Dispensation til sedimentoprensning i regnvandsbassin B9, Værebro Sø - udkast

Transkript

1 Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: Nordvand A/S Ørnegårdsvej Gentofte 8. november 2016 Dispensation til sedimentoprensning i regnvandsbassin B9, Værebro Sø - udkast Gladsaxe Kommune meddeler hermed dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 1 3 til opgravning af sediment, etablering af nyt tilløb, bygning af skillevægge til opdeling af bassinet og forøgelse af volumen til opstuvning af vand ved afretning af brinker i regnvandsbassin B9, Værebro Sø. Afgørelsen offentliggøres på Gladsaxe Kommunes hjemmeside den Afgørelsen annonceres desuden i lokalavisen. Til afgørelsen er knyttet en række vilkår, jævnfør afsnit herom. Beliggenhed og ejerforhold Værebro Sø er på ca m 2 og ligger på Værebrovej 156, 2880 Bagsværd, matr. nr. 16 eu, Bagsværd. Den ønskede regulering af brinker vil inddrage et mindre areal i Værebro Park på matr. nr. 16 b, Bagsværd. Matr. nr. 16 eu, Bagsværd ejes af Gladsaxe Kommune, men søen anvendes af Nordvand A/S som regnvandsbassin. Matr. nr. 16 b, Bagsværd ejes af Gladsaxe Almennyttige Boligselskab/ GAB. Søens beliggenhed fremgår af bilag 1. Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Almennyttige Boligselskab er som grundejere underrettet og har accepteret projektet, som ejere af området. Baggrund Ingeniørfirma Thomas Aabling VandmiIjø har på vegne af Nordvand A/S den 30. juni 2016 søgt om dispensation til at foretage sedimentoprensning i regnvandsbassin B9, Værebro Sø. Bassinets indløb og udløb ligger lige ved siden af hinanden. De adskilles og der etableres et nyt tilløb. For at forbedre søens renseeffekt ønskes søen opdelt i et forbassin og to hovedbassiner ved at bygge skillevægge i søen. Bassinets brinker er meget stejle og bassinets opstuvningskapacitet skal øges for at leve op til fremtidige klimaændringer. Kapaciteten øges ved at udjævne bassinets brinker, så de bliver mindre stejle. Der ønskes afgravet 3200 m 3 jord. (se Bilag 1 Kort over området) 1 Lov om naturbeskyttelse. Miljø- og Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) Sag: B2016/

2 Bassinet har status af spildevandsteknisk anlæg og indgår i områdets regnvandssystem som forsinkelsesbassin. Bassinet modtager overfladevand fra Værebro Park, Skovbrynet Skole, Bagsværd Svømmehal og fritidsklubben Værebro. Foruden ved kraftig regn at forsinke og mindske udledningshastigheden af regnvandet fungerer bassinet også som bundfældningsbassin, hvor partikler og forurening fra oplandet synker til bunds. Vandet fra bassinet ledes til Fedtmosen og derfra til Tibberup Å, som løber ud i Roskilde Fjord. Bassinet er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 som sø, idet der lever dyr og planter, der naturligt forekommer i søer og vandområder. Brinkerne over vandfladen er i dag meget stejle med træbevoksning og uden søvegetation. Værebro Sø er udvidet i 1960érne i forbindelse med bygning af Værebro Park. Det har så vidt vides aldrig været oprenset. På nuværende tidspunkt vurderes der at være ophobet 0,5 1 meter sediment. En oprensning er meget nødvendig på nuværende tidspunkt, da det flere steder er næsten helt fyldt op med slam. I forbindelse med oprensningen vil bassinet blive udvidet, så det kan modtage yderligere overfladevand fra 0,84 ha af Værebrovej. Dette vejvand løber i dag direkte i Fedtmosen uden at blive forsinket eller renset først. Brinkerne over vandfladen afgraves for at bassinet kan opstuve mere vand og leve op til gældende retningslinjer for håndtering af en 5 årsregn, der tager højde for klimaændringer med mere nedbør. Der kræver, at der fjernes 3200 m 3 jord omkring bassinet. Det giver mulighed for nye natur- og rekreative værdier. For at øge bassinets evne til at rense vandet ved at tilbageholde partikler og forurenende stoffer vil bassinet blive opdelt i tre bassiner ved etablering af skillevægge af Azobetræ. Detailkort over områderne kan ses i bilag 1. Projektet er nærmere beskrevet i bilag 2. Metode Bassinet oprenses ved tøropgravning. Først tømmes søen for vand ved at pumpe vandet af søen gennem udløbet. Derefter graves med en gravemaskine, der kører på bunden, det fritlagte sediment op på en lastbil, der placeres på areal vest for søen. Slammet køres til deponi, da det har et højt indhold af olier, klasse 4. Der fjernes ca m 3 sediment ned til den oprindelige faste bund. Brinkerne efterlades med en hældning på maksimalt 1:3 under vandoverfladen, og der trykkes gærde- og singlesten ned i bunden. Etablering af skillevægge sker ved nedhamring af ca. 5 cm bred væg af Azobetræ. Til dette anvendes den gravemaskine, som fjerner slam. I forbindelse med oprensningen gøres brinkerne over vandoverfladen mindre stejle så hældningen maksimalt bliver 1:4 og der udgraves 3 4 gryder, for at etablere den nødvendige opstuvningskapacitet. Der afgraves 3200 m3 jord. Søen gøres tilgængelig ved at fjerne hegnet. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 2 Sag: B2016/

3 Der trykkes sten ned i søbunden. De skal sikre at børn, der falder i vandet, nemt kan få fodfæste og komme op. Den afgravede jord indarbejdes i landskabet udenfor området beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ændring af brinkerne betyder, at beplantningen og de fleste af træerne omkring søen fjernes. Enkelte træer bevares efter rydningsplan og der genplantes efter en genplantningsplan. Høring Det samlede projekt, som sedimentoprensningen er en del af, har været drøftet med Værebro Park, Skovbrynet Skole og repræsentanter for Gladsaxe Kommunes idrætsområde og ejendomsforvaltning. Afgørelse og vilkår Gladsaxe Kommune meddeler hermed dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3 til opgravning af sediment, etablering af nyt tilløb, bygning af vold og regulering af brinkerne i regnvandsbassin B9, Værebro Sø. Projektet gennemføres som beskrevet i bilag 2. Dispensationen fra 3 i lov om naturbeskyttelse gives jf. 65, stk. 3 i samme lov. Dispensationen gives på følgende vilkår: 1. At hensyn til dyre- og plantelivet skal arbejdet foregå i perioden 1. oktober til 15. marts. Tidspunktet til opgravning skal anmeldes til natur@gladsaxe.dk senest én uge før opstart. 2. Der må ikke afgraves fast bund. Der skal sikres mindst mulig påvirkning af søens egentlige bund. Brinkerne under vandoverfladen efterlades med en hældning på højst 1:3. Brinkerne over vandoverfladen efterlades med en hældning på højst 1:4. 3. Der må ikke efterlades opgravet materiale i søen. Det opgravede plante- og jordmateriale skal håndteres og bortskaffes jf. Miljøbeskyttelsesloven 2 og Jordforureningsloven Alle maskiner, der er på eller i søen skal anvende biologisk nedbrydelig hydraulikolie. 5. En plan for genplantning af træer skal godkendes af kommunen. 6. Gladsaxe Kommune skal have en færdigmeddelelse, så snart arbejdet er udført. Begrundelse Gladsaxe Kommune meddeler dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til det ansøgte projekt i Værebro Sø, da vi vurderer, at det medfører en positiv tilstandsændring i Værebro Sø, og mindsker påvirkningen af Fedtmosen. Foruden den forbedrede rensning af regnvandet i bassinet, som følge af udvidelsen, etablering af skillevægge og forbassin, vurderer Gladsaxe Kommune, at oprensning er påkrævet for at forhindre transport af forurenet sediment til Fedtmosen. Det er fordi, der i dag er ophobet så meget sedimentet i søen, at det når op til udløbsrøret, og dermed kan blive ført videre med nedstrøms til mosen under kraftig regn. 2 Lov om miljøbeskyttelse. Miljø- og Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr af 27. september Lov om forurenet jord. Miljø- og Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr af 27. september J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 3 Sag: B2016/

4 Der er ikke fundet nogen sårbare eller sjældne plantearter eller fisk i søen. Det, at der fjernes forurenet sediment fra søen, vil give større mulighed for et naturligt plante- og dyreliv. Søens brinker har hidtil været uden søvegetation på grund af de stejle brinker og de mange træer som skygger for anden vegetation. Med de fladere brinker og færre træer forventes der flere planter i søen og på bredderne. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jævnfør Naturbeskyttelseslovens 78. De klageberettigede er adressaten, grundejere, relevante offentlige myndigheder, samt lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelses af natur og miljø som hovedformål med flere, se 86 i samme lov. En eventuel klage skal oprettes direkte på Natur- og Miljøklagenævntes klageportal, som du finder på eller - søg efter 'Klageportal'. Klagen skal være oprettet på Natur- og Miljøklagenævnets klageportal senest 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort, altså senest den 7. december Vi kan oplyse, at det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en eventuel klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. Nævnet vil opkræve gebyret ved oprettelsen af klagen. Vejledning om gebyrordningen og brug af klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Afgørelsen kan desuden indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra den dag afgørelsen er offentliggjort altså senest den 9. maj Retsvirkning af dispensationen Efter naturbeskyttelseslovens 87 stk. 5 må dispensationen ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra meddelelsen. Med venlig hilsen Lene Madsen Cand.scient Vedlagt er: Bilag 1: Kort over området Bilag 2: Beskrivelse og vurdering af projektet J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 4 Sag: B2016/

5 Kopi af afgørelsen er sendt til: Børne- og Kulturforvaltningen, Børne- og Kulturforvaltningen, att: Holger Kortbæk DAB, Finsensvej 33, 2000 Frederiksberg, Værebro Park bestyrelsen, att: Martin Mouritsen, Værebro Park sekretariatet, att. Antonella De Palo, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe v. Kurt Loftkjær, kurt@loftkjaer.dk Dansk Ornitologisk Forening, Gladsaxe@dof.dk og Natur@dof.dk Friluftsrådet v. Maria Kock-Jensen, mkj@friluftsraadet.dk Friluftsrådet v. Gunnar Brusch, gb@brusch.dk J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 5 Sag: B2016/

6 GLADSAXE KOMMUNE Naturteam Bilag 1 Kort over området Værebro Sø NOTAT Dato: 1. november 2016 Af: Lene Madsen Figur 1: Oversigtskort, Værebro Park med Værebro Sø J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 1 Sag: B2016/

7 Figur 2: Værebro Sø med forventede sedimentdybder. Første tal angiver afstanden fra vandoverfladen til den bløde bund. Andet tal angiver dybden til fast bund. Forslellen er dybden af det ophobede sediment. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 2 Sag: B2016/

8 Figur 3: Værebro Sø med angivelse af tilløb og afløb og den nye sektionering af bassinet. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 3 Sag: B2016/

9 Figur 4: Plan for afgravning af brinker og placering af det afgravede jord. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 4 Sag: B2016/

10 GLADSAXE KOMMUNE Naturteam Bilag 2. Beskrivelse og vurdering af sedimentoprensning i Værebro Sø NOTAT Dato: 2. november 2016 Af: Lene Madsen Baggrund Ingeniørfirma Thomas Aabling Vandmiljø har på vegne af Nordvand A/S den 30. juni 2016 søgt om tilladelse til at fjerne ophobet sediment i regnvandsbassin B9, Værebro Sø. Supplerende oplysninger er fremsendt 30. august 2016 og senest 1. november Ved projektet skal der ske en opgravning af slam fra søbunden, en opdeling af søen i et forbassin og to hovedbassiner samt en udjævning af brinkerne. Derudover sker en ombygning af tilløb/afløb og der etableres et nyt tilløb med overfladevand fra Værebrovej. Til søen tilkobles overfladevand fra 0,84 ha af Værebrovej. Værebro Sø er optaget i spildevandsplanen som spildevandsteknisk anlæg B9. Bassinet fungerer som bundfældningsbassin, hvor partikler og forurening fra oplandet synker til bunds. Derudover forsinkes udledningen af vandet til Fedtmosen. Bassinet er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, idet bassinet er på over 100 m 2, og der lever dyr og planter, som naturligt forekommer i søer og vådområder. En oprensning af sediment kræver derfor dispensation fra 3. Beliggenhed og ejerforhold Værebro Sø ligger på Værebrovej 156, 2880 Bagsværd, matr. nr. 16 eu, Bagsværd, der ejes af Gladsaxe Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen. Regulering af brinkerne ønsker at inddrage et mindre areal i Værebro Park på matr. nr. 16 b, Bagsværd. Denne matrikel ejes af DAB, der administrerer Gladsaxe Almennyttige Boligselskab GAB. Se kort over området i bilag 1. Det er Nordvand A/S, der som forsyningsselskab, har forpligtelsen til at opretholde søens funktion som forsinkelsesbassin, og pleje de områder, der fungerer som forsinkelsesbassin. Kloakeringsforhold Bassinet B9 Værebro Sø er på ca m 2 og har en maksimal dybde på 1,3 meter til fast bund. I gennemsnit er den 1,0 meter dyb. Bassinet er dog fyldt op med sediment, så vanddybden kun er ca. 0,5 meter og slammet ligger især i den nordlige ende helt op til vandoverfladen. Værebro Sø modtager overfladevand fra Værebro Parks tage og befæstede arealer. Indløbet ligger lige ved siden af afløbet fra søen i den sydøstlige ende. Søen modtager også overfladevand fra Skovbrynet Skole og fritidsklubben Værebro, det tilledes i søens nordlige ende, og overfladevand fra Bagsværd Svømmehal tilledes i søens vestlige brink. Vandet fra Værebro Sø ledes til Fedtmosen og derfra løber vandet til Tibberup Å, som løber ud i Roskilde fjord. Regnvand fra Værebrovej ledes i dag direkte til Fedtmosen ved to særskilte udledninger uden rensning eller forsinkelse. Ved projektet kobles 0,84 ha af Værebrovej, som har et naturligt fald mod Værebro Sø til bassinet. De 0,58 ha, der kommer fra området vest for bassinet ledes til nyt J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 1 Sag: B2016/

11 tilløb i bassinets sydende. De resterende 0,24 ha, som kommer fra Værebrovej øst for bassinet, tilledes tilløbsledningen fra Værebro Park. Opgravning af sediment Værebro Sø blev udvidet til at fungere som forsinkelsesbassin i 1960 erne i forbindelse med bygningen af Værebro Park. Tilløb af overfladevand fra Skovbrynet Skole, klubben og Bagsværd Svømmehal blev etableret senere. På nuværende tidspunkt vurderes der i søen at være ophobet ca. 60 cm sediment. Der er ikke kendskab til at søen tidligere har været renset op. Der er derfor et stort behov for at fjerne ophobet slam, så søen igen får sin effekt på rensning og forsinkelse af vandet. Oprensningen er afgørende for at sedimentet ikke stopper rørene og at sedimentet ikke transporteres videre til Fedtmosen. Der forventes fjernet ca m3 sediment. Beskrivelse af metoden til fjernelse af sediment. Oprensningen vil blive foretaget efter metoden tøropgravning. Ved tøropgravning tømmes søen for vand ved at pumpe vandet til udløbet. Det fritlagte sediment grabbes op med en gravemaskine, der kører nede på søens faste bund. Gravemaskinen er en Bigfoot, der er forsynet med en 18 meter lang arm. Den har en særlig undervogn, som gør, at den uden problemer kan køre på arealer med blød bund. Det opgravede sediment læsses direkte på lastbil, der kører sedimentet til deponi. Der graves ned til den oprindelige faste bund. Metoden har den fordel, at den er hurtig og omkostningseffektiv. Når søen er tørlagt, flytter og ophvirvles sedimentet ikke under processen, hvilket forkorter oprensningstiden. Ved tøropgravning kan man sikre, at alt sediment bliver fjernet og derfor vil perioden indtil næste opgravning blive længere. Det vil desuden være nemmere at sikre, at der ikke sker opgravning af søens egentlige bund, som tydeligt kan ses, når vandet er væk. En anden fordel er, at der under oprensningen ikke opstår ukontrolleret udløb af sediment fra bassinet. Hvis det regner under oprensningen, vil man kunne hindre udledning af sedimentholdigt vand ved at stoppe afløbet til Fedtmosen, og lade sedimentet bundfælde i 24 timer, hvorefter vandet igen kan pumpes af bassinet og arbejdet fortsætte. Hvis oprensningen skete ved vådopgravning, dvs. en oprensning uden at tømme vandet af søen, vil man ikke have denne mulighed, da bassinet da allerede er fyldt med vand. Metoden har siden 2012 været anvendt med rigtig gode erfaringer og uden komplikationer på fire af Nordvands bassiner/søer i Gladsaxe Kommune: B5 Kronquist Sø, B1 Skovdiget 225, B2 Langemosen og sø ved Rødpilevænget. Ulempen ved metoden er, at når søen tømmes for vand, tømmes den samtidig også for fisk, små vanddyr og vandplanter. Det er dog ikke et stort problem her, da der kun er fundet få fisk og ingen undervandsplanter i Værebro Sø. I forbindelse med fjernelse af sedimentet skal det i forbindelse med kørsel på søbunden sikres, at søbunden ikke skades. Det sker ved anvendelse af særlig gravemaskine. Adgang til søen sker fra den sydvestlige side af bassinet, hvor træerne fjernes. Hegnet omkring søen vil blive fjernet. Bredden reetableres når opgravningen er afsluttet. Sedimentet køres væk til godkendt deponering. Der forventes bortgravet ca m3 sediment. Det forventes, at opgravningen kan ske denne vinter og vil tage ca. 3 uger. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 2 Sag: B2016/

12 Brinkerne under vandoverfladen reetableres jævnt skrånende med fald på maksimalt 1:3. Der trykkes singlesten ned i sø-bunden på de inderste brednære 2-3 meter. Singlesten er ca. så store som tennisbolde og lægges primært for at sikre, at børn, der falder i vandet, nemt kan få fodfæste og komme op uden at glide. Derudover holder stenene på bunden, så den ikke eroderer nemt, samtidig med, at brink- og vandplanter stadig kan etablere sig, da de kan slå rødder mellem stenene. Der vil ikke blive plantet eller tilsået i søen, idet der ønskes indvandring af naturlig vådbundsflora. Opfyldning af søen med vand forventes at ske ved naturlig tilledning af regnvand. Sedimentets sammensætning Sedimentet har et højt forureningsniveau. Det har et meget højt indhold af olier, ca. 10 gange over grænsen for den mest forurenede klasse, klasse 4. Olien stammer fra trafik og oliespild i oplandet. Sedimentet i regnvandsbassiner er almindeligvis forurenede med olie fra trafik, men i Værebrosøen er et usædvanligt høj indhold af olie, hvorfor der må formodes at have været oliespild i oplandet de sidste år, fx på Værebroparkens p-plads. Sedimentet i bassinet har også højt indhold af metaller (klasse 3), hvilket er normalt for den type bassiner. Sedimentet er forurenet med bly og cadmium. De to metaller stammer med al sandsynlighed fra henholdsvis tilsætning af bly til benzin og nedfald fra kraftværkers kulafbrændning begge kilder er i dag begrænset ved udfasning af bly fra benzin og røggasrensning på kraftværker. At sedimentet indeholder forurening betyder, at bassinet renser stofferne ud af vandet og dermed tilbageholder forurening fra den nedstrøms recipient, Fedtmosen, Tibberup Å og i sidste ende, Roskilde Fjord. Foruden de to metaller cadmium og bly har sedimentet også et forhøjet indhold af zink, der stammer fra galvaniseret metal, fx metalskilte, -rækværk og eventuelle zink-tagrender og - inddækninger i oplandet. Forbedring af bassinets renseeffekt Indløb af overfladevand fra Værebro Park og udløb fra Værebro Sø ligger lige ved siden af hinanden i ét bygværk. Det gør, at søens renseeffekt er meget ringe, fordi opholdstiden er meget lille for en stor del af vandet. Derfor opdeles søen med skillevægge af træ i et forbassin og to hovedbassiner, som også adskiller ind- og udløb. Opdelingen tvinger vandet rundt i bassinet og giver bedre rensning, idet vandet får en længere opholdstid i bassinet. Partikler, som består af støv, ler, sand og grus, samt organisk stof i form af planterester sedimenterer/bundfælder. Bassinet vil også tilbageholde forureningskomponenter som olie og tungmetaller, idet de binder sig til partikulært stof. De fleste partikler vil bundfældes i forbassinet, som skal oprenses oftere end de andre bassiner. Udløbet påsættes et rør, så afløbet bliver dykket, derved vil evt. oliefilm på overfladen blive tilbageholdt og kan samles op i tilfælde af spild i oplandet. En opdeling af bassinet anlægges med en trævæg af Azobetræ ud i bassinet mellem indløb og udløb. Derved tvinges vandet rundt i hele bassinet for at sikre at vandet er tilstrækkelig længe i bassinet til en ordentlig rensning. Trævæggen vil være ca. 5 cm bred og forventes at blive ca. 70 meter lang. Den vil gå ca. 30 cm over vandoverfladen (kote 22,00 m). Der sættes lister på hver side af væggen, så den i alt bliver 15 cm bred og kan bruges som adgang til bassinet for undervisning, leg mm. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 3 Sag: B2016/

13 Derudover anlægges to tværvolde, også af Azobetræ. Deres højde vil være lige omkring vandoverfladen (kote 21,70 m). Se figur 3 i bilag 1. Væggene hamres ned i søbunden med gravemaskinen monteret med en hammer. Ændring af brinker I forbindelse med oprensningen vil bassinet også blive udvidet ved at bortgrave ca m³ af landet rundt om bassinet. Det sker for, at bassinet kan opstuve mere vand og dermed leve op til de gældende retningslinjer for håndtering af en 5 årsregn, der tager højde for klimaændringerne med mere nedbør. Afgravningen sker i kanten af bassinet, hvor der i dag er en stejl skrænt, hældning 1:2. Hegnet fjernes og kanterne udjævnes med hældning på maksimalt 1:4. Der udgraves 3-4 gryder, dvs. lavninger i terrenet, med terræn cm over vandoverfladen. De anvendes som opstuvningskapacitet, men i tørvejr kan de anvendes til rekreative formål. De afgravende områder er i dag ikke beskyttede naturområder ( ) 3, idet skrænterne er stejle og træbevoksede, så der ikke vokser arter, der kendetegner søer og vådområder. Udjævning af brinkerne og fjernelse af træerne betyder, at søen får væsentlig mere sollys. Det giver øget bredvegetation og mulighed for højere vandtemperaturer, som kan forbedre padders ynglesucces. Samtidig forventes det høje næringsniveau i overfladevand at gøre, at søen vil være uklar om sommeren. Den afgravede jord vil blive indarbejdet i landskabet vest for bassinet. Dette område er ikke et beskyttet naturområde ( 3). Området omkring søen er i dag med høje træer og med opvækst af nye træer. Afgravningen vil medføre en meget større fysisk forskellighed af brinkerne, hvor fx lavvandede solbeskinnede områder vil bedre yngleforholdene. Den fysiske forskellighed vil erfaringsmæssigt øge den biologiske diversitet i og omkring bassinet, idet der med forskelligheden opstår langt flere biologiske habitat-nicher. I dag er brinkerne er stejle og ud-skygget af høje træer. Retablering af brinker på det omkringliggende areal forventes færdig 4 uger efter afslutning af sedimentfjernelsen. Plantning af træer vil ske senere. Tilløb til søen For at mindske hastigheden af vandet, der løber ud af bassinet og ind i Fedtmosen, sættes en vandbremse på udløbet i bassinet. Desuden vil udløbet fremover ske neddykket under vandoverfladen. Det gør, at bassinet kan fungere som olieudskiller, og dermed forhindre at olien ledes videre i Fedtmosen. Samtidig med projektet vil mest muligt af vejvandet fra Værebrovej blive tilkoblet bassinet. Et nyt tilløb etableres i søens sydende. Det modtager vand fra vejområdet og befæstede arealer ved Bagsværd Svømmehal. Det sker ved etablering af et rør, der udleder vandet omkring vandoverfladen. Gladsaxe Kommunes vurdering Juridisk vurdering Værebro Sø er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, idet søen er på over 100 m 2, og der lever dyr og planter, som naturligt forekommer i søer og vådområder. En oprensning af sediment J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 4 Sag: B2016/

14 kræver en dispensation fra 3, fordi oprensningen betragtes som en tilstandsændring og ikke løbende vedligeholdelse. Dispensationen gives i henhold til 65, stk. 3 i Naturbeskyttelsesloven. Etablering af trævægge og tilløb er også omfattet af 3 beskyttelsen mod tilstandsændringer. Brink afgravningen sker på ikke 3 beskyttet areal og vurderes kun at være en fordel for søens biodiversitet. Der er ingen Natura 2000 områder i nærheden. Der er ikke i søen fundet padder, der er strengt beskyttet efter EF-habitatatdirektivets bilag IV. Værebro Sø er inddraget i kommunens spildevandssystem. Derfor reguleres oprensningen ikke efter vandløbsloven. Hvis det regner mens søen er tømt for vand, vil man standse opgravningen i 24 timer til nyt sediment er bundfældet og vandet kan ledes væk. Da der kommer forøget opland til bassinet og dermed udledningen skal udledningen have en ny udledningstilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven inden projektet igangsættes. Bortskaffelse af sediment kræver anmeldelse og anvisning efter jordforureningsloven 1. Naturfaglig vurdering Værebro Sø er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ved kommunens undersøgelse i 2013 er søen vurderet som en stærkt næringsrig sø med meget sparsom rørsumpvegetation og lidt andemad. Vandet er meget næringsrigt og uklart med meget planteplankton. Smådyrslivet vurderes meget artsfattigt. Der er kun fundet fåtal af padder og haletudser. Der er ikke registeret nogen ualmindelige eller sjældne arter 2. Af fisk er der kun observeret skalle og nipigget hundestejle i søen. Der kan dog være flere arter. Værebro Sø har i dag ingen undervandsvegetation, fordi der er et tykt sedimentlag. Efter oprensningen vil smådyr hurtigt etablere sig igen. De fladere og mere solrige brinker vil betyde, at der kommer en bredvegetation og bedre forhold for padder. Erfaring viser, at selv i lukkede vandhuller vil en fiskebestand kunne reetablere sig i løbet af 1-2 år. Det kan ske ved at fiskeæg klæber sig til andefugles fjer og således flyttes fra sø til sø. Det vurderes som en fordel for padderne i det år eller to, indtil fiskebestanden har reetableret sig, eftersom padder har langt bedre levevilkår i søer uden fisk. En oprensning og fjernelse af det næringsrige og forurenede bundslam vil føre til en dybere og mere klarvandet sø, da en stor del af den interne stofpulje i søen fjernes. Anvendelse af Azobetræ til opdelingen af søen har den fordel, at træet er meget holdbart i ferskvand og skal ikke imprægneres. Gladsaxe Kommune har i afgørelsen lagt vægt på, at sedimentoprensningen finder sted i vinterhalvåret, hvor padderne er trukket væk fra søen og den biologiske aktivitet er lav. Oprensningen skader derfor søen mindst muligt. 1 Lov om forurenet jord. Miljø- og Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr af 27. september Vandområder i Gladsaxe kommune 2013 J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 5 Sag: B2016/

15 Metoden har været anvendt med godt resultat i en række andre regnvandsbassiner i Gladsaxe Kommune. Det er B5 Kronquist Sø, B1 Skovdiget 225, B2 langemosen og sø ved Rødpilevænget. Gladsaxe Kommunes konklusion Gladsaxe Kommune vurderer, at en sedimentoprensning ved tøropgrvaning af Værebro Sø kun vil få en kortvarig negativ effekt på søen og på længere sigt en positiv effekt på søens naturtilstand. Undervandsvegetationen og smådyrslivet vurderes hurtigt at reetablere sig efter en oprensning af søen. Da oprensningen finder sted i vinterhalvåret, forventes det ikke at få nogen effekt på bestanden af padder. Oprensningen vil på længere sigt skabe en bedre naturlig balance i søen, idet der fjernes næringsrigt sediment. Søen vil blive dybere men ikke nødvendigvis klarvandet. Padder vil få bedre ynglebetingelser i søen. Projektet forventes at have en gavnlig effekt på Fedtmosen, som modtager vandet fra Værebro Sø, idet der sker en bedre fjernelse af partikler og forurenende stoffer samt, at vandet udledes i mosen med lavere hastighed. J. nr. Naturbeskyttelse ( 3) 6 Sag: B2016/