Specielt for specialestuderende

Transkript

1 Specielt for specialestuderende Gitte Gravengaard Mons Bissenbakker Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, INSS 29. januar 2016

2

3 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

4 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Undersøgelsen er det vigtigste Det kan være at analysere, fortolke, diskutere eller vurdere

5 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Ét og kun ét problem i ét speciale. Flere problemer behandles kun, hvis de kan komme under samme hat

6 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Et fagligt relevant problem vil sige ét, der hører ind under faget. Et problem der er behov for at få undersøgt inden for faget

7 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) State of the art vil sige feltets bedste og mest opdaterede vidensgrundlag på et givent tidspunkt

8 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) De teorier og metoder fra fagets værktøjskasse, som er velegnet til opgavens formål

9 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Målet er at overbevise om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion. Det nye skal være troværdigt. Der skal argumenteres for det.

10 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Målgruppe: En fagperson med samme uddannelse og faglige forudsætninger som en selv

11 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Fremstillingen skal være i en form, som er den videnskabelige praksis i fagfællesskabet Krav til indhold, form, sprog, stil, formalia osv.

12 Blooms taksonomi over indlæringsmål Handling Opstille handleforskrifter + perspektivere Vurdering Bedømme ud fra forskellige kriterier Syntese Kombinere dele til helhed + fortolke Analyse Nedbryde i dele, skille + se system/struktur Anvendelse Afprøve, bruge Forståelse Forklare med egne ord Viden Referere, parafrasere, genkende (Bloom 1958)

13 Blooms taksonomi konsekvenser Mest tekst hvor du Vælger og begrunder valg Bruger andres begreber, modeller og teorier til dine formål Analyserer og fortolker. Meget konkret stof er godt Diskuterer Kombinerer Sammenligner Konkluderer Vurderer egen/andres tekst Mindre tekst hvor du Beskriver Refererer, parafraserer Gennemgår

14 Hvordan kommer man fra idé til speciale? 1) Skriveprocessen: skrivning som erkendelsesproces 1) Emne samt valg og brug af vejleder

15 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Ikke: Læsning ê Erkendelse ê Konklusion ê Nedskrivning ê Aflevering Men i stedet

16 Læsning/analyse + skrivning Erkendelse, strukturering Nye spørgsmål

17 Specialeskrivningen er en proces af Kaos ó Orden

18 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Man skriver ikke, NÅR man forstår, men FOR at forstå => Gode ideer, analyser og erkendelser skal ikke skrives ned, men FREM. => Skriv løbende på dine ideer, problemer, udfordringer, begejstring, frustration Dvs.: Specialet er en proces, hvor man hele tiden producerer tekst. => Begynd så tidligt som muligt med prøveanalyser af materiale: se hvilke ideer, teorier, materialer, der genererer tekst = hvad er sjovt at skrive på.

19 Idé, emnevalg og valg af vejleder

20 Emnevalg: Gode specialeemner 1) Giver mulighed for at vise den faglige viden og kunnen, du har erhvervet på uddannelsen. Skriv inden for en faglighed du kender. Vurder: Litteratur, sprog eller medier/kommunikation? 2) Er afgrænsede/ overskuelige: mulige at besvare inden for omfanget 3) Viser noget nyt: Dvs. gentager ikke blot en kendt pointe. Men man må gerne fx: forske videre på gode ideer finde et nyt ubelyst hjørne i en kendt diskussion. benytte kendt materiale på en ny måde eller noget nyt materiale på en kendt måde (eller begge dele). 4) Behøver ikke at være geniale: man kan godt blive interesseret i et emne, mens man skriver om det Se i REX efter andre specialer for at få ideer.

21 Valg af vejleder

22

23 Valg af vejleder Vejleder: Bør have kompetencer inden for specialets hovedfelt: sprog, litteratur, medier/kommunikation. Kan have kompetencer inden for dit speciales teoretiske, metodiske eller empiriske område. Kan være ekspert inden for emnet. men kan også være én, hvis vejledningsstil du føler dig tilpas ved. HUSK: Vejleder er ikke underviser! Vejleder kan (måske) give ideer til videre læsning, men du skal selv læse op på dit emne.. Hav en idé klar FØR vejleder kontaktes: dvs. ideen pitches til vejleder.

24 Brug af vejledning Forberedelse til første møde: Emne Materiale Problematik Teori og metode Vejleder hjælpe med at: Afgrænse emnet (evt.) finde mere god teori Skærpe problemformuleringen Give løbende feedback på det, I skriver

25 Specialevejledning 20 timer til vejledning alt inklusive Brug din vejleder! Vejledningen er IKKE en eksamen: Det er her, du kan tage fejl, være usikker, dumme dig og eksperimentere udnyt det! Kritik er godt!! Kritik er hjælp til forbedring + opøvelse i at bruge kritik konstruktivt. Første møde: Passer vi sammen? (fagligt og personligt) Forventningsafstemning (form, hyppighed: Hvis vejlederbrev: læs grundigt + bemærk krav) Ambitionsniveau Husk: Udspillet er dit. Vejleder reagerer på det, du skriver og siger.

26 Hvornår bruger man vejleder? Når man føler behov for at få grønt lys til at gå videre med noget ( er jeg på rette vej? ) Når man ikke kan komme videre selv Husk: - Aflever kun læseklare tekster (dvs. ikke noter og brainstorm) - Fx færre, men mere gennemarbejdede sider, som er typiske eksempler på det, du skriver. - Dvs. send tekst, som lægger op til kritik og kommentarer.. Overhold deadlines!!!

27 Tænkeskrivning Stofgenererende skriveteknikker Ikke færdigt opgavesprog Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning Formål: Få ideer og stof ned på papir uden at blive bremset af krav om en bestemt struktur, krav om korrekthed, kvalitetskrav, tanker om hvad læseren mon tænker Fokus er kun på indhold Skrivning bruges som middel til egen tænkning Ikke primært mhp. formidling Det er tilladt at give slip

28 Brainstorming Idemylder Skriver alle ideer og associationer ned på papir Ustruktureret og usorteret

29 Brainstorming - øvelse Tænk på din egen specialeidé Skriv alle de ord op, der falder dig ind i forbindelse med dit emne I tilfældig rækkefølge Vurder ikke dine ideer og indfald. Skriv alt op

30 Mindmapping Idegenereringsteknik Folder emner ud og visualiserer sammenhænge Skriv emne midt på papiret Forbind ideer, associationer og underemner Brainstorm: Overblik over ideer Mindmap: Også relationen mellem ideerne

31 Mindmapping et eksempel Underemne Underemne Emne Underemne Underemne

32 Mindmapping - øvelse Skriv dit opgaveemne i midten på et nyt stykke papir Lav en cirkel rundt om det Skriv nu alle associationer til emnet op i stråler rundt om Når du begynder en ny tankerække, så start igen inde fra ordet i midten Vurder ikke dine indfald Tænk ikke for meget over deres rækkefølge og placering Arbejd hurtigt og ukritisk

33 Hurtigskrivning 8, 10, 15 minutter Skrive uden at have en plan, overskrift Må ikke standse med at skrive for at planlægge eller revidere Bore sig ned i et tema eller en ide og tvinge sig selv til at producere ny tekst altså at adskille produktion og revision Formål: bringe stof og ideer op til overfladen uden hensyntagen til struktur, korrekthed, indre censor eller ydre modtager Teksten er kun til dig ikke til nogen andre Får tit nye ideer eller fornemmelse af sammenhænge mellem ideer Vigtig basis for det videre arbejde mod en problemformulering

34 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Skriv i sammenhængende tekst ikke i punkter Du må ikke standse med at skrive Du må ikke stoppe op for at tænke over, hvad du allerede har skrevet Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor

35 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Hvad er essensen i det, du har skrevet? Skriv én sætning, én pointe Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor

36 Forskellige typer skrivning Tænkeskrivning Opdagelse Kreativitet Personlig integration af viden Skriverbaseret Læsere: en selv og betroede andre Sprog: personligt Genrer: kladde, noter Færdig opgavetekst Revision Analyse/kritik Fremstilling af viden Læserhenvendt Læsere: fjerne Sprog: formelt Genrer: færdige fagtekster

37 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

38 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål

39 Pentagonet Hvad spørger du om i specialet? Problemformulering Forskningsspørgsmål Udgangspunktet er måske - en observation - en undren - et fagligt hul - noget som mangler En beskrivelse af En fortolkning af.. En forklaring på Et handleforslag til og andet Kan også indeholde - Motivation - Problemstilling

40 Pentagonet Undersøgelsens formål

41 Pentagonet Undersøgelsens formål Hvorfor spørger du? Hvem kan bruge undersøgelsens resultater? Og til hvad? I hvilke sammenhænge? Hvilken mangel afhjælper du? - Bidrag til faget? - Handleanvisninger? - Erhvervsmæssig brug? - Ændre praksis?

42 Pentagonet Hvilken empiri undersøger du?

43 Pentagonet Hvad spørger du til? Hvilket fænomen? Hvilke data? - tekster - interview - cases - observationer - statistikker Hvilken empiri undersøger du?

44 Pentagonet Hvilke faglige begreber og teorier anvender du?

45 Pentagonet Hvad spørger du med? Hvilke teorier og begreber anvender du? Hvilke teorier ønsker du at diskutere? Hvilke teorier er mere redskaber for analysen? Hvilke metoder anvender du i undersøgelsen? Metoder er etablerede faglige praksisser Hvilke faglige begreber og teorier anvender du?

46 Pentagonet Undersøgelsesdesign

47 Pentagonet Undersøgelsesdesign Hvad er fremgangsmåden i din undersøgelse? Hvordan sammensættes metoderne? Hvad er rækkefølgen i undersøgelsen? Hvilke fremstillingsformer anvender du? fx redegøre, analysere, diskutere, konkludere

48 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

49 Pentagonet jeres speciale Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)

50 Problemformuleringen

51 Hvad er en problemformulering? Problemformuleringen bringer læseren fra specialets overordnede emne til konkret fokus og spørgsmål Problemformuleringen er opgavens ultimative rettesnor. Den er det spørgsmål, som hele opgaven struktureres omkring Problemformuleringen afgør alle efterfølgende valg: hjælper dig til at afgrænse opgaven. viser, hvad du (ikke!) er forpligtet på at undersøge. Problemformuleringen som specialets rorpind.

52 Hvad er en problemformulering? undgå ærefrygt over for problemformuleringen: => Lav problemformulering for at finde ud af, hvad du vil med specialet Problemformulering er en proces (DGOs. 115ff) => begynd så tidligt som muligt med én eller flere problemformuleringer: lad disse guide din læsning og skru på den gennem hele din arbejdsproces

53 Hvad er en problemformulering? En problemformulering er: a. Et (eller flere) sammenhængende spørgsmål man vil besvare b. Et eller flere sammenhængende udsagn, man vil beskrive/redegøre for kategorisere analysere fortolke diskutere vurdere omsætte til handleforskrift

54 Et problem inden for din faglighed kan bestå i: Noget man endnu ikke ved, et videnshul Noget man endnu ikke helt kan forklare En strittende iagttagelse: noget, der er mærkeligt. Noget der endnu ikke er analyseret, kategoriseret Noget i faget som er under aktuel debat Noget der ikke stemmer med den gængse opfattelse Noget der skal (om)vurderes, ændres, konstrueres eller skrives nye handleforskrifter for => En problemformulering er et konkret spørgsmål inden for en bestemt problemstilling

55 Den gode problemformulering er

56 Den gode problemformulering er Er præcist formuleret Er interessant for den skrivende Er fagligt relevant Er fremhævet i opgaven, så læseren ikke er i tvivl om, at dette er problemformuleringen Afgrænset, dvs. indeholder ét hovedspørgsmål, som det er muligt at besvare i løbet af opgaven Hvad er dit overordnede forskningsspørgsmål? (Hovedspørgsmål) Og hvad er underordnede spørgsmål til det? (Underspørgsmål) Kort og præcis: 7-10 linjer evt. blot 1 sætning! Indeholder typisk hv-ord: Hvad, hvordan, hvorfor, hvilke => Den gode PF formulerer et problem!

57 Dårlige problemformuleringer Uinteressant Faglig irrelevant Uden spørgen eller undren Upræcis For lang For tynd For kringlet

58 Mindre gode problemformuleringer

59 Mindre gode problemformuleringer En redegørelse for det moderne gennembrud Hvordan påvirker internettet danskfaget i gymnasiet? Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld? En analyse af TV-serien Game of Thrones

60 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvordan påvirker internettet danskfaget i gymnasiet?

61 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvordan påvirker internettet danskundervisningen i gymnasiet? Hvordan anvendes internettet i de nyeste lærebøger for dansk i 3.g ( )? Hvordan er det sociale netværk Facebook blevet inddraget i undervisningen i dansk i 3.g. på Christianshavns Gymnasium? I hvilken grad virker adgang til sociale medier forstyrrende for undervisningen i dansk i 3.g. på Christianshavns Gymnasium?

62 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld?

63 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld? => På hvilken måde kan en queerteoretisk analyse af Den kroniske uskyld bidrage til at belyse romanens urealistiske træk?

64 Fra svage til stærkere problemformuleringer NB: problemformuleringer står sjældent alene, men præsenteres i forlængelse af en tekst (indledningen), som sætter baggrund, kernebegreber, fremgangsmåde osv. ind i en sammenhæng. Problemformuleringen slår dit problemfelt og din særlige metodiske sprogbrug an: dvs.: Allerede i problemformuleringen kan man fornemme, hvilken faglighed, der er i fokus (fx: undersøgelse, læsning eller analyse, bevis..) I den eksisterende reception af Den kroniske uskyld er romanens urealistiske elementer oftest blevet bortforklaret med Rifbjergs uøvethed som forfatter (Jensen 1982:3). Jeg mener imidlertid, at disse træk tjener en væsentlig narrativ funktion i romanen, og at denne funktion er uløseligt forbundet til dens queer elementer. Opgavens problemformulering lyder derfor: På hvilken måde kan en queer analyse af Den kroniske uskyld bidrage til at belyse romanens urealistiske træk? Min analyse vil forme sig som en nærlæsing af romanen, som jeg vil analysere med brug af queerteoretikeren E.K. Sedgwicks begreb om

65 På vej mod den gode problemformulering Brug hurtigskrivning Brug mindmap Læs litteratur, tidligere undersøgelser, oversigtsartikler, gamle noter Tal med vejleder Brug pentagonet Brug Scribo Tal med dine medstuderende få dig en specialemakker/specialegruppe Opdatér løbende din problemformulering

66 Arbejde med egen problemformulering

67 Arbejde med egen problemformulering 1: Arbejde med egen medbragte problemformulering (10 min.) Hvis du allerede har én: Kan dem klargøres? Skal den strammes? Skal der indlægges præciserende underspørgsmål? Hvis du ingen har endnu: Eksperimenter med forskellige mulige formuleringer. Eller tag problemformuleringen fra din seneste opgave.

68 Arbejde med egen problemformulering 2: Giv feedback på sidemandens problemformulering (14 min. = 7 min. til hver PF). Vurder: Fungerer den? Forstår I den? Skal den strammes/ præciseres? Overvej: Kan du se din sidemands opgaven for dig ud fra problemformuleringen alene? (dvs.: kan du se emnet, materialet og metoden for dig?) Stil spørgsmål, der får din sidemand til at stramme sin PF.

69 FROKOST!! Vi mødes igen kl 12.40!

70 Spørgerunde

71 Argumenterende sprog

72 Argumenterende sprog Hele specialet udgør samlet set en påstand gennem specialets analyser og delkonklusioner, skal argumenterne for denne påstand klart kunne følges. Forskellige fagområder => forskellige typer af gode argumenter (empirisk bevis, konkret dokumentation, overbevisende læsning/gendigtning, troværdige analyse ). Men:

73 Argumenterende sprog Alle akademiske tekster 1) benytter argumentatorisk sprog: Fordi, derfor, hvis så.. Også, desuden, ligeledes, dels, for det første, hvor Derimod, i modsætning hertil, alternativt, hvorimod.. 2) gør det åbenlyst at skelne imellem, hvornår opgaven hhv.: 1. redegør 2. analyserer 3. diskuterer 4. vurderer Argumenterende sprog er m.a.o. sammenhængende med specialets metasprog.

74 Argumentation Påstand: Det, du vil overbevise læseren om. Belæg: Den dokumentation eller det bevis, du kan føre for din påstand (noget, din læser vil være mere villig til at acceptere, end påstanden alene). Hjemmel: Det, der forbinder påstand og belæg (består ofte i metoden). Et synspunkt eller en forudsætning, man kan forventes at dele med læseren.

75 Argumenterende sprog Påstand: Den kroniske uskyld handler om jegfortællerens Janus komplekse forelskelse i Tore. Belæg: Analyser af tekststeder i romanen, som giver eksempler på, hvordan denne læsemulighed er meningsfuld. Hjemmel: Queer-teoretiske og psykoanalytiske læsemetoder.

76 Argumenterende sprog Påstand, belæg og hjemmel behøver ikke at ekspliciteres men de skal løbe som en rød tråd i specialet: De skal m.a.o. primært kunne ses ud af dit argumenterede sprog (Fordi, derfor, hvis så). Du skal med andre ord selv løbende danne dig overblik over, hvad specialets argument består i og signalere dette med dit argumenterende sprog.

77 Øvelse: 1 min. Skriv for dig selv: Dit speciales samlede påstand (som du gætter på, at den bliver)

78 Øvelse: 2 min. Sammenhold med din påstand med din problemformulering: Flugter påstand (konklusion) med problemformulering Eller svarer du i virkeligheden på noget andet end du spørger om? Hvilke ord vil du få brug for at rette på?

79 Argumenterende sprog Læs mere om argumentation i Den gode opgave! (s. 299 ff.). Men lad dig desuden inspirere af andre inden for fagfeltet. Se hvordan det gøres i artikler, bøger m.m.: Bemærk hvordan din sekundærlitteratur argumenterer.

80 Argumentation mødet mellem teori og materiale

81 Argumentation mødet mellem teori og materiale Din egne løbende erkendelse ligger i at kæle for de logiske forbindere. Dvs.: at reflektere over, hvordan teorien og empirien møder hinanden. Overvej: Er din teori en fortolkningsnøgle? En hjælpehypotese? En forklaring? Et perspektiv? Et resultat af materialets indhold? Noget helt andet. Alt dette vises sprogligt! Teori metode resultat materiale

82 Argumenterende sprog Ud fra Freuds teori om ødipuskomplekset er hovedpersonen i Fodboldenglen fanget i en moderbinding

83 Argumenterende sprog Ud fra Freuds teori om ødipuskomplekset er hovedpersonen i Fodboldenglen fanget i en moderbinding Sum med sidemand i 1 minut: Hvad er de uklare udtryk i denne formulering?

84 Argumenterende sprog 1. Freuds teori om ødipuskomplekset kan forklare, hvorfor Fodboldenglens hovedperson er så knyttet til sin mor. 2. Freuds teori om ødipuskomplekset genspejles i hovedpersonens relation til sin mor. 3. Romanen indeholder en intertekstuel reference til Freuds teori om ødipuskomplekset. 4. Fodboldenglen (be)viser, at romanens forfatter var påvirket af Freuds teorier om ødipuskomplekset. 5. Det er en læsemulighed at se hovedpersonens udvikling som formet over Freuds teori om ødipuskomplekset. 6. Romanen illustrerer ødipuskompleksets indvirkning på den menneskelige psyke.

85 Argumenterende sprog 1. Freuds teori om ødipuskomplekset kan forklare, hvorfor Fodboldenglens hovedperson er så knyttet til sin mor. 2. Freuds teori om ødipuskomplekset genspejles i hovedpersonens relation til sin mor. 3. Romanen indeholder en intertekstuel reference til Freuds teori om ødipuskomplekset. 4. Fodboldenglen (be)viser, at Fodboldenglens forfatter var påvirket af Freuds teorier om ødipuskomplekset. 5. Det er en læsemulighed at se hovedpersonens udvikling som formet over Freuds teori om ødipuskomplekset. 6. Romanen illustrerer ødipuskompleksets indvirkning på den menneskelige psyke. Diskuter med sidemand: Hvilken type formulering passer bedst til den type speciale, som DU gerne vil skrive? Hvilken passer slet ikke? Hvorfor?

86 Argumentation mødet mellem teori og materiale Måden hvorpå du sprogligt forbinder teori og materiale signalerer, hvordan du gerne vil have, at læseren (IKKE!) skal opfatte dit resultat: som et forslag, en korrektion, et bevis, dokumentation, et forsvar Overvej fx: - Udsiger du noget generaliserbart om en objektivt sand virkelighed? - Eller tilbyder du et forståelsesperspektiv (som ikke nødvendigvis kan vurderes som sandt eller falsk)? - Eller - Eller

87 At arbejde med mødet mellem empiri og teori Janus og Tore mødes i mellemskolen. Judith Butler ser kønnet som en performativ citering. Janus og Tore performer deres køn: Se mig, sagde Tore. (s. 7). Janus og Tore mødes i mellemskolen, hvor det tydeligt ses at de performer deres køn, jf. Judith Butlers teori: Se mig, sagde Tore. (s. 7). Romanens kønsforståelse flugter med Judith Butlers teori om det performative køn. Det ses fx i scenen fra mellemskolen, hvor Janus og Tore kan siges at performe deres køn. Se mig, sagde Tore. (s. 7). Her ses det, hvordan Tore osv..

88 Akademisk diskurs og sproglig klarhed

89 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den akademiske opgave er IKKE: - en erkendelse omsat til tekst - en pointe i en sproglig indpakning

90 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den akademiske opgave er IKKE: - en erkendelse omsat til tekst - en pointe i en sproglig indpakning Snarere: - Den akademiske opgave er en tekst. - Sprogliggørelsen af problemfeltet er dit speciales resultat. Der skal arbejdes med det skriftsproglige gennem hele processen. Opgavens indhold ER dens sprog! En sprogligt uklar opgave = en indholdsmæssigt uklar opgave.

91 Akademisk diskurs og sproglig klarhed SPROG ER VIGTIGT: SKRIFTLIG FORMULERINGSEVNE ER EN HUMANISTS KERNEFAGLIGHED!! Kriterium for sprog i akademiske opgaver er IKKE: Dette kan man godt lige forstå Men: Dette kan man ikke misforstå! Det er fristende at gemme sig bag vage formuleringer, men gør det ikke! Uklarhed er lige så problematisk som forkerthed (måske endda mere problematisk).

92 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Skriv korrekt, præcist og forståeligt. Akademiske opgaver er pinligt sprogligt korrekte! Undgå: Floskler: komme ud over rampen, stå ved sig selv Talesprog: Nu vil jeg undersøge: hvad er en tekst? Unødigt fyld : spørge ind til, diskutere omkring Få styr på faste udtryk (fx hedder det interesseret omkring eller interesseret i? kritisk til eller kritisk over for?). Skriv lige ud undgå kancellistil og unødigt svære formuleringer. Husk: jo sværere stof, du formidler, jo simplere sætningsstruktur kræves. Tips: skema, DGO:

93 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den dårlige nyhed: Sproglig klarhed er hårdt arbejde.

94 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den dårlige nyhed: Sproglig klarhed er hårdt arbejde. Den gode nyhed: Alt arbejde med sproglig klarhed er i sig selv et arbejde på opgavens resultat: sprogliggørelse = resultat.

95 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den dårlige nyhed: Sproglig klarhed er hårdt arbejde. Den gode nyhed: al arbejde med sproglig klarhed er i sig selv et arbejde på opgavens resultat: sprogliggørelse = resultat. Den EXTRA gode nyhed: at arbejde med sproget, er at opøve en kompetence => evnen automatiseres.

96 Akademisk diskurs og sproglig klarhed MEN HUSK OGSÅ: De første forsøg skal ikke (MÅ ikke) være korrekte: Tænk i stedet: Dette er det blot min foreløbige formulering.. Vend tilbage og stram formuleringer mange gange. Skrivning som erkendelsesproces: 90% af forståelsen (fx af en svær teori) sker gennem at omsætte den i eget sprog: dvs. med egne ord at forklare, hvordan du forstår det.

97 At få overblik over sin argumentation At arbejde med tekstens struktur..

98

99 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold

100 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af emne (Observation) Problemstilling Formål (Hvorfor vil du undersøge det, du vil?) Problemformulering Afgrænsning af emnet Opbygning af specialet

101 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af teori Begrebsdefinitioner Tidligere undersøgelser Begrundelser for valg af teori Hvad har andre sagt om emnet? Og hvad kan man indvende mod det? Hvor står du selv?

102 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af undersøgelsesmetode(r) Begrundelse for valg af undersøgelsesmetode(r) Beskrivelse og legitimering af undersøgelsesdesign Præsentation af empiri Begrundelse for valg af empiri

103 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Analyse af empiri Fx kildeudsagn, statistikker, feltarbejde, tekstanalyse Resultater Delfortolkninger Sammenligninger Sammenfatning Delkonklusioner

104 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Opsummering af undersøgelsens forskellige resultater (Kan være en del af undersøgelsesafsnittet)

105 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Diskussion af resultater, fx ift. teori, andre undersøgelser eller andet Vurdering (inkl. kritik) af den valgte metode og undersøgelsesdesign

106 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Den afsluttende opsummering Er ofte en del af diskussionsafsnittet eller begyndelsen af konklusionen

107 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold De vigtigste pointer og konklusioner fra specialet Specialets påstand Vurderinger mht. fx gyldighed, betydning, begrænsninger Fungerer opsummerende ift. hele specialet Skrives så det hænger tæt sammen med indledningen og særligt problemformuleringen

108 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold I et produktspeciale kan dette være et kapitel inden konklusionen Ellers er det ofte en del af konklusionen efter de opsummerende afsnit Hvilke konsekvenser får specialets resultater for det, man har undersøgt og måden at betragte det på?

109 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Perspektivering af specialet Brugbarhed Betydning Konsekvenser Fremtid Hvad kunne du også have gjort? Further research is needed.

110 Dit speciales struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Hvad har du overvejet at inkludere i de forskellige afsnit?

111 Download Word-skabelon til dit speciale

112 Download Word-skabelon til dit speciale

113 Arbejdsopgaver i specialeprocessen

114 Arbejdsopgaver i specialeprocessen Undersøge krav til specialet Overblik over arbejdsopgaver Udarbejdelse af tidsplan Udfylde pentagon Formulere problemformulering Litteratursøgning Vejledning Læsning af teori Læsning af metodelitteratur Indsamling af empiri I nogle tilfælde transkribering af fx interview Analyse af empiri

115 Arbejdsopgaver i specialeprocessen Skrive udkast til kapitler/afsnit: Indledning Teori Metode og empiri Analyse Diskussion Konklusion Feedback fra andre studerende Gennemskrive og færdiggøre kapitler Litteraturliste Bilag Korrektur og lay-out

116 Proces- og tidsstyring i specialeprocessen Et halvt år, 26 uger Mål: Styre processen, have overblik, prioritere og planlægge

117 Proces- og tidsstyring i specialeprocessen Et halvt år, 26 uger Mål: Styre processen, have overblik, prioritere og planlægge Elefanten kan ikke ædes i én stor bid Man må starte et sted og arbejde sig igennem elefanten

118 Detailplanlægning Få overblik over, hvilke konkrete arbejdsopgaver der ligger foran dig I begyndelsen: Læse teori Skrive teorikapitel Indsamle empiri

119 Detailplanlægning Få overblik over, hvilke konkrete arbejdsopgaver der ligger foran dig I begyndelsen: Læse teori Skrive teorikapitel Indsamle empiri Derefter: Nedbryde arbejdsopgaverne i mindre bidder Læse teori bliver til: 1. Læse Giddens 2. Læse ny ph.d.-afhandling fra RUC 3. Skimme Frans Gregersens lærebog fra 1994 Nedbryd i konkrete overskuelige arbejdsopgaver for at få et klart overblik over, hvad du skal nå, og for at blive i stand til at planlægge

120 Detailplanlægning Hvor meget tid er der til rådighed til at løse opgaverne? Begynd med at strege de dage ud, hvor du af en eller anden grund ikke kan arbejde på specialet. Fordel derefter dine arbejdsopgaver i kalenderen. Overvej nøje hvor lang tid den enkelte arbejdsopgave skal tildeles, og hvornår du mener, den skal placeres i specialeforløbet. Indsæt deadlines for, hvornår dine arbejdsopgaver skal være færdige. Jo længere du kommer i forløbet, jo mere detaljeret kan din tidsplan blive.

121 Detailplanlægning En tidsplan holder aldrig helt præcist og slet ikke når man forsøger at planlægge arbejde seks måneder frem Planen er stadig vigtig. Den skal blot justeres og genovervejes løbende for at fungere optimalt i forhold til din proces- og tidsstyring

122 Detailplanlægning En tidsplan holder aldrig helt præcist og slet ikke når man forsøger at planlægge arbejde seks ma neder frem Planen er stadig vigtig. Den skal blot justeres og genovervejes løbende for at fungere optimalt i forhold til din proces- og tidsstyring En halv time hver fredag inden fyraften til at kigge på din tidsplan over en kop kaffe: Hvad har du na et i denne uge? Hvad har du ikke na et? Hvad skal du justere? Flytte rundt på arbejdsopgaver Udsætter noget til næste uge eller senere Evt. droppe planlagte arbejdsopgaver

123 Planlægning af din tid Få overblik over, hvilke opgaver der ligger foran dig Prioriter dem Skriv dem ind i skemaet

124 Planlægning af din tid Kan du eliminere nogle opgaver i denne uge? Hvad kan du gøre for at effektivisere nogle af opgaverne? Kan du uddelegere nogle opgaver? Hvordan kan du skabe sammenhængende tid til at gå ind i de vigtige opgaver?

125 Planlægning af din egen specialeproces Hvordan se din egen plan ud lige nu?

126 Her kan du læse mere Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave. Samfundslitteratur Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker og Signe Skov: Specielt om specialer. Samfundslitteratur

127 Her kan du læse mere Vibeke Ankersborg: Specialeprocessen. Samfundslitteratur Annegrethe Jørgensen: Sådan planlægger og styrer du specialet. Samfundslitteratur

128 Referencer, INSS Kontakt -> Studienævn, f.eks: Eksamen -> Før eksamen -> Referencehåndtering, f.eks: ng/sider/default.aspx Akademia og studieteknik -> Studieteknik, f.eks: r/default.aspx

129 Studievejledningen Telefonisk vejledning mellem på tlf.: Personlig vejledning mellem i lokale Vejledning på mail: [email protected] Studievejlederne Karen Kristjansdottir Kathrine Kjær Maria Jensen

130 Administrationen Eksamens- og studieadministrationen Lokale: Åbningstider mandag til torsdag mellem Fredag altid lukket for både personlige og telefoniske henvendelser. [email protected] Specialer Kontrakt, emneafleveringsblanket og endeligt speciale af leveres hos Lis Lachtane lokale [email protected] Samme åbningstider som den øvrige administration

131 Spørgsmål

132 Evaluering Udfyld spørgeskemaet Brug bagsiden til vigtige kommentarer om det, der var godt, og det, der kan forbedres (Skriv så vi kan læse det J) Aflever når du går ud af lokalet

133 Evaluering Udfyld spørgeskemaet Brug bagsiden til vigtige kommentarer om det, der var godt, og det, der kan forbedres (Skriv så vi kan læse det J) Aflever når du går ud af lokalet Mange tak for i dag Og rigtig god arbejdslyst! May the force be with you