Specielt for specialestuderende

Transkript

1 Specielt for specialestuderende Tanya Karoli Christensen Gitte Gravengaard Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, INSS 6. juni 2016

2

3 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

4 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Undersøgelsen er det vigtigste Det kan være at analysere, fortolke, diskutere eller vurdere

5 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Ét og kun ét problem i ét speciale. Flere problemer behandles kun, hvis de kan komme under samme hat

6 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Et fagligt relevant problem vil sige ét, der hører ind under faget. Et problem der er behov for at få undersøgt inden for faget

7 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) State of the art vil sige feltets bedste og mest opdaterede vidensgrundlag på et givent tidspunkt

8 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) De teorier og metoder fra fagets værktøjskasse, som er velegnet til opgavens formål

9 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Målet er at overbevise om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion. Det nye skal være troværdigt. Der skal argumenteres for det.

10 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Målgruppe: En fagperson med samme uddannelse og faglige forudsætninger som en selv

11 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Fremstillingen skal være i en form, som er den videnskabelige praksis i fagfællesskabet Krav til indhold, form, sprog, stil, formalia osv.

12 Blooms taksonomi over indlæringsmål Handling Opstille handleforskrifter + perspektivere Vurdering Bedømme ud fra forskellige kriterier Syntese Kombinere dele til helhed + fortolke Analyse Nedbryde i dele, skille + se system/struktur Anvendelse Afprøve, bruge Forståelse Forklare med egne ord Viden Referere, parafrasere, genkende (Bloom 1958)

13 Blooms taksonomi konsekvenser Mest tekst hvor du Vælger og begrunder valg Bruger andres begreber, modeller og teorier til dine formål Analyserer og fortolker. Meget konkret stof er godt Diskuterer Kombinerer Sammenligner Konkluderer Vurderer egen/andres tekst Mindre tekst hvor du Beskriver Refererer, parafraserer Gennemgår

14 Skriveprocessen

15 Hvordan kommer man fra idé til speciale? 1. Skriveprocessen: skrivning som erkendelsesproces 2. Emne samt valg og brug af vejleder

16 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Ikke Læsning ê Erkendelse ê Konklusion ê Nedskrivning ê Aflevering Men i stedet

17 Læsning/analyse + skrivning Erkendelse, strukturering Nye spørgsmål

18 Specialeskrivningen er en proces af Kaos ó Orden

19 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Man skriver ikke, NÅR man forstår, men FOR at forstå à Gode ideer, analyser og erkendelser skal ikke skrives ned, men FREM à Skriv løbende på dine ideer, problemer, udfordringer, begejstring, frustration Specialet er en proces, hvor man hele tiden producerer tekst. à Begynd så tidligt som muligt med prøveanalyser af materiale: se hvilke ideer, teorier, materialer, der genererer tekst for dig = hvad er sjovt at skrive på.

20 Idé, emnevalg og valg af vejleder

21 Emnevalg: Gode specialeemner giver mulighed for at vise den faglige viden og kunnen du har erhvervet på uddannelsen. à Skriv inden for en faglighed du kender. à Vurder: Litteratur, sprog, medier/kommunikation? er afgrænsede og overskuelige, dvs. mulige at besvare inden for omfanget gentager ikke blot en kendt pointe. Men man må gerne: forske videre på gode ideer finde et nyt ubelyst hjørne i en kendt diskussion. benytte kendt materiale på en ny måde eller noget nyt materiale på en kendt måde (eller begge dele). behøver ikke at være geniale: man kan godt blive interesseret i et emne, mens man skriver om det TIP: Se i REX efter andre specialer for at få ideer.

22 Valg af vejleder

23 Vejleder bør have kompetencer inden for specialets hovedfelt: sprog, litteratur, medier/kommunikation. kan have kompetencer inden for dit speciales teoretiske, metodiske eller empiriske område. kan være ekspert inden for emnet. men kan også være én, hvis vejledningsstil du føler dig tilpas ved. HUSK: Vejleder er ikke underviser! Vejleder kan (måske) give ideer til videre læsning, men du skal selv læse op på dit emne... Hav en idé klar FØR vejleder kontaktes: dvs. ideen pitches til vejleder.

24 Brug af vejledning Forberedelse til første møde: Emne Materiale Problematik Teori og metode Vejleder kan hjælpe med at: Afgrænse emnet (Evt.) finde mere god teori Skærpe problemformuleringen Give løbende feedback på det, I skriver

25 Specialevejledning 20 timer til vejledning alt inklusive Brug din vejleder! Vejledningen er IKKE en eksamen: Det er her, du kan tage fejl, være usikker, dumme dig og eksperimentere udnyt det! Kritik er godt!! Kritik er hjælp til forbedring + opøvelse i at bruge kritik konstruktivt. Første møde: Passer vi sammen? (fagligt og personligt) Forventningsafstemning (form, hyppighed: Hvis vejlederbrev: læs grundigt + bemærk krav) Ambitionsniveau Husk: Udspillet er dit. Vejleder reagerer på det, du skriver og siger.

26 Hvornår bruger man vejleder? Når man føler behov for at få grønt lys til at gå videre med noget ( er jeg på rette vej? ) Når man ikke kan komme videre selv Husk: - Aflever kun læseklare tekster (dvs. ikke noter og brainstorm) - Fx færre, men mere gennemarbejdede sider, som er typiske eksempler på det, du skriver. - Dvs. send tekst, som lægger op til kritik og kommentarer. Overhold deadlines!!!

27 Spørgsmål

28 Fra ide til opgave

29 Tænkeskrivning Stofgenererende skriveteknikker Ikke færdigt opgavesprog Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning Formål: Få ideer og stof ned på papir uden at blive bremset af krav om en bestemt struktur, krav om korrekthed, kvalitetskrav, tanker om hvad læseren mon tænker Fokus er kun på indhold Skrivning bruges som middel til egen tænkning Ikke primært mhp. formidling Det er tilladt at give slip

30 Brainstorming Idemylder Skriver alle ideer og associationer ned på papir Ustruktureret og usorteret

31 Brainstorming - øvelse Tænk på din egen specialeidé Skriv alle de ord op, der falder dig ind i forbindelse med dit emne I tilfældig rækkefølge Vurder ikke dine ideer og indfald. Skriv alt op

32 Mindmapping Idegenereringsteknik Folder emner ud og visualiserer sammenhænge Skriv emne midt på papiret Forbind ideer, associationer og underemner Brainstorm: Overblik over ideer Mindmap: Også relationen mellem ideerne

33 Mindmapping et eksempel Underemne Underemne Emne Underemne Underemne

34 Mindmapping - øvelse Skriv dit opgaveemne i midten på et nyt stykke papir Lav en cirkel rundt om det Skriv nu alle associationer til emnet op i stråler rundt om Når du begynder en ny tankerække, så start igen inde fra ordet i midten Tænk ikke for meget over deres rækkefølge og placering

35 Hurtigskrivning 8, 10, 15 minutter Skrive uden at have en plan, overskrift Må ikke standse med at skrive for at planlægge eller revidere Bore sig ned i et tema eller en ide og tvinge sig selv til at producere ny tekst altså at adskille produktion og revision Formål: bringe stof og ideer op til overfladen uden hensyntagen til struktur, korrekthed, indre censor eller ydre modtager Teksten er kun til dig ikke til nogen andre Får tit nye ideer eller fornemmelse af sammenhænge mellem ideer Vigtig basis for det videre arbejde mod en problemformulering

36 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Skriv i sammenhængende tekst ikke i punkter Du må ikke standse med at skrive Du må ikke stoppe op for at tænke over, hvad du allerede har skrevet Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor

37 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Hvad er essensen i det, du har skrevet? Skriv én sætning, én pointe Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor

38 Forskellige typer skrivning Tænkeskrivning Opdagelse Kreativitet Personlig integration af viden Skriverbaseret Læsere: en selv og betroede andre Sprog: personligt Genrer: kladde, noter Færdig opgavetekst Revision Analyse/kritik Fremstilling af viden Læserhenvendt Læsere: fjerne Sprog: formelt Genrer: færdige fagtekster

39 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

40 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål

41 Pentagonet Hvad spørger du om i specialet? Problemformulering Forskningsspørgsmål Udgangspunktet er måske - en observation - en undren - et fagligt hul - noget som mangler En beskrivelse af En fortolkning af.. En forklaring på Et handleforslag til og andet Kan også indeholde - Motivation - Problemstilling

42 Pentagonet Undersøgelsens formål

43 Pentagonet Undersøgelsens formål Hvorfor spørger du? Hvem kan bruge undersøgelsens resultater? Og til hvad? I hvilke sammenhænge? Hvilken mangel afhjælper du? - Bidrag til faget? - Handleanvisninger? - Erhvervsmæssig brug? - Ændre praksis?

44 Pentagonet Hvilken empiri undersøger du?

45 Pentagonet Hvad spørger du til? Hvilket fænomen? Hvilke data? - tekster - interview - cases - observationer - statistikker Hvilken empiri undersøger du?

46 Pentagonet Hvilke faglige begreber og teorier anvender du?

47 Pentagonet Hvad spørger du med? Hvilke teorier og begreber anvender du? Hvilke teorier ønsker du at diskutere? Hvilke teorier er mere redskaber for analysen? Hvilke metoder anvender du i undersøgelsen? Metoder er etablerede faglige praksisser Hvilke faglige begreber og teorier anvender du?

48 Pentagonet Undersøgelsesdesign

49 Pentagonet Undersøgelsesdesign Hvad er fremgangsmåden i din undersøgelse? Hvordan sammensættes metoderne? Hvad er rækkefølgen i undersøgelsen? Hvilke fremstillingsformer anvender du? fx redegøre, analysere, diskutere, konkludere

50 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

51 Pentagonet jeres speciale Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

52 Problemformuleringen

53 Hvad er en problemformulering? Problemformuleringen bringer læseren fra specialets overordnede emne til konkret fokus og spørgsmål Problemformuleringen er opgavens ultimative rettesnor. Den er det spørgsmål, som hele opgaven struktureres omkring Problemformuleringen afgør alle efterfølgende valg: hjælper dig til at afgrænse opgaven. à viser, hvad du (ikke!) er forpligtet på at undersøge. Problemformuleringen som specialets fyrtårn.

54 Hvad er en problemformulering? Undgå ærefrygt over for problemformuleringen: à Lav problemformulering for at finde ud af, hvad du vil med specialet Problemformulering er en proces (DGO, s. 115ff) à Begynd så tidligt som muligt med én eller flere problemformuleringer: lad disse guide din læsning og skru på dem gennem hele din arbejdsproces

55 Hvad er en problemformulering? En problemformulering er: a. Et (eller flere) sammenhængende spørgsmål man vil besvare b. Et eller flere sammenhængende udsagn, man vil beskrive/redegøre for kategorisere analysere fortolke diskutere vurdere omsætte til handleforskrift

56 Et problem inden for din faglighed kan bestå i: Noget man endnu ikke ved, et videnshul Noget man endnu ikke helt kan forklare En strittende iagttagelse: noget, der er mærkeligt. Noget der endnu ikke er analyseret, kategoriseret Noget i faget som er under aktuel debat Noget der skal (om)vurderes, ændres, konstrueres eller skrives nye handleforskrifter for à En problemformulering er et konkret spørgsmål inden for en bestemt problemstilling

57 Fra emne til problemformulering: è En problemformulering er et konkret spørgsmål inden for et bestemt problemfelt afgrænset mere bredt af et overordnet emne

58 Den gode problemformulering er kort og præcist formuleret: 7-10 linjer evt. blot én sætning! interessant for den skrivende fagligt relevant afgrænset, dvs. indeholder ét hovedspørgsmål, som det er muligt at besvare i løbet af opgaven à Hvad er dit overordnede forskningsspørgsmål? (Hovedspørgsmål) à Hvad er underordnede spørgsmål til det? (Underspørgsmål) indeholder typisk hv-ord: Hvad, hvordan, hvorfor, hvilke à Den gode PF formulerer et problem! fremhævet i opgaven, så læseren ikke er i tvivl om, at dette er problemformuleringen

59 Dårlige problemformuleringer Uinteressant Faglig irrelevant Uden spørgen eller undren Upræcis For lang For tynd For kringlet

60 Mindre gode problemformuleringer En redegørelse for det moderne gennembrud Hvordan påvirker internettet danskundervisningen i gymnasiet? Hvilke sproglige metoder kan man bruge i opklaringsarbejde? En analyse af TV-serien Game of Thrones

61 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvordan påvirker internettet danskundervisningen i gymnasiet?

62 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvordan påvirker internettet danskundervisningen i gymnasiet? Hvordan anvendes internettet i de nyeste lærebøger for dansk i 3.g ( )? Hvordan er det sociale netværk Facebook blevet inddraget i undervisningen i dansk i 3.g. på Christianshavns Gymnasium? I hvilken grad virker adgang til sociale medier forstyrrende for undervisningen i dansk i 3.g. på Christianshavns Gymnasium?

63 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke sproglige metoder kan man bruge i opklaringsarbejde?

64 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke sproglige metoder kan man bruge i opklaringsarbejde? Hvordan kan kvantitative og kvalitative tilgange til ophavsanalyse kombineres med henblik på at styrke retslingvistiske metoder? Hvilke sproglige og ortografiske træk i Den Hemmelige Socialdemokrat peger på skribentens baggrund? Hvad kan man på baggrund af en sproglig analyse udlede om skribenternes fælles viden og intentioner i de 192 chatbeskeder i Syrienkrigersagen?

65 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld?

66 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld? På hvilken måde kan en queerteoretisk analyse af Den kroniske uskyld bidrage til at belyse romanens urealistiske træk?

67 Fra svage til stærkere problemformuleringer NB: problemformuleringer står sjældent alene, men præsenteres i forlængelse af en tekst (indledningen), som sætter baggrund, kernebegreber, fremgangsmåde osv. ind i en sammenhæng. Problemformuleringen slår dit problemfelt og din særlige metodiske sprogbrug an: dvs.: Allerede i problemformuleringen kan man fornemme, hvilken faglighed, der er i fokus (fx: undersøgelse, læsning eller analyse, bevis..) I den eksisterende reception af Den kroniske uskyld er romanens urealistiske elementer oftest blevet bortforklaret med Rifbjergs uøvethed som forfatter (Jensen 1982:3). Jeg mener imidlertid, at disse træk tjener en væsentlig narrativ funktion i romanen, og at denne funktion er uløseligt forbundet til dens queer elementer. Opgavens problemformulering lyder derfor: På hvilken måde kan en queer analyse af Den kroniske uskyld bidrage til at belyse romanens urealistiske træk? Min analyse vil forme sig som en nærlæsing af romanen, som jeg vil analysere med brug af queerteoretikeren E.K. Sedgwicks begreb om

68 På vej mod den gode problemformulering Brug hurtigskrivning Brug mindmap Læs litteratur, tidligere undersøgelser, oversigtsartikler, gamle noter Tal med vejleder Brug pentagonet Brug Scribo Tal med dine medstuderende få dig en specialemakker/specialegruppe à Opdatér løbende din problemformulering

69 Øvelse At udvikle og forbedre problemformuleringen

70 Arbejde med egen problemformulering Arbejd med din egen medbragte problemformulering (10 min.) Hvis du allerede har én: Kan den klargøres? Skal den strammes? Skal der indlægges præciserende underspørgsmål? Hvis du ingen har endnu: Eksperimenter med forskellige mulige formuleringer. Eller tag problemformuleringen fra din seneste opgave.

71 Arbejde med egen problemformulering Giv feedback på sidemandens problemformulering (14 min. = 7 min. til hver problemformulering). Vurder: Fungerer den? Forstår I den? Skal den strammes/præciseres? Overvej: Kan du se din sidemands opgave for dig ud fra problemformuleringen alene? (dvs. kan du se emnet, materialet og metoden for dig?) Stil spørgsmål, der får din sidemand til at stramme sin problemformulering.

72 Arbejd videre med egen problemformulering Indarbejd de kommentarer du har fået, i din egen problemformulering (5 min.) Derefter: gå ind på klik et tilfældigt sted på siden og skriv din (foreløbige, ved vi godt J) problemformulering ind

73 Frokost

74 Spørgerunde

75 Opgaven som ét argument

76 Argumenterende sprog En akademisk opgave udgør samlet set en påstand. Gennem opgavens analyser og delkonklusioner skal argumenterne for denne påstand klart kunne følges Forskellige fagområder à forskellige typer af gode argumenter (empirisk bevis, konkret dokumentation, overbevisende læsning/gendigtning, troværdige analyse ) Men:

77 Argumenterende sprog Alle akademiske tekster benytter argumentatorisk sprog: Fordi, derfor, hvis så.. Også, desuden, ligeledes, dels, for det første, hvor Derimod, i modsætning hertil, alternativt, hvorimod..

78 Argumentation Påstand: Det du vil overbevise læseren om. Belæg: Den dokumentation eller det bevis du kan føre for din påstand (noget der øger din læsers villighed til at acceptere din påstand) Hjemmel: Det der forbinder påstand og belæg (består ofte i metode eller teori). Et synspunkt eller en forudsætning man kan forvente at læseren deler.

79 Argumenterende sprog Påstand: Den kroniske uskyld handler om jegfortælleren Janus komplekse forelskelse i Tore. Belæg: Analyser af tekststeder i romanen, som giver eksempler på, hvordan denne læsemulighed er meningsfuld. Hjemmel: Queer-teoretiske og psykoanalytiske læsemetoder.

80 Argumenterende sprog Påstand, belæg og hjemmel behøver ikke at blive ekspliciteret men de skal løbe som en rød tråd i specialet: De skal primært kunne ses ud af dit argumenterede sprog (fordi, derfor, hvis så). Du skal med andre ord selv løbende danne dig overblik over, hvad specialets argument består i og signalere dette med dit argumenterende sprog.

81 Øvelse når du sidder med specialet Afsæt 5 minutter Skriv for dig selv svaret på: Mit speciales samlede påstand (som du gætter på, at den bliver)

82 Øvelse når du sidder med specialet Sammenhold din påstand med din problemformulering: Flugter påstand (konklusion) med problemformulering? Eller svarer du i virkeligheden på noget andet end det, du spørger om?

83 Argumenterende sprog Læs mere om argumentation i Den gode opgave! (s. 299ff). Og lad dig desuden inspirere af andre inden for fagfeltet: Se hvordan der argumenteres i de faglige tekster du allerede kender.

84 Argumenterende sprog Ud fra Freuds teori om ødipuskomplekset er hovedpersonen i Fodboldenglen fanget i en moderbinding

85 Argumenterende sprog Ud fra Freuds teori om ødipuskomplekset er hovedpersonen i Fodboldenglen fanget i en moderbinding Sum med sidemand i 1 minut: - Hvad er de uklare udtryk i denne formulering?

86 Argumenterende sprog 1. Freuds teori om ødipuskomplekset kan forklare, hvorfor Fodboldenglens hovedperson er så knyttet til sin mor. 2. Freuds teori om ødipuskomplekset genspejles i hovedpersonens relation til sin mor. 3. Romanen indeholder en intertekstuel reference til Freuds teori om ødipuskomplekset. 4. Fodboldenglen viser, at romanens forfatter var påvirket af Freuds teorier om ødipuskomplekset. 5. Det er en læsemulighed at se hovedpersonens udvikling som formet over Freuds teori om ødipuskomplekset. 6. Romanen illustrerer ødipuskompleksets indvirkning på den menneskelige psyke.

87 Argumenterende sprog 1. Freuds teori om ødipuskomplekset kan forklare, hvorfor Fodboldenglens hovedperson er så knyttet til sin mor. 2. Freuds teori om ødipuskomplekset genspejles i hovedpersonens relation til sin mor. 3. Romanen indeholder en intertekstuel reference til Freuds teori om ødipuskomplekset. 4. Fodboldenglen viser, at romanens forfatter var påvirket af Freuds teorier om ødipuskomplekset. 5. Det er en læsemulighed at se hovedpersonens udvikling som formet over Freuds teori om ødipuskomplekset. 6. Romanen illustrerer ødipuskompleksets indvirkning på den menneskelige psyke. Diskuter med sidemand (3 min) Hvilken type formulering passer bedst til den type speciale, som DU gerne vil skrive? Hvilken passer slet ikke? Hvorfor?

88 Argumentation mødet mellem teori og materiale Måden hvorpå du sprogligt forbinder teori og materiale signalerer hvordan du gerne vil have at læseren skal (eller ikke skal) opfatte dit resultat: som et forslag, en korrektion, et bevis, dokumentation, et forsvar Overvej fx: - Kommer du med et generelt, objektivt udsagn som kan verificeres? - Eller tilbyder du et forståelsesperspektiv (som ikke nødvendigvis kan vurderes som sandt eller falsk)? - Eller - Eller

89 At arbejde med mødet mellem empiri og teori Janus og Tore mødes i mellemskolen. Judith Butler ser kønnet som en performativ citering. Janus og Tore performer deres køn: Se mig, sagde Tore. (s. 7). Janus og Tore mødes i mellemskolen, hvor det tydeligt ses at de performer deres køn, jf. Judith Butlers teori: Se mig, sagde Tore. (s. 7). Romanens kønsforståelse flugter med Judith Butlers teori om det performative køn. Det ses fx i scenen fra mellemskolen, hvor Janus og Tore kan siges at performe deres køn. Se mig, sagde Tore. (s. 7). Her ses det, hvordan Tore osv..

90 Akademisk diskurs og sproglig klarhed

91 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den akademiske opgave er IKKE: en erkendelse omsat til tekst en pointe i en sproglig indpakning! Snarere: Den akademiske opgave er en tekst. Sprogliggørelsen af problemfeltet er dit speciales resultat. Opgavens indhold ER dens sprog! En sprogligt uklar opgave = en indholdsmæssigt uklar opgave.

92 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Skriftlig formuleringsevne er en humanists kernefaglighed! Kriteriet for jeres formuleringer bør være: Dette kan man ikke misforstå à det er fristende at gemme sig bag vage eller meget ordrige formuleringer, men gør det ikke! à Uklarhed er lige så problematisk som forkerthed (måske endda mere problematisk).

93 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Øvelse 10 minutter

94 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 1 Udover det primære genstandsområde værende sprog og sprogbruger, beskæftiger sprogpsykologien sig især med en helt bestemt del af undersøgelsen af netop dette felt - nemlig forståelsen af sprog. Undgå participiumsformen værende lav det om til en sætning eller prøv at slette værende

95 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 2 Sociale medier gør det muligt for os som individer og som grupper at dele informationer, oplevelser og holdninger på alle niveauer hurtigt, ekstensivt og på forskellige måder, i form af tekst, billeder og lyd. Vi bevarer og tager vores interesser fra vores hverdagsliv med på nettet. Undlad at bruge vi som generel reference. Specificer hvem det drejer sig om, fx borgere, individer, medarbejdere, mediebrugere etc.

96 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 3 Flasket op i stramme spændetrøjer til at være små bidske vagthunde allerede på journalistuddannelsens første semester handler det for journalister om at gøre en forskel og ændre verden. Undlad overforbrug af metaforer

97 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 3 Flasket op i stramme spændetrøjer til at være små bidske vagthunde allerede på journalistuddannelsens første semester handler det for journalister om at gøre en forskel og ændre verden. Undlad overforbrug af metaforer Pas på lange, indviklede sætninger (kancellistil) Opdel lange sætninger. Stil efter enklere konstruktioner, frem for komplekse.

98 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 4 Undersøgelsesdesignet vurderes passende i relation til problemformuleringen og det teoretiske fundament anses for at være et givtigt udgangspunkt.

99 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 4 Undersøgelsesdesignet vurderes passende i relation til problemformuleringen og det teoretiske fundament anses for at være et givtigt udgangspunkt. Undgå at anvende en masse passivkonstruktioner hvor du fortæller om hvad du selv vil gøre i opgaven! Læseren har ret til at vide hvem der taler à Skriv jeg når du mener jeg (Og det gælder også når du referer teoretikere)

100 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 5 Helle Helle symboliserer den nyrealistiske bølge, som debuterede i 1990erne, der gjorde op med den realismeform, som er en reaktion mod Det moderne gennembruds naturalisme.

101 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 5 Helle Helle symboliserer den nyrealistiske bølge, som debuterede i 1990erne, der gjorde op med den realismeform, som er en reaktion mod Det moderne gennembruds naturalisme. Pas på de relative pronomener De viser altid tilbage til substantivet lige før à Gentag subjektet à Skriv kortere, sæt punktum

102 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Eksempel 6 Man må tage højde for visse modifikationer, når man igangsætter en narratologisk analyse af et værk. For det første har jeg gjort mig det klart, hvad der er relevant at have med i en opgave af begrænset omfang. Metakommunikationen bliver klodset og omstændig: - Hvem refererer man til? Modifikationer af hvad? - Alle bør gøre sig netop det klart, men hvad har du så valgt? Vær præcis og økonomisk overalt også i metasproget

103 Typiske sproglige problemer i skriftlige opgaver Undgå tro og fornemmelser (jeg tror, man kan mærke) antagelser uden belæg (jeg synes, jeg mener) [belæg kan findes i forskningslitteraturen eller i egen undersøgelse] rapportering af subjektive oplevelser ifm. arbejdet (det overraskede mig meget da jeg fandt ) forkert stil, skriv det som hypoteseafprøvning (min indledende hypotese var, men ). at bruge faste udtryk forkert at bruge talesprog, slang, ironi, sarkasme at bruge vi forkert at bruge kancellistil klodset metakommunikation overdreven poetisering

104 Læs mere her...

105 Indholdselementer og struktur i specialet

106 Den akademiske opgaves struktur Følg konventionerne og det faste strukturmønster Skal ikke blive en spændetrøje, men alle elementer skal på en eller anden måde inkluderes i opgaven Diskuter strukturen med din vejleder Det generelle struktureringsprincip for videnskabelige tekster: 1. Det overordnede niveau (Teori, metode, historik, sammenhæng, struktur) 2. Det detaljerede niveau (Analyser af empiri) 3. Det overordnede niveau (Detaljerne og analysen placeres ift. det overordnede)

107 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold

108 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Den overordnede ramme Præsentation af emnefelt og problemstilling Formål (Hvorfor vil du undersøge det, du vil?) Problemformulering Et videnshul, en mangel Pentagonets 5 hjørner teori, empiri og metode Afgrænsning af emnet Opbygning af opgaven

109 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af teori Begrundelser for valg af teori ift. PF Begrebsdefinitioner Tidligere undersøgelser Hvad har andre sagt om emnet? Og hvad kan man indvende mod det? Hvor står du selv?

110 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af undersøgelsesmetode(r) Sætte i relation til PF Begrundelse for valg af undersøgelsesmetode(r) Beskrivelse og legitimering af undersøgelsesdesign Præsentation af empiri Begrundelse for valg af empiri ift. PF

111 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Analyse af empiri Fx kildeudsagn, statistikker, feltarbejde, tekstanalyse Resultater Delfortolkninger Sammenligninger Sammenfatning Delkonklusioner

112 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Opsummering af undersøgelsens forskellige resultater (Er typisk en del af undersøgelseskapitlet)

113 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Diskussion af resultaterne fra undersøgelsen og analysen Fx ift. teori, andre undersøgelser eller andet Vurdering (inkl. kritik) af den valgte metode og undersøgelsesdesign

114 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Den afsluttende opsummering Er ofte en del af diskussionsafsnittet eller begyndelsen af konklusionen

115 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Fungerer opsummerende ift. hele opgaven De vigtigste pointer og konklusioner fra opgaven Opgavens påstand Relater til PF skal svare på PF Skrives så det hænger tæt sammen med indledningen og særligt problemformuleringen Vurderinger mht. fx gyldighed, betydning, begrænsninger Evt. handleanvisninger

116 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold I en produkt-opgave kan dette være et kapitel inden konklusionen Ellers er det ofte en del af konklusionen. Hvilke konsekvenser får opgavens resultater for det, man har undersøgt og måden at betragte det på?

117 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Perspektivering af opgaven Hvordan har resultaterne betydning i andre især fremtidige sammenhænge? Brugbarhed Betydning Konsekvenser Fremtid Hvad kunne du også have gjort? Further research is needed.

118 Den akademiske opgaves struktur Opgavens struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Fx interviewudskrifter, større tekstmængder, som man har analyseret, video, cd-rom etc. Spørg din vejleder Skal have selvstændig indholdsfortegnelse Alle bilag skal have et nummer Sidetal på bilagene Henvis til bilagene inde i opgaven, fx se bilag 5 eller (bilag 5)

119 Dit speciales struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Hvad har du overvejet at inkludere i de forskellige afsnit?

120 Metakommentarer mørtel mellem mursten Får opgaven, kapitlerne og afsnittene til at hænge sammen Ordner og strukturerer indholdet og styrer læserens opmærksomhed Fra dine tanker til papir Kapitlets indledning - oplæg Hvad er kapitlets emne? Hvordan og hvorfor er det relevant i forhold til PF? Hvordan forholder dette kapitel sig til/knytter an til de andre kapitler? Hvordan er kapitlet bygget op? Kapitlets midte Sammenkæder afsnit, skabe sammenhæng og rød tråd Kapitlets afslutning - nedlæg Opsummering, hvad har vi hørt om? Hvad er hovedpointerne? Hvad skal vi nu læse om og hvorfor?

121 Download Word-skabelon til dit speciale

122 Spørgsmål

123 Download Word-skabelon til dit speciale

124 Download Word-skabelon til dit speciale

125 Tids- og processtyring

126 Arbejdsprocessen styr den, så den ikke styrer dig Skriv på de tekstdele, som du har mest lyst til hvor der er mest energi Skriv straks og hele tiden Skriv samtidig med at du læser. Udskyd ikke skrivningen Sæt realistiske dagsmål Vær indstillet på at skrive om og skrive om igen Arbejde både på de små detaljer og på det overordnede niveau Fasthold overblikket både hvad angår teksten og processen Brug logbog til at opsamle alle dine ideer og tanker

127 Arbejdsopgaver i specialeprocessen Undersøge krav til specialet Overblik over arbejdsopgaver Udarbejdelse af tidsplan Udfylde pentagon Formulere problemformulering Litteratursøgning Vejledning Læsning af teori Læsning af metodelitteratur Indsamling af empiri I nogle tilfælde transkribering af fx interview Analyse af empiri

128 Arbejdsopgaver i specialeprocessen Skrive udkast til kapitler/afsnit: Indledning Teori Metode og empiri Analyse Diskussion Konklusion Feedback fra andre studerende Gennemskrive og færdiggøre kapitler Litteraturliste Bilag Korrektur og lay-out

129 Proces- og tidsstyring i specialeprocessen Et halvt år, 26 uger Mål: Styre processen, have overblik, prioritere og planlægge Elefanten kan ikke ædes i én stor bid Man må starte et sted og arbejde sig igennem elefanten

130 Detailplanlægning Få overblik over, hvilke konkrete arbejdsopgaver der ligger foran dig I begyndelsen: Læse teori Skrive teorikapitel Indsamle empiri Derefter: Nedbryde arbejdsopgaverne i mindre bidder Læse teori bliver til: 1. Læse Giddens 2. Læse ny ph.d.-afhandling fra RUC 3. Skimme Frans Gregersens lærebog fra 1994 Nedbryd i konkrete overskuelige arbejdsopgaver for at få et klart overblik over, hvad du skal nå, og for at blive i stand til at planlægge

131 Projektplan overblik over hele processen

132 Projektplan det detaljerede niveau

133 Detailplanlægning Hvor meget tid er der til rådighed til at løse opgaverne? Begynd med at strege de dage ud, hvor du af en eller anden grund ikke kan arbejde på specialet. Fordel derefter dine arbejdsopgaver i kalenderen. Overvej nøje hvor lang tid den enkelte arbejdsopgave skal tildeles, og hvornår du mener, den skal placeres i specialeforløbet. Indsæt deadlines for, hvornår dine arbejdsopgaver skal være færdige. Jo længere du kommer i forløbet, jo mere detaljeret kan din tidsplan blive.

134 Detailplanlægning En tidsplan holder aldrig helt præcist og slet ikke når man forsøger at planlægge arbejde seks ma neder frem Planen er stadig vigtig. Den skal blot justeres og genovervejes løbende for at fungere optimalt i forhold til din proces- og tidsstyring En halv time hver fredag inden fyraften til at kigge på din tidsplan over en kop kaffe: Hvad har du na et i denne uge? Hvad har du ikke na et? Hvad skal du justere? Flytte rundt på arbejdsopgaver Udsætter noget til næste uge eller senere Evt. droppe planlagte arbejdsopgaver

135 Projektplan overblik over hele processen (Harboe 2013)

136 Planlægning af din tid

137 Planlægning af din tid Få overblik over, hvilke opgaver der ligger foran dig Prioriter dem Skriv dem ind i skemaet Skab sammenhængende tid til de ting, du prioriterer som vigtige

138 Planlægning af din egen specialeproces Hvordan se din egen plan ud lige nu?

139 Her kan du læse mere Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave. Samfundslitteratur Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker og Signe Skov: Specielt om specialer. Samfundslitteratur

140 Her kan du læse mere Vibeke Ankersborg: Specialeprocessen. Samfundslitteratur Annegrethe Jørgensen: Sådan planlægger og styrer du specialet. Samfundslitteratur

141 Referencer, INSS Kontakt à Studienævn, f.eks: Eksamen à Før eksamen à Referencehåndtering, f.eks: ng/sider/default.aspx Akademia og studieteknik à Studieteknik, f.eks: r/default.aspx

142 Administrationen Eksamens- og studieadministrationen Lokale: Åbningstider mandag til torsdag mellem Fredag altid lukket for både personlige og telefoniske henvendelser. [email protected] Specialer Kontrakt, emneafleveringsblanket og endeligt speciale af leveres hos Lis Lachtane lokale [email protected] Samme åbningstider som den øvrige administration

143 Spørgsmål

144 Evaluering Udfyld spørgeskemaet Brug bagsiden til vigtige kommentarer om det, der var godt, og det, der kan forbedres (Skriv så vi kan læse det J) Aflever når du går ud af lokalet Mange tak for i dag Og rigtig god arbejdslyst! May the force be with you