Specielt for specialestuderende
|
|
- Mads Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specielt for specialestuderende Gitte Gravengaard Mons Bissenbakker Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, INSS 30. januar 2015
2
3 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)
4 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Undersøgelsen er det vigtigste Det kan være at analysere, fortolke, diskutere eller vurdere
5 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Ét og kun ét problem i ét speciale. Flere problemer behandles kun, hvis de kan komme under samme hat
6 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Et fagligt relevant problem vil sige ét, der hører ind under faget. Et problem der er behov for at få undersøgt inden for faget
7 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) State of the art vil sige feltets bedste og mest opdaterede vidensgrundlag på et givent tidspunkt
8 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) De teorier og metoder fra fagets værktøjskasse, som er velegnet til opgavens formål
9 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Målet er at overbevise om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion. Det nye skal være troværdigt. Der skal argumenteres for det.
10 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Målgruppe: En fagperson med samme uddannelse og faglige forudsætninger som en selv
11 Den videnskabelige genre - specialet Dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt problem i fagets (eller tilgrænsende fags) state of the art ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise fagfæller om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab (Rienecker og Stray Jørgensen 2012) Fremstillingen skal være i en form, som er den videnskabelige praksis i fagfællesskabet Krav til indhold, form, sprog, stil, formalia osv.
12 Blooms taksonomi over indlæringsmål Handling Opstille handleforskrifter + perspektivere Vurdering Bedømme ud fra forskellige kriterier Syntese Kombinere dele til helhed + fortolke Analyse Nedbryde i dele, skille + se system/struktur Anvendelse Afprøve, bruge Forståelse Forklare med egne ord Viden Referere, parafrasere, genkende (Bloom 1958)
13 Blooms taksonomi konsekvenser Mest tekst hvor du Vælger og begrunder valg Bruger andres begreber, modeller og teorier til dine formål Analyserer og fortolker. Meget konkret stof er godt Diskuterer Kombinerer Sammenligner Konkluderer Vurderer egen/andres tekst Mindre tekst hvor du Beskriver Refererer, parafraserer Gennemgår
14 Hvordan kommer man fra idé til speciale? 1) Skriveprocessen: skrivning som erkendelsesproces 2) Emne samt valg og brug af vejleder
15 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Ikke: Læsning ê Erkendelse ê Konklusion ê Nedskrivning ê Aflevering Men i stedet
16 Læsning/analyse + skrivning Erkendelse, strukturering Nye spørgsmål
17 Specialeskrivningen er en proces af Kaos ó Orden
18 Skriveprocessen: Skrivning som erkendelse Man skriver ikke, NÅR man forstår, men FOR at forstå => Gode ideer, analyser og erkendelser skal ikke skrives ned, men FREM. => Skriv løbende på dine ideer, problemer, udfordringer, begejstring, frustration Dvs.: Specialet er en proces, hvor man hele tiden producerer tekst. => Begynd så tidligt som muligt med prøveanalyser af materiale: se hvilke ideer, teorier, materialer, der genererer tekst = hvad er sjovt at skrive på.
19 Emnevalg: Gode specialeemner 1) Giver mulighed for at vise den faglige viden og kunnen, du har erhvervet på uddannelsen. Skriv inden for en faglighed du kender. Vurder: Litteratur, sprog eller medier/kommunikation? 2) Er afgrænsede/ overskuelige: mulige at besvare inden for omfanget 3) Viser noget nyt: Dvs. gentager ikke blot en kendt pointe. Men man må gerne fx: forske videre på gode ideer finde et nyt ubelyst hjørne i en kendt diskussion. benytte kendt materiale på en ny måde eller noget nyt materiale på en kendt måde (eller begge dele). 4) Behøver ikke at være geniale: man kan godt blive interesseret i et emne, mens man skriver om det Se i REX efter andre specialer for at få ideer.
20
21 Valg af vejleder Vejleder: Bør have kompetencer inden for specialets hovedfelt: sprog, litteratur, medier/kommunikation. Kan have kompetencer inden for dit speciales teoretiske, metodiske eller empiriske område. Kan være ekspert inden for emnet. men kan også være én, hvis vejledningsstil du føler dig tilpas ved. HUSK: Vejleder er ikke underviser! Vejleder kan (måske) give ideer til videre læsning, men du skal selv læse op på dit emne.. Hav en idé klar FØR vejleder kontaktes: dvs. ideen pitches til vejleder.
22 Brug af vejledning Forberedelse til første møde: Emne Materiale Problematik Teori og metode Vejleder hjælpe med at: Afgrænse emnet (evt.) finde mere god teori Skærpe problemformuleringen Give løbende feedback på det, I skriver
23 Specialevejledning 20 timer til vejledning alt inklusive Brug din vejleder! Vejledningen er IKKE en eksamen: Det er her, du kan tage fejl, være usikker, dumme dig og eksperimentere udnyt det! Kritik er godt!! Kritik er hjælp til forbedring + opøvelse i at bruge kritik konstruktivt. Første møde: Passer vi sammen? (fagligt og personligt) Forventningsafstemning (form, hyppighed: Hvis vejlederbrev: læs grundigt + bemærk krav) Ambitionsniveau Husk: Udspillet er dit. Vejleder reagerer på det, du skriver og siger.
24 Hvornår bruger man vejleder? Når man føler behov for at få grønt lys til at gå videre med noget ( er jeg på rette vej? ) Når man ikke kan komme videre selv Husk: - Aflever kun læseklare tekster (dvs. ikke noter og brainstorm) - Fx færre, men mere gennemarbejdede sider, som er typiske eksempler på det, du skriver. - Dvs. send tekst, som lægger op til kritik og kommentarer.. Overhold deadlines!!!
25 Tænkeskrivning Stofgenererende skriveteknikker Ikke færdigt opgavesprog Brainstorming Mindmapping Hurtigskrivning Formål: Få ideer og stof ned på papir uden at blive bremset af krav om en bestemt struktur, krav om korrekthed, kvalitetskrav, tanker om hvad læseren mon tænker Fokus er kun på indhold Skrivning bruges som middel til egen tænkning Ikke primært mhp. formidling Det er tilladt at give slip
26 Brainstorming Idemylder Skriver alle ideer og associationer ned på papir Ustruktureret og usorteret
27 Brainstorming - øvelse Tænk på din egen specialeidé Skriv alle de ord op, der falder dig ind i forbindelse med dit emne I tilfældig rækkefølge Vurder ikke dine ideer og indfald. Skriv alt op
28 Mindmapping Idegenereringsteknik Folder emner ud og visualiserer sammenhænge Skriv emne midt på papiret Forbind ideer, associationer og underemner Brainstorm: Overblik over ideer Mindmap: Også relationen mellem ideerne
29 Mindmapping et eksempel Underemne Underemne Emne Underemne Underemne
30 Mindmapping - øvelse Skriv dit opgaveemne i midten på et nyt stykke papir Lav en cirkel rundt om det Skriv nu alle associationer til emnet op i stråler rundt om Når du begynder en ny tankerække, så start igen inde fra ordet i midten Vurder ikke dine indfald Tænk ikke for meget over deres rækkefølge og placering Arbejd hurtigt og ukritisk
31 Hurtigskrivning 8, 10, 15 minutter Skrive uden at have en plan, overskrift Må ikke standse med at skrive for at planlægge eller revidere Bore sig ned i et tema eller en ide og tvinge sig selv til at producere ny tekst altså at adskille produktion og revision Formål: bringe stof og ideer op til overfladen uden hensyntagentil struktur, korrekthed, indre censor eller ydre modtager Teksten er kun til dig ikke til nogen andre Får tit nye ideer eller fornemmelse af sammenhænge mellem ideer Vigtig basis for det videre arbejde mod en problemformulering
32 Hurtigskrivning - øvelse Lav en overskrift øverst Du skal skrive ud fra din overskrift Skriv i sammenhængende tekst ikke i punkter Du må ikke standse med at skrive Du må ikke stoppe op for at tænke over, hvad du allerede har skrevet Hvis du bliver uenig med det, du skriver, så skriv om, hvad der er galt. Man må ikke gå tilbage i teksten og rette Hvis du får en ny association, så skriv den ned Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, så skriv om denne tomhed i dit hoved eller om hvad du tænker på lige nu Forsøg at holde dig på et fagligt spor
33 Forskellige typer skrivning Tænkeskrivning Opdagelse Kreativitet Personlig integration af viden Skriverbaseret Læsere: en selv og betroede andre Sprog: personligt Genrer: kladde, noter Færdig opgavetekst Revision Analyse/kritik Fremstilling af viden Læserhenvendt Læsere: fjerne Sprog: formelt Genrer: færdige fagtekster
34 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)
35 Pentagonet Hvad spørger du om i specialet? Problemformulering Forskningsspørgsmål Udgangspunktet er måske - en observation - en undren - et fagligt hul - noget som mangler En beskrivelse af En fortolkning af.. En forklaring på Et handleforslag til og andet Kan også indeholde - Motivation - Problemstilling
36 Pentagonet Undersøgelsens formål Hvorfor spørger du? Hvem kan bruge undersøgelsens resultater? Og til hvad? I hvilke sammenhænge? Hvilken mangel afhjælper du? - Bidrag til faget? - Handleanvisninger? - Erhvervsmæssig brug? - Ændre praksis?
37 Pentagonet Hvad spørger du til? Hvilket fænomen? Hvilke data? - tekster - interview - cases - observationer - statistikker Hvilken empiri undersøger du?
38 Pentagonet Hvad spørger du med? Hvilke teorier og begreber anvender du? Hvilke teorier ønsker du at diskutere? Hvilke teorier er mere redskaber for analysen? Hvilke metoder anvender du i undersøgelsen? Metoder er etablerede faglige praksisser Hvilke faglige begreber og teorier anvender du?
39 Pentagonet Undersøgelsesdesign Hvad er fremgangsmåden i din undersøgelse? Hvordan sammensættes metoderne? Hvad er rækkefølgen i undersøgelsen? Hvilke fremstillingsformer anvender du? fx redegøre, analysere, diskutere, konkludere
40 Pentagonet Problemformulering Forskningsspørgsmål Undersøgelsesdesign Undersøgelsens formål Hvilke faglige begreber og teorier anvender du? Hvilken empiri undersøger du? (Rienecker og Stray Jørgensen 2012)
41 Hvad er en problemformulering? Problemformuleringen bringer læseren fra specialets overordnede emne til konkret fokus og spørgsmål Problemformuleringen er opgavens ultimative rettesnor. Den er det spørgsmål, som hele opgaven struktureres omkring Problemformuleringen afgør alle efterfølgende valg: hjælper dig til at afgrænse opgaven. viser, hvad du (ikke!) er forpligtet på at undersøge. Problemformuleringen som specialets rorpind.
42 Hvad er en problemformulering? undgå ærefrygt over for problemformuleringen: => Lav problemformulering for at finde ud af, hvad du vil med specialet Problemformulering er en proces (DGOs. 115ff) => begynd så tidligt som muligt med én eller flere problemformuleringer: lad disse guide din læsning og skru på den gennem hele din arbejdsproces
43 Hvad er en problemformulering? En problemformulering er: a. Et (eller flere) sammenhængende spørgsmål man vil besvare b. Et eller flere sammenhængende udsagn, man vil beskrive/redegøre for kategorisere analysere fortolke diskutere vurdere omsætte til handleforskrift
44 Et problem inden for din faglighed kan bestå i: Noget man endnu ikke ved, et videnshul Noget man endnu ikke helt kan forklare En strittende iagttagelse: noget, der er mærkeligt. Noget der endnu ikke er analyseret, kategoriseret Noget i faget som er under aktuel debat Noget der ikke stemmer med den gængse opfattelse Noget der skal (om)vurderes, ændres, konstrueres eller skrives nye handleforskrifter for => En problemformulering er et konkret spørgsmål inden for en bestemt problemstilling
45 Den gode problemformulering er Er præcist formuleret Er interessant for den skrivende Er fagligt relevant Er fremhævet i opgaven, så læseren ikke er i tvivl om, at dette er problemformuleringen Afgrænset, dvs. indeholder ét hovedspørgsmål, som det er muligt at besvare i løbet af opgaven Hvad er dit overordnede forskningsspørgsmål? (Hovedspørgsmål) Og hvad er underordnede spørgsmål til det? (Underspørgsmål) Kort og præcis: 7-10 linjer evt. blot 1 sætning! Indeholder typisk hv-ord: Hvad, hvordan, hvorfor, hvilke => Den gode PF formulerer et problem!
46 Dårlige problemformuleringer Uinteressant Faglig irrelevant Uden spørgen eller undren Upræcis For lang For tynd For kringlet
47 Mindre gode problemformuleringer En redegørelse for det moderne gennembrud Hvordan påvirker internettet danskfaget i gymnasiet? Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld? En analyse af TV-serien Game of Thrones
48 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvordan påvirker internettet danskfaget i gymnasiet?
49 Fra svage til stærkere problemformuleringer Hvilke tendenser er der på spil i Den kroniske uskyld?
50 Fra svage til stærkere problemformuleringer NB: problemformuleringer står sjældent alene, men præsenteres i forlængelse af en tekst (indledningen), som sætter baggrund, kernebegreber, fremgangsmåde osv. ind i en sammenhæng. Problemformuleringen slår dit problemfelt og din særlige metodiske sprogbrug an: dvs.: Allerede i problemformuleringen kan man fornemme, hvilken faglighed, der er i fokus (fx: undersøgelse, læsning eller analyse, bevis..) I den eksisterende reception af Den kroniske uskyld er romanens urealistiske elementer oftest blevet bortforklaret med Rifbjergs uøvethed som forfatter (Jensen 1982:3). Jeg mener imidlertid, at disse træk tjener en væsentlig narrativ funktion i romanen, og at denne funktion er uløseligt forbundet til dens queer elementer. Opgavens problemformulering lyder derfor: På hvilken måde kan en queer analyse af Den kroniske uskyld bidrage til at belyse romanens urealistiske træk? Min analyse vil forme sig som en nærlæsing af romanen, som jeg vil analysere med brug af queerteoretikeren E.K. Sedgwicks begreb om
51 På vej mod den gode problemformulering Brug hurtigskrivning Brug mindmap Læs litteratur, tidligere undersøgelser, oversigtsartikler, gamle noter Tal med vejleder Brug pentagonet Brug Scribo Tal med dine medstuderende få dig en specialemakker/ specialegruppe Opdatér løbende din problemformulering
52 Arbejde med egen problemformulering
53 Argumenterende sprog Hele specialet udgør samlet set en påstand gennem specialets analyser og delkonklusioner, skal argumenterne for denne påstand klart kunne følges. Forskellige fagområder => forskellige typer af gode argumenter (empirisk bevis, konkret dokumentation, overbevisende læsning/gendigtning, troværdige analyse ). Men:
54 Argumenterende sprog Alle akademiske tekster 1) benytter argumentatorisk sprog: Fordi, derfor, hvis så.. Også, desuden, ligeledes, dels, for det første, hvor Derimod, i modsætning hertil, alternativt, hvorimod.. 2) gør det åbenlyst at skelne imellem, hvornår opgaven hhv.: 1. redegør 2. analyserer 3. diskuterer 4. vurderer Argumenterende sprog er m.a.o. sammenhængende med specialets metasprog.
55 Argumentation Påstand: Det, du vil overbevise læseren om. Belæg: Den dokumentation eller det bevis, du kan føre for din påstand (noget, din læser vil være mere villig til at acceptere, end påstanden alene). Hjemmel: Det, der forbinder påstand og belæg (består ofte i metoden). Et synspunkt eller en forudsætning, man kan forventes at dele med læseren.
56 Argumenterende sprog Påstand: Den kroniske uskyld handler om jegfortællerens Janus komplekse forelskelse i Tore. Belæg: Analyser af tekststeder i romanen, som giver eksempler på, hvordan denne læsemulighed er meningsfuld. Hjemmel: Queer-teoretiske og psykoanalytiske læsemetoder.
57 Argumenterende sprog Påstand, belæg og hjemmel behøver ikke at ekspliciteres men de skal løbe som en rød tråd i specialet: De skal m.a.o. primært kunne ses ud af dit argumenterede sprog (Fordi, derfor, hvis så). Du skal med andre ord selv løbende danne dig overblik over, hvad specialets argument består i og signalere dette med dit argumenterende sprog.
58 Øvelse: 1 min.
59 Øvelse: 2 min.
60 Argumenterende sprog Læs mere om argumentation i Den gode opgave! (s. 299 ff.). Men lad dig desuden inspirere af andre inden for fagfeltet. Se hvordan det gøres i artikler, bøger m.m.: Bemærk hvordan din sekundærlitteratur argumenterer.
61 Argumentation mødet mellem teori og materiale Din egne løbende erkendelse ligger i at kæle for de logiske forbindere. Dvs.: at reflektere over, hvordan teorien og empirien møder hinanden. Overvej: Er din teori en fortolkningsnøgle? En hjælpehypotese? En forklaring? Et perspektiv? Et resultat af materialets indhold? Noget helt andet. Alt dette vises sprogligt! Teori metode resultat materiale
62 Argumenterende sprog Ud fra Freuds teori om ødipuskomplekset er hovedpersonen i Fodboldenglen fanget i en moderbinding
63 Argumentation mødet mellem teori og materiale Måden hvorpå du sprogligt forbinder teori og materiale signalerer, hvordan du gerne vil have, at læseren (IKKE!) skal opfatte dit resultat: som et forslag, en korrektion, et bevis, dokumentation, et forsvar Overvej fx: - Udsiger du noget generaliserbart om en objektivt sand virkelighed? - Eller tilbyder du et forståelsesperspektiv (som ikke nødvendigvis kan vurderes som sandt eller falsk)? - Eller - Eller
64 At arbejde med mødet mellem empiri og teori Janus og Tore mødes i mellemskolen. Judith Butler ser kønnet som en performativ citering. Janus og Tore performer deres køn: Se mig, sagde Tore. (s. 7). Janus og Tore mødes i mellemskolen, hvor det tydeligt ses at de performer deres køn, jf. Judith Butlers teori: Se mig, sagde Tore. (s. 7). Romanens kønsforståelse flugter med Judith Butlers teori om det performative køn. Det ses fx i scenen fra mellemskolen, hvor Janus og Tore kan siges at performe deres køn. Se mig, sagde Tore. (s. 7). Her ses det, hvordan Tore osv..
65 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den akademiske opgave er IKKE: - en erkendelse omsat til tekst - en pointe i en sproglig indpakning Snarere: - Den akademiske opgave er en tekst. - Sprogliggørelsen af problemfeltet er dit speciales resultat. Der skal arbejdes med det skriftsproglige gennem hele processen. Opgavens indhold ER dens sprog! En sprogligt uklar opgave = en indholdsmæssigt uklar opgave.
66 Akademisk diskurs og sproglig klarhed SPROG ER VIGTIGT: SKRIFTLIG FORMULERINGSEVNE ER EN HUMANISTS KERNEFAGLIGHED!! Kriterium for sprog i akademiske opgaver er IKKE: Dette kan man godt lige forstå Men: Dette kan man ikke misforstå! Det er fristende at gemme sig bag vage formuleringer, men gør det ikke! Uklarhed er lige så problematisk som forkerthed (måske endda mere problematisk).
67 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Skriv korrekt, præcist og forståeligt. Akademiske opgaver er pinligt sprogligt korrekte! Undgå: Floskler: komme ud over rampen, stå ved sig selv Talesprog: Nu vil jeg undersøge: hvad er en tekst? Unødigt fyld : spørge ind til, diskutere omkring Få styr på faste udtryk (fx hedder det interesseret omkring eller interesseret i? kritisk til eller kritisk over for?). Skriv lige ud undgå kanselistil og unødigt svære formuleringer. Husk: jo sværere stof, du formidler, jo simplere sætningsstruktur kræves. Tips: skema, DGO:
68 Akademisk diskurs og sproglig klarhed Den dårlige nyhed: Sproglig klarhed er hårdt arbejde. Den gode nyhed: al arbejde med sproglig klarhed er i sig selv et arbejde på opgavens resultat: sprogliggørelse = resultat. Den EXTRA gode nyhed: at arbejde med sproget, er at opøve en kompetence => evnen automatiseres.
69 Akademisk diskurs og sproglig klarhed MEN HUSK OGSÅ: De første forsøg skal ikke (MÅ ikke) være korrekte: Tænk i stedet: Dette er det blot min foreløbige formulering.. Vend tilbage og stram formuleringer mange gange. Skrivning som erkendelsesproces: 90% af forståelsen (fx af en svær teori) sker gennem at omsætte den i eget sprog: dvs. med egne ord at forklare, hvordan du forstår det.
70 At får overblik over sin argumentation At arbejde med tekstens struktur..
71
72 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold
73 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af emne (Observation) Problemstilling Formål (Hvorfor vil du undersøge det, du vil?) Problemformulering Afgrænsning af emnet Opbygning af specialet
74 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af teori Begrebsdefinitioner Tidligere undersøgelser Begrundelser for valg af teori Hvad har andre sagt om emnet? Og hvad kan man indvende mod det? Hvor står du selv?
75 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Præsentation af undersøgelsesmetode(r) Begrundelse for valg af undersøgelsesmetode(r) Beskrivelse og legitimering af undersøgelsesdesign Præsentation af empiri Begrundelse for valg af empiri
76 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Analyse af empiri Fx kildeudsagn, statistikker, feltarbejde, tekstanalyse Resultater Delfortolkninger Sammenligninger Sammenfatning Delkonklusioner
77 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Opsummering af undersøgelsens forskellige resultater (Kan være en del af undersøgelsesafsnittet)
78 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Vurdering (inkl. kritik) af den valgte metode og undersøgelsesdesign Diskussion af resultater, fx ift. teori, andre undersøgelser eller andet
79 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Den afsluttende opsummering Er ofte en del af diskussionsafsnittet eller begyndelsen af konklusionen
80 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold De vigtigste pointer og konklusioner fra specialet Specialets påstand Vurderinger mht. fx gyldighed, betydning, begrænsninger Fungerer opsummerende ift. hele specialet Skrives så det hænger tæt sammen med indledningen og særligt problemformuleringen
81 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold I et produktspeciale kan dette være et kapitel inden konklusionen Ellers er det ofte en del af konklusionen efter de opsummerende afsnit Hvilke konsekvenser får specialets resultater for det, man har undersøgt og måden at betragte det på?
82 Specialets struktur Specialets struktur Indholdsfortegnelse Indledning Teori, state of the art Metode Undersøgelsen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Anbefalinger Perspektivering Litteratur Bilag Indhold Perspektivering af specialet Brugbarhed Betydning Konsekvenser Fremtid Hvad kunne du også have gjort? Further research is needed.
83 Download Word-skabelon til dit speciale
84 Download Word-skabelon til dit speciale
85 Arbejdsopgaver i specialeprocessen Undersøge krav til specialet Overblik over arbejdsopgaver Udarbejdelse af tidsplan Udfylde pentagon Formulere problemformulering Litteratursøgning Vejledning Læsning af teori Læsning af metodelitteratur Indsamling af empiri I nogle tilfælde transkribering af fx interview Analyse af empiri
86 Arbejdsopgaver i specialeprocessen Skrive udkast til kapitler/afsnit: Indledning Teori Metode og empiri Analyse Diskussion Konklusion Feedback fra andre studerende Gennemskrive og færdiggøre kapitler Litteraturliste Bilag Korrektur og lay-out
87 Proces- og tidsstyring i specialeprocessen Et halvt år, 26 uger Mål: Styre processen, have overblik, prioritere og planlægge Elefanten kan ikke ædes i én stor bid Man må starte et sted og arbejde sig igennem elefanten
88 Planlægning af din tid Få overblik over, hvilke opgaver der ligger foran dig Prioriter dem Skriv dem ind i skemaet
89 Planlægning af din tid Kan du eliminere nogle opgaver i denne uge? Hvad kan du gøre for at effektivisere nogle af opgaverne? Kan du uddelegere nogle opgaver? Hvordan kan du skabe sammenhængende tid til at gå ind i de vigtige opgaver?
90 Detailplanlægning Få overblik over, hvilke konkrete arbejdsopgaver der ligger foran dig I begyndelsen: Læse teori Skrive teorikapitel Indsamle empiri Derefter: Nedbryde arbejdsopgaverne i mindre bidder Læse teori bliver til: 1. Læse Giddens 2. Læse ny ph.d.-afhandling fra RUC 3. Skimme Frans Gregersens lærebog fra 1994 Nedbryd i konkrete overskuelige arbejdsopgaver for at få et klart overblik over, hvad du skal nå, og for at blive i stand til at planlægge
91 Detailplanlægning Hvor meget tid er der til rådighed til at løse opgaverne? Begynd med at strege de dage ud, hvor du af en eller anden grund ikke kan arbejde på specialet. Fordel derefter dine arbejdsopgaver i kalenderen. Overvej nøje hvor lang tid den enkelte arbejdsopgave skal tildeles, og hvornår du mener, den skal placeres i specialeforløbet. Indsæt deadlines for, hvornår dine arbejdsopgaver skal være færdige. Jo længere du kommer i forløbet, jo mere detaljeret kan din tidsplan blive.
92 Detailplanlægning En tidsplan holder aldrig helt præcist og slet ikke når man forsøger at planlægge arbejde seks måneder frem Planen er stadig vigtig. Den skal blot justeres og genovervejes løbende for at fungere optimalt i forhold til din proces- og tidsstyring En halv time hver fredag inden fyraften til at kigge på din tidsplan over en kop kaffe: Hvad har du nået i denne uge? Hvad har du ikke nået? Hvad skal du justere? Flytte rundt på arbejdsopgaver Udsætter noget til næste uge eller senere Evt. droppe planlagte arbejdsopgaver
93 Her kan du læse mere Lotte Rienecker og Peter Stray Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker Jørgensen: Den gode opgave. og Signe Skov: Specielt om specialer. Samfundslitteratur Samfundslitteratur
94 Her kan du læse mere Vibeke Ankersborg: Annegrethe Jørgensen: Specialeprocessen. Sådan planlægger Samfundslitteratur og styrer du specialet. Samfundslitteratur
95 Referencer, INSS Kontakt -> Studienævn, f.eks: Eksamen -> Før eksamen -> Referencehåndtering, f.eks: referencehaandtering/sider/default.aspx Akademia og studieteknik -> Studieteknik, f.eks: Sider/default.aspx
96 Studievejledningen Telefonisk vejledning mellem på tlf.: Personlig vejledning mellem i lokale Vejledning på mail: inss-vejl@hum.ku.dk Studievejlederne Karen Kristjansdottir Kathrine Kjær Maria Jensen
97 Administrationen Eksamens- og studieadministrationen Lokale: Åbningstider mandag til torsdag mellem Fredag altid lukket for både personlige og telefoniske henvendelser. inss-studieadm@hum.ku.dk Specialer Kontrakt, emneafleveringsblanket og endeligt speciale af leveres hos Lis Lachtane lokale inss-specialer@hum.ku.dk Samme åbningstider som den øvrige administration
98 Evaluering Udfyld spørgeskemaet Brug bagsiden til vigtige kommentarer om det, der var godt, og det, der kan forbedres (Skriv så vi kan læse det J ) Aflever når du går ud af lokalet Mange tak for i dag Og rigtig god arbejdslyst! May the force be with you
Specielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning
Specielt for specialestuderende SLIDES I TEKSTVERSION til læsning Simon Bierring Lange Tanya Karoli Christensen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, NorS
Læs mereSpecielt for specialestuderende
Specielt for specialestuderende Gitte Gravengaard Mons Bissenbakker Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, INSS 29. januar 2016 Den videnskabelige genre
Læs mereTekst starter uden Sted og Sproglig (u)klarhed Enhedens
Sproglig (u)klarhed Vigtigheden af sproglig klarhed HUSK: arbejdsproces >< formidlingsproces specialet = en rapport (et stykke formidling) Specialerapporten er resultatet af dit arbejde og ALT hvad censor
Læs mereSpecielt for specialestuderende
Specielt for specialestuderende Tanya Karoli Christensen Gitte Gravengaard Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Specialeseminar, INSS 6. juni 2016 Den videnskabelige
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2015 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereHenrik Jochumsen 2013
Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering
Læs mereWorkshop om problemformulering
EFTERÅR 2016 Workshop om problemformulering STINE HEGER, CAND.MAG kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereMater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2.
Mater Thesis Preparation (TI-MTP) Den gode opgave kap.1 + 2. Version: 5-2-2009 Den videnskabelige genre en definition (s.21) Dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af
Læs mereIntroduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!
Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer
Læs mereSPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED
SPECIALESKRIVNING: ARBEJDSPROCESSER OG LÆSBARHED TINE WIRENFELDT JENSEN CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING DATALOGI E09 præsen TATION 1 PRÆSENTATION Ansat på Center for Undervisningsudvikling for HUM &
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereMaster workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier AARHUS UNIVERSITET.
Efterår 2013 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og workshops
Læs mereKom godt i mål med masteropgaven
Kom godt i mål med masteropgaven Lis Hemmingsen, mag.art. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.
FORÅR 2017 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
Læs merelyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.
FORÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus TILBUD TIL KANDIDATSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereSynopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010
Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt
Læs mereworksho opgave p WORKSHOP I ANALYSE VI TILBYDER STINE HEGER, CAND.MAG. Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2015 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereKOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN
Efterår 2013 KOM GODT FRA START MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder kurser og
Læs mereMaster workshop KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN. Helle Hvass, cand.mag. AARHUS UNIVERSITET. Efterår 2014
Efterår 2014 KOM GODT I MÅL MED MASTEROPGAVEN Helle Hvass, cand.mag. Master workshop Tilbud til masterstuderende på IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning
Læs mereINTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION
EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG.
CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP FORÅR 2017 WORKSHOP I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER
Læs mereDe 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling
De 4 F er At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling OTG.dk POWER POINT Kilde: P. Henriksen og T.S. Nielsen: Fold dig ud. Forlaget Columbus2. udg. 2011, s.
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Akademisk skrivning - genre og skriveproces
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereVejledning til strukturering af specialet
Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereSpecialeworkshop 2/3. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk
Specialeworkshop 2/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereSkriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann
Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen
Læs mereSpecialeworkshop 2/3
Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder
Læs merelyn kursus LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG.
EFTERÅR 2014 LYNKURSUS I SYNOPSISSKRIVNING HELLE HVASS, CAND.MAG. STINE HEGER, CAND.MAG. lyn kursus VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Formiddag Undervisning Portfolio (skriverefleksioner) Læse Møde i studiegruppen Undervisning Eftermiddag Møde i studiegruppen Læse (Træning) Undervisning Læse Aften
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D.
SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. GITTE HOLTEN INGERSLEV, LEKTOR, PH.D. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP
SPECIALEWORKSHOP 2/3 HELLE HVASS, CAND.MAG. TORSTEN BØGH THOMASEN, MAG.ART. worksho speciale p OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs meremaster projek workshop
UNIVERSITET FORÅR 2017 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. HELLE HVASS, CAND.MAG.
FORÅR 2014 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereRammer AT-eksamen 2019
Rammer AT-eksamen 2019 Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Mandag d. 28. januar Kl. 10:00 i Festsalen Offentliggørelse af Undervisningsministeriets udmelding af emne,
Læs mereKalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs merespeciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP
EFTERÅR 2017 SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Skrivegruppefacilitering vi instruerer i at
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs meremaster projek workshop
UNIVERSITET FORÅR 2016 Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ DPU Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
EFTERÅR 2015 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereKom godt fra start med opgaven
oktober 2011 Kom godt fra start med opgaven Lis Hemmingsen, mag.art skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mere5 råd til Effektiv specialeskrivning. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab. Institut for Psykologi
5 råd til Effektiv specialeskrivning v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Institut for Psykologi Fredag 16. december 2011 Kl. 13:15-16:00 KU, CSS Dias 1 Effektiviser din søgning
Læs mereBrug din vejleder gode råd
Brug din vejleder gode råd Pædagogisk Center Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet August 2005 Denne pjece uddeles gratis til studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige
Læs merespeciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 HELLE HVASS, CAND.MAG STINE HEGER, CAND.MAG
SPECIALEWORKSHOP 1/3 HELLE HVASS, CAND.MAG STINE HEGER, CAND.MAG speciale workshop TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi
Læs merespeciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP
SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereGod VEJLEDNING af specialer, bacheloropgaver og projekter. Lotte Rienecker Gitte Wichmann-Hansen Peter Stray Jørgensen 27.
God VEJLEDNING af specialer, bacheloropgaver og projekter Lotte Rienecker Gitte Wichmann-Hansen Peter Stray Jørgensen 27. marts 2019 Program Intro ved Henrik Schjerning, redaktionschef, Samfundslitteratur
Læs mereworksho speciale p SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP
FORÅR 2017 SPECIALEWORKSHOP 2/3 STINE HEGER, CAND.MAG. worksho speciale p VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereBACHELORPROJEKT FORÅR 2018
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den
Læs mereAARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2016 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG.
EFTERÅR 2016 OPGAVEWORKSHOP HELLE HVASS, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs merespeciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP
EFTERÅR 2016 SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereProces, Planlægning, Produktion. Linda Greve Cand.Theol., retoriker PhD. i virksomhedskommunikation
Proces, Planlægning, Produktion Linda Greve Cand.Theol., retoriker PhD. i virksomhedskommunikation PROCES Inddel din skrivning Idé A B Opgave Usikkerhed/mønstre/indsigter Klarhed/fokus Idé A B Opgave En
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017
BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke
Læs mereDansk-historieopgave
Dansk-historieopgave Vejledning CG 2018 Opgaven i historie og dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den indgår som en del af den 3-årige, flerfaglige progression, der slutter
Læs mereKære bachelor-opgaveskriver. Velkommen.
Kære bachelor-opgaveskriver Velkommen. Dette vejlederbrev i beskriver rammerne for min vejledning og for vores samarbejde omkring din bacheloropgave. I brevet kan du læse mere om, hvad jeg tilbyder i vejledningsforløbet,
Læs mere6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato
6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring
Læs mereProblemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereKom godt i mål med masterprojektrapporten
Kom godt i mål med masterprojektrapporten Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs mereSpecialeworkshop 3/3
Specialeworkshop 3/3 Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs meremaster projek workshop
UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -
Læs mere