ældre oplever ikke en tilstrækkelig høj kvalitet i de kommunale tilbud eller må vente for længe på dem For mange ældre oplever, at deres forløb ikke hænger sammen For mange ældre indlægges, selvom det kunne være forebygget Ældre indlægges for ofte på grund af problemer, der kunne være forebygget ved en mindre indgribende indsats. Der er behov for at styrke den tidlige opsporing af begyndende sygdomstegn, forringet ernæringstilstand og faldende funktionsniveau og sikre en rettidig indsats, så færre ældre bliver så dårlige, at de ikke kan klare deres hidtidige hverdag og må indlægges. Kommunerne spiller her en vigtig rolle og har gennem de seneste år styrket indsatsen. Men ikke alle ældre har i dag adgang til et tilbud af tilstrækkelig kvalitet, hvis de i en periode har behov for en særlig indsats, men ikke behøver indlæggelse. Det kan betyde, at ældre medicinske patienter ikke får den nødvendige hjælp i deres nærmiljø i tide, men at der først sættes ind, når den ældre medicinske patient er blevet så syg, at det er nødvendigt med en sygehusindlæggelse. Andre gange indlægges ældre medicinske patienter på sygehuset, fordi deres praktiserende læge eksempelvis mangler overblik over kvaliteten af de kommunale tilbud og derfor ikke henviser til de kommunale tilbud, men til sygehuset. Hertil kommer gruppen af ældre medicinske patienter, som kommunen ikke er i kontakt med før en indlæggelse, fordi de pågældende ikke modtager kommunale pleje- eller sundhedsydelser. Her spiller almen praksis en særlig rolle i forhold til opsporing af fx tidlige tegn på sygdom og forebyggelse af indlæggelse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 13

47 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -14 af 52 BOKS 4.1 Forebyggelige indlæggelser Nogle indlæggelser defineres som forebyggelige. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, forstoppelse og tryksår. At en indlæggelse er forebyggelig vil sige, at det i nogle tilfælde vil være muligt for fx kommunen at opspore tidlige tegn på sygdommen og via en tidlig og rettidig indsats forhindre, at borgerens tilstand bliver indlæggelseskrævende. I 2015 var der på landsplan knap 64 forebyggelige indlæggelser blandt ældre over 65 år pr indbygger over 65 år. På tværs af landet var der en betydelig variation i forekomsten af forebyggelige indlæggelser blandt de ældre over 65. I Vesthimmerlands Kommune var der ca. 31 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr indbygger over 65 år, mens der i Ishøj Kommune var 106 forebyggelige indlæggelser blandt de ældre pr indbygger over 65 år. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen FIGUR 4.1 Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år), fordelt på kommune, 2015, antal pr ældre. Under til 63,4 63,5 (landsgennemsnit) 63,6 til 79 Over 79 Anm.: Køns- og aldersstandardiseret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 14

48 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -15 af 52 For mange ældre overnatter på sygehusets gange det er uværdigt Nogle patienter oplever at skulle ligge på gangene, når de er indlagt på sygehuset. Det gælder bl.a. på de medicinske og geriatriske sygehusafdelinger, hvor ældre, svækkede patienter ofte ligger. Det er ikke en værdig behandling. Overbelægning opstår, når antallet af patienter og kapaciteten på sygehus afdelingen midlertidigt ikke står mål med hinanden. Afdelingens udfordring er, at det varierer i løbet af en dag, en uge, en måned og et år, hvor mange patienter der bliver indlagt og at det er spild af ressourcer hele tiden at planlægge med overkapacitet. På det enkelte sygehus og den enkelte afdeling er det derfor nødvendigt løbende at tilpasse og omlægge kapaciteten i forhold til det aktuelle behov på en smidig og fleksibel måde. Overbelægning og patienter på gangene er imidlertid ikke et problem, som sygehusene kan løse alene. Sygehusene er fx afhængige af, at kommunerne er rustede til at hjemtage færdigbehandlede borgere, så de ikke uden lægefaglig grund optager en sygehusseng. Tilsvarende har kommunerne en opgave i at forebygge indlæggelser. For mange ældre oplever ikke en tilstrækkelig høj kvalitet i de kommunale tilbud eller må vente for længe på dem Når de ældre medicinske patienter udskrives fra sygehusene, er det vigtigt, at kommunen står klar med de relevante tilbud. Ellers risikerer den ældre enten at skulle blive unødigt længe på sygehuset eller at blive udskrevet til forhold, der indebærer en øget risiko for, at den ældre vil blive genindlagt. Det er uværdigt og unødigt belastende for de ældre medicinske patienter, men også uhensigtsmæssigt for sygehusene, som ofte har behov for sengene til andre patienter fx for at undgå overbelægning. Derfor er der behov for at reducere antallet af dage, hvor færdigbehandlede patienter optager en seng på sygehuset de såkaldte færdigbehandlingsdage og for at reducere forekomsten af genindlæggelser. Det er samtidig vigtigt, at sygehusene ikke udskriver patienterne før, de er udskrivningsparate, dvs. før patienten efter en lægelig vurdering er færdigbehandlet på sygehuset. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 15

49 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -16 af 52FIGUR 4.2 Andel akutte somatiske genindlæggelser af alle indlæggelser, fordelt på kommune, 2015 Under 4,4% 4,4% til 6,6% 6,7% (landsgennemsnit) 6,8% til 9% Over 9% Anm.: Køns- og aldersstandardiseret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen BOKS 4.3 Færdigbehandlede patienter og genindlæggelser I 2015 var der ca såkaldte færdigbehandlingsdage i sundhedsvæsnet. 43 pct. af færdigbehandlingsdagene var dele af forløb, hvor patienten havde 10 eller flere færdigbehandlingsdage. Gennemsnittet for denne gruppe var 16 færdigbehandlingsdage. 77 procent af de patienter, der oplevede færdigbehandlingsdage, var over 65 år. I 2015 var omkring eller 7 pct. af alle indlæggelser genindlæggelser, som skete akut inden for en måned efter den første indlæggelse. Disse genindlæggelser kan være et udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb eller skyldes kvalitetsproblemer ved behandling og pleje under og efter indlæggelse. Der er en betydelig variation blandt kommunerne i omfanget af genindlæggelser. I 2015 blev 2 pct. af de patienter, som boede i Kolding Kommune, genindlagt. Blandt patienterne, der boede i Slagelse Kommune, blev 11 pct. genindlagt. Kilde: Sundhedsdatastyrelsen STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 16

50 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -17 af 52 For mange ældre oplever, at deres forløb ikke hænger sammen Ældre medicinske patienter har ofte lange behandlings- og plejeforløb, som både involverer sygehuset, almen praksis og kommunen, herunder den kommunale hjemmesygepleje. De ældre medicinske patienter har dermed ofte forløb, der går på tværs af sektorer, lægefaglige specialer og faggrupper. Den ældre medicinske patient skal eksempelvis møde op til ambulant kontrol på sygehuset, møde op i almen praksis og tilses i eget hjem muligvis endda inden for den samme uge. Alligevel tager tilbud og organisering sjældent udgangspunkt i den enkelte ældre patients behov, men i stedet i strukturelle forhold, som fx sektor, institution og faggruppe. Der er også øget risiko for, at den ældre medicinske patient oplever, at der ikke er sammenhæng i og mellem indsatserne og fx ikke kan overskue, hvem der har ansvaret for hvad, og hvem der samlet set ved, hvilken indsats der er bedst i den konkrete situation. Det øger også risikoen for, at information går tabt mellem de ansvarlige, og at der ikke gives det rette tilbud eller at flere aktører løser den samme opgave flere gange. FIGUR 4.3 Den ældre medicinske patients kontakter KOMMUNAL HJEMMESYGEPLEJE KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER AKUTTEAM KOMMUNAL HJEMMEPLEJE ALMEN PRAKSIS AKUTPLADSER SYGEHUS AKUTMODTAGELSE MEDICINSK AFDELING UDGÅENDE SYGEHUSFUNKTIONER STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 17

51 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -18 af 52 Manglende sammenhæng i indsatsen er et særligt problem for de ældre medicinske patienter, som er i behandling for flere sygdomme med forskellige lægemidler på samme tid, og derfor er særligt sårbare i forhold til fx medicinfejl. Udfordringerne forstærkes af den geografiske ulighed i sundhedstilbuddene, der fx kan gøre det vanskeligt for sygehuslægerne at gennemskue, hvilke tilbud de kan udskrive de ældre medicinske patienter til i de forskellige kommuner i sygehusets optageområde. BOKS 4.4 Sammenhæng på tværs Ældre medicinske patienter har ofte lange behandlingsforløb, der går på tværs af sektorer, lægefaglige specialer og faggrupper. Tilbud og organisering tager sjældent udgangspunkt i den enkelte ældre medicinske patients behov. Det øger risikoen for, at de ældre medicinske patienter oplever, at der ikke er sammenhæng i og mellem indsatserne. Det øger også risikoen for, at information går tabt mellem de ansvarlige, og at der ikke gives det rette tilbud eller at flere aktører løser den samme opgave flere gange. Udfordringerne forstærkes af den geografiske ulighed med hensyn til fx indholdet og kvaliteten af de kommunale tilbud. Mange af de ældre medicinske patienters sygehusindlæggelser kan forebygges. Patienter skal ikke overnatte på sygehusets gange. Kommunerne skal være klar med relevante tilbud af ensartet høj kvalitet, så den færdig behandlede ældre ikke skal ligge på sygehuset eller risikere genindlæggelse. Og forløb på tværs af sektorer skal være mere sammenhængende. Derfor er der brug for at styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 18

52 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -19 af 52 5 Initiativer i den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient Med den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient sættes der ind med en række konkrete initiativer, der skal styrke indsatsen for den ældre medicinske patient. INDSATSOMRÅDER: 1. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats 2. Styrkede kommunale akutfunktioner 3. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje 4. Styrket indsats mod overbelægning 5. Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis 6. En indsats der hænger mere sammen 7. Bedre styr på medicinen 8. Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 19

53 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 1 Bilag 1 - Side -20 af 52 Tidligere opsporing og mere rettidig indsats En indlæggelse kan være meget belastende og forbundet med utryghed for den ældre medicinske patient. Ældre medicinske patienter vil ofte også have vanskeligere ved at komme sig efter sygdom og indlæggelse. Det er derfor vigtigt at forebygge, at der opstår behov for at indlægge og/eller genindlægge ældre medicinske patienter. De fagpersoner i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og i almen praksis, der møder den ældre i hverdagen, har derfor en væsentlig opgave i forhold til at være opmærksom på tidlige tegn på ændringer i den ældres almentilstand, fx vægttab og i tide følge op med de nødvendige indsatser. Dette vil i mange tilfælde kunne forebygge, at sygdom udvikler eller videreudvikler sig i et omfang, der gør det nødvendigt at indlægge den ældre medicinske patient. Med afsæt i handlingsplanen for den ældre medicinske patient bør kommunerne fortsat styrke den tidlige opsporing og rettidige indsats. Det skal bidrage til, at ældre borgere kan bevare deres hverdag længst muligt og undgår, at det bliver nødvendigt fx at blive indlagt med de udfordringer og bekymringer, dette kan medføre. BOKS Forebyggende hjemmebesøg efter serviceloven I serviceloven er der fastsat regler om, at kommunerne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere i eget hjem. Forebyggende hjemmebesøg er uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i den ældres hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene har bl.a. til formål via rådgivning og vejledning at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. Og at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger og aktiverende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet. Der kan bl.a. gives råd og vejledning om aktiviteter og støtte muligheder for at bidrage til øget tryghed og trivsel. En samtale med den ældre kan fx handle om den ældres dagligdag, trivsel, sociale netværk, boligforhold, økonomi, sundhedstilstand og funktionsevne. Lovgivningen om de forebyggende hjemmebesøg er ændret med virkning fra 1. januar 2016, så hjemmebesøgene fremover i større grad målrettes de svageste ældre, samtidig med at den generelle forebyggende indsats opretholdes. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 20

54 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -21 af 52 De kommunale indsatser bør baseres på de eksisterende værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring, der blev udviklet som del af den tidligere handlingsplan for den ældre medicinske patient. Det er værktøjer, som er lette at anvende til systematiske og løbende hverdagsobservationer hos ældre medicinske patienter i regi af fx kommunernes hjemmepleje, hjemmesygepleje og plejecentre samt almen praksis. BOKS En mere værdig ældrepleje Kommunerne skal fremover formulere og offentliggøre en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Den kommunale værdighedspolitik vil tydeliggøre over for ældre borgere og deres pårørende, hvad der prioriteres og kan forventes i den pågældende kommune. I udarbejdelsen af en kommunal værdighedspolitik skal kommunalbestyrelsen sikre, at de lokale ældreråd og øvrige relevante parter inddrages. Værdighedspolitikkerne skal forholde sig til fem centrale områder i ældreplejen: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring og en værdig død. Med finansloven for 2016 tilføres kommunerne fra 2016 og fremover i alt 1 mia. kr. årligt til en mere værdig ældrepleje. Midlerne kan bl.a. anvendes til personale og til kompetenceudvikling med fokus på at understøtte arbejdet med værdighed i ældreplejen m.v. Dette skal ske ud fra en vurdering i den enkelte kommune af, hvor behovet er størst lokalt. Der eksisterer ikke et samlet overblik over kommunernes anvendelse af eller erfaringer med værktøjerne til tidlig opsporing. KL vil derfor i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med værk tøjerne. På den baggrund vil Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 udarbejde anbefalinger for tidlig opsporing. Anbefalingerne vil tage udgangspunkt i eksisterende værktøjer til tidlig opsporing og herudover omhandle tilrettelæggelse, arbejdsgange og opfølgning samt kompetencer. Formålet er at understøtte, at fagpersoners observationer af tidlige tegn på fx sygdom omsættes til relevante indsatser, der kan forebygge sygdoms udvikling og indlæggelse. Styrkelsen af den tidlige opsporing og rettidige indsats i kommunerne understøttes bl.a. også af kompetenceløftet i den kommunale hjemme sygepleje, jf. indsatsområde 3. Styrket fokus på ernæring De ældre medicinske patienter skal have den rigtige ernæring. Og hvis den ældre medicinske patient er underernæret eller i risiko for at blive det, skal der sættes ind med det samme. Mad og måltider skal være tilpasset den enkeltes behov, så det fx sikres, at den ældre medicinske patient er i stand til at spise maden. Det gælder både for de ældre medicinske patienter, som er indlagt på sygehuset, og de ældre medicinske patienter, som modtager hjemmesygepleje eller hjemmepleje i eget hjem eller på plejecenter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 21

55 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -22 af 52 BOKS God mad på de nye sygehuse Maden skal være både sund og appetitlig, når den serveres for patienterne på de danske sygehuse. Det gælder uanset, om den tilberedes på sygehuset eller leveres udefra. Med finansloven for 2016 blev det aftalt, at Sundheds- og Ældreministeriet ville drøfte med Danske Regioner, hvordan der sikres god mad på de nye sygehuse. Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet aftalt med Danske Regioner, at der skal skabes et samlet overblik over, hvordan de nye kvalitetsfondssygehuse vil sikre god mad til patienterne. Kataloget vil indeholde beskrivelser af, hvordan regionerne har planlagt at tilberede og levere velsmagende mad til patienterne på de 16 sygehuse, der i disse år bygges eller ombygges med støtte fra Kvalitetsfonden. Kataloget vil desuden indeholde eksempler på, hvordan eksisterende sygehuse, med og uden egne produktionskøkkener, i dag tilbereder og leverer mad til patienterne. Arbejdet i kommunerne og regionerne med at forebygge og behandle underernæring understøttes i dag gennem en række nationale initiativer og redskaber. Der er imidlertid fortsat behov for at styrke indsatsen. Et styrket fokus på ernæring indgår derfor i flere af handlingsplanens initiativer. Det gennemgående fokus på ernæring er udtryk for, at den rette ernæringsindsats er et centralt og helt grundlæggende element i plejen af den ældre medicinske patient. For yderligere at styrke forebyggelse og behandling af underernæring hos de ældre medicinske patienter vil Sundhedsstyrelsen i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der herudover skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring, herunder om der er behov for at revidere vejledningen vedr. screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. BOKS Bedre rammer om det gode måltid for ældre Med satspuljeaftalen for 2015 er der afsat midler til at udvikle rammerne om det gode måltid for ældre i eget hjem og på plejecentre. Formålet er at styrke de gode oplevelser i forbindelse med måltidet, så ældre kan se frem til dagens måltider som en positiv og stimulerende oplevelse til gavn for både appetitten og livskvaliteten. Initiativet yder støtte til kommuner, som evt. i samarbejde med frivillige organisationer vil udvikle og afprøve nye måder til at skabe bedre rammer omkring de måltider, der tilbydes ældre på plejecentre samt den madservice, der tilbydes hjemmeboende ældre. De ældre medicinske patienters tandsundhed er naturligvis vigtig i denne sammenhæng. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende modernisering af omsorgstandplejen afslutter i sommeren 2016 sit arbejde. Arbejdet vil munde ud i en rapport, der vil indeholde anbefalinger om, hvordan den enkelte patients sundhed og trivsel fremmes, bl.a. ved at visitation til omsorgstandpleje finder sted så tidligt som muligt ved begyndende funktionstab. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 22

56 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -23 af 52 Ændring af den kommunale medfinansiering Regeringen og KL er enige om at ændre den kommunale medfinansiering, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. På den baggrund er partierne enige om at bakke op om ændringerne. BOKS Hvad er kommunal medfinansiering? Den kommunale medfinansiering blev indført i 2007 som led i kommunalreformen. Formålet med ordningen er at give kommunerne et økonomisk incitament til at gøre forebyggelses-, trænings- og plejeindsatser mere effektive og styrke samarbejdet med sygehusene om sammenhængende patientforløb. Med ordningen medfinansierer kommunerne sundhedsaktiviteten i regionerne. Fx betaler kommunerne 34 pct. af behandlingsudgiften (opgjort ved DRG-taksten) for somatiske indlagte patienter dog maksimalt kr. pr. indlæggelse. Ordningen udgjorde ca. 20 mia. kr. i Ordningen skal bl.a. målrettes, så den tager højde for borgernes og patienternes alder. Konkret skal kommunerne i fremtiden betale mere for behandlingen af småbørn og ældre over 65 år og mindre for de øvrige borgere. Yderligere skal den kommunale tilbageførsel af merbetalt medfinansiering og opgørelsen af medfinansieringen ændres. Endelig skal de regionale adfærdsudfordringer ved ordningen fjernes. Regeringen fremsætter lovforslag om ændringen af den kommunale medfinansiering i folketingsåret 2016/2017. INDSATSOMRÅDE 1 Tidligere opsporing og mere rettidig indsats Kommunerne bør fortsat styrke den tidlige opsporing og rettidige indsats. KL vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samle op på kommunernes erfaringer med de eksisterende værktøjer til tidlig opsporing. På den baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2017 anbefalinger for tidlig opsporing med fokus på bl.a. tilrettelæggelse, arbejdsgange og opfølgning samt kompetencer med henblik på national udrulning. For at sikre fokus på udfordringer med underernæring blandt ældre vil Sundheds styrelsen i 2016 samarbejde med relevante aktører om at afdække, hvilke målrettede indsatser der skal til for at sikre de ældre medicinske patienter den rigtige ernæring. Den kommunale medfinansiering vil blive ændret, så ordningen i højere grad understøtter kommunernes arbejde med at forebygge indlæggelser af bl.a. ældre medicinske patienter. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 23

57 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -24 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 24

58 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 2 Bilag 1 - Side -25 af 52 Styrkede kommunale akutfunktioner Ældre borgere kan i forskellige sammenhænge have behov for sygepleje med særlige kompetencer og evt. døgnovervågning, uden at der er behov for at blive indlagt på sygehuset. Det kan fx være for at forebygge forværring af sygdom og dermed forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser eller for at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats i en periode efter patienten er blevet udskrevet. Ni ud af ti kommuner har gennem de seneste år etableret såkaldte kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen, hvor borgere kan modtage pleje eller behandling tæt på deres hverdagsliv og lokalmiljø, hvis de har et særligt behov. Tilbuddet i og omfanget af de kommunale akutfunktioner er forskellige rundt om i landet, og det varierer dermed fra kommune til kommune, hvad borgerne kan forvente. Denne variation er samtidig kilde til uklarhed hos lægerne om, hvad de henviser eller udskriver patienter til, herunder hvilke kompetencer der er til stede i den enkelte akutfunktion. Det kan afholde nogle læger fra at henvise borgere til de kommunale akutfunktioner. Der er således behov for fælles kvalitetsstandarder for indholdet i de kommunale akutfunktioner. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes derfor 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner i flere faser, så ældre medicinske patienter i hele landet får mulighed for at få en særlig sygeplejefaglig indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Midlerne afsættes i fase I til, at kommunerne kan gennemføre den kapacitetsopbygning mv., der er nødvendig for, at akutfunktionerne fra 2016 kan leve op til Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger til akutfunktionerne om tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr, jf. bilag 1. I fase I bliver det således obligatorisk at følge disse anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 25

59 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -26 af 52 Sundhedsstyrelsen udarbejder med frist primo 2017 egentlige kvalitetsstandarder. Standarderne vil bl.a. indebære krav til akutfunktionerne i forhold til: indhold målgruppe visitation volumen kompetencer og samarbejde I fase ll afsættes midlerne til, at kommunerne kan gennemføre tilpasninger, der sikrer, at kommunerne fra 2018 kan leve op til Sundhedsstyrelsens standarder for kommunale akutfunktioner. Enheder, der lever op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder, skal betegnes kommunale akutfunktioner, så der er større entydighed for især læger og borgere om de kommunale tilbud og deres betegnelse. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Endvidere afsættes midler til en løbende udvikling og opfølgning, herunder monitorering af de kommunale akutfunktioner. På den baggrund gennemføres til og med 2019 en årlig status på udviklingen af de kommunale akutfunktioner, jf. også selvstændig beskrivelse af opfølgning på handlingsplanen i kapitel 6. Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden, jf. indsatsområde 1, 3 og 5. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer disse indsatser i sundhedsaftalerne, så tiltagene supplerer hinanden indbyrdes til gavn for den ældre medicinske patient uden unødvendige overlap. KOMMUNERNE HAR OPRETTET AKUTFUNKTIONER KOMMUNALE AKUT- FUNKTIONER SKAL FØLGE SUNDHEDSSTYRELSENS EKSISTERENDE ANBEFALINGER SUNDHEDSSTYRELSEN LAVER NYE ANBEFALINGER OG KVALITETSSTANDARDER KOMMUNNALE AKUTFUNKTIONER SKAL FØLGE NYE ANBEFALINGER OG KVALITETSSTANDARDER Løbende opfølgning og videreudvikling STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 26

60 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -27 af 52 BOKS Fem sundhedsaftaler Der er fem sundhedsaftaler en for hver region. Sundhedsaftalen indgås mellem regionen og kommunerne i regionen og gælder for en fireårig periode. Sundhedsaftalerne skal bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. De nuværende sundhedsaftaler gælder fra Arbejdet med at videreudvikle de kommunale akutfunktioner skal endvidere ses i sammenhæng med de kommende anbefalinger fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. BOKS Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner nedsat et udvalg, der skal lave en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget skal komme med anbefalinger, der kan være med til at sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer samt ensartet kvalitet landet over. Udvalget forventes at afrapportere i INDSATSOMRÅDE 2 Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen Der afsættes 445 mio. kr. i perioden og herefter årligt 170 mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akut funktioner, så ældre medicinske patienter i hele landet får mulighed for at få en indsats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Fra 2016 skal akutfunktionerne leve op til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger vedr. tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr. Primo 2017 vil Sundhedsstyrelsen have udarbejdet kvalitetsstandarder vedr. bl.a. indhold, målgruppe, visitation, volumen, kompetencer og samarbejde. Fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til de krav, som vil følge af Sundhedsstyrelsens standarder. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. I gennemføres en årlig status på udviklingen af de kommunale akutfunktioner. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 27

61 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -28 af 52 FAKTA Hvad er en kommunal akutfunktion? En lang række kommuner har gennem de seneste år som en del af en styrket indsats for at forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og for hurtigere at kunne hjemtage borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov fra sygehus organiseret den kommunale sygeplejeindsats på en ny måde ved at etablere akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen. Formålet med akutfunktioner i hjemmesygeplejen er både at forebygge forværring af sygdom, og at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats når borgeren er udskrevet fra sygehuset. Kommunale akutfunktioner er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som: akutteams, der leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som akutpladser ved midlertidigt døgnophold på en særlig kommunal enhed oftest i tilknytning til et plejecenter. De kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved fleksibilitet i forhold til tid og opgaver og ved at være tilgængelige 24 timer i døgnet. Akutfunktionerne er endvidere kendetegnet ved, at personalet har særlige færdigheder og kompetencer det vil sige sygeplejersker med de nødvendige kliniske kompetencer og evt. social- og sundhedsassistenter med særlige kompetencer og erfaringer. Der er sygdomsmæssigt tale om en bred målgruppe for indsatser i akutfunktionen. Det kan være borgere med fx KOL, diabetes, infektioner (lungebetændelse og urinvejsinfektion), forstoppelse samt borgere, der er terminale eller borgere med ernæringsproblemer. Et gennemgående billede er, at borgerens sygdomsbillede typisk er komplekst og præget af omskiftelighed. Akutfunktionen er som udgangspunkt tæt integreret med den øvrige hjemmesygepleje. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at personalet i akutfunktionen sparrer med kollegaer i den øvrige hjemmesygepleje fx i forhold til konkrete borgere eller i forhold til introduktion af nye sygeplejefaglige indsatser og bidrager til kompetenceudvikling. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 28

62 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -29 af 52 BOKS Aarhus Kommunes døgndækkende akutteam rykker ud i borgerens hjem i tæt samarbejde med sygehuset Akutteamet i Aarhus Kommune kan tage blodprøver i borgerens eget hjem og opstarte behandlingen, når de har den lægefaglige opbakning. Et af målene med akutteamet er at undgå, at borgerne bliver så dårlige, at en indlæggelse på hospitalet er nødvendig. Modellen bygger på et shared care samarbejde mellem ældreafdelingen (geriatrisk afdeling) på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommunes akutteam. Samarbejdet betyder, at akutteamet med en henvisning fra praktiserende læge kan tage direkte telefonisk kontakt til sygehusafdelingen og herefter igangsætte behandlingen i borgerens eget hjem. Det er sygehusafdelingen, der har det lægefaglige ansvar for behandlingsforløbet. Samarbejdet betyder også, at der på medarbejderniveau er et tæt samarbejde. Alle ugens hverdage er der en morgenkonference på sygehusafdelingen her drøfter medarbejdere fra kommunens akutteam med medarbejdere på hospitalet deres fælles borgere. De får både lagt en plan for de borgere, der skal udskrives til eget hjem, og for de borgere, som de ved en fælles indsats vil forsøge at forebygge bliver indlagt. Fra januar 2015 til februar 2016 havde akutteamet kontakt med borgere og leverede indsatser. 90 pct. af alle praktiserende læger i Aarhus Kommune har sendt bud efter akutteamet siden opstart i december Kilde: KL Borgere henvises til akutfunktionen af bl.a. alment praktiserende læge, vagtlæge eller sygehus, evt. via en kommunal visitator. De kommunale akutfunktioner hverken kan eller skal erstatte en sygehusindlæggelse, hvis lægen vurderer, at patienten har behov for sygehusets kompetencer. De skal ses som en naturlig faglig udvikling af hjemmesygeplejen. BOKS Tal fra KL om kommunale akutfunktioner Baseret på en dataindsamling i november 2015 oplyser KL, at: Ni ud af ti kommuner i dag har etableret en akutfunktion. 74 pct. af kommunerne råder over akutpladser, mens 53 pct. af kommunerne råder over akutteams. Det sygeplejefaglige personale i akutfunktionen i to ud af tre kommuner sparrer med kollegaer i den øvrige hjemmesygepleje. I 40 pct. af kommunerne har personalet i akutfunktionen til opgave at kompetenceudvikle personalet i ældreplejen i forhold til bl.a. anvendelse af redskaber til tidlig opsporing af sygdom eller funktionstab hos borgerne. KL har i april 2016 indhentet bidrag fra 46 kommuner om de kommunale akutfunktioner. Bidragene viser bl.a. at: Langt størstedelen af de kommuner, som opgør belægningsprocenten på deres midlertidige pladser, herunder akutpladser, har en belægning på mellem 75 og 100 pct. De fem kommuner, som systematisk har opgjort henvendelsesmønstret til akut funktionen, peger entydigt på en stigning i antallet af henvisninger fra såvel sygehuse som almen praksis. Kilde: KL STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 29

63 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 3 Bilag 1 - Side -30 af 52 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje En stor del af de ældre medicinske patienter er i kontakt med den kommunale hjemmesygepleje. De ansatte yder hver dag en stor indsats og har en vigtig opgave. Både i forhold til at sikre tidlig opsporing og rettidig indsats ved fx tegn på sygdom eller underernæring hos den ældre borger, og når den ældre medicinske patient med mere komplekse pleje- og behandlingsbehov har brug for en særlig indsats. De ansatte i den kommunale hjemmesygepleje har også en stor rolle i forhold til at understøtte sammenhæng i indsatsen, når den ældre medicinske patient også er i kontakt med fx almen praksis og evt. sygehuset. Det stiller store krav til kompetencerne. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderlige styrkelse af kompetencerne hos de med - arbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne fx sygeplejersker, social- og sundheds assistenter og -hjælpere. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer, hvor med arbejdere på tværs af faggrupper deltager i fælles uddannelsesforløb. Derudover kan der være behov for at sætte fokus på at løfte kompetencerne inden for bl.a.: tidlig opsporing ernæring polyfarmaci geriatri psykiatri rehabilitering hygiejne palliation Midlerne afsættes til et kompetenceløft både i bredden og i dybden. Dvs. at midlerne for det første kan anvendes til et bredt løft i hjemmesygeplejen både på tværs af og inden for de enkelte faggrupper. Det kan for eksempel ske gennem sidemandsoplæring og efteruddannelse. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 30

64 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -31 af 52 For det andet kan midlerne anvendes til et målrettet kompetenceløft af medarbejdere, som fx varetager særligt komplekse eller specialiserede opgaver eller arbejder på områder, hvor der er behov for faglige fyrtårne til at understøtte kvalitetsudviklingen. Et målrettet kompetenceløft kan eksempelvis ske gennem etablering af særlige efter- og videreuddannelsesforløb til en mindre gruppe af sygeplejersker og socialog sundhedsassistenter, herunder evt. en ny specialuddannelse til sygeplejersker. BOKS Landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger på plejecentre Det fremgår af satspuljeaftalen for , at der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden hertil. Ordningen med fasttilknyttede læger til plejecentre, som er aftalt med satspuljeaftalen, består af 2 komponenter: 1. Beboerne på det enkelte plejecenter tilbydes at vælge en læge, der er fast tilknyttet til plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. 2. Der indgås en konsulentkontrakt mellem kommunen og den fasttilknyttede læge til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret. Erfaringerne fra forsøg med en ordning med fasttilknyttede læger viste, at ordningen medvirkede til at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre, herunder at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser samt forbedring af medicinhåndteringen m.v. Som et led i implementeringen af ordningen præciseres det i Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren, at borgere, som bor på plejecentre, der har fasttilknyttede læger, kan vælge den fast tilknyttede læge, selvom lægen i øvrigt har lukket for tilgang af patienter. Kompetenceløftet skal ses i sammenhæng og koordineres med handlingsplanens initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, styrkelse af de kommunale akutfunktioner samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden, jf. indsatsområde 1, 2 og 5. Der følges op på indsatsen med at løfte kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. INDSATSOMRÅDE 3 Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Der afsættes 125 mio. kr. i perioden til at medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer eller kompe tencerne inden for bl.a. tidlig opsporing, ernæring, polyfarmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation. Der følges op på indsatsen som led i den årlige status på de kommunale akutfunktioner. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 31

65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -32 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 32

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 4 Bilag 1 - Side -33 af 52 Styrket indsats mod overbelægning Når patienter er så syge, at der er behov for indlæggelse på et sygehus, er det vigtigt, at de oplever et trygt og sammenhængende indlæggelsesforløb uden unødvendig ventetid, og at behandlinger og pleje mv. foregår under værdige og sikre forhold. Akutpakke mod overbelægning I februar 2016 aftalte regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti at afsætte 415 mio. kr. til en akutpakke mod overbelægning på bl.a. de medicinske afdelinger. Med akutpakken sættes ind med virkemidler på sygehusene, der allerede på kort sigt kan medvirke til at reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Det handler især om at styrke koordinationen og samarbejdet på tværs af afdelinger, så ledige hænder og senge kommer patienterne til gavn der, hvor behovet er. Samtidig skal de nødvendige undersøgelser og behandlinger så vidt muligt gennemføres hurtigere, så patienter ikke ligger unødigt længe i en sygehusseng og venter på fx et prøvesvar. Derfor er der med akutpakken afsat 88 mio. kr. til at medfinansiere regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af redskaberne fra projekt Sikkert Patientflow til alle landets akutsygehuse. Øget kapacitet i form af bedre arbejdstilrettelæggelse, fastholdelse af erfarne medarbejdere og mere personale til at tage sig af patienterne og gennemføre de nødvendige undersøgelser, behandlinger mv. kan give et mere sikkert og effektivt patientflow. Med akutpakken løftes sygehusenes kapacitet med 100 mio. kr. i 2016, og fra 2017 og frem med 50 mio. kr. årligt. Dette løft skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med Aftale om regionernes økonomi for Her er der prioriteret 100 mio. kr. i 2016 og fra 2017 og frem 150 mio. kr. årligt til at løfte kapaciteten på de medicinske og geriatriske afdelinger. Samlet set er der således tale om et varigt kapacitetsløft på 200 mio. kr. fra 2016 og frem. Det er vigtigt, at sygehusenes samlede kapacitet anvendes så effektivt som muligt, så patienterne undgår unødvendig ventetid, og overbelægningen reduceres. Derfor er der med akutpakken er afsat i alt 15 mio. kr. til at (videre)udvikle og udbrede lokale værktøjer, der kan styrke sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og personale mv. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterer indsatsen mod overbelægning højt. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 33

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -34 af 52 I 2016 gennemføres et arbejde for at etablere en mere ensartet og retvisende monitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb, herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene, følges gennem en årlig status og en evaluering i Partierne er opmærksomme på, at overbelægning ikke er et problem, som sygehusene kan løse alene. Sygehusene er fx afhængige af, at kommunerne er rustede til at hjemtage færdigbehandlede patienter, så de ikke uden faglig grund optager en sygehusseng. Ændring af færdigbehandlingstaksterne Partierne er enige om at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på, at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. Ved at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage bliver der frigjort senge på sygehusene, som kan medvirke til at reducere overbelægning. Konkret skal færdigbehandlings taksten fordobles for de to første færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem. Regeringen fremsætter lovforslag om ændringen af færdigbehandlingstaksterne i folketingsåret 2016/2017. BOKS Hvad er færdigbehandlingstakster? Med Kommunalreformen er der fra 2007 indført obligatoriske færdigbehandlingstakster, som kommunerne betaler til regionerne, hvis de ikke er klar med de relevante tilbud, når patienten er færdigbehandlet på sygehuset, og patienten derfor må blive på sygehuset. Færdigbehandlingstaksten er i 2016 på kr. pr. dag. Med forøgelsen af færdigbehandlingstaksten lægges der op til, at det eksisterende takstniveau fortsat går til regionerne, mens forøgelsen tilbageføres til kommunerne inden for den enkelte region. INDSATSOMRÅDE 4 Indsats mod overbelægning Med akutpakken mod overbelægning på sygehusene er der afsat 415 mio. kr. i perioden og herefter årligt 50 mio. kr. til indsatser, der allerede på kort sigt kan reducere problemer med overbelægning og patienter på gangene. Midlerne anvendes til: Medfinansiering af regionernes arbejde med udbredelse og videreudvikling af de gode erfaringer med redskaberne fra projekt Sikkert Patientflow til alle landets akutsygehuse. Redskaberne tages i brug i 2016 og skal senest ultimo 2017 være indarbejdet i alle relevante arbejdsgange. Løft af sygehusenes kapacitet i form af mere personale. (Videre)udvikling og udbredelse af lokale værktøjer, der kan styrke sygehusenes overblik over belægningssituationen og understøtte en bedre udnyttelse af senge og personale mv. Regionernes arbejde med at sikre gode, trygge og effektive patientforløb herunder en reduktion i antallet af patienter, der oplever at ligge på gangene følges gennem en årlig status og en evaluering i Kapacitetsløftet i akutpakken skal ses i sammenhæng med prioriteringen af midler til øget kapacitet på de medicinske og geriatriske afdelinger, som er udmøntet med Aftale om regionernes økonomi for Samlet set er der tale om et varigt kapacitetsløft på 200 mio. kr. fra 2016 og frem. Regeringen vil tage initiativ til at hæve taksten for færdigbehandlingsdage med henblik på at kommunerne i højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehuse. Konkret skal færdigbehandlingstaksten fordobles for de to første færdigbehandlingsdage og tredobles fra dag tre og frem. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 34

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -35 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 35

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 5 Bilag 1 - Side -36 af 52 Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis I en række situationer har den ældre medicinske patient behov for sygehusenes specialiserede kompetencer og viden for at få den nødvendige udredning, behandling eller pleje. Hvis den ældre medicinske patient har behov for at blive tilset af fx en sygehuslæge, men ikke har brug for at være indlagt på sygehuset, kan såkaldte udgående sygehusfunktioner være en god løsning. De udgående sygehusfunktioner kan være med til at forebygge, at den ældre medicinske patient bliver så syg, at det er nødvendigt at indlægge, men også til at følge op på en indlæggelse, og dermed reducere risikoen for genindlæggelse. Andre gange kan hjemmesygeplejen eller borgerens praktiserende læge have brug for at rådføre sig med sygehusene for at give den ældre medicinske patient den bedst mulige hjælp i nærmiljøet og dermed evt. forebygge en indlæggelse. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til at styrke adgangen til sygehusenes specialiserede kompetencer, viden og udstyr og dermed understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedsfaglige kompetencer anvendes mere fleksibelt på tværs af sektorer til gavn for den enkelte patient. Midlerne afsættes til, at regionerne kan udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 36

70 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -37 af 52 BOKS Udvalget om lægedækning i hele landet Det er regeringens ønske, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet uanset hvor i landet de bor. Imidlertid opleves der visse udfordringer med at sikre en hensigtsmæssig fordeling af de lægelige ressourcer på tværs af landet. Derfor har regeringen nedsat et udvalg, der skal skabe overblik over udfordringerne med at sikre en tilstrækkelig lægedækning i alle dele af landet og komme med mulige løsningsforslag, der kan understøtte en bedre fordeling af læger på tværs af landet. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, Lægeforeningen, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen. Det er forventningen, at udvalget afleverer en rapport med analyse og mulige løsningsforslag til sundheds- og ældreministeren ultimo En rundspørge til regionerne viser ifølge Danske Regioner, at der i dag er 45 udgående sygehusfunktioner målrettet ældre patienter, herunder også den ældre medicinske patient. Samme rundspørge viser, at 14 af de udgående sygehusfunktioner har geriatriske kompetencer tilknyttet dvs. kompetencer inden for ældres sygdomme. Det forudsættes, at regionerne på baggrund af eksisterende erfaringer udbreder relevante udgående funktioner til hele landet. Der er vigtigt, at der er en særlig opmærksomhed på de ældre medicinske patienter i landets yderområder. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen af midlerne og deres effekt. Videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initiativer om styrkelse af de kommunale akutfunktioner og kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje, jf. indsatsområde 2 og 3. Det forudsættes, at regioner og kommuner koordinerer disse indsatser i sundhedsaftalerne, så tiltagene supplerer hinanden indbyrdes til gavn for den ældre medicinske patient uden unødvendige overlap. INDSATSOMRÅDE 5 Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Der afsættes 175 mio. kr. i perioden og herefter årligt 65 mio. kr. til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes specialiserede kompetencer og viden. Midlerne afsættes til at udbrede gode erfaringer og resultater med udgående sygehusfunktioner og til at forbedre adgangen for den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis til specialistrådgivning fra sygehusene. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen af midlerne og deres effekt. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 37

71 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side FAKTA -38 af 52Hvad er en udgående sygehusfunktion, og hvordan rådgiver sygehusene hjemmesygeplejen og almen praksis? Udgående sygehusfunktioner De udgående funktioner målrettet ældre patienter skal bl.a. forebygge indlæggelser og styrke samarbejdet mellem kommunen, regionen og den praktiserende læge, men også give patienterne en mere rolig hverdag. Med udgående funktioner undgår den ældre patient belastende skift mellem eget hjem og hospitalet. Og efter en indlæggelse kan udgående funktioner (som fx de såkaldte følge-hjem ordninger) bidrage til, at svage ældre, der fx ikke er kendt af hjemmeplejen, kommer godt på plads i hjemmet. De udgående sygehusfunktioner er forankret på sygehusene, hvor medarbejderne i de udgående teams er ansat. De udgående teams er sammensat af flere typer faggrupper, der blandt andet udreder, undersøger og behandler patienterne i deres eget hjem. De udgående sygehusfunktioner kan fx være: Ambulante og akutte teambesøg, hvis det vurderes, at patienten med fordel kan udredes og behandles i eget hjem fx hvis patienten ellers skal transporteres liggende til hospitalet. Opfølgning efter indlæggelse, hvis det vurderes, at det er nødvendigt med mere specialiseret kontrol og behandling i eget hjem. Mobile laboratorier samt sårpleje, der fx kan foretage de hyppigst anvendte blodog urin analyser samt elektrokardiogram i patientens eget hjem. Følge-hjem ordninger, hvor hospitalspersonale følger særligt udsatte borgere hjem, og sikrer en god overlevering fx til det kommunale sundhedspersonale. BOKS Tal fra Danske Regioner om udgående sygehusfunktioner En rundspørge til regionerne viser ifølge Danske Regioner, at: der i dag er omkring 45 udgående sygehusfunktioner målrettet ældre patienter, herunder også ældre medicinske patienter. 14 af de udgående sygehusfunktioner har geriatriske kompetencer tilknyttet dvs. kompetencer inden for ældres sygdomme. Kilde: Danske Regioner BOKS Det udgående team i Vendsyssel tilbyder prøver og vejledning i egen sygdom hjemme hos den ældre I Region Nordjylland tilbyder et team af læger og sygeplejersker fra sygehuset i Vendsyssel hjemmebesøg med prøver og vejledning i egen sygdom. Teamet tager ud til ældre patienter, som er for skrøbelige til at have gavn af ambulant besøg, og/eller hvor det er særligt væsentligt, at der er plejepersonale til stede, der kender patienten. Indsatsen er organiseret fleksibelt, så den kan udføres efter behov. Teamet kører således ikke ud hver dag. Patienterne bliver oftest henvist til tilbuddet af deres egen læge. Kilde: Danske Regioner STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 38

72 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -39 af 52 Sygehusenes rådgivning af den kommunale hjemmesygepleje og almen praksis Sygehusvæsenet yder på forskellig vis rådgivning til almen praksis i forhold til udredning af de patienter, hvor den praktiserende læge ikke har mulighed for at afslutte udredningen alene. Tilsvarende stiller sygehusene også rådgivning til rådighed for den kommunale hjemmesygepleje. Den formaliserede rådgivning kan bl.a. være i form af: Telefonisk kontakt, som giver praktiserende læger og/eller hjemmesygeplejen mulighed for at få hurtig rådgivning om akutte og subakutte patienter. Mail-sparring, hvor den praktiserende læge elektronisk fremsender fokuserede spørgsmål og relevante oplysninger fra journalen, så patienten kan vurderes uden at møde fysisk frem på sygehuset. Telekonference, der åbner mulighed for, at begge parter fx kan se på samme billed materiale. Denne mulighed har været brugt i projektsammenhæng. Sygehusenes rådgivning til almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje bidrager til en mere fleksibel anvendelse af sygehusenes mere specialiserede kompetencer og til at sikre, at det er patienten, som er i centrum ikke systemet. Rådgivningen fra sygehusene til almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje medvirker endvidere til at løfte kompetencerne hos de ansatte i almen praksis og den kommunale hjemmesygepleje. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 39

73 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 6 Bilag 1 - Side -40 af 52 En indsats der hænger mere sammen For nogle ældre medicinske patienter kan det være en udfordring at have brug for både sygehusets, den praktiserende læges og fx hjemmesygeplejens hjælp. Der er derfor behov for at sikre større sammenhæng i forløbene, så det er den ældres behov og ønsker, der er styrende for indsatsen ikke sektorgrænser. BOKS Rettidig genoptræning af rette kvalitet Genoptræning kan have stor betydning for muligheden for at opnå den bedst mulige funktionsevne efter indlæggelse. Rettidig genoptræning af rette kvalitet kan eksempelvis være med til at hjælpe den ældre til at blive mindre plejekrævende, højne livs kvaliteten og gøre det muligt blive i eget hjem. Genoptræningen kan også være med til at forebygge genindlæggelser. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og der har siden været løbende fokus på at udvikle og forbedre området. I de senere år har der været flere initiativer, der har til formål at styrke genoptræningsindsatsen i kommunerne. I perioden blev der udmøntet 150 mio. kr. til kommunerne gennem en pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. De hyppigst forekommende hjerneskader skyldes apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), der hovedsageligt rammer personer over 65 år. Den 1. januar 2015 kom en ny bekendtgørelse og vejledning for genoptræningsområdet. De nye regelsæt har især til formål at understøtte kommunerne i håndteringen af borgere med komplekse genoptrænings- og rehabiliteringsbehov. Med satspuljeaftalen for blev kommunerne tilført 90 mio. kr. over en treårig periode til at nedbringe ventetiden til genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Regioner, kommuner og almen praksis anvender allerede i dag en række forskellige redskaber og modeller, der har til formål at binde den ældre medicinske patients forløb sammen. Det er imidlertid ikke tydeligt, hvilke indsatser der virker over for hvilke målgrupper, eller hvordan de enkelte modeller kan supplere hinanden. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 40

74 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -41 af 52 På den baggrund er der med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre. Forsøgene påbegyndes i 2016 og evalueres med henblik på efterfølgende udrulning af de gode erfaringer. Med satspuljeaftalen for er der endvidere afsat 29 mio. kr. i perioden til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient opfordres kommuner og regioner derfor til at videreudvikle modellerne for opfølgende hjemmebesøg, så tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold i forhold til bl.a. opfølgning på ernæringsindsatser bliver klart definerede. Det bør også klart fremgå, hvordan kommune, region og almen praksis samarbejder om hjemmebesøgene samt sammenhæng til andre lignende modeller. Kommuner og regioner anvender forskellige former for fælles forløbskoordinationsfunktioner. Indsatsen er ved at blive evalueret. Når evalueringen i 2016 er færdig, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes til alle regioner og kommuner. Også handlingsplanens øvrige initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer det gælder fx, når ansatte i den kommunale hjemmesygepleje eller almen praksis får bedre adgang til at sparre med specialister på sygehuset om, hvad der er bedst for borgeren, jf. indsatsområde 5. INDSATSOMRÅDE 6 En indsats der hænger mere sammen Regioner, kommuner og almen praksis anvender allerede i dag en række forskellige redskaber og modeller, der har til formål at binde den ældre medicinske patients forløb sammen. Der er med satspuljeaftalen for afsat 82,4 mio. kr. til en pulje til forsøg med sammenhængende løsninger for de svageste ældre. Der er med satspuljeaftalen for afsat 29 mio. kr. til at videreføre og udvikle opfølgende hjemmebesøg for sårbare ældre patienter efter udskrivelse fra sygehus. Kommuner og regioner opfordres til klart at definere tidsramme, målgruppe og sundhedsfagligt indhold i forhold til bl.a. opfølgning på ernæringsindsatser, og til at tydeliggøre, hvordan der samarbejdes om hjemmebesøgene. Når en evaluering af fælles regionale-kommunale forløbskoordinationsfunktioner er færdig i 2016, vil Sundhedsstyrelsen vurdere resultaterne, så gode erfaringer kan udbredes i relevant omfang til alle regioner og kommuner. Også handlingsplanens øvrige initiativer vil medvirke til at styrke sammenhængen på tværs af sektorer. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 41

75 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 7 Bilag 1 - Side -42 af 52 Bedre styr på medicinen Flere samtidige sygdomme betyder, at nogle ældre medicinske patienter er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang, såkaldt polyfarmaci. Det giver øget risiko for bivirkninger, og for at de forskellige lægemidler påvirker hinanden gensidigt på en uønsket måde (interaktioner). Det er derfor særligt vigtigt, at der er styr på medicinen hos de ældre medicinske patienter, der er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang. Indsatsen på området skal styrkes gennem en række tiltag: Regionerne bør iværksætte tiltag, der understøtter systematisk medicingennemgang under indlæggelse. I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang til ældre medicinske patienter, der er i behandling med flere lægemidler på én gang. Med afsæt i bl.a. erfaringerne fra puljen skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til yderligere at styrke de regionale lægemiddelenheders arbejde til patienternes gavn og sikkerhed. Midlerne afsættes til, at de regionale lægemiddelenheder fremadrettet både kan understøtte almen praksis og sygehusene i arbejdet med medicingennemgang hos patienter, der er i behandling med flere lægemidler på samme tid, og yde rådgivning til kommunerne om sikker håndtering af medicin. Regionerne skal i 2016 udarbejde en beskrivelse af lægemiddelenhedernes hidtidige arbejde og den styrkede indsats fremadrettet. I forlængelse af moderniseringen af apotekersektoren er igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Tilbuddet om medicingennemgang sker ved apoteker i én region. Formålet med projektet er at se på effekten af medicingennemgang på apotek i forhold til ændringer i medicineringen, antallet af lægebesøg og indlæggelse på sygehus, og de økonomiske konsekvenser heraf. Projektet er treårigt og afsluttes med udgangen af Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering på tværs af sundheds væsenets sektorer. Størstedelen af de borgere, som får deres medicin administreret af en sygeplejerske fra kommunen heraf langt hovedparten ældre medicinske patienter får nu deres medicin administreret med udgangspunkt i oplysninger i Fælles Medicinkort. Det er dog fortsat en udfordring at sikre korrekt brug af Fælles Medicinkort på sygehusenes ambulatorier. Regionerne bør derfor øge anvendelsen af Fælles Medicinkort i den del af sygehusvæsenet. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 42

76 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -43 af 52 BOKS I sikre hænder Med finansloven for 2014 blev der afsat i alt 28 mio. kr. til at styrke patientsikkerhedsindsatsen i kommunerne gennem projektet Patientsikker Kommune / I sikre hænder. Projektet har vist gode resultater i forhold til at reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner i den kommunale ældre- og hjemmesygepleje i de fem kommuner, der deltog, (Frederiksberg, Lolland, Sønderborg, Viborg og Thisted) for såvel borgere i eget hjem som borgere på plejecentre. Med satspuljeaftalen for blev der afsat 14 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer. Udbredelsen sker som et treårigt projekt i en række nye kommuner. Det samlede projekt forventes også at bidrage til at forhindre en række forebyggelige indlæggelser. Med satspuljen for er der afsat 14 mio. kr. til at udbrede de gode erfaringer fra projektet I sikre hænder, som bl.a. skal reducere medicinfejl på plejecentre og i hjemmeplejen. For at nedbringe medicinfejl indgår en Medicinpakke, der skal gøre det nemmere at sikre processen omkring håndtering af medicin, så fejl forhindres. For at nedsætte risikoen for forveksling af lægemidler og øge patientsikkerheden blev der i 2013 indført et krav i receptbekendtgørelsen om, at det aktive stof i et lægemiddel - det såkaldte generiske navn - skal påføres et lægemiddels pakning, når det udleveres til patienten. Ordningen bliver evalueret i 2016, hvor ordningens effekter vil blive belyst, herunder om den har bidraget til genkendelighed mellem lægemiddelpakninger via apotekets label. Herudover bør regioner og kommuner bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen om patienter, der er i behandling med mange forskellige lægemidler på en gang (polyfarmaci), tilrettelægges lokalt. Opmærksomheden omkring medicin vil endvidere blive styrket af kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje og den udvidede adgang for hjemmesygeplejen og almen praksis til at sparre med specialister på sygehusene om fx den ældre medicinske patients medicin, jf. indsatsområde 3 og 5. INDSATSOMRÅDE 7 Bedre styr på medicinen I 2016 afsættes 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regionerne til konkrete projekter med medicingennemgang. Med afsæt i erfaringerne fra bl.a. puljen, skal Danske Regioner i dialog med Sundhedsstyrelsen sikre, at alle regioner frem adrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse. Der afsættes 15 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til yderligere at styrke de regionale lægemiddelenheder i at understøtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. For at undersøge effekten af medicingennemgang på apotek er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år, som bruger flere end fem slags medicin. Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering på tværs af sundhedsvæsenet. Regionerne bør øge anvendelsen af Fælles Medicinkort på sygehusenes ambulatorier. Der er med satspuljeaftalen for afsat 14 mio. kr. til udbredelse til flere kommuner af de gode erfaringer i forhold til bl.a. forebyggelse af medicinfejl fra projektet I sikre hænder. Regioner og kommuner bør bruge sundhedsaftalesamarbejdet til at indgå aftaler om, hvordan samarbejdet, opgavefordelingen og rådgivningen omkring polyfarmaci tilrettelægges lokalt. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 43

77 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient INDSATSOMRÅDE 8 Bilag 1 - Side -44 af 52 Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Ældre medicinske patienter har ofte mange kontakter i både sygehusvæsenet, almen praksis og hos den kommunale sygepleje. Analyser peger på, at patienter og deres pårørende ofte oplever denne kontakt som usammenhængende. Det sammenfattes i en interviewrunde blandt patienter med kronisk sygdom i følgende citat: Jeg har ikke overblik over mit sygdomsforløb og føler heller ikke, andre har det. De mange kontakter og behandlingsforløb på tværs af sundhedsvæsenets sektorer stiller krav til et bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger samt en højere grad af involvering af patient og pårørende. Det kan imødekommes med nye digitale redskaber, som giver sundhedsprofessionelle bedre mulighed for at koordinere og planlægge patientforløbet med og om patienten også for sundhedspersonalet, der kommer i borgerens eget hjem. Derfor afsættes der med handlingsplanen 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til at etablere tre nye digitale redskaber i eksisterende systemer til at styrke det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet gennem deling af oplysninger om: 1. Kontaktoplysninger på aktører, som er involveret i patients forløb: Oversigten med kontaktoplysninger skal give bedre mulighed for at koordinere med andre sundhedsprofessionelle, fx i udskrivningssituation, som opleves som særligt vanskelig. 2. Planer og indsatser: Oplysninger om patientens behandling og indsatser skal deles mellem de sundhedsprofessionelle, som er inde over patientens behandlingsforløb. Det kan bl.a. være oplysninger om aktiviteter, risici, problemer og status på en indsats. 3. Fælles adgang til patientens stamoplysninger: Sundhedsaktører skal hurtigt kunne tilgå patientens stamdata og få viden om pårørendes kontaktoplysninger, personlige hensyn og patientens boligsituation, fx om patienten bor i eget hjem eller på plejehjem. Stamkortet er et fælles stamkort og skal medvirke til, at alle aktører har kendskab til de samme aktuelle oplysninger. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 44

78 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -45 af 52 Der igangsættes et arbejde med udvikling og afprøvning. Det forventes, at redskaberne kan tages i anvendelse af de første sundhedsaktører og patienter med udgangen af 2017 og være fuldt implementeret i Det endelige tidspunkt skal aftales med KL og Danske Regioner. Som led i arbejdet skal de juridiske forudsætninger for de konkrete funktionaliteter afklares. Det er forventningen, at der desuden vil blive igangsat et arbejde med udvikling og afprøvning af en oversigt over patientens aftaler og deling af patientens mål med sundhedsvæsenet i regi af den Fællesoffentlige digitaliseringsstrategi INDSATSOMRÅDE 8 Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Der afsættes 25 mio. kr. i perioden og herefter årligt 5 mio. kr. til videre afprøvnings- og udviklingsarbejde af bedre digitalt samarbejde om komplekse patientforløb. Konkret arbejdes der videre med udvikling af tre nye digitale redskaber til deling af hhv. kontaktoplysninger på aktører samt planer og indsatser og fælles adgang til patientens stamdata. Det forventes, at redskaberne kan tages i anvendelse med udgangen af 2017 og kan være fuldt implementeret i STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 45

79 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -46 af 52 6 Opfølgning og videreudvikling Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterer indsatsen for den ældre medicinske patient højt. Partierne er derfor enige om at følge udviklingen på området. De nationale mål for sundhedsvæsenet sætter bl.a. fokus på centrale resultater til gavn for den ældre medicinske patient. Det gælder særligt de nationale mål for bedre sammenhængende patientforløb og styrket indsats for kronikere og ældre patienter. Her indgår for nuværende bl.a. indikatorer for forebyggelige indlæggelser, færdigbehandlingsdage på sygehusene, belægning og akutte genindlæggelser. Der er i dag sparsom viden om, hvilke indsatser og organiseringer der virker bedre end andre, fx i forhold til at skabe sammenhængende forløb på tværs af sektorer og understøtte en tidlig og rettidig indsats i kommunerne. Det skyldes bl.a. at der sammenholdt med det regionale sundhedsområde i dag kun er få landsdækkende, systematisk indsamlede data om indsatserne på det kommunale sundhedsområde. Der er således behov for at øge vidensgrundlaget om ældre og deres forløb på tværs af sektorer, så der vedvarende kan arbejdes på at sikre ældre medicinske patienter pleje og behandling af ensartet høj kvalitet også når deres forløb går på tværs af sektorer. Herudover er der behov for at kunne følge etablering og udvikling af de kommunale akutfunktioner, herunder kompetenceløftet af hjemmesygeplejen. Der skal derfor laves en række analyser af indsatser og kontaktflader for ældre patienter. Der skal herudover ske en monitorering af akutfunktionerne, ligesom der er behov for analyser af resultater og kvalitet til gavn for patienten. Opfølgningen skal fokusere på aktivitet, effekt og typer af ydelser. Opfølgningen skal også se på organiseringen af tilbuddene, fx antal pladser, antal tilknyttede medarbejdere, kompetencer blandt med arbejderne mv. samt sammenhængen til øvrige kommunale og regionale tilbud. Monitorering og analyser baseres på eksisterende eller allerede planlagte dataregistreringer eller indsamlinger. Desuden udarbejdes med afsæt i monitoreringen til og med 2019 en årlig status på de kommunale akutfunktioner og som led heri også på kompetenceløftet i den kommunale hjemmesygepleje, jf. indsatsområde 2 og 3. Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for, hvordan midlerne vil blive brugt fremadrettet. Regionerne skal i april 2017, 2018 og 2019 gøre status på anvendelsen og effekten af midlerne til udgående sygehusfunktioner og rådgivning til kommuner og almen praksis, jf. indsatsområde 5. Området følges endvidere af Sundhedsstyrelsens faglige følgegruppe for den ældre medicinske patient. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 46

80 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -47 af 52

81 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -48 af 52 7 Økonomi Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti prioriterede med Aftale om finansloven for 2016 i alt 1,2 mia. kr. i perioden og herefter varigt 300 mio. kr. til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder akutpakken mod overbelægning på sygehusene. Tabel 1 nedenfor gengiver fordelingen af midler mellem akutpakken mod overbelægning og den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. TABEL 1 Fordeling af midler mellem akutpakke mod overbelægning og handlingsplan for den ældre medicinske patient, mio. kr i alt varigt Handlingsplan for ældre medicinske patienter (FL16) Akutpakke mod overbelægning (februar 2016) Handlingsplan for den ældre medicinske patient (forår 2016) I tabel 2 opsummeres fordelingen af midler på indsatsområderne i handlingsplanen. STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 48

82 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -49 af 52 TABEL 2 Fordeling af midler på indsatsområder i handlingsplan for den ældre medicinske patient, mio. kr i alt varigt Styrkede kommunale akutfunktioner i regi af hjemmesygeplejen Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje Flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Bedre styr på medicinen heraf pulje til projekter med medicingennemgang 5 5 heraf yderligere styrkelse af de regionale lægemiddelenheder Bedre digitalt samarbejde i komplekse patientforløb Opfølgning, monitorering, analyser og evaluering i alt STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 49

83 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -50 af 52 8 Bilag BILAG 1 Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger fra 2014 for kvalitet i kommunale akutfunktioner. Sundhedsstyrelsen anbefaler i sit faglige oplæg til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, at de kommunale akutfunktioner i fase I skal leve op til en række anbefalinger for kvalitet, som Sundhedsstyrelsen udarbejdede i Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2014 fokuserer på: Tilrettelæggelse Den kommunale akutfunktion bør være tilgængelig døgnet rundt alle dage. De fornødne kompetencer til at løse akutfunktionens opgaver bør være tilgængelige døgnet rundt alle dage. Uddannelse og kompetencer Varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver i en kommunal akutfunktion bør udføres af autoriserede sundhedspersoner. Lægeordinerede behandlingsopgaver i en kommunal akutfunktion bør primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 års relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer, som er opnået efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse. Personale i en akutfunktion bør overvejende være beskæftiget med patienter omfattet af ydelserne under den kommunale akutfunktion, og bør have mulighed for at opnå og vedligeholde kompetencer i behandlingsopgaver i den kommunale akutfunktion. Kvalitetssikring og -opfølgning Der bør være en løbende, systematisk opfølgning på kvaliteten i den kommunale akutfunktion. Udvalgte, relevante indikatorer bør registreres og følges op. Udstyr Akutfunktionen bør som minimum have udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur, respirationsfrekvens og eventuelt til saturation og blodsukker, samt urinstix og adgang til forstøverapparat. I fase II fra 2018 skal de kommunale akutfunktioner leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder og nye anbefalinger, som vil foreligge primo STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT 50

84 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -51 af 52 STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT National handlingsplan 2016 Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til: Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Tlf ISBN (PDF version) Design BGRAPHIC Fotos Istock, Johner og Colourbox Publikationen kan hentes på

85 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Udmøntning af midler til handlingsplan for den ældre medicinske patient Bilag 1 - Side -52 af 52 sum.dk

86 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 1 - Side -1 af 4 LEONprincippet Nye samarbejdsmodeller Integreret opgaveløsning Arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer under Sundhedsaftalen Juni 2016

87 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 1 - Side -2 af 4 Principper for nye samarbejdsmodeller I sundhedsaftalen for er det en politisk vision at udvikle og udbrede nye samarbejdsformer. Målet er, at udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektor med borgeren i centrum. Der skal derfor aftales principper for, hvordan der skal arbejdes med integrerede organisatoriske modeller (Sundhedsaftalen administrativ del s. 13 Indsats 5). Det danske sundhedsvæsen bygger på et tæt samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører, en stærk politisk og administrativ samarbejdsstruktur og en omhyggelig planlægning af opgaveløsningen mellem sektorerne. I almen praksis er kontinuiteten i kontakten med borgerne og patienterne meget værdifuld. Men der hvor der er udfordringer, og hvor vi kan skabe mere sammenhængende forløb for borgere og patienter, skal vi afprøve nye samarbejdsformer. I udviklingen af nye, organisatoriske modeller skal vi trække på de positive, internationale erfaringer med en mere integreret tilrettelæggelse af ydelser og service. Nye samarbejdsmodeller handler ikke bare om bedre sammenhæng på tværs af sundhedsaktørerne, det handler også om at være åben overfor nye arbejds- og opgavefordelinger. Der er derfor brug for modelprojekter, der afsøger og tester nye arbejds- og opgavedelinger samt nye måder at tilrettelægge opgaverne på. For nye, integrerede organisatoriske modeller skal følgende principper ligge til grund: 1. Nye samarbejdsmodeller skal skabe værdi for borger og patient I de enkelte dele af sundhedsvæsenet arbejdes der løbende med at forbedre kvaliteten af ydelserne. Nye organisatoriske samarbejdsformer skal levere højere kvalitet og mere effektiv ressourceudnyttelse, end sundhedsvæsenets parter kan levere hver for sig. Og vi skal sikre os, at den enkelte borger og patient oplever en kvalitativ forbedring på baggrund af indsatserne. Ved at indføre fælles mål for resultatet af behandlingen sikres et vedvarende fokus på de borgere og patienter, hvis sygdomme eller problemer vi arbejder for at afhjælpe. Nye samarbejdsmodeller skal derfor indeholde tydelige resultatmål for det samlede patientforløb. Det betyder, at det også skal være tydeligt, hvilke fælles indsatser der skal til, for at funktionsevnen hos borgere og patienter bliver så god som muligt, og hvordan indsatserne leveres så økonomisk effektivt som muligt. Fælles borger- og patientforløb kan også være et redskab til at sikre mere værdi for borgere og patienter, særligt i de mere komplicerede eller omkostningstunge forløb. Her kan eksempelvis arbejdes med at integrere forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering i fælles forløb. Ligesom der også kan arbejdes med integreret opgaveløsning mellem beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet. 2. Nye samarbejdsmodeller skal indeholde borgerinddragelse I sundhedsaftalen er det en klar målsætning at borgere og pårørende er og oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb, i det omfang de ønsker det. Vi har også som målsætning, at borgere deltager, når vi træffer beslutninger om, hvordan vi indretter sundhedsvæsenet. Det skal selvfølgelig også gælde, når vi laver nye organisatoriske modeller for integreret opgaveløsning. Derved opnår vi, at borgere og patienter er i centrum for opgaveløsningen og at opgaveløsningen tilrettelægges i åbent samarbejde med borgere og Arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer under Sundhedsaftalen Juni 2016

88 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 1 - Side -3 af 4 patienter, og vi undgår projekter, der kun er organisatorisk relevante. 3. Nye samarbejdsmodeller skal bygge på integreret opgaveløsning Erfaringer viser, at sundhedsydelser, der skal koordineres og planlægges på tværs af flere sektorer, ikke altid er tilstrækkeligt koordinerede og derfor kan udgøre en særlig udfordring for nogle borgere eller patienter. Nye samarbejdsmodeller skal afprøves der, hvor borgere og patienter oplever manglende kvalitet eller sammenhæng. Målet er, at det integrerede sundhedsvæsen (praksissektoren, kommune og hospitaler) opnår de samme eller bedre resultater for de samme eller færre ressourcer for udvalgte målgrupper. Elementer som kan bidrage til at sikre en mere integreret opgaveløsning er: Fælles personale og medarbejderrotation Fælles ledelse og fælles kapacitet Fælles finansiering og fælles investeringer Fælles mål og resultatkrav samt fælles indikatorer Fælles data 4. Nye samarbejdsmodeller skal udfordre eksisterende rammer Vi er gode til at afprøve samarbejdsformer på tværs af sektorerne. Og der er allerede eksempler på integrerede samarbejdsmodeller, som afprøves. Når et projekt er afprøvet, og der kan vises gode resultater, skal det udbredes og i drift. Samtidig skal vi blive ved med at afprøve nye former for samarbejde med nye målgrupper, som bringer det samlede sundhedsvæsens ydelser og service op på et højere niveau. Der er derfor brug for nye samarbejdsmodeller, der afsøger og tester mulighederne for; øget sammenhæng på tværs af sundhedsaktørerne fx endnu bedre og mere effektiv kommunikation. hvordan der skabes mere værdi for patient og borger ved at tilbyde et regionalt/kommunalt behandlingstilbud med mindst mulig indgriben i patient/borgers autonomi og samtidig sikre høj kvalitet og den bedst mulige ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. fælles behandlingsforløb med klar og tydelig beskrivelse af behandleransvar nye incitamentsstrukturer 5. Nye samarbejdsmodeller skal understøttes af en evalueringsmodel Uklare mål er en af de hyppigste årsager til fejlslagne projekter. Klare og tydelige mål fra begyndelsen kan være med til at sikre en klar retning for samarbejdsmodellen. Målene er med til at operationalisere, hvad der skal leveres, og hvorfor det skal leveres. Målene sikrer også, at der kan udarbejdes en god evaluering. Evalueringen sikrer muligheden for, at vurdere samarbejdsmodellens udbredelsespotentiale. Det anbefales, at der afsættes midler til en ekstern evaluator, med erfaring i tilrettelæggelse af evalueringer. 6. Nye samarbejdsmodeller skal bygge på LEON-princippet LEON står for laveste effektive omkostningsniveau, men det bruges imidlertid også i betydningen Arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer under Sundhedsaftalen Juni 2016

89 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 1 - Side -4 af 4 laveste effektive omsorgsniveau. I forbindelse med nye samarbejdsmodeller betyder LEON, at modelprojekterne skal tilrettelægges efter effektiv ressourceudnyttelse og at behandlingen varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt niveau, og ikke bør foregå på et højere specialiseringsniveau, end hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt. Arbejdsgruppe vedr. nye samarbejdsformer under Sundhedsaftalen Juni 2016

90 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 2 - Side -1 af 5 Sundhedsaftalen : Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. Det er en politisk målsætning At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum Projektnavn Baggrund Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team I efteråret 2015 gennemførte Planlægningsområde Nord en dybtgående analyse af 45 forløb, hvor borgere med plads på en kommunal midlertidig døgnplads var blevet genindlagt inden for 8 dage efter udskrivelsen. Audits blev gennemført mellem Hillerød Kommune, Helsingør Kommune, Fredensborg Kommune og Nordsjællands Hospital. Analysen afdækkede en gruppe af stærkt svækkede ældre borgere med svære medicinske problemstillinger, som oplevede utilstrækkelig koordination mellem sektorerne, der bl.a. betød uhensigtsmæssige genindlæggelser og abrupte forløb. Én af konklusionerne fra analysen var, at det indenfor de nuværende organisatoriske rammer ikke er muligt at sikre gode sammenhængende pleje- og behandlingsforløb, for de svækkede ældre medicinske borgere der udskrives til Kommunale midlertidige døgnpladser. Konklusionen var imidlertid også, at et andet tværsektorielt set-up ville gøre det muligt at sikre denne gruppe et forbedret og sammenhængende forløb, der vil tilgodese at borgerne kan behandles borgernært, og samtidig tilgodese et stigende behov for en fælles kapacitetsplanlægning og udnyttelse på tværs af sektorer. Behovet for nye løsninger er særlig nødvendige i lyset af den generelt stigende andel af ældre over 65 år og stigningen i andelen af 80+ årige i befolkningen frem mod I projekt Tværsektoriel stuegang vil kommuner, hospital og almen praksis afprøve ny organisering og nye former for samarbejde, gennem bedre anvendelse og udvikling af kompetencer i sektorerne, der matcher de komplekse behov for behandling og pleje, som de svageste ældre borgere har.

91 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 2 - Side -2 af 5 Formål Formålet med projektet Tværsektoriel stuegang er; At udvikle en model for tværsektoriel stuegang og kompetenceudvikling, der understøtter velkoordinerede og sammenhængende forløb for borgere, der udskrives fra hospitalet til en kommunal midlertidig døgnplads. Det skal skabe trygge og patientsikre forløb af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Modellens omdrejningspunkt er, at borgerens pleje- og behandlingsbehov er et fælles ansvar. Projektet har tre mål, der skal opnås samtidigt (en Triple Aimramme); 1. Højnet sundhedstilstand Mål: At reducere sygdomme, følgevirkninger og komplikationer der opstår som følge af længerevarende indlæggelse og sengeleje samt af mange sektorskift. Det sker ved: 1a) At der lægges en fælles pleje- og behandlingsplan for det videre forløb, der er aftalt mellem hospital, kommune og almen praksis, med mulighed for justering og opfølgning ved behov. 1b) At personalet på de kommunale midlertidige døgnpladser kompetenceudvikles til at varetage de komplekse og sygdomsrelaterede problemstillinger, som (multisyge) borgere har. Succeskriterium: At der er udviklet og afprøvet en eller flere modeller for tværsektoriel stuegang og kompetenceudvikling, som har bidraget til koordinerede og sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet, hvor følgevirkninger og eventuelle komplikationer reduceres. 2. Bedre patientoplevet kvalitet Mål: At skabe tværsektorielle patientforløb af høj kvalitet med afsæt i borgerens ønsker for det videre forløb, som bidrager til: 2a) Tryghed i forløbet for borgeren og de pårørende 2b) At borgeren og de pårørende oplever sig inddraget i processen 2c) At borgeren og de pårørende oplever at få den sundhedsfaglige hjælp, de har behov for. Succeskriterium: At borgerne og de pårørende oplever tryghed og medinddragelse i det tværsektorielle forløb, som starter på hospitalet og slutter på den midlertidige døgnplads. 3. Reducerede eller fastholdte sundhedsomkostninger pr. person : Mål: At undgå unødvendige genindlæggelser af borgere fra de midlertidige døgnpladser. 2

92 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 2 - Side -3 af 5 Målgruppe Succeskriterium: At genindlæggelser af borgere fra midlertidige døgnpladser reduceres med 30 %. (Ambitionsniveau for målopfyldelse bliver defineret i projektets opstartsfase). Målgruppen er indlagte borgere, der udskrives til kommunale midlertidige døgnpladser. Det er svækkede ældre borgere med svære medicinske problemstillinger, og/eller borgere i ustabile og komplekse sygdomsforløb. Denne målgruppe har behov for fortsat observation, pleje og behandling efter udskrivelsen, hvis forværring i tilstanden og nye (gen-)indlæggelser skal forebygges. Målgruppen er kendetegnet ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer (afdækket ved den kvalitative audit i efteråret 2015): Ældre +65 år. Kronisk syg eller flere samtidige sygdomme (ko-morbiditet). Nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt. Begrænset egenomsorgskapacitet. Multimedicinering (polyfarmaci). Stort behov for kommunal hjælp og støtteforanstaltninger efter indlæggelse. Gentagende indlæggelser/genindlæggelser Deltagende parter Derudover har borgere, der visiteres til en midlertidig døgnplads ofte behov for én eller flere af følgende indsatser: Pleje og omsorg hele døgnet. Genoptræning for at genvinde funktionsniveau efter indlæggelsen, eller støtte og omsorg i livets sidste fase. Afklaring af deres situation. Hospital, almen praksis og alle otte kommuner i planlægningsområdet har tilkendegivet et foreløbigt ønske om at være med i projektet (Allerød, Hillerød, Halsnæs, Helsingør, Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov kommuner) Almen praksis deltager i projektet gennem allerede eksisterende 2 aftale om opfølgende hjemmebesøg. Indsatser Projektets omdrejningspunkt er en ny tværfaglig og tværsektoriel stuegang, hvor et udgående team fra hospitalet, sygeplejersker fra KMD og egen læge mødes med borgeren og pårørende og gennemfører en stuegang, hvor det videre pleje- og behandlingsforløb planlægges. Forudsætningen for den nye tværsektorielle stuegang er to tæt koblede centrale indsatser, samt en række understøttende aktiviteter. Projektets indsatser og aktiviteter udgør et samlet flow/forløb, der er gensidigt forbundne. 1. Tværsektoriel stuegang Den tværsektorielle stuegang danner rammen om et fysisk møde 3

93 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 2 - Side -4 af 5 mellem borger, det udgående team fra hospitalet, kommune og egen læge. Ved den tværsektorielle stuegang er det fælles afsæt den enkelte borgers livssituation og forventninger, der er styrende for de aftaler, der laves om forløbet både ift pleje og behandling. Den tværsektorielle stuegangs berettigelse er forløb, der forudsætter hospitalets og gerne egen læges deltagelse, fx hvor der er behov for udredning, diagnostik, afklaring eller en ny plan, for at borgeren kan få et godt forløb på den midlertidige døgnplads. Det er den samtidige tilstedeværelse, den relationelle koordinering og den fælles beslutningstagning og plan om borgerens videre forløb, der er gevinsten. Projektet skal skabe viden om hvilke sundhedsfaglige aktører, der skal være med for at opnå den forventede gevinst, og derfor vil der i projektperioden blive testet flere modeller for den tværsektorielle stuegang, hvor sammensætningen af det udgående team fra hospitalet varierer, fx hvilken faglighed der kan supplere hospitalets læge og sygeplejerske i det udgående team (bioanalytiker, farmaceut m.m.). 2. Kompetenceudvikling Det andet centrale element i projektet er kompetenceudviklingen af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.fl. på kommunale midlertidige pladser ift. at kunne varetage de sygeplejefaglige opgaver, der særligt knytter sig til den særligt observationskrævende ældre medicinske patient. Formålet er at sikre sygeplejersker m.fl. kliniske og kommunikative færdigheder/redskaber, der bidrager til en styrkelse af den sygeplejefaglige kvalitet. Supplerende til den tværsektorielle stuegang med kompetenceudviklingen og det udgående team er der nogle nødvendige understøttende aktiviteter, der indgår i projektet; Forbedrede udskrivelsesforløb til de midlertidige pladser For at opnå bedst mulig sammenhæng i de tværsektorielle forløb på de midlertidige pladser i kommunerne er det en forudsætning, at der sker en kvalificering af udskrivelsen fra hospitalet, hvor fokus er på at indlede udskrivelsen og forberede overgangen til de midlertidige pladser tidligt under indlæggelsen. Test af tværsektoriel kapacitetskonference I forbindelse med at udvikle det tværsektorielle samarbejde om forløbene på de midlertidige pladser, er det oplagt at teste om og hvordan flowet til og fra de midlertidige pladser kan styrkes mhp bedre planlægning og aftale om udskrivelser. 4

94 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 2 - Side -5 af 5 Organisering Relation til principper for nye samarbejdsmodeller Forventede lovgivningsmæssige barrierer Forventede projektomkostninger. Projektet organiseres med en tværsektoriel styregruppe, en projektleder, en arbejdsgruppe vedr. tværsektoriel stuegang og samarbejde, med mulighed for at nedsætte underarbejdsgrupper vedr. eks. kompetenceudvikling og data. Samordningsudvalget fungerer som referencegruppe. 1. Skal skabe værdi for borgere og patient Projektet sikrer, at flere borgere behandles uden for hospitalet. 2. Indeholde borgerinddragelse Centralt i projektet er at brugernes perspektiv skal inddrages i projektet, både ved at borger og pårørende deltager i den tværsektorielle stuegang og deltager i planlægningen af forløbet, og ved repræsentation i projektorganisationen og deltagelse i udviklingen af forløbene. 3. Bygge på integreret opgaveløsning Kommunalt personale, hospitalspersonale og den praktiserende læge er sammen om opgaveløsningen. 4. Udfordre de eksisterende rammer Projektet nedbryder siloer, og opgaveløsningen tilrettelægges ud fra patienternes behov. 5. Understøttes af en evalueringsmodel Det er aftalt, at der foretages en særskilt evaluering af varetagelsen af tværsektoriel ledelse gennem projektets løbetid. Baggrunden er, at interventionen stiller store krav til en fælles tværsektoriel indsats på ledelsesniveau. Evalueringen skal give svar på hvilke ledelsesmæssige initiativer, der tages i projektet, om og hvorfor de lykkes eller ikke lykkes, og hvilke dele af projektets resultater, der var afhængige af den tværsektorielle ledelsesindsats. Resultaterne fra den evalueringsdel forventes at kunne inkluderes i fremtidige tværsektorielle interventioner og fornyelser. Den ledelsesmæssige evaluering gennemføres af Regionens Tværsektorielle Forskningsenhed. 6. Projektet tilrettelægges efter LEON-Princippet På nuværende tidpunkt er der ikke identificeret nogen lovgivningsmæssige barrierer Projektet estimeres at have et samlet budget på 15 mio. kr. over 3 år. Projektet forventes delvist finansieret gennem satspuljemidler. Egenfinansieringen er 6 mio. kr. der deles mellem region og kommuner. Såfremt projektansøgningen til satspuljen ikke godkendes, vil projektet kun kunne gennemføres i en betydelig mindre skala. 5

95 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 3 - Side -1 af 5 Sundhedsaftalen : Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. Det er en politisk målsætning At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum Projektnavn Baggrund "Fra dobbeltarbejde til en enkelthed for patienter med samtidig psykisk sygdom og misbrug Modelprojekt for implementering af tværsektorielle tiltag vedr. borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug. Evidens og erfaringer fra flere undersøgelser viser, at integrerede samarbejdsmodeller har bedst effekt i forhold til behandling og omsorg af denne målgruppe. Det nuværende opdelte behandlingsansvar for målgruppen (regionen har ansvaret for at behandle psykisk sygdom og kommunerne har ansvaret for at behandle misbruget (bortset fra, når borgeren er indlagt)), giver en forøget risiko for, at målgruppen ikke bliver behandlet for nogen af problemstillingerne. Som led i at minimere denne risiko har Sundheds- og Socialstyrelsen udarbejdet Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner. Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab der skal skabe overblik over borgerens aktuelle udfordringer og koordinere de sundhedsrettede og sociale indsatser der iværksættes omkring borgeren. Herunder indsatser i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale stof- og alkoholbehandling, men også indsatser forankret i bl.a. socialforvaltning, beskæftigelsesforvaltning mv. Hensigten er, at den koordinerende indsatsplan udarbejdes i fællesskab med borgeren og alle relevante aktører. Derved vil der opleves et fælles ejerskab, der forpligter alle aktører til både at bidrage samt til at følge planen. I dag oplever den enkelte borger ofte at have flere forskellige planer knyttet til sine forløb hos de forskellige aktører; alle med forskelligt fokus og sigte. Planerne udarbejdes hver især af de enkelte myndigheder og forvaltninger borgeren er i kontakt med. Nogle planer er lovpligtige, mens andre udspringer af gældende praksis. Fælles for de fleste planer er, at borgeren i dag selv er ansvarlig for at de koordineres på tværs. En opgave der kan være særdeles udfordrende for en borger der i forvejen befinder

96 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 3 - Side -2 af 5 sig en udsat situation og med komplicerede problemstillinger. Borgere med dobbeltdiagnoser kræver ikke en dobbelt indsats. De har derimod behov for en koordineret indsats hvor alle relevante aktører aktivt bidrager til borgerens behandlingsbehov. Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns kommune indgik i 2015 et samarbejde om forsøgsvis at implementere de koordinerende indsatsplaner i en mindre del af Københavns Kommune. Formål I 2012 blev der bevilget satspuljemidler til Ph.d.projekt En styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede voksne. Projektets formål er, at udredningen og behandlingen af patienter med dobbeltdiagnose styrkes. Formålet med projektet er at udvikle en model for tværsektoriel implementering af indsatser for mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug. En samarbejdsmodel der sikrer smidigere arbejdsgange for medarbejdere og dermed sikre en øget borgeroplevet kvalitet i behandlingsforløb på tværs af region og kommune. Samarbejdsmodellen skal sikre at de koordinerende indsatsplaner bliver integreret og implementeret i det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommuner, kommunale misbrugs-behandlingsenheder, private misbrugsbehandlings-tilbud, egen læge og evt. andre relevante parter. Dermed vil borgeren opleve en mere sammenhængende og integreret behandling med en højere grad af gennemsigtighed, som vil muliggøre at det for borgeren bliver nemmere at engagere sig i sit eget behandlingsforløb. I forhold til tværsektorielle samarbejdsmodeller viser erfaring, at der er behov for fælles tværfaglig involvering og udvikling fra opstartsfasen. Herunder nødvendigheden af ledelsesmæssig fokus, opbakning og ansvar hos alle involverede myndigheder og forvaltninger. Idet der skabes en ledelsesmæssig fælles forståelse af, hvordan den koordinerende indsatsplan kan understøtte den fælles opgave ift. borgere med samtidig psykisk sygdom og misbrug som grundlag for en konkret udmøntning af opgaven i det daglige samarbejde mellem relevante aktører, kan der opnås en øget integreret behandling og omsorg af denne gruppe borgere. Modellen skal integrere og bygge videre på erfaringer fra andre projekter vedr. dobbeltdiagnosticerede samt andre tværsektorielle udviklingsprojekter, herunder også projekter fra andre regioner. Succeskriterier De endelige succeskriterier for modelprojektet vil blive udarbejdet af projektgruppen når denne nedsættes, men det foreslås at der bl.a. vil være fokus på oplevelsen af en inddragende proces, samt graden af udvist fleksibilitet fra alle organisationer da dette er en nødvendighed for at projektet lykkedes. Udvikling af en model for implementering af tværsektorielle arbejdsgange Side 2

97 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 3 - Side -3 af 5 vil være anvendelig i flere andre sammenhænge, herunder også i forbindelse med implementering af samarbejdsaftaler og kommende kommunikationsaftaler der skal understøtte det konkrette tværsektorielle samarbejde. Implementering der skal ske hos både kommuner, region og praktiserende læger. Målgruppe Deltagende parter Indsatser Borgere med psykisk sygdom og samtidig misbrug er primær målgruppe. Regionale og kommunale ledere og medarbejdere, samt praktiserende læger, der møder borgere med psykisk sygdom og samtidig misbrug er sekundær målgruppe. Region Hovedstadens Psykiatri, herunder de psykiatriske centre i et planområde samt kommunerne i planområdet, inklusiv repræsentanter fra misbrugsbehandlingsenheder. Der er desuden behov for repræsentanter fra PLO-H og eventuelt KAP-H samt bruger/pårørenderepræsentanter. Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor hovedvægten lægges på implementeringsdelen. Kvalitetscirklen Plan, do, study, act anvendes som forbedringsmodel og projektet opdeles i fire faser: 1. Plan: Der iværksættes et tværsektorielt planlægningsgrundlag for modelprojektet med henblik på at sikre fælles ledelsesmæssig forståelse og ejerskab til problemstillinger og formål med arbejdet som grundlag for udvikling- og afprøvning af tværsektorielt implementeringsindsats. Det betyder, at succeskriterier, milepælsplan, leverancer, interessenter og kommunikation beskrives og der udvælges metoder. 2. Do: De planlagte indsatser igangsættes, og projektet sikrer at kommuner, Region Hovedstadens Psykiatri og andre relevante parter i praksis yder et sammenhængende og integreret behandlingsforløb af målgruppen ved bl.a. anvendelse af de koordinerende indsatsplaner. 3. Study: Projektets proces og indsatser evalueres (se pkt. 5 i afsnit Relation til principper for nye samarbejdsformer ) 4. Act: Efter evaluering, justeres projektets tiltag så de kan udrulles til alle psykiatriske centre, kommuner og andre relevante parter i Region Hovedstaden, som derved kan implementere og anvende koordinerende indsatsplaner i alle relevante situationer. Projektet sikrer en videreformidling af erfaringer til andre relevante dele af tværsektorielle samarbejde. Organisering Projektorganisering Det foreslås at projektet organiseres som følgende: Styregruppe bestående af regionale og kommunale repræsentanter samt PLO-H Ekspertgruppe bestående af bruger- og pårørende Side 3

98 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 3 - Side -4 af 5 repræsentanter, herunder repræsentanter fra relevante brugerforeninger, samt faglige eksperter på området. Projektgruppe(r) bestående af relevante ledelsesrepræsentanter fra flere niveauer, fx afsnitsleder, teamleder, centerleder, leder af misbrugstilbud m.fl. Projektleder Projektet ledes af fuldtidsansat projektleder, der i samarbejde med projektgrupperne driver projektet samt sikrer samarbejde med andre relevante interessenter, herunder Region Hovedstadens Psykiatris Kompetencecenter for dobbeltdiagnoser med henblik på kvalitetssikring. Relation til principper for nye samarbejdsmode ller For at sikre fremdrift i projektet skal en eller flere projektgrupper organiseres som en arbejdende projektgruppe. I den forbindelse forventes det, at alle deltagende parter afsætter de nødvendige (medarbejder)ressourcer. 1. Værdi for borgere og patient Borgere med psykisk sygdom og samtidig misbrug og deres pårørende oplever ofte meget komplekse og uhensigtsmæssige forløb. Der er behov for, at forebyggelse og behandling integreres i fælles forløb på tværs af sektorer, så borgere og medarbejdere oplever større værdi de komplekse forløb. 2. Indeholde borgerinddragelse Brugere og pårørende involveres aktivt fra projektets opstartsfase. Det sikres at recovery principperne er en integreret del af arbejdet i projektet, inklusiv i udmøntningen af de koordinerede indsatsplaner. Den koordinerende indsatsplan er desuden et redskab der er udviklet til at skulle tilrettelægges i åbent og tæt samarbejde med borger og evt. pårørende. 3. Bygge på integreret opgaveløsning Fokus på fælles lederindsats på tværs; i projektets udviklings- og implementeringsfaser skal der deltage flere niveauer af ledelse. Ledere fra involverede sektorer skal sammen tage ejerskab og definere fælles mål, samt sikre implementering og forankring hos de deltagende parter. 4. Udfordre de eksisterende rammer Der skal skabes en enkel og sammenhængende borgerrejse/forløb gennem brug af værdistrøms analyser og lignende metoder. Der er forventning om at alle organisationerne udviser høj grad af fleksibilitet i forsøg på at udvikle og gøre borgerens forløb så smidigt og værdifuldt som muligt, så borgeren i mindre grad oplever at det er organisatoriske rammer der begrænser borgerens recovery-proces. Der aftales tydelige fælles forventninger og rolle/ansvarsfordeling i forbindelse med udmøntningen af koordinerede indsatsplaner og udviklingen af fælles behandlingsforløb. Projektet vil have fokus på borgerenes oplevede forløb og løbende afstemme forventninger med brugere og pårørende. Side 4

99 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 3 - Side -5 af 5 5. Understøttes af en evalueringsmodel Projektets overordnede ambition er at et større antal borgere fastholdes i misbrugs/psykiatrisk behandling end i dag. Det vil være vanskeligt at vise denne brugereffekt i løbet af projektets levetid, men det vil være muligt at evaluere på projektets milepæle. Det foreslås derfor at der er i evalueringen vil være fokus på milepæle som dermed understøtter procesevalueringen. Der skal i fællesskab udvikles tydelige fælles mål og succeskriterier i planlægningsfasen. Disse vil være kvalitative såvel som kvantitative, og desuden være en blanding af proces- og resultatorienterede indikatorer som fx kunne være borgeroplevelser, oplevet tilfredshed hos medarbejdere, proces og resultat indikatorer, oplevede effekter hos både brugere, pårørende og medarbejdere. 6. Projektet er tilrettelagt efter LEON-princippet Forventede lovgivningsmæssige barrierer Manglende IT understøttelse samkøring af sektorernes systemer og mulighed for udveksling af oplysninger på tværs af sektorer. Ressourcekrævende målgruppe i forhold til indhentelse af samtykke til videregivelse af oplysninger mellem sektorerne. Honorering af bruger- og pårørendeinddragelse endnu uafklaret Forventede projektomkostni nger. Projektets samlede budget forventes at være 4 mio. kr. over 3 år. Midlerne vil blive brugt til Kompetenceudvikling af medarbejdere Projektleder Evaluering Øvrige understøttende aktiviteter, herunder aktivitetsbudget For de deltagende parter vil der være selvfinansierede udgifter bl.a. i forbindelse med medarbejderes deltagelse i projektet, herunder projektudvikling, kompetenceudvikling mm. Side 5

100 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 4 - Side -1 af 4 Sundhedsaftalen : Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. Det er en politisk målsætning At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum Projektnavn Baggrund Tværsektoriel neurorehabilitering "Mind the gap! close the gap Neurologiske sygdomme, herunder apopleksi, er hyppigste årsag til handicap hos voksne. Neurologiske sygdomme medfører betydelige mentale og fysiske begrænsninger for den enkelte, men påvirker også borgerens nærmeste familie og netværk, og fører til betydelige menneskelige, sociale og samfundsøkonomiske omkostninger. Den neurologiske patient er ofte ældre - >70 - og mange er ramt af konkurrerende, somatiske sygdomme. Mange neurologiske patienter har behov for rehabilitering og pleje, både under indlæggelse og efter udskrivelse. Dette kræver veltilrettelagte tværfaglige, tværsektorielle indsatser med gensidig udveksling af specialiseret viden om rehabiliteringsbehov, teknologier og viden om patientens hverdagsliv. I Region Hovedstaden antages, at der hvert år udskrives over 2000 neurologiske patienter, med behov for videre kommunal rehabilitering og et mindre antal (ca. 10 %), udskrives med anbefalinger om specialiseret rehabilitering. Det tværsektorielle samarbejde om udskrivning og tilrettelæggelse af pleje, rehabilitering og forebyggelse har afgørende betydning for, at disse sårbare og ofte komplekst ramte patienter/borgere, opnår bedst muligt funktionsniveau og livskvalitet. Det tværsektorielle samarbejde er i dag udfordret af en række strukturelle og praktiske barrierer. Dette fører til uhensigtsmæssige forløb, forlængede indlæggelsestider, tab af afgørende informationer, samt øget risiko for fejl, komplikationer og genindlæggelse. Det kan medføre, at den enkeltes potentiale for rehabilitering ikke udnyttes fuldt ud. Eksempler kan være mangelfuld videregivelse af informationer om, hvordan man kommunikerer med et menneske med manglende sprog, hvordan man sikrer korrekt lejring af en person med halvsidig lammelser, eller manglende udveksling af viden om, hvordan man hjælper et menneske med omfattende

101 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 4 - Side -2 af 4 adfærdsforstyrrelser. Formål For den neurologiske patient gælder det særlige forhold, at mulighed for maksimal udnyttelse af hjernens neuroplasticitet og dermed potentiale for at genvinde funktion aftager drastisk med tid, og en rettidig indsats er derfor nødvendig. Formålet med modelprojektet er: At tilrettelægge patientforløb, hvor personale fra hospital og kommuner arbejder sammen ud fra fælles definerede mål for rehabilitering med afsæt i den enkeltes behov At sikre tidlig, gensidig inddragelse i forløb og reel patient- og pårørendeinddragelse, med særlig fokus på inddragelse af patienter med kommunikationsvanskeligheder og kognitive/mentale funktionsbegrænsninger. At genoptræning og rehabilitering iværksættes rettidigt. At sikre enighed om begrebsbrug, herunder definition af specialiseringsniveauer og anden fælles terminologi. At sikre at patienterne får det bedst mulige faglige forløb, inden for den fælles afsatte økonomiske ramme. At forbedre videndeling og rådgivning, samt styrke kompetenceudviklingen på tværs af kommune og hospital At afprøve metoder til kompetenceudvikling indeholdende medarbejderrotation mellem region og kommuner. Projektet forventes at medføre hurtigere og sikrere udskrivning, større udnyttelse af patientens rehabiliteringspotentiale, bedre patienttilfredshed, mere reel patientinvolvering, klarere aftaler, effektiv brug af ny kommunikationsteknologi og nedsat risiko for fejl. Samlet set vil det betyde bedre neurorehabilitering for borgere med apopleksi. De midler, region og kommuner har til rådighed til opgaveløsningen på området, skal skabe mest mulig værdi for patienterne og tilrettelægges efter LEON-princippet. Samarbejdsmodellen skal være ambitiøs og udfordre de nuværende økonomiske og organisatoriske barrierer. Målgruppe Deltagende parter Neurologiske patienter med behov for Genoptræningsplan eller andre specifikke indsatser, der udskrives fra sengeafsnit. I projektperioden vil apopleksipatienter udgøre målgruppen, men resultaterne forventes at kunne appliceres på andre neurologiske diagnosegrupper. En af regionens neurologiske afdelinger og kommuner i denne afdelings optageområde. Centrale parter her vil være: kommunale hjerneskadekoordinatorer/teams, udskrivningskoordinatorer, regionale samordningskonsulenter. Side 2

102 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 4 - Side -3 af 4 Indsatser Projektets indsatser består af to overordnede dele: Del 1: Der etableres en fremskudt kommunal enhed på N-afdeling. Den fremskudte enhed bemandes med to medarbejdere (f.eks. sygeplejerske og fysioterapeut) finansieret i fælleskab af de deltagende kommuner. Enheden skal aftale og planlægge genoptræning og rehabilitering for målgruppen i samarbejde med det sundhedsfaglige personale på hospitalsafdelingen og den kommunale hjerneskadekoordinator. Del 2: Enheden skal i samarbejde med projektleder: Sikre reel patient- og pårørendeinddragelse. Bl.a. ved at inddrage metoderne: fællesmål, DIS (Den Involverende Stuegang) og SCA (samtalestøtte), der alle er velafprøvede metoder til at sikre inddragelse af neurologiske patienter med mentale og kommunikative funktionsnedsættelser. Sikre ensartet praksis for kommunikation og brug af kommunikationsredskaber mellem hospital og kommuner Bidrage til implementering af ny genoptræningsplan, herunder stratificering af patienter (basal, almen og specialiseret) Sikre at der udarbejdes fælles standarder for, hvordan funktionsnedsættelser og behov beskrives, samt hvordan konkrete anbefalinger om indsatser, teknologier mv. i praksis formidles. Sikre viden på tværs om rehabilitering og eksisterende tilbud. Sikre at der udvikles en fælles terminologi Planlægge og aftale tværsektorielle kompetenceudviklingsforløb. Sikre samarbejde og videndeling med de relevante kommunale forvaltninger og jobcentre. Arbejdet i del 2 kan tilrettelægges i tre faser: 1. Identifikation af barrierer og løsningsmuligheder: 2. Indgåelse af aftaler om kommunikationspraksis og redskaber, standarder for beskrivelse og udvikling af fælles terminologi. 3. Afprøvningsfase med udgangspunkt i den fremskudte enhed. De to medarbejdere i den fremskudte enhed kan tilkaldes af kommunens medarbejdere, hvis der opstår behov for hjælp til rehabiliteringen, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når patienten får det bedre/forværres. Organisering Projektet organiseres med en lille tværsektoriel styregruppe med to ledelsesrepræsentanter fra N-afdeling og to ledelsesrepræsentanter fra de deltagende kommuner samt evt. praksiskonsulent. PLO-H inddrages ved behov i projektets konkretiseringsfase. Der ansættes en projektleder (regionalt) samt to sundhedsfaglige Side 3

103 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 4 - Side -4 af 4 medarbejdere (kommunale). Relation til principper for nye samarbejdsmodeller Forventede lovgivningsmæssige barrierer Forventede projektomkostninger. 1. Værdi for borgere og patient: Projektet understøtter mere effektive rehabiliteringsforløb, nedsætter risiko for fejl, komplikationer og genindlæggelse til gavn for patienterne. 2. Borgerinddragelse: Projektet har omfattende fokus på reel patient/borgerinddragelse, bl.a. ved at inddrage metoderne fællesmål, DIS (Den Involverende Stuegang) og SCA (samtalestøtte), der er velafprøvede metoder til at sikre inddragelse af neurologiske patienter med mentale og kommunikative funktionsnedsættelser. 3. Bygge på integreret opgaveløsning: Den fremskudte enhed integrerer fælleskommunalt samarbejde på hospitalsafdeling. Der er fokus på udvikling af fælles mål både for patientforløb og samarbejdet. Der afprøves Medarbejderrotation og tværkommunalt samarbejde. 4. Udfordre de eksisterende rammer: Projektet bidrager til at nedbryde tværsektorielle barrierer. 5. Understøttes af en evalueringsmodel: Evaluering tilrettelægges med udgangspunkt i projektets mål og indsatser. Evaluering planlægges på tværs af projekterne under nye samarbejdsformer. 6. Projektet er tilrettelagt efter LEON-Princippet. Der kan forventes udfordringer i forbindelse med stratificering af patienter til genoptræning, idet der endnu ikke er udarbejdet retningslinjer for dette mellem region og kommune. Projektets samlede budget forventes at være 6 mio. kr. over 3 år. Midlerne vil blive brugt til Projektledelse Medarbejdere i fremskudt enhed Kompetenceudvikling af medarbejdere Øvrige understøttende aktiviteter. For de deltagende parter vil der være selvfinansierede udgifter bl.a. i forbindelse med medarbejderes deltagelse i projektet, herunder projektudvikling, kompetenceudvikling mm. Side 4

104 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 5 - Side -1 af 4 Sundhedsaftalen : Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at der arbejdes efter fælles mål. Det er en politisk målsætning At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum Projektnavn Baggrund Tidlig indsats for børn og unge med tegn på mistrivsel eller funktionelle lidelser. Såvel almen praksis som den kommunale tandpleje støder i hverdagen på børn (0 18 år), der, sammen med forældrene, henvender sig med tidlige tegn på mulig mistrivsel hos barnet herunder med symptomer, der kan skyldes angst eller være de første tegn på funktionelle lidelser mm hos børnene. I den kommunale tandpleje kommer barnet med mulige tegn på mistrivsel enten sammen med en eller begge forældre, alene eller de udebliver trods gentagne rykkere og opringninger. De tidlige tegn kan være vage fx i form af gentagen hovedpine eller mavesmerter, forstoppelse, tics, eller afværge mod at blive lagt ned i tandlægestolen. Der kan være børn i denne gruppe, der vil ende med gentagne indlæggelser på pædiatriske afdelinger som følge af uforklarlige somatiske symptomer eller få et forløb i børnepsykiatrisk regi. Enkelte viser sig at komme fra socialt udsatte familier, der har behov for særlig støtte. En underretning efter Servicelovens 153 vil typisk være indgangen til kommunen i dag fra almen praksis og den kommunale tandpleje. Men Servicelovens 49 åbner i dag op for, at der kan udveksles oplysninger (uden samtykke) med eks den kommunale tandpleje, læger og PPR "kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Den praktiserende læge og den kommunale tandpleje har skærpet underretningspligt. Udfordringen i forhold til et tværsektorielt samarbejde mellem PPR, den praktiserende læge og tandplejen, er at underretninger behandles i en særlig enhed i kommunen i tilknytning til kommunens

105 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 5 - Side -2 af 4 børne- familieafsnit. Almen praksis og den kommunale tandpleje ønsker i højere grad mulighed for direkte at søge bistand, fx af socialpædagogisk karakter i PPR regi, med henblik på afklaring af denne gruppe børn og deres familiers situation i det tidlige forløb. Samarbejdsmodellen skal derfor øge kendskabet og anvendelsen af Servicelovens 49. Formål At afprøve en ny samarbejdsmodel mellem almen praksis, sundhedsplejen, den kommunale tandpleje og kommunernes PPR, med vægt på tidlig dialog mellem parterne. Modellen skal kunne sikre: At almen praksis, sundhedsplejen og den kommunale tandpleje kan henvise børn med vage symptomer, i samarbejde med forældrene, eller i form af underretninger, direkte til PPR med henblik på tidlig vurdering og udredning. At PPR indkalder barnet hurtigt efter henvendelse fra almen praksis, sundhedsplejen eller den kommunale tandpleje. At almen praksis og tandplejen efter endt forløb hos PPR modtager en kort konkluderende meddelelse fra PPR. Samarbejdsmodellen vil sikre, at almen praksis fortsat kan være tovholder på barnets videre forløb i sundhedsvæsenet, gerne i et samarbejde med sundhedsplejen og den kommunale tandpleje. Målgruppe Deltagende parter Indsatser Børn der henvender sig til almen praksis eller i deres kontakt med sundhedsplejen eller den kommunale tandpleje fremviser tidlige tegn på mistrivsel eller mistanke herom, på et tidspunkt hvor børnene ikke er stigmatiserede eller fremviser symptomer af sådan en karakter, at de skal henvises til pædiatrisk eller børnepsykiatriske speciallæger og afdelinger. Sundhedsplejen, kommunal tandpleje, almen praksis, PPR fra de udvalgte kommuner. Børneafdeling og børne- og ungepsykiatri indgår som sparringspart. 1. I samarbejde mellem almen praksis, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen og PPR i udvalgte kommuner etableres et formaliseret samarbejde, der giver almen praksis, sundhedsplejen og den kommunale tandpleje mulighed for at henvise direkte til PPR og giver PPR mulighed for at give en tilbagemelding til almen praksis, sundhedsplejen og den kommunale tandpleje med konklusion på forløbet. 2. Afdække muligheder for øget samarbejde mellem parterne, herunder egnede kommunikationsformer mellem parterne. 3. Aftaler om handlemuligheder og indsatser overfor Side 2

106 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 5 - Side -3 af 4 målgruppen. 4. Sikre at PPR indkalder børnene så hurtigt som muligt 5. Sikre kommunikation og videndeling om samarbejdsmodellen Organisering Relation til principper for nye samarbejdsmodeller Det foreslås, at projektet organiseres med: Styregruppe bestående af regionale og kommunale repræsentanter samt repræsentanter fra PLO-H og evt. KAP- H. Ekspertgruppe bestående af bruger- og pårørende repræsentanter, fx fra relevante brugerforeninger, samt faglige eksperter på området. Projektgruppe(r) bestående af relevante ledelsesrepræsentanter og repræsentanter fra PPR, sundhedsplejen og den kommunale tandlæge i de deltagende kommuner samt repræsentanter fra almen praksis fra kommunerne. Projektleder udpeges af de udvalgte kommuner i fællesskab. Repræsentanter fra faggrupperne fungerer som arbejdsgruppe/r. Projektleder skal i samarbejde med projektgrupperne drive projektet samt sikre samarbejde med andre relevante interessenter, med henblik på kvalitetssikring og udvikling af sammenlignelige arbejdsgange. For at sikre fremdrift i projektet skal en eller flere projektgrupper organiseres som en arbejdende projektgruppe. I den forbindelse forventes det, at alle deltagende parter afsætter de nødvendige (medarbejder)ressourcer. Alle 6 principper for nye samarbejdsmodeller er overholdt i projektet 1. Skabe værdi for borgere og patient Børn med tidlige tegn på mistrivsel og deres familie har krav på at blive tilset, vurderet og behandlet inden barnet udvikler indlæggelseskrævende tegn på mistrivsel. 2. Indeholde borgerinddragelse Relevante borgere/børn der er i eller har gennemgået et forløb med inddragelse af almen praksis, sundhedsplejen, tandplejen og PPR samt evt. psykiatrien inddrages med henblik på at få beskrevet borgerrejser og i den sammenhæng få identificeret indsatsområder af værdi for det enkelte barn og barnets familie. 3. Bygge på integreret opgaveløsning I dette udviklingsprojekt sigtes efter nye samarbejdsformer mellem primært kommunale interessenter således, at tegn på mistrivsel hos børn ikke udvikler sig til indlæggeskrævende tegn på mistrivsel. 4. Udfordre de eksisterende rammer Et af de helt centrale mål med projektet er at opbygge et formaliseret samarbejde mellem de kommunale Side 3

107 Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Forslag til principper og projekter for nye samarbejdsmodeller Bilag 5 - Side -4 af 4 interessenter, der hyppigst er i kontakt med det enkelte barn således. 5. Understøttes af en evalueringsmodel Evalueringsmodellen tager afsæt i kvalitetscirklen Plan, Do, Check, Act. Plan: Styregruppe og arbejdsgrupper identificerer og beskriver en samarbejdsmodel på baggrund af bl.a. borgerrejser data, samt erfaringer fra sundhedsplejen, almen praksis og den kommunale tandlæge. Do: Samarbejdsmodellen igangsættes og forløber over ½ år, hvorefter der justeres på proces og forløb. Om nødvendigt justeres løbende. Check: Proces og indsatser evalueres efter et år efter principperne om - se pkt. 5 i afsnit Relation til principper for nye samarbejdsformer Act: Efter evaluering, justeres projektets tiltag endeligt og levnes rum for tilpasning til uens kommunale strukturer, så de kan danne rammen for en Hvidbog for samarbejdet mellem relevante aktører. Hvidbogen skal derefter videreformidle til kommune, almen praksis og andre relevante dele af tværsektorielle samarbejde. 6. Projektet er tilrettelagt efter LEON-princippet. Forventede lovgivningsmæssige barrierer Forventede projektomkostninger. Ingen Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, 2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold, 3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Projektets samlede budget forventes at være 2,5 mio. kr., der løber over en periode på 2 år. Midlerne vil blive brugt til ½ PPR medarbejder fra hver af de deltagende kommuner Kompetenceudvikling af medarbejdere Evaluering En ændret arbejdsgang i PPR-regi bør afklares nærmere, men ansættelse af ½ medarbejder pr. deltagende kommune vil være bedste bud. Side 4

108 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Samarbejdsudvalget for psykologhjælp Godkendt af samarbejdsudvalget 22. juni 2016 Opgang B & D Telefon Direkte Jnr Dato: 1. juni 2016 Projektbeskrivelse for Praksisplan for psykologhjælp Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Baggrund og rammer Formål Mulige temaer Kapacitet Samarbejde Kvalitet Forudsætninger og afhængigheder Projektets leverancer Projektets organisering Interessenter... 5

109 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 1 - Side -2 af 6 1. Baggrund og rammer Den gældende Praksisplan for psykologhjælp udløber med udgangen af Der skal derfor udarbejdes en ny praksisplan, som skal gælde for perioden Ifølge overenskomstens 5 skal regionen udarbejde en plan for tilrettelæggelse af det fremtidige psykologtilbud i regionen. Praksisplanen danner grundlag for regionens beslutning om bl.a. behandlingskapacitet, placering af ydernumre, udviklingen i samarbejdet med øvrige sundhedstilbud og kvalitetsudvikling inden for rammerne i overenskomsten. Ifølge overenskomstens planbestemmelser har regionen kompetencen til at udarbejde praksisplanen. Regionen ønsker, at praksisplanen udarbejdes i samarbejde med de praktiserende psykologer, og ønsker derfor projektbeskrivelsen og tidsplanen drøftet i Samarbejdsudvalget. Desuden ønsker regionen at nedsætte en styregruppe for udarbejdelse af den nye praksisplan med repræsentanter for regionen og de praktiserende psykologer. Når udkast til praksisplan foreligger, forelægges udkastet for samarbejdsudvalget, som kan meddele regionen bemærkninger hertil. Psykologerne i samarbejdsudvalget kan fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Eventuelle bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Når regionsrådet har vedtaget praksisplanen fremsendes den til samarbejdsudvalget og Landssamarbejdsudvalget til orientering. 2. Formål Projektets formål er at udarbejde en plan for tilrettelæggelse af tilbuddet om psykologhjælp i Region Hovedstaden. Praksisplanen skal fortsat understøtte hensigtsmæssig kapacitetsplanlægning og kvalitet i psykologpraksis samt samarbejde mellem psykologpraksis og det øvrige sundhedsvæsen. I planperioden udarbejdes årlige implementeringsplaner. Implementeringsplanerne skal beskrive, hvordan praksisplanens målsætninger tænkes indfriet samt beskrive arbejdsfordeling og ansvarsforhold i implementeringsdelen. 3. Mulige temaer Den nye praksisplan for psykologhjælp vil bygge videre på de erfaringer, der er gjort med Praksisplan for psykologhjælp og samtidig have fokus på nye udfordringer, herunder forhold der skal implementeres som følge af overenskomsten, som træder i kraft Der foreslås følgende overordnede målsætninger for den nye praksisplan for psykologhjælp: God og lige adgang til psykologpraksis i hele regionen Side 2

110 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 1 - Side -3 af 6 At psykologpraksis er en integreret del af sundhedsvæsenet, og indgår i forpligtende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på sammenhængende forløb At psykologpraksis bidrager til, at patienterne modtager og oplever ensartet høj faglig kvalitet i behandlingen At psykologpraksis differentierer indsatsen i samarbejde med patienten ud fra dennes livsbetingelser, behov og ressourcer. Det foreslås, at praksisplanen udarbejdes som en visionsplan med få og klare mål. Praksisplanen skal indeholde beskrivelser og målsætninger for: 1) Kapacitet, 2) Samarbejde med øvrige dele af sundhedsvæsenet og 3) Kvalitetsudvikling af tilbuddet om psykologhjælp. 3.1 Kapacitet Kapacitetsdelen af praksisplanens skal indeholde: Beskrivelse og analyse af kapacitet, aktivitet og udviklingstendenser på psykologområdet på baggrund af tilgængelige data om ydelser og praksis. Herudover belyses bl.a. demografisk udvikling og ventetider til psykologbehandling. Psykologernes fordeling på praksisformer og samarbejdsstrukturer. Vurdering af kapaciteten og geografisk fordeling af praktiserende psykologer. Tilgængelighed til psykologpraksis for personer med funktionsnedsættelse. 3.2 Samarbejde Samarbejdsdelen af praksisplanens skal indeholde: Psykologernes roller og opgaver i det sammenhængende sundhedsvæsen. Udveksling af informationer og samarbejde mellem psykologer og øvrige behandlere omkring patienterne. Fokus på kommunikation med øvrige behandlere og viden om behandlingsmuligheder for patientgruppen. Aktivt samarbejde med patienten. 3.3 Kvalitet Kvalitetsdelen af praksisplanen skal indeholde: Kvalitetsudvikling. o Fokus på at understøtte og fremme kvalitetsudvikling i psykologpraksis, herunder bidrage med at implementere Den Danske Kvalitetsmodel i psykologpraksis, som forventes at indgå i næstkommende overenskomst (fra 2019). o Fokus på efteruddannelsestiltag i relation til forhold der skal implementeres som følge af ny overenskomst. Kliniske retningslinjer. Patientsikkerhed/rapportering og læring af utilsigtede hændelser. Side 3

111 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 1 - Side -4 af 6 4. Forudsætninger og afhængigheder Som del af et integreret sundhedsvæsen med øvrige behandlere i såvel praksissektoren, hospitalsvæsenet og kommunerne skal psykologpraksis fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det er således en forudsætning, at praksisplanen er i overensstemmelse med øvrig sundhedsplanlægning i regionen. For at opnå størst muligt effekt af praksisplanen er det en forudsætning, at planen har opbakning fra væsentlige interessenter. 5. Projektets leverancer Hver del af praksisplanen skemalægges som en leverance i tidsplanen og igangsættes successivt. Derudover er der en række formelle procesleverancer, f.eks. høring og inddragelse: Leverancer i praksisplanen Leverance 1: Udarbejdelse af temaer og indsatsområder for kommende praksisplan Leverance 2: Udarbejdelse af praksisplanens del om kapacitet herunder grundlæggende data og beskrivelse af praksis i relation til kapacitetsdelens indhold Leverance 3: Udarbejdelse af praksisplanens del om samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og kvalitet i psykologpraksis Leverance 5: Høring, politisk godkendelse og trykning Den samlede projektperiode, inklusiv høring og endelig politisk godkendelse løber fra august 2016 til og med december Endelig opsætning af planen og implementering af planen ligger herefter. Samlet tidsplan er vedlagt. De overordnede faser i projektet er således: Fase 1: Status Status for den nuværende plan og evt. temaer, der skal overføres til den nye plan. Herunder udarbejdes grundlæggende data og beskrivelse af praksis i relation til kapacitetsdelens indhold, samt forslag til indsatsområder. Som opstart på udarbejdelsen af praksisplanen planlægges desuden afholdt et inspirationsmøde med relevante behandlere, samarbejdsparter og konsulenter. Fase 2: Udarbejdelse af praksisplan Udarbejdelsen af praksisplanen deles op i to hoveddele: 1. Kapacitet 2. Samarbejde og kvalitet Hver del tilrettelægges som en leverance i tidsplanen. Styregruppen vil få forelagt forslag til indhold/emner i hver plandel til drøftelse forud for udarbejdelse af de enkelte afsnit til planen. Styregruppen får desuden et færdigt udkast til plandelene til drøftelse inden den politiske godkendelse af det samlede høringsudkast. Side 4

112 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 1 - Side -5 af 6 Fase 3: Politisk godkendelse og høring af væsentlige interessenter Et høringsudkast af den samlede praksisplan for psykologhjælp forelægges Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde (TVÆRS) med henblik på mandatgivning til Samarbejdsudvalget for psykologhjælp til udsendelse i høring. Såfremt der ikke fremkommer væsentlige bemærkninger efter at praksisplanen er blevet behandlet i samarbejdsudvalget, sendes høringsudkastet til høring blandt en række interessenter. Udkast til praksisplan for psykologhjælp forventes sendt i høring i 2. kvartal Efter endt høringsperiode justeres udkast til praksisplan for psykologhjælp på baggrund af indkomne forslag til forbedringer. Styregruppen og samarbejdsudvalget får forelagt forslag til justeret praksisplan inden TVÆRS indstiller den endelige praksisplan til politisk godkendelse i regionsrådet. 6. Projektets organisering Samarbejdsudvalget for psykologhjælp igangsætter processen for udarbejdelse af en praksisplan ved at godkende nærværende projektbeskrivelse samt nedsætte en styregruppe for udarbejdelse af praksisplanen. Selve udarbejdelsen af praksisplanen sker således i henhold til projektbeskrivelsen samt beslutninger truffet i styregruppen. Det foreslås, at styregruppens deltagere består af ledelsesrepræsentanter i Region Hovedstaden og repræsentanter for psykologpraksis. Øvrige ressourcepersoner kan inddrages efter behov. Projektledelsen forestås af Enhed for Tværsektoriel Udvikling i Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Aktiviteter og opgaver i forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen koordineres i en projektgruppe med medarbejdere fra relevante enheder i Region Hovedstaden. Som følge af ovenstående nedsættes en styregruppe for udarbejdelse af praksisplanen bestående af: 2 repræsentanter for praktiserende psykologer i Region Hovedstaden Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Enhedschef for Enhed for Praksisoverenskomster Styregruppen sekretariatsbetjenes af projektledere og medarbejdere efter behov. 7. Interessenter Dansk Psykologforening PLO-Hovedstaden Foreningen af speciallæger Danske Regioner Side 5

113 Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 1 - Side -6 af 6 Sundhedsfaglige Råd i Region Hovedstaden Region Hovedstadens Psykiatri Kommunerne i Region Hovedstaden Kommunernes Landsforening, KL Danske Patienter Danske Handicaporganisationer, DH Patientinddragelsesudvalget, PIU Regionshandicapråd, RHR Regionsældrerådet Side 6

114 Tids- og procesplan for Praksisplan for psykologhjælp Måned/ Indsatsområder Fase 1 Status Praksisbeskrivelse, ydelsesoversigt samt forslag til indsatsområder SU Fase 2 Udarbejdelse af praksisplan Kapacitetsdel (og grundbeskrivelse) Samarbejdsdel Kvalitetsdel Fase 3 TVÆRS Politisk godkendelse og offentlig høring Politisk godkendelse TVÆRS SU SU TVÆRS FU RR Høring Indarbejdelse af høringssvar/ høring af styregruppen Trykning April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Inspirationsmøde med behandler, konsulenter, samarbejdsparter Styregruppemøde Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Ny praksisplan for psykologhjælp - temaer i planen Bilag 2 - Side -1 af 1

115 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Sundhed Til: De stående udvalg på sundhedsområdet Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 30. august 2016 Forslag til opdaterede driftsmål Forslag til opdaterede driftsmål fremgår af nedenstående tabel. Tilfredshed Driftsmål Forslag til ændring Fremtidigt ambitionsniveau Bemærkning Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev ind- lagt, til du blev Uændret: udskrevet?/ Er du alt Navngives Patient- 4,5 på en skala fra 1-5 hvor 5 i alt tilfreds med besøgets tilfredshed. Derud- er bedst. forløb? (soover uændret. matik og psykiatri) (kongeindikator) Lyttede personalet til dig, f.eks. dine bekymringer, ønsker og behov? (somatik) Har du været med til at udarbejde din behandlingsplan? (psykiatri) Svartider, akuttelefonen Navngives Patientinddragelse. Derudover uændret. Uændret. Uændret: 4,5 på en skala fra 1-5 hvor 5 er bedst. Uændret: 90 % besvares indenfor 3 minutter. 100 % besvares indenfor 10 minutter. (90 % af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter. Alle opkald skal besvares indenfor Bibeholdes, da driftsmålene understøtter den nationale indikator Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, (samme spørgsmål) og Patientoplevet inddragelse. De nationale indikatorer er uegnede som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Ambulante, akutte og psykiatriske patienter indgår ikke i de nationale indikatorer. Det er fortsat relevant at måle på disse patientgrupper. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig.

116 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -2 af 5 Levering Ventetid, akutmodtagelse Forløbstider, kræftpatienter Udredning indenfor 30 dage (somatik og psykiatri) Udelades som driftsmål. Andel af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt Uændret. indenfor én dag Belægning 10 minutter) - Uændret: Overholdelse af Navngives Over standardforløbstider i kræftpakker: 90 %. holdelse af standardforløbstider i kræftpakker. Derudover uændret. Navngives henholdsvis Somatiske patienter udredt indenfor 30 dage, Psykiatriske patienter (voksne) udredt indenfor 30 dage og Psykiatriske patienter (børn og unge) udredt indenfor 30 dage. Derudover uændret. Indføres som nyt driftsmål. Uændret: 80 % skal være udredt inden for 30 dage (både somatik og psykiatri, både voksne samt børn og unge). Uændret: 90 % Der er behov for fastsættelse af ambitionsniveau for Belægning, da det er et nyt mål. Fastsættelse af ambitionsniveau afventer, at den nationale definition foreligger. Udelades da målopfyldelsen er vedvarende høj og har været det siden, at driftsmålet blev indført. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Regional definition fastholdes. Data opgøres fortsat med udgangspunkt i forløbenes sluttidspunkt frem for starttidspunkt, som i den nationale indikator, da dette gør data væsentligt mere tidstro og dermed bedre egnet til driftsmålstyring. Navngivningen tilpasses de nationale indikatorer. Pr. 1. oktober 2016 indføres revideret national monitorering. Driftsmålet skal tilpasses den nationale monitorering, når denne er revideret. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Målet har stor bevågenhed og er besluttet indført af Regionsrådet den 17. maj 2016 i forbindelse med oplæg på det medicinske område. Målet indfø- Side 2

117 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -3 af 5 Antibiotikaforbrug Uændret. Center for Sundhed har overvejet, om der er grundlag for at ændre ambitionsniveauet for Antibiotikaforbrug. Center for Sundhed finder, at erfaringsgrundlaget på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt til at fastsætte et nyt ambitionsniveau og indstiller, at en eventuel revision afventer næste årlige opdatering. Ambitionsniveauet foreslås ændret fra 80 % målopfyldelse til 60 % målopfyldelse. res senere, da målemetoden endnu ikke er fastlagt nationalt. Bibeholdes da det er et vigtigt mål i forhold til regionens opgavevaretagelse, har stor bevågenhed, og da målopfyldelsen indtil nu har været utilstrækkelig. Kvalitet Kliniske kvalitetsdatabaser (kongeindikator) Navngives Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er behov for fastsættelse af nyt ambitionsniveau for Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) har foretaget en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Tidligere var det således, at hvis resultatet lå inden for det statiske sikkerhedsinterval (konfidensintervallet), var indikatoren opfyldt. Fremadrettet vil det være således, at resultatet skal være på den rigtige side af det fastsatte mål (standarden) før målet anses som opfyldt. Populært kan man sige, at det betyder, at den statistiske usikkerhed i beregningen nu kommer patienterne til gode i modsætning til tidligere, hvor den kom hospitalerne til gode. Denne ændring af beregningen er foretaget på baggrund af en henvendelse fra Danske Patienter til RKKP Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Den regionale definition tilpasses delvist til den nationale indikator. Der foretages en teknisk ændring i beregningen af, hvornår målet for en indikator er opfyldt. Nationalt udelades indikatorer, der er mindre end to år gamle. Dette giver ikke mening regionalt. Disse bibeholdes regionalt med henblik på at sikre opfølgning på nye indikatorer allerede i implementeringsfasen. Side 3

118 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -4 af 5 Den tekniske ændring betyder konkret, at resultatet bliver ca % lavere end tidligere. Det betyder samtidig, at det tidligere ambitionsniveau med en målopfyldelse på 80 % anbefales nedsat tilsvarende, det vil sige til 60 %. Der er alene tale om en teknisk ændring. Fremadrettet vil en målopfyldelse på 60 %. således være udtryk for samme kvalitet som en målopfyldelse på 80 %. ved den nuværende definition. Uventede hjertestop Navngives Overlevelse ved uventet hjertestop. Definition ændres. Der er behov for fastsættelse af nyt ambitionsniveau for Overlevelse ved uventet hjertestop, da der foretages væsentlige ændringer i definitionen af driftsmålet. Center for Sundhed forventer, at der nationalt fastsættes et mål for indikatoren, hvorfor det anbefales, at fastsættelse af regionalt ambitionsniveau afventer endelig afklaring heraf. Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Den regionale definition tilpasses, da den nationale indikator belyser overlevelse efter uventet hjertestop. Der har hidtil været målt på dødsfald efter uventet hjertestop. Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage (somatik) og akutte genindlæggelser inden for 7 dage (psykiatri) Akutte genindlæggelser for somatik bibeholdes og navngives Akutte genindlæggelser, somatik. Definition ændres. Akutte genindlæggelser for psykiatri udelades. Navngives Tvang (antal bæltefikserin- Uændret (somatik): Løbende reduktion i antallet af genindlæggelser. Årlig reduktion på 20 % i antallet af bæltefikseringer Navngivningen tilpasses den nationale indikator. Der er behov for mindre tilpasninger af den regionale definition. Psykiatri udelades, da der nationalt alene måles på somatik, og det ikke entydigt kan tolkes, at en psykiatrisk genindlæggelse er udtryk for dårlig kvalitet. Navngivningen tilrettes, så det fremgår at definitionen ikke er den samme som nationalt. Regional definition fast- Side 4

119 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 1 - Side -5 af 5 Tvang Medarbejdere Sygefravær og ledere Produktivitet Budgetoverholdelse, økonomi Budgetoverholdelse, aktivitet ger). Derudover uændret. Uændret. Uændret. Uændret. Udvikling i effektivitet Uændret. (index) Uændret: Maksimalt 4,5 % - Uændret: Realiseret forbrug i perioden på løn, øvrig drift og egne indtægter sat i forhold til tilsvarende budget i samme periode (x 100). Mål = < 100 (Mål: => 100) Realiseret aktivitetsværdi (målt i DRG-værdi) i perioden sat i forhold til det tilsvarende budget i samme periode (x 100). Mål = > 100 Uændret: Mål = > 100 holdes. Data opgøres fortsat som antallet af bæltefikseringer fremfor andelen af bæltefikserede ud af alle indlæggelser, som i den nationale indikator. Det regionale mål er et bedre udtryk for mængden af tvang og lettere at kommunikere. Understøtter den nationale indikator Produktivitet på sygehusene. Dog er opgørelsesmetoden en anden. Den nationale indikator er uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt med ca. et års forsinkelse. Side 5

120 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Til: De stående udvalg på sundhedsområdet Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 30. august 2016 Gennemgang af nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyringen Der er en række nationale indikatorer, som det indstilles ikke at inddrage i driftsmålstyringen. Dette skyldes bl.a., at ansvaret for disse indikatorer ligger i kommunerne, eller at målene ikke egner sig til løbende måling som det forudsættes i driftsmålstyring. Endelig er der mål, som det ikke vurderes relevant at indføre på nuværende tidspunkt, ud fra en betragtning om, at der er andre mål, som det er mere relevant at følge i øjeblikket. De nationale indikatorer, som ikke indføres som driftsmål på nuværende tidspunkt, men som helt eller delvist er et regionalt ansvar, vil blive fulgt via administrative fora med henblik på løbende vurdering af, om der er behov for opfølgning, herunder om målene skal foreslås indført som driftsmål ved en senere årlig opdatering. Oversigten over de nationale indikatorer, der ikke inddrages i driftsmålstyring fremgår af nedenstående. Hertil kommer, at de nationale mål Patienttilfredshed med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse, Patientoplevet inddragelse, Indlagte i psykiatrien, der bæltefikseres og Produktivitet på sygehusene ikke implementeres direkte, men i stedet understøttes af eksisterende driftsmål, jf. ovenfor. Ved at arbejde med målopfyldelsen for driftsmålene regionalt arbejdes der indirekte med at forbedre målopfyldelse for de nationale indikatorer. Der er således ikke tale om indførsel af to parallelle måleparadigmer. National indikator Ventetid i dage til genoptræning i Kommuner Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehuse pr borgere Ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge) Bemærkning Uegnet som driftsmål, da det vedrører kommunerne. Uegnet som driftsmål, da det vedrører Kommunernes hjemtagelse af patienter, som er færdigbehandlet i hospitalsregi. Data udsendes allerede som ledelsesinformation til kommunerne og hospitalerne af Center for Sundhed. Uegnet som driftsmål, da det vedrører de praktiserende læger. Data udsendes allerede som ledelsesinformation til kommunerne og hospitalerne af Center for Sundhed.

121 Punkt nr. 5 - Opdatering af kongeindikatorer og driftsmål Bilag 2 - Side -2 af 2 Forebyggelige indlæggelser for ældre 5 års overlevelse efter kræft Hjertedødelighed Middellevetid Daglige rygere i befolkningen Ventetid til sygehusoperation Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen for børn / unge Ventetid i det psykiatriske sygehus- væsen for voksne Liggetid pr. indlæggelse Akutte indlæggelser pr. KOL patient Akutte indlæggelser pr. diabetes patient Sygehusinfektioner (bakteriæmi) Sygehusinfektioner (clostridium difficile) Uegnet som driftsmål, da det vedrører kommunerne. Data udsendes allerede som ledelsesinformation til kommuner og hospitalerne af Center for Sundhed. Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning grundet lang opfølgningstid. Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning, da data opgøres årligt. Omhandler generel hjertedødelighed og kan ikke henføres direkte til hospitalsbehandling Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning på hospitalsniveau. Omhandler middellevetid generelt og kan ikke henføres direkte til hospitalsbehandling. Uegnet som driftsmål til månedlig opfølgning på hospitalsniveau, da det ikke kan henføres direkte til hospitalsbehandling. Vanskeligt at fortolke med den nuværende definition, bl.a. fordi indikatoren er sammensat af 42 operationstyper af meget forskellig karakter, herunder meget forskellig grad af alvorlighed. Målet belyser ventetid fra henvisning til første fremmøde og siger således ikke noget om den samlede udrednings- eller behandlingstid eller om overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Ventetid til udredning følges gennem målet for ud- redningsret ( Psykiatriske patienter udredt inden for 30 dage ). Vanskeligt entydigt at konkludere, at det er positivt med lav liggetid. Kan skabe uhensigtsmæssigt incitament til at registrere korttidsindlæggelser. Belyses i Center for Økonomis benchmark, og der er således mulighed for opfølgning derigennem. Primært kommunalt ansvar at forebygge akutte indlæggelser. Vedrører meget specifikke målgrupper, som alene er relevante for få afdelinger. De afdelinger, som det vedrører, kan fortsat følge op. Måling på akutte genindlæggelser belyser det til dels. Relativt sjælden infektion, der primært ses på afdelinger med patienter i specifikke højrisikogrupper og kun få afdelinger har mere end én patient om måneden. Yderst vanskeligt statistisk at dokumentere en reduktion i antallet. Niveauet er stabilt i Region Hovedstaden. Målet følges af Task Force for nedsættelse af infektioner. Har tidligere været foreslået som driftsmål i Task Force for nedsættelse af infektioner, men det blev besluttet ikke at foreslå det indført, da det kan følges indirekte via antibiotikaforbrug. Det vil dermed øge antallet af driftsmål unødigt, hvis målet indføres. Side 2

122 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter Bilag 1 - Side -1 af 6 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde Opgang B & D Telefon Mail csu@regionh.dk Dato: 15. august 2016 Opfølgning på udvikling i antal færdigbehandlede dage og antal patienter med færdigbehandlede dage for hhv. somatik og psykiatri (marts). Analyse Nedenstående to tabeller viser udvikling fordelt på måneder for (marts) for henholdsvis antal færdigbehandlede dage (tabel 1) og antal patienter med færdigbehandlede dage (tabel 2). Tallene er opgjort for borgere bosat i hovedstadsregionen, som har været indlagt på et af regionens hospitaler. For det somatiske område er ca. 90 % af patienterne med færdigbehandlede dage over 65 år. Det fremgår af de 2 tabeller, at der på det somatiske område er sket et fald i 2015 i det totale antal færdigbehandlede dage. Endvidere er der sket et fald i antal patienter med færdigbehandlede dage i forhold til 2014 og For antal færdigbehandlede dage er der sket et fald på godt 12 % i forhold til året For antal patienter, som er registeret færdigbehandlet, er der sket et fald på omkring 10 % for samme periode. En udvikling, som ser ud til at fortsætte i de første 3 måneder af For det psykiatriske område kan der ligeledes konstateres et fald i 2015 i det totale antal færdigbehandlede dage, samt i antal patienter med færdigbehandlede dage i forhold de tidligere år 2013 og For antal færdigbehandlede dage er der sket et fald på godt 25 % i forhold til året For patienter, som er registeret færdigbehandlet, er der sket et fald på omkring 13 % for samme periode. Det ser dog ikke ud til, at nedgangen i antal færdigbehandlede dage/patienter fortsætter i 2016.

123 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter Bilag 1 - Side -2 af 6 Tabel 1. Udvikling i antal færdigbehandlede dage for hhv. det somatiske område og psykiatrien (marts) samt indekseret udvikling med 2013=100 for samme periode Somatik Indekseret udvikling Januar ,0 87,6 115,4 65,3 Februar ,0 104,4 96,2 85,1 Marts ,0 122,6 129,9 94,1 April ,0 81,1 65,8 0,0 Maj ,0 104,1 71,5 0,0 Juni ,0 111,6 83,3 0,0 Juli ,0 100,9 59,1 0,0 August ,0 91,0 61,8 0,0 September ,0 130,0 102,2 0,0 Oktober ,0 145,7 92,6 0,0 November ,0 117,4 92,7 0,0 December ,0 133,9 84,3 0,0 Året i alt ,0 108,3 87,4 0,0 Psykiatri Januar ,0 49,0 40,4 21,2 Februar ,0 100,2 81,6 66,4 Marts ,0 105,1 67,4 172,1 April ,0 204,2 167,1 0,0 Maj ,0 29,3 49,5 0,0 Juni ,0 70,2 45,9 0,0 Juli ,0 89,2 122,8 0,0 August ,0 58,2 64,4 0,0 September ,0 117,5 31,9 0,0 Oktober ,0 151,7 168,8 0,0 November ,0 115,2 41,7 0,0 December ,0 107,8 75,8 0,0 Året i alt ,0 98,0 74,7 0,0 Side 2

124 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter Bilag 1 - Side -3 af 6 Tabel 2. Udvikling i antal færdigbehandlede patienter for hhv. det somatiske område og psykiatrien (marts) samt indekseret udvikling med 2013=100 for samme periode Somatik Indekseret udvikling Januar ,0 100,9 113,0 94,1 Februar ,0 100,5 96,5 98,6 Marts ,0 105,9 122,9 96,6 April ,0 100,3 84,1 0,0 Maj ,0 118,8 89,2 0,0 Juni ,0 107,1 87,0 0,0 Juli ,0 107,6 75,0 0,0 August ,0 100,6 75,1 0,0 September ,0 121,1 83,0 0,0 Oktober ,0 103,0 75,3 0,0 November ,0 105,3 86,3 0,0 December ,0 112,3 93,1 0,0 Året i alt ,0 106,7 90,3 0,0 Psykiatri Januar ,0 81,8 104,5 36,4 Februar ,0 104,0 84,0 112,0 Marts ,0 157,1 114,3 214,3 April ,0 141,2 105,9 0,0 Maj ,0 68,4 73,7 0,0 Juni ,0 122,7 86,4 0,0 Juli ,0 63,6 57,6 0,0 August ,0 104,8 85,7 0,0 September ,0 88,9 88,9 0,0 Oktober ,0 117,6 123,5 0,0 November ,0 152,0 68,0 0,0 December ,0 48,0 84,0 0,0 Året i alt ,0 100,4 86,4 0,0 Udviklingen i de foranstående 2 tabeller afspejler sig også i tabel 3, der viser udviklingen i det gennemsnitlige antal færdigbehandlede dage, en patient ligger færdigbehandlet Side 3

125 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter Bilag 1 - Side -4 af 6 Af denne tabel fremgår det, at der både for det somatiske- og psykiatriske område kan konstateres et fald i det gennemsnitlige antal dage, en færdigbehandlet patient ligger på hospitalet. For det somatiske område sker der en udvikling fra 4,8 dage i 2013 til 4,7 dage i Psykiatrien går fra 45,7 dage i snit i 2013 til 39,5 dage i Tabel 3 Udvikling i gennemsnitlig antal færdigbehandlede dage pr færdigbehandlet patient for henholdsvis psykiatri og somatik (august) Somatik Gennemsnitlig færdigbehandlede dage pr indlæggelse Januar 5,7 5,0 5,9 4,0 Februar 5,1 5,3 5,1 4,4 Marts 4,4 5,0 4,6 4,2 April 5,5 4,4 4,3 0,0 Maj 5,7 5,0 4,6 0,0 Juni 4,3 4,5 4,1 0,0 Juli 4,7 4,4 3,7 0,0 August 5,0 4,5 4,1 0,0 September 4,4 4,7 5,4 0,0 Oktober 3,8 5,4 4,7 0,0 November 4,5 5,1 4,9 0,0 December 4,4 5,2 3,9 0,0 Året i alt 4,8 4,9 4,7 4,2 Psykiatri Januar 17,5 10,5 6,8 10,3 Februar 26,3 25,3 25,6 15,6 Marts 41,8 28,0 24,6 33,6 April 45,2 65,4 71,4 0,0 Maj 53,3 22,8 35,8 0,0 Juni 67,8 38,7 36,1 0,0 Juli 37,8 53,0 80,7 0,0 August 47,6 26,4 35,7 0,0 September 58,4 77,3 21,0 0,0 Oktober 35,4 45,7 48,4 0,0 November 63,6 48,2 38,9 0,0 December 56,0 125,7 50,5 0,0 Året i alt 45,7 44,6 39,5 23,1 Side 4

126 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter Bilag 1 - Side -5 af 6 De næste 2 tabeller og figurer viser udviklingen i færdigbehandlede dage for hhv. det somatiske- og psykiatriske område fordelt på kommuner. For at sammenligne mellem årene, er data for 2016 udeladt. Tabel 4 Udviklingen i antal færdigbehandlede dage for det somatiske område for måneder for årene Antal færdigbehandlede dage Indekseret udvikling Kommune Frederiksberg Høje-Taastrup Frederikss und Ballerup Dragør Albertslund København Glos trup Hals næs Gribs kov Hillerød Lyngby-Taarbæk Hvidovre Hørs holm Rødovre Brøndby Hels ingør Rudersdal Tårnby Egedal Fredens borg Herlev Allerød Ishøj Gentofte Vallensbæk Furesø Bornholms Kommune Glads axe Hovedtotal Side 5

127 Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Budget Hjemtagning af færdigbehandlede patienter Bilag 1 - Side -6 af 6 Tabel 5 Udviklingen i antal færdigbehandlede dage for det psykiatriske område for måneder for årene Antal færdigbehandlede dage Indekseret udvikling Kommune Glads axe ,0 0,0 0,0 Høje-Taastrup ,0 406,5 0,0 Hørs holm ,0 0,0 0,0 Ishøj ,0 0,0 0,0 Vallensbæk ,0 0,0 0,0 Bornholm ,0 0,0 7,3 Ballerup ,0 15,9 7,4 Rudersdal ,0 76,2 12,9 Hvidovre ,0 70,6 16,0 Gentofte ,0 24,8 35,2 Rødovre ,0 32,3 41,8 Frederiks berg ,0 46,3 46,6 Gribskov ,0 149,2 68,3 København ,0 83,6 71,5 Allerød ,0 0,0 85,2 Furesø ,0 63,5 90,5 Herlev ,0 271,9 96,5 Tårnby ,0 417,8 103,0 Egedal ,0 550,8 117,5 Halsnæs ,0 121,4 127,4 Helsingør ,0 100,4 136,5 Hillerød ,0 174,9 148,8 Frederiks sund ,0 8,1 153,3 Brøndby ,0 479,5 176,9 Dragør ,0 227,0 240,5 Glostrup ,0 133,3 260,0 Alberts lund ,0 400,0 627,8 Lyngby-Taarbæk , ,0 850,0 Fredens borg ,0 809,5 876,2 Hovedtotal Som det fremgår af de to ovenstående tabeller, er der store forskelle på udviklingen kommunerne i mellem. Side 6

128 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -1 af 15 ARBEJDSGRUPPENS AFRAPPORTERING: INDSATSER TIL FOREBYGGELSE AF VOLD PÅ BOTILBUD 8 INDSATSOMRÅDER AUGUST 2016

129 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -2 af 15 Indholdsfortegnelse Indledning Etablering af en ny tilbudsform for en mindre gruppe af borgere med svær psykisk lidelse, uadreagerende adfærd og særligt komplekse problemstillinger Styrkede kompetencer og forbedring af arbejdsmiljøet på botilbud Styrket sammenhæng i indsatsen mellem den regionale psykiatri og botilbud Styrket indsats for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug Intensiveret samarbejde om retspsykiatriske patienter Styrket sundhedsfaglig rådgivning på botilbud og let adgang til psykiatrisk udredning Målrettet visitation i kommunerne Styrket indsats mod kriminalitet i og omkring botilbud

130 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -3 af 15 Indledning De seneste fire år har fem medarbejdere mistet livet, mens de var på arbejde på et botilbud. De tragiske episoder, hvor borgere med svære psykiske lidelser og komplekse problemer har begået drab på medarbejdere på botilbud, understreger, at der er en udfordring i at sikre trygge og gode rammer for såvel beboere som medarbejdere på botilbud. Samtidig viser analyser, at der generelt eksisterer et højt niveau af vold og trusler om vold i dagligdagen på botilbud. På den baggrund er der skærpet fokus på, om den eksisterende indsats på botilbuddene, i psykiatrien og i samarbejdet herimellem kan rumme og håndtere behovene hos en mindre gruppe borgere med særligt komplekse problemstillinger, som lever et relativt kaotisk liv med stor ustabilitet, gentagne ind- og udskrivninger fra psykiatriske afdelinger samt risiko for gentagen kriminalitet. Regeringen, KL og Danske Regioner er på baggrund heraf enige om, at der er brug for en styrket voldsforebyggende indsats på botilbud. Med økonomiaftalerne for 2017 var parterne enige om i fællesskab at belyse tiltag med henblik på en forbedret indsats på området, herunder mulige nye tilbudsformer med en klar ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner. På baggrund heraf nedsatte regeringen en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KL, Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, der fik til opgave at belyse tiltag, der kan forbedre indsatsen på området. Forslagene skulle fremlægges inden udgangen af august Det fremgår endvidere af økonomiaftalerne for 2017, at Danske Regioner og KL er enige om at etablere en task force, der understøtter botilbuddene i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder frem mod implementering af de nye konkrete tiltag. Arbejdsgruppen har belyst en række forskellige løsningsmuligheder til de eksisterende udfordringer på området. Arbejdsgruppen er på baggrund heraf enige om, at der er behov for at sikre, at en mindre målgruppe af borgere med udadreagerende, truende og uforudsigelig adfærd, svære psykiske lidelser og eventuelt samtidigt misbrug og/eller dom til behandling modtager en særlig indsats. Arbejdsgruppen er samtidig enige om, at der er behov for en mere generel voldsforebyggende indsats. Arbejdsgruppen peger på 8 indsatsområder: 1. Etablering af en ny tilbudsform for en mindre gruppe af borgere med svær psykisk lidelse, udadreagerende adfærd og særligt komplekse problemstillinger 2. Styrkede kompetencer og forbedring af arbejdsmiljøet på botilbud 3. Styrket sammenhæng i indsatsen mellem den regionale psykiatri og botilbud 4. Styrket indsats for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug 5. Intensiveret samarbejde om retspsykiatriske patienter 6. Styrket sundhedsfaglig rådgivning på botilbud og let adgang til psykiatrisk udredning 7. Målrettet visitation i kommunerne 8. Styrket indsats mod kriminalitet i og omkring botilbud Mens indsatsområde 1 adresserer en mindre og specifikt afgrænset målgruppe, peges der i anbefalingerne til indsatsområde 2-8 på initiativer til en bredere og mere generel voldsforebyggende indsats. 3

131 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -4 af Etablering af en ny tilbudsform for en mindre gruppe af borgere med svær psykisk lidelse, uadreagerende adfærd og særligt komplekse problemstillinger Det er afgørende, at både medarbejdere og beboere på landets botilbud kan føle sig sikre og trygge i deres dagligdag. En mindre målgruppe af borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd og komplekse problemstillinger, herunder i nogle tilfælde misbrug og/eller dom til behandling, kan have behov for en særlig koncentreret, stabil og helhedsorienteret indsats for at forebygge voldsepisoder og trusler om vold. Behov, som har vist sig vanskelige at håndtere inden for rammerne af eksisterende botilbud. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der etableres en ny tilbudsform for en mindre målgruppe, der er karakteriseret ved udadreagerende, truende og voldelig adfærd, svær psykisk lidelse og komplekse sociale problemer, ofte problemer med misbrug, afbrudte behandlingsforløb og mange eller lange indlæggelser samt i nogle tilfælde dom til behandling. KL s politiske tilslutning til den beskrevne model, herunder til hvem der skal drive tilbuddet, visitation, finansiering mv. sker under forudsætning af, at tilbuddet etableres med hjemmel i sundheds- og psykiatrilovgivningen, i tilknytning til den regionale behandlingspsykiatri og med et relevant behandlingsindhold. Danske Regioner er indstillet på, at regionerne varetager driften af en ny tilbudsform for den beskrevne målgruppe. Det kræver, at der er tilstrækkelige økonomiske forudsætninger for løsning af opgaven. Danske Regioner må derfor tage et tydeligt forbehold i forhold til de økonomiske rammer for opgaven. Kerneopgaven er social rehabilitering med fokus på misbrugsbehandling, og samtidig skal de borgere, som visiteres til tilbuddet, løbende modtage den ambulante psykiatriske behandling, som er relevant. Dette skal håndteres i stabile rammer, som sikrer høj faglig kvalitet og skaber den fornødne sikkerhed for såvel personale som borgere i tilbuddet. Danske Regioner forudsætter på den baggrund, at den nye tilbudsform lovgivningsmæssigt forankres i serviceloven. Formål og indhold i en ny tilbudsform Formålet med en ny tilbudsform er gennem mere faste rammer at understøtte stabile behandling- og rehabiliteringsforløb for borgere, der ofte lever relativt kaotiske liv med afbrudte behandlingsforløb, misbrug, store udsving i den mentale tilstand, er udadreagerende og voldelige i deres adfærd og i yderste konsekvens heraf tvangsindlægges flere gange. Der er tale om en ny tilbudsform, der for en mindre målgruppe skal være bindeled mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatriske botilbud. Der er nedenfor beskrevet forslag til indhold i en ny tilbudsform. Tilbudsformen kan, som noget nyt, rumme både den behandlingsmæssige og socialfaglige indsats, misbrugsbehandlingen og kriminalitetsforebyggelse under samme tag. Indsatsen samles om borgeren, så borgeren tilbydes en helhedsorienteret indsats og ikke selv skal opsøge og møde op til behandling. Det daglige personale i en ny tilbudsform vil være sundhedsfagligt personale, der kan håndtere behandlingsmæssige problemstillinger, medicinhåndtering mv., og socialfagligt personale, der arbejder målrettet med rehabilitering og understøttelse af borgerens funktions- og mestringsevne og sociale kompetencer. Samtidig vil 4

132 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -5 af 15 misbrugsbehandling indgå som en central del af tilbudsformen, og der vil være fokus på en terapeutisk indsats ved psykologer, ergo- eller fysioterapeuter. Den nye tilbudsform skal have fokus på arbejdspladsens fysiske rammer, herunder flugtveje og sikrede personalerum og generelt fysiske rammer, der minimerer risikoen for konfliktoptrapning. I den nye tilbudsform skal der endvidere være fokus på systematisk voldsforebyggelse i planlægning og tilrettelæggelse af det daglige arbejde, herunder i forhold til at gennemføre risikovurderinger, håndtering af alenearbejde og sikring af hurtig og effektiv hjælp. Personalet klædes på i forhold til arbejdet med målgruppen ved anvendelse af metoder til forebyggelse af voldsepisoder og magtanvendelse samt i forhold til reglerne på arbejdsmiljøområdet. Der skal på den nye tilbudsform være særlig opmærksomhed på at forebygge vold i forbindelse med situationer, hvor der anvendes magtbeføjelser. Forebyggelsen af vold skal løbende evalueres og eventuelt justeres. En ny tilbudsform kan suppleres af en sammentænkning af borgerens planer på tværs af lovgivninger og sektorer, og en helhelhedsorienteret indsats sikres bedst, hvis der udarbejdes én samlet og koordineret plan for borgere på den nye tilbudsform. I afgrænsede perioder kan der endvidere være behov for at gøre brug af afgrænsede og definerede beføjelser over for den enkelte borger for at understøtte stabilitet i behandling og rehabilitering og for at skærme borgeren fra rusmidler og farlige genstande og dermed nedbringe risikoen for vold. For at sikre en bedre behandling og indsats samt forebygge voldsepisoder er der behov for, at rusmidler og skarpe genstande ikke kan medbringes på den nye tilbudsform. Ligesom besøgende kan blive bedt om at efterlade overtøj og tasker. En ny tilbudsform kan oprettes som et delvist lukket tilbud, hvor personalet i afgrænsede perioder og med et klart tilsigtet formål for øje kan gøre brug af besøgsrestriktioner, åbning og kontrol af post, undersøgelse af beboerens opholdsrum og ejendele, kropsvisitation, tilbageholdelse, tilbageførsel, personlig skærmning, tvungen opfølgning og aflåsning af yderdøre samt værelsesdøre. Anvendelsen af beføjelser er altid sidste udvej og skal stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Alle indgreb vil skulle registreres, og der skal ske en systematisk opfølgning herpå, ligesom borgerens retssikkerhed skal sikres via klageadgang og mulighed for løbende domstolsprøvelse. Tilbuddets faglige kvalitet og indhold skal ligeledes underlægges løbende tilsyn. Hensigten med en ny tilbudsform vil være at sikre bedre og mere stabile behandlings- og rehabiliteringsforløb for målgruppen og dermed forebygge genindlæggelser og tvangsindlæggelser og herved medvirke til at nedbringe den samlede anvendelse af tvang. Samtidig er det et klart formål med den nye tilbudsform at forebygge vold og trusler om vold. 5

133 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -6 af 15 For at sikre, at det udelukkende er en mindre målgruppe med særlige behov, der visiteres til tilbudsformen, bør der opsættes klare og tydelige visitationskriterier for den nye tilbudsform. Arbejdsgruppen peger på følgende kriterier som relevante: at borgeren er til fare for andre og er uforudsigelig i sin adfærd at borgeren har svær psykisk lidelse at borgeren har nedsat psykisk funktionsevne og/ eller svære sociale problemer og at borgeren har gentagne indlæggelser på psykiatriske afdelinger eller minimum én længerevarende indlæggelse på psykiatrisk afdeling bag sig. I en samlet vurdering skal også indgå en vurdering af borgerens eventuelle udfordringer med misbrug samt evt. behandlingsdom og risici for kriminalitetsrecidiv. Arbejdsgruppen peger på, at der, af hensyn til borgerens retssikkerhed, senest 6 måneder efter visitation til tilbudsformen og herefter løbende og minimum hver 6. måned skal ske en revurdering af, om borgeren fortsat opfylder kriterierne. En borger skal udskrives fra tilbudsformen, når vedkommende ikke længere opfylder kriterierne herfor. Det er herefter borgerens handlekommune, der i samspil med borgeren, skal sikre en god overgang til eksempelvis et botilbud i forbindelse med visitation til tilbud efter serviceloven. Rammerne for en ny tilbudsform Arbejdsgruppen har desuden drøftet lovgivning, visitationskompetence, organisatorisk placering samt økonomi og finansiering af en ny tilbudsform. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at driften af den nye tilbudsform skal varetages af regionerne. Finansieringsansvaret skal afspejle, at der er tale om en målgruppe, der både hører til i den regionale psykiatri og den kommunale socialpsykiatri samt eventuelt modtager misbrugsbehandling. Finansieringsmodellen skal endvidere sikre sammenhæng mellem beslutnings- og finansieringsansvar. Der er på denne baggrund enighed om, at kommunerne skal oppebære hovedansvaret for finansieringen, men at der samtidig skal sikres en regional medfinansiering af pladserne på tilbudsformen. Finansieringen afspejler også parternes nuværende udgifter til målgruppen. Driftssikkerhed for regionerne sikres via rammeaftale mellem kommuner og regioner, som forhandles fx årligt. Arbejdsgruppen foreslår en fælles visitation til den nye tilbudsform. Det kan være ved, at der i hver region etableres et visitationsforum bestående af blandt andet repræsentanter fra kommune og region, fra tilbudsformen, faglige eksperter og i tilfælde hvor borgeren har en dom også en repræsentant fra Kriminalforsorgen. Visitationsforummet udarbejder en indstilling til kommunen, som herefter tager endelig stilling til borgerens visitation. Da kommunen i sidste ende har hovedansvaret for finansieringen, vil det også være kommunen, der har den sidste stemme. Arbejdsgruppen har overvejet, hvor mange pladser, der skal etableres i den nye tilbudsform. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det er vigtigt at sikre det rette antal pladser, så målgruppen modtager den rette indsats. Samtidig er arbejdsgruppen - henset til en relativt høj takst for disse pladser - opmærksom på nødvendigheden af en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse. 6

134 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -7 af 15 Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres op mod 150 pladser til denne målgruppe. Arbejdsgruppen vurderer, at den nye tilbudsform vil kunne etableres fra begyndelsen af Herudover aftales den løbende tilpasning af kapaciteten i rammeaftalerne mellem regioner og kommuner. Arbejdsgruppen anbefaler, at lovgivning for og rammerne om en ny tilbudsform evalueres fx efter 3 år. Arbejdsgruppen har endvidere drøftet lovophæng for den nye tilbudsform, men der er ikke opnået enighed herom. Følgende muligheder er drøftet: 1. Hjemmelsgrundlaget tilvejebringes i regi af sundheds- og psykiatrilovgivningen KL argumenterer for denne model. 2. Hjemmelsgrundlaget tilvejebringes i regi af serviceloven og med hjemmel til beføjelser i en særlig magtanvendelseslov. Danske Regioner argumenterer for denne model. 3. Hjemmelsgrundlaget tilvejebringes i regi af ny hovedlov Staten argumenterer for, at der med udgangspunkt i, at der tale om en ny tilbudsform, kan argumenteres for at hjemmelsgrundlaget tilvejebringes via en ny hovedlov, der regulerer rammer og indhold i tilbuddet. Såfremt den nye tilbudsform reguleres i ny hovedlov argumenterer KL for, at denne placeres på Sundheds- og Ældreministeriets ressortområde. Danske Regioner argumenterer for, at denne placeres under Social- og Indenrigsministeriets ressort. Taskforcen Frem mod etableringen af den nye tilbudsform kan der fortsat være udfordringer med den beskrevne målgruppe på botilbuddene. På baggrund heraf anbefaler arbejdsgruppen: At KL og Danske Regioner i hver region etablerer en særlig task force der frem mod etableringen af tilbudsformen skal tilbyde målrettet vejledning til botilbud i forbindelse med risiko for voldsepisoder. Task forcen vil blive sammensat af en gruppe ressourcepersoner inden for det pædagogiske, psykologiske, psykiatriske og kriminalitetsforebyggende felt, som på baggrund af konkret efterspørgsel kan rådgive ledelse og personale på botilbud i forhold til voldsforebyggelse. Behovet for rådgivning kan for eksempel opstå i situationer, hvor et botilbud oplever udfordringer med at sikre en tilstrækkelig helhedsorienteret indsats for borgere i risiko for udadreagerende adfærd. Eller det kan være i situationer, hvor arbejdsmiljøet/bomiljøet er svært påvirket af risici omkring konkrete borgere. 7

135 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -8 af Styrkede kompetencer og forbedring af arbejdsmiljøet på botilbud Det daglige arbejde med borgere med komplekse psykiske og sociale problemstillinger og mulig uadreagerende adfærd stiller store krav til personale- og ledelsesmæssige kompetencer på botilbuddene. For at forebygge vold vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for at sikre et målrettet og systematisk fokus på denne problemstilling på botilbuddene. Centralt i arbejdet med at forebygge vold på botilbud er de nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem, der færdiggøres i I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen: At der iværksættes en særlig implementeringsindsats fx et indsatsteam i regi af Socialstyrelsen, der kan gennemføre voldsforebyggende forløb og tilbyde støtte, vejledning og undervisning på botilbud i hele landet. Indsatsen skal sikre kompetenceudvikling blandt ledere og medarbejdere på botilbud i forhold til bl.a. voldsforebyggende metoder, sundheds- og psykiatrifaglig viden og skal ligeledes indeholde et målrettet fokus på løbende evaluering samt eventuelt justering og forbedring af arbejdsmiljøindsatsen. Derudover anbefaler arbejdsgruppen: At der på baggrund af de nationale retningslinjer udarbejdes undervisningsmateriale om voldsforebyggelse i praksis målrettet relevante uddannelser og de tilsynsførende på området. Arbejdet med borgere med svære psykiske lidelser stiller ligeledes store krav til personalets viden om sygdomstegn- og symptomer for løbende at kunne vurdere den enkelte borgers mentale tilstand. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At der ses på muligheden for at etablere tilknytning af en fast læge til de enkelte botilbud, der er målrettet borgere med psykiske lidelser. Socialtilsynene har til opgave at føre tilsyn med den faglige kvalitet på de enkelte botilbud, mens Arbejdstilsynet skal tilse, at arbejdsgiverne lever op til deres forpligtelser på arbejdsmiljøområdet. Arbejdsgruppen anbefaler: At styrke samarbejde og koordination mellem Arbejdstilsynet og socialtilsynene. Samarbejdet mellem Arbejdstilsynet og socialtilsynene kan styrkes gennem en koordinering af deres aktiviteter i forhold til tilsyn på botilbud og mere systematiske aftaler om gensidig underretning mellem Arbejdstilsynet og socialtilsynene. Samtidig kan Arbejdstilsynet og socialtilsynene holde fælles informationsmøder om forebyggelse af vold for medarbejdere og ledere på botilbuddene samt hos forvaltningen i kommuner og regioner. 8

136 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -9 af Styrket sammenhæng i indsatsen mellem den regionale psykiatri og botilbud Der ses i nogle tilfælde manglende koordination og sammenhæng i indsatsen i forbindelse med borgerens overgang fra den psykiatriske afdeling til et kommunalt botilbud, hvor nødvendige oplysninger om borgerne ikke altid videregives eller modtages. Der er i dag mulighed for at videregive oplysninger mellem myndigheder i en række tilfælde. For at sikre at alle parter i samarbejdet om borgere med psykiske lidelser og sociale problemstillinger kender til disse regler anbefales det: At der udarbejdes en vejledning over reglerne for videregivelse af oplysninger om borgeren målrettet medarbejderne på området, herunder også oplysninger om dom, mentalundersøgelse og konkrete vilkår til dom mv. Arbejdsgruppen vurderer, at der behov for at styrke samarbejdet mellem den regionale psykiatri og socialområdet særligt i forbindelse med patienters udskrivning. Opgørelser viser, at der er store regionale forskelle i brugen af eksisterende redskaber som udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der skal benyttes i forbindelse med udskrivning fra en psykiatrisk afdeling for borgere, der har behov for flere indsatser, som vurderes ikke at følge sin behandling. Arbejdsgruppen anbefaler: At Sundhedsstyrelsens Task Force for Psykiatriområdet får til opgave i efteråret 2016 at komme med anbefalinger til, hvordan brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner kan øges samt, om der evt. via lovgivning - er behov for at udvide målgruppen, der er omfattet af disse værktøjer. Der er samtidig behov for et tæt samarbejde mellem kommuner, region og i relevante tilfælde Kriminalforsorgen for at sikre, at borgerne får en god overgang mellem de forskellige indsatser. For at sikre bedre forløb anbefaler arbejdsgruppen: At det på baggrund af erfaringerne med KL og Danske Regioners task force overvejes at etablere et formaliseret samråd i hver region med deltagelse af regioner, kommuner og i tilfælde med retspsykiatriske patienter også Kriminalforsorgen om borgere med psykiske lidelser og særligt komplekse problemstillinger på botilbud. For borgere med svære psykiske lidelser og komplekse problemstillinger kan det være svært og krævende at overskue og få overblik over de forskellige indsatser og behandling. For at hjælpe borgeren bedst muligt og får at sikre gode overgange og sammenhæng anbefaler arbejdsgruppen: At der i forbindelse med udarbejdelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner udpeges en overordnet kontaktperson blandt de behandlere og kontaktpersoner, der allerede er tilknyttet borgeren. At der ses på, om der kan ske en sammenlægning af planer for borgere med svære psykiske lidelser og komplekse problemstillinger. 9

137 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -10 af Styrket indsats for mennesker med psykisk lidelse og samtidigt misbrug Misbrug vurderes at udgøre en væsentlig risikofaktor for vold på botilbud. Et parallelt misbrug for borgere med svær psykisk lidelse kan medføre, at borgeren får store udsving, en kaotisk hverdag og i forbindelse med indtag af alkohol og/eller stoffer kan borgerens sindstilstand ændres markant, og borgerens adfærd kan blive uforudsigelig. Endvidere kan effekterne af behandlingen aftage, såfremt borgeren har et parallelt misbrug. Det er overordnet kommunerne, der har ansvaret for misbrugsbehandlingen. Dog har regionerne ansvaret for misbrugsbehandling under sygehusindlæggelse samt for akut, kompliceret afrusning og behandling af akut alkoholforgiftning. Den regionale psykiatri har til tider vanskeligt ved at give personer, der både har et misbrug og en psykisk lidelse, relevante behandlingstilbud. Misbruget kan opleves som en barriere for behandlingen af den psykiske lidelse. På samme måde kan mennesker med psykisk lidelse opleves som vanskeligere at behandle for deres misbrug i den kommunale misbrugsbehandling. På den måde risikerer borgerne at falde mellem to stole. Regioner og kommuner er forpligtet til, via sundhedsaftalerne, at indgå aftale om indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser og et samtidigt misbrug, herunder udarbejde koordinerede indsatsplaner. For at sikre gode forløb og sammenhæng i indsatsen for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug anbefaler arbejdsgruppen, at samarbejdet om borgeren og arbejdet med de koordinerede indsatsplaner styrkes. Konkret foreslår arbejdsgruppen: Fælles undervisningsforløb for medarbejdere i den regionale psykiatri, på botilbud og i den kommunale misbrugsbehandling. For at understøtte et bedre samarbejde mellem misbrugsbehandlingen og den regionale psykiatri har KL og Danske Regioner politisk aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe for at se på fælles screeningsværktøjer eller en positiv-liste over anerkendte screeningsredskaber og en arbejdsgang for borgere med både en rusmiddelafhængighed og en psykisk lidelse. Arbejdsgruppen anbefaler: At KL og Danske Regioner arbejder for at sikre fælles screeningsværktøjer lokalt, hvor borgere, som et led i misbrugsbehandlingen, screenes for psykiske lidelser for at igangsætte relevante undersøgelser og behandling. Socialstyrelsen har i regi af den nationale koordinationsstruktur til opgave at følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen vil på baggrund af den aktuelle udvikling på området iværksætte en beskrivelse af målgruppen af socialt udsatte borgere med svære psykiske vanskeligheder, omfattende misbrug og komplekse sociale problemer og målgruppens behov for en højt specialiseret indsats med henblik på at vurdere, hvorvidt målgruppen aktuelt bør være omfattet af den nationale koordinationsstruktur. Arbejdsgruppen anbefaler: At det via den nationale koordinationsstruktur undersøges nærmere, om der er tilstrækkelig viden og de nødvendige kompetencer i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. 10

138 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -11 af Intensiveret samarbejde om retspsykiatriske patienter Nogle af beboerne på botilbud har tilknytning til retspsykiatrien og Kriminalforsorgen på grund af begået kriminalitet. Der er behov for at se på, hvordan samarbejdet mellem psykiatrien, Kriminalforsorgen og botilbuddene kan styrkes i forhold til at sikre håndhævelse af vilkår for dom, herunder at følge behandling, undgå misbrug og tilbagevendende kriminalitet. Arbejdsgruppen anbefaler: At vejledningen til den regionale psykiatri og botilbud om Kriminalforsorgens myndighedsarbejde øges. Det foreslås bl.a., at den øgede vejledning kan bestå af en sammenskrivning af gældende vejledninger og cirkulærer samt samarbejdspraksisser. Vejledningen udarbejdes til brug for at understøtte samarbejdet om borgere med behandlingsdom både på den nye tilbudsform nævnt indledningsvist, men også for borgere på botilbuddene efter servicelovens 107 og 108 samt almenboliglovens 105. For at styrke samarbejdet om retspsykiatriske patienter anbefaler arbejdsgruppen endvidere: At der udarbejdes lokale formaliserede samarbejdsaftaler mellem region, kommuner og Kriminalforsorgen i Frihed. Det foreslås, at der etableres lokale formaliserede samarbejdsaftaler mellem region, kommuner og Kriminalforsorgen i Frihed som led i sundhedsaftalen. Aftalen skal overordnet beskrive samarbejdet og giver plads til lokale aftaler og implementering. Aftalen skal have særligt fokus på opgave- og ansvarsfordeling samt samarbejde og kommunikation mellem de involverede parter. For at sikre hensigtsmæssige og sammenhængende behandlingsforløb for retspsykiatriske patienter foreslås det, at samarbejdet skal indebære kontinuerlige samarbejdsmøder med deltagere fra regionerne, kommunen og Kriminalforsorgen i Frihed, hvor hver enkelt borger drøftes løbende, og hvor forventningerne til de involveredes indsats afstemmes. Dette bør så vidt muligt ske i regi af eksisterende samarbejdsfora. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere: Efteruddannelse for ansatte i psykiatrien, kommuner og Kriminalforsorgen som arbejder med mennesker med psykisk lidelser og en behandlingsdom. Det kan overvejes at indføre et fælles efteruddannelses- og netværksforløb for ansatte, som arbejder med mennesker med psykiske lidelser og en behandlingsdom på tværs af rets- og sygehuspsykiatrien, socialpsykiatrien, distriktspsykiatrien og Kriminalforsorgen. Formålet med efteruddannelsen er, at tværfagligt og tværsektorielt personale, der beskæftiger sig med behandlingsdømte mennesker med psykiske lidelser, får en vidensbaseret faglig opdatering og får mulighed for at videreudvikle deres metodiske, teoretiske og refleksive kompetencer i relation til deres professionelle virke. Endvidere er formålet at skabe et fundament for et samarbejde mellem regionerne, kommunerne og Kriminalforsorgen med henblik på en forståelse for de respektive sektorers lovgivning og praksis på området samt samarbejdsmodeller i forhold til fx handleplaner. Der kan hentes inspiration fra FILIPINE-uddannelsen, der løb fra november 2007 til januar 2010, og blev afviklet i alle 5 regioner for medarbejdere i psykiatrien, kommunerne og Kriminalforsorgen. 11

139 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -12 af 15 Politiets samarbejde med de sociale myndigheder, socialpsykiatrien og den regionale psykiatri, som led i indsatsen over for socialt udsatte personer i medfør af retsplejelovens 115 (PSP-samarbejdet), udgør et væsentligt samarbejdsforum for tilrettelæggelse af en koordineret indsats med henblik på at sikre, at disse personer hjælpes på den rigtige måde og at forebygge, at de pågældende personer udvikler (eller fortsætter) en kriminel adfærd. Arbejdsgruppen anbefaler derfor: At styrke myndighedssamarbejdet om retspsykiatriske patienter ved at udvide PSPsamarbejdet, således at kriminalforsorgen mere systematisk inddrages i samarbejdet. Det foreslås, at PSP-samarbejdet, i højere grad end i dag inddrager Kriminalforsorgen i Frihed. For så vidt angår den del af målgruppen for etablering af en ny tilbudsform, der samtidig er klienter hos Kriminalforsorgen, skal Kriminalforsorgen involveres systematisk i samarbejdet. Det kan overvejes, at Kriminalforsorgen gøres til en fast aktør i PSP-samarbejdet. 12

140 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -13 af Styrket sundhedsfaglig rådgivning på botilbud og let adgang til psykiatrisk udredning Det er vigtigt, at der på botilbuddene er en let adgang til psykiatrisk udredning og sundhedsfaglig rådgivning for afklaring af, om borgeren bør indlægges, eller om der skal iværksættes tiltag, der forebygger, at borgerens situation forværres evt. via ordningen med tvungen opfølgning under psykiatriloven. Det gælder særligt borgere med svære psykiske lidelser og komplekse problemstillinger, der ofte er særligt udsatte og kan opleve store udsving i deres tilstand og evt. har svært ved at opretholde behandlingen. Adgang til hurtig sundhedsfaglig afklaring og rådgivning kan bidrage til en højere grad af stabilitet i borgerens forløb, herunder færre genindlæggelser og mindre anvendelse af tvang. Rådgivningen bidrager endvidere til at supplere kompetencerne hos de ansatte på botilbuddene. Arbejdsgruppen anbefaler: At regional faglig rådgivning og sparring til medarbejderne på botilbuddene i forhold til en mindre gruppe borgere, udbygges og formaliseres. De konkrete rammer og vilkår aftales mellem parterne lokalt og kan omfatte telefonrådgivning (hotline), mailsparring og telekonferencer. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere: At regionernes udgående psykiatriske funktioner (akut-, subakut og non-akutte) indtænkes i rådgivningen med henblik på at vurdere eventuelt behov for indlæggelse eller stabiliserende tiltag over for borgere med svære psykiske lidelser i botilbud. 13

141 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -14 af Målrettet visitation i kommunerne Det er afgørende, at kommunerne i visitationen af en borger nøje vurderer, om det valgte botilbud kan håndtere borgerens problemstillinger. I visitationen skal der være fokus på at udarbejde en detaljeret handleplan, der tydeligt beskriver borgerens behov, funktionsevne og adfærd, herunder potentielt udadreagerende adfærd. Regeringen vil derfor understøtte en mere systematisk brug af handleplaner i den kommende reform af serviceloven. Hertil anbefaler arbejdsgruppen: At der skal sættes fokus på at udarbejde fyldestgørende handleplaner og videregive information om borgens adfærd til botilbud i de nationale retningslinjer. Samtidig er det vigtigt, at kommunerne ved en ændring i borgerens tilstand, herunder eksempelvis misbrug, hvor vedkommende vurderes at være til fare for andre og til skade for behandlings- og rehabiliteringsmiljøet på tilbud af hensyn til såvel borgeren som vedkommendes medbeboere og personale på botilbuddet har mulighed for at omvisitere til et tilbud, der bedre understøtter borgerens behov. Derfor anbefaler arbejdsgruppen: At justere reglerne for kommunernes mulighed for at flytte beboere med en psykisk lidelse der har en udadreagerende og uforudsigelig adfærd uden samtykke af hensyn til såvel borgerens egen- og øvrige beboeres sikkerhed 1. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en justering af reglerne vil skulle afvejes i forhold til hensynet til borgerens retssikkerhed, og at tilbuddet er at betragte som borgerens eget hjem. 1 Det følger heraf, at justeringen ikke vil omfatte borgere, der alene har en fysisk og/eller kognitiv funktionsnedsættelse. 14

142 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 1 - Side -15 af Styrket indsats mod kriminalitet i og omkring botilbud Det er afgørende, at der er et godt samarbejde med det lokale politi. Botilbud efter servicelovens 107 og 108 har ikke beføjelser til at skærme beboere mod misbrug og kriminalitet, hvilket udfordrer en understøttelse af fortsat behandling samt en sikring af faste og stabile rammer for borgerne. Arbejdsgruppen anbefaler: At der udarbejdes lokale aftaler mellem de sociale myndigheder og politiet. De sociale myndigheder og politikredsene bør i relevant omfang lave lokale aftaler, med henblik på et forstærket samarbejde om, hvordan man konkret griber opgaven an i forhold til kriminalitet på og omkring botilbuddene. Der kan f.eks. indgås aftaler om afholdelse af dialogmøder mellem de ansatte og politiet om bl.a. handlemuligheder og indsatser til forebyggelse af vold på botilbuddet. Politiet kan desuden give anbefalinger til tryghedsskabende initiativer som risikovurdering, medarbejdernes egen sikring, ydre og indre indretning, flugtveje, sikringsrum, overfaldsprocedure mv. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere: At der udarbejdes actioncards for anmeldelser som led i det lokale samarbejde med politiet om anmeldelsesprocedurer. Et actioncard vil indeholde en kort og overskuelig vejledning om anmeldelsesprocedurer opstillet i punktform. Formålet hermed er at sikre, at politiet får de relevante oplysninger og hurtigere kan afklare gerningsindholdet mv. og skabe en ensartet anmeldelsesprocedure. 15

143 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 2 - Side -1 af 6

144 Punkt nr. 8 - Drøftelsessag: Fællesmøde mellem PSU og TVÆRS om forebyggelse af vold i botilbud Bilag 2 - Side -2 af 6