Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Transkript

1 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted post@thisted-gymnasium.dk tlf fax

2 REGLERNE FOR EKSAMEN I ALMEN STUDIEFORBEREDELSE Generelt: - I 3.g skal du til eksamen i AT. - Eksamen består af aflevering af en synopsis og en efterfølgende mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog med eksaminator og censor. Synopsis: - Synopsis skal afleveres individuelt. - 26/ udmelder Undervisningsministeriet en eksamensopgave med emne(r) og rammer for fagkombinationer, som skal danne udgangspunkt for prøven, og ministeriet offentliggør et elektronisk ressourcerum, som kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet. - Du får det elektroniske ressourcerum stillet til rådighed via Fronter. - Du skal ud fra Undervisningsministeriets rammer vælge en fagkombination med to fag (det ene fag skal være på mindst B-niveau) og udarbejde en problemformulering, som du vil arbejde med i din synopsis. Der vil typisk være flere faglige hovedområder i spil. En række fag kan repræsentere mere end ét fagligt hovedområde, men årets konkrete krav til fagkombinationer vil fremgå af ministeriets opgave. Via Fronter vil du efter offentliggørelsen af årets tema blive orienteret om fagenes tilhørsforhold. - Du skal aflevere synopsis senest 7/ I tiden mellem 26/1 og 7/ vil enkelte dages undervisning blive brugt på vejledning og på, at du får tid til at arbejde med synopsis, men du skal samtidig anvende tid uden for undervisningstiden. Den mundtlige prøve: - Du kommer til den mundtlige prøve i forbindelse med sommereksamen. - Du skal som forberedelse til den mundtlige prøve genlæse din synopsis og udarbejde et talepapir, som du kan fremlægge ud fra. - Den mundtlige prøve varer 30 minutter. - Du får ingen forberedelsestid til den mundtlige prøve. - Du får en samlet karakter, som påføres eksamensbeviset og tæller med i gennemsnittet med 1½ vægtning.

3 KRAV TIL SYNOPSIS Din synopsis skal indeholde: - Titel. - Fagkombination. - Din problemformulering. - Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med (og hvilke der vil blive draget frem ved den mundtlige prøve). - Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne/spørgsmålene (og hvilke der vil blive draget frem ved den mundtlige prøve). - Delkonklusioner på arbejdet med problemstillingerne/spørgsmålene. - En samlet konklusion i relation til problemformuleringen samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse. - En perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studie rapporten. - En litteraturliste. Synopsis skal have et omfang af 3-5 sider. ARBEJDET MED SYNOPSIS 1. Indkredsning af dit emne Når du går i gang med arbejdet, skal du læse eksamensopgaven grundigt igennem og orientere dig bredt i emnet ved at læse de artikler, kronikker osv., som er en del af ressourcerummet. I de indledende faser er det en god idé at arbejde sammen med dine kammerater og udveksle gode ideer. Når du går i gang med at indkredse din personlige problemformulering, er det en god idé at stille dig selv følgende spørgsmål: - Hvad spørger du om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for din problemformulering)

4 - Hvorfor spørger du? (Hvorfor er det interessant?) - Hvilket materiale vil du undersøge? (Eksperimenter? Artikler? Litteratur?) - Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (hvilke fag er i spil, og hvilke områder af fagene?) - Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis) Du skal overveje, hvilket materiale du kan anvende fra ressourcerummet, og hvilket materiale du må hente andetsteds. 2. Problemformuleringen En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af: - et eller flere sammenhængende spørgsmål - en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere (selvfølgelig ikke alle begreber, men vær opmærksom på de forskellige taksonomiske niveauer) - en påstand, du vil argumentere for Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål. Problemformuleringen angiver sagen. Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen, så man efter læsningen af den kan forestille sig en klar konklusion. Ud fra din overordnede problemformulering skal du formulere en række problemstillinger / underspørgsmål, som skal besvares, for at du kan besvare problemformuleringen. Det vil sige, at du skal lave en delkonklusion på hver problemstilling, og disse delkonklusioner sammenfattes i den overordnede konklusion. Det er vigtigt, at din problemformulering rummer mulighed for denne opbygning.

5 Eksempel på en problemformulering, der er for bred og uspecifik: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. Eksempel på en bedre problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten. (Opgave i filosofi og samfundsfag) Eksempel på en problemformulering, der er for bred og uspecifik: Til denne opgave vil jeg undersøge hvem der startede brugen af kemiske våben, og hvilket stof der blev brugt. Hvilke slags kemiske våben er der efterhånden blevet udviklet og af hvem. Det er jo klart jeg så også må undersøge hvilke effekter de har på kroppen og eventuelt hvorfor. Så er der kommet nogle regler omkring brugen af disse, og jeg vil derfor gerne undersøge hvornår de udkom, og hvem der har underskrevet disse. Til sidst vil jeg gerne undersøge forholdene omkring de dumpede sennepsgranater ved Bornholm. Eksempel på en bedre problemformulering: Med udgangspunkt i en præsentation af de mest almindelige kemiske våben, der har været brugt fra ca til i dag vil jeg diskutere mulighederne for at regulere anvendelsen af disse våben i forhold til det niveau den kemiske forskning befinder sig på. (Opgave i kemi og historie (samfundsfag))

6 3. Gode råd til synopsens opbygning Synopsen skal indeholde de elementer, der nævnes under KRAV TIL SYNOPSIS, men der er ikke en fast skabelon for, hvordan den skal opbygges. Du må gerne integrere elementerne og f.eks. - trække hovedkonklusionen op, så den knyttes direkte til problemformuleringen - lade refleksioner over teori og metode indgå i delkonklusioner Skriv i synopsen, hvilke elementer, der præsenteres mundtligt og gem i øvrigt det mest interessante / det mest selvstændige til den mundtlige prøve. Synopsen skal ikke være en stil eller en afrundet rapport. Synopsen skal være meget stramt struktureret. 4. Gode råd til arbejdet med teori og metode Når du reflekterer over teori og metode, kan det være i forhold til: - din egen fremgangsmåde - fremgangsmåden i det materiale, du inddrager Metode og teori flyder ofte sammen. F.eks. er hermeneutik både: - en fortolkningsmetode - en teori, der opfatter fænomener som tekster

7 FORBEREDELSE TIL DEN MUNDTLIGE PRØVE Inden den mundtlige eksamen skal du genlæse din synopsis og udarbejde en disposition/et talepapir, som du skal bruge til fremlæggelse. Du skal her passe på, at din mundtlige fremlæggelse ikke kommer til at følge synopsens disposition (du skal ikke bare gentage, hvad du har skrevet i synopsis). Følgende er gode råd til opbygning af dit talepapir: Disposition / talepapir - En indledning, hvor du præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. - En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som du har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog, og du derved kommer til at læse op. - En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til, siden du skrev synopsen (hvis du er blevet klogere ). - En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt og for, hvordan fagene spiller sammen. - En tilpasset konklusion. - En opstilling i powerpoint eller på OHP kan være en god måde at styre fremlæggelsen på. - Vær opmærksom på, at brug af teknisk udstyr er dit ansvar. Dvs. at du selv skal sørge for, at den teknik, du ønsker at gøre brug af, er til stede og fungerer.

8 DEN MUNDTLIGE PRØVE Prøven består af en fremlæggelse (ca. 10 min.) og en uddybende dialog (ca. 14 min.) med udgangspunkt i din problemformulering og synopsis. I dialogen kan der desuden stilles spørgsmål til den studierapport, som du har udarbejdet i løbet af de 3 år. Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for afholdelse af eksamen, at din studierapport foreligger. På Thisted Gymnasium sørger eksaminator/administrationen for, at censor får din studierapport, men det er dit ansvar, at administrationen har den. Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang du lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse. Herudover lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof. Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og fag lige metoder. foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf. perspektivere sagen. vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og be grænsninger i forhold til den konkrete sag. demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

9 KALENDER 26/1: Offentliggørelse af opgaveformulering og ressourcerum. Fællestime, hvor planen bliver gennemgået, og hvor du får udleveret en cdrom. Hurtigst muligt skal du orientere dig i ressourcerummet og specielt læse artiklerne og kronikkerne i det rum, der behandler emnet overordnet fra flere vinkler. 28/1: time er AT-timer. I hver klasse er der i begge timer 3 lærere til stede, der til sammen dækker de 3 faglige hovedområder. Den enkelte klasse laver sammen med lærere brainstorm på emnet. Du skal til den 4/2 medbringe stikord til dine ideer til emne og problemstillinger. 3/2: Dagens første 4 timer er AT-timer. I hver klasse er der i alle timer 2 lærere til stede, og i løbet af de 4 timer dækkes de 3 faglige hovedområder. I taler med lærerne om jeres ideer. 5/2: Valg af de to fag. Du skal aflevere en formular på kontoret og skal også her i stikordsform angive dit foreløbige valg af emne og problemstillinger. Fagenes tilhørsforhold til de faglige hovedområder vil fremgå af Fronter efter offentliggørelse af årets tema. 23/2: 3.g ernes normale skema er ryddet. Du skal arbejde videre med din synopsis. Din vejleder eller dine vejledere er fundet, og der skemalægges individuelle vejledningstidspunkter, hvor du skal medbringe dit udkast til problemformulering. Hvis en lærer skal vejlede mange elever, kan det blive nødvendigt at aftale vejledning en anden dag. Obs! Hvis mange elever i en klasse har valgt det samme fag, er det ikke sikkert, man får sin egen lærer som vejleder. 10/3 og 3.g ernes normale skema er ryddet fra 5. time tirsdag 10/3 og 20/3: hele fredag 20/3. Du skal arbejde videre med din synopsis. Du aftaler individuelle vejledningstidspunkter med din vejleder eller dine vejledere, hvor du præsenterer nogle af de valg, du har truffet i synopsisarbejdet, og dine overvejelser over, hvad du har tænkt at gemme til den mundtlige prøve. Obs! Hvis din vejleder eller dine vejledere giver dig et vejledningstidspunkt i løbet 10/3 og 20/3, skal du benytte dig af det. I modsat fald mister du retten til et alternativt møde. 7/4: Aflevering af synopsis kl Skolens vejledning ophører.