SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. December årgang nr. 10. Vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul

Transkript

1 SOCIALDEMOKRATEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE December årgang nr. 10 heldigvis Vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig glædelig jul

2 SOCIALDEMOKRATEN udgives af Socialdemokratiet i Roskilde. Artikler og indlæg til bladet modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere (forkorte teksten) i indsendte artikler. Redaktionen består af: Redaktør (ansv.h) Flemming Lönqvist Anne-Lise Larsen Dyssegårdsvej 15 Drosselvej Gadstrup 4000 Roskilde Tlf Tlf Vidste du: At alle web og mailadresser i bladet er aktive link i PDF-udgaven. Bare klik! Næste nummer af Socialdemokraten forventes udgivet ca. 1. jan Deadline for diverse beretninger og artikler til redaktionen inden den 15. december. Husk inden deadline at meddele redaktionen om arrangementer for min. de 2 efterfølgende måneder. Indlæg sendes til redaktøren på mail: redaktion@a-roskilde.dk. I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne-Lise. Få bladet i farver som PDF-fil. Du får bladet mindst 1 uge hurtigere og du sparer foreningen for bladporto. Tilmeld dig ordningen hos kassereren Anne-Lise Larsen. Om partiforeningen: Formand: Næstformand: Kasserer Henning Sørensen Bent Aagaard Nielsen Anne-Lise Larsen Valmueengen 20. Langholm 25, Veddelev Drosselvej Viby Sjælland 4000 Roskilde 4000 Roskilde tlf.: tlf Tlf henso13@mail.tele.dk bent.aagaard@a-roskilde.dk alst@post.tele.dk Socialdemokratiets mødelokale: Københavnsvej 32, C. Alle oplysninger om Socialdemokratiet i Roskilde finder du på hjemmesiden: - Hvorfor finder din chef sig i, at du altid kommer for sent? spurgte den ene sekretær den anden. - Det gør han heller ikke. Med jævne mellemrum sætter han en annonce i efter en ny sekretær. - Men hvorfor har du så stadig jobbet? - Det er mig, der tager imod ansøgningerne, og jeg skriver bare til dem, at stillingen er besat... 2 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

3 Arrogant rejekælling Af formand Henning Sørensen a, undskyld, J men jeg måtte lige af med lidt frustrationer. Der er formentlig flere kandidater i det politiske landskab til titlen i overskriften, men i dette tilfælde er den møntet på vores integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Hun er og bliver en fornærmelse overfor demokrati og folkestyre. Det er meget lidt betryggende, at hun som minister skal administrere et område, der er så følsomt og indgribende overfor mennesker i en sårbar situation. Samtidig er det et område, som Dansk Folkeparti (og deres rejekælling) har gjort til en kampplads, som de desværre har fået vælgermæssig gevinst på de seneste 10 år. Det er beskæmmende for folkestyret, når den ansvarlige minister gang på gang stiller sig an med en fornærmet attitude og nægter at svare på spørgsmål fra journalisterne eller påstår, at de har misforstået hende, når enhver kan se, at det er løgn. Finanslovsforliget har af rene politiske hensyn til DF et afsnit om familiesammenføring med nye stramninger, der vil ramme ganske mange borgere og derfor må offentligheden have en rimelig forventning om at ministeren kan svare på indholdet og konsekvenserne. Det gælder åbenbart ikke En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr. 10 3

4 for integrationsministeren, der har mere travlt med at udstille egen magtarrogance end at tage borgernes bekymringer alvorligt. Det er tankevækkende, at selv DF's Per Skaarup affinder sig med at "Birthe er Birthe", men dog ikke mere end at hun i den sidste ende skal rette ind efter DF's fløjte. Under finanslovsforhandlingerne kom der pludselig en historie om at Birthe Rønn havde truet med at gå af som minister, hvilket hun selv afviste. Man får nærmest indtryk af, at hun bevidst har plantet den historie for at vise hvor idealistisk hun trods alt er. Men når man ser resultatet, kan der ikke være meget ære tilbage, når hun alligevel valgte at blive og tage ansvaret for DF's politik. Det er trist, at integrationsministeren ikke har større respekt for og fokus på at hjælpe etniske danskere med at blive integreret i det danske samfund, så de kan fungere på egne præmisser frem for at de absolut skal være mere danske end danskerne selv. Vi har brug for, at der kommer nye medborgere fra andre lande på samme måde som det er vigtigt, at danskerne kommer ud i den store verden og oplever at tingene kan gøres anderledes og nogle gange bedre end den måde vi er vant til og som vi finder "rigtig". Vi må gerne stille krav til de som besøger landet og især hvis de vælger at slå rod her. Men vi skal være opmærksomme på, at kravene skal hænge sammen med folks muligheder for at kunne fungere sammen med vi der allerede er her. Hvis vi ikke passer på risikerer vi, at mange af dem vi har brug for i vores danske fællesskab nu og i fremtiden vælger Danmark fra og bosætter sig andre steder i verden. Så kan vi hygge os med vores integrationsminister og hendes absurde totalteater, når journalister på folkets vegne stiller spørgsmål om regeringens (og DF's) politik. 4 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

5 Set fra min stol i Byrådet Af Cemal Oklu Integration De nye borgere har ansvar for at yde en indsats f.eks. gennem at lære dansk, uddanne sig, arbejde og deltage i demokratiske processer. Samtidig har det modtagende samfund arbejdspladser, foreningslivet, naboer og andre et ansvar for at vise imødekommenhed og hjælpe de nye borgere ind i fællesskabet. Det indebærer også, at alle parter har et ansvar for at værne om samfundets grundlæggende demokratiske værdier, herunder at der er frihed til forskellighed, gensidigt ansvar og ligebehandling for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning. Regeringen, kommunerne og andre myndigheder har ansvar for en række særlige indsatser. Blandt de væsentligste er det kommunale introduktionsprogram og danskundervisningen, som skal sikre, at de nye borgere hurtigt kan blive aktive og deltagende medborgere i det danske samfund på lige fod med andre. Integrationsloven er rammen for integrationen af nyankomne udlændinge. Kommunerne får hermed redskaberne til at sikre at nyankomne udlændinge bliver integreret i det danske samfund. Målet er at den enkelte udlænding selv gennem en aktiv indsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse. I integrationsloven er der regler om, at: Udlændingeservice skal visitere flygtninge til kommunerne. Kommunerne skal herefter boligplacere flygtningene. Kommunerne i samarbejde med de enkelte udlændinge har ansvaret for integrationen af de pågældende samt andre udlændinge omfattet af integrationsloven i det danske samfund, herunder ved hjælp af et introduktionsprogram. Integrationsindsatsen er dog ikke begrænset til integration af nyankomne udlændinge. Integration i Roskilde Kommune I 2010 udgøres 6% af Roskilde i alt ca indbyggere af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. De største grupper kommer fra Tyrkiet (1668 personer), Kina (444 personer), Irak (436 personer), Libanon(317 personer) og Afghanistan (278 personer). Efter fordelingen af flygtningekvoter i år 2010 modtager Roskilde Kommune 32 flygtninge. En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr. 10 5

6 Derudover ankommer der et antal familiesammenførte til herboende nydanskere og danskere. Roskilde Kommunes integrationspolitik er: At skabe ligeværdighed og lige muligheder for alle borgere, uanset etnisk baggrund. At fremme samarbejdet mellem borgere, organisationer og andre aktører om integration som en helhedsorienteret indsats. At tosprogede børn har samme muligheder for at få en god skolegang som danske børn og, at etniske unge gennemfører en uddannelse på lige fod med danske unge. At borgere med anden etnisk baggrund er selvforsørgende og har fodfæste på det danske arbejdsmarked. At fremme et mangfoldigt arbejdsmarked på offentlige og private arbejdspladser, hvor Roskilde Kommune, som arbejdsplads, fremstår som rollemodel. At skabe større lighed i sundhed for borgere, uanset etnisk baggrund. At opnå større deltagelse i foreningslivet for børn med anden etnisk baggrund. Om visionsseminaret 13. nov. Af Piet, Joy, Henning og Christian Ca. 30 friske medlemmer mødte op kl. 9 i DUI huset på Havnevej for at deltage i en debat om partiforeningens visioner og tanker om fremtiden for borgerne i Roskilde kommune, set fra Socialdemokraternes udkigspost. Efter en behagelig start med lidt morgenmad blev deltagerne introduceret til dagens program, der bød på debatcafé, en frokost og en afsluttende debat i plenum. Debatcaféen var opdelt på tre borde med hvert sit overordnede tema, nemlig lighed, tryghed og ansvarlighed. En ordstyrer ved hvert bord sørgede for at holde debatten i gang og på sporet. Hele seancen blev introduceret af formanden, der bl.a. henviste til de ideer og forslag, som partiforeningens arbejdsgrupper er kommet med forud for seminaret. Et af disse indlæg opsummerede opgaven til at være simpelthen at finde ud af, hvad Roskildes borgere skal leve af i fremtiden både på kort og lang sigt. Efter tyve minutter ved et bord og tilhørende tema skiftede deltagerne og for hvert emne var opgaven at udfylde små gule sedler med forslag og synspunkter, som herefter blev klæbet op på væggen. Da alle havde rundet de tre temaer skul- 6 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

7 le deltagerne prioritere mellem de mange forslag. Resultatet blev så grundlaget for debatten i plenum efter veloverstået frokost. Anders W sørgede sammen med Rie og Anne-Lise for delikatesser i form af bl.a. sild, sylte og sågar lun and med meget mere. Efter at maden var skyllet ned med sæsonens første sneøl kunne deltagerne fortsætte debatten om visionerne i plenum. Alle gav udtryk for at debatcaféen var en sjov og udfordrende facon, som både viste hvor svært det er, samtidig med at flere gode ideer og forslag kom på bordet. De er nu opsamlet af bestyrelsen og vil indgå i arbejdet med foreningens forslag og udspil. Som nævnt havde arbejdsgrupperne forud for seminaret givet en række indspil, som indgik i debatten på seminaret og sammen med de gode tanker på seminaret kan de nu indgå i arbejdsgruppernes fremtidige debat om partiets politik og de konkrete forslag vi skal spille ud med. Det er naturligvis umuligt at gengive alle forslag og indlæg fra seminaret, men nogle af de gennemgående elementer og forslag kan dog nævnes uden at det er udtryk for en vedtaget fælles holdning blandt deltagerne: Uddannelse til alle er væsentligt, især når det gælder ledige. Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv blev fremhævet, bl.a. for at sikre de meget nødvendige praktikpladser, der er en stor mangel for især drenge, som oplever et stort pres i det nuværende uddannelsessystem. Det gælder ekstra meget for drenge med indvandrerbaggrund. Et forslag gik på at nå disse etniske drenge via TV på etniske sprog. Natur- og produktionsskoler er vigtige tilbud for bl.a. denne gruppe unge. Praktikpladser kunne evt. indarbejdes som et vilkår i kommunal indkøbspolitik. Den offentlige styring i krisetider skal fokusere på at prioritere frem for at skære ned. Prioritering handler mere om at gøre tingene anderledes end at skære en procentdel eller en aktivitet væk. Vigtigt i processen at fastlægge et socialt bundniveau, så alle kender rammerne. Omfanget af velfærdsydelser kan måske bedre styres via differentierede tilskud til unge og ældre så ressourcesvage prioriteres. Det er nødvendigt at tænke på tværs af generationskløften for at styrke fællesskabet. Lighed skal ikke opfattes som størst mulig grad af ensartethed, men derimod reelle lige muligheder for f.eks. bolig, uddannelse, sundhed mv. i sammenlignelige situationer. Mange vil gerne bo og bosætte sig i Roskilde kommune pga. den centrale placering og mange kulturtilbud. Fremtiden bør derfor bl.a. omfatte gode og pålidelige pendlingsmuligheder samt opmærksomhed på en række mulige kultur - og aktivitetsfremmende projekter på sygehusgrunden, slagterigrunden, Røde Port og Musicon grunden. Mange oplever mindre tryghed som følge af en frygt for kriminalitet til trods for at kriminaliteten er faldet. Den form for ubegrundet frygt kan begrænse mange menneskers dagligdag og bør derfor imødegås gennem netværk og omsorg. En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr. 10 7

8 Partiforeningen inviterer til Nytårskur lørdag den 15. januar 2011 kl. 13:00 I DUI-huset, Havnevej 38, 4000 Roskilde. Har du lyst til at se nye og kendte ansigter, hygge dig og snakke lidt politik med dine venner i partiet? Så kom med. Partiforeningen sørger for lidt god mad. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Vigtigt: Da vi skal købe ind til denne festlige dag skal tilmelding ske til kassereren: Anne-Lise Larsen enten på mail: alst@post.tele.dk eller på telefon SENEST FREDAG DEN 7. JANUAR. Oplys navn, adresse og telefonnr. 8 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

9 Hvem bestemmer i kommunerne? Af Flemming Lönqvist I sidste nummer af bladet havde Vagn Bechmann et indlæg med o- vennævnte overskrift, hvor det overordnede spørgsmål gik på om politikerne eller kommunens embedsmænd havde den reelle indflydelse. Det spørgsmål kan nok ikke besvares entydigt og det er heller ikke min hensigt at forsøge at give et sådant svar, men jeg vil godt prøve at give nogle anskuelser, som jeg har bemærket i min årelange ansættelse på rådhuset. Jeg har tit undret mig over, hvordan man f.eks. lige pludselig kan finde nogle penge, når man virkelig skal/vil have noget gennemført. I praksis er det jo sådan at administrationen gennemgår de mange forskellige konti for ubrugte midler og i den forbindelse gør op med, om man nu også behøver det og det beløb, der ellers var afsat til det og det formål Det betyder vel til gengæld, at hvis der ikke ledes efter penge, så bliver de afsatte beløb ret ofte brugt til det afsatte formål, selv om det måske ikke var strengt nødvendigt? De forskellige forvaltninger higer jo om deres egne budgetter og tænker ikke totalt altså bundlinjen for kommunen. Eksempelvis har man ifm. Indflytning til det nye rådhus, bygget om i den gamle amtsgård for millioner for at skaffe plads til flere medarbejdere. Når man allerede i foråret kunne se skriften på væggen kunne man have udskudt disse ombygninger. Ombygningerne var godt nok vedtaget og budgetsat (af adm.), men ikke igangsat. Det er altså det her med Nice to have frem for Need to have. I juni måned afskediger man så 51 adm. medarbejdere, hvor en god portion (20-30 stk.) er ældre tjenestemænd, der nu skal have rådighedsløn i 3 år. Jeg er selv en af disse (med 39 års anciennitet). Jeg får nu fuld løn de næste 3 år, hvor jeg så bliver 65 og derefter har jeg fuld tjenestemandspension. Min afdeling har sparet på papiret, men kommunen (bundlinjen) har ikke sparet en dyt. Forstå det, hvem der kan. Som (fhv.) ansat har jeg god grund til at være lykkelig. Som skatteborger er jeg nok en del forundret. Den politiske del har ikke haft indflydelse på, hvem der skulle fyres; det er alene de enkelte chefer. Der er lønsumsstyring i kommunerne og derfor er det jo nærliggende, at man fyrer dem der er dyrest i drift, altså de mangeårig ansatte tjenestemænd. At en anden kasse overtager udgiften betyder øjensynlig ikke noget? Var der nogen der sagde kassetænkning? En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr. 10 9

10 Mette Gjerskovs tale fra Nyborg den 13/11, hvor hun talte for hundredevis af begejstrede borgere, der afbrød med klapsalver og Hørt -råb. vor er det H godt at se jer! Tak fordi I protesterer. Tak fordi I møder frem i dag. Tak fordi I tager ansvar for naturen. Hvis verdens forurenende virksomheder bare får lov til at dumpe deres farlige giftaffald i andre lande, vil de aldrig holde op med at forurene. Det er et helt grundlæggende princip: Forureneren skal rydde op efter sig. Eksportér miljøteknologi i stedet Derfor er miljøminister Karen Ellemann ude på en meget alvorlig glidebane, når hun tillader import af mange tusind tons farligt HCB giftaffald fra Australien. Når man vil sejle et af verdens farligste giftstoffer over verdenshavene bare fordi et firma i Nyborg skal tjene nogle penge, så er min grænse overskredet for længst. Vi skal eksportere miljøteknologi ikke importere giftaffald. Det beskidte dusin Affaldet indeholder en af verdens allermest farlige gifte: HCB. Den er på verdensranglisten det beskidte dusin over verdens 12 mest farlige gifte. Når giften kommer ud i naturen, forsvinder den ikke ved nedbrydning. Tværtimod ophober giften sig i fødekæden og ender med usvigelig sikkerhed i mennesker med meget alvorlige konsekvenser for sundheden til følge. Lokalt problem blev globalt miljøproblem Tønde efter tønde, container efter container med gift skal nu sejles over verdenshavene med kurs mod Nyborg kilometer, syd om Afrika, op langs Europa, rundt om Jylland med kurs mod Nyborg. Giften har ligget i Australien i 20 år og ventet på, at et eller andet land ville være tåbelige eller grådige nok til at tage imod det. Alverdens lande har sagt nej, men det lille land højt mod nord sagde ja. På den måde blev et lokalt australsk problem til et globalt problem. Risikoen for, at skibene med giftaffald forliser, er heldigvis lille. Men risikoen for en gigantisk miljøkatastrofe er stor, hvis det går rigtig galt. Og hvorfor skal vi tage den risiko? Hvorfor skal vi udsætte verden for den risiko? Risiko for gigantisk forurening af verdenshavene Verdenshavene er truet. Jeg ser for mig det blå, blå og grønne dyb. Den salte duft af havvand. Hvalerne, småfiskene og det dybe hav, som gemmer på fiskearter og planter, som vi ikke engang kender endnu. Hvis det værste skulle ske, står vi overfor en natur- 10 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

11 katastrofe. Hvis et skib med over tons af et af verdens farligste giftstoffer HCB synker på det dybe vand, ja så står vi overfor en gigantisk katastrofe, som ingen kender omfanget af. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at rydde op igen.? Bag Christiansborgs tykke mure Jeg vil gerne sige tak til jer alle hver og en af jer, der er her i dag. I sender en meget tydelig besked til miljøminister Karen Ellemann: Stop Gifttransporten og stop den nu. Jeres stemme bliver hørt helt ind bag Christiansborgs tykke mure. Nu skal vi bare have regeringen til at lytte. Og vi helmer ikke. Jeg har forlangt, at Karen Ellemann kommer i folketingssalen på onsdag. Og jeg vil spørge hende, om hun langt om længe vil lytte. Hvis hun ikke vil lytte til mig som socialdemokrat, ja så kan hun jo lytte til jer. Lytte til jeres protester. Lytte til jeres bekymring og utryghed. Lytte til de grønne organisationer. Lytte til alle de mange stemmer, der advarer om risikoen for en katastrofe. Lad mig slutte med denne opfordring til Karen Ellemann: Send giften tilbage i hovedet på forureneren lad ham løse problemet. Stop gifttransporten og stop den nu! Fra redaktørerne: På side 2 i hvert blad er bl.a. anført: Indlæg sendes til redaktøren på mail: redaktion@a-roskilde.dk. I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne-Lise. Det betyder at alle indlæg bedes sendt til den nævnte mail-adresse og ikke kun til Anne-Lise s eller Flemming Lönqvist mailadresse. Ved at sende indlæg til redaktionens mailadresse vil begge redaktører nemlig modtage indlægget. Vi henstiller også at man kun sender det samme indlæg én gang. Det kan hurtig give forvirring, hvis der kommer samme indlæg til flere forskellige adresser. Betydningen af I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne- Lise. skal forstås sådan, at hvis man ikke har mail-adgang, så kan man sende det med post til Anne-Lise. En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr

12 Benspænd for private villaveje Af Søren Dalmark Således var overskriften i Dagbladet og henviser til flere kommuners ønske om at visse villaveje ikke mere skal være kommunale men overdrage ansvaret for vejenes vedligeholdelse til beboerne på vejen. Baggrunden skal ses i det økonomiske lys, hvor regeringen gennem mange år har sat kommunerne i en økonomisk u- mulig situation. En regering som har ansvaret for de mange under- og ufinansierede skattelettelser. Forståeligt at kommuner ser sig om efter muligheder for at forbedre kommunernes økonomi til løsning af kommunens mange opgaver. Nu har transportministeren fået gennemført en lovændring således at kommuner i forbindelse med overdragelse af villaveje til beboerne skal varsle med 4 år og istandsætte vejen før overdragelse. Det synes jeg lyder meget fornuftigt. Tilbage står jeg dog og tænker på hvorfor ansvaret for veje som er til fælles brug, skal pålægges beboerne med de dermed forbundne fremtidige omkostninger. Veje er en del af den fælles infrastruktur og dermed også en fællesomkostning. Det er jo ikke sådan at beboerne som bor på private villaveje har lov til at sætte bomme for vejen så den kun kan bruges af egne beboere. De må heller ikke opkræve vejafgift til at betale for vedligeholdelse. Til gengæld betaler alle villaejere ejendomsskatter uanset om de bor på en offentlig vej eller en privatvej. Der er vel også en risiko for at disse villaer med deres nye udgifter falder i værdi er dermed lavere ejendomsværdi og dermed lavere ejendomsskat. Jeg har stor forståelse for kommunens svære økonomiske situation også at der bliver besluttet uønskede besparelse, men jeg har svært ved at se noget socialdemokratisk i at pålægge visse villaejere en ny udgift. Hvis villaejere skal betale mere til vedligeholdelse af de offentlige veje, så må det gælde alle villaejere og ikke kun de som bor på de veje som kommunen måtte synes skal ændres fra offentlig vej til privat vej. 12 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

13 I Rohdes virkelighed og romaernes virkelighed Af Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne løbet af september kunne man følge med i, hvordan Venstres Jens Rohde udlagde sin helt egen version af septembers plenarforsamling i Europaparlamentet. I hans version er han helten, der som en anden superman får sikret, at Danmark ikke får kritik af parlamentet for dets udvisninger af 23 romaer. Rohde glemmer dog helt at nævne, at den socialdemokratiske gruppes resolutionsudkast slet ikke indeholdt en kritik af Danmark, og at han måtte tage langt de største kampe med sin egen liberale gruppe. Men nok om det, det er jo Rohdes egen virkelighedsopfattelse og slet ikke så politisk interessant, som den virkelighed de cirka 11 millioner romaer i Europa lever i. For os socialdemokrater er det centrale, at vi nu kommer i arbejdstøjet og forsøger at formulere en europæisk strategi til løsning af romaernes problemer. I langt de fleste europæiske lande er der gennem årtier gjort en indsats for at integrere romaerne bedre i samfundet. Det har dog ikke været tilfældet i nogle af EU s nye medlemslande blandt andet Slovakiet, som jeg netop er hjemvendt fra. Her lever romaerne i dyb fattigdom og udsættes dagligt for diskrimination. Derfor flakker flere hundredetusinder rumænske romaer rundt i Europa, hvor de på må og få slår sig ned i lejre. En fuldstændig uholdbar situation. Børn i Europa skal gå i skole og ikke rende rundt og tigge i gaderne. Og voksne skal have et arbejde de kan leve af. Derfor har vi brug for en langsigtet og europæisk plan for integration af romaerne. En plan der tilfører midler til uddannelse, sundhed og fattigdomsbekæmpelse. EU må også stille krav til de nye medlemslande om, at de allerede afsatte EUmidler til integration af romaerne bruges efter hensigten. Samtidig vil jeg gerne gøre det krystalklart for enhver, at vi socialdemokrater selvfølgelig ikke accepterer kriminalitet. Det er rigtigt at udvise kriminelle, så længe EU s traktater vel og mærke overholdes. Slutteligt blot et spinkelt håb om, at Rohde ville begynde at bekymre sig mere om romaernes virkelighed end hans egen superhelteillusion af en virkelighed. En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr

14 Vær aktiv deltag i SOCIALDEMOKRATERNES AKTIVITETER! Partiforeningen har en række arbejdsgrupper, hvor der arbejdes aktivt med pågældende politikområde. Disse arbejdsmøder afholdes med deltagelse af en eller flere af vores byrådsmedlemmer som er med i pågældende fagudvalg. Ved at deltage heri kan du få en afgørende indflydelse på Byrådets beslutninger. Hver arbejdsgruppe har en tovholder og normalt et bestemt mødested. Dette er således gældende, hvis intet andet er nævnt ved de følgende mødedatoer. Normalt kan du som medlem blot møde op, men en tilmelding til tovholder kan være en fordel, hvis der skulle ske nogle rettelser i sidste øjeblik. Hvor ikke andet er nævnt afholdes møderne i partilokalet KØBENHAVNSVEJ 32, C. kælderen. Økonomi- og plangruppens......møder afholdes dels på RÅDHUSET Køgevej 80 og dels på Kbh.vej. Er sted ikke nævnt i oversigten, er mødet på Københavnsvej. Gruppen beskæftiger sig med det samme område som økonomiudvalget i Roskilde Kommune. Mødet er åbent for alle interesserede medlemmer. Dagsorden udsendes ca. 5 dage i forvejen til de medlemmer, som er tilmeldt maillisten. Kontakt: (Vi mangler lige en tovholder hvem kan / har lyst?) Teknik- og Miljøgruppen......holder deres møde på Rådhuset, Køgevej 80. og diskuterer emner fra byrådets Teknik- og Miljøudvalg. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Flemming Lönqvist, Tlf roskilde@loenqvist.dk Social- og Sundhedsgruppen......Dagsorden for mødet tilsendes gruppens medlemmer. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Ann Marie Cordua på Tlf olsdua@mail.tele.dk Kulturgruppen......Dagsorden og referater tilsendes gruppens tilmeldte medlemmer. Vil du også deltage i gruppens møder, så mød frem og deltag i debatten. Kontaktperson pt.: Eva Hansen, tlf snolde1@mail.tele.dk Skole og Børn gruppen Forhåbentlig snart på vej. Tovholder søges Arbejdsmarked og Integration Forhåbentlig snart på vej. Tovholder søges 14 Socialdemokraten, 20. årgang, nr minutter

15 Arbejdsgrupperne Opdateret den 18. november 2010 Se forrige side om gruppernes formål, tovholder og mødested Dato Tid Aktivitet ti 07. dec. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. ti 04. jan. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. on 12. jan. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. lø 15. jan. 13:00 NYTÅRSKUR 2011 for alle medlemmer. Se annoncen i bladet. Sted: DUI-Huset, Havnevej 38, Roskilde. to 27. jan. 19:00 Debataften på "Loftet" Obamas USA, Danmark og resten af verden Oplæg: Journalist Martin Krasnik og MF Jeppe Kofod Sted: AOF, Algade 31 i Roskilde ti 01. feb. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. to 10. feb. 19:00 AOF Gundsø: Flemming Jensen Demokrati og verden en udfordring? Sted: Jyllinge Skole Meddelelse om møder etc., der ønskes medtaget i aktivitetskalenderen, sendes til redaktion@a-roskilde.dk inden deadline (se side 2). Der medtages normalt møder for 2 md., startende fra bladets udgivelsesmåned. En fair løsning Socialdemokraten, 20. årgang, nr

16 Returneres ved varig adresseændring Afs.: Socialdemokraten, Drosselvej 10, 4000 Roskilde Sponsorer der gør bladet billigere: 6-7 kr. er prisen for udsendelse af et medlemsblad. Hvis du ønsker at sende et beløb til sponsor-kassen kan det stadig lade sig gøre til Arbejdernes Landsbank reg.nr konto , eller personligt til en fra bestyrelsen. Vi takker for dit bidrag. Fra nr. 01: Børge Petersen, Inge Goldmann, Bente Dieckmann, Anne og Billy Jensen, Edith Olsen, Lisbeth og Flemming T. Hansen, Poul Lindor, Jorun Bech, Frede Lærke, Marianne Tegneby, Søren Dalmark, B.K., Gert Hovald, Ukendt, Louis Pio Klubben, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 02: Lis Halkjær, Jorun og Torben, Maila og Ove Hygum, Vivi Søgaard, Inge-Lise Westergaard og Bent Aagaard, Henning Nielsen, Jorun og Torben. Fra nr. 03: Eva Hansen, Ruth Nielsen, Jørgen Birkegaard, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 04: Poul Lindor, Vivi og Flemming Jacobsen, Jonna Jacobsen, Henning Nielsen, Majla og Ove Hygum, Børge Petersen, Jytte og Svend Aage Sundberg. Fra nr. 05: Eva Hansen, Renate og Gert Hovald, Majla og Ove Hygum, Lise Kaalund-Jørgensen. Fra nr. 06: Else Karlshøj, Jorun og Torben, Svend-Aage Lund, Rune Viberg, Sinne Kamstrup, Majla og Ove Hygum, Karl Marx Klubben, Majla og Ove Hygum, Børge Petersen, Frede Lærke, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 07: Renate og Gert Hovald, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 8: Kirsten Christiansen, Ingelise og Bent, Lars Knudsen, Henning Nielsen, Majla og Ove Hygum, Egon Andersen. Fra nr. 9: Anders W. Johansen, Else Karlshøj, Niels Chr. Thorup, Majla og Ove Hygum, Kjeld Simonsen, Renate og Gert Hovald. Fra nr. 10: Jorun og Torben, Majla og Ove Hygum, Poul Qvist Jørgensen. Følgende nye, har fra dette nummer valgt at modtage bladet som PDFfil. Det sparer os for portoudgifter m.m.: Ingen nye tilmeldte denne gang. Tak til de mange trofaste bidragsydere - I gør en forskel! Skal du ikke også gøre en forskel?