Katriona. historien om Katriona Teresadatter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katriona. historien om Katriona Teresadatter"

Transkript

1

2

3 Lene Kaaberbøl Katriona Sølvhesten historien om Katriona Teresadatter

4 indhold Sølvhesten 9 Hermelinen 28 Ravneungen 54 Farvergården 65 Rakkertøserne 83 Tissekrigen 99 Hvilehuset 117 Isranunklen 132 Om landet Breda og dets folk 147

5 Sølvhesten foregår i en verden, du ikke kender i forvejen. Du kan sagtens nøjes med bare at læse historien men hvis du gerne vil vide mere om landet Breda, kan du læse afsnittet bagest i bogen. Her finder du også forklaringer på nogle af de fremmede ord og begreber, du støder på undervejs.

6 sølvhesten Det havde regnet hele dagen, og der hang en våd og ulden lugt i krostuen en lugt af vådt tøj, og tøj, der var ved at tørre. Ude i gården sivede pløret frem mellem brostenene, og Kat var nødt til at stige ud af træskoene, hver eneste gang hun havde ærinde i bryggers eller køkken. Selv godmodige Tad kunne blive hidsig, hvis man slæbte skidt med ind i hans køkken, og Tess ja, Tess ville nærmest flå hende levende. Men selv om hun gjorde sig umage, efterlod hendes strømpesokker fugtige og ikke helt rene fodaftryk på de blankslidte granitfliser. Og aldrig så snart havde Tad sat hende i gang med et eller andet arbejde i køkkenet, før hendes stedfar Cornelius brølede på hende ovre fra stalden og omvendt. Hun syntes, hun havde brugt den halve eftermiddag på at traske frem og tilbage over de mudrede brosten. Hun kunne ikke lide sin stedfar. Især ikke på en dag som denne, hvor regnen gjorde ham øm i kroppen og sur i sindet. Hun ville meget hellere blive i køkkenet hos Tad om hun så skulle skrælle kartofler lige til sengetid. Det var faktisk også mere passende for en pige. Men efter at hendes to ældre brødre var rejst hjemmefra, manglede Cornelius altid arbejdskraft i krostalden. Og selv om han ikke brød sig meget om Teresas den rødhårede, måtte man indrømme, at hun havde et vist tag på heste. Kat bed sig i læben og pillede endnu 9

7 en kartoffel op af det kolde vand. Det var ikke så meget det, han satte hende til faktisk kunne hun bedre lide staldarbejde end køkkenarbejde, men Kat! Kom her! men hun kunne ikke udstå, at han hersede med hende. Hun skrællede omhyggeligt endnu en kartoffel færdig, lod den dumpe ned i gryden og lagde kniven ved siden af vasken. Hun tog forklædet af og hængte det på knagen bag ved døren. Nu, tøs! Cornelius havde en stemme, der kunne vække et helt kompagni døddrukne lejesoldater. Det var han nødt til at have; uden den var han aldrig blevet kaptajn i Markers regiment, inden han trak sig tilbage. Almindeligvis var han grovere i kæften der var nok kunder til stede. Kat kunne mærke, at hun blev rød i kinderne af bar hidsighed. Med arrige, små jag stak hun skjorten bedre ned i bukserne. Du må hellere gå derud, sagde Tad i et behersket tonefald. Tad gav sjældent ordrer. Alligevel gjorde man som regel, hvad han foreslog. Jeg er på vej, mumlede Kat. Ude fra gården lød et fnys og en højlydt vrinsken. Med et suk stak Kat fødderne i sine drivvåde træsko og klaprede ud i gården igen. Nå, endelig, snerrede Cornelius, men for én gangs skyld glemte Kat helt at svare igen. Det var et syn, hun aldrig ville glemme. Dér, midt i den regnvåde krogård, stod en hest så fin som en hest som Nej. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle sammenligne den med. Dens slanke, fine lemmer var som silketråde ved siden af de sædvanlige bjergponyers uldne stolper. Dens hoved var så tyndt og fint og spinkelt, som om det var af glas. Og selv i silende regn, selv i efterårsaftenens halvmørke, glinsede hoppen metallisk, med en sølvglans, Kat aldrig havde forestillet sig, noget dyr kunne have. En fisk, måske, i sollys 10

8 men en hest? Der gik flere minutter, før hun over hovedet lagde mærke til rytteren, der ellers var klædt i fint, gråt læder og en dyr, breda-blå kappe. Og var en hun. Det var det næste chok. En kvinde, til hest, og i det tøj! Jamen, det gjorde kvinder bare ikke. De blev hjemme, passede hus og forretning, og lod mændene om at flakke rundt fra sted til sted. Stå nu ikke der og glo, bjæffede Cornelius. Det gør jeg heller ikke! svarede Kat automatisk og trodsigt, selv om hun faktisk havde gloet. Og så kunne hun ikke lade være med at tilføje: Det er bare hun er så smuk. Rytteren lo. Jeg går ud fra, at det er hesten, du taler om, sagde hun. Folk giver normalt ikke mig den slags komplimenter. Kat kiggede stjålent på rytterens ansigt. Det var rigtig nok, at ingen ville kalde hende smuk ikke med det ar, der skæmmede hele den ene side af hovedet og trak huden sammen, så det ene øjenlåg hang lidt. Det fik hende til at se underligt uens ud, som om hun havde to ansigter ligesom Tvefjæs i dukkespillene. Undskyld jeg mener, jeg mente ikke Hun gik i stå. Hun kunne se, at Cornelius var rasende. Tag hesten, sagde han, og se til, at du tager dig ordentligt af den! Som om jeg ville gøre andet, tænkte hun fortørnet og rakte ud efter tøjlen. Nej, sagde rytteren. Jeg tror ikke jeg må nok hellere selv. Kat strakte sig i sin fulde højde, hvilket desværre stadig kun var et sted ud for Cornelius brystkasse. Jeg ved godt, hvad jeg har med at gøre, sagde hun skarpt, for vred til at tage sig af, at hun stod og var uhøflig over for en gæst. Men gæsten tog det åbenbart ikke ilde op. Hun så bare meget indgående på Kat et stykke tid. Så nikkede hun kort. 11

9 Prøv bare, sagde hun. Men hvis det kniber, må du kalde på mig. Hendes slags kan godt være lidt besværlige en gang imellem. Hun lod Kat tage tøjlerne og trække hoppen over i stalden. Sølvhesten trippede lidt og svingede ud med bagparten, men Kat tog sig ikke af det. Hun kunne ikke lade være med at røre ved den blanke hals. Det var, som om den burde mærkes anderledes kold og hård som metal, måske men den var bare som enhver anden hestehals, måske bare lidt blødere og glattere, og ikke spor ulden, selv om det var efterår. Hun trak hoppen ind i en af staldens få store bokse; hun kunne slet ikke forestille sig så forunderlig en skabning i et almindeligt spiltov, med grime og kæde som en anden arbejdshest. Hun skubbede sadelklappen til side og løsnede de tre spænder. Hun ville netop til at trække den våde sadel af, da hun kom til at se hoppen ind i øjnene. Og det var ikke hesteøjne, der så på hende. Snarere katteøjne. Orangegyldne og lysende, med lodrette pupiller. Øjne som et dyr, der jager om natten. Gamle spøgelseshistorier og eventyr rørte uroligt på sig i hovedet på hende, og hendes blik gled uvilkårligt ned mod hestens kodeled. Men der sad ingen giftsporer, og hovene var ikke tvedelte, sådan som det hed sig, marernes var. Du du er ingen mare, er du vel? spurgte hun. Marer kunne tale. Det vidste alle. Men hvis det var en mare, holdt den sin mund med det. De fine, hvælvede øjenlåg gled ned og skyggede for de sære rovdyrøjne, og hoppen lignede igen en ganske almindelig hest, eller i hvert fald en hest. Men det varede lidt, før Kats hjerte holdt op med at hamre. Hendes slags kan godt være lidt besværlige, havde rytteren sagt, men Kat havde ikke troet, at hendes slags var så meget anderledes! 12

10 Men du har ikke noget imod mig, vel? sagde hun tøvende og trak sadlen af. Sadellejet var varmt og dampede svagt i den kølige staldluft. Hun snakkede altid med hestene, men det var, som om det var særlig passende at tale til denne her. Som om det ikke var umuligt, at den pludselig ville svare. Den prustede bare og rystede på hovedet i utålmodighed efter at få hovedtøjet af. Hun var ved at gnubbe hoppen tør den farve, det skind! da hun hørte Cornelius komme ind i stalden. Hun kunne høre på hans skridt, at han var gal, og i maven på hende vendte et stort dyr sig, et dyr af både angst og vrede, med kløer, der flængede og stak, og børster, der prikkede. Hun kendte det dyr så godt, at hun så det helt tydeligt for sig: Det havde tryne og hugtænder som en vildsvineorne, og det var gult. Det lå i maven på hende som et barn i maven på en mor og kunne ikke komme ud. Næsvise tøs, sagde Cornelius. Hvordan fanden er det, du taler til gæsterne? Én ting er, at du er fræk over for mig men du har bare at opføre dig ordentligt over for gæsterne. Og så ovenikøbet en bredinari! Det gjorde jeg da også, sagde Kat. Du kan jo prøve at spørge hende, om hun synes, jeg var fræk! Han skulle ikke komme her og kommandere med hende; hun hadede, at han kommanderede med hende. Nå, så du skal også svare igen? sagde han med sin lave stemme, den, der betød, at dét her var sidste advarsel. Men hun lærte det aldrig. Det gule dyr strittede med børsterne og åbnede munden, og hun gav sig til at råbe ad ham. Du skal ikke herse med mig! Hvorfor er du altid på nakken af mig? Bare fordi du ikke er min far! Bare fordi du ikke kan tåle, at Tess har haft andre mænd end dig! Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. Jeg 13

11 skal lære dig sagde han. Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk! Og sølvhesten hvinede og slog op med hovedet. Den hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene. Du skræmmer hesten, sagde Kat. Kom her, sagde Cornelius med sin laveste stemme overhovedet. Kat rystede på hovedet og knugede hånden om den halmvisk, hun havde været ved at tørre hoppen med. Nej, sagde hun. Du kan jo selv komme og hente mig! Og hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af over legenhed, at Cornelius meget nødig ville ind i boksen til den sære sølvhest. Med en ligegyldighed, som hun vidste ville gøre ham endnu mere gal, vendte hun ryggen til ham og begyndte igen at gnubbe hoppens skind. Men det var for meget. Cornelius rev boksdøren op og greb fat i armen på hende. Han hev så hårdt, at hun tumlede ud på staldgangen og ramte boksvæggen på den anden side med et brag. Så smækkede han døren i for næsen af sølvhesten og vendte sig om. Kat satte af sted hen ad staldgangen mod døren ud til det fri, men Cornelius fangede hende, inden hun var nået ret langt. Han kunne stadig bevæge sig meget hurtigt, når han ville. Han slæbte hende ned langs boksrækken og ud i den lille lade. Der slap han hende. Smid dem så, sagde han. Hun holdt armene tæt ind om kroppen og så på ham med sammenbidt trods. Bare fordi du er den store, er det ikke altid dig, der har ret! sagde hun. Det var noget, Tad tit sagde. Hun syntes, det passede bedre på Cornelius end på hende selv. Han svarede ikke; tog bare bæltet af og lagde det dobbelt i hånden og greb ud efter hende. Hun sprang til side. Kom så her, sagde han, men hun kunne ikke, kunne 14

12 ikke bare give sig og komme krybende, fordi han sagde, hun skulle. Så han måtte jagte hende rundt i laden, og når han ikke kunne nå hende, slog han ud efter hende, og jo længere tid der gik, og jo mere forpustet han blev, jo mere rasende blev han også. Før eller siden endte det selvfølgelig altid med, at han fangede hende. Også nu. Han fik hende presset op i et hjørne, greb fat i hende igen og tvang hende ned på maven på en halmballe. Han satte et knæ i ryggen af hende og holdt hende fast med største lethed, selv om hun sprællede, det bedste hun havde lært. Han fik trukket bukserne halvt ned over halen på hende, og så var de ved at være dér, hvor det altid endte. Det gule dyr havde rullet sig sammen, så alle børsterne strittede. Inde i stalden var der en hest, der blev ved med at hvine og sparke sølvhesten, troede hun. Og Cornelius hævede armen og gav hende af bæltet. Han var rasende, mere end sædvanligt. Han slog så hårdt, at han gryntede af anstrengelse. Hun kunne ikke lade være med at hyle op, og måske var der nogen, der hørte det. I hvert fald lød der pludselig en meget kølig stemme bag hende. Hvad i alverden foregår der her? Det var kvinden med sølvhesten hvad var det, Cornelius havde kaldt hende: en bredi-bredi-et-eller-andet. Hun lød vred. Cornelius slap Kat og rettede sig op. Ikke andet end hvad hun selv har gjort sig fortjent til, sagde han, lidt forpustet. Jaså? sagde rytteren og lød, som om hun ikke troede ham. Kat trak bukserne op og stod bare og ønskede, hun kunne dø af skam, ønskede, at rytteren ville gå sin vej, at hendes stedfar ville gå sin vej, at hele verden bare ville forsvinde og lade hende være i fred. Ja! sagde Cornelius irriteret. Hvad gør De selv ved 15

13 Deres fine hest dér, hvis den er uopdragen? Kilder den med en fjer? Man opdrager ikke nogen ved at slå hverken heste eller børn, sagde rytteren. Og så skete der noget mærkeligt. Hun lagde hånden på Cornelius skulder, som om hun var ved at rose ham i stedet for at gå i rette med ham. Og vreden gik af ham. Jaja, sagde han, og rytteren klappede ham kort på skulderen og gik. Sølvhesten var rolig igen nu, og den var efterhånden tør. Kat gik ind til den og begyndte at børste rejseskidtet og halmstumperne af den. Cornelius stod ved boksdøren og kiggede på hende, men Kat vidste af den måde, han stod på, at faren var drevet over. Der var en ro imellem dem, som der nogle gange kom det efter sådan et udbrud. Kat, sagde han. Hun stoppede op i arbejdet og vendte sig mod ham. Kat, jeg Du må Men han sagde aldrig undskyld. Kunne aldrig helt få det over sine læber. Hvis du er sød nu, sagde han, så skal jeg sørge for, at Tad lader dig få en skålfuld fra den gode gryde, når du er færdig med den dér. Sæt dig i køkkenet, og tag et lille hvil. Hun nikkede. Men ligesom han aldrig sagde undskyld, sagde hun aldrig tak. * Har han nu været efter dig igen? spurgte Tad senere, efter at travlheden omkring aftensmaden var overstået, og de var alene sammen i køkkenet. Hvorfor tror du det? spurgte hun. 16

14 Når han er god ved dig, er det som regel, fordi han har dårlig samvittighed, sagde Tad, meget skarpt for en mand, der ellers sjældent hævede stemmen. Det var ikke noget særligt. Ikke i forhold til andre gange, andre dage, hvor der ikke havde været nogen rytter til at bremse ham. Hun forstod ikke selv, hvorfor det altid endte sådan. Hvorfor kunne hun ikke holde sin mund og lade være med at tirre ham? Hvorfor blev han altid så gal? Tad, sagde hun og pustede forsigtigt på en skefuld kødstuvning. Hvad er hun for én, hende med sølvhesten? Cornelius kaldte hende en en bredi-et-eller-andet. Bredinari. De fleste kalder dem bare for sølvryttere. De kommer fra Breda, Breda by, altså. De er bredaniens folk. Rider rundt med bekendtgørelser og den slags. Men bredanien blander sig jo ikke meget i, hvad der sker på vores kanter. Ikke mere. Jeg har ikke set en sølvrytter i umindelige tider. Kat rystede på hovedet, uden egentlig helt at vide hvad hun rystede på hovedet ad. Bredani, bredinari det var ligesom dronninger og prinsesser i gamle dage noget, der hørte til i et eventyr. Hun vidste selvfølgelig godt, at der et sted i Breda by sad en bredani og styrede landet, ligesom Tess styrede alt, hvad der foregik på Ranunkelkroen. Men det var meget tåget og fjernt, og hun kunne ikke rigtig forestille sig, hvordan det foregik. En af Tess historier handlede om en bondekone, der ville være bredani; og vent var der ikke også noget med en sølvhest? Hun ville være bredani og have heste af sølv ligesom bredanien Men det var bare en historie. I virkeligheden var folk smede og urtekræmmere, bønder og hestehandlere og den slags, måske soldater og indimellem vel også tyve. Men Cornelius havde ry for at være en hård mand 17

15 og god både med et sværd og uden, og det holdt de fleste af den slags fra kroen. Hvad laver en bredani egentlig? spurgte hun og nippede til den brandvarme stuvning. Regerer, går jeg ud fra, sagde Tad. Hvad ved jeg? Jeg er jo ikke ligefrem medlem af kongefamilien. Han stak hende et grin hen over de store, sorte smedejernsgryder. Din mad er i hvert fald god nok til en hvilken som helst bredani, sagde Kat heftigt. Hvorfor kunne mor ikke have giftet sig med dig i stedet for? I samme øjeblik ordene var ude af hendes mund, vidste hun, at det skulle hun ikke have sagt. Tads skuldre blev stive og stramme i det, og han skrubbede gryderne mere hidsigt, end det var nødvendigt. Det var hun for klog til, sagde han i et ætsende tonefald, men hans vrede gjaldt kun ham selv. Tad begyndte Kat. Men han rystede på hovedet. Nej, sagde han. Det er rigtigt, hvad jeg siger. Hun havde brug for sådan en mand som Cornelius til at sikre kroen mod strejfere og andet røverpak. Kokke kan hun få bunker af, også uden at være nødt til at gifte sig med dem. Vi klarede os da fint uden ham, hævdede Kat, selv om tiden før Cornelius stod noget tåget i hendes hukommelse. Det var andre tider, sagde Tad og skrubbede stadig som en rasende. Næ, Teresa ved, hvad hun har med at gøre. Teresa. Kat havde altid syntes, at det navn var for blødt, for langsomt til hendes mor. Tess, som de fleste kaldte hende, var bedre: kort og skarpt som et piskesmæld. Men Tad sagde altid Teresa i det dér helt særlige tonefald, og det var det, der til sidst havde fået hende til at forstå, at Tad var forelsket i hendes mor. 18

16 At mænd var forelskede i Tess det var ikke noget nyt. Kat var lidt forskrækket over at se den sygdom ramme rare, rolige Tad, som hun regnede for sin egen ven. Men Tess var mørk og flot og meget, meget levende. Stærkere mænd end Tad var gået omkuld af den grund, og nogle af dem var havnet i sengen hos hende. Tess havde i alt ni levende børn, og de seks var født, før Cornelius blev fast inventar på kroen. Hvem der var far til dem, måtte guderne vide, for Tess sladrede ikke. Kat havde ikke selv nogen anelse om, hvem hendes var. Da hun blev gammel nok til at vide, at hun burde have én, havde hun spurgt. Men Tess rystede bare på hovedet. Du er mit barn, sagde hun. Det er vel nok. Og det var det, i hvert fald før Cornelius kom. Hun hjalp Tad med at vaske de sidste krus af og stille dem til side. Det var blevet sent, for regnen havde fået stamgæsterne til at blive siddende længere end normalt i ølstuen, i håb om at vejret ville slå om. Det gjorde det ikke. Regnen hamrede stadig heftigt mod taget, da Kat klatrede op ad de glatte, slidte trin til loftet, hvor hun sov sammen med sine søskende. Nu, hvor Eskill og Dan var rejst, var de kun syv tilbage, men eftersom der kun var tre alkover, var det alligevel nødvendigt at dele. Kat, der var tolv og den ældste, der nu var tilbage, kunne sikkert godt have smidt sin yngre søster Mattie ud af sengen, men de havde vænnet sig til hinanden. Sengen ville føles tom og ensom uden hende. Hun var den sidste i aften. De tre små var selvfølgelig lagt i seng for længe siden. Hun lindede på forhænget og så ind til dem. Cor, der var tre år gammel og den ældste af dem, lå som sædvanlig på maven med sin lille ende stukket godt i vejret, som en underlig pukkel under tæppet. Tvillingerne, Tessa og Rose, lå og holdt om hinanden, med arme og ben så sammenfiltrede, at 19

17 det i det svage skær fra stearinlyset var svært at se, hvor Tessa hørte op, og Rose begyndte. Fra Tims og Hansis seng lød en sløret mumlen; Hansi snakkede i søvne. Men Mattie var stadig vågen. Hendes øjne glitrede i mørket. Er det slemt? spurgte hun. Næh, sagde Kat. Han rørte mig dårligt nok. Hun havde to meget ømme striber hen over enden og det nederste af ryggen og en mindre på undersiden af armen, hvor han havde ramt hende, mens hun løb. Men nej, det var ikke slemt. Han rørte aldrig Mattie. Nu var Mattie selvfølgelig også en stille, sky pige, der arbejdede hårdt på ikke at lægge sig ud med nogen. De små tog han for det meste ikke synderlig notits af, ud over at kilde dem på maven nu og da. Men Hansi og Tim lavede alskens narrestreger uden at påkalde sig noget, der bare lignede de tæv, hun fik. Det er altså uretfærdigt, hviskede Mattie, næsten som om hun havde kunnet følge med i Kats tanker. Du skal ikke tage dig af det, sagde Kat. Jeg bryder mig ikke om ham, han bryder sig ikke om mig, så vi står lige. Og forresten er det jo ikke sikkert, jeg bliver her hele livet. Hun sagde ordene uden rigtig at have tænkt dem først. Mattie kom med en lille forskræmt lyd. Du må ikke tage fra mig, sagde hun. Du må ikke! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle gøre uden dig. Bliv nu ikke bange, sagde Kat og strøg sin søster over håret. Hvis jeg tager hjemmefra, bliver det først om flere år. Til den tid bliver du himmelhenrykt over at slippe af med mig! Det bliver jeg aldrig! sagde Mattie heftigt og klyngede sig til hende. Men mens hun trøstede sin søster, blev Kat ved med at vende tilbage til tanken. Den var både ny og 20

18 skræmmende. Hun var en pige. Piger tog ikke hjemmefra, sådan som drenge gjorde. Piger blev til kvinder, og det var kvinder, der ejede husene og forretningerne. Hvordan skulle de kunne gøre det, hvis de føjtede rundt på landevejen? Kat havde hørt om kvinder, som strejfede. Men det var den slags, som Tess ikke ville have inden for døren i sin krostue. Mattie var faldet til ro. Hun lå med hovedet mod Kats kind og åndede hende varmt og roligt på halsen. Måske hun allerede sov. Men Kat lå og tænkte på sølvhesten og dens rytter, der rejste rundt i hele landet og ikke var bundet til ét sted, ét hus, fra sin første til sin sidste dag. * Da Kat vågnede tidligt næste morgen, vidste hun, at hun ville gøre noget forbudt. Hun måtte have besluttet sig i drømme, for hun havde bestemt ikke tænkt på det aftenen i forvejen. Så ville hun ikke have kunnet sove. Hun ville ride på sølvhesten. Hun måtte prøve. Bare at sidde på den et øjeblik i boksen, bare at mærke, hvordan det var. Forsigtigt lod hun sig glide ud af sengen uden at forstyrre Mattie. Hun havde haft tøjet med i seng, for at det ikke skulle blive koldt og klamt i nattens løb, men i stedet for at klæde sig på med det samme trykkede hun tøjbylten ind til sig og listede ud på trappen på bare, kolde fødder. Hun fik gåsehud i kulden, så alle de små hår på arme og ben strittede til alle sider. Lidt nede ad trappen satte hun sig og klædte sig på. Så sneg hun sig ned ad alle trapperne til bryggerset. Hun kunne høre svage lyde fra køkkenet. Tad var i gang med at bage allerede. Men han ville ikke regne med, at andre var oppe 21

19 nu Det var stadig næsten helt mørkt. Der var en ganske svag lysnen på himlen over stalden, ikke engang så meget, at man kunne kalde det et daggry. Inde i stalden var selv hestene søvndrukne og langsomme. Kun de mest vågne brummede håbefuldt på foder, men hun skyndte sig forbi dem, forbi spiltovene og hen til boksgangen. Der stod sølvhesten med hovedet ud over døren og ventede på hende. Det var, som om den havde ventet på hende. Som om den havde vidst, hun skulle komme. Den var ikke søvnig. Den rullede sig ikke pludseligt på benene, rystede sig og strakte de lange bagben. Den ventede bare. Sover du ikke om natten? spurgte hun den. Står du bare der og kigger ud i mørket med dine natteøjne? Hun fløj ikke ind og satte sig op på den med det samme. Hun børstede den først omhyggeligt, selv om man ikke kunne se på hårlaget, om den havde været nede at ligge. Hun pudsede på den med en klud, som om den var en sølvkande, hun skulle have til at skinne. Hun vaskede dens ben af med en svamp, selv om det ikke var nødvendigt. Og efterhånden blev hun klar over, at hun trak tiden ud, fordi hun var lige så bange, som hun var ivrig. Så lad være, sagde hun til sig selv. Men den tanke var med ét også uudholdelig. Så til sidst satte hun tåen ind mellem to brædder i boksvæggen, lagde hånden på den klippede halskam og svang sig op. Først stod den musestille. Så gik der en skælven gennem hestekroppen, en skælven af iver. I én lang, glat bevægelse trådte hoppen hen til boksdøren og lænede bringen mod den, som om den ville skubbe den op. Nej, sagde Kat forfærdet. Det kan vi ikke! Cornelius slår mig ihjel! Men allerede i de sidste ord var der en kriblen af frygt og forventning, fordi hun vidste, at hun ville gøre det 22

20 alligevel. Hun strakte sig frem over hoppens skulder. Hun kunne lige akkurat nå boksslåen med fingrene, og da hun havde lirket lidt med den, gled den tilbage. Døren fløj op, og sølvhesten gik ud på staldgangen. Nej, ikke den vej, sagde Kat, da hoppen ville dreje til venstre mod døren ud til gården. Vi tager bagdøren Hun lagde vægten godt over i højre side og forsøgte at dirigere hoppen mod højre med benene. Den lystrede så prompte, at det var lige ved at komme bag på hende. Det her var noget andet end sure, dovne lejeheste, der skulle sparkes og hales i! De klaprede hen ad gangen og ud i den lille lade. Kat drejede tværpinden, der holdt porten lukket. Det var faktisk nemmere, når man sad på en hest. Fra jorden havde hun svært ved at nå. Så var de ude i det fri, og hoppen dansede hen langs med møddingen, som om den var til parade i selveste Breda by. Vent, sagde Kat. Jeg skal have lukket porten Men hoppen ville ikke vente, og pludselig var Kat ligeglad både med porten og med Cornelius vrede. Hoppen sprang fremad, og de strøg af sted op ad bakkeskråningen bag stalden, ind under granerne i læbæltet og ud på den anden side, hvor Højmarken lå badet i dug og sol. Det var ikke som med nogen anden hest, Kat havde redet på. Alting var voldsommere og hurtigere, springene højere og længere. Det gik så stærkt, at blæsten rev tårer af Kats øjne. Hun kunne næsten ikke se, alting løb sammen, guldglimt og sølvdis og efterårsgulgrønne marker. Der stod ikke en tanke i hovedet på hende, bare skarp luft og kropsvarme og dundrende bevægelse. Det varede længe, før galoppen gik af hesten. Den gik nok først af Kat. Tanker om stalden dernede, om de andre heste og Cornelius trængte til sidst 23

21 gennem sløret af fart og flugt. Og hvordan får jeg stoppet en hest, jeg ikke har lagt hovedtøj på? tænkte hun arrigt, men så snart fartlysten døde i hende, slog hoppen over i skridt. Den var ikke bare varm, den var gloende men ikke svedig. Det var, som om heden brændte fugten væk, før den kunne nå at sætte sig i pelsen. Sølvhesten åndede dybt, men roligt og regelmæssigt, og så ud, som om den kunne være blevet ved hele dagen. Men det trak nervøst i Kats mellemgulv, da hun så, hvor langt op ad bjerget, de var kommet, og hvor højt solen stod på himlen. Hun vendte hesten og satte kursen nedad mod stalden. Hendes hjerte hamrede ved tanken om, hvor kolossal en forbrydelse hun havde begået. Taget en af gæsternes heste (og så lige den hest!) og praktisk taget skamredet den nej, måske ikke skamredet den, men i hvert fald redet den hårdt og længe, selv om den havde en lang dagsrejse foran sig. Og porten til laden stod pivåben, så al varmen strømmede ud og kulden ind, og hvis én af hestene rev sig løs, kunne den spadsere lige ud i friheden Hun sank noget. Hvorfor kunne hun ikke lade være? Hvorfor faldt hun for fristelsen hver gang? Og så så længe og så langt! Denne gang havde hun virkelig fortjent de tæv, Cornelius ville give hende. Hendes eneste forsvar var en forvirret fornemmelse af, at det var hesten, der ville have hende til det, men det var jo noget vrøvl. Heste ville ikke noget på den måde. Højst lige fodres eller lukkes ud på marken. Da hun var kommet gennem læbæltet, så hun, at både rytteren og Cornelius stod nede ved stalden og kiggede op ad bjerget. Kat havde lyst til at blive så lille, at hun blev helt væk. Eller i hvert fald så lille, at hun ikke kunne gøre for det, så lille, at man ikke kunne skælde hende ud. Hoppen trippede fint ned ad den fedtede skråning uden at glide. De 24

22 var så tæt på nu, at hun kunne se vreden i Cornelius ansigt. Og inden i hende byttede tingene pludselig plads. Hun ville ikke være lille mere, hun ville være stor. Stor nok til at turde slå igen, stor nok til ikke at krybe eller trykke sig. Det gule dyr rørte på sig, og hoppen fnøs og sprang frem, som om den kunne mærke dyrets krasse børster. Den begyndte at danse under hende, hidsigt og heftigt som hendes egne følelser. Cornelius raseri slog mod hende som en bølge. Ned! kommanderede han. Og hun stivnede og blev siddende. Han greb fat om hendes ankel og rykkede til, så hun røg ned fra hesten og havnede på ryggen i mudderet. Hun rullede hurtigt til siden, væk fra Cornelius, men hans hånd lukkede sig om hendes overarm så hårdt, at hele armen blev følelsesløs. Han trak hende på benene, og hun dukkede nakken for den lussing, hun vidste ville komme. Den kom ikke. Et sølvglinsende hestehoved kilede sig ind mellem dem og skubbede til, så Cornelius tumlede baglæns og måtte fægte vildt med armene for at holde balancen. Hans øjne blev så store, at man kunne se en hvid rand under det brune, og furerne omkring hans mund blev lange. Kats gule dyr strittede med kløer og børster, så det stak og kogte i hende, og bag hende stod hoppen blussende og bølgende af varme og ville ikke lade ham slå hende. Kat var for vred til at undre sig over det. Barn hvad hedder du? spurgte rytteren pludselig. Kat havde næsten glemt, hun var der. Jeg er tolv, sagde hun arrigt, som svar på det med barnet. Men så kom hun i tanke om, hvem det var, hun talte til. Vreden sang ikke mere så højt i hendes ører, den sank til den stille baggrundsmumlen, der næsten altid var der. Børsterne lagde sig. 25

23 Kat, mumlede hun. Det vil sige egentlig Katriona. Jeg tager af sted efter morgenmaden, Katriona. Vil du sørge for, at Frost er klar til mig? Fodret, striglet og sadlet? Kat nikkede stumt. Frost! Man kunne da ikke kalde så varm en hest for Frost! Tak, sagde rytteren og vendte sig for at gå. Åh, forresten hun lagde hånden på Cornelius skulder, sådan som hun havde gjort det dagen før, og sagde venligt: Jeg vil ikke have, De slår Kat for det her. Hverken nu eller senere. Hun har min tilladelse. Er det forstået? Cornelius nikkede kort. Det var, som om den hånd på hans skulder kunne suge raseriet ud af ham. Kat kunne ikke lade være med at spekulere på, om der var hekseri med i spillet, selv om sølvhestens rytter ikke mindede meget om den eneste heks, Kat kendte: gamle, småtossede Malurt, der gik omkring i Dalmosen og samlede bær og planter i måneskin og indimellem faldt i, så gedepigerne måtte redde ham op igen næste morgen. * Rytteren kom ud fra kroen med sadeltaskerne over skulderen og en urolig Hansi i hælene. Det var hans arbejde at bære gæsternes bagage ud, og han var bekymret for, hvad Tess ville sige. Kat stod og holdt sølvhesten og forsøgte at bilde sig selv ind, at hun var ligeglad med, at den skulle af sted nu. Hvis man skulle tage tårevædet afsked med hver eneste hest, der forlod kroen, kunne man jo ikke bestille andet. Hun fulgte opmærksomt rytteren med øjnene. Ville hun lægge mærke til, hvordan hårlaget funklede? Hvordan hovene glinsede af olie? Hvordan seletøjets læder duftede af sadelsæbe? 26

24 Rytteren svang sadeltaskerne over hestens ryg og fæstnede dem til sadlen. Så lod hun langsomt en hånd glide hen over det blanke bagparti. Smukt, sagde hun. Mange tak for det. Hun stak hånden i sin brystpung og holdt noget frem mod Kat. Den er til dig, sagde hun. Gem den godt, og lad ikke andre tage den. Automatisk tog Kat det, rytteren rakte hende. Det var en mønt. Kat stirrede på den. Ikke bare en mønt, men en sølvmønt. Hvis gæsterne overhovedet gav drikkepenge til staldpigen, var det bare et par jernslanter, eller måske en enkelt kobberskilling. Kat havde aldrig før ejet noget, der var af sølv. Rytteren svang sig op i sadlen og lod hesten klapre ud af kroens gård og hen ad den brolagte gade, til venstre, mod Sydpasset. Kat stod og stirrede på mønten og kom først meget senere i tanke om, at hun ikke engang havde sagt tak. Det var ikke bare det, at mønten var af sølv. På den ene side var der præget en hest, en stejlende hest. Sølvmønt, sølvhest Det gav hende en sær, svimlende fornemmelse at se på den, ligesom når Tad forsøgte at lære hende at læse, og hun simpelthen ikke kunne få de bogstaver, han kradsede i asken, til at blive til ord. Man vidste, at der lå en mening i det ét eller andet sted, hvis ellers bare man kunne læse den. Men sølvhesten lå kold og tavs i hendes hånd.

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt.

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. Et trist sted, sagde Knøs. Men det er her, vi kan finde Tyrfing, svarede

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Ill.: Miguel Coimbra

Ill.: Miguel Coimbra Ill.: Miguel Coimbra COLOSSEUM Milo stod klar uden for en af de underjordiske gange under Colosseum. I hånden havde han en tung hjelm. Han havde brugt hele morgenen på at polere den, så den skinnede blankt.

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Christfulness: Ingen er glemt af Gud

Christfulness: Ingen er glemt af Gud Christfulness: Ingen er glemt af Gud Om et øjeblik siger jeg en sætning. Du skal bare lytte til den måske gentage den inde i dit hovedet men ellers bare lytte og lade den sætning svæve i luften bare svæve

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Tre spøgelsesagtige skikkelser

Tre spøgelsesagtige skikkelser Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Ingen Prinsesse. Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far.

Ingen Prinsesse. Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far. Ingen Prinsesse Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far. Jamen, det behøver du jo heller ikke, skat., han kiggede på mig med et tænksomt blik, Du kunne jo

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen.

Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. 4. kapitel Det store ø-møde Jeg VIL ikke have ufred på min ø, tænkte Appelsintrolden. Vi må holde et møde og snakke fornuftigt sammen. Højt sagde han: Jeg henter de andre. Så løb han af sted med lange

Læs mere

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Hemmeligheder Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Skrevet af Kim Fupz Aakeson Jeg benyttede mig af at de begge to var væk, sådan gik det til. Min mor var på nattevagt, min far var til

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Du råbte om hjælp. Hvorfor gjorde du det? Jeg så Katla. Jeg så, hvad Katla gjorde. Tvebak fortæller Jonathan, at Jossi er forræderen.

Du råbte om hjælp. Hvorfor gjorde du det? Jeg så Katla. Jeg så, hvad Katla gjorde. Tvebak fortæller Jonathan, at Jossi er forræderen. Læseteater LÆSETEATER KAPITEL 9 MATTIAS: Tvebak opdager, at Jonathan ligger i et ganske lille rum hos Matthias i Rosendalen Han bliver så lykkelig, at det jubler og ler i hans sjæl. Han vækker ham ikke,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Kristian Eskild Jensen TUE er flygtet fra sin landsby. Han har en livlig fantasi TROFAST følger børnene i tykt og tyndt. OTTAR er stukket af fra en bondegård.

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere