Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Fysik og kemi. Skoleafdelingen

Transkript

1 Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Fysik og kemi Skoleafdelingen

2 Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for planlægning. Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde: Det har vi da altid gjort, og andre ventede på, at det nok gik over. Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale. Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolleger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer elevernes udbytte af, og hvordan vi sikrer eleverne det optimale udbytte og hvordan vi vejleder eleven ud fra det ja, så bliver mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, det går da meget godt. Den går bare ikke folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere. Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser, vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folkeskolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og forpligtende arbejde foran. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som du her sidder med resultatet af Evalueringsopgaver og fokuspunkter for evaluering i fagene. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for klassen og den enkelte elev. Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil. Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde at bruge hæfterne løbende og systematisk i. Skolechef Anette Jensen 1

3 Formål for fagene Fysik og kemi Formålet med i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. 2

4 På 7. og 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Efter 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet sig i natur/teknik og baseres i høj grad på fænomener, som eleverne oplever i deres hverdag. Under hele forløbet lægges stor vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og det aktive ordforråd udvikles. For at sikre elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber skal undervisningsaktiviteterne støttes af samtaler, diskussioner, beretninger mv. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i at formulere sig om naturfaglige emner. anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system Lave to øvelser afbrænding af stearinlys (eller øvelse med metal i syre) og koge vand( tø is op). I grupper skal eleverne forklare forskellen på fysisk og kemisk ændring Fokuspunkt : Eleverne skal kunne skelne mellem fysisk og kemisk ændring? Eleverne skal bruge molekylesæt. I grupper bygges lette molekyler, som sendes videre til næste gruppe, som gætter, hvilket molekyle der er tale om Fokuspunkt: Eleverne skal kende molekylernes opbygning Eleverne arbejder med at kunne placere grundstoffer i hovedgruppe og periode. Skriftlig test i at placere grundstoffer i hovedgrupper og perioder og i at kunne beskrive kemiske forbindelser Fokuspunkt: Eleverne skal kende til grundstoffer og skal kunne placere dem i det periodiske system, samt beskrive kemiske forbindelser. Undervisningen skal i høj grad være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter. Mundtlig kommunikation øves ved samtaler om samspillet mellem de Fortsættes side 4! kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad Læreren udleverer et stof pr. gruppe. Stoffet undersøges for surhedsgrad, ledningsevne og tilstandsform. Læreren er i løbende dialog med eleverne om resultatet og metoden Fokuspunkt: Eleverne skal kende nogle generelle egenskaber ved udvalgte stoffer. teoretiske og praktiske dele af. kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i Med udgangspunkt i en beskrivelse af vejrfænomener, gerne i tværfagligt samarbejde med geografi, laver eleverne 3

5 På 7. og 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Efter 8. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Fortsat fra side 3! teoretiske og praktiske dele af. Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer, at alt stof er opbygget af partikler, og at stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler. I begyndelsen af forløbet inddrages meget simple modeller, senere må modellerne gerne være mere komplekse. kende til eksempler på fysisk/ kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel Med udgangspunkt i en beskrivelse af vejrfænomener, gerne i tværfagligt samarbejde med geografi, laver eleverne en øvelse med opvarmning/afkøling af jord/vand, herunder perspektiveres til naturfænomener Fokuspunkt : Eleverne skal kunne beskrive naturfænomener ved hjælp af fysik og kemi. Efter at have arbejdet med jorden og månens bevægelser og massetiltrækning får eleverne opgaver, hvor de skal kunne beskrive årstider, tidevand (ebbe/flod) og formørkelse (Ønskeligt at emnet foregår i et tæt samarbejde mellem geografi og fysik.) Fokuspunkt : Eleverne skal kende til jordens og månens bevægelser samt til bevægelsernes virkninger Efter gennemgang af fotosyntese og rapportskrivning, skal eleverne kunne forklare grundprincippet i fotosyntesens ligning, og hvor fotosyntesen foregår i en plante. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive og forklare forskellige former for energioverførsel. kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand Efter gennemgang af udvalgt kredsløb laver eleverne en planche, der skal forklares. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne tegne og fortælle om et udvalgt kredsløb i naturen. 4

6 På 7. og 8. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Efter 8. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles. Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. Modeller for stoffers opbygning af partikler og solsystemets opbygning og udvikling er særlig velegnede. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori. For at opnå en erkendelse af vekselvirkning mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse, beskæftiger eleverne sig i med dette samspil. kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning Efter gennemgang af atomteoriens tilblivelse bygger eleverne 5 forskellige grundstoffer af flamingokugler. Kuglerne sættes sammen med f.eks. små metal- eller træpinde. Protonerne og neutronerne holdes adskilt af hver sin farve. Elektronskallerne laves af ståltråd og elektronerne af bitte små flamingokugler. Atomerne hænges op i lokalet. Eleverne skal kunne definere, hvad der er neutroner, protoner og elektroner i de enkelte atomer og derudfra kunne bestemme atommassen for det pågældende atom. Fokuspunkt: Eleverne skal have kendskab til nogle af atomets bestanddele. På klassen arbejdes der med oldtidens, middelalderens og Kopernikus s verdensbillede. Hvad er forskellen på de forskellige verdensbilleder? Er der en sammenhæng mellem det opstillede verdensbillede og datidens samfundssyn? Fokuspunkt: Eleverne skal have kendskab til forskelle i det historisk jordcentrerede og solcentrerede verdensbillede. På en vej eller en stor parkeringsplads placeres solen og planeterne med de rigtige størrelsesforhold og afstande. Fokuspunkt: Eleverne skal have en fornemmelse af planeternes indbyrdes størrelsesforhold og placering. Forsættes side 6! beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden Eleverne læser to artikler om aktuel nyopdaget teknologi. I små grupper snakker de om, hvordan den fungerer, og hvilken betydning en videreudvikling af teknologien kan få for samfundet og miljøet. Til sidst samles der op, og grupperne 5

7 På 7. og 8. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Efter 8. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Forsat fra side 5! beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden Eleverne læser to artikler om aktuel nyopdaget teknologi. I små grupper snakker de om, hvordan den fungerer, og hvilken betydning en videreudvikling af teknologien kan få for samfundet og miljøet. Til sidst samles der op, og grupperne præsenterer teorien. Den teknologiske udvikling diskuteres. Læreren skriver de muligheder der ligger i fortsat forskning på området, op på tavlen. Fokuspunkt: Eleverne skal have en forståelse for,at ny teknologi kræver fysisk og kemisk viden. 6

8 På 7. og 8. klassetrin Efter 8. klassetrin Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har opnået i natur/ teknik. kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder Eleverne laver en rapport med selvvalgt delemne (sammenligning af energiformer). I rapporten lægges vægt på overvejelserne om fordele og ulemper ved udnyttelse af forskellige energiformer samt påvirkninger af miljøet (altså indholdet i de 2 trinmål) Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med anvendelse og udvikling af teknik i. I skal der lægges vægt på at belyse såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser. Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion, produktionsprocesser og elektronisk styring udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg eller apparater. Fortsættes side 8! give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden Fokuspunkt: Eleverne skal kende fordele og ulemper ved forskellige energiformer Eleverne laver en øvelsesopstilling med solceller forbundet med brændselscelle og minimotor( evt. propel). Eleverne skal i grove kunne forklare energi overførslerne i opstilling til hinanden og læreren. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive og forklare energioverførsler. Lade eleverne fremstille plancher, der i grove træk viser oliens vej fra undergrund via raffinering til bortskaffelse Fokuspunkt: Eleverne skal have kendskab til råolie, dets produkter og miljøpåvirkning. I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration og oplæg til kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse Under emnet biokemi (gerne tværfagligt med biologi) laves øvelser med gæring, som perspektiveres til hverdagsproduktion. Derefter en skriftlig test med vægten lagt på, om eleverne har fået viden og indsigt i gæringens produktionsproces. 7

9 På 7. og 8. klassetrin Efter 8. klassetrin Fortsat fra side 7! I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration og oplæg til samtale og diskussion. kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen Under emnet biokemi (gerne tværfagligt med biologi) laves øvelser med gæring, som perspektiveres til hverdagsproduktion. Derefter en skriftlig test med vægten lagt på, om eleverne har fået viden og indsigt i gæringens produktionsproces. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til gæring som produktionsproces. Lade eleverne bygge en lyscensor eller varmecensor. Eleverne skal kunne forklare hvor i hverdagen, man benytter sig af netop denne styreform. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til elektroniske styreenheder i deres dagligdag. anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol Fokus på anvendelsen af it-baserede redskaber til opsamling af temperaturdata, under opvarmning af is til vand til damp. Eleverne skal kunne uddrage essensen af målingerne. Fokuspunkt: Eleverne skal vise, at de kan betjene et dataopsamlingsudstyr korrekt. 8

10 På 7. og 8. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 8. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. På baggrund af centrale problemstillinger skal lægge op til, at eleverne gennemfører undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis foregå ved samarbejde i større eller mindre grupper. Gennem hele forløbet skal eleformulere spørgsmål og indsamle relevante data planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Emneopgave omkring atmosfæren og dens gasarter. Indhold i emneopgaven skal være sporing af gasser, teoretisk viden om gasser og produktion af gasser. Emnearbejdet fremlægges både praktisk og teoretisk. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne formulere spørgsmål, indsamle data, planlægge og gennemføre et forsøg samt fremlægge. Eleverne skal præsenteres for både åbne og lukkede opgavetyper og stifte bekendtskab med forskellige undersøgelsesmetoder. Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges. Fortsættes side 10! 9

11 På 7. og 8. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 8. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Fortsat fra side 9! Gennem hele forløbet skal eleverne fremlægge resultater af deres undersøgelser ved brug af forskellige formidlingsformer, idet fremlæggelserne skal udvikles fra en beskrivende form frem imod en forklarende og uddybende form. I dette arbejde introduceres, inddrages og øves informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer. 10

12 På 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Der bygges videre på elevernes kendskab til faglig relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes aktive brug af disse. Dette foregår fortsat ved at fokusere på intensiv mundtlig kommunikation, først og fremmest i forbindelse med det praktiske arbejde. I inddrages relevante modeller, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer med og øver sig i at anvende og forklare. Der skal lægges vægt på, at eleverne beskæftiger sig med modellernes anvendelsesmuligheder og begrænsninger. Fortsættes side 12! anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion Eleverne forklarer hvorledes de forskellige farver opstår. Begreberne magenta, cyan og gul skal kendes. Sort og hvid som henholdsvis tændt og slukket. Eleverne sætter forskellige farver på drejeskive og forudsiger blandingsfarven. Skiven sættes i rotation, og forudsigelserne afprøves. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive fænomenet lys/farver Vha. computerprogrammer vises stjernehimmelen og dens bevægelse ( f.eks. Skyglobe eller Skymap). Eleverne har så til opgave at placere stjernebilleder således, at de passer til de rigtige årstidshimler. Eleverne viser at, de kan bevæge sig fra at bruge et computerprogram til at anvende deres viden i en anden model. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne redegøre for himmelrummets fænomener Der evalueres ved at lade eleverne udføre forsøg efter forsøgsark (Natriumhydroxid og saltsyre = saltvand.) og bagefter kræve, at de opskriver den kemiske reaktion vha. formler med afstemning Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive neutralisation som kemisk proces forklare principper i det periodiske system Eleverne skal kunne forklare principperne i de 8 hovedgrupper og de 7 perioder, samt forklare sammenhængen mellem hovedgrupper og perioder. Skal kunne placere et udvalgt grundstof i hovedgruppe ved hjælp af enten num- 11

13 På 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Fortsat fra side 11! forklare principper i det periodiske system Eleverne skal kunne forklare principperne i de 8 hovedgrupper og de 7 perioder, samt forklare sammenhængen mellem hovedgrupper og perioder. Skal kunne placere et udvalgt grundstof i hovedgruppe ved hjælp af enten nummer eller elektronopbygning. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne forklare principperne i det periodiske system kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser Eleverne skal kende Urans spaltning og solens kerneprocesser. Med egne ord skal eleverne beskrive, hvad en fission og en fusion er samt kunne give eksempler herpå. Dette gøres på et individuelt testark. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive processerne bag kernekraft forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet Eleverne skal vide, at afbrænding af fossile stoffer giver øget CO 2 og dermed drivhuseffekt. Eleverne laver en øvelse med afbrænding af olie eller kul således, at kalkvand indikerer, at der er store mængder CO 2. Herudfra skal eleverne perspektivere betydningen af afbrænding af fossile brændstoffer i naturens kredsløb. Her vil det være fint at arbejde tæt sammen med biologi og geografi Fokuspunkt: Eleverne skal kunne forklare hvorledes afbrænding af fossile brændstoffer påvirker miljøet. 12

14 På 9. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Efter 9. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Eleverne skal videreudvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske omverden. Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt. Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori videreudvikles, bl.a. gennem eksemplificering af forskellige syn på videnskab og dermed forskellige opfattelser af, hvordan naturvidenskaberne arbejder. kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling Kende den græske kemi (ild-vand-jord-luft) og kende den historiske udvikling via Niels Bohr til moderne atomteori. Eleven skal kunne tegne de forskellige atommodeller. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til forskellige atommodeller Eleverne skal kende elementarpartiklerne både med masse, placering og elektrisk ladning. Eleverne skal kunne tegne et atom/grundstof med kerne og skaller. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne redegøre for nutidens atommodel Eleverne skal kende Big Bang teorien og kunne lave en selvstændig opgave om jordens og universets tilblivelse. Eleverne skal gennem en fremlæggelse vise deres forståelse af emnet. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til Big Bang teorien I arbejdes dels med beskrivelser af stoffets partikelnatur, hvor historiske og nutidige atommodeller indgår, Fortsættes side 14! gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet Eleverne skal kunne gøre rede for forskellige historiske og nutidige verdensbilleder. Eleverne laver oplæg om forskellige opfattelser. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne gøre rede for forskellige historiske og nutidige verdensbilleder dels med historiske og nutidige forestillinger om universets dannelse og udvikling. kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyr- Efter gennemgang af atombomben, computeren, dampmaskinen som eksempel på naturvidenskabelige gennembrud skal eleverne gennem en samtale på klas- 13

15 På 9. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Efter 9. klassetrin Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Fortsat fra side 13! dels med historiske og nutidige forestillinger om universets dannelse og udvikling. Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse øges gradvis gennem arbejdet med konkrete historiske cases. I skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden. kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder Efter gennemgang af atombomben, computeren, dampmaskinen som eksempel på naturvidenskabelige gennembrud skal eleverne gennem en samtale på klassen vise, at de kender til ovenstående eksempler. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til historiske eksempler på naturvidenskabelige gennembrud. Efter gennemgang af kampen om månen( sputnikeffekten) samtales om de teknologiske landvindinger, der blev skabt under kapløbet. Samtalen skal have form af en evalueringssamtale. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til de teknologiske gevinster i kampen om månen. Der laves forsøg med bølgeegenskaber. Eleven skal ud fra en tegning kunne forklare lydens vej fra egen mund til fremmed øre(begreber som central, basestation, GSM,WAP skal kunne forklares) Der udarbejdes plancher til ophængning. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til Mobilnettet. 14

16 På 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Der arbejdes videre med udvikling og systematisering af elevernes begreber om energi, energiomsætning, ressourcer, produktion og miljø. beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning Skriftlig test med fokus på energiformerne kul, sol, vind og atomenergi og energigevinst kontra forurening. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive Danmarks energiforsyning Samspillet mellem fysisk og kemisk indsigt og anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres og præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i elevernes nære omverden. Ved beskrivelse af enkle principper for transmission af information over store afstande illustreres fysikkens og kemiens anvendelse i kommunikationsteknologi. Begrebet ioniserede stråling behandles og udvikles med udgangspunkt i beskrivelsen af virkningen på levende væv, blandt kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet Samtale i plenum med tanke på, om eleverne kan argumentere for og imod. Emnerne er for og imod atomkraft, kulkraft og vindenergi. Fokuspunkt: Eleverne skal kende fordele og ulemper ved forskellige energikilder Eleverne skal ud fra plancher forklare oliens vej gennem produktionssystemet, samt kende udvalgte produkter. Fokuspunkt: Eleverne skal have indsigt i olieraffinering og dennes produkter. Brug en spritbrænder til at drive en dampturbine. 1ml sprit = x energi, vi fik y energi fra turbinen. Eleverne skal lave en mundtlig beskrivelse af energitabet i opstillingen, samt give forslag til forbedringer af systemet. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive energiomsætning og energitab Fortsættes side 16! andet baggrundsstrålingen og beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som Eleverne fremstiller biogas og udfører forsøg med afbrænding deraf. Eleverne samtaler om respiration og dannelsen af methan, med henblik på at beskrive 15

17 På 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 15! andet baggrundsstrålingen og sundhedssektorens anvendelse af ioniserende stråling. Hvor det er muligt, skal miljømæssige aspekter inddrages i. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at danne egne holdninger som grundlag for kritisk stillingtagen og handling. Fortsættes side 17! beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding Eleverne fremstiller biogas og udfører forsøg med afbrænding deraf. Eleverne samtaler om respiration og dannelsen af methan, med henblik på at beskrive energiomsætningen. (Tværfagligt med biologi.) Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive energiomsætningen i biogas Eleverne laver og destillerer alkohol med henblik på at få kendskab til produktionen deraf. Hør eleverne, om de kan beskrive en destillationsproces efterfølgende. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til alkoholproduktion Eleverne laver en øvelse med afbrænding af olie eller kul således, at kalkvand indikerer, at der er store mængder CO 2. Herud fra skal eleverne perspektivere betydningen af afbrænding af fossile brændstoffer i naturens kredsløb. (Tværfagligt med biologi og geografi) Fokuspunkt: Eleverne skal kende til, at afbrænding af fossile brændstoffer øger CO 2 indholdet i atmosfæren og dermed drivhuseffekten sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt Konservering ( Eventuelt tværfagligt med biologi.) Udsæt et stykke frugt for div. konserveringer eks.: Syrer, kulde, vakuum, fenol, nitrit 16

18 På 9. klassetrin Efter 9. klassetrin Fortsat fra side 16! sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad Konservering ( Eventuelt tværfagligt med biologi.) Udsæt et stykke frugt for div. konserveringer eks.: Syrer, kulde, vakuum, fenol, nitrit Eleverne hørers efterfølgende i, hvorledes nogle af dagligdagens fødevarer kunne behandles, for at de opnår større holdbarhed. Fokuspunkt: Eleverne skal kende forskellige konserveringsmetoder. kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver Eleverne forevises forsøget med smeltning af et søm, Herefter skal de kunne beskrive forbindelsen til elektrosvejsning. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til sammenhængen mellem transformation og et svejseapparat. kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission Eleverne beskriver eller producerer et morseanlæg med henblik på, at de skal kunne beskrive, om det er digital eller analog transmission, der fortages. Fokuspunkt: Eleverne skal kende til transmission af informationer over store afstande beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering Eleverne skal udarbejde en rapport, hvori de diskuterer fordele og ulemper ved strålebehandling i sundhedssektoren og /eller fødevareproduktionen. Fokuspunkt: Eleverne skal kunne beskrive hvorledes ioniseret stråling både kan være negativ og positiv 17

19 På 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Efter 9. klassetrin Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. Eleverne præsenteres i stigende grad for åbne opgavetyper og problemstillinger. Hypoteser og antagelser skal i stadig større omfang formuleres af eleverne. Arbejdet skal lægge op til, at eleverne selvstændigt gennemfører undersøgelser, således at de bl.a. opnår en større sikkerhed i anvendelse af undersøgelsesmetoder og brug af relevant apparatur. Informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer skal inddrages som en naturlig del af. I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger. formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og data-loggere benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven De sidste 4 trinmål evalueres samlet: Eleverne skal i små grupper lave et projekt med tilhørende øvelser. Projektet omhandler et emne, der er gennemgået i løbet af året. I arbejdet med projektet skal eleverne vise, at de kan vælge og benytte hensigtsmæssige materialer og instrumenter. Fokuspunkt: Eleverne skal vise, at de kan benytte naturvidenskabelige arbejdsmåder og tankegange. 18