Foreningen af Kristne Friskoler

Transkript

1 Forslag til Læreplan for faget fysik/kemi på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2007 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende læreplan består af fagformålet, del- og slutmål samt undervisningsplan, som er lavet på baggrund af Fælles Mål 2005s læseplan. Der er ikke redigeret i planen efter udgivelsen af Fælles Mål Det er op til skolen selv, at korrigere i forhold til evt. ændringer heri. Forslaget er udarbejdet i den daværende Pædagogisk Forening, som nu hedder Foreningen af Kristne Friskoler. Udvalget har valgt at se bort fra Signalement af faget samt Beskrivelser, da opridsningen af fagets identitet sammen med beskrivelserne af faget fremgår af nærværende læreplan. Formuleringerne er holdt tæt på folkeskolens formuleringer i Fælles Mål 2005, faghæfte 16 for Fysik/kemi, da ordvalg og formuleringer er udvalgt med omhu vi tilslutter os de allerfleste formuleringer! Desuden har vi forsøgt at fastholde hele indholdet, da eleverne på en kristen skole skal gå til Folkeskolens Afgangsprøve og skal videre i det samme uddannelsessystem, som eleverne i folkeskolen. Korrektionerne i forhold til Fælles Mål 2005 er noteret med fed skrift, mens kommentarer er noteret med kursiv skrift. Det betyder, at nærværende læreplan kan fungere som et oplæg til en faglig debat på den enkelte skole i ledelse, fagudvalg samt pædagogisk råd. Læreplanen kan analyseres i fagudvalget, som herefter kan komme med en indstilling til ledelse samt pædagogisk råd. Læreplanen kan anvendes direkte ved at ændre den fede skrift til normal skrift, desuden skal den kursiverede kommentar slettes. Loven nævner, at undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner. Den enkelte skole fastsætter mål for undervisningen i fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Hvis indholdet ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål, der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Udvalget for læreplansarbejdet i fysik/kemi består af: Birthe Koefoed-Hansen, Peterskolen Søren Gyes Høiberg, Esajasskolen Simon Kofoed Madsen, Davidskolen Kristian Søndergaard, Pædagogisk Forening Side 1 af 21

2 Offentliggjort på FKFs hjemmeside 1. december 2010 Hans Jørgen Hansen Daglig leder Bytorvet 7, 1.th Hedensted Mail: Tlf Side 2 af 21

3 Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt i fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, vi er en del af. Vi : Ændringen begrundes med at alle mennesker gerne skulle se sig selv i den store sammenhæng, som vi er en del af. De selv er strøget for at understrege, at vi er en del af et fællesskab, og i det fællesskab tilegner vi os forståelse for omverdenen i relation til andres forståelse af denne. Stk.2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers undren, interesse, og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder samt indgå i et samarbejde for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undren : En opdagelse af Guds skaberværk og de sammenhænge, der gælder her, resulterer i undren. Undren implicerer ærbødighed og respekt. Indgå i et samarbejde : Tilføjelsen fastholder, at vi ikke kan tilegne os alle kundskaber på baggrund af egne forsøg, men også er nødt til at støtte os til andre, som gennem forsøg og vurderinger er med til at forme vore teorier det gælder også i naturvidenskab! Desuden inddrages dannelsesperspektivet. At indgå i et samarbejde med andre er en vigtig eksistentiel forudsætning for at kunne begå sig i samfundet. Stk.3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for Guds skaberværk, herunder brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal med baggrund i den bibelske forståelsesramme give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Guds skaberværk : Den bibelske forståelse af jorden og universet som en del af skaberværket er baggrunden for den naturfaglige undervisning på en kristen skole. Fagets erkendelsesformer står aldrig alene, men skal sammentænkes i en totalforståelse af verden omkring os. Side 3 af 21

4 Slutmål for faget fysik/kemi Efter 9./10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kende til forskellige () forestillinger om universets opbygning og udvikling kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. tiders : Ordet er slettet, fordi vi gerne vil pointere, at der ikke blot har været forskellige opfattelser gennem tiden, men at dette stadig er tilfældet. Bibelens beskrivelse er ikke blot en historisk kuriositet, men en nutidig opfattelse, der tåler sammenligning med Big Bang og evolutionsteorien. Vi vil gerne fastholde den sobre fremstilling som Fælles Mål for fysik/kemi giver af den naturvidenskabelige forklaring på universets opbygning og udvikling som en teori, der står til fortsat afprøvning. Vi skylder vores elever at bruge tid, overvejelser og samtaler omkring dette emne, som for mange kan blive et kardinalpunkt også senere i uddannelsen. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet, herunder inddrage menneskets ansvarlighed for naturen beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Herunder inddrage menneskets ansvarlighed for naturen : Tilføjelsen om ansvarlighed bygger bro mellem opfattelsen af naturen, som noget, vi kan forbruge og mennesket, som står til ansvar over for hinanden (næsten) og jordens befolkning, over for kommende generationer og over for Gud. Dette ansvarsforhold skal inddrages i fysik/kemi-undervisningen. Arbejdsmåder og tankegange Side 4 af 21

5 identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Delmål for faget fysik/kemi Efter 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden. Side 5 af 21

6 Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol. Arbejdsmåder og tankegange formulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser - alene eller i et samarbejde med andre fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. Alene eller i et samarbejde med andre : Er medtaget for at understrege linien fra fagformålet. Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion Side 6 af 21

7 forklare principper i det periodiske system kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Vi støtter formuleringen om nutidens forestillinger (i flertal) som et udtryk for sand naturvidenskab, som i sit væsen forsøger at forklare sammenhænge, men at behandle modellerne og teorierne, som det, de er, menneskelige konstruktioner, som forsøger at forklare sammenhænge. "Universetsopbygning og udvikling": Vi vil gerne fastholde formuleringen, da vi på naturvidenskabens præmisser undersøger tidsperspektivet, men set i lyset af, at Gud har skabt. Hvornår Gud har skabt, og hvordan Gud har skabt, kan kun afdækkes brudstykkevis. Mennesket har til forskellige tider forsøgt at forklare sin eksistens. Fysik/kemi-faget har sin naturvidenskabelige erkendelse, som afdækker et forhold i vores forståelse. Den bibelske skabelsesramme er Gud-given, hvilket vi kun indirekte kan forsøge at afdække i faget. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas Side 7 af 21

8 kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad samt kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering. Samt kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet og Sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser : Hensigten med tilføjelserne, som er hentet fra trinmål efter 10. kl., begrundes i, at vi mener, de er vigtige for at pointere ansvarlighedsvinklen i undervisningen. Den enkelte elev skulle på baggrund af disse kundskaber og færdigheder få mulighed for at handle ansvarligt som menneske i samfundet og i respekt for andre og Gud. Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater samt vurdere eksperimenters usikkerheder og teoriers holdbarhed vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde samt blive i stand til at forholde sig kritisk over for de teorier og modeller, de præsenteres for vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder og evaluere deres resultater - alene eller i et samarbejde med andre vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Samt vurdere eksperimenters usikkerheder og teoriers holdbarhed og Samt blive i stand til at forholde sig kritisk over for de teorier og modeller, de præsenteres for : Vurderingen af usikkerheder og teoriers holdbarhed skal give eleverne en fornemmelse af fagets egenart i relation til eksperimenters (u)pålidelighed. I det større perspektiv står teorier altid til diskussion. Det er fagets præmis at forholde sig kritisk til teorier. Naturvidenskaben efterprøver og revurderer løbende teorier. Vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder og evaluere deres resultater - alene eller i et samarbejde med andre : Eleverne skal lære at arbejde hensigtsmæssigt, under tiden indebærer det at lave mange forsøg i fællesskab for at finde gennemsnit eller sortere forsøgsfejl fra og herudfra søge optimale arbejdsmetoder. Side 8 af 21

9 Efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge som lysets natur, radioaktiv henfald og termisk isolering beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser redegøre for kemiske stoffer, materialer eller substanser på et udvalgt område som ernæring og landbrug analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb som ændringer i ozonlaget og gødskning. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Vi støtter formuleringen om nutidens forestillinger (i flertal) som et udtryk for sand naturvidenskab, som i sit væsen forsøger at forklare sammenhænge, men at behandle modellerne og teorierne, som det, de er, menneskelige konstruktioner, som forsøger at forklare sammenhænge. "Universets opbygning og udvikling": Vi vil gerne fastholde formuleringen, da vi på naturvidenskabens præmisser undersøger tidsperspektivet, men set i lyset af, at Gud har skabt. Hvornår Gud har skabt, og hvordan Gud har skabt, kan kun afdækkes brudstykkevis. Side 9 af 21

10 Mennesket har til forskellige tider forsøgt at forklare sin eksistens. Fysik/kemi-faget har sin naturvidenskabelige erkendelse, som afdækker et forhold i vores forståelse. Den bibelske skabelsesramme er Gud-given, hvilket vi kun indirekte kan forsøge at afdække i faget. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund vurdere energiplaner, blandt andet ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø kende til enkle principper for transmission af information over store afstande beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv. Se kommentarerne til punktet under delmål for 9. klassetrin, som er hentet herfra. Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater samt vurdere eksperimenters usikkerheder og teoriers holdbarhed vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde samt at blive i stand til at forholde sig kritisk over for de teorier og modeller, de præsenteres for vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder og evaluere deres resultater - alene eller i et samarbejde med andre vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. Se kommentarer til punktet under delmål for 9. klassetrin. Læseplan for faget fysik/kemi Side 10 af 21

11 Undervisningen i fysik/kemi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udviklingen af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment. Undervisningen baseres på mundtlig kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser, hvilket omfatter en grundig og varieret behandling før og efter de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal derfor indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber. Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større og mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange. 1. forløb klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og de fænomener, som er en naturlig del af denne. Der arbejdes med begrebsdannelse, brug af et passende fagsprog, forståelse af modellers funktion, nytte og begrænsninger samt naturfagenes måde at systematisere og beskrive verden på. Undervisningen omfatter især fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber fænomener, der fremkalder sanseindtryk vores solsystem samt Jordens, de øvrige planeters og Månens bevægelser eksempler på energioverførsel generelle stofegenskaber eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af små partikler sammenhængen mellem det begrænsede antal grundstoffer, som verden er opbygget af, og kemiske forbindelsers mangfoldighed et eller flere fysiske eller kemiske kredsløb i naturen. Side 11 af 21

12 Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse I undervisningen indgår eksempler på, hvordan naturvidenskabelig erkendelse skabes og udvikles. Undervisningen omfatter især grundlæggende træk i historiske og nutidige verdensbilleder og menneskets placering heri eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund I forløbet skal kompleksiteten øges i de problemstillinger, som eleverne arbejder med. Dette gælder både inden for fagenes begrebsapparat og i samfundsmæssige sammenhænge. Teorier inddrages i undervisningen, når de giver eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med. Undervisningen omfatter især egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse enkle produktionsprocesser eller dele heraf overskuelige eksempler på elektronisk styring i hverdagen eksempler på samfundets anvendelse af energi til transport, i industrien og i boligen energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal tilegne sig og afprøve fagets arbejdsmåder og tankegange. De skal i opgaver, der er tæt knyttet til deres hverdag, udvikle kendskab til grundlæggende arbejdsmåder og tankegange, som benyttes i naturvidenskaberne. Eleverne arbejder med at udvikle redskaber til gennemførelse af undersøgelser med praktisk og teoretisk indhold planlægge og gennemføre egne undersøgelser Side 12 af 21

13 formulere og formidle den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem praktiske og teoretiske undersøgelser benytte fysiske og kemiske sammenhænge i statiske og dynamiske modeller indsamle og behandle data. 2. forløb 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase. Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb. Undervisningen omfatter især fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur. Naturvidenskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og dette indebærer muligheder for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden. Tilføjelsen er hentet fra Undervisningsvejledningen s. 57. Den perspektiverer, at naturvidenskab er en dynamisk proces! Undervisningen omfatter især historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder Side 13 af 21

14 eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling. Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med. Undervisningen omfatter især samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø. eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter principper for transmission af information over store afstande ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning. Eleverne skal arbejde med at opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter. Side 14 af 21

15 3. forløb 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden I 10. klasse lægges der vægt på faglig fordybelse, overblik og på forståelse af større sammenhænge. Aktuelle emner belyses på baggrund af viden om og erfaringer med brugen af fysiske og kemiske begreber til beskrivelse og forklaring af fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken. Undervisningen omfatter især fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktisk undersøgende aktiviteter af øget kompleksitet ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser udvalgte stofegenskaber udvalgte kemiske reaktioner aktuelle emner eller temaer, der rummer mulighed for både faglig dybde og belysning af samfundsrelevante sammenhænge eksemplariske stofkredsløb og analyser af konsekvenser af menneskeskabte indgreb i naturens stofkredsløb. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Arbejdet i undervisningen med eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur, udviser nu en større kompleksitet end i 9. klasse. Undervisningen omfatter især historiske og nutidige eksempler på grundlæggende træk i det naturvidenskabelige verdensbillede og menneskets placering heri forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet eksempler på sammenspil mellem den teknologiske udvikling, naturvidenskaberne og menneskets syn på omverdenen beskrivelser af grundstoffer og kemiske forbindelser som menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Elevernes forståelse af begreberne energi, ressourcer, produktion og miljø samt anvendelsen af teknik i hverdagen er også i 3. forløb et udgangspunkt for undervisningen. Side 15 af 21

16 Eleverne skal have mulighed for at foretage valg og træffe beslutninger om naturfaglige emner og problemstillinger. Dette opnås bl.a. gennem forståelse og behandling af miljø-, energi- eller sundhedsproblemer ud fra en fysisk og kemisk synsvinkel. Undervisningen omfatter især energiplaner produktionsprocesser transmission over store afstande ioniserende stråling. Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal udvikle brugen af redskaber og metoder. De skal selv formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. Eleverne skal på denne baggrund kunne belyse fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning. Eleverne arbejder med at gennemføre projekter, hvor de opstiller hypoteser, planlægger og gennemfører egne undersøgelser formidle deres undersøgelsesresultater i medier, som de finder egnet til formålet foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data. Side 16 af 21

17 Bilag 1: Uddrag af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Lov nr. 665 af 27. juni a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål). Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. I lovens 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i 1 a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar Kravene om slutmål og undervisningsplaner i 1 a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar Kravene om evaluering og opfølgningsplan i 1 b og 1 c skal senest være opfyldt den 1. august Teksten er hentet fra: Side 17 af 21

18 Bilag 2: Uddrag af Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål og trinmål) 6. Naturfag Fysik/kemi og biologi (9. klasse) 6.1. Prøven er skriftlig og praktisk/mundtlig Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt i hvert af fagene fysik/kemi og biologi. Opgaverne løses med en ½ time til hvert fag Eleven prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagenes slutmål. Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler Der gives én karakter for besvarelsen i hvert af fagene fysik/kemi og biologi Den praktisk/mundtlige del af prøven er en fælles prøve i fagene fysik/kemi og biologi Til den praktisk/mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder: Fysik/kemi a. Fysikkens og kemiens verden. b. Udvikling i naturvidenskabelige erkendelse. c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. d. Arbejdsmåder og tankegange. Biologi a. De levende organismer og deres omgivende natur. b. Miljø og sundhed. c. Biologiens anvendelse. d. Arbejdsmåder og tankegange. Det opgivne stof skal være afpasset under hensyntagen til undervisningens omfang i de enkelte fag Den praktisk/mundtlige prøve afholdes efter skolens bestemmelse på en af følgende måder: Side 18 af 21

19 A. Eleven arbejder med en naturfaglig opgave, som skal indeholde både praktiske og teoretiske elementer. Opgaverne udarbejdes af fagenes lærer/lærere og skal omfatte fagområder inden for fysik/kemi og biologi. Eleven prøves i at anvende begreber inden for både fysik/kemi og biologi samt i mål fra fagenes arbejdsmåder og tankegange. Medens eleven arbejder, taler lærer/lærere og censor med eleven om opgavens løsning samt vurderer elevens forståelse og anvendelse af fagenes begreber, arbejdsmåder og tankegange. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 6 elever arbejder samtidigt, men individuelt. B. Prøven tager udgangspunkt i et flerfagligt naturfagsemne inden for fysik/kemi og biologi. Ved undervisningens slutning vælger eleverne i samråd med fagenes lærere et antal emner, som eleverne har arbejdet med. Læreren/lærerne udarbejder opgaver i relation til de valgte emner. Opgaverne fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, jf. 11, stk. 4, i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Eleverne får 1 dags forberedelsestid til det praktiske og teoretiske arbejde med opgaven. Forberedelsen kan foregå i samarbejde mellem flere elever. Eleven prøves i at anvende begreber inden for både fysik/kemi og biologi samt i mål fra fagenes arbejdsmåder og tankegange. Prøven består i elevens redegørelse for det praktiske arbejde, hvori også relevant materiale fra undervisningen kan inddrages, samt i en samtale. I samtalen indgår elevens forståelse og anvendelse af fagenes begreber, arbejdsmåder og tankegange. Prøven varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolen bestemmelse om prøveformen I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens viden om og forståelse af fagenes kernefaglige stof, evnen til at bruge denne viden og forståelse til at belyse de udvalgte naturfaglige emner og problemstillinger samt forståelse af sammenhængene mellem fagene. I bedømmelsen indgår også elevens evne til at vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til den praktiske opgave. Der gives én karakter Fysik/kemi (10. klasse) Prøven er praktisk/mundtlig Der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne: a. Fysikkens og kemiens verden. b. Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. d. Arbejdsmåder og tankegange. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Medens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 6 elever arbejder samtidigt, men individuelt. Side 19 af 21

20 Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Der gives én karakter.«teksten er hentet fra: Side 20 af 21

21 Bilag 3: Gode links Folkeskolens Fælles Mål for fysik/kemi: Faghæfte nr. 16 for fysik/kemi i pdf-format: Fysik/kemi-sektionen på emu-undervisningsportalen: Naturfagskonsulenterne: Undervisningsministeriets fagkonsulent: Side 21 af 21