En pjece om praksissamarbejde

Transkript

1 jde e b r a am s e en r l e o k M s e k l o f mellem ddannelsen u r e r æ l og En pjece om praksissamarbejde 1

2 Praksissamarbejde et nyt begreb Med denne pjece vil vi gerne informere om og inspirere til samarbejde mellem læreruddannelsen i UCC og skolen. Regeringen indgik 1. juni 2012 en aftale om en ny læreruddannelse. En af intentionerne med aftalen er at skabe en uddannelse, hvor de kommende lærere bliver klædt bedre på til at løse læreropgaver i skolen. Der skal mere folkeskole i læreruddannelsen, uddannelsen skal være mere praksisnær og kommuner og skoler skal i højere grad end tidligere være med til at løfte denne opgave. Som en følge af intentionerne i aftalen om den ny læreruddannelse har Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU) og Kommunernes Landsforening (KL) indgået en aftale om professionshøjskolernes samarbejde med kommuner og skoler om praktik og praksissamarbejde. Denne aftale er fulgt op af partnerskabsaftaler mellem UCC og de kommuner og skoler, som UCC samarbejder med om at uddanne lærere. I begge aftaler bruges begrebet praktikvirksomhed, der dækker over såvel praktik som praksissamarbejde. Vi ønsker med denne pjece at sætte fokus på praksissamarbejdet, fordi det er en ny opgave, som professionshøjskoler, kommuner og skoler skal løfte i fællesskab, og fordi vi finder praksissamarbejdet helt afgørende for at kunne lave en god læreruddannelse. Praksissamarbejde finder sted mellem lærerstuderende, deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og ledelse på en skole. Praksissamarbejde skal bidrage med ny viden og inspiration til undervisning og læring både i skolen og på læreruddannelsen. Undervisere fra læreruddannelsen og lærere i skolen vil i et praksissamarbejde samarbejde om et fælles fagligt fokus eller en problemstilling, som begge parter kan have en interesse i at samarbejde om og finde mulige handleforslag til. Eksemplerne i denne pjece viser, at praksissamarbejdet kan antage mange former, og vores erfaring er, at der på tværs af forskellighederne i projekterne er en række fælles og positive træk ved praksissamarbejde. Vi ser frem til i de kommende år at udvikle praksissamarbejdet i fællesskab med vores praktikskoler og med underviserne i læreruddannelsen. Mange hilsner fra praktikledelsen på Blaagaard/KDAS og Zahle 2

3 I pjecen er det muligt at læse om Konkrete eksempler på praksissamarbejde Praksissamarbejdets kvaliteter Forskellige former for praksissamarbejde - Praksissamarbejde som et undersøgelsesrum - Praksissamarbejde som afprøvning af konkrete undervisningsforløb - Praksissamarbejde som løbende og drypvis deltagelse i skolens praksis - Praksissamarbejde som udviklingsprojekter - Tekster og cases fra skolen Praksissamarbejde i formelle rammer Praktikvirksomhed semester for semester - Praksissamarbejde og praktik på læreruddannelsens 1. og 2. studieår - Praksissamarbejde og praktik på læreruddannelsens 3. og 4. studieår Alle undervisningsmoduler på læreruddannelsen skal have relation til praksis Kontakt til praktikledere og praksissamarbejdskoordinatorer Bilag 1. Ressourcer til praksissamarbejdet 2. Hvem er hvem? Vejledning til anvendte titler og ansvarsområder 3. Læreruddannelsens struktur 3

4 Hvordan gør vi? Konkrete eksempler på praksissamarbejde Der har de senere år været fokus på at etablere et tættere samarbejde mellem skoler og læreruddannelsen i UCC. Mange skoler og lærere har været involveret i samarbejdsprojekter, og vi trækker i høj grad på erfaringerne fra disse tidligere projekter i implementeringen af den nye læreruddannelse og af praksissamarbejdet. For at give konkrete eksempler på hvilke muligheder, der kan være i denne form for samarbejde, præsenterer vi herunder 4 praksissamarbejdsprojekter: 1. Årgang. Praksissamarbejde i intromodulet: Intromodulet er et tværfagligt modul, som de studerende møder som noget af det første i deres uddannelse. De studerende skal gennem modulet opnå et kendskab til skole og lærerarbejde og en række studiekompetencer; fx faglig læsning, observation som metode, problemformulering og kildehåndtering. Et element i intromodulet består i mindre observationer af kommunikation og interaktion i klasserummet; eksempelvis klassesamtaler, relationer mellem lærer og elever eller lærerens klasseledelse. Observationerne finder sted på de studerendes kommende praktikskole. I denne form for praksissamarbejde er skolen således et rum for de studerendes undersøgelser. Desuden er gæstelæreroplæg en del af praksissamarbejdet i modulet. Her laver lærere fra de skoler der praksissamarbejdes med, oplæg på holdet. Herudover stiller samme lærer i fællesskab med skolens ledelse og/eller lærerkollegie en problemstilling fra skolens dagligdag til de studerende, som de gerne vil have nogle løsningsforslag til. Et bud på løsning af denne sidste opgave bliver præsenteret på skolen som afrunding på intromodulet. Udsagn fra studerende: Muligheden for at komme ud i praksissamarbejde er fuldstændig essentiel for mig som kommende skolelærer. Det at få lov at bruge sine nyligt tillærte evner, mærke hvad der virker, og hvad der ikke gør, kan ikke erstattes af nogen form for undervisning på læreruddannelsen. Samtidig gør det forholdsvis strukturerede forløb, hvor der er et specifikt formål med hvert enkelt besøg, at man ikke mister overblikket, De korte besøg sætter fantastisk meget i gang, men det at man let har mulighed for sparring og vejledning sikrer at man får det maksimale ud af disse besøg. Lærerfaget kan i højere grad end andre boglige uddannelser betragtes som et håndværk. Derfor er muligheden for at få hænderne i materien utrolig vigtig, simpelthen fordi den viden vi samler på læreruddannelsen først er ægte, når den er blevet givet videre til eleverne. Man bliver mindet om, at uanset læseplaner, skolereformer og karakterrytteri, så handler det i sidste ende om eleverne. Mads Skovgaard Andersen, studerende på Blaagaard/KDAS 4

5 "Man bliver mindet om, at uanset læseplaner, skolereformer og karakterrytteri, så handler det i sidste ende om eleverne." Udsagn fra lærer: Praksissamarbejdet giver mulighed for at de studerende både fagfagligt, didaktisk og pædagogisk kan undersøge praksis og allerede i intromodulet observere og forholde sig til lærerens praksisfelt og formulere og analysere problemstillinger knyttet hertil. I den ordinære praktik er fokus rettet mere mod de studerendes egne læreprocesser i klasserummet. Jeg har som gæstelærer i intromodulet undervist de lærerstuderende i klasseledelse og forholdt mig aktivt og refleksivt til det, jeg selv går og praktiserer til hverdag. Vi er på vej mod nye samarbejder, hvor vi alle sammen er inspireret til at bruge hinanden i et udviklings - og læringsperspektiv for elever, studerende, lærer og underviser. Cecilie Bo Nielsen, praktikvirksomhedskoordinator og praksissamarbejdslærer på Enghavegård Skole Udsagn fra underviser: Hvordan bliver vi gode observatører, og hvordan fastholder vi observationerne? Hvad kan vi blive klogere på gennem observation? I samarbejde med de studerende overvejer jeg hvad forskellige teoretiske valg betyder for hvad vi ser efter i klasserummet, og hvordan observationerne efterfølgende bearbejdes. Det er super svært at anvende teori! I tilknytning til praksissamarbejdet bliver denne udfordring min og de studerendes i fællesskab. Det bliver et fælles anliggende og en anledning til fælles overvejelser at skulle observere klasserumsinteraktion og efterfølgende bearbejde disse observationer. Det bidrager til praksisnærhed og til kvalitet i intromodulet at vores praksissamarbejdslærere fra skolerne laver oplæg på holdet om skole-hjemsamarbejde og klasseledelse. Charlotte Skafte-Holm, underviser i intromodulet på Blaagaard/KDAS 5

6 1. Årgang matematik. Møde mellem matematikfaglighed og -didaktik i folkeskole og på læreruddannelse. Matematikunderviser, Heidi Kristiansen, har i flere år samarbejdet med matematiklærerne på Kongevejens Skole om at bygge bro mellem det, der foregår i undervisningslokalet på læreruddannelsen, og det, der foregår i klasselokalet i skolen. Praksissamarbejdet finder sted på de studerendes kommende praktikskole og med de praktiklærere, de studerende senere vil blive tilknyttet. Både matematikunderviser og pædagogikunderviser på Zahle er ligeledes involveret i samarbejdet. De studerende kommer ud på skolen flere gange i semesteret forud for praktikken og observerer undervisning og varetager mindre undervisningssekvenser. Praktiklærerne deltager i dele af undervisningen på læreruddannelsen, hvor de får præsenteret de nyeste pædagogiske tiltag, og blandt andet er med i en paneldebat, hvor studerendes dilemmaer hentet i skolens virkelighed blev diskuteret af matematikunderviser, pædagogikunderviser og praktiklærer. Det giver de studerende en oplevelse af sammenhæng mellem læreruddannelse og praktikskole og en indsigt i den kompleksitet et lærerarbejde er. Ligesom paneldebatten viser, at der kan være mange forskellige måder at løse en konflikt, danne grupper til projektarbejde og varetage klasserumsledelse på. Det tætte samarbejdet affødte også muligheden for at lave skoleovertagelse på Kongevejens Skole. I forbindelse med overtagelsen afprøvede studerende fra både et 1. og et 2.årgangs matematikhold små undervisningssekvenser i matematik. Udsagn fra studerende Det har været rigtig godt at kunne bruge nogle oplevelser og erfaringer fra Kongevejens Skole, så man bedre har kunnet inddrage den teori, vi har lært og kunnet se en sammenhæng. Jeg har fået stor forståelse for, hvor meget der ligger bag det at være lærer. Jeg er virkelig glad for, at det er den her uddannelse, jeg har valgt. Det er fantastisk at binde erfaringer fra undervisningen op på virkelighed. Det er meget synligt, hvad jeg har lært, (arbejder som vikar), og jeg kan se forbedring hver gang. Der er flere dybder i lærerrollen, end jeg troede. Ann Heymann Hansen, studerende på Zahle. 6

7 *"Det er fantastisk at binde erfaringer fra undervisningen op på virkelighed." Udsagn fra skolelærer: Det var dejligt at få de studerende ud uden dagsorden og uden de store forventninger. Det var dejligt, at de bare var der, og at vi kunne lære hinanden stille og roligt at kende. De faldt ind i undervisningen og stillede nogle gode spørgsmål. Vi har fået skabt gode relationer til de studerende man kan godt spørge, uden at det er pinligt. Man engagerer sig mere i hinanden, hvis man ved, man kommer til at se hinanden flere gange i løbet af et år. Det er rart, at man får nogle andre relationer. Silke Stamer, matematiklærer på Kongevejens Skole i Virum. Udsagn fra underviser: Jeg oplever, at de studerende og jeg taler om både teori og praksis på en helt anden måde, når de studerende løbende kan trække deres egne konkrete erfaringer og oplevelser fra praktikskolen med ind i undervisningen på Zahle. Det giver noget helt andet, end når vi bruger andres praksis fx på video de får et målrettet blik i øjnene, og det bliver tydeligt for dem, hvorfor de uddanner sig til lærere. Det bliver naturligt for dem at tænke: Vi skriver lige til Silke og spørger, om Jeg oplever også, at det er en helt anden måde at komme på praktikbesøg og trepartssamtaler på praktiklærerne og jeg har faktisk et reelt samarbejde om at uddanne studerende til lærere, og jeg er ikke en mystisk en fra læreruddannelsen, for vi kender allerede hinanden. Heidi Kristiansen, underviser i matematik på Zahle. 7 7

8 3. Årgang geografi. Geografistuderende underviser elever ude i geografien. Igennem en årrække har geografistuderende fra UCC i små forløb undervist skoleelever i geografi ude i selve geografien. Emner og metoder er blevet aftalt i god tid imellem underviser, skolelærer og studerende. Fokus er eksempelvis på istidslandskaber og det geologiske kredsløb i forbindelse med uderumsundervisning og en ekskursion til kysten nær Rågeleje - nærmere bestemt stranden og landskabet ved Heatherhill. Desuden arbejder holdet med ekskursions- og uderumsdidaktik samt teorier om dialogisk læring. De studerende planlægger på forhånd workshopper som gennemføres på ekskursionen med eleverne. Eleverne undervises hjemmefra af deres skolelærer. Udsagn fra studerende: Geografi handler om natur og menneske. At skulle planlægge undervisning for en skoleklasse i geografi giver mig som studerende konkret erfaring i at tænke teori, faglig metode og praksis. Vi skulle arrangere og lave øvelser i naturen ved kysten og planlægge, hvad eleverne skulle undersøge og lære. Vi lærte at tænke i få begreber og at være praktiske. På en ekskursion kan man ønske sig sol, vi fik regnvejr - og gummistøvler er altid en udfordring også i 8. klasse. Særligt i geografi var sidegevinsten derfor også, at det gav indblik i og fremtidig lyst og mod til at tage på ekskursion og lave feltarbejde, som absolut er en vigtig del af geografiundervisningen. Kirsten Holm Andersen, tidligere studerende på Blaagaard/KDAS 8

9 "Et samarbejde hvor dialog, langsigtet planlægning og gensidig interesse er nøglen til udvikling." Udsagn fra skolelærer: Samarbejdet med de studerende og undervisere fra læreruddannelsen både udfordrer og inspirerer mig fagligt og didaktisk. Et sådan samarbejde fornyer og bekræfter min viden og tilgang til undervisningen. Det der sker i dialogen med de studerende og undervisere i forbindelse med planlægning og gennemførsel af undervisning, er, som jeg ser det, et tiltrængt supplement i en undervisningsverden, hvor tid til fordybelse og diskussion er en stor udfordring. Thomas Garfort, Syvstjerneskolen Udsagn fra underviser: De studerende og eleverne har været glade for praksissamarbejdet. De studerende især, fordi muligheden for at afprøve et konkret forløb uden andre krav end de geografifaglige lærerkompetencer har givet fokus, autenticitet og direkte afregning. Eleverne har fået mulighed for variation og fokus. Som Thomas Garfort fra Syvstjerneskolen udtaler: Jeg kan se at eleverne i høj grad husker disse forløb. Jeg og eleverne får et udbytte af samarbejdet. Dette bekræfter, at de studerende i deres evalueringer er yderst positive overfor praksissamarbejdet. Et samarbejde hvor dialog, langsigtet planlægning og gensidig interesse er nøglen til udvikling. Peter Mikael Bom Hansen, underviser i geografi ved Blaagaard/KDAS 9

10 4. Årgang religion. Afprøvning af konkrete undervisningsforløb. Fortælleværksted. Et 4.årgangs kristendomskundskab/religionshold arbejder med fortolkning af bibeltekster og gør sig didaktiske overvejelser over, hvordan man kan arbejde med bibelske fortællinger i en skolesammenhæng. Hvorvidt de metoder de studerende har valgt også vil kunne fungere i praksis må stå sin prøve, så derfor bliver to skoleklasser inviteret ind på Zahle med deres lærere. Holdet laver en fortælleworkshop med forskellige fortællestationer, hvor eleverne oplever vidt forskellige måder at arbejde med de bibelske fortællinger på efter hvert besøg på en fortællestation evaluerer eleverne de studerendes undervisning. Siden har et religionshold lavet fortælleværksted ude på skolerne. Udsagn fra studerende: I forbindelse med forløbet om bibelske fortællinger oplevede jeg, at fortælleværkstedet gav et konkret praktisk eksempel på en undervisningssituation. At have skoleklasser på besøg, til at deltage aktivt, er en kæmpe hjælp ift. at afprøve undervisning og derefter evaluere i større grupper. Dermed opnår du flere vinkler i evalueringen og holdet spreder inspiration med visuelle (meget konkrete) opvisninger. Det er lækkert at få nye ideer til ens kommende undervisning. Ulrik Kjertum Hansen, studerende på Zahle. 10

11 "Og så er det så livsbekræftende, når lyden af skolebørn lyder på læreruddannelsen, - det handler jo om børn!" Udsagn fra skolelærer: På Holmeagerskolen i Greve har vi flere gange haft glæde af at høre bibelske fortællinger fortalt af studerende fra Læreruddannelsen Zahle. Sidst var de studerende på besøg både i en 2.klasse og en 4.klasse, hvor de med ganske få virkemidler formåede at tryllebinde 25 elever. Et enkelt stykke mørkeblåt stof blev til et himmeltæppe og fortællingen kunne begynde. For eleverne var det en lille slags teaterforestilling og for de studerende var det en afprøvning ude i det virkelige liv. Vi på Holmeagerskolen glæder os allerede til næste gang. Marianne Mørch, religionslærer på Holmeagerskolen i Greve. Udsagn fra underviser: Målet er altid at lave praksisnær undervisning i religionsfaget, og i arbejdet med bibelske tekster og fortællinger blev de studerende sat til at udvikle øvelser på baggrund af grundige analyser af både det religionsfaglige indhold og med hensyntagen til de pædagogiske mål de satte sig. Mødet med rigtige skoleelever, der gav respons på de studerende fortællinger, var en evalueringsform, der på en meget kontant måde lærte de studerende, hvad der virker og ikke virker i praksis. For eleverne var det en mulighed for at agere som eksperter, da de jo på egen krop skulle være genstand for de studerendes fortælleværksteder og give de studerende respons efterfølgende. Og så er det så livsbekræftende, når lyden af skolebørn lyder på læreruddannelsen, - det handler jo om børn! Britta Kornholt, underviser i kristendomskundskab/religion på Zahle

12 + Praksissamarbejdets kvaliteter 12

13 Som det fremgår af eksemplerne kan praksissamarbejdet antage mange former og være af kortere og længere varighed. Det væsentlige er, at praksissamarbejdet er et udtryk for en ambition om mere samarbejde mellem praksis på læreruddannelsen og praksis på skolen. Praksissamarbejde er en didaktisk tænkning og en måde at undervise på. Typisk begynder et praksissamarbejde med at lærerstuderende, undervisere på læreruddannelsen og eventuelt skolelærere forbereder enten undervisning eller undersøgelse af pædagogisk praksis i skolen med afsæt i en valgt problemstilling, der er relevant for elevernes læring. Der kan i undersøgelsen være fokus på enkelte elever, på elevgrupper eller på forhold i undervisningen; fx brug af it. De lærerstuderende gennemfører undervisningen eller undersøgelsen i praksis, og ideelt set deltager både underviser og skolelærer i (en del af) denne gennemførelse. Erfaringerne og resultaterne evalueres og bearbejdes efterfølgende og gerne med deltagelse af alle tre parter. En styrke ved praksissamarbejdet er, at samarbejdet etablerer en direkte og konkret sammenhæng mellem det der arbejdes med i læreruddannelsen, og det der undervises i eller undersøges i skolen. Desuden giver praksissamarbejdet de studerende mulighed for at undervise eller undersøge med et afgrænset fokus, og for konkret at afprøve noget der har været arbejdet med i læreruddannelsen, ligesom praksissamarbejdet i mange tilfælde giver de studerende mulighed for at forholde sig opmærksomt og undersøgende til elevernes læreproces og læringsudbytte. I flere praksissamarbejder arbejder en mindre gruppe lærerstuderende sammen med en mindre gruppe elever dette skaber intense læringssituationer, hvor alle er nødt til at komme på banen. Fra skolens perspektiv giver praksissamarbejdet læreren mulighed for at indgå i faglige og didaktiske diskussioner med undervisere og studerende om eksempelvis det nyeste inden for faget, for at afprøve projekter, der organisatorisk set er vanskelige at gennemføre selv, og sidst men ikke mindst vil praksissamarbejdet ofte give læreren mulighed for at observere sine egne elever i konkrete læringssituationer. En situation lærere ofte er afskåret fra, når de selv står for undervisning og er på. 13

14 Forskellige former for praksissamarbejde Oversigten nedenfor er tænkt som inspiration til de skolelærere og UCC-undervisere, der skal i gang med planlægning af praksissamarbejde. Oversigten præsenterer forskellige former for praksissamarbejde og kun fantasien sætter grænser for mulige samarbejdsflader og -former. 1 Skolen som undersøgelsesrum Praksissamarbejdet kan være et undersøgelsesrum. I denne form for praksissamarbejde gennemfører de studerendes mindre empiriske undersøgelser i skolen og deler resultaterne med klassens lærere. Undersøgelserne kan have fokus på: - Observation af undervisning med fokus på kommunikation i klasserummet. - Observation af elever med henblik på at undersøge matematisk læring. - Interview af elever om deres syn på arbejdet med ældre litteratur i dansk - Observation af enkelte udvalgte elevers adfærd i klasserummet. 2 Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde kan etableres som et udviklingsprojekt. Projekterne kan være eksisterende projekter på praktikskolen eller på læreruddannelse, eller projekter som igangsættes af skolen, UCC-underviser eller af studerende fra læreruddannelsen. De studerende kan fx deltage i et projekt om udvikling af undervisningsmateriale, om brug af it i fagene eller om udvikling og gennemførelse af en projektuge på skolen. 14

15 Vejledningsforløb med elever eller klasser fra praktikskolen. 3 De studerende kan i denne form for praksissamarbejde eksempelvis: - Tilrettelægge, gennemføre og evaluere fx forsøg i fysik, idrætsforløb, oplæsningsworkshop i dansk eller afprøve af digitale læringsmidler. - Indsamle elevtekster på skolen. Og på baggrund af en analyse og vurdering af elevteksten give eleven skriftlig og/eller mundtlig respons. - Deltage i planlægning og gennemførelse af emneuger/dage. 4 Afprøvning af konkrete undervisningsforløb Denne form for praksissamarbejde består i at de studerende afprøver mindre undervisnings- eller vejledningsforløb med elever eller klasser fra praktikskolen. De studerende kan i denne form for praksissamarbejde eksempelvis: - Tilrettelægge, gennemføre og evaluere fx forsøg i fysik, idrætsforløb, oplæsningsworkshop i dansk eller afprøve af digitale læringsmidler. - Indsamle elevtekster på skolen. Og på baggrund af en analyse og vurdering af elevteksten give eleven skriftlig og/eller mundtlig respons. - Deltage i planlægning og gennemførelse af emneuger/dage. Tekster og cases fra skolen Praksissamarbejdet kan også foregå uden et fysisk møde mellem parterne. I denne form for praksissamarbejde arbejder de studerende på læreruddannelsen med forskellige typer af skriftlige eller videofilmede materialer; eksempelvis: - Skriftlige elevopgaver til analyse, bedømmelse og evt. skriftlig respons. - Årsplaner, lektionsplaner, forældrebreve, referater fra teammøder udarbejdet og formidlet af praksissamarbejdslæreren. - Videofilmet undervisning. - Cases eller problemstillinger fra skolen

16 Praksissamarbejde i formelle rammer Med den nye læreruddannelse 2013 stilles der som nævnt i indledningen krav om aftaler mellem professionshøjskolerne og kommunerne om praksissamarbejde og praktik i læreruddannelsen. I UCC er der indgået partnerskabsaftaler med de kommuner og skoler, som UCC samarbejder med. I partnerskabsaftalerne anvendes begrebet praktikvirksomhed. Praktikvirksomhedsbegrebet dækker over det samarbejde, der er mellem læreruddannelse og skole om læreruddannelse. Der er to former for samarbejde: 1. Praktik. Samarbejde om faget praktik, der i UCC er opdelt i 3 moduler svarende til 3 praktikniveauer I, II og III. Praktik er et selvstændigt fag i læreruddannelsen med egne kompetencemål og afsluttes med en eksamen. 2. Praksissamarbejde. Et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende og deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og ledelse på uddannelsesinstitutionens tilknyttede praktikskoler. Dette samarbejde finder i UCC-regi sted i de semestre, hvor der ikke er placeret et praktikmodul. 16

17 I partnerskabsaftalen med kommunerne er praksissamarbejdet beskrevet således: Praksissamarbejdet er et udtryk for en didaktisk tænkning og en måde at undervise på i Læreruddannelsens moduler. De konkrete mål for praksissamarbejdet tager udgangspunkt i det/de implicerede modulers kompetencemål. Praksissamarbejdet kan antage mange former og initieres af begge parter. Indhold og mål aftales i dialog mellem den/de modulansvarlige undervisere på professionshøjskoler og de lærere, som efter aftale med kommunen indgår i samarbejdet. Vi har i mange år samarbejdet med vores praktikskoler om praktik, og mange undervisere i UCC og lærere på praktikskolerne har i fællesskab lavet mindre og større projekter sammen, som fx de 4 projekter, der er præsenteret ovenfor. Man kan sige, at ildsjælenes praksis nu skal formaliseres i bindende aftaler mellem uddannelse og skole. Adgangen til skolens praksis skal lettes, så de studerende på læreruddannelsen løbende kan have kontakt til den praksis de skal ud og agere i som færdiguddannede. Praksissamarbejdet skal sammen med praktikken styrke de studerendes professionskompetencer, så de er klædt på til de udfordringer, de vil komme til at møde i skolen. Der er ingen selvstændig bedømmelse af den lærerstuderende i praksissamarbejdet. Hvor praktikken er tydeligt rammesat i bekendtgørelsen, skal praksissamarbejdet ses som en udviklingszone, hvor professionshøjskolerne og kommunerne skal gøre sig konkrete erfaringer inden for rammerne af partnerskabet og i fællesskab udvikle det videre samarbejde. 17

18 Praktikvirksomhed semester for semester 18

19 Praksissamarbejde og praktik på læreruddannelsens 1. og 2. studieår Af modellen nedenfor fremgår hvornår i løbet af 1. og 2. studieår der er praktik, og hvornår der er praksissamarbejde med UCC s praktikskoler. De studerende tilknyttes en praktikskole umiddelbart efter studiestart og forbliver tilknyttet denne skole de første 2 studieår. 1. Semester Intromodul Praksissamarbejde Gæstelærer 2. Semester Undervisningsfag 1 i samarbejde med LG Praksissamarbejde 3. Semester Praktikmodul praktik på skolen 4. Semester Undervisningsfag 1 i samarbejde med PL praksissamarbejde 19

20 1. Semester Praksissamarbejdet finder sted i tilknytning til 1. semesters studieintroducerende modul, intromodulet. I dette modul skal de studerende opnå et kendskab til skole og til lærerarbejde. Desuden skal de studerende arbejde med en række studiekompetencer (fx faglig læsning, observation som metode, problemformulering og kildehåndtering). De studerende skal i efteråret undersøge skolens nærområde, undersøge skolens værdigrundlag og observere undervisning på skolen. Udover dette kan det aftales, om de studerende også kan få mulighed for at forestå mindre undervisningssekvenser i deres aktuelle undervisningsfag. Som afslutning på intromodulet skal de studerende komme med innovative løsningsforlag til en problemstilling formuleret af skolen. Intromodulets undervisere samarbejder med en lærer fra praktikskolen om praksissamarbejde i efterårssemestret og om gæstelærervirksomhed på læreruddannelsen. Gæstelærerens opgave er at lave et oplæg på læreruddannelsen om praktikskolens dagligdag og at deltage i evalueringen af intromodulet på skolen. Indhold og form for begge opgaver aftales på møde indkaldt af praktikledelsen i august (i januar ved vinteroptag). Praktikskolens praktikvirksomhedskoordinator meddeler praktikledelsen, hvem fra skolen, der er praksissamarbejdslærer (og dermed også gæstelærer). 2. Semester Underviser i undervisningsfag 1 (evt. i samarbejde med underviser i Lærerens Grundfaglighed) samarbejder med praktikskolen om praksissamarbejde i forårssemestret. Indhold og form aftales på et møde indkaldt af praktikledelsen i januar. Forud for mødet har underviserne på læreruddannelsen aftalt, om samarbejdet skal være tværfagligt eller monofagligt, og skolens lærere har overvejet, hvilke ønsker de har til praksissamarbejde. Praktikskolens praktikvirksomhedskoordinator meddeler praktikledelsen, hvem fra skolen, der er praksissamarbejdslærer i foråret, og dermed deltager i mødet i januar. 20

21 3. Semester I dette semester skal de studerende i praktik. Praktikken er rammesat af studieordning for praktik på læreruddannelsen og i uddannelsesaftaler med skolerne. Praktikken på 3. semester vil som udgangspunkt være organiseret som en udstrakt praktik over det meste af semesteret (2 dage om ugen i 15 uger). Underviserne på uddannelsen kan ikke udover praktikken iværksætte særlige forløb (praksissamarbejde på praktikskolen). Praktikken afsluttes med en intern gruppeprøve, hvor de studerende bedømmes individuelt efter 7-skalaen. Prøven afholdes på praktikskolen og praktiklærer og underviser fra læreruddannelsen indgår på lige fod som eksaminatorer. 4. Semester Underviser i undervisningsfag 1 (evt. i samarbejde med underviser i Pædagogik og Lærerfaglighed) samarbejder med praktikskolen om praksissamarbejde i forårssemestret. Indhold og form aftales på et møde indkaldt af praktikledelsen i januar. Forud for mødet har underviserne på læreruddannelsen aftalt, om samarbejdet skal være tværfagligt eller monofagligt, og skolens lærere har overvejet, hvilke ønsker de har om praksissamarbejde. Praktikskolens praktikvirksomhedskoordinator meddeler praktikledelsen, hvem fra skolen, der er praksissamarbejdslærer i foråret, og dermed deltager i mødet i januar

22 Praksissamarbejde og praktik på læreruddannelsens 3. og 4. studieår Af modellen nedenfor fremgår hvornår i løbet af 3. og 4. studieår der er praktik, og hvornår der er praksissamarbejde med UCC s praktikskoler. 5. Semester Undervisningsfag 2 Praksissamarbejde 6. Semester Praktikmodul Praktik på skolen 7. Semester Undervisningsfag 3 Praksissamarbejde 8. Semester Praktikmodul Praktik på skolen 22

23 5. Semester 6. Semester Praksissamarbejdet organiseres som et samarbejde mellem ét uddannelseshold, en underviser og en lærer. Samarbejdet forankres i undervisningsfag 2. Holdet bliver tilknyttet en skole, som har tilbudt at gå i samarbejde med dette undervisningsfag om praksissamarbejde i efterårssemestret på 3.årgang. UCC-underviser, praktikvirksomhedskoordinator og faglærer på skolen aftaler selv møde om indhold og form. 7. Semester Praksissamarbejdet organiseres som et samarbejde mellem ét uddannelseshold, en underviser og en lærer. Samarbejdet forankres i undervisningsfag 3. Holdet bliver tilknyttet en skole, som har tilbudt at gå i samarbejde med dette undervisningsfag om praksissamarbejde efterårssemestret på 4.årgang. UCC-Underviser, praktikvirksomhedskoordinator og faglærer på skolen aftaler selv møde om indhold og form. I dette semester er de studerende i praktik. Praktikken er rammesat af studieordning for praktik på læreruddannelsen og i uddannelsesaftaler med skolerne. Praktikken på 6. semester er organiseret som en blokpraktik på 30 hele dage (6 uger) på praktikskolen. Praktikken afsluttes med en individuel prøve, hvor den studerende bedømmes efter 7-skalaen. Prøven afholdes på praktikskolen. Praktiklærer og underviser fra læreruddannelsen indgår på lige fod som eksaminatorer og der deltager en ekstern censor udpeget af ministeriet. 8. Semester I dette semester er de studerende i praktik. Praktikken er rammesat af studieordning for praktik på læreruddannelsen og i uddannelsesaftaler med skolerne. Praktikken på 8. semester er organiseret som en blokpraktik på 30 hele dage (6 uger) på praktikskolen. Praktikken afsluttes med en individuel prøve, hvor den studerende bedømmes efter 7-skalaen. Prøven afholdes på praktikskolen. Praktiklærer og underviser fra læreruddannelsen indgår på lige fod som eksaminatorer og der deltager en ekstern censor udpeget af ministeriet 23 23

24 Alle undervisningsmoduler på læreruddannelsen skal have relation til praksis Skolen er naturligvis den vigtigste praksis for en læreruddannelse. Vi har dog i UCC udvidet praksisbegrebet og stiller krav om, at alle undervisningsmoduler skal relatere til praksis en praksis der ikke udelukkende er skolens, men skal forstås bredere. Fagets relation til praksis er en kategori i studieordning og modulbeskrivelser i læreruddannelsen, hvor de studerende kan læse, hvordan de i det konkrete modul kan komme til at arbejde med praksisfeltet. Fagets relation til praksis kan udmøntes i forskellige samarbejdsfora som nedenstående figur illustrerer. Praksissamarbejde med praktikskolen Relation til andenpraksis end den konkret tildelte skole fx skoletjenester på museer, særlige skoler eller andre institutioner Praktik på praktikskolen 24

25 Fagets relation til praksis kan være: Praksissamarbejde med en praktikskole. Praksissamarbejdet finder sted i de semestre, hvor der ikke er praktik. Kun de fag, der er udpeget til at være i samarbejde med praktikskolen kan lave aftaler om praksissamarbejde med praktikskolen. Med denne ordning ønsker vi at begrænse antallet af samarbejdspartnere og projekter på den enkelte skole, og vi ønsker at sikre, at alle undervisningsfag praksissamarbejder i løbet af uddannelsens 4 år. Relation til anden praksis end praksis på den konkret tildelte praktikskole. Her kan samarbejdes med andre former for praksis, der er relevant for faget og modulets viden- og færdighedsmål. Der er mange forskellige muligheder: Det kan være et samarbejde med en skoletjeneste på et museum, en specialinstitution, en privat virksomhed, en ildsjæl på en skole, som ikke er praktikskole, og som indgår i samarbejdet pga. af en win-win-situation. Det kan være ved at anvende empiri fra et forskningsprojekt eller ved at anvende dokumenter som studerende eller andre i forvejen har indsamlet i praksisfeltet. Kun fantasien sætter grænser. Relation til anden praksis end den tildelte praktikskole kan foregå i alle semestre. Praktik gennem inddragelse af praktikerfaringer og praktikdokumenter fra tidligere praktikker. 25

26 Kontakt til praktikledere og praksissamarbejdskoordinatorer Hvis I har kommentarer eller spørgsmål til praksissamarbejdet i læreruddannelsen eller har brug for sparring i forhold til konkrete idéer, er I altid velkommen til at kontakte os: Praksissamarbejdskoordinator på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Charlotte Skafte Holm csh@ucc.dk, Praktik- og praksissamarbejdskoordinator på Læreruddannelsen Zahle Britta Kornholt BRKO@ucc.dk, Studieleder for praktik og praksissamarbejde på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Tine Sofie Højrup tsh@ucc.dk, Studieleder for praktik og praksissamarbejde på Læreruddannelsen Zahle Henrik Fischer hefi@ucc.dk,

27 Bilag 27

28 Bilag 1 Ressourcer til praksissamarbejdet Praktiktaksameteret dækker udgifter til den samlede praktikvirksomhed, det vil sige både praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejdet finder sted på 1., 2., 4., 5. og 7. semester. Vederlaget udbetales, efter at praktikperioderne er gennemført på og 8.semester. UCC udbetaler vederlaget til kommunen, der videreformidler dette til skolen. I intromodulet i UCC honoreres en lærer fra praktikskolen for at være gæstelærer. Honoraret dækker forberedelse, oplæg på holdet og deltagelse i de studerendes modulafslutningsfremlæggelser på praktikskolen (6,5 arbejdstimer). 28

29 Bilag 2 Hvem er hvem? Vejledning til anvendte titler og ansvarsområder Praktikvirksomhedskoordinator: Den person på praktikskolen, der har den direkte kontakt til praktikledelsen på læreruddannelsen UCC, og som på skolens vegne planlægger, organiserer og evaluerer praktik og praksissamarbejde. Denne koordinator skal de studerende møde første gang de er på praktikskolen, så de ved, hvem de skal gå til med deres spørgsmål om praktik og praksissamarbejde på skolen. Praktikvirksomhedskoordinatoren har den direkte kontakt til skolens lærere, og disse kan altid gå til praktikvirksomhedskoordinatoren med deres praktikrelaterede spørgsmål og ønsker. Gæstelærer i intromodulet: I 1.semester på læreruddannelsen UCC skal de studerende følge et modul med fokus på det at blive og være lærer. I dette modul er én fra hver praktikskole på 1.årgang gæstelærer, hvilket betyder, at denne lærer mødes med modulets UCC-undervisere i august (eller i januar ved vinteroptag) og planlægger, hvordan der kan bydes ind med et praksisnært oplæg på holdet, og hvordan modulet skal afrundes ude på skolen her er gæstelæreren med til at give respons på de studerendes afsluttende fremlæggelser. Gæstelæreren aflønnes med 6,5 arbejdstimer af UCC. Praksissamarbejdslærer: Den lærer på skolen, som læreruddannelsens undervisere og studerende laver praksissamarbejde med. I 1.semester er gæstelæreren og praksissamarbejdslæreren typisk den samme. Praktikvirksomhedskoordinatoren meddeler praktikledelsen i UCC, hvem der er praksissamarbejdslærer i de semestre, hvor der er praksissamarbejde. UCC-praktikvejleder: Den underviser på læreruddannelsen, der varetager undervisningen på praktikmodulet, og dermed også varetager vejledningsopgaver og deltager i trepartssamtaler i forbindelse med praktikken. Praktikledelse: På både læreruddannelsen Blaagaard/KDAS og Zahle er ansat et team af undervisere, der organiserer, koordinerer og løbende udvikler praktikvirksomhed i samarbejde med både UCC-undervisere og skolerepræsentanter. Praktikledelsen er bindeleddet mellem studerende, UCC-undervisere og skoler og kan altid kontaktes med spørgsmål. 29

30 Praktiksekretær: På både læreruddannelsen Blaagaard/KDAS og på Zahle er en praktiksekretær ansat til at registrere de studerendes praktik og varetage afregningsdelen af praktikvirksomheden. Praksissamarbejdskoordinator: På både læreruddannelsen Blaagaard/KDAS og Zahle koordinerer en ansat underviser praksissamarbejdet, hvilket bl.a. består i at udvikle inspirationsmateriale til praksissamarbejde og at indkalde til møder, hvor praksissamarbejdslærere og UCC-undervisere mødes og aftaler indholdet og tidsrummet for praksissamarbejdet. Studieleder med ansvar for praktik: På både læreruddannelsen Blaagaard/KDAS og Zahle har hver praktikledelse en ansvarlig studieleder, der overordnet set har ansvar for den samlede praktikvirksomhed. 30

31 Bilag 3 Læreruddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at den studerende kan tone sin uddannelse og vælge sin egen lærerfaglige profil. Herunder er en oversigt over, hvordan studiet på den nye læreruddannelse typisk vil se ud for en lærerstuderende, der har påbegyndt sine studier i august 2013 eller senere. Studiet har en relativt fast struktur de første tre semestre, hvor der dannes hold med udgangspunkt i den studerendes valg af 1. undervisningsfag. Disse hold følges i stort set alle moduler de første tre semestre. 1. Sem 2. Sem 3. Sem 4. Sem 5. Sem 6. Sem 7. Sem 8. Sem UV-1 UV-1 UV-1 UV-1 Specialisering PL / BA PL BA INTRO MODUL LG / BA UV-2 P (udstrakt) UV-2 UV-2 P Specialisering P KLM/PL PL/KLM PL UV-3 UV-3 PL UV-3 Specialisering Alle studerende skal vælge tre undervisningsfag (UV-1, UV-2 og UV-3). UV-1 kan i UCC være dansk 1.-6-klassetrin, dansk klassetrin, matematik 1.-6 klassetrin, matematik klassetrin, engelsk, geografi eller idræt. UV-2 og UV-3 kan være alle undervisningsfag: Billedkunst, biologi, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab, håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, musik, natur og teknik, samfundsfag, tysk, dansk 1.-6-klassetrin, dansk klassetrin, matematik 1.-6 klassetrin, matematik klassetrin Intromodul er et tværfagligt studieintroducerende modul i UCC, der har fokus på at blive og være lærer og har skolen som sit undersøgelsesområde. 31

32 PL og KLM er en del af Lærernes grundfaglighed, der består af to hovedområder Pædagogik og Lærerfaglighed (PL) og almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskaber (KLM) PL-modulerne har følgende indhold: a) Elevens læring og udvikling. b) Undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab. c) Specialpædagogik. d) Undervisning af tosprogede Praktik der er i ny læreruddannelse tre praktikperioder, der i UCC er placeret på og 4. studieår. Alle praktikker er af 6 ugers varighed (30 hele dage) og afsluttes med en eksamen med karaktergivning. Specialisering der bliver udbudt moduler med meget varieret indhold, så den studerende kan tone sin uddannelse efter eget ønske. Det kan være et modul om klasseledelse, konfliktløsning, sprogforståelse og tilegnelse, engelsksprogede moduler med deltagelse af internationale studerende om fx globalisering, æstetiske læreprocesser, klima og miljø, praktik i udlandet, monofaglige fordybelsesmoduler om fx. mundtlighed m.m. Modulerne bliver løbende udviklet og justeret i forhold til efterspørgsel og skolens behov. BA er professionsbachelorprojektet, som der løbende igennem uddannelsen forberedes til ved at lave kurser om indhentning af empiri, skrivning af større opgaver, informationssøgning m.m. Der afsættes tid til at få udarbejdet bachelorrapporten under vejledning i det sidste semester på uddannelsen. 32